BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 168
Offentligt

Hvordan får vi

uddannet flere

pædagoger til vores

daginstitutioner?

INSPIRATION TIL PROFESSIONSHØJSKOLERNES INDSATSER

FOR AT ØGE OPTAG OG GENNEMFØRELSE PÅ UDDANNELSEN

Inklusiv

inspiration fra

tre professions-

højskoler

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Dette hæfte er til dig, som leder og udvikler pædagog

uddannelsen på professionshøjskoler med fokus på at øge

optaget og styrke de studerendes gennemførelse af pæda

goguddannelsen. Hæftet fokuserer på professionshøj

skolernes muligheder for at bidrage til at løse den aktuelle

udfordring med at sikre de pædagoger, der er brug for i vores

daginstitutioner. Hæftet giver viden og inspiration, som I kan

anvende til at supplere og styrke jeres indsatser på området.

God fornøjelse

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Hæftet bygger på viden fra tre notater:

Hæftet bygger på EVA’s undersøgelse

Flere pædagoger til daginstitutioner,

som

er gennemført i samarbejde med Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger.

Undersøgelsen formidles i tre notater. De indeholder også litteraturlister, der

giver overblik over den anvendte viden fra EVA og andre vidensaktører.

Du finder dem på www.eva.dk.

Kommunernes

indsatser for at sikre

nok pædagoger i vores

daginstitutioner

Kortlægning af kommunernes indsatser for at styrke

rekruttering og fastholdelse

Professionshøjskolernes

indsatser for at øge

optag og gennemførsel

på pædagoguddannelsen

Kortlægning af professionshøjskolernes indsatser for at styrke

rekruttering og gennemførsel

Potentielle

målgrupper for

pædagoguddannelsen

og deres motivation

Overblik over udvalgte målgrupper og motivationsfaktorer

Kommunernes indsatser for at

sikre nok pædagoger i vores

daginstitutioner.

Professionshøjskolernes indsatser

for at øge optag og gennemførelse

på pædagoguddannelsen.

Potentielle målgrupper for

pædagoguddannelsen og

deres motivation.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Indhold

Indledning

Vi har brug for pædagoger i daginstitutionerne

Tre veje til at få pædagoger i daginstitutionerne

Flere ind på pædagoguddannelsen

Flere godt igennem uddannelsen

Flere godt igennem praktikken

Cases

UC SYD:

Inspiration til brobygning

VIA:

Inspiration til at motivere unge pædagogmedhjælpere

UCL:

Inspiration til at styrke SPS

Opsamling

Sådan arbejder professionshøjskolerne for at uddanne flere pædagoger

HVORDAN FÅR VI UDDANNET FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

INDLEDNING

Vi har brug for pædagoger

i daginstitutionerne

Rekruttering af pædagoger til daginstitutioner er en central

samfundsudfordring. Professionshøjskolerne spiller en afgørende

rolle, når vi sammen skal arbejde på at løse den.

Der er behov for at løfte kvaliteten i de fleste af vores

daginstitutioner. Det viser den nationale kvalitetsunder-

søgelse på 0-2-årsområdet (EVA og VIVE, 2023). Forskning

peger på, at daginstitutioner af høj kvalitet, hvor børn

trives og udvikler sig, er afhængige af dygtige og velud-

dannede pædagoger (fx Christoffersen et al., 2014). Når

daginstitutioner ikke kan ansætte de pædagoger, de har

brug for, truer det potentielt alle børns trivsel og udvikling,

og det rammer især børn i udsatte positioner.

Inden for de rammer og muligheder, de har i dag, kan

professionshøjskolerne overordnet arbejde med tre veje,

der kan bidrage til at få uddannet nok pædagoger til

daginstitutioner: Få flere til at tage en pædagoguddan-

nelse, få flere til at gennemføre pædagoguddannelsen og

særligt flere godt igennem praktikken. Overordnet arbejder

professionshøjskolerne allerede på alle tre veje, men det

varierer, hvordan de griber opgaven an (EVA, 2024b).

Hæftet her bygger på professionshøjskolernes erfaringer

med en række konkrete indsatser. De tre veje sætter

ramme for hæftets tre kapitler, der både giver indsigt i

indsatserne, viden om relevante målgrupper for ind-

satserne samt indblik i tre konkrete case-eksempler.

I dag mangler pædagogerne flere steder,

og det fortsætter

Der er ingen nationale krav til, hvor stor en andel af perso-

nalet, der skal have en pædagoguddannelse. På tværs af

kommunerne er der derfor stor forskel på uddannelses-

dækningen: Det vil sige på, hvor mange medarbejdere i

daginstitutionerne der har en pædagogisk uddannelse.

Mange kommuner og daginstitutioner oplever, at de ikke

kan få besat de pædagogstillinger, de slår op. EVA’s kort-

lægning viser, at 86 % af kommunerne har svært ved at

rekruttere pædagoger til dagtilbud, og 49 % af kommu-

nerne oplever i nogen grad udfordringer med at fastholde

dem, de har ansat (EVA, 2024a).

Prognoser peger på, at rekrutteringsudfordringen kan

blive værre i de kommende år på grund af lav ledighed

blandt pædagoger, mindre ungdomsårgange og faldende

interesse for pædagoguddannelsen. Ved kvote 2-ansøg-

ningsfristen 2024 har 10 % færre søgt pædagoguddan-

nelsen som førsteprioritet end i 2023.

Sådan har vi undersøgt, hvordan vi får

uddannet de pædagoger, vi har brug for

Inspirationshæftet bygger på viden fra

undersøgelsen

Flere pædagoger til daginstitutioner,

som EVA har gennemført i samarbejde med

Velfærds og Forskningsfonden for Pædagoger.

Undersøgelsen består af:

1. Spørgeskemaundersøgelse blandt

kommunernes dagtilbudschefer.

2. Interviewundersøgelse blandt repræsentanter

for professionshøjskolerne.

3. Målgruppeanalyse baseret på registerunder

søgelser og litteraturstudie af motivation.

4. Caseundersøgelse i tre kommuner og tre

professionshøjskoler, som er udvalgt på

baggrund af hhv. spørgeskemaundersøgelsen

og interviewundersøgelse.

Du kan læse mere på eva.dk.

Løsninger på rekrutteringskrisen kræver handlinger

fra mange aktører, og professionshøjskolerne har en

nøglerolle.

Hæftet giver viden og inspiration til, hvordan

vi får uddannet nok pædagoger til vores dag-

institutioner

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Tre veje til at få pædagoger i daginstitutionerne

Professionshøjskolerne arbejder med tre veje for at få flere pædagoger uddannet til vores

daginstitutioner: De kan arbejde for at få flere ind på uddannelsen, få flere godt igennem

uddannelsen og få flere godt igennem praktikken.

FLERE IND PÅ

PÆDAGOGUDDANNELSEN:

FLERE GODT IGENNEM

UDDANNELSEN:

FLERE GODT IGENNEM

PRAKTIKKEN:

Unge på ungdoms-

uddannelserne,

i sabbatår-job og

pædagogiske assisistenter

Den første vej mod, at vi får

uddannet de pædagoger,

daginstitutionerne har brug for,

er at tiltrække studerende til

pædagoguddannelsen – både

den ordinære og merituddan

nelsen. Professionshøjskolerne

kan sætte fokus på indsatser, fx

ift. samarbejde med ungdoms

uddannelser og kommuner.

Social og faglig

trivsel og SPS

Den anden vej mod at få ud

dannet de pædagoger, dag

institutionerne har brug for,

er at styrke gennemførelsen på

pædagoguddannelsen. Fx med

indsatser, der styrker social og

faglig trivsel, også for stude

rende med behov for special

pædagogisk støtte (SPS).

