BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 168
Offentligt

Hvordan får vi flere

pædagoger til vores

daginstitutioner?

INSPIRATION TIL KOMMUNERNES INDSATSER FOR AT TILTRÆKKE

OG ENGAGERE PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER

Inklusiv

inspiration fra

3 kommuner

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Dette hæfte er til dig, som arbejder med at rekruttere og

fastholde pædagoger i daginstitutioner for 0-6-årige børn,

fx i den kommunale forvaltning eller som leder for en eller

flere daginstitutioner. Hæftet fokuserer på kommunernes

rolle i at løse den aktuelle udfordring med at sikre de

pædagoger, som vores daginstitutioner har brug for.

Hæftet giver viden og inspiration, som I kan anvende til

at supplere og styrke jeres indsatser på området.

God fornøjelse

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Hæftet bygger på viden fra tre notater:

Hæftet bygger på EVA’s undersøgelse

Flere pædagoger til daginstitutioner,

som

er gennemført i samarbejde med Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger.

Undersøgelsen formidles i tre notater. De indeholder også litteraturlister, der

giver overblik over den anvendte viden fra EVA og andre vidensaktører.

Du finder dem på www.eva.dk.

Kommunernes

indsatser for at sikre

nok pædagoger i vores

daginstitutioner

Kortlægning af kommunernes indsatser for at styrke

rekruttering og fastholdelse

Professionshøjskolernes

indsatser for at øge

optag og gennemførsel

på pædagoguddannelsen

Kortlægning af professionshøjskolernes indsatser for at styrke

rekruttering og gennemførsel

Potentielle

målgrupper for

pædagoguddannelsen

og deres motivation

Overblik over udvalgte målgrupper og motivationsfaktorer

Kommunernes indsatser for at

sikre nok pædagoger i vores

daginstitutioner.

Professionshøjskolernes indsatser

for at øge optag og gennemførelse

på pædagoguddannelsen.

Potentielle målgrupper for

pædagoguddannelsen og

deres motivation.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Indhold

Indledning

Vi har brug for pædagoger i daginstitutionerne

Tre veje til at få pædagoger i daginstitutionerne

Flere ind på pædagoguddannelsen

Flere godt igennem praktikken

Flere til at blive i jobbet

Cases

FREDERIKSBERG:

Inspiration til at styrke praktikken

ÅRHUS:

Inspiration til onboarding af nyuddannede

AALBORG:

Inspiration til at faglig udvikling for erfarne pædagoger

Opsamling

Sådan arbejder kommunerne for at få flere pædagoger til daginstitutionerne

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISBN tryk: 978-87-7182-739-2

ISBN www: 978-87-7182-738-5

Design og illustration: Essensen

Trykt hos Stibo Complete A/S

Foto: iStock, Pexels og Unsplash

HVORDAN FÅR VI FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

INDLEDNING

Vi har brug for pædagoger

i daginstitutionerne

Rekrutteringen af pædagoger i daginstitutioner er en central

samfundsudfordring. Kommunerne spiller en afgørende rolle,

når vi sammen skal arbejde på at løse den.

Der er behov for at løfte kvaliteten i de fleste af vores

daginstitutioner. Det viser den nationale kvalitetsunder-

søgelse på 0-2-årsområdet (EVA og VIVE, 2023). Forskning

peger på, at daginstitutioner af høj kvalitet, hvor børn

trives og udvikler sig, er afhængige af dygtige og velud-

dannede pædagoger (fx Christoffersen et al., 2014). Når

daginstitutioner ikke kan ansætte de pædagoger, de har

brug for, truer det potentielt alle børns trivsel og udvikling,

og det rammer især børn i udsatte positioner.

Hæftet her bygger på erfaringer fra en række kommuner,

der har arbejdet med forskellige indsatser, der kan inspi-

rere andre. Inden for de rammer og muligheder, kommu-

nerne har i dag, kan de overordnet arbejde med tre veje

til at få nok pædagoger i deres daginstitutioner: motivere

deres egne medarbejdere på dagtilbudsområdet til at tage

en pædagoguddannelse, motivere de pædagogstude-

rende, de har kontakt med, ved at styrke kvaliteten af

deres praktik samt arbejde for fortsat at motivere ansatte

pædagoger til at blive i faget. De tre veje sætter ramme for

hæftets tre kapitler, der både giver indsigt i kommunale

indsatser, viden om relevante målgrupper for indsatserne

samt indblik i tre konkrete case-eksempler.

I dag mangler pædagogerne flere steder,

og det fortsætter

Der er ingen nationale krav til, hvor stor en andel af

personalet der skal have en pædagoguddannelse. På

tværs af kommunerne er der stor forskel på uddannelses-

dækningen: Det vil sige på, hvor mange ansatte i dag-

institutionerne, der har en pædagogisk uddannelse.

Mange kommuner og daginstitutioner oplever, at de

ikke kan få besat de pædagogstillinger, de slår op.

EVA’s kortlægning viser, at 86 % af kommunerne har

svært ved at rekruttere pædagoger til dagtilbud, og 49 %

af kommunerne oplever i nogen grad udfordringer med

at fastholde dem, de har ansat (EVA, 2024a).

Prognoser peger på, at rekrutteringsudfordringen kan blive

værre i de kommende år på grund af lav ledighed blandt

pædagoger, mindre ungdomsårgange og faldende inte-

resse for pædagoguddannelsen. Ved kvote 2-ansøgnings-

fristen 2024 har 10 % færre søgt pædagoguddannelsen

som førsteprioritet end i 2023.

Sådan har vi undersøgt, hvordan vi får

nok pædagoger i daginstitutioner

Inspirationshæftet bygger på viden fra

undersøgelsen

Flere pædagoger til daginstitutioner,

som EVA har gennemført i samarbejde med

Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger.

Undersøgelsen består af:

1. Spørgeskemaundersøgelse blandt

kommunernes dagtilbudschefer

2. Interviewundersøgelse blandt repræsentanter

for professionshøjskolerne

3. Målgruppeanalyse baseret på registerunder-

søgelse og litteraturstudie af motivation

4. Caseundersøgelse i tre kommuner og tre

professionshøjskoler, som er udvalgt på

baggrund af hhv. spørgeskemaundersøgelsen

og interviewundersøgelse.

Du kan læse mere på eva.dk.

Hæftet giver viden og inspiration til, hvordan

vi får rekrutteret nok pædagoger i vores

daginstitutioner

Løsninger på rekrutteringsudfordringerne kræver hand-

linger fra mange aktører, og her spiller kommunerne en

nøglerolle. Mange kommuner arbejder allerede fokuseret

med at rekruttere og fastholde, men det varierer, hvor

meget kommunerne gør, og hvordan de griber opgaven

an (EVA, 2024a).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Tre veje til at få pædagoger i daginstitutionerne

Kommunerne arbejder overordnet set med tre veje for at få de pædagoger, de har brug for, til

daginstitutionerne. Hver vej retter sig mod bestemte målgrupper, de kan forsøge at motivere til

at uddanne sig til eller blive i pædagogfaget.

FLERE IND PÅ

PÆDAGOGUDDANNELSEN:

FLERE GODT IGENNEM

PRAKTIKKEN:

FLERE TIL AT BLIVE

I JOBBET:

Unge og erfarne

pædagogmedhjælpere

Den første vej til at få nok

pædagoger i daginstitutionerne

er at motivere flere til at søge

ind på pædagoguddannelsen.

Kommunerne kan motivere

flere til at uddanne sig til

pædagog gennem indsatser

rettet mod både medarbejdere

og borgere i kommunen.

Praktikstedets

vejlederrolle og SPS

i praktikken

Den anden vej til at få nok

pædagoger i daginstitutionerne

er at sikre, at flere pædagog-

studerende gennemfører deres

uddannelse og får lyst til at

blive i faget efter endt ud-

dannelse. Kommunerne kan

bidrage ved at arbejde for,

at pædagogstuderende får

motiverende praktikforløb.

Nyuddannedes

tilknytning og faglig

udvikling for erfarne

Den tredje vej til at få nok

pædagoger i daginstitutionerne

er at motivere uddannede

pædagoger i deres arbejde, så

de bliver i faget. Kommunerne

kan sætte fokus på at fremme

et godt arbejdsmiljø og give

mulighed for faglig udvikling.

HVORDAN FÅR VI FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Flere ind på

pædagoguddannelsen

Den første vej til at få nok pædagoger i daginstitutionerne

er at motivere flere til at søge ind på pædagoguddannelsen.

Optagetallene viser, at færre unge vælger at uddanne sig

til pædagog. I 2016 blev 5.296 optaget på den ordinære

pædagoguddannelse, mens det i 2023 var 3.968.

Tendensen ser ud til at fortsætte i 2024.

Det er tydeligt, at denne udvikling ikke kan vendes alene

af kommunerne og professionshøjskolerne. Ikke desto

mindre kan kommunerne gøre meget for at fremme

interessen, motivationen og mulighederne for, at flere

tager en pædagoguddannelse.

Erfarne medarbejdere

i daginstitutioner

Kommunens erfarne dagtilbudsmedarbejdere er en

relevant målgruppe at motivere til at tage en meritpæda-

goguddannelse. De erfarne er pædagogiske assistenter

(PAU) eller pædagogmedhjælpere med flere års erfaring.

Pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere er

relevante målgrupper, fordi de allerede er motiverede for

at være en del af daginstitutionsområdet og samtidig

udgør en stor målgruppe. I dag er der i daginstitutionerne

ansat 1.115 pædagogmedhjælpere og 1.890 pædagogiske

assistenter, som opfylder både kriterierne om erfaring og

uddannelse for at gå i gang med en meritpædagoguddan-

nelse. Andre 2.970 opfylder erfaringskriteriet, men mangler

de gymnasiale fag, som kræves (EVA, 2024c).

Vigtigt at vide om:

Fokus på tre vigtige målgrupper

Konkret kan kommunerne bidrage til at få flere ind på

pædagoguddannelsen med indsatser rettet mod tre

målgrupper: erfarne medarbejdere, unge pædagog-

medhjælpere og afløsere i sabbatår-job samt ledige med

videregående uddannelser.

Kapitlet formidler for hver målgruppe en række vigtige

karakteristika, der kan have betydning for kommunens

indsatser, og giver herefter en række eksempler på typer

af indsatser, som andre kommuner har erfaringer med.

De erfarne medarbejdere afskrækkes af

skolebænken og økonomiske overvejelser

Siden 2016 er det årlige optag på

pædagoguddannelsen faldet med

1.328 studerende

1.328

Vi ved, at voksne kan være bekymrede for at ”skulle tilbage

på skolebænken”, hvis de tidligere har haft negative skole-

erfaringer eller er bekymrede for deres faglige niveau. Vi

ved også, at økonomiske overvejelser fylder hos voksne,

der skal i gang med en videreuddannelse, da de ofte er

mere etablerede og har højere private udgifter (EVA,

2024c).

De erfarne motiveres af faglig udvikling, mere

involvering og opfordring fra leder

Vi ved, at ønsker om faglig udvikling, opkvalificering og

muligheden for at kunne dokumentere deres kompetencer

kan motivere voksne til videreuddannelse. Nogle ser også

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Ved du, at:

Der findes mange typer

af merituddannelse

Professionshøjskolerne har udviklet en række

modeller for merituddannelse for at gøre uddan-

nelsen tilgængelig for studerende, som uddanner

sig, samtidig med at de arbejder og har familie eller

andre forpligtelser. Modellerne tilbyder forskellige

kombinationer af perioder med deltids-/fuldtids-

uddannelse, undervisning i hverdage eller week-

ender samt fysisk eller online-undervisning. Læs

mere på professionshøjskolernes hjemmesider.

muligheden for større involvering i det pædagogiske

arbejde som motiverende. For andre vejer bedre jobmulig-

heder højt. Vi ved desuden fra undersøgelser, at det er

motiverende for erfarne medarbejdere at blive opfordret

til uddannelse af deres nærmeste leder (EVA, 2024c).

Vidste du, at:

Indsatser, der kan motivere erfarne medarbejdere

i daginstitutioner til merituddannelse

Vores kortlægning viser, at de fleste kommuner allerede

arbejder med at motivere erfarne medarbejdere i dag-

institutioner til at videreuddanne sig til pædagog, men i

varierende omfang. For nogle kommuner vil det derfor

være relevant at overveje, om kommunen kan supplere

sine indsatser for at motivere erfarne medarbejdere

med følgende:

Uddannelsesaftaler med PAU-elever

kan bidrage til flere pædagoger

på sigt?

PAU-uddannelsen giver direkte adgang til pæda-

goguddannelsen og er dermed en vej ind på

uddannelsen for unge, som efter grundskolen

ønsker at dygtiggøre sig på det pædagogiske felt.

Optag på PAU-uddannelsen forudsætter, at den

unge får en uddannelsesaftale i en kommune.

Kommunerne kan dermed påvirke antallet ved at

oprette flere uddannelsesaftaler til PAU-elever.

Opsøgende indsatser til erfarne ansatte i dagtilbud

vedr. pædagoguddannelse.

Tilbud om merituddannelse med jobgaranti.

At tænke pædagoguddannelsen systematisk ind i

arbejdet med medarbejderudviklingssamtaler og

udviklingsplaner.

Tilbud om kortere eller længere uddannelses- og

kursusforløb med fokus på at skabe nysgerrighed

over for uddannelsen.

Ca. 3.000

1.115 pædagogmedhjælpere og 1.890

pædagogiske assistenter i daginstitutioner

opfylder kriterierne om erfaring og uddannelse

for at gå i gang med en meritpædagoguddannelse

HVORDAN FÅR VI FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Så mange kommuner arbejder

med følgende indsatser til erfarne

medarbejdere i daginstitutioner:

Tilbud om merituddannelse

som pædagogog

Opsøgende indsatser for at få flere til

at søge meritpædagoguddannelsen

Tilrettelæggelse af

individuelle udviklingsplaner

80%

Tilbud om

merituddannelse

med jobgaranti

57%

48%

Uddannelsesforløb, der sigter

mod at skabe nysgerrighed

for pædagoguddannelsen

Introduktionsforløb

med fokus på at skabe

nysgerrighed for uddannelse

45%

41%

24%

Derudover kan man i kommunerne overveje at støtte og

klæde daginstitutionslederne på til i endnu højere grad at

tage de opfordrende samtaler, som vi fra litteraturen ved

er en motiverende faktor for målgruppen.

Desuden understreger dagtilbudschefer også vigtigheden

af et stærkt samarbejde med professionshøjskolerne

om at skræddersy interne uddannelsesforløb og faglige

arrangementer, der kan vække interessen for merit-

pædagoguddannelse blandt erfarne ansatte.

Vidste du, at:

Studievejledere kan hjælpe

kommunens medarbejdere

Professionshøjskolerne har studievejledere, der

kan vejlede, hvis en medarbejder i et dagtilbud er

i tvivl om, hvorvidt medarbejderen lever op til

pædagoguddannelsens krav, og om de muligheder,

der findes for at blive klar ved fx at supplere

manglende fag.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Så mange kommuner arbejder med følgende

indsatser til at nå unge i sabbatårjob:

Dialogmøder med unge på

sabbatår om at vælge

pædgagogfaget

Introduktions-

kurser for pædagog-

medhjælpere

KOMMUNEGLIMT

Stå stærkere som ung

pædagogmedhjælper

I Ikast, Silkeborg og Viborg inviterer VIA UC

sammen med kommunerne de unge med-

hjælpere på kurset ”Stå stærkere som pædagog-

medhjælper". Her afholdes fire eftermiddage

med temaer som fx musik, pædagogisk rela-

tionsarbejde, krop og bevægelse samt leg. Der

er to formål med forløbet: 1) at klæde de unge

på til det pædagogiske arbejde, de indgår i, og 2)

at give de unge erfaringer med pædagoguddan-

nelsen, bl.a. via kendskab til studiemiljøet på

campus og indsigt i pædagogiske temaer og

dilemmaer (EVA 2024d).

12%

24%

Vigtigt at vide om:

Unge i sabbatår-job

Kommunerne kan med fordel have mere fokus på at

motivere de unge, der arbejder i kommunens dagtilbud

i forbindelse med deres sabbatår, til at søge ind på pæda-

goguddannelsen. 26 % af unge, der starter på videre-

gående uddannelse, har arbejdet som pædagogmed-

hjælper eller vikar. Det svarer til cirka 15.000 unge årligt.

Af disse vælger 16 % (svarende til cirka 2.000) at begynde

på pædagoguddannelsen. Data viser også, at næsten hver

tredje (31 %) af de unge, der har arbejdet som pædagog-

medhjælpere, har fået interesse for uddannelsen. Det

svarer til omkring 4.500 unge. Til gengæld er næsten

halvdelen (45 %) i deres sabbatår-job blevet afskrækket fra

pædagoguddannelsen. Der er dermed et potentiale i at

arbejde mere systematisk med de unges oplevelse af

pædagogprofessionen.

Skoleelever får smag for

pædagogik i spireordning

I Horsens Kommune afprøver man en såkaldt

spireordning, hvor skoleelever mellem 13-17 år

får eftermiddagsjob i en børnehave. Formålet er

at øge de unges kendskab og interesse for det

pædagogiske fag. De bliver introduceret til det

pædagogiske arbejde med børn og får ople-

velsen af at lære noget og bidrage. I efter-

middagsjobbet laver de aktiviteter og leger med

børnene. De unge er ud over normeringen og

står aldrig alene med børnene. Indtil videre er

der gode tilbagemeldinger fra kollegaer, børn

og forældre såvel som de unge selv.

www.horsens.dk.

Vi ved, at unge i høj grad vælger uddannelse ud fra faglig

interesse. Derfor er det vigtigt, at de får indsigt i pædagog-

faglige temaer, som kan give nye perspektiver på deres

praksis i hverdagen og vække interessen for faget. Vi ved

også, at unge blandt andet motiveres af at opleve, at de

bidrager og er gode til noget. Her kan anerkendelse fra

kolleger og ledere i dagligdagen spille en væsentlig rolle

Unge motiveres af faglig interesse og anerkendelse

for den unge pædagogmedhjælpers oplevelse af at kunne

mestre det pædagogiske arbejde. Derudover ved vi, at

unge, der vælger pædagoguddannelsen, især er motiveret

af muligheden for at gøre en forskel for andre og af de gode

jobmuligheder. Omvendt fravælger nogle unge pædagog-

uddannelsen, fordi de er bekymrede for arbejdsvilkårene.

Både det, som er mest motiverende, og det, der vækker

bekymringer, vil kunne adresseres i dialogen med de unge.

Næsten hver anden af de unge (45 %)

i sabbatår-job bliver afskrækket fra at

tage pædagoguddannelsen

1 ud af 2

Kortlægningen viser, at relativt få kommuner fokuserer

på at vække de unge medhjælperes nysgerrighed for

pædagoguddannelsen. Omkring 24 % tilbyder enten

introduktionskurser for pædagogmedhjælpere med

det formål at opkvalificere og skabe nysgerrighed om

pædagogprofessionen eller dialogmøder målrettet unge

i sabbatår-job. Målgruppens størrelse peger på, at flere

kommuner bør overveje, om de kan arbejde mere

systematisk med at motivere denne målgruppe.

Indsatser til at motivere de unge til en pædagog

uddannelse

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Så mange kommuner arbejder

med følgende indsats til ledige

med en bacheloruddannelse:

Merituddannelse målrettet

akademikere, som ønsker

sporskifte

35%

Vigtigt at vide om:

Ledige i øvrigt

Pædagoguddannelsen kan også være

relevant for andre borgere, herunder

ufaglærte eller dem, der overvejer et

sporskifte, fx på grund af ændrede livs-

forhold, nedslidning eller ledighed. Der

er også eksempler på kommuner, der har

indsatser rettet mod en bredere gruppe af

ledige, fx indsatser i jobcentre, branche-

boost-møder og udarbejdelse af materialer,

der formidler forskellige veje ind i

pædagogfaget.

Erfarne sporskiftere

Pædagoguddannelsen kan også være relevant for borgere,

der minimum har en bachelor fra et andet område, og som

overvejer et sporskifte, fx på grund af ledighed. Siden 2021

har der været etableret en sporskifte-merituddannelse til

denne målgruppe.Sporskifteuddannelsen tilbydes nu i de

fire største byer.

I 2021 var der cirka 2.600 langtidsledige akademikere i

Danmark. Oplevelsen er, at det er en god mulighed for

sporskifterne, der tager uddannelsen, og at de også tilfører

nye kompetencer til faget. Sporskiftere kan være et godt

supplement, men størrelsen på målgruppen og den

faldende ledighed i samfundet generelt betyder, at de ikke

alene kommer til at kunne dække manglen på pædagoger.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Flere godt igennem

praktikken

Den anden vej til at få nok pædagoger i daginstitutionerne

er at fremme de studerendes udbytte og oplevelse af

praktikken. Oplevelser i praktikken kan påvirke de stude-

rendes beslutning om at fortsætte på studiet og i professi-

onen. Derfor spiller kommunerne en afgørende rolle som

med-uddannere af de nye pædagoger sammen med

professionshøjskolerne.

Kapitlet formidler en række vigtige karakteristika om

pædagogstuderende i praktik. Viden om målgruppen kan

bidrage til, at kommunerne kan skabe praktikforløb af

høj kvalitet for de pædagogstuderende, hvor både læring

og motivation er i fokus. Kapitlet giver også en række

eksempler på typer af indsatser, som andre kommuner

har erfaringer med.

Så mange kommuner arbejder med følgende indsatser

for at styrke kvaliteten af praktikken:

Opkvalificering

af praktikvejledere

Onboardning i form

af introduktionsforløb

Øget fokus på evaluering

af praktikstedet

78%

66%

44%

Etablering af netværk

for praktikvejledere

Mulighed for rotation

mellem praktiksteder

Etablering af forum

for erfaringsudveksling

mellem studerende

39%

28%

27%

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Studerende

i praktik

Omkring 4.000 studerende starter hvert år på pædagog-

uddannelsen, men omkring hver fjerde falder fra, og det

sker ofte i forbindelse med praktikken, som udgør en

tredjedel af uddannelsen.

Heldigvis har mange pædagogstuderende gode oplevelser

i praktikken. Men næsten én ud af fem pædagogstude-

rende får mindre lyst til at arbejde i pædagogfaget efter

deres praktikforløb (EVA, 2024c). Derudover er det også

værd at bemærke, at:

23 % af de pædagogstuderende oplever ikke at have

fået tilstrækkelig information om praktikstedets

faglige forventninger, før de begynder i praktikken.

25 % af pædagogstuderende oplever vejledere,

der ikke er opdaterede på uddannelsens krav.

16 % ikke oplever, at deres vejledere er

professionelle forbilleder.

57 % har oplevet grænseoverskridende

adfærd i løbet af deres praktik.

Vigtigt at vide om:

Indsatser til at styrke kvaliteten i praktikken

Kommunerne kan sammen med professionshøjskolerne

med fordel supplere og styrke deres indsatser, så prak-

tikken ikke fører til uhensigtsmæssige

frafald

eller

fravalg

af daginstitutionsområdet efter endt uddannelse.

Kommunerne har især indsatser med fokus på at styrke

vejledningen og introduktionsforløb til de pædagog-

studerende i praktik. Det kan også være relevant for flere

kommuner at overveje følgende indsatser:

Fælles praksis for evaluering af kommunens

praktiksteder.

At etablere netværk for praktikvejledere.

At give mulighed for rotation, så de studerende

kan opleve flere praktiksteder.

At etablere forum for erfaringsudveksling blandt

studerende.

Derudover kan kommuner styrke samarbejdet med

professionshøjskolerne ift. at sikre samspil mellem

undervisning og praksis i praktikken. På baggrund af

de pædagogstuderendes oplevelser med grænseover-

skridende adfærd synes det især vigtigt, at alle kommuner

arbejder systematisk med evaluering af praktiksteder og

med arbejdsmiljøet på praktikstederne.

Vidste du at:

1 ud af 5 pædagogstuderende får

mindre lyst til at arbejde i pædagogfaget

efter deres praktikforløb.

1 ud af 5

Praktikforløb udfordrer pædagog-

studerende med specialpædagogisk

støttebehov (SPS)

Praktikperioden kan være særlig udfordrende

for studerende med behov for SPS-støtte. Profes-

sionshøjskolerne giver udtryk for, at de ikke er i

mål ift. at få SPS-støtten til at fungere tilstrække-

ligt godt i forbindelse med praktikperioder. Det

kan bl.a. være uklart for de studerende, hvordan

de kan bruge SPS-støtten under deres praktik.

Samtidig kan de studerende tøve med at gøre brug

af SPS-støtten, fordi det kan være svært at itale-

sætte deres støttebehov, og nogle er bekymrede

for praktikstedets reaktioner (Eva, 2024b; EVA,

2023).

Fem anbefalinger til at styrke

praktikken for pædagogstuderende

1. Styrk dialogen forud for praktikken.

2. Tydeliggør opgaver og ansvar.

3. Adresser bekymringer om de studerendes

fremtidige arbejdsliv.

4. Kvalificer praktikvejledningen.

5. Forebyg og håndter ubehagelige oplevelser.

Læs mere i materialet Fem anbefalinger til at

styrke praktikken på pædagoguddannelsen

på eva.dk.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

CASE / FREDERIKSBERG

Ny indsats styrker praktikken

som læringsrum og giver

bedre praktik

Det gav meget, at vi havde en dag, hvor der kun var

fokus på praktikken og samarbejdet med vejlederen.

At jeg fik lov til at bestemme, hvad vi skulle arbejde med,

gav gode faglige snakke og større kendskab til vejleder

og praktiksted.”

Sådan siger en pædagogstuderende ved Københavns

Professionshøjskole (KP). Hun har deltaget i Frederiksberg

Kommunes velkomstdag for praktikanter, som er en del

af indsatsen.

DAGTILBUDSCHEF DENNIS DANIELSEN:

Inspiration til at styrke praktikken

Frederiksberg

Kommune

Vi vil gerne tage et større ansvar

for at uddanne pædagoger

Hvorfor har I valgt netop den praktikindsats?

”Vi har to mål, som vi heldigvis kan arbejde for at nå

samtidigt: Dels kan vi se, at ansøgertallet til pædagog-

uddannelsen styrtdykker, så vi har valgt at prioritere en

indsats, der kan styrke praktikken, fordi vi gerne vil være

en bedre uddannelsesvaretagende kommune. Dels ønsker

vi at gøre vores kommune til et endnu mere attraktivt sted

at blive efter endt uddannelse. Vi ved, at praktikanterne

vælger at blive ansat et sted, hvor de har været glade for

at være. Det vil vi gerne have, at de er hos os.”

Kort om indsatsen

”Det eksemplariske praktikforløb”

Det handler indsatsen om

Indsatsen skal styrke praktikken som læringsrum

og er målrettet både den studerende i praktikken

og praktikvejlederne. Indsatsen er udviklet i tæt

samarbejde med KP, som i dag samarbejder med

flere kommuner om lignende indsatser under

fællestitlen ”Praktikkens læringsrum”. Indsatsen

i Frederiksberg indeholder fire elementer:

• Velkomstdag for studerende og praktikvej-

ledere, inkl. workshops om samarbejde og

pædagogiske arbejde.

• Retningslinjer og vejledning for praktikinstitu-

tioners modtagelse af studerende. De stude-

rende får praktikmappe med information samt

bl.a. dialogkort, der kan stilladsere samarbejdet

mellem praktikvejlederen og den studerende.

• Netværks- og kompetencemøder for kommu-

nens praktikvejledere: afholdes to gange årligt

i tæt samarbejde med KP.

• Tre workshops om videobaseret praksisreflek-

sion afholdt af KP: Den studerende og praktik-

vejleder arbejder med fælles faglige drøftelser

af filmet praksis.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

CASE / FREDERIKSBERG

Hvilken betydning får indsatsen for det enkelte

dagtilbud?

”Vi tror på, at samarbejde med uddannelsesinstitutioner er

med til at skabe en høj faglighed ude i det enkelte dag-

tilbud. Det er en tilpas forstyrrelse at modtage studerende

og genoverveje, hvordan man har en fælles refleksion

over egen praksis, hvordan man forklarer den pædago-

giske læreplan, og hvordan man i det hele taget arbejder

med pædagogiske læringsmiljøer.”

Hvad giver I de pædagogstuderende, som andre

kommuner kan lære af?

”Vi har virkelig fået lavet nogle gode værktøjer – dialogkort

og en mere generel stilladsering omkring praktikken, så vi

har noget konkret at give den studerende – det er sådan

noget, man altid drømmer om, men det tager lang tid

at lave. Vi er også ved at opbygge en stærk kultur som

uddannelsesvaretagende kommune og få værktøjer og

viden ud til de enkelte dagtilbudsledere. De skal også

støtte op om indsatsen, ellers virker det ikke.”

Den videobaserede praksisrefleksion har givet

mig meget. Vi brugte nogle små dialogkort, der

handlede om, hvordan man kan snakke før,

under og efter – hvordan man kan reflektere

– og dem brugte jeg meget, også til min

eksamen. Så det var en stor hjælp både i

praktikken og på studiet.”

PÆDAGOGSTUDERENDE I PRAKTIK

”Vi arbejder på at styrke rekrutteringen til den videobase-

rede praksisrefleksion. Hvor studerende og vejleder genser

praksis og reflekterer over, hvilke pædagogiske greb den

studerende har sat i spil, og hvad der kunne gøres endnu

bedre. Vi skal blive bedre til overordnet set at skubbe lidt

på det, men vi skal også klæde både praktikanten og

praktikvejlederen på til at turde og have mod til at arbejde

videre med det. Jeg tror på, at det i fremtiden bliver et af

de vigtigste feedbackværktøjer, og det er faktisk noget, vi

tror, at alle institutioner skal kunne anvende over tid.”

Er der noget, der udfordrer ved indsatsen?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

PRAKTIKVEJLEDER OG PÆDAGOG

ANNEMARIE TESTRUP FRIIS

Når jeg kender den studerende,

giver det tryghed for os begge, og når

vi er trygge, så kan vi bedre tænke

Hvad håber du som praktikvejleder på at opnå?

”At have fire timer til velkomstmødet mellem vejleder og

studerende, hvor man lærer hinanden lidt at kende og får

noget feedback på, hvad netop dén studerende gerne vil

med sin praktik og sit fag, det er ekstremt vigtigt. De unge

mennesker kan være forvirrede over det her praktikforløb.

Nogle tager de udfordringer, der kommer, meget tungt,

mens andre går i den anden grøft og tager opgaverne

meget let. Derfor er det vigtigt, at jeg kender så meget

som muligt til den studerende, så vi sammen kan forme

en brugbar uddannelsesplan, som den studerende kan

arbejde med i praktikforløbet. Jeg har brug for en for-

ståelse for, hvordan jeg får netop den her studerende

godt i gang.”

Det er vigtigt med en god startsamtale mellem

en selv og ens vejleder. Det er vigtigt, at man som

praktikant også selv kan bestemme, hvad man

skal snakke om. Det gjorde, at vi lærte hinanden

bedre at kende og havde nogle gode faglige

snakke, som vi ikke havde haft tid til før.”

PÆDAGOGSTUDERENDE I PRAKTIK

Jeg syntes, at det har været et virkelig godt

sted i Frederiksberg Kommune. Jeg er også

blevet her efterfølgende og arbejder her nu.

Der er et godt fællesskab, og der bliver også

taget godt hånd om alle praktikanter.”

PÆDAGOGSTUDERENDE I PRAKTIK

Hvad får I ud af samarbejdet med professions

højskolen?

”Vi får andre faglige vinkler på praksis. Som institution har

vi fået mere fokus på, hvordan vi skal være faglige i samspil

med studerende. At man hele tiden tager stilling til sin

praksis, er vigtigt. Når jeg er på legepladsen – hvordan

opfører jeg mig, når der kommer en ny studerende? Det

får mig til at tænke mere over min egen ageren i praksis.

Og den anden vej kan vi vise, hvad praksis er i virkelig-

heden og inspirere til at styrke uddannelsen.”

Hvad vil du anbefale andre kommuner, hvis de

vil lade sig inspirere af jeres indsats?

”At prioritere den videobaserede praksisrefleksion. Det har

simpelthen været fantastisk at være med til. Det er den helt

rigtige blanding af praksis og teori, fordi man kan sidde og

nørde fuldstændig med én film, der varer et kvarter, om en

hverdagssituation. Det giver virkelig god mening for de

studerende, der både lærer, at man ser forskelligt på

tingene alt efter perspektiv, og også lærer at sætte sig

selv og egen praksis i spil.”

Tre budskaber

til inspiration:

Skab rammer for faglige drøftelser mellem

praktikant og praktikvejleder.

Stilladser praksisrefleksion, så I fremmer

fælles udforskning af perspektiver på

pædagogisk praksis.

Prioritér ledelsesopmærksomhed for at

styrke indsats og samarbejdet med profes-

sionshøjskolen og driften af indsatsen.

HVORDAN FÅR VI FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Flere til at blive i jobbet

Den tredje vej til at få nok pædagoger i daginstitutionerne

er at motivere uddannede pædagoger til at blive i faget.

Lidt mere end hver fjerde uddannede pædagog arbejder

i dagtilbud, nemlig 30.159 personer. Konkret kan kommu-

nerne bidrage til, at flere pædagoger bliver i faget, med

indsatser målrettet tre målgrupper: de nyuddannede

pædagoger, de erfarne pædagoger og seniorpædagoger,

der nærmer sig pensionsalderen.

Kapitlet formidler for hver målgruppe en række vigtige

forhold, der kan have betydning for kommunens indsatser,

og giver herefter indsigt i forskellige typer af indsatser,

som andre kommuner har erfaringer med.

Vigtigt at vide om:

Nyuddannede

pædagoger

Hvert år kommer ca. 3.000 nyuddannede pædagoger ud

på arbejdsmarkedet, og omkring hver tredje får sit første

job i dagtilbud. Desværre har ca. halvdelen forladt dagtil-

budsområdet inden for de første ti år på arbejdsmarkedet.

Det er derfor relevant for kommunerne at have et særligt

fokus på de nyuddannede pædagoger. De kan opleve et

praksischok, når de begynder i deres arbejde som

pædagog, hvilket kan få dem til at søge væk fra faget.

Litteraturen peger på, at chokket især er knyttet til

oplevelsen af at føle sig utilstrækkelig ift. de mange

nye opgaver (EVA, 2024c).

Så mange kommuner arbejder med følgende

indsatser til nyuddannede pædagoger:

Onboarding-forløb

Indsatser til at styrke modtagelsen af nye

pædagoger

70%

Mentorordning

Vores kortlægning viser, at hovedparten af kommuner

tilbyder onboarding eller mentorordninger til de nye

pædagoger. For kommuner, der ikke har sådanne

ordninger, er det relevant at overveje, om de bør

implementeres. Men også kommuner med sådanne

ordninger kan med fordel overveje, om de eksisterende

indsatser i højere grad kan adressere oplevelsen af at

være ny og overvældet af praksis. Det kan fx handle om,

at de nyuddannede får lejlighed til at tale med både

erfarne kolleger og andre nyuddannede om, hvordan

det opleves at være ny pædagog.

65%

1 ud af 2

Hver anden af de ca. 1.000 nyuddannede

pædagoger, der hvert år begynder i job

på daginstitutionsområdet, har forladt

området inden for ti år.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

CASE / ÅRHUS

Nyuddannede pædagoger

får en tryg start i mødet

med arbejdsmarkedet

Man skulle have lært så meget efter 3,5 år, men

alligevel står man bare som den lille grimme ælling,

som ikke rigtig ved, hvad der er op og ned. Gennem

forløbet har jeg sparret med andre, der var samme

sted som mig. Jeg har også fået nogle inspirerende

redskaber med mig.”

Sådan siger en nyuddannet pædagog, der har deltaget

i forløbet ”Fundamentet til dit pædagogliv”.

UDVIKLINGSKONSULENT MARIA LOUISA GALÁN:

Inspiration til onboarding af nyuddannede

Århus

Kommune

Vi ser et overraskende stort potentiale

i, at de nye kan sparre med hinanden

Hvad er formålet med indsatsen?

”Vi oplevede, at de nyuddannede pædagoger var hurtige

til at sige op. For at fastholde dem har vi gjort en indsats

for at minimere det ’virkelighedschok’, som mange oplever,

når de begynder at arbejde som pædagog.”

Hvad har været udbyttet af indsatsen?

Kort om indsatsen

”Fundamentet til dit pædagogliv”

Det handler indsatsen om

Indsatsen skal gøre overgangen mellem uddan-

nelse og arbejdsliv lettere og understøtte institu-

tionernes arbejde med at løfte opgaven. Indholdet

består af fire halve kursusdage med fokus på

udvalgte temaer, fx ”det gode arbejdsliv” og

”samarbejdskultur og reflekterende praksis”.

Deltager i indsatsen

Forløbet tilbydes alle nyansatte og nyuddannede

medarbejdere. Kursusdagene udvikles og afholdes

i samarbejde mellem Aarhus Kommune, Børn og

Unge samt BUPL Aarhus.

”Dagtilbudslederne fortæller, at de får en medarbejder, der

er mere sikker på sig selv, mere motiveret, og som også i

højere grad tør spørge om hjælp hos lederen eller kolle-

gerne. De er mere åbne for at sige: ’Jeg ved ikke, hvad jeg

kan gøre ift. det barn’ eller ’Jeg har svært ved at snakke

med de her forældre.’ Desuden er vi blevet opmærksomme

på potentialet i at skabe netværk for de nyuddannede på

tværs af de enkelte institutioner, så de har mulighed for at

spejle sig i hinandens erfaringer og dele refleksioner.”

Er der noget, der udfordrer ved indsatsen?

”Vi oplever, at der kan være stor travlhed ude i institutio-

nerne, og det kan desværre betyde, at nogle af deltagerne

bliver nødt til at prioritere at blive på arbejde i stedet for

at deltage i forløbet.”

Hvad vil du anbefale andre, hvis de vil lade sig

inspirere af jeres indsats?

Jeg fik nogle gode, konkrete redskaber til

forældresamarbejdet. Og ud over det tog jeg med

mig, at alle vi nyuddannede står det samme sted

og med samme følelse af, at man ikke ved, om

der er nok pondus bag det, man siger. Det har

været vigtigt at vide, at jeg ikke står alene.”

NYUDDANNET PÆDAGOG

”Jeg vil anbefale, at der undervejs i forløbet bliver afsat

tilstrækkelig tid til, at deltagerne kan dele deres erfaringer

og frustrationer med hinanden. Vi har selv lavet om på

indholdet i år for at afsætte mere tid til at arbejde i

grupper, forberede spørgsmål og afprøve, hvad de har

lært. Mit indtryk er, at deltagerne har været meget positive,

og de evalueringer, vi har, er virkelig gode.”

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

CASE / ÅRHUS

DAGTILBUDSLEDER ANN KAASGAARD LØWENSTEIN:

Vi kan dæmpe virkelighedschokket

for de nyuddannede

Hvilke fordele ser du ved indsatsen?

”Det har givet mig som leder et rum til at tale med dem om

at være nyuddannet, og hvordan man får hjælp til at

håndtere det. Forløbet er med til at hjælpe på det virkelig-

hedschok, det kan være at gå fra at være studerende til at

være pædagog på fuld tid. Vi kan ikke fjerne oplevelsen af,

at verden er anderledes, end den ser ud bag bøgerne, men

det, at vi kan tale om, at det er et chok, kan mildne det for

dem.”

Jeg var glad for at få lov til at være ny og stille

spørgsmål. Jeg havde en kollega, der en dag

spurgte