BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 168
Offentligt

Professionshøjskolernes

indsatser for at øge

optag og gennemførsel

på pædagoguddannelsen

Kortlægning af professionshøjskolernes indsatser for at styrke

rekruttering og gennemførsel

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner" BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

INDHOLD

Professionshøjskolernes

indsatser for at øge

optag og gennemførsel

på pædagoguddannelsen

2.1

2.2

2.3

2.4

Resumé

Indledning

Kvalitet i daginstitutioner kalder på dygtige pædagoger

Metode og data

Projektets organisering

Læsevejledning

3.1

3.2

3.3

3.4

Rekruttering til den ordinære pædagoguddannelse

Professionshøjskolernes oplevelse af udfordringen

Udvikling og målretning af generelle studievalgsindsatser

Brobygningsindsatser målrettet elever på ungdomsuddannelser

Indsatser rettet mod unge med afsluttet ungdomsuddannelse

4.1

4.2

4.3

Rekruttering til meritpædagoguddannelsen

Professionshøjskolernes oplevelse af udfordringen

Modeller for meritpædagoguddannelserne

Samarbejde med kommuner er centralt

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

4.4

Ønske om mere fleksibel adgang

5.1

5.2

5.3

5.4

Styrket gennemførsel på pædagoguddannelsen

Gennemførsel og frafald på pædagoguddannelsen

En god studiestart

Stærke relationer fremmer trivsel og forebygger frafald

Styrke og udvikle studiekompetencer

6.1

6.2

6.3

6.4

Indsatser i forbindelse med praktikken

Praktikperioderne er vigtige, men sårbare

Styrket praktikforberedelse

Støtte til studerende under praktikken

Opfølgning på praktikken

7.1

7.2

7.3

Indsatser målrettet studerende med SPS-behov

Voksende antal studerende med behov for SPS

Systematisering og kvalificering af SPS-arbejdet

Indsatser under udvikling

Appendiks A – Litteraturliste

Appendiks B – Metode og data

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

1 Resumé

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) præsenterer i dette notat en kortlægning af professionshøjsko-

lernes arbejde med at rekruttere og fastholde studerende på pædagoguddannelsen. Kortlægnin-

gen er baseret på en interviewundersøgelse, hvor ledelsesrepræsentanter fra alle seks professions-

højskoler er blevet spurgt ind til, hvordan de arbejder med at rekruttere og fastholde pædagogstu-

derende. Notatet indgår som del af projektet

Flere pædagoger til daginstitutioner,

som undersøger,

hvordan kommuner og professionshøjskoler arbejder med at få flere pædagoger til daginstitutio-

ner. Projektet er udført med støtte fra Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger. I tillæg til

dette notat udgives der et notat om antallet af personer i forskellige målgrupper, et notat om kom-

munernes indsatser for at rekruttere og fastholde flere i pædagogfaget og to inspirationsmaterialer

til henholdsvis kommuner og professionshøjskoler. Alle materialer kan ses på eva.dk.

Der er brug for at sikre flere pædagoger til daginstitutioner

Rekruttering og fastholdelse af studerende på pædagoguddannelsen er en central udfordring for

professionshøjskolerne. Søgningen til pædagoguddannelsen er faldet igennem de senere år, sam-

tidig med at prognoser viser, at vi kommer til at mangle pædagoger i daginstitutioner. Kortlægnin-

gen skal bidrage til at skabe et vidensgrundlag, der kan understøtte professionshøjskolernes ar-

bejde med at rekruttere og fastholde pædagogstuderende.

Søgningen til pædagoguddannelsen har været støt faldende i de senere år, fra ca. 5.300 optagne i

2016 til ca. 4.000 i 2023 (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, 2023). Samtidig har vi relativt lidt sy-

stematisk og samlet viden om, hvordan professionshøjskolerne arbejder for at fremme rekrutterin-

gen og understøtte de studerendes gennemførsel på pædagoguddannelsen. Denne kortlægning

bidrager med en oversigt.

Resultaterne, der formidles i dette notat, er relevante for både beslutningstagere, ledelser for pæ-

dagoguddannelserne samt andre, som er optaget af rekrutterings- og fastholdelsesudfordringen

på pædagoguddannelsen. Uddannelsesledelserne kan fx anvende notatet til inspiration og udvik-

ling af indsatser på deres professionshøjskole.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Resumé

Resultater

Notatet ser på

rekrutteringsindsatser

målrettet den ordinære pædagoguddannelse og meritpæda-

goguddannelserne samt

gennemførselsindsatser

målrettet studerende på pædagoguddannelsen,

herunder i praktikperioder.

Figur 1.1 herunder giver et overblik over de typer af indsatser, forskellige professionshøjskoler ar-

bejder med for at styrke søgningen til og gennemførslen af pædagoguddannelsen.

Figur 1.1

Overblik over professionshøjskolernes igangværende indsatser

Eksempler på indsatser for at styrke søgningen til og gennemførslen af pædagoguddannelsen

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Resumé

Fokus på udvidet brobygning fra ungdomsuddannelser til

pædagoguddannelsen

Pædagoguddannelsen er både Danmarks største og mest søgte videregående uddannelse. Søg-

ningen til pædagoguddannelsen har dog været støt faldende i de senere år, fra ca. 5.300 optagne i

2016 til ca. 4.000 i 2023, og de foreløbige tal fra kvote 2-søgningen i 2024 tyder på, at faldet fortsæt-

ter. Antallet af ansøgere er faldet på tværs af de seks professionshøjskoler. Der er dog eksempler

på, at oprettelsen af lokale udbud kan vende udviklingen, men virkningens varighed er endnu uvis.

Professionshøjskolerne arbejder løbende med at udvikle deres almindelige studievalgs- og vejled-

ningsaktiviteter, så aktiviteterne er mere målrettede, foregår mere kontinuerligt og i højere grad

kan bidrage til at synliggøre institutioner og uddannelser lokalt. Alle professionshøjskoler har aktu-

elt fokus på at udvikle brobygningsindsatser, som skal stimulere den faglige interesse for pæda-

goguddannelsen, navnlig blandt stx-elever.

Unge med en afsluttet ungdomsuddannelse, som arbejder som pædagogmedhjælpere i daginsti-

tutioner, udgør ifølge uddannelsesledelserne en oplagt målgruppe. Derfor er flere professionshøj-

skoler i gang med at udvikle tilbud, typisk i form af kurser og workshops, der skal vække deres inte-

resse for pædagoguddannelsen og den pædagogiske faglighed. For at få fat i den tilsigtede mål-

gruppe kræver det dog et samarbejde med de kommunale arbejdsgivere, som endnu ikke er fuldt

udviklet.

Stort fokus på fleksibilitet ift. merituddannelse

I 2022/23 blev der optaget 827 studerende på meritpædagoguddannelsen, hvilket er en stigning på

168 % sammenlignet med 2012/13, hvor der blev optaget 309 studerende på meritpædagogud-

dannelsen.

Professionshøjskolerne har i de senere år oplevet høj efterspørgsel efter meritpædagoguddannel-

sen, men oplevede på interviewtidspunktet et dæmpet optag som følge af uvished om kommuner-

nes muligheder for at udbetale løn under uddannelse. Der er dog efterfølgende indgået en tidsbe-

grænset aftale mellem KL og FOA om vilkår for ansatte under deltagelse i merituddannelsen.

Professionshøjskolerne har udviklet forskellige modeller for merituddannelse for at gøre uddannel-

sen mere tilgængelig for studerende, som typisk er afhængige af at uddanne sig, samtidig med at

de arbejder og har familie eller andre forpligtelser. Modellerne tilbyder forskellige kombinationer af

perioder med deltids-/fuldtidsuddannelse samt fysisk/online-undervisning. Desuden tilbydes i de

store byer meritpædagog som sporskifte til personer med en afsluttet bacheloruddannelse.

Alle seks professionshøjskoler har udviklet velfungerende kommunale samarbejder, som de ople-

ver er en central forudsætning for at rekruttere studerende til merituddannelsen.

Se mere her:

https://www.kl.dk/media/mygmi10g/6801-aftale-om-understoettelse-af-udmoentning-af-opkvalificeringspuljen-paa-

dagtilbudsomraadet-tidsbegraenset-aftale-om-vilkaar-for-ansatte-under-deltagelse-i-meritpaedagoguddannelsen.pdf.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Resumé

Det er et perspektiv i interviewmaterialet, at optagekravene til merituddannelsen i nogle tilfælde

udgør en barriere for personer, der både er motiverede for og egnede til at tage uddannelsen, men

som ikke opfylder kravet om fire hf-fag.

Styrket gennemførelse af pædagoguddannelsen gennem fokus på at

fremme social tilknytning og studiekompetencer

Omkring hver fjerde pædagogstuderende falder fra uddannelsen (Danske professionshøjskoler,

2023; Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2024). Frafaldet er størst på det første studieår og

særligt omkring den første praktik. Professionshøjskolerne har i de senere år udbygget og fokuseret

deres indsatser ved studiestart for at inkludere en bredere gruppe af studerende.

Alle professionshøjskoler arbejder med at understøtte studiefællesskaber og dermed styrke de stu-

derendes trivsel gennem hele uddannelsen. Der arbejdes både med de studerendes relationer til

undervisere og medstuderende og med deres generelle oplevelse af at høre til på uddannelsen.

Professionshøjskoler har desuden en række indsatser rettet mod at udvikle studerendes studie-

kompetencer såsom feedback og gruppearbejde.

Understøttelse af pædagogstuderende før, under og efter praktik

Overgangen mellem studie og praktik opleves af mange studerende som svær, og uddannelsesle-

delserne oplever, at risikoen for frafald er særligt udbredt under praktikken. Professionshøjsko-

lerne arbejder derfor med at støtte de studerende både før, under og efter praktikken.

Fokus på praktikforberedelsen er i løbet af de seneste år intensiveret og omfatter dels aktiviteter,

der skal understøtte de studerendes refleksion og motivation forud for praktikforløbet, dels aktivi-

teter, der skal fremme gensidig forventningsafstemning mellem studerende og praktiksteder.

Under praktikken tilbyder professionshøjskolerne vejledning og støtte til studerende og er særligt

opmærksomme på at tilbyde ekstra støtte og hjælp i tilfælde af udfordringer i praktikforløbet.

Efter praktikforløbet arbejder professionshøjskolerne dels med at understøtte de studerendes

egne refleksioner og overførsel af deres læring til den videre uddannelse, dels med systematisk

kvalitetssikring og evaluering af praktikstederne.

Voksende behov for specialpædagogisk støtte

Professionshøjskolerne oplever alle en stigning i antallet af studerende med behov for specialpæ-

dagogisk støtte (SPS). Samtidig oplever de, at studerende med behov for SPS har gode muligheder

for at gennemføre uddannelsen på lige fod med andre studerende, forudsat at de får den rette

støtte tidligt i uddannelsen (EVA, 2023a).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Resumé

Den voksende efterspørgsel på SPS har givet anledning til, at professionshøjskolerne i løbet af de

seneste år har arbejdet med at systematisere og kvalificere SPS-arbejdet. Der er dog stadig stor va-

riation mellem professionshøjskolerne i, hvordan man har valgt at organisere sig.

En type indsatser er rettet mod at identificere studerende med støttebehov og tilvejebringe den

relevante støtte. En anden type handler om generelt at tilrettelægge undervisningen, så den passer

bedre til hele studenterpopulationen, herunder dem med særlige støttebehov. Endelig arbejder

professionshøjskolerne med at klæde støttegivere, undervisere og administrative medarbejdere

bedre på til at imødekomme de behov, som forskellige funktionsnedsættelser giver anledning til.

Praktikperioder byder på særlige udfordringer for studerende med SPS-behov. De studerende har

ret til at få deres støtte med i praktikken, men i praksis er det undertiden vanskeligt.

Om datagrundlaget

Notatets analyser bygger på interview med ledere fra pædagoguddannelserne ved de seks profes-

sionshøjskoler, der udbyder pædagoguddannelse: Absalon, KP, UCL, UCN, UCSYD og VIA. I alt har

ni ledere bidraget til dataindsamlingen (se appendiks B).

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Indledning

2 Indledning

2.1 Kvalitet i daginstitutioner kalder på dygtige pædagoger

Gode børneliv og gode arbejdsliv for pædagoger i daginstitutioner går hånd i hånd. Men vi står over

for en stor udfordring i Danmark. Vi mangler uddannede pædagoger til vores daginstitutioner, og

udfordringen ser kun ud til at vokse i fremtiden.

Vi ved, at de første år i børns liv er helt centrale. Når der er mangel på pædagoger, kan det potenti-

elt true alle børns trivsel og udvikling, men det rammer især børn i udsatte positioner. Kvaliteten i

daginstitutionerne er særligt vigtigt for denne gruppe børn, ligesom god understøttelse af denne

gruppe børn forudsætter, at der er fagligt stærke pædagoger til at løse opgaven. De understøtter

gode relationer mellem børnene, giver børnene tryghed, tilpasser udfordringer og sikrer, at alle

børn er en del af børnefællesskaberne.

Mange aktører sætter for tiden initiativer i gang, som skal tiltrække pædagoger og afhjælpe pæda-

gogmanglen. Vi ved dog for lidt om, hvilke strategier og indsatser der er mest lovende, og hvordan

ressourcerne anvendes bedst til at sikre flest mulige til at søge pædagoguddannelsen og flere pæ-

dagoger til daginstitutionsområdet.

Dette notat belyser, hvilke strategier og indsatser professionshøjskolerne bruger til at styrke rekrut-

tering og fastholdelse af studerende på pædagoguddannelsen.

Notatet er bygget op omkring

rekrutteringsindsatser

målrettet den ordinære pædagoguddannelse

og meritpædagoguddannelserne samt

gennemførselsindsatser

målrettet studerende på pædagog-

uddannelsen, herunder i praktikperioder.

2.2 Metode og data

Notatet er baseret på kvalitative interviews med alle seks professionshøjskoler. Der er gennemført

interviews med chefer, uddannelses- og forskningsledere samt en uddannelsesdekan. Inter-

viewene er gennemført som enten enkelt- eller gruppeinterviews.

Hvert interview er faciliteret af to medarbejdere fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Alle inter-

viewene er optaget på diktafon, og der er løbende taget noter. Efter gennemførsel af interviewene

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Indledning

er interviewmaterialet blevet kodet, tematiseret og samlet i dette notat. Ud over data om eksiste-

rende rekrutteringsindsatser indeholder notatet eksempler på indsatser, der endnu ikke er i drift,

men som fortsat er under udvikling.

2.3 Projektets organisering

Projektet er udført med støtte fra Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger af en projekt-

gruppe bestående af seniorkonsulent Line Buer Bjerre, seniorkonsulent Lea Selsing, konsulent

Freja Ditte Jakobsen, konsulent Valeriya Sapunova, konsulent Melanie Anfinsen Lautrup, junior-

konsulent Helena Husum, juniorkonsulent Malene Eghøj og chefkonsulent Bella Marckmann (pro-

jektleder).

Undervejs har projektgruppen fået sparring af en følgegruppe med repræsentanter for BUPL, Kom-

munernes Landsforening, Børne- og Kulturchefforeningen, FOA, Pædagogstuderendes Landssam-

menslutning, Danske Professionshøjskoler, Århus Kommune, Københavns Professionshøjskole og

Taskforce for uddannelse og rekruttering.

2.4 Læsevejledning

Dette notat udgives som en del af projektet ”Flere pædagoger til daginstitutioner”. Ud over dette

notat udgives notaterne

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation

samt

Kommunernes indsatser for at sikre nok pædagoger i vores daginstitutioner

og to inspirations-

materialer til hhv. kommuner og professionshøjskoler. Alle materialer kan ses på eva.dk.

Notatet er bygget op med fem kapitler.

• Styrket rekruttering til pædagoguddannelsen. De to første kapitler handler om henholdsvis re-

kruttering til den almindelige pædagoguddannelse og til de forskellige modeller for meritud-

dannelse, som professionshøjskolerne udbyder.

• Styrket gennemførelse af pædagoguddannelsen. De tre næste kapitler handler dels om gene-

relle indsatser til at styrke trivsel og nedbringe frafald blandt pædagogstuderende, dels om til-

tag for at understøtte studerende under de praktikforløb, som udgør en tredjedel af uddannel-

sen, og endelig om arbejdet med at understøtte den voksende gruppe af studerende, der har

behov for specialpædagogisk støtte under uddannelsen pga. fx ordblindhed.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

3 Rekruttering til den ordinære

pædagoguddannelse

I dette kapitel ser vi nærmere på professionshøjskolernes oplevelse af rekrutteringsudfordringerne

og deres arbejde med at styrke rekrutteringen til den almindelig pædagoguddannelse. Hovedpoin-

terne er:

• På tværs af de seks professionshøjskoler opleves et fald i antallet af ansøgere til pædagogud-

dannelsen. Der er dog eksempler på, at oprettelsen af lokale udbud kan vende udviklingen, men

virkningens varighed er endnu uvis.

• Professionshøjskolerne arbejder løbende med at udvikle deres almindelige studievalgs- og vej-

ledningsaktiviteter, så de er mere målrettede, foregår mere kontinuerligt og i højere grad kan

bidrage til at synliggøre institutioner og uddannelser lokalt.

• Alle professionshøjskoler har aktuelt fokus på at udvikle brobygningsindsatser, som skal stimu-

lere den faglige interesse for pædagoguddannelsen, navnlig blandt stx-elever.

• Unge med en afsluttet ungdomsuddannelse, som arbejder som pædagogmedhjælpere eller vi-

karer i daginstitutioner, udgør ifølge uddannelsesledelserne en oplagt målgruppe. Derfor arbej-

des der flere steder med at udvikle tilbud, typisk i form af kurser og workshops, der skal vække

deres interesse for pædagoguddannelsen og den pædagogiske faglighed. For at få fat i den til-

sigtede målgruppe kræves der dog opbygning af samarbejder med de kommunale arbejdsgi-

vere. Disse samarbejder er de fleste steder endnu ikke fuldt udviklet.

3.1 Professionshøjskolernes oplevelse af udfordringen

Pædagoguddannelsen er både Danmarks største og mest søgte videregående uddannelse. Søg-

ningen til pædagoguddannelsen har dog været støt faldende i de senere år, fra ca. 5.300 optagne i

2016 til ca. 4.000 i 2023. For nogle af professionshøjskolerne beskrives faldet af ansøgere som

”svagt”, hvorimod andre oplever et ”markant” fald i antallet af ansøgere. Særligt vinteroptaget på

pædagoguddannelsen er udfordret.

På tværs af professionshøjskoler peger informanterne på, at faldet er mest markant for udbud i de

mindre byer. For eksempel beskrives, at forskellen i antallet af ansøgere er størst i UC Syds afdeling

i Aabenraa sammenlignet med afdelingen i Kolding. På UCL er rekrutteringsudfordringen særligt

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Rekruttering til den ordinære pædagoguddannelse

udbredt i UCL’s afdelinger i Esbjerg og Jelling, hvorimod udbuddet i Odense oplever stigende søg-

ning.

Tabel 3.1

Udviklingen i optag på pædagoguddannelsen på alle professionshøjskoler

2022-2023

Optagne

2022

Københavns Professionshøjskole

Professionshøjskolen Absalon

Professionshøjskolen UC Syddanmark

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Professionshøjskolen VIA University College

Professionshøjskolen University College Nordjylland

1.152

623

419

478

1.021

462

Optagne

2023

1.102

707

296

354

963

412

Forskel

antal

-50

-123

-124

-58

-50

Forskel

-4,3

13,5

-29,4

-25,9

-5,7

-10,8

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut. Egne beregninger på baggrund af tal fra den koordinerede tilmelding (KOT).

En undtagelse fra denne generelle tendens er Professionshøjskolen Absalon, som beretter om at

have ”rigtig flotte” ansøgertal i deres nye uddannelsesudbudssted i Holbæk både til vinter- og

sommeroptaget. Absalon har samlet set en stigning i optaget af ansøgere til førsteprioritet i 2023

sammenlignet med 2022. De peger på, at det muligvis skyldes, at Holbæk er et nyt uddannelses-

sted og således oplever ansøgninger fra en gruppe, der har afventet et uddannelsesudbud i nær-

området.

Veje ind i pædagoguddannelsen

Man kan blive optaget på pædagoguddannelsen med en af følgende:

• En gymnasial eksamen (eux, hf, hhx, htx eller stx).

• En relevant erhvervsuddannelse som enten pædagogisk assistent eller social- og sundhedsassi-

stent.

• Fire gymnasiale enkeltfag: dansk A, engelsk B, samfundsfag C samt ét valgfrit fag på C-niveau. En

række hf/VUC-institutioner tilbyder såkaldte pædagog-fagpakker med disse dag.

Kilde: ug.dk

Søgningen til kvote 2 2024 underbygger antagelsen om, at der er tale om en forbigående stigning.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Rekruttering til den ordinære pædagoguddannelse

Pædagoguddannelsen online

Fire professionshøjskoler udbyder pædagoguddannelsen som online-uddannelse. Det drejer sig om

Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen Absalon, VIA University College og UC Syd. I

2022 blev 217 personer optaget på en af de fire onlineuddannelser, og i 2023 var tallet 216.

Onlineuddannelsen tilrettelægges typisk som hovedsageligt e-læring, men med et mindre antal

fremmødedage, hvor de studerende har pligt til at møde fysisk på campus.

3.2 Udvikling og målretning af generelle studievalgsindsatser

På tværs af alle seks professionshøjskoler fortæller informanterne, at man i en årrække har arbej-

det med at rekruttere unge til pædagoguddannelsen såvel som professionshøjskolernes øvrige ud-

dannelser via tiltag som:

• Åbent hus-arrangementer

• Tilstedeværelse på uddannelsesmesser

• Tilbud om studie- og karrievejledning

• SoMe-kampagner.

Disse indsatser afvikles eller intensiveres typisk i perioden op til ansøgningsfristerne til pædagog-

uddannelsen, dvs. 15. marts for kvote 2 og 5. juli for kvote 1. Det er typisk professionshøjskolernes

studievejledninger og kommunikationsafdelinger, der er ansvarlige for driften af indsatserne.

I de senere år har professionshøjskolerne i lyset af rekrutteringsudfordringerne løbende arbejdet

med at udvikle og målrette disse aktiviteter.

Tabel 3.2 herunder viser eksempler på, hvordan professionshøjskolerne arbejder med at udvikle de

generelle studievalgsaktiviteter.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Rekruttering til den ordinære pædagoguddannelse

Tabel 3.2

Generelle studievalgsindsatser

Beskrivelse

Vejledningsindsatser

Individuel chat-vejledning

At imødekomme den voksende efterspørgsel på indivi-

duel og fleksibel vejledning.

At målrette vejledning til forskellige målgrupper.

Formål

Udvikling af differentieret vejledning.

Tre målgrupper er identificeret med afsæt i data:

De unge studenter (18-22 år)

De afprøvede sabbatister (23-28 år)

De modne genstartere (28+ år)

Events og arrangementer

Tilstedeværelse med kaffevogn på festivaller, markeds-

pladser og bytorve m.m. med deltagelse af studerende

fra de enkelte velfærdsuddannelser.

Synliggørelse af pædagogstuderende året rundt.

At skabe opmærksomhed omkring velfærdsuddannel-

serne, herunder pædagoguddannelsen i perioden op til

ansøgningsfristen til kvote 1.

At promovere pædagoguddannelsen ved lokale arran-

gementer året rundt.

At skabe opmærksomhed om uddannelsen samt at give

potentielle ansøgere mulighed for at få besvaret spørgs-

mål om uddannelsens indhold, organisering, studie-

miljø m.m.

At synliggøre, at det sociale og fysiske studiemiljø samt

studerendes medbestemmelse prioriteres.

Pop-up ude på ungdomsuddannelserne.

Fremvisning af pædagogstuderendes eget lokale, som

er indrettet af pædagogstuderende, til åbent hus-arran-

gementerne på campus.

Indsatser rettet mod branding af uddannelsen/nuancering af uddannelsens image

Studerende som SoMe-ambassadører, som deler ud af

egne oplevelser med fx at være i praktik m.m. på sociale

medier.

Lokale SoMe-kampagner med lokale cases, scenarier, vi-

deoer og sociale medier.

At promovere uddannelsen i øjenhøjde.

At rekruttere lokalt ved at give studerende mulighed for

at genkende sig selv i lokale fortællinger.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut. Interviewundersøgelse blandt uddannelsesledelser sommer 2023.

Således fortæller uddannelsesledelserne, at de forsøger at gøre vejledningen både mere fleksibel,

lettere tilgængelig og personlig. De promoverer uddannelsen via sociale medier, fx ved brug af pæ-

dagogstuderende, der agerer ambassadører for pædagoguddannelsen. Derudover opererer pro-

fessionshøjskolerne med at være til stede ved en bredere palet af events såsom festivaller og andre

lokale arrangementer, ligesom de arbejder på at være synlige hele året rundt og ikke blot op til an-

søgningsfristen til pædagoguddannelsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Rekruttering til den ordinære pædagoguddannelse

3.3 Brobygningsindsatser målrettet elever på

ungdomsuddannelser

En anden gruppe af indsatser, som uddannelsesledelserne fortæller om i interviewene, er brobyg-

ningsindsatser målrettet elever på ungdomsuddannelserne. Nogle af indsatserne handler specifikt

om pædagoguddannelsen, mens andre indsatser dækker flere professionsuddannelser, da flere

professionsuddannelser er berørte af rekrutteringsudfordringen.

Alle seks professionshøjskoler arbejder med brobygningsindsatser for at skabe interesse for pæda-

goguddannelsen blandt elever på ungdomsuddannelser. I interviewene beskrives et aktuelt fokus

på at udvikle brobygningsaktiviteter målrettet det almene gymnasium (stx), som skal supplere de

allerede eksisterende aktiviteter målrettet hf-elever, navnlig de obligatoriske hf-praktikforløb. I in-

terviewene fremgår det, at det aktuelle fokus på stx primært skyldes, at stx er den største ung-

domsuddannelse, og at undersøgelser peger på et potentiale i, at en række stx-elever ved start på

videregående uddannelse oplyser, at de har overvejet en professionsbacheloruddannelse (fx EVA,

2022).

Hf og professionsuddannelserne

Hf er en 2-årig gymnasial uddannelse målrettet erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannel-

ser. Fagene på uddannelsen er orienteret mod de videregående uddannelser og de job, som den 2-

årige hf-uddannelse forbereder eleverne til, dels gennem fagpakker, dels gennem obligatoriske pro-

jekt- og praktikforløb, hvor eleverne får mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med det studie-

område, de forestiller sig at videreuddanne sig indenfor.

Projekt- og praktikforløb

Målet med projekt- og praktikforløbene er at understøtte uddannelsens professionsretning og bi-

drage til en større afklaring af uddannelses- og professionsvalg. Der skal være mindst tre forløb i lø-

bet af uddannelsen. Eleverne skal løse konkrete og virkelighedsnære problemstillinger gennem en

kombination af praktisk ”feltarbejde” og den faglige undervisning. Et forløb skal altid rumme en form

for faglig opgaveløsning og skal afrapporteres. I tredje og/eller fjerde semester er forløbene knyttet

til den valgte fagpakke.

Professionshøjskolerne udbyder alle praktikdage- eller uger for hf-elever, hvor eleverne møder stu-

derende fra pædagoguddannelsen, arbejder med cases og derved får indblik i uddannelsernes ind-

hold, arbejdsformer og studielivet på campus.

Kilde: ug.dk

Brobygningsindsatserne har til formål at introducere eleverne for pædagoguddannelsen, ved at

eleverne møder undervisere og studerende fra pædagoguddannelsen og/eller får lov at arbejde

med fagligt indhold fra pædagoguddannelsen. Der er både eksempler på brobygningsaktiviteter,

som afvikles på elevernes egne uddannelsesinstitutioner, og aktiviteter, hvor eleverne kommer på

besøg på pædagoguddannelsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Rekruttering til den ordinære pædagoguddannelse

Tabel 3.3 herunder viser eksempler på brobygningsindsatser over for elever, der er i gang med en

ungdomsuddannelse.

Tabel 3.3

Eksempler på brobygningsaktiviteter

Beskrivelse

Pædagoguddannelsen besøger gymnasier

Læringsforløb på tre dage for stx-elever.

At vise elever, at faglig interesse for fag som biologi og

psykologi kan kobles til pædagogisk arbejde.

At give stx-elever indblik i, hvordan det er at studere på

pædagoguddannelsen og andre professionsuddannel-

ser.

Formål

Undervisere fra professionshøjskolen underviser stx-

studerende i én dag. Indsatsen omfatter en række ud-

dannelser, og det enkelte gymnasium afgør, hvilke klas-

ser, der får besøg af pædagoguddannelsen.

Pædagogstuderende underviser gymnasieelever i én

dag.

At møde gymnasieeleverne i øjenhøjde samt at give

dem indblik i, hvad det vil sige at studere på pædagog-

uddannelsen.

At give gymnasieeleverne indblik i indhold, studiemiljø,

fremtidsmuligheder m.m.

Oplæg om pædagoguddannelsen på gymnasier.

Stx- og hf-elever besøger pædagoguddannelsen

Stx- og hf-elever følger undervisningen på pædagogud-

dannelsen som studerende i én dag.

Stx- og hhx-elever modtager undervisning i køn og sek-

sualitet på campus.

At give gymnasieeleverne indblik i indhold, undervisere,

campus, studiemiljø m.m.

At undervise gymnasieelever i køn og seksualitet og

samtidig introducere dem for campus og både undervi-

sere og studerende fra pædagoguddannelsen.

At introducere hf-eleverne for indhold, undervisere,

campus, studiemiljø m.m.

At introducere hf-elever for undervisere på pædagogud-

dannelsen, faglig indsigt i pædagogisk arbejde m.m.

Hf-elever inviteres til en særlig ”hf-dag” i forbindelse

med den obligatoriske hf-praktik.

Hf-elever arbejder med en case i tre dage ude på profes-

sionshøjskolen.

Styrkelse af samarbejde med ledelsen på gymnasie- og erhvervsuddannelser

Pædagoguddannelsen holder møder med lederne fra de

gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.

Studiekoordinator ansat på professionshøjskolen til at

varetage samarbejde med vejledere på gymnasier og er-

hvervsuddannelser.

At skabe tættere kontakt til ungdomsuddannelserne for

dermed at lette arbejdet med at få deres elever i tale.

At skabe tættere kontakt til ungdomsuddannelserne for

dermed at lette arbejdet med at få deres elever i tale.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut. Interviewundersøgelse blandt uddannelsesledelser sommer 2023.

Ud over selve brobygningsaktiviteterne, hvor elever deltager, arbejder professionshøjskolerne med

at styrke samarbejdet til ungdomsuddannelserne, fx gennem afholdelse af møder med ledelsen.

Informanterne påpeger, at et godt samarbejde og gensidigt kendskab til hinanden er afgørende

for, at der kan etableres konkrete aftaler om fx besøg på gymnasierne eller på campus.

I interviewene er desuden beskrevet indsatser, der endnu er på idéplanet, såsom mere systematisk

udvikling af praksisnære opgaver, som gymnasieelever kan anvende i deres studieretningsprojekt

(SRP), dvs. den store skriftlige opgave, som de udarbejder i 3. g.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Rekruttering til den ordinære pædagoguddannelse

3.4 Indsatser rettet mod unge med afsluttet

ungdomsuddannelse

Omkring 85 % af alle unge holder et eller flere sabbatår, inden de starter på en videregående ud-

dannelse, og mange bliver først afklaret om uddannelsesvalget i løbet af deres sabbatår (EVA,

2019). Det betyder, at det er væsentligt for professionshøjskolerne også at målrette indsatser mod

denne gruppe af unge. 26 % af de unge, der starter på videregående uddannelse, har i løbet af de-

res sabbatår arbejdet som pædagogmedhjælper (EVA, 2023b). Disse unge udgør ifølge uddannel-

sesledelserne en oplagt målgruppe, idet det antages, at de i en eller anden grad er motiverede for

pædagogisk arbejde, ligesom de har erfaring inden for faget. Flere af professionshøjskolerne ople-

ver, at der er en del af disse unge ude i kommunerne, som efter flere år stadig ikke kommer i gang

med en uddannelse, og som kan have ’vokset sig fast’ i ufaglært arbejde, hvorfor det er relevant

med indsatser, der motiverer dem til at overveje pædagoguddannelsen.

Tabel 3.4 herunder viser eksempler på indsatser over for unge med afsluttet ungdomsuddannelse.

Tabel 3.4

Indsatser målrettet unge i arbejde som pædagogmedhjælpere

Beskrivelse

En- eller todages kurser til pædagogmedhjælpere.

Formål

At vække pædagogmedhjælpernes lyst til at studere til

pædagog.

At inspirere personer, som efter fem år forsørger sig

selv, men endnu ikke har en videregående uddannelse,

til at studere til pædagog.

Kursusforløb med tre dages gratis workshops med prak-

sisnært indhold om fx leg og relationsarbejde.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut. Interviewundersøgelse blandt uddannelsesledelser sommer 2023.

Som det fremgår af tabellen, forsøger professionshøjskolerne primært at nå målgruppen ved hjælp

af kurser. Vores informanter pointerer i interviewene, at disse indsatser endnu er nye, og at de ty-

pisk kræver mere forpligtende samarbejde med flere aktører, herunder især med de kommuner og

daginstitutioner, hvor de unge er ansat, men også i form af bredere regionale samarbejder og lo-

kale netværksmøder med andre uddannelsesinstitutioner og kommunale forvaltninger.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

4 Rekruttering til

meritpædagoguddannelsen

I dette kapitel ser vi nærmere på professionshøjskolernes arbejde med at rekruttere til merituddan-

nelsen. Hovedpointerne er:

• I 2022/23 blev der optaget 827 studerende på meritpædagoguddannelsen, hvilket er en stigning

på 168 % sammenlignet med 2012/13, hvor der blev optaget 309 studerende på meritpædagog-

uddannelsen. Professionshøjskolerne har i de senere år oplevet høj efterspørgsel efter meritpæ-

dagoguddannelsen, men oplevede på interviewtidspunktet et dæmpet optag som følge af uvis-

hed om kommunernes muligheder for at udbetale løn under uddannelse. Der er dog efterføl-

gende indgået en tidsbegrænset aftale mellem KL og FOA om vilkår for ansatte under deltagelse

i merituddannelsen.

• Professionshøjskolerne har udviklet forskellige modeller for merituddannelse for at gøre uddan-

nelsen mere tilgængelig for studerende, som typisk er afhængige af at uddanne sig, samtidig

med at de arbejder og har familie eller andre forpligtelser. Modellerne tilbyder forskellige kombi-

nationer af perioder med deltids-/fuldtidsuddannelse samt fysisk/online-undervisning. Desuden

tilbydes i de store byer meritpædagog som sporskifte til personer med en afsluttet bachelorud-

dannelse.

• Alle seks professionshøjskoler har udviklet velfungerende kommunale samarbejder, som de op-

lever en central forudsætning for at rekruttere studerende til merituddannelsen.

• Det er et perspektiv i materialet, at optagekravene til merituddannelsen i nogle tilfælde udgør

en barriere for personer, der både er motiverede for og egnede til at tage uddannelsen, men

som ikke opfylder kravet om fire hf-fag.

4.1 Professionshøjskolernes oplevelse af udfordringen

I 2022/23 blev der optaget 827 studerende på meritpædagoguddannelsen, hvilket er en stigning på

168 % sammenlignet med 2012/13, hvor der blev optaget 309 studerende på meritpædagogud-

dannelsen (Danske professionshøjskoler, 2023).

Alle seks professionshøjskoler tilbyder, at man kan uddanne sig til pædagog via merituddannelse.

Forudsætningen for at tage merituddannelsen er, at man har erfaring fra pædagogisk arbejde. Me-

rituddannelsen svarer til den almindelige pædagoguddannelse med hensyn til det faglige indhold

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Rekruttering til meritpædagoguddannelsen

og eksamenskrav, men omfatter kun to korte ulønnede praktikperioder. De to lønnede praktikperi-

oder erstattes af den forudgående erhvervserfaring. De studerende på merituddannelsen er såle-

des typisk voksne, som allerede arbejder i daginstitutioner.

Veje til merituddannelsen

Over 25 år:

Personer over 25 år skal kunne dokumentere to års erhvervserfaring fra pædagogisk eller pædagog-

lignende arbejde på minimum 30 timer om ugen med minimum ét års sammenhængende ansæt-

telse.

Under 25 år

Personer under 25 år skal have minimum fem års erhvervserfaring fra pædagogisk eller pædagoglig-

nende arbejde med minimum 27 arbejdstimer om ugen.

Adgangsgivende eksamen

Følgende adgangsgivende eksaminer giver adgang:

• Gymnasial eksamen

• Social- og sundhedsassistentuddannelsen (sosu-assistent) med dansk på C-niveau, naturfag på

C-niveau og engelsk på D-niveau

• Pædagogisk assistentuddannelse (PAU) med dansk på C-niveau, samfundsfag på C-niveau og en-

gelsk på E-niveau.

• Bestået fire gymnasiale enkeltfag: dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau, samfundsfag på C-

niveau og et valgfrit fag på C-niveau.

Personer uden en adgangsgivende eksamen kan få foretaget en Individuel kompetencevurdering

(IKV). Her vurderes om personens samlede viden og kompetencer kan sidestilles med en adgangsgi-

vende eksamen.

Kilde: ug.dk

Professionshøjskolerne har generelt i de senere år oplevet høj efterspørgsel efter meritpædagog-

uddannelsen. Det varierer mellem professionshøjskoler, hvilke modeller for merituddannelse der

for tiden er mest populære. På UC SYD har efterspørgslen især været voksende til deltidsmeritud-

dannelsen, mens VIA oplever voksende interesse til net-meritpædagoguddannelsen. En undta-

gelse fra den generelle tendens er Professionshøjskolen UCN, hvor optaget til meritpædagogud-

dannelsen historisk altid har været og fortsat er lavt. Uddannelsesledelserne beskriver på tværs af

materialet, at de studerende på merituddannelserne generelt er meget motiverede, og at frafaldet

er lavt.

På interviewtidspunktet i sommeren 2023 fortalte uddannelsesledelserne på tværs af professions-

højskoler, at de aktuelt oplevede, at optaget til meritpædagoguddannelsen var ’dæmpet’ eller

’gået i stå’ som følge af uvished om kommunernes muligheder for at udbetale løn under uddan-

nelse og/eller give fravær med løn til pædagogmedhjælpere, der uddanner sig til meritpædagog.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Rekruttering til meritpædagoguddannelsen

Det er et udbredt perspektiv i materialet, at denne uvished gør det svært for kommunerne at moti-

vere deres medarbejdere til at gå i gang med uddannelsen. På UC SYD beskrives optaget til merit-

pædagoguddannelsen dog som ’uændret’. Der er dog efterfølgende indgået en tidsbegrænset af-

tale mellem KL og FOA om vilkår for ansatte under deltagelse i merituddannelsen.

4.2 Modeller for meritpædagoguddannelserne

Alle seks professionshøjskoler har udviklet forskellige modeller for merituddannelse for at gøre ud-

dannelsen mere tilgængelig for studerende, som typisk er afhængige af at uddanne sig, samtidig

med at de arbejder og har familie eller andre forpligtelser. De forskellige modeller dækker bl.a. for-

skellige kombinationer af perioder med fuldtids-/deltidsstudie og af fysisk fremmøde på campus

og online/blended learning. Afhængigt af model kan merituddannelsen vare mellem tre og fire år.

Professionshøjskolerne oplever, at tilstedeværelsen af forskellige modeller er en nødvendighed for

at tiltrække en bredere gruppe af studerende, som er forskellige steder i livet.

I tillæg hertil har professionshøjskolerne i de fire største byer fået godkendt forsøgsperioder med

den såkaldte sporskiftemerit for personer med en gennemført uddannelse på mindst bachelorni-

veau. Uddannelsen til meritpædagog som sporskifte varer 2,5 år. De studerende arbejder i dagin-

stitutioner i mindst 30 timer om ugen under uddannelsen.

Veje til meritpædagog som sporskifte

Adgang til merituddannelse som sporskifte forudsætter:

• At ansøgeren er mindst 25 år og har gennemført en uddannelse på mindst bachelorniveau

• At ansøgeren senest ved studiestart har en ansættelse som pædagogmedhjælper på mindst 30

timer om ugen.

Der er mulighed for at uddanne sig til meritpædagog som sporskifte i København hos Københavns

Professionshøjskole (fra 2021), i Odense hos UCL (fra 2022), i Aarhus hos VIA University College (fra

2022) og i Aalborg hos UCN (fra 2023). Uddannelserne kører i øjeblikket som forsøg.

Kilde: ug.dk.

Professionshøjskolerne beretter generelt om, at der har været en god modtagelse af sporskiftemo-

dellen, og fx KP oplever, at søgningen er fortsat med at være stabil i længere tid end oprindeligt for-

ventet. Dog er søgningen i nogle kommuner udfordret af uenighed med pædagogmedhjælpernes

faglige organisation om muligheden for at slå job op, hvor man eksplicit søger efter personer, der

ønsker at tage sporskifteuddannelsen. Derudover er potentialet betinget af, hvor mange ledige

akademikere der findes i området. Professionshøjskolerne Absalon og UC Syd, som ikke dækker

nogen af de største byer, oplever således ikke, at denne model vil være relevant i deres område.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Rekruttering til meritpædagoguddannelsen

4.3 Samarbejde med kommuner er centralt

Alle seks professionshøjskoler fortæller, at samarbejde med kommunerne er helt centralt, når det

gælder rekruttering af studerende til meritpædagoguddannelsen, da kommunerne som oftest er

arbejdsgivere for de pågældende personer. Uddannelsesledelserne beskriver, at professionshøj-

skolerne primært varetager markedsføringen af uddannelsen, mens selve rekrutteringen foregår

ude i daginstitutionerne, hvor ledere ’prikker medarbejdere på skuldrene’. På UC SYD er der fx fo-

kus på at gøre daginstitutionerne opmærksomme på meritpædagoguddannelsen allerede i prak-

tiksamarbejdet eller i uddannelsen af praktikvejledere. VIA har med succes anvendt kommunale

konsulenter til at motivere institutionsledere til at sende pædagogmedhjælpere afsted på uddan-

nelsen. Der er eksempler i materialet på professionshøjskoler, som opretter kommunehold, hvor

20-30 pædagogmedhjælpere eller dagplejere fra samme kommune følges på merituddannelsen.

Dette ses som en styrke for både de studerende og kommunen, fordi der på denne måde skabes

mulighed for faglige og sociale netværk blandt de studerende og sidenhen blandt de uddannede

pædagoger i kommunen.

4.4 Ønske om mere fleksibel adgang

Det er et perspektiv i materialet, at optagekravene til merituddannelsen i nogle tilfælde udgør en

barriere, således at ikke alle pædagogmedhjælpere, som kommunerne identificerer som motive-

rede for og egnede til merituddannelse, faktisk er optagelsesberettigede. Der nævnes et eksempel

på et kommunehold på 40 pædagogmedhjælpere, hvoraf 25 % viste sig ikke at være optagelsesbe-

rettiget. Det er typisk uddannelseskravene og ikke erfaringskravene, der er problemet. Professions-

højskolerne oplever således, at pædagogmedhjælperne oftest har rigeligt med erfaring, men falder

på kravet om fire hf-fag. Det er et perspektiv i materialet, at det formelle uddannelseskrav måske er

unødigt højt, og at en øget fleksibilitet i vurderingen af ansøgere med fordel kunne overvejes.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

5 Styrket gennemførsel på

pædagoguddannelsen

I dette kapitel ser vi nærmere på professionshøjskolernes arbejde med at understøtte pædagog-

studerendes trivsel og gennemførsel. Hovedpointerne er:

• Omkring hver fjerde pædagogstuderende falder fra uddannelsen. Frafaldet er størst på det før-

ste studieår og særligt omkring den første praktik.

• Professionshøjskolerne har i de senere år udbygget og fokuseret deres indsatser ved studiestart

for at inkludere en bredere gruppe af studerende.

• Alle professionshøjskoler arbejder med at understøtte studiefællesskaber og dermed styrke de

studerendes trivsel gennem hele uddannelsen. Der arbejdes både med de studerendes relatio-

ner til undervisere og medstuderende og med deres generelle oplevelse af at høre til på uddan-

nelsen.

• Professionshøjskoler har en række indsatser rettet imod at udvikle studerendes studiekompe-

tencer såsom feedback og gruppearbejde.

5.1 Gennemførsel og frafald på pædagoguddannelsen

Omkring hver fjerde pædagogstuderende falder fra uddannelsen (EVA, 2024a), hvilket overordnet

set er lavt sammenlignet med andre uddannelser. Alligevel oplever nogle af professionshøjsko-

lerne en stigning i frafaldet. Absalon og UCN beskriver stigningen som lille, mens den på UC SYD

beskrives som stærkt stigende. Der er en antagelse om, at årsagen til frafaldet bl.a. kan skyldes

stigningen i studerende med SPS, der betragtes som en særligt udsat gruppe i forhold til frafald.

Frafaldet er størst på det første studieår og, ifølge vores informanter, særligt omkring den første

praktik. Blandt uddannelsesledelserne er der generelt enighed om, at ikke alt frafald er dårligt, idet

de pointerer, at det er bedst for de studerende, at de så tidligt som muligt skifter spor, hvis de er

afklarede omkring, at det er et dårligt match.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Styrket gennemførsel på pædagoguddannelsen

En afgørende faktor for gennemførslen af uddannelsen er trivsel, og på tværs af professionshøjsko-

lerne er der enighed om, at overgangene på pædagoguddannelsen, fx mellem praktik og studie el-

ler til specialiseringen, er følsomme perioder, hvor studerendes trivsel risikerer at udvikle sig nega-

tivt. De mange overgange og skift på uddannelsen gør det svært for studerende at opretholde et

studiefællesskab, hvilket øger mistrivslen og frafaldet på uddannelsen (EVA, 2024).

I dette kapitel beskriver vi de tiltag, som handler om at styrke studerendes trivsel og studiekompe-

tencer, og som retter sig mod alle studerende på pædagoguddannelsen. Nogle af indsatserne er

udelukkende målrettet studerendes studiestart, mens andre afvikles gennem hele uddannelsen. I

efterfølgende kapitler stiller vi skarpt på indsatser under praktikken og indsatser over for stude-

rende med SPS-behov.

5.2 En god studiestart

Professionshøjskolerne fortæller, at de har indsatser målrettet studerendes studiestart, og at fokus

på studiestart er intensiveret i løbet af de seneste år.

Tabel 5.1 herunder viser eksempler på studiestartsindsatser.

Tabel 5.1

Eksempler på indsatser i studiestarten

Beskrivelse

Indsatser rettet mod den enkelte studerende

Telefonsamtaler med alle studerende i forbindelse med

studiestart.

At sikre, at de studerende er kommet godt i gang med

uddannelsen, herunder at det lavpraktiske fungerer, fx

om de kan komme ind på ZOOM.

At afdække tidlige tegn på mistrivsel på uddannelsen.

Formål

To individuelle samtaler til alle studerende ved opstart

og inden specialiseringen. Samtalen handler fx om,

hvorvidt de trives i deres studiegruppe, om de har valgt

rigtigt m.m.

Indirekte indsatser

Opkvalificering af tutorer.

At klæde tutorer på til at modtage en bred gruppe af

studerende og til at facilitere aktiviteter, der rammer

bredt.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut. Interviewundersøgelse blandt uddannelsesledelser sommer 2023.

Det fremgår af tabellen, at en række indsatser er rettet direkte mod de studerende. Heraf er nogle

generelle som fx indførelse af mødepligt det første år, mens andre er individuelle, fx studiestarts-

prøve og individuelle samtaler. En anden type indsats er mere indirekte, fx opkvalificering af tuto-

rer for at sikre, at studiestarten opleves inkluderende for en bred gruppe af studerende.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Styrket gennemførsel på pædagoguddannelsen

5.3 Stærke relationer fremmer trivsel og forebygger frafald

Alle professionshøjskoler fremhæver, at de arbejder målrettet med at styrke studerendes trivsel

gennem hele uddannelsen. Formålet med arbejdet med trivsel er især at understøtte studiefælles-

skaber, så de studerende ikke føler sig ensomme på uddannelsen. På VIA kan de fx dokumentere,

at et fokus på trivsel og relationsdannelse bidrager til fastholdelse.

Professionshøjskolerne arbejder med trivsel både ud fra et individ- og et fællesskabsorienteret per-

spektiv og både i og uden for undervisningen. I undervisningen arbejder professionshøjskolerne fx

med studerendes deltagelsesmuligheder og holddynamikker, mens de uden for undervisningen

arbejder med at styrke studiefællesskaber i fritiden. Som en del af arbejdet med trivslen har flere af

professionshøjskolerne fokus på at minimere distancen mellem studerende og ledelsen på uddan-

nelsen.

Tabel 5.2 herunder viser eksempler på indsatser målrettet styrkelse af trivslen.

Tabel 5.2

Eksempler på trivselsindsatser

Beskrivelse

Indsatser omhandlende relation til underviser

Kontaktlærerfunktion. Hver studerende har en kontakt-

lærer, som har samtaler med studerende om, hvad der

skal til for, at de gennemfører uddannelsen.

Studietovholder. Den studerende får tilknyttet en stu-

dietovholder i starten af uddannelsen, typisk én af den

studerendes undervisere. Den studerende kan tale med

studietovholderen om ’stort’ og ’småt’. Studietovholde-

ren følger desuden den studerende gennem praktikken,

ligesom at studietovholdere generelt er ansvarlige for

etableringen af gode holddynamikker.

Arbejde med etablering af faglige fællesskaber i under-

visningen.

Faste tilknyttede undervisere på hold.

Nærhedsprincip mellem studerende og undervisere

med faste hold og gennemgående undervisere, mulig-

hed for at møde forskere mv.

At styrke oplevelsen af at høre til på uddannelsen og op-

dage problemer tidligt.

Formål

At understøtte trivsel løbende igennem uddannelsen.

At understøtte meningsfulde fællesskaber for alle stude-

rende.

At styrke overgangene mellem fx praktik og studie.

At etablere meningsfulde relationer mellem studerende

og undervisere.

Indsatser omhandlende relationer de studerende imellem

Studentervejledning, hvor studerende vejleder andre

studerende om såvel personlige som praktiske forhold.

Etablering af klubber til studerende. Uddannelserne stil-

ler lokaler til rådighed, mens det er de studerende selv,

der driver klubber såsom ”gamer-klub” eller en ”krea-

klub”.

At give vejledning i øjenhøjde.

At understøtte studerende i at indgå i sociale fællesska-

ber.

Indsatser omhandlende studerendes oplevelse af tilhørsforhold til hele uddannelsen

Personlig kontakt ved fravær på specialiseringen. Stu-

derende med 50 % fravær eller derover modtager et

personligt brev, hvori der bl.a. står, at de er savnet.

At give den studerende en oplevelse af, at de er savnet

på uddannelsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Styrket gennemførsel på pædagoguddannelsen

Beskrivelse

Studenterinddragelse via studielivskoordinator.

Formål

At viderebringe de studerendes ønsker til ledelsen og

sikre medindflydelse på udviklingen af initiativer på ud-

dannelsen og i studiemiljøet.

At give studerende medindflydelse på studiemiljøet.

Medinddragelse i indretningen af campus, så det i hø-

jere grad er tilpasset de studerendes behov og ønsker.

Arbejde med at øge ledelsens synlighed og tilgængelig-

hed for de studerende.

At gøre det lettere for studerende at tage kontakt til le-

delsen efter behov og få indflydelse på studiemiljø mv.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut. Interviewundersøgelse blandt uddannelsesledelser sommer 2023.

Som det fremgår af tabellen, har professionshøjskolerne en række indsatser, som søger at under-

støtte trivsel hos de studerende ved at styrke relationen mellem studerende og undervisere. Det

kan fx være ved at arbejde med kontaktlærere for hver enkelt studerende eller fast tilknyttede un-

dervisere på holdene. Andre indsatser søger at understøtte opbygningen af relationer de stude-

rende imellem, dels ved at de studerende kan fungere som vejledere for hinanden, dels ved at

skabe rammer for uformelle fællesskaber, klubber osv. Endelig er der en gruppe af indsatser, som

samlet set søger at understøtte den studerendes generelle oplevelse af tilhør til selve uddannelsen,

fx ved kontakt ved fravær, øget medindflydelse til de studerende og nemmere tilgængelighed til

ledelsen.

5.4 Styrke og udvikle studiekompetencer

Professionshøjskoler er optagede af at styrke og udvikle de studerendes studiekompetencer. Pro-

fessionshøjskolerne peger nemlig på, at frafaldet stiger, hvis studerende ikke har de nødvendige

studiekompetencer.

Tabel 5.3 herunder viser eksempler på indsatser målrettet udvikling af studiekompetencer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Styrket gennemførsel på pædagoguddannelsen

Tabel 5.3

Eksempler på indsatser rettet mod at understøtte studiekompetencer

Beskrivelse

Oprettelse af studiegrupper, hvor studerende øver sig i

konstruktiv feedback med sparring fra en ekspert.

Understøttelse af gruppearbejdet og mulighed for at in-

volvere moderator ved konflikter.

Niveaudelt undervisning.

Formål

At understøtte faglig læring og det gode gruppearbejde.

At understøtte det gode gruppearbejde.

At styrke alle studerendes mulighed for at deltage i un-

dervisningen.

At give studerende mulighed for at fordybe sig i et fag-

ligt relevant område.

Individuelle talentforløb.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut. Interviewundersøgelse blandt uddannelsesledelser sommer 2023.

Arbejdet med studiekompetencer er bredt og dækker fx både træning i at indgå i gruppearbejde

samt praktikforberedende øvelser. Indsatserne rettet mod at styrke de studerendes studiekompe-

tencer handler dels om at understøtte gruppearbejdet, der spiller en stor rolle i pædagoguddan-

nelsen, dels om at sikre, at studerende med forskellige faglige forudsætninger får mulighed for at

deltage i undervisningen, herunder at særligt motiverede og dygtige studerende kan fordybe sig i

et område, der har deres særlige interesse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

6 Indsatser i forbindelse med

praktikken

I dette kapitel ser vi nærmere på professionshøjskolernes arbejde med at støtte studerende under

praktik. Hovedpointerne er:

• Overgangen mellem studie og praktik opleves af mange studerende som svær, og uddannelses-

ledelserne oplever derfor, at risikoen for frafald er særligt udbredt under praktikken.

• Professionshøjskolerne arbejder med at støtte de studerende både før, under og efter praktik-

ken.

• Fokus på praktikforberedelsen er i løbet af de seneste år intensiveret og omfatter dels aktivite-

ter, der skal understøtte de studerendes refleksion og motivation forud for praktikforløbet, dels

aktiviteter, der skal fremme gensidig forventningsafstemning mellem studerende og praktikste-

der.

• Under praktikken tilbyder professionshøjskolerne vejledning og støtte til studerende og er sær-

ligt opmærksomme på at tilbyde ekstra støtte og hjælp i tilfælde af udfordringer i praktikforlø-

bet.

• Efter praktikforløbet arbejder professionshøjskolerne dels med at understøtte de studerendes

egne refleksioner og overførsel af deres læring til den videre uddannelse, dels med systematisk

kvalitetssikring og evaluering af praktikstederne.

6.1 Praktikperioderne er vigtige, men sårbare

På tværs af professionshøjskolerne er uddannelsesledelserne optagede af at understøtte de pæda-

gogstuderende i praktikken. Overgangen mellem studie og praktik opleves for mange studerende

som sårbar, og uddannelsesledelserne oplever derfor, at risikoen for frafald er særligt udbredt un-

der praktikken.

Professionshøjskolernes indsatser har til formål at sikre en god sammenhæng mellem uddannelse

og praktikken for den enkelte studerende og er målrettet forskellige stadier i praktikforløbet: inden,

under og efter at praktikforløbet er afsluttet. Professionshøjskolerne samarbejder med kommu-

nerne og praktikstederne som meduddannere om udviklingen af praktikkerne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Indsatser i forbindelse med praktikken

Professionshøjskolerne peger på nogle tværgående udfordringer, som ifølge dem har en væsentlig

betydning for studerendes oplevelser af praktikken. Det handler dels om, at der ikke er noget for-

melt krav om uddannede vejledere på praktikstederne, dels om, at der ikke er generelle standarder

for praktiksteder i form af fx certificering eller fælles systematiske retningslinjer. Informanterne gi-

ver eksempler på, at disse forhold til tider udfordrer kvaliteten af det pædagogiske arbejde, som de

studerende oplever i praktikken, når studerende fx kan opleve at få tildelt en pædagogmedhjælper

uden pædagoguddannelse som praktikvejleder.

6.2 Styrket praktikforberedelse

Fokus på praktikforberedelsen er i løbet af de seneste år intensiveret ifølge professionshøjskolerne.

Dele af praktikforberedelsen ligger i den almene undervisning og dækker over både faglig og prak-

sisnær forberedelse til praktikken. På KP træner de fx studerende i at give konstruktiv feedback i

praksis. En anden del af praktikforberedelsen består i kollektive og praktiske udmeldinger om

praktikken. Nogle af professionshøjskolerne er i gang med både at decentralisere og målrette

denne del af praktikforberedelsen, så den i højere grad passer til studerende i anden og tredje

praktik. En del af praktikforberedelsen handler om valget af praktiksted. Fordeling af praktiksteder

foretages almindeligvis via lodtrækning. På UC SYD derimod arbejder de dialogbaseret med stude-

rende omkring valget af praktikpladsen.

Tabel 6.1

Eksempler på indsatser i forbindelse med praktikforberedelse

Beskrivelse

Forberedende aktiviteter med studerende

Fælles introduktion til praktikforløbet.

Dialog med studerende om valg af praktiksted.

At klæde alle studerende på til praktikforløbet.

At øge de studerendes motivation og refleksion forud

for praktikken.

At forberede den studerende fagligt på praktikforløbet.

Formål

Fagligt praktikforberedende arbejde forud for praktikfor-

løbet, hvor den studerende fx løser opgaver og skriver

projekter relateret til praktikstedet.

Øvelse i at give peerfeedback.

At klæde de studerende på til at give kollegial feedback

i praksis.

At klæde studerende på til praktikforløbet gennem ar-

bejdet med konkrete øvelser fra praksis.

Inddragelse af praksisnære øvelser i undervisningen.

Forberedende aktiviteter, som involverer praktikstederne

Definition af involverede parters roller i et praktikforløb, fx

i form af oplæg, som tydeliggør, hvilket ansvar hhv. prak-

tiksted, uddannelsessted og studerende har under prak-

tikken

Undervisere besøger praktikstedet forud for praktikken.

At styrke dialogen mellem parterne.

At styrke dialog og kendskab mellem praktiksted og

professionshøjskole.

At styrke dialog mellem uddannelsesudvalget og prak-

tikstedet.

Dialog mellem uddannelsesudvalg og praktiksted om ud-

viklingen af praktikforløbet, og hvordan de sammen kan

håndtere de studerendes udfordringer.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Indsatser i forbindelse med praktikken

Beskrivelse

Dialog mellem kommuner og praktikinstitutioner om til-

pasning af praktikforløb.

Formål

At skabe gode praktikforløb for alle studerende via ind-

gåelse i dialog med kommuner og praktikinstitutioner.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut. Interviewundersøgelse blandt uddannelsesledelser sommer 2023.

Som det fremgår af tabellen, er nogle af de praktikforberedende aktiviteter rettet imod at forbe-

rede de studerende på praktikken ved at understøtte deres refleksion og give dem relevante kom-

petencer. Andre aktiviteter involverer kommuner og praktiksteder såvel som de studerende og sig-

ter mod at fremme et gensidigt kendskab og forventningsafstemme forud for praktikken.

6.3 Støtte til studerende under praktikken

Under praktikken tilbyder professionshøjskolerne vejledning og støtte til studerende, og det frem-

går af interviewmaterialet, at professionshøjskolerne er opmærksomme på behovet for at tilbyde

ekstra støtte og hjælp i tilfælde af udfordringer i praktikforløbet.

Tabel 6.2 herunder viser eksempler på indsatser til studerende, der er i praktik.

Tabel 6.2

Eksempler på indsatser rettet mod at støtte studerende under praktik

Beskrivelse

Formål

Styrket kontakt til den enkelte studerende under praktik

Praktikkoordinatorer understøtter med individuel vej-

ledning. I tilfælde af konflikt møder praktikkoordinator

personligt op på praktikstedet.

Praktikkoordinator besøger praktikstedet både under

første, anden og tredje praktik og taler med studerende

om arbejdet med praktikmålene, udfordringer m.m.

Styrket samarbejde med kommuner og praktiksteder

Fælles studiedage for praktikvejledere.

At kompetenceløfte praktikvejledere samt at give dem

en oplevelse af et fælles ansvar for praktikforløbene.

Understøtte netværk og fagligt fællesskab mellem stu-

derende og vejledere i samme kommune.

At tilbyde individuel vejledning efter den studerendes

behov.

At styrke kendskab, dialog og samarbejde mellem pro-

fessionshøjskole og praktiksted samt at understøtte den

enkelte studerende.

Kommunespecifikke studiedage i samarbejde mellem

undervisere og leder for pædagoguddannelsen samt

kommuner.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut. Interviewundersøgelse blandt uddannelsesledelser sommer 2023.

Uddannelsesledelserne peger på, at et vellykket praktikforløb afhænger af samarbejdet med kom-

munerne og institutionerne. Dette arbejder de på forskellige måder med at understøtte. Således

inviteres praktikvejlederne fra praktikstederne til at komme ind på professionshøjskolen og del-

tage i studiedage, som kan være tilrettelagt som fælles for alle eller specifikt for hver kommune.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Indsatser i forbindelse med praktikken

6.4 Opfølgning på praktikken

Det fremgår af vores interview, at også opfølgning på praktikforløbene er genstand for et øget fo-

kus.

Tabel 6.3 herunder viser eksempler på opfølgende indsatser efter praktikken.

Tabel 6.3

Opfølgning på praktikforløb – eksempler

Beskrivelse

Evalueringsaktiviteter med studerende

Videobaseret refleksion.

At få studerende til at reflektere over egen læring af

praktikforløbet samt at knytte deres praksiserfaringer til

uddannelsens teori.

At give de studerende mulighed for at sætte ord på egne

oplevelser fra praktikforløbet.

At understøtte de studerendes kobling af erfaringer fra

praktikken med teori og forskning på uddannelsen.

Formål

Faciliteret erfaringsudveksling mellem studerende efter

praktikperioden.

Anvendelse af erfaringer fra praktikforløbet i undervis-

ningen.

Evalueringsaktiviteter med praktiksteder

Evaluering af praktikstedet via indsamling af data.

Dialogmøder mellem uddannelsesudvalget og praktik-

stederne om udvikling af praktikkerne.

At kvalitetssikre praktiksteder.

At samarbejde om udvikling af styrkede praktikforløb.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut. Interviewundersøgelse blandt uddannelsesledelser sommer 2023.

Uddannelsesledelserne fortæller om to hovedtyper af opfølgning på de studerendes praktikforløb.

Den første type er de studerendes evalueringer, som oftest foregår i undervisning og har til formål

at få studerende til at reflektere over deres oplevelser i praktikken og bruge dem fremadrettet i for-

bindelse med den videre undervisning. Den anden type opfølgning har til formål at kvalitetssikre

praktikstederne og foregår typisk i dialog med kommuner/regioner og praktiksteder.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

7 Indsatser målrettet studerende med

SPS-behov

I dette kapitel ser vi nærmere på professionshøjskolernes arbejde med den voksende gruppe af

studerende, som har behov for specialpædagogisk støtte. Hovedpointerne er:

• Professionshøjskolerne oplever alle en stigning i antallet af studerende med behov for special-

pædagogisk støtte (SPS). Samtidig oplever de, at studerende med behov for SPS har gode mu-

ligheder for at gennemføre uddannelsen på lige fod med andre studerende, forudsat de får den

rette støtte tidligt i uddannelsen.

• Den voksende efterspørgsel på SPS har givet anledning til, at professionshøjskolerne i løbet af

de seneste år har arbejdet med at systematisere og kvalificere SPS-arbejdet. Der er dog stadig

stor variation mellem professionshøjskolerne, ift. hvordan man har valgt at organisere sig.

• En type indsatser er rettet mod at identificere studerende med støttebehov og tilvejebringe den

relevante støtte. En anden type handler om generelt at tilrettelægge undervisningen, så den

passer bedre til hele studenterpopulationen, herunder dem med særlige støttebehov. Endelig

arbejder professionshøjskolerne med at klæde såvel undervisere som administrative medar-

bejde bedre på til at imødekomme de behov, som forskellige funktionsnedsættelser giver anled-

ning til.

• Praktikperioder frembyder særlige udfordringer for studerende med SPS-behov. De studerende

har ret til at få deres støtte med i praktikken, men i praksis er det undertiden vanskeligt.

7.1 Voksende antal studerende med behov for SPS

Professionshøjskolerne påpeger alle en stigning i studerende med behov for specialpædagogisk

støtte (SPS). Det er en udvikling, som kan genkendes på tværs af de videregående uddannelser, og

på professionshøjskolerne modtager omkring 15 % eller hver ottende studerende SPS (EVA,

2023a). Gruppen af studerende med SPS-behov omfatter studerende med en bred vifte af forskel-

lige funktionsnedsættelser. Studerende med ordblindhed og psykiske funktionsnedsættelser er de

største grupper. Det er ikke ualmindeligt, at en studerende kan have flere funktionsnedsættelser,

således er det ofte tilfældet, at studerende med ordblindhed også har en psykisk funktionsnedsæt-

telse som fx ADHD.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Indsatser målrettet studerende med SPS-behov

Hvis studerende med behov for SPS får den rette støtte tidligt i uddannelsen, har de gode mulighe-

der for at gennemføre uddannelsen på lige fod med andre studerende. I modsat fald er de derimod

særligt udsat for at komme bagud og falde fra (EVA, 2021).

Hvem kan få specialpædagogisk støtte, og hvordan foregår det?

SPS-modtagere kan som udgangspunkt være studerende med en eller flere af de følgende typer af

funktionsnedsættelser:

• Bevægelseshandicap, fx muskelsvind, sklerose eller mistet bevægelse i benene

• Hørehandicap

• Kronisk eller alvorlig sygdom

• Neurologiske funktionsnedsættelser, fx hjernerystelse, epilepsi eller kronisk hovedpine

• Ordblindhed

• Psykiske funktionsnedsættelser, fx angst, depression, skizofreni eller ADHD

• Synshandicap

•

Talblindhed.

SPS-ordningen administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som bevilger støtten.

Det er derfor også styrelsen, der vurderer, om støtten er nødvendig, og om dokumentationen for

funktionsnedsættelsen er tilstrækkelig. Den studerende skal henvende sig til den SPS-ansvarlige på

uddannelsesstedet. Den SPS-ansvarlige opretter en ansøgning på den studerendes vegne og sender

den til STUK sammen med dokumentation for funktionsnedsættelsen. STUK behandler ansøgnin-

gen og træffer en afgørelse, hvorefter den SPS-ansvarlige på uddannelsesstedet iværksætter støtten.

Kilde: spsu.dk

I interviewene fortæller uddannelsesledelserne både om den støtte, som specifikt er bevilget til

studerende igennem SPS-systemet, og om det øvrige arbejde, som professionshøjskolerne gør for

at understøtte den samlede studenterpopulation. Uddannelsesledelserne fortæller, at arbejdet

kan dække over både ’små pædagogiske greb’ og konkrete tiltag såsom differentierede undervis-

ningsforløb og understøttelse af gruppearbejdet. Det er ikke alle indsatser, som specifikt er målret-

tet studerende med SPS. Ifølge professionshøjskolerne får de dog særligt gavn af dem.

Mulige støtteformer til SPS-modtagere

Studerende, der modtager specialpædagogisk støtte, kan modtage støtte i form af en eller flere støt-

teformer inden for følgende grupper:

• Rådgivning og vejledning om funktionsnedsættelsens betydning for gennemførelse af uddannel-

sen

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Indsatser målrettet studerende med SPS-behov

• Hjælpemidler og instruktion i brugen heraf

• Sekretærhjælp og praktisk hjælp

• Tegnsprogstolkning og skrivetolkning

• Særligt udformede undervisningsmaterialer

• Støttetimer med henblik på kompensation for funktionsnedsættelsen.

Kilde: SPS-bekendtgørelsen, BEK nr. 1005 af 23/06/2022, § 5. Uddannelses- og Forskningsministeriet.

SU-handicaptillæg og eksamen på særlige vilkår

Ud over SPS har studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse mulighed for at søge

om SU-handicaptillæg og/eller for at søge om dispensation til at gennemføre eksamen på særlige

vilkår.

SU-handicaptillæg:

Studerende med en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der tilnær-

melsesvist umuliggør, at den studerende kan have et studiejob, kan søge om handicaptillæg ved si-

den af sin SU.

Eksamen på særlige vilkår:

Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde studerende dispensation fra

egne fastsatte eksamens- og prøvevilkår. De særlige vilkår kan fx være ekstra tid til eksamen eller til-

ladelse til at bruge særlige hjælpemidler.

Kilder: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, u.å.; Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2021 & 2022b.

7.2 Systematisering og kvalificering af SPS-arbejdet

På tværs af interviewene fremgår det, at professionshøjskolerne i løbet af de seneste år har arbej-

det med at systematisere og kvalificere SPS-arbejdet. Der er dog stadig store forskelle på, hvordan

arbejdet er organiseret på professionshøjskolerne, fx hvorvidt arbejdet er centraliseret på tværs af

uddannelser eller decentralt på hver enkelt uddannelse.

Tabel 7.1 viser eksempler på, hvordan professionshøjskolerne arbejder med at systematisere SPS-

indsatser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Indsatser målrettet studerende med SPS-behov

Tabel 7.1

Indsatser vedrørende specialpædagogisk støtte (SPS)

Beskrivelse

Screeningsindsatser

Screening for ordblindhed.

Screening for læse-skrive vanskeligheder til studerende,

som optages på baggrund af VUC/hf og tilbyde dem sup-

plerende undervisning i regi af FVU-støtte fra studie-

start.

Indsatser målrettet studerende, der modtager SPS

Opsøgende indsats til studerende, der har fået god-

kendt SPS-støtte.

Universelle indsatser

Øget strukturering af uddannelsen ud fra princippet

”nødvendigt for nogle, godt for alle”. Uddannelsen til-

rettelægges, så den didaktisk er tilpasset studerende

med funktionsnedsættelse.

Undersøgelse af studerendes forudsætninger for at del-

tage i undervisningen.

Kompetenceudvikling af undervisere og SPS-vejledere

Systematisk kompetenceudvikling af SPS-vejledere

mhp. viden om forskellige funktionsnedsættelser.

Afholdelse af temadag for medarbejdere med fokus på

ordblindhed.

At give studerende en konsistent og målrettet støtte,

der er tilpasset den enkeltes udfordringer.

At skabe fokus omkring studerende med læse- og skri-

vevanskeligheder og klæde medarbejderne på til at

imødekomme denne gruppes behov.

At øge læringsudbyttet for alle og særligt for studerende

med behov for SPS.

At få de studerende til i højere grad at anvende den SPS

støtte, de er berettiget til.

At sikre rettidig hjælp til studerende med ordblindhed.

At sikre rettidig hjælp til studerende med læse-skrive-

vanskeligheder.

Formål

At opnå et datagrundlag for at etablere didaktik, der

passer til studenterpopulationen.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut. Interviewundersøgelse blandt uddannelsesledelser sommer 2023.

Som det fremgår af tabellen, foregår professionshøjskolernes arbejde med studerende med SPS-

behov på mange niveauer.

En gruppe af indsatser er rettet mod at identificere studerende med støttebehov og tilvejebringe

den relevante støtte. Dels foretages screening af de studerende ved studiestart for at sikre, at stu-

derende med ordblindhed eller andre læse-skrive-vanskeligheder modtager den rette støtte fra

starten, da det erfaringsmæssigt kan betyde stærkt øget risiko for frafald, hvis studerende kommer

bagud som følge af manglende støtte. Dels arbejdes der for at sikre, at de studerende, som får til-

kendt støtte, rent faktisk også benytter den, da det er erfaringen, at en del tilkendte støttetimer

ikke bliver brugt. Den opsøgende indsats skal afdække evt. barrierer for, at studerende får brugt

støtten, og hjælpe med at overvinde disse.

En anden gruppe af indsatser handler om generelt at tilrettelægge undervisningen, så den passer

bedre til hele studenterpopulationen, herunder dem med særlige støttebehov. Dette sker ud fra en

erkendelse af, at forskellige didaktiske greb som fx en tydelig struktur i undervisningen dels kan

mindske behovet for individuel støtte, dels kan komme alle studerende til gavn.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Indsatser målrettet studerende med SPS-behov

Endelig arbejder professionshøjskolerne med at klæde såvel undervisere som administrative med-

arbejdere på til at forstå de forskellige funktionsnedsættelser, de studerende har, så de bliver

bedre i stand til at imødekomme de studerendes behov i udførelsen af det daglige arbejde.

På tværs af interviewene er der enighed om, at der er særlige udfordringer forbundet med praktik-

ken for studerende med SPS-behov. Professionshøjskolerne er enige i, at der fortsat er et tabu for-

bundet med at modtage SPS. Det stiller krav til kommunerne og praktikstederne om et ændret

’mindset’ og en ændring i forventningerne til de praktikstuderende. Konsekvensen af tabuet kan fx

være, at den studerende modtager støtten for sent, eller at den studerende ikke får støtten med sig

ud i praktikken.

7.3 Indsatser under udvikling

Ud over de allerede eksisterende indsatser har nogle af professionshøjskolerne nævnt eksempler

på indsatser, der er under udvikling. Det handler fx om:

•

Uddannelsesdifferentierede forløb til både fagligt stærke/mindre fagligt stærke studerende.

Retningslinjer målrettet stilladsering af gruppearbejdet. Uddannelsesledelserne oplever, at

gruppearbejde er en studiekompetence, som er særligt udfordrende for nogle studerende med

funktionsnedsættelse. Derfor arbejder nogle professionshøjskoler systematisk med at stillad-

sere gruppearbejdet for de studerende, så de lærer denne kompetence.

Fælles retningslinjer til undervisere for at sikre, at studerende med funktionsnedsættelse kan få un-

dervisningsmaterialer i god tid, så de kan forberede sig til undervisningen ved fx at indlæse materi-

aler i oplæsningssoftware.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Appendiks A – Litteraturliste

Beskæftigelsesministeriet. (2023).

Trepartsaftale om løn og arbejdsvilkår.

København: Beskæftigel-

sesministeriet.

Børne- og undervisningsministeriet (u.å.).

Uddannelsesguiden.

Lokaliseret den 16. februar 2024 på

https://www.ug.dk/.

Damvad Analytics. (2021).

Behovet for velfærdsuddannede i 2030 – prognose fordelt på landsdele.

København: Danske professionshøjskoler.

Danske professionshøjskoler. (2023).

Fakta om pædagoguddannelsen.

København: Danske profes-

sionshøjskoler.

EVA. (2019).

Studerendes sabbatår.

København: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2021).

Evaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne.

København: Dan-

marks Evalueringsinstitut.

EVA. (2022).

Valg og fravalg af velfærdsuddannelserne.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2023a).

Specialpædagogisk støtte på videregående uddannelser.

Holbæk: Danmarks Evalue-

ringsinstitut.

EVA. (2023b).

Fire ud af ti nyoptagne studerende har været lærervikar, pædagogmedhjælper eller an-

sat i ældreplejen.

Holbæk: Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2024a).

Kommunernes indsatser for at sikre nok pædagoger i vores daginstitutioner.

Holbæk:

Danmarks Evalueringsinstitut.

EVA. (2024b).

Potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og deres motivation.

Holbæk: Dan-

marks Evalueringsinstitut.

FOA & KL. (2023).

Aftale om understøttelse af udmøntning af opkvalificeringspuljen på dagtilbudsom-

rådet.

København: FOA & KL.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Appendiks A – Litteraturliste

Klarskov, E. D., Nielsen, J., Jensen, T. L., & Søborg, F. (2023).

Fremskrivning af det pædagogiske ar-

bejdsmarked.

København: Arbejderbevægelsens erhvervsråd.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering & HBS Economics. (2023).

Rekrutteringssurvey Rap-

port, september 2023.

København: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering & HBS Economics.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2017).

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsba-

chelor som pædagog.

BEK nr. 354 af 07/04/2017. Lokaliseret 16. februar 2024 på:

https://www.rets-

information.dk/eli/lta/2017/354.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2021).

Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved univer-

sitetsuddannelser.

BEK nr. 2271 af 01/12/2021. Lokaliseret 16. februar 2024 på:

https://www.retsin-

formation.dk/eli/lta/2021/2271.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2022a).

Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte ved

videregående uddannelse (SPS-bekendtgørelsen).

BEK nr. 1005 af 23/06/2022. Lokaliseret 16. fe-

bruar 2024 på:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1005.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2022b).

Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved pro-

fessions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.

BEK nr. 863 af 14/06/2022. Lokaliseret 16.

februar 2024 på:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/863.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. (2023a).

Optagelsen 2023 – Oversigt over optagelsen pr. 28.

juli.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. (2023b).

Efteroptagelsen 2023 – Optagelsen pr. 1. oktober.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2024).

Frafald på professionsuddannelser på velfærdsom-

rådet.

København: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Appendiks B – Metode og data

Appendiks-tabel B.1

Overblik over gennemførte interview

Professionshøjskole

Absalon

Titel på deltagere i interview

Uddannelsesleder med særligt ansvar for dagtilbudsspecialisering

Uddannelsesleder

Uddannelses-og forskningsleder

Uddannelseschef

Uddannelses- og forskningsleder

Institutchef

Studieleder

Uddannelsesdekan

Chef for UCN pædagogik

UCL

UC Syd

VIA

UCN

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Professionshøjskolernes indsatser for at øge optag og gennemførsel på pædagoguddannelsen

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

Foto: iStock

ISBN (www) 978-87-7182-734-7

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Danmarks Evalueringsinstitut

– analyser, redskaber og udvikling, der styrker uddannelser og

dagtilbud.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

+45 35 55 01 01

[email protected]