Samarbejde med

praktikstederne

Den tredje vej mod at få

uddannet de pædagoger,

daginstitutionerne har brug

for, er at fremme de stude

rendes udbytte og oplevelse

af praktikken, så flere kommer

godt igennem. Professions

højskolerne kan styrke kvali

teten af praktikken, fx ift. øget

samarbejde med kommuner

om at styrke praktikken og

evaluere praktiksteder.

HVORDAN FÅR VI UDDANNET FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Flere ind på

pædagoguddannelsen

Den første vej mod at få flere pædagoger uddannet og ud

i daginstitutionerne er at sætte ekstra fokus på indsatser,

der tiltrækker studerende til pædagoguddannelsen

– både den ordinære og merituddannelsen.

Det er en stor og svær opgave, professionshøjskolerne står

overfor. Optagetallene viser desværre, at færre unge vælger

at uddanne sig til pædagog. I 2016 blev 5.296 optaget på

den ordinære pædagoguddannelse, mens det i 2023 var

3.968. De foreløbige tal fra kvote 2-søgningen tyder på,

at den faldende tendens fortsætter i 2024.

Det er tydeligt, at denne udvikling ikke kan vendes

alene af professionshøjskolerne. Ikke desto mindre

kan professionshøjskolerne bidrage til at fremme

interessen for pædagoguddannelsen.

Vigtigt at vide om:

Elever på

ungdomsuddannelserne

Elever på ungdomsuddannelserne er den primære

målgruppe for rekrutteringen til pædagoguddannelsen.

Selvom vi taler om dalende interesse for pædagoguddan-

nelsen, er det værd at huske på, at pædagoguddannelsen

er den uddannelse, allerflest unge bliver optaget på hvert

år. Og potentialet er til stede for, at endnu flere unge søger

den. Hvert år overvejer mellem 1.000 og 1.500 unge

pædagoguddannelsen, men vælger at søge ind på en

anden uddannelse (EVA, 2024c). Det er derfor relevant for

professionshøjskolerne at forsøge i større omfang at nå

gruppen af interesserede unge samt andre unge, hvor

interessen kan vækkes.

Fokus på tre vigtige målgrupper

Konkret kan professionshøjskolerne bidrage til at få flere

ind på pædagoguddannelsen med indsatser rettet mod

tre målgrupper: Elever på ungdomsuddannelser, unge

i sabbatår-job i dagtilbud og erfarne medhjælpere og

pædagogiske assistenter.

Kapitlet formidler relevante udviklingsretninger med afsæt

i professionshøjskolernes erfaringer. For hver målgruppe

trækker vi vigtig viden frem, der kan have betydning for

rekrutteringsindsatser, og giver herefter en række eksem-

pler på typer af indsatser, som andre professionshøjskoler

har erfaringer med.

Unge på ungdomsuddannelserne motiveres

af at kunne gøre en forskel

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at unge, der vælger

pædagoguddannelsen, især er motiveret af muligheden

for at gøre en forskel for andre mennesker, sikre jobmulig-

heder og det anvendelsesorienterede fokus. Omvendt

fravælger en gruppe af unge pædagoguddannelsen, fordi

de er bekymrede for lav løn og dårlige arbejdsvilkår. Der er

også en bekymring blandt nogle unge for, at det faglige

niveau på uddannelsen ikke er højt nok. Der er omvendt

også grupper af unge, der er bekymrede for, om de kan

klare uddannelsens faglige krav (EVA, 2024c). Både det,

som vi ved, er mest motiverende, og det, der vækker

bekymringer, vil kunne adresseres i indsatser rettet

mod de unge.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

EKSEMPLER: INDSATSER TIL AT TILTRÆKKE

UNGE PÅ UNGDOMSUDDANNELSER

Pædagoguddannelse besøger gymnasier

•

Læringsforløb:

13 dages undervisningsforløb for gymnasie

elever, hvor fag som biologi eller psykologi kobles til pædagogisk

arbejde, og elever får indsigt i pædagoguddannelsen.

•

Pædagogstuderende til elev:

Studerende underviser elever

for at give dem indblik i at studere på pædagoguddannelsen.

•

Oplæg:

Præsentation af pædagoguddannelsen til gymnasie

elever med fokus på pædagoguddannelsens indhold, studiemiljø

og fremtidsmuligheder.

Gymnasier og HF besøger

pædagoguddannelsen

•

Besøgsdag:

Elever følger undervisningen én dag på pædagog

uddannelsen for at få indblik i uddannelsen.

•

Undervisningsforløb:

13 dages forløb, fx arbejder hfelever med

pædagogiske cases eller gymnasieelever deltager i særligt

tilrettelagt undervisning og workshops, fx om køn og seksualitet.

•

Fagligt besøg:

Gymnasieklasser kan booke et fagligt besøg på

pædagoguddannelsen af totre timer med undervisning og

casearbejde om fx normer og kønsopfattelse eller verdensmål.

Brobygning kan nå unge på ungdoms-

uddannelserne

Professionshøjskolerne arbejder med nye tiltag for at

nå de unge på ungdomsuddannelserne, især gennem

udvikling af brobygningsindsatser. Brobygningsindsatser,

hvor professionshøjskolerne enten besøger eller får besøg

af ungdomsuddannelseselever, giver eleverne mulighed

for at møde undervisere og studerende på pædagog-

uddannelsen og stifte bekendtskab med uddannelsens

faglige indhold og miljøet omkring campus. Det kan give

ungdomsuddannelseselever et større og mere nuanceret

indblik i uddannelsen. Professionshøjskolerne er især

optaget af at udvikle indsatser målrettet gymnasier.

Disse indsatser er vigtige for at synliggøre for både elever

og lærere på gymnasierne, hvordan gymnasiefag som

psykologi, biologi og samfundsfag peger ind i fx pædagog-

uddannelsens faglighed. Desuden er det en vigtig kanal

til at understøtte, at elevernes forestillinger om pædagog-

uddannelsen og pædagogers arbejdsliv kan blive så

nuancerede som muligt.

Samarbejde med ungdomsuddannelserne

kvalificerer brobygningen

Erfaringen på tværs af professionshøjskolerne viser, at

et samarbejde på koordinator- eller ledelsesniveau

mellem professionshøjskolen og ungdomsuddannelsen

er afgørende for, at brobygningsindsatserne kan skabe

forandring. Samarbejdet kan bidrage til at kvalificere

indsatsens indhold og planlægningen af indsatsen.

Et styrket samarbejde kan også fremme et fagligt fælles-

skab, der kan udmøntes i andre typer af aktiviteter til

ungdomsuddannelseseleverne som fx samarbejde

om at udvikle temaer til elevernes SRP-opgaveforløb,

der kan give indsigt i pædagogik.

1.328

Siden 2016 er det årlige optag på

pædagoguddannelsen faldet med

1.328 studerende

HVORDAN FÅR VI UDDANNET FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

CASE / UC SYD

Inspiration til brobygning

Brobygning kan

demonstrere pædagog

uddannelsens styrker

uden at presse til valg

Jeg kunne mærke, at de pædagogstuderende, der stod

for workshopsene, var engagerede. De kunne også lave

sjov med os. Det var virkelig dejligt, at det ikke kun var en

voksen, men at de var unge, som stadig forstod, hvordan

vores hjerner var.”

Sådan siger en gymnasieelev om de studerende fra

pædagoguddannelsen, der underviste på kurset

”Seksuel Sundhed”.

UC Syd

Kolding

Kort om indsatsen bag kurset

”Seksuel sundhed” på

pædagoguddannelsen

Det handler indsatsen om

Indsatsen er et kursus om seksuel sundhed,

som er en del af en brobygningsindsats mellem

Koldings ungdomsuddannelser og pædagog

uddannelsen på UC Syd. Indsatsen skal, ud over

at undervise i seksuel sundhed, give de unge

erfaringer med pædagoguddannelsen.

Kurset består af oplæg samt workshops, der er

ledet af pædagogstuderende, med emnerne:

”Sex på hjernen – Hvorfor gider man egentlig at

have sex?”, ”Hvad skal vi med det der samtykke?”

og ”Når uheldet er ude”.

De deltager i indsatsen

11 klasser med i alt 300 gymnasieelever deltog

i efteråret 2023 med deres lærer. Underviser fra

pædagoguddannelsen står for arrangement og

oplæg, mens ti pædagogstuderende står for

workshops.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

UDDANNELSESLEDER LARS WAHLUND:

Brobygning er en investering, der

skal give igen på den lange bane

Hvorfor har I valgt netop den indsats?

”Vi rekrutterer ikke flere unge ved at trække pædagogud-

dannelsen ned over hovedet på dem. Gammeldags salgs-

taler virker ikke særligt godt, for de unge gennemskuer det.

Derfor er brobygningen ikke i fokus. Vi prøver blot at

undervise i noget, som er super relevant for dem, og hvor

vi kan bidrage med noget andet, end deres gymnasielærer

kan. Med indsatsen får de samtidig erfaringer med profes-

sionshøjskolen og pædagoguddannelsen, uden at deres

konkrete uddannelsesvalg er i fokus.”

Der var to elever, der sagde til mig, at jeg ikke

lignede en pædagog. De havde forestillet sig en

pædagog som meget flippet. Det er godt for

pædagogfaget, hvis eleverne kan få nuanceret

deres forestillinger om en pædagog.

PÆDAGOGSTUDERENDE

Hvad kan I konkret give eleverne, som

gymnasierne ikke kan?

Det, vi først og fremmest kan, er, at vi kan tilbyde

ung-til-ung-undervisning. Dernæst er vi stærke på de

kommunikative og relationelle aspekter af unges seksuelle

sundhed. Sex og samtykke handler om noget andet end

biologi og jura. Gymnasieeleverne skal besøge os og

mærke, at pædagogfaget kan så meget mere, end de fleste

tror.

hvor fedt det er at være pædagog. Men de har oplevet at

være sammen med pædagogstuderende, der kunne noget

og havde noget at byde ind med. Så kan vi måske tegne

nogle mere nuancerede billeder af, hvem pædagoger er,

og hvad de kan: at de har en stor viden, der kan anvendes

i forskellige sammenhænge. Og så er det nemmere at

besøge et sted, man kender i forvejen, når man senere

i gymnasietiden skal i brobygning, praktik osv.”

Er der noget, der udfordrer ved indsatsen?

Hvad er formålet med indsatsen?

”Vi ser indsatsen som noget, der skal give resultater på den

lange bane. Eleverne skal ikke alle gå hjem og fortælle,

”Vi har en model, hvor både gymnasiet og pædagog-

uddannelsen lægger økonomi i det. Derfor skal der

findes en balance, hvor begge parter oplever, at det er

investeringen værd. Og det er en evig udfordring at finde

plads til investering, men vi har brug for det, hvis vi

skal have pædagoger til fremtiden.”

Vi er optaget af emner som trivsel og seksua

litet, og det giver eleverne et lidt andet syn på

pædagoger. Vi går ikke bare ind for at passe

børn, vi arbejder med, at alle mennesker har det

godt i alle aspekter af deres liv.

PÆDAGOGSTUDERENDE

Tre pointer til inspiration

Overvej alternative brobygningsforløb med

faglige temaer, der er relevante for eleverne

og giver dem en dybere forståelse af pæda

goguddannelsens indhold og metoder.

Gerne på pædagoguddannelsen.

Engager forskellige pædagogstuderende

i brobygningen, så ungdomselever får

mulighed for at møde og spejle sig i

forskellige typer af studerende.

Styrk den organisatoriske og ledelses

mæssige forankring af indsatsen på

institutionerne, så det bliver muligt at

fastholde og udvikle indsatsen.

Efter i dag har jeg fundet ud af, at pædagog

uddannelsen indeholder andre elementer, som

jeg ikke har tænkt over.

GYMNASIEELEV

HVORDAN FÅR VI UDDANNET FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

DET GØR PROFESSIONSHØJ-

SKOLERNE FOR AT TILTRÆKKE

UNGE I SABBATÅR-JOB

Kurser og workshops

• Kursus på 13 dage til pædagogmedhjælpere

(4. g’ere) for at vække lyst til at studere til

pædagog

• Workshops m. pædagogiske temaer til personer,

som fem år efter studentereksamen er selv

forsørgende, men ikke er påbegyndt en videre

gående uddannelse.

Vigtigt at vide om:

Unge i sabbatårjob

i daginstitutioner

Professionshøjskolerne kan med fordel have mere fokus

på at samarbejde med kommuner om unge i sabbatår-job

i daginstitutioner. Mere end hver fjerde (26 %) af alle unge,

der starter på en videregående uddannelse, har haft job

som pædagogmedhjælper. Det svarer til omkring 15.000

personer årligt. Af disse vælger 16 % (svarende til cirka

2.000) at begynde på pædagoguddannelsen, men det tal

kunne formentlig godt være højere. Data viser, at næsten

hver tredje (31 %) af de unge, der har arbejdet som pæda-

gogmedhjælpere, har fået interesse i uddannelsen som

følge af arbejdet, dvs. omkring 4.500 unge. Til gengæld

er næsten halvdelen (45 %) blevet afskrækket fra uddan-

nelsen (EVA, 2024c). Det tyder på, at der er et potentiale

i at arbejde mere systematisk med denne gruppes

oplevelse af pædagogfaget.

Vi ved, at unge i høj grad vælger uddannelse ud fra

faglig interesse. Derfor kan indsatser målrettet unge i

sabbatår-job med fordel fokusere på det faglige indhold

og pædagogiske temaer, som pædagoguddannelsen

indeholder. Det kan samtidig give nye faglige perspektiver

på den praksiserfaring, de får ved arbejdet på stuerne.

Fokus kan være på, at de unge får redskaber, de kan tage

med ud og bruge i deres job med det samme. Det vil både

opkvalificere deres kompetencer og dermed også kunne

styrke den pædagogiske faglighed i de dagtilbud, hvor de

unge arbejder.

Væk de unges faglige interesse for pædagog-

uddannelsen

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

CASE / VIA UNIVERSITY COLLEGE

Inspiration til at nå unge pædagogmedhjælpere

Viborg

Ikast

Silkeborg

Kursus for pædagog

medhjælpere inspirerer

til pædagoguddannelsen

Det var virkelig nogle søde lærere. De var gode til at

forklare, hvad man skulle gøre. Man kunne mærke, at

de brændte for det, og for mig gjorde det bare, at jeg fik

lyst til at starte på pædagoguddannelsen.”

Sådan siger en pædagogmedhjælper, der lige som en lang

række andre pædagogmedhjælpere i Ikast, Silkeborg og

Viborg har deltaget i kursusrækken ”Stå stærkere som

pædagogmedhjælper” på VIA University College (VIA).

PROJEKTLEDER SOFIE HEILESEN, VIA:

De unge pædagogmedhjælpere

får appetit på at blive klogere på

pædagogfaget

Hvad er formålet med indsatsen?

”Vi håber på, at vores pædagogfaglige og praksisnære

workshops kan give deltagerne nogle helt konkrete

værktøjer, de kan anvende i morgen, og samtidig

inspirere nogle af pædagogmedhjælperne til at søge

ind på uddannelsen.”

Kort om indsatsen ”Stå stærkere

som pædagogmedhjælper”

Det handler indsatsen om

Kurset ”Stå stærkere som pædagogmedhjælper"

består af fire gratis kursusdage, der afholdes på

fastlagte eftermiddage med fokus på temaer som

fx musik, pædagogisk relationsarbejde, krop og

bevægelse samt leg. Undervisningen på kurset

kombinerer pædagogfaglig viden og praksisnære

aktiviteter.

De deltager i indsatsen:

VIA står for undervisning og invitation af deltagere.

Kursisterne rekrutteres primært af dagtilbuds

lederne. Kurset er gratis, men institutionerne

står selv for evt. vikardækning.

Hvorfor har I valgt netop den indsats?

”Indsatsen kan styrke kvaliteten i daginstitutionen både på

kort og langt sigt. Deltagerne kan bruge den nye viden

direkte i deres daglige arbejde, og samtidigt er pædagog-

medhjælpere en oplagt målgruppe for pædagoguddan-

nelsen. Vi håber jo selvfølgelig at tiltrække nogle af de

unge på sabbatår, som står over for et studievalg, men

vi er også meget interesserede i at tiltrække nogle af de

mere erfarne. Dét, at de arbejder som pædagogmed-

hjælpere, gør dem superkvalificerede til at søge ind på

pædagoguddannelsen, fordi de har faglig erfaring og har

prøvet faget af.”

Det har været virkelig lærerigt at deltage på. Som

pædagogmedhjælper har man ikke den samme

viden som sine uddannede kollegaer, men nu kan

jeg i højere grad bidrage til fællesskabet.”

PÆDAGOGMEDHJÆLPER OM KURSET

HVORDAN FÅR VI UDDANNET FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

CASE / VIA UNIVERSITY COLLEGE

Er der noget der udfordrer ved indsatsen?

DAGTILBUDSLEDER:

”Kurserne har været rettet mod dagtilbud, men deltagerne

har været pædagogmedhjælpere fra forskellige områder, fx

også specialområdet, og det kan godt være en udfordring

at tilrettelægge indhold, som rammer alle. Derfor har vi

valgt i år at tilbyde et kursus til hhv. dagtilbudsområdet

og ét til social-specialområdet.”

En af mine pædagogmedhjælpere

har fået øjnene op for, hvad

pædagogfaget kan

Kan du fortælle, hvad de konkret har fået ud

af at deltage?

Virker indsatsen?

”Vi kan se, at flere af de pædagogiske ledere, der har haft

kursister afsted, har tilmeldt flere pædagogmedhjælpere

efterfølgende. Deltagerne udfylder et spørgeskema efter

hver workshop på deres telefon, og resultaterne har været

rigtig gode. Vores evalueringer viser bl.a., at deltagerne

har fået mere lyst til at søge ind på pædagoguddannelsen,

efter de har deltaget på workshopsene. Men om de reelt

gør det, er det for tidligt at sige.”

”Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger fra mine

medarbejdere. De er alle fire blevet opmærksomme

på, hvordan de kan sætte gang i flere aktiviteter med

børnegruppen. To nyansatte pædagogmedhjælpere er

fx blevet opmærksomme på deres placering i rummet,

når de laver aktiviteter med børnene.”

”Det har fungeret godt, at medarbejderne har været

afsted to og to. Så har de kunnet tale sammen om deres

erfaringer og tanker og lettere kunnet dele det med

resten af personalegruppen.”

Hvad har fungeret godt ved kurserne?

3 pointer fra casen til inspiration:

Tilrettelæg kurserne i samarbejde med

kommuner, så daginstitutionslederne bliver

opmærksomme på muligheden – og på

fordelen ved at sende flere af sted sammen.

Prioriter et anvendelsesorienteret fokus, så

deltagerne, der arbejder i daginstitutioner,

kan opleve, hvordan pædagogisk viden kan

omsættes i praksis med det samme.

Overvej at opdele og målrette kurserne

til deltagernes arbejdsområder, fx 06års

området, så indholdet bliver konkret og

anvendeligt for deltagerne.

Jeg har lært en masse aktiviteter, som jeg

nu bruger sammen med børnene. Jeg er ret glad

for at bruge min viden om risikofyldt leg, og

hvad det kan.

PÆDAGOGMEDHJÆLPER

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

DET GØR PROFESSIONSHØJ-

SKOLERNE FOR AT TILTRÆKKE

ERFARNE ANSATTE FRA KOMMUNERNE

Udvikling af attraktiv

og fleksibel merituddannelse

Vigtigt at vide om:

• Merituddannelsen som deltidsstudie hen over

fire år, så de studerende kan varetage et arbejde

ved siden af studiet.

• Merituddannelse med større eller mindre grad

af elæring.

• Merituddannelse med undervisning i weekender

frem for hverdage.

Erfarne medhjælpere

og pædagogiske assistenter

Der er et stort potentiale i at tiltrække erfarne pædagog-

medhjælpere og pædagogiske assistenter (PAU’ere) til den

pædagogiske merituddannelse. Cirka 4.000 pædagog-

medhjælpere, herunder 1.100 i dagtilbud, opfylder både

uddannelses- og erfaringskriterierne for at kunne blive

optaget på meritpædagoguddannelsen. Det samme

gælder ca. 6.000 PAU’ere, hvoraf cirka 1.900 arbejder på

dagtilbudsområdet. Samtidig har der de seneste år været

en stigning i søgningen til meritpædagoguddannelsen,

hvilket viser, at tilbuddet er relevant for målgruppen.

Samarbejde med kommuner

• Besøg og orientering i kommuner om mulig

heder for merituddannelse på deltid.

• Samarbejde om kompetenceudviklingsforløb

for kommunens ansatte, der kan skabe interesse

for meritpædagoguddannelsen.

De erfarne afskrækkes af skolebænken og

økonomiske overvejelser

Vi ved, at ufaglærte kan være bekymrede for at ”skulle

tilbage på skolebænken”, hvis de tidligere har haft negative

skoleerfaringer eller er bekymrede for deres faglige niveau.

Vi ved også, at økonomiske overvejelser fylder hos voksne,

der skal i gang med en videreuddannelse, da de ofte er

mere etablerede og har højere udgifter (EVA, 2024c).

Cirka 3.000

1.115 pædagogmedhjælpere og 1.890

pædagogiske assistenter i daginstitutioner opfylder

både krav til uddannelse og erfaring for at kunne

blive optaget på meritpædagoguddannelsen.

HVORDAN FÅR VI UDDANNET FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

De erfarne motiveres af faglig udvikling og

dokumentation for kompetencer

Vi ved, at det, som kan motivere de erfarne medhjælpere

og pædagogiske assistenter til uddannelse, er ønsket om

faglig udvikling og opkvalificering og muligheden for at

kunne dokumentere deres kompetencer. Nogle ser også

muligheden for større involvering i det pædagogiske

arbejde som motiverende. Desuden vægtes forbedringer

af jobmuligheder på arbejdsmarkedet højt (EVA, 2024c).

Indsatser til at nå erfarne medarbejdere

og pædagogiske assistenter

Professionshøjskolernes indsatser for at øge rekrutteringen

til meritpædagoguddannelsen involverer markedsføring i

samarbejde med kommunerne og udvikling af uddannel-

sesudbuddene, så de er tilpasset forskellige behov hos

målgruppen, fx for at kunne tage uddannelsen side-

løbende med beskæftigelse. Rekrutteringen af erfarne

medarbejdere afhænger også af forhold, som professions-

højskolerne ikke har direkte indflydelse på, herunder de

studerendes muligheder for lønkompensation.

Ved du, at:

Studievejledere kan hjælpe med-

arbejdere i daginstitutioner, der

overvejer pædagoguddannelsen?

Professionshøjskolerne har studievejledere, som kan

vejlede, hvis en medarbejder i en daginstitution er i

tvivl om de kan leve op til pædagoguddannelsens

krav, og om de muligheder, der findes for at blive klar

til uddannelsen ved fx at supplere manglende fag.

Professionshøjskoler og kommuner kan gøre det

mere attraktivt at tage en merituddannelse

Professionshøjskoler samarbejder mange steder i landet

med kommunerne om rekruttering til meritpædagogud-

dannelse. EVA’s undersøgelse viser, at dette samarbejde er

særdeles vigtigt, da kommunernes dagtilbud er relevante

steder at rekruttere de kommende studerende. Særligt den

nærmeste leder er vigtig ift. at motivere medarbejderne til

en merituddannelse. Det styrker desuden både motivation

og gennemførelse, når meritstuderende er på hold

sammen med andre fra samme kommune. Samarbejdet

kan også hjælpe med at tilrettelægge merituddannelserne

hensigtsmæssigt ift. målgruppen, fx ved placering af

undervisning

Ved du, at:

Der findes mange typer

af merituddannelse?

Professionshøjskolerne har udviklet en række

modeller for merituddannelse for at gøre uddan

nelsen tilgængelig for studerende, som uddanner

sig, samtidig med at de arbejder og har familie eller

andre forpligtelser. Modellerne tilbyder forskellige

kombinationer af perioder med deltids/fuldtids

uddannelse, undervisning i hverdage eller weekender

samt mix af fysisk og onlineundervisning.

Læs mere på ug.dk.

Vigtigt at vide om:

Erfarne sporskiftere

Det er også relevant for professionshøjskolerne at hen-

vende sig til sporskiftere, dvs. folk med minimum en

bachelor fra et andet område, som ønsker at skifte spor, fx

på grund af ledighed. Siden 2021 har der været etableret en

sporskifter-merituddannelse til denne gruppe af voksne.

Sporskifteuddannelsen tilbydes nu i de fire største byer og

optager ca. 150 personer om året. Potentielle sporskifterne

kan være en udfordrende gruppe at nå, da de befinder sig

mange forskellige steder i livet, og det kan derfor være

relevant at samarbejde med fx kommunernes beskæftigel-

sesforvaltning for at gøre opmærksom på muligheden.

I 2021 var der cirka 2.600 langtidsledige akademikere i

Danmark. Oplevelsen er, at det er en god mulighed for

sporskifterne, der tager uddannelsen, og at de også tilfører

nye kompetencer til faget. Sporskiftere kan være en

godt supplement, men størrelsen på målgruppen og

den faldende ledighed i samfundet generelt betyder,

at de ikke alene kommer til at kunne dække manglen

på pædagoger.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Flere godt igennem

uddannelsen

Den anden vej til at få flere pædagoger uddannet og ud i

daginstitutionerne er at styrke de studerendes muligheder

for og lyst til at gennemføre pædagoguddannelsen.

Omkring hver fjerde pædagogstuderende falder fra i løbet

af studiet, svarende til ca. 1.200-1.500 studerende om året.

Frafaldet ser ud til at være stigende. Fx er frafald på første

uddannelsesår steget fra 10 til 16 % fra 2016 til 2021.

Studerende

på pædagoguddannelsen

Studerende på pædagoguddannelsen er en varieret

gruppe med forskellige baggrunde og forudsætninger.

Vi ved, at mens nogle studerende kommer med et højt

karaktergennemsnit fra gymnasiet, har uddannelsen en

relativ høj andel af studerende uden en fuld adgangs-

givende eksamen og af studerende med lave gymnasie-

karakterer sammenlignet med andre professionsud-

dannelser. Der er desuden stor variation i aldersfordeling

og arbejdserfaring blandt de studerende.

Vigtigt at vide om:

Indsatser, der kan styrke gennemførelse

Professionshøjskolerne kan arbejde for at styrke gennem-

førelse og forebygge frafald, der skyldes oplevelsen af

manglende støtte, manglende inklusion i studiefælles-

skabet eller manglende faglige udfordringer.

Konkret kan professionshøjskolerne arbejde med at

fremme social og faglig trivsel for de pædagogstuderende

generelt samt udvikle paletten af muligheder for at sikre

kvalificeret støtte til studerende med behov for special-

pædagogisk støtte (SPS).

Kapitlet formidler viden om en række vigtige forhold,

der kan have betydning for at mindske frafald og giver

herefter eksempler på typer af indsatser, som en række

professionshøjskoler har erfaringer med.

Indsatser til at fremme gennemførelse samler sig

inden for fire områder

Alle professionshøjskolerne arbejder for at fremme at

flere studerende gennemfører uddannelsen. Vores

undersøgelse viser, at professionshøjskolerne dels har

en række veletablerede indsatser, som man har arbejdet

med længe, og dels er i gang med at udvikle, afprøve og

implementere nye eller justerede og intensiverede ind-

satser ift. at fremme pædagogstuderenes gennemførelse

af uddannelsen. Det knytter sig til indsatser ift. fire om-

råder: studiestart, social trivsel, faglig trivsel samt SPS.

Mange indsatser er nye, og der kan på tværs af professions-

højskolerne være behov for at følge op på, hvordan de

forskellige indsatser påvirker de studerendes trivsel og

frafald, og for løbende at dele erfaringer med aktiviteter

og tiltag, der fremmer gennemførelse.

1 ud af 4

Omkring hver fjerde pædagogstuderende

falder fra i løbet af studiet.

HVORDAN FÅR VI UDDANNET FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

DET GØR PROFESSIONSHØJ-

SKOLERNE FOR AT STYRKE

TRIVSEL I STUDIESTARTEN

• Telefonsamtale med alle studerende før

studiestart mhp. at skabe relation og rydde

evt. barrierer af vejen, fx brug af digitale

læringsplatforme

• Individuel trivselssamtale med studerende i

studiestart samt før specialisering

• Træning af tutorer i at modtage en bred gruppe

af studerende, så de kan facilitere relevante

sociale aktiviteter for, hvor alle føler sig

velkomne.

Indsatser med fokus på studiestart

Studiestartsaktiviteter er noget, alle professionshøjskoler

arbejder med. De er vigtige, fordi de forebygger frafald ved

at fremme de studerendes sociale og faglige integration.

Vores undersøgelse viser mange kendte og veletablerede

indsatser som fx forskellige typer af studiestartsaktiviteter,

der skal hjælpe de studerende med at etablere sociale

fællesskaber. Samtidig ser vi, at nogle professionshøjskoler

afprøver nye indsatser, fx at ringe til studerende før studie-

start for at styrke den studerendes relation og tilknytning

til uddannelsen og rydde evt. opstartsvanskeligheder og

usikkerheder af vejen. I tilrettelæggelsen af studiestarten er

det vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle studerende

er til stede helt fra starten, da op imod 15 % af en årgang

eller omkring hver sjette optages via efteroptaget, dvs.

studerende, som ikke i første omgang har søgt ind på

pædagoguddannelsen, men som efterfølgende optages i

det omfang, der er ledige pladser. Der er derfor løbende

behov for at integrere nye i fællesskabet. Ud over

den klassiske opmærksomhed på studiestarten er der

også gryende opmærksomhed på behovet for lignende

fællesskabsopbyggende indsatser, når de studerende

oplever overgange, fx starter på dagtilbudsspeciali-

seringen.

Derudover viser interviewene en øget opmærksomhed

på behovet for at understøtte de studerendes studie-

kompetencer. Da pædagoguddannelsen har en mang-

foldig studenterpopulation, er professionshøjskolerne

på forskellig vis opmærksomme på at tilpasse studiestarts-

aktiviteterne til de forskellige behov hos de studerende,

herunder behovene hos studerende med fx ordblindhed

og psykiske funktionsnedsættelser.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

DET GØR PROFESSIONS-

HØJSKOLERNE FOR AT STYRKE

GØR PROFESSIONSHØJSKOLERNE

TRIVSEL PÅ UDDANNELSEN

FOR AT STYRKE TRIVSEL PÅ UDDAN-

NELSEN

Fremmer relationer mellem

studerende

• Studentervejledning, der varetages af andre

studerende og besvarer faglige og personlige

spørgsmål "i øjenhøjde".

• Etablering af forskellige klubber, fx gamer og

kreaklub, kan understøtte, at alle studerende får

mulighed for at indgå i sociale fællesskaber.

Fremmer relationer til underviser

• Studietovholder, der er ansvarlig for etablering

af hold og er tilknyttet en gruppe af studerende,

som de følger også i praktikken.

• Gennemgående undervisere, der er fast til

knyttet et hold for at minimere skift og styrke

relationen.

• Understøttelse af undervisernes fokus på

fællesskab og deltagelse i undervisning, fx

gennem et styrket fokus på alle studerendes

deltagelsesmuligheder i undervisningen.

Fremmer tilhørsforhold til

uddannelsen

• Personlig kontakt ved højt fravær, så den

studerende oplever at være savnet.

• Kontaktlærerfunktion kan styrke tilhørsforhold

og opdage evt. problemer tidligt.

• Studielivskoordinator, der sikrer studerendes

medindflydelse på uddannelsen.

• Medinddragelse af studerende i indretningen

på campus for at fremme omgivelser, der

understøtter anvendelse og fællesskab.

Indsatser med fokus på trivsel

Alle professionshøjskoler arbejder med at understøtte

trivsel på pædagoguddannelsen. Vores undersøgelse viser,

at indsatserne for at øge trivslen blandt de studerende

varierer mellem professionshøjskolerne, og flere af dem er

nye forsøg. Nogle indsatser handler om at understøtte

fællesskaber, fx etablering af klubber og foreninger, mens

andre er mere individorienterede og knytter an til vej-

ledning og støtte, fx trivselssamtaler, samt indsatser, der

har fokus på relationen mellem studerende, undervisere

og ledelse.

Indsatser med fokus på faglig trivsel

Professionshøjskolerne har forskellige indsatser til at

styrke den faglige trivsel på pædagoguddannelsen. I

interviewene peger professionshøjskolerne på, at det er en

udfordring at tilrettelægge det faglige indhold på pæda-

goguddannelsen, hvor der er stor forskel på de faglige

forudsætninger blandt de studerende. De skal både støtte

de fagligt udfordrede studerende og samtidig engagere de

fagligt stærke studerende, som kan blive demotiverede,

hvis de ikke bliver fagligt udfordret. De meget forskellige

faglige forudsætninger kan også udfordre i gruppearbejdet

på uddannelsen. Derfor har professionshøjskolerne

implementeret eller intensiveret en række indsatser, der

centrerer sig om differentiering, fx holdinddeling eller

støtte til samarbejde og feedback i gruppearbejdet.

HVORDAN FÅR VI UDDANNET FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

DET GØR PROFESSIONSHØJ-

SKOLERNE FOR AT STYRKE

FAGLIG TRIVSEL

DET GØR PROFESSIONSHØJ-

SKOLERNE FOR AT UNDERSTØTTE

STUDERENDE MED SPS-BEHOV

Differentiering af undervisning

• Niveaudelt undervisning for at styrke alle

studerendes mulighed for at deltage i

undervisningen

• Individuelt talentforløb for at give studerende

mulighed for at fordybe sig i et fagligt relevant

område.

Screening

• Screening af studerende for læseskrivevanske

ligheder med det formål at tilbyde FVU (forbere

dende voksenundervisning) i studiestarten.

Indretning af inkluderende

uddannelse

• Øget strukturering af uddannelsen ud fra

princippet ”nødvendigt for nogle, godt for alle”

• Indsamle viden om de studerendes læringsfor

udsætninger for at kunne udvikle didaktikken.

Understøttelse af gruppearbejde

• Understøtte de studerende i at give hinanden

feedback i gruppearbejde og mulighed for

faglig sparring

• Understøtte de studerendes gruppearbejde

ved at tilbyde en moderator, hvis samarbejdet

ikke fungerer.

Styrke kompetencer hos

undervisere og SPS-vejledere

• Systematisk kompetenceudvikling af SPSvejle

dere for at styrke viden om forskellige funktions

nedsættelser

• Afholdelse af temadag for undervisere med

fokus på didaktik ift. ordblindhed, ADHD og

autisme.

Styrke SPS

Vigtigt at vide om:

Pædagogstuderende

med behov for SPS

Pædagoguddannelsen har en høj og stigende andel af

studerende med funktionsnedsættelse, idet hver femte

studerende (22 %) på professionshøjskolerne selv angiver

at have en funktionsnedsættelse (EVA, 2024c). Den største

gruppe blandt disse er studerende med ordblindhed, men

der er også flere i gruppen med psykiske udfordringer som

fx ADHD og angst.

Blandt professionshøjskolerne er oplevelsen, at en del af

stigningen i frafaldet blandt de pædagogstuderende sker

inden for gruppen af studerende med behov for special-

pædagogisk støtte (SPS) (EVA, 2024b). Denne gruppe af

studerende kan fx være udfordret af, at de kommer bagud

fra starten, hvis støtten ikke er på plads til studiestart,

eller at de løbende har en øget arbejdsbelastning, fordi

der ligger et ikke ubetydeligt arbejde i at navigere i de

forskellige støtteordninger. Gruppearbejde og perioder

med praktik kan også frembyde særlige vanskeligheder for

visse grupper af studerende med funktionsnedsættelser

(EVA, 2024c).

• Centralisering og specialisering af arbejdet

med den specialpædagogiske støtte

• Opsøgende indsats til studerende, der har

fået tildelt SPSstøtte.

Alle professionshøjskoler har tiltag til at identificere støtte-

behov samt tilbyde vejledning og støtte til studerende,

der får tilkendt specialpædagogisk støtte. På tværs af

professionshøjskolerne er de optaget af, at der er behov

for at udvikle indsatser ift. denne gruppe af studerende

for at styrke den faglige og sociale trivsel og undgå uhen-

sigtsmæssigt frafald. Der er forskel på, hvor langt de er,

og hvordan det øgede fokus udmønter sig. Professions-

højskolernes indsatser centrerer sig om hhv. screening af

studerende, styrkelse af SPS-tilbuddet, generel indretning

af uddannelse og undervisning samt kompetenceudvikling

af medarbejdere, fx temadag for undervisere om autisme,

ADHD mv.

Indsatser med fokus på SPS

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

CASE / UCL ODENSE

Inspiration til at styrke SPS

Specialiseret SPSvejledning

hjælper flere studerende til

at gennemføre uddannelsen

UCL Odense

Ved at placere SPSvejledningen hos en gruppe

uddannede vejledere har vi løftet en opgave fra under

viserne og sikret, at studerende, der har brug for det,

får tildelt og rent faktisk brugt den støtte, der kan

hjælpe dem til at gennemføre uddannelsen.”

Sådan siger uddannelseschef Anders Nørgaard fra UCL.

UDDANNELSESCHEF ANDERS NØRGAARD:

Kvaliteten af støtten har nu fuldt fokus

på den studerendes aktuelle behov

Hvorfor har I valgt netop fokus på SPS som

indsatsområde?

Kort om indsatsen ”Systematisk

støtte til studerende med SPS”

Indsatsen handler om, at studerende med behov

for SPS får støtte fra kvalificerede vejledere, der

har det som deres kerneopgave. UCL har omorga

niseret den specialpædagogiske støtte ved at

etablere ét team af SPSvejledere på tværs af

pædagog, lærer og socialrådgiveruddannelsen.

”Ligesom alle andre uddannelser oplever vi en stigning

i antallet af studerende, som har behov for SPS, og vi

ved, at her er tale om en gruppe studerende med store

udfordringer. Både når det kommer til trivsel og mulig-

heden for at færdiggøre uddannelsen. Derfor giver det

rigtig god mening at sørge for, at den støtte, vi giver dem,

er den rigtige.”

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

CASE / UCL ODENSE

De studerende, som vi møder i

vores specialiserede enhed, fortæller

nærmest med én stemme, hvor

altafgørende støtten er for deres

studieliv og deres generelle trivsel.

SPSKOORDINATOR NICOLAI JUUL RISSKOV

Hvad er kernen i jeres indsats?

”Kernen er, at vejlederne nu er specialiserede. De nye

SPS-vejledere erstatter de tidligere faglige støttelærere, der

kun kunne varetage støtten i begrænsede timer ved siden

af deres øvrige skema, og som ofte oplevede at mangle de

nødvendige kompetencer og tid til vejledning. Det nye

SPS-team dækker alle UCL’s campusser og sparrer med

undervisere og praktikkoordinatorer efter behov.”

”Når man yder studiestøtte til studerende med funktions-

nedsættelser, er det enormt vigtigt at kende til deres

læringsforudsætninger. Der er stor forskel på, om du fx har

angst, depression, skizofreni, borderline eller er ordblind.

Det er ikke de samme værktøjer, der kan anvendes til alle

studerende med SPS-behov. De specialiserede vejledere

har også kompetencerne til at få øje på, om der fx er mere

end én udfordring i spil hos den enkelte studerende.”

Hvorfor fungerer det bedre med specialiseret

SPS-vejledere?

Hvad gør I for at sikre, at studerende, der har

behov for det, ved, at de kan søge SPS?

”Vi informerer studerende om SPS-muligheder både ved

uddannelsens start samt på tredje semester. Vi screener

dem også for ordblindhed ved studiestart med henblik

på at opdage, om den enkelte studerende har behov for

støtte. Samtidig er det vigtigt at aftabuisere støtten. Alt

sammen for at øge sandsynligheden for, at den studerende

gennemfører uddannelsen.”

Hvad giver det styrkede SPS de studerende,

som de ikke fik tidligere?

”Vi kunne se, at der var mange studerende, som ikke

brugte den SPS, de havde fået tildelt. Samtidig var der en

stor gråzone, og det er der nok stadigvæk, af studerende,

som reelt var berettiget til støtte, men som ikke fik den

søgt eller ikke vidste, at det var en mulighed. Nu bruger

de studerende den støtte, de har fået bevilget, og flere

studerende har kendskab til støtten og søger støtten.

Det betyder, at de får meget bedre forudsætninger for

at tilegne sig det faglige indhold på uddannelsen, og

vi kan mærke, at de trives bedre.”

Jeg har aldrig følt mig alene på uddannelsen.

Vejlederen har hjulpet mig med at blive på

uddannelsen og med at tro på mig selv. Særligt

under praktikkerne var det virkelig vigtigt for mig

at have én, som jeg hele tiden kunne snakke

med, og som ikke var min praktikvejleder.

PÆDAGOGSTUDERENDE MED SPS

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

3 pointer til inspiration:

Overvej at specialisere SPSvejledningen,

så vejlederne har SPSopgaven som

kerneopgave.

Knyt SPSvejlederne tæt til uddannelsen,

opkvalificer dem, og sørg for, de kan

modtage sparring fra ekstern ekspertise

ved behov.

Vær tilgængelig og opsøgende ift. de stude

rende, både når det gælder information,

screening og i vejledningen, så de stude

rende ved, at de kan få støtte, hvis de har

behov for det.

SPS-KOORDINATOR NICOLAI JUUL RISSKOV:

Specialiseret SPS fra starten kan

gøre de studerende selvkørende

”Vores mål er, at de studerende skal blive så selvhjulpne

og selvkørende som muligt. Det har overrasket mig, hvor

mange af de studerende, der har fået SPS fra starten, der

faktisk lykkes med det. Målgruppen for SPS er bl.a. psykisk

sårbare studerende med ind imellem nogle meget kom-

plekse problemstillinger. Derfor er det alfa og omega, at de

også møder specialiserede vejledere, der har forståelse for,

hvor komplekse deres problemstillinger er. Det handler

ikke bare om, at de skal lave en to-do liste og være bedre

til at strukturere deres ugedage. Det er simpelthen ikke

nok for dem.”

Hvad er formålet med indsatsen?

Hvad vil du anbefale andre, der lader sig inspirere

af indsatsen?

”Vi har fundet ud af, at forudsætningen for at yde en

effektiv specialiseret SPS-vejledning er at have SPS-

vejledere, som virkelig brænder for området. Det er også

vigtigt at fastholde den løbende faglige opkvalificering af

SPS-vejlederne. Indimellem står vi med studerende, hvor

vi har brug for faglig sparring. Derfor får vi på månedlig

basis tre timers gruppesupervision, og vi har mulighed for

at få ugentlig individuel supervision af en psykolog med

ekspertise inden for SPS.”

Hvorfor tror du, at indsatsen virker?

”Vi gør meget ud af at møde de studerende dér, hvor de er.

For eksempel tager vi ud på praktikstederne. Ofte handler

det om at møde nogle ret små og basale behov, som gør,

at de har en langt større mulighed for at gennemføre

deres praktikperiode. Fx kan et hvil i frokostpausen gøre

en kæmpe forskel. Men det kan være enormt svært for

den studerende selv at sætte ord på.”

På et tidspunkt havde jeg det ret dårligt, og min

SPSvejleder var der for mig, tjekkede op på mig i

perioder, hvor jeg var stresset, og spurgte selv, om

jeg havde brug for en ny tid, hvis der fx var gået

lang tid siden sidst. Det var rigtig rart.

PÆDAGOGSTUDERENDE MED SPS

HVORDAN FÅR VI UDDANNET FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Flere godt

igennem praktikken

Den tredje vej til at få flere pædagoger uddannet og ud i

daginstitutioner er at fremme de studerendes udbytte

og oplevelse af praktikforløb, så flere kommer godt i

gennem praktikkerne.

Praktikken udgør en tredjedel af pædagoguddannelsen.

Det er her, de pædagogstuderende afprøver deres viden

og videreudvikler deres færdigheder og kompetencer.

Oplevelser i praktikken påvirker desuden de studerendes

beslutninger om at fortsætte på studiet og i faget på

kort og langt sigt. Professionshøjskolerne beskriver

også i interviewene, at frafald ofte sker i forbindelse

med praktikken.

Studerendes

oplevelse i praktikken

Omkring 4.000 studerende starter hvert år på pædagog-

uddannelsen, men omkring hver fjerde falder fra, og det

sker ofte i forbindelse med praktikken, som udgør en

tredjedel af uddannelsen.

Selvom mange studerende har gode oplevelser i prak-

tikken, så er det vigtigt at være opmærksom på, at næsten

en ud af fem af de pædagogstuderende får mindre lyst til

at arbejde i pædagogfaget efter deres praktikophold

(EVA, 2024c).

Derudover er det også værd at bemærke, at:

57 % har oplevet grænseoverskridende adfærd løbet

af deres praktik, fx at blive ignoreret eller udelukket

af kollegafællesskabet, få stødende, grove eller

nedladende kommentarer, eller være vidne til en

ubehagelig tone over for børn eller kollegaer.

16 % er helt uenige i, at de har fået tilstrækkelig

information om, hvor de kunne hente hjælp fra

deres uddannelsessted, hvis der var behov for det.

35 % oplever slet ikke eller i mindre grad, at

studiedagene på professionshøjskolen har hjulpet

dem med at håndtere udfordringer i praktikken.

Vigtigt at vide om:

1 ud af 5

1 ud af 5 pædagogstuderende får

mindre lyst til at arbejde i pædagogfaget

efter deres praktikforløb.

HVORDAN FÅR VI UDDANNET FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

KOMMUNE-GLIMT

Inspiration til et bedre

praktikforløb

I Frederiksberg Kommune vil man gerne

tage et større ansvar for at uddanne

pædagoger. Derfor har man indført ”det

eksemplariske praktikforløb”. Indsatsen

skal styrke praktikken som læringsrum

og er målrettet både den studerende

i praktikken og praktikvejlederne.

Kommunen samarbejder med KP om

faste netværkog kompetencemøder for

praktikvejledere samt faste workshops

om videobaseret praksisrefleksion,

hvor studerende og vejledere filmer

og drøfter praksis.

Læs mere i Flere pædagoger i dag

institutioner – inspiration til kommuner.

Tre anbefalinger til

professionshøjskolerne

for at styrke praktikken:

1. Synliggør for de studerende, hvor de kan

søge hjælp, hvis de oplever udfordringer

i praktikken.

Praktikperioderne kan udfordre studerende

med behov for SPS

Praktikperioden kan være en særligt udfordring for stude-

rende med behov for SPS-støtte. Professionshøjskolerne

giver udtryk for, at de ikke er i mål ift. at få SPS-støtten til at

fungere tilstrækkeligt godt i forbindelse med praktikperi-

oder. Det kan bl.a. være uklart for de studerende, hvordan

de kan bruge SPS-støtten under praktikken. De studerende

kan også tøve med at gøre brug af SPS-støtten, fordi de har

svært ved at italesætte deres støttebehov eller er bekym-

rede for praktikstedets reaktioner (Eva, 2024b; EVA, 2023).

2. Hold løbende kontakt med kommu

nerne i en dialog om, hvad der forventes

af praktiksteder og praktikvejledere, og

hvordan der bliver arbejdet med og fulgt

op på kvaliteten af praktiksteder.

3. Aftal med kommunerne, hvordan I

sammen sikrer, at studerende med

behov for SPS får den fornødne støtte,

når de er i praktik.

Indsatser, der kan styrke kvaliteten i praktikken

Alle professionshøjskoler arbejder med at understøtte

gode praktikforløb på pædagoguddannelsen. De stude-

rendes oplevelser af praktikken indikerer, at professions-

højskolerne sammen med kommunerne med fordel kan

supplere og styrke deres indsatser ift. praktikforløbene,

så praktikken ikke fører til uhensigtsmæssigt frafald blandt

de pædagogstuderende. Der er forskel på professions-

højskolernes indsatser og samarbejder med kommunerne.

Nedenfor er en række eksempler, som en række profes-

sionshøjskoler har erfaringer med.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

DET GØR PROFESSIONSHØJSKOLERNE

FOR AT STYRKE KVALITETEN

I PRAKTIKKEN:

KOMMUNE-GLIMT

Før praktikken

Indsatser målrettet studerende

• Opgaver relateret til praktikstedet, der kan forberede

studerende fagligt til praktikken.

• Øvelse i at give og modtage peerfeedback.

• Praksisnære øvelser i undervisning.

Indsatser målrettet samarbejde med praktiksteder

• Dialog om ansvarsområder og roller, og hvordan

disse formidles til de studerende.

• Dialog med praktikkommune om tilpasning af

praktikforløb.

Under praktikken

Indsatser målrettet studerende

• Tilbud om individuel sparring og vejledning ved

praktikkoordinator fra pædagoguddannelsen efter

behov.

• Praktikkoordinator på besøg på praktiksted for

opfølgning på praktikmål, udfordringer mv.

Indsatser målrettet samarbejde med praktiksteder

• Fælles studiedage for praktikvejledere skaber ejer

skab til praktikforløbet og kompetenceløfter vejle

derne.

• Kommunespecifikke studiedage for praktikvejledere

og studerende understøtter faglig refleksion, netværk

og fagligt fællesskab.

Efter praktikken

Indsatser målrettet studerende

• Facilitere erfaringsudveksling mellem studerende

for at sætte ord på oplevelser.

• Modeller for refleksion, fx "videobaseret refleksion"

understøtter, at studerende reflekterer over egen

læring og kobler til teori.

Indsatser målrettet samarbejde med praktiksteder

• Evaluering af praktikforløb og praktiksteder

via systematisk indsamling af data.

• Dialog med uddannelsesudvalg og kommuner

om opfølgning på evaluering og udvikling af

praktiksteder og forløb.

HVORDAN FÅR VI UDDANNET FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Sådan arbejder professionshøjskolerne

for at uddanne flere pædagoger

FORMÅL

MÅLGRUPPE

Elever på ungdoms-

uddannelser

•

Opsamling:

INDSATSER

Differentieret vejledning

Tilstedeværelse ved lokale begivenheder

Korps af pædagogstuderende som SoMEambassadører

Udvidede brobygningsforløb, hvor pædagogstuderende

underviser elever på ungdomsuddannelser

• Styrket samarbejde med ledelse på ungdomsuddannelser

Flere ind

på pædagog-

uddannelsen

Pædagogmedhjælpere og

pædagogiskeassistenter

• Kurser og workshops med praksisnært indhold

• Fleksible merituddannelser

• Samarbejde med kommuner om rekruttering

til merituddannelsen

Personer med

andre uddannelser

• Meritpædagog som sporskifte

Pædagogstuderende

på uddannelsen

Flere godt

igennem pædagog-

uddannelsen

Trivsels- og fællesskabsfremmende indsatser

• Kontaktlærer/studietovholderfunktion

• Faste tilknyttede undervisere på hold

• Faglige fællesskaber i undervisningen

• Peertopeervejledning

• Etablering af sociale klubber

• Personlig kontakt ved fravær

• Øget studenterinddragelse

• Lettere adgang til ledelsen

Indsatser rettet mod studiekompetencer

• Oprettelse af og sparring med studiegrupper

• Understøttelse af gruppearbejdet, fx med en moderator

• Niveaudelt undervisning

• Individuelle talentforløb

Pædagogstuderende

med behov for SPS

•

Screening for ordblindhed

Tilbud om supplerende undervisning i regi af FVU

Opsøgende indsats

Øget strukturering af uddannelsen

Undersøgelse af studerendes forudsætninger

Kompetenceudvikling af undervisere og SPSvejledere

Pædagogstuderende i praktik

Før praktik

• Fælles introduktion til praktik

• Dialog om valg af praktiksted

• Fagligt praktikforberedende arbejde

• Øvelse i feedback

• Praksisnære øvelser

Under praktikken

• Styrket dialog med praktiksteder

• Individuel vejledning fra praktikkoordinator

• Besøg på praktikstedet

• Fælles studiedage

Efter praktik

• Faciliteret erfaringsudveksling

• Evaluering af praktiksteder

Flere godt

igennem praktikken

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISBN tryk: 9788771827415

ISBN www: 9788771827408

Design og illustration: Essensen

Trykt hos Stibo Complete A/S

Foto: iStock, Pexels og Unsplash

HVORDAN FÅR VI UDDANNET FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Hvordan får vi flere

pædagoger til vores

daginstitutioner?

INSPIRATION TIL KOMMUNERNES INDSATSER MED AT TILTRÆKKE

OG ENGAGERE PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER

Inklusiv.

inspiration fra

3 kommuner

Ud over dette hæfte målrettet

professionshøjskolerne findes et andet

hæfte, som er målrettet kommunerne.

Du kan finde hæftet på eva.dk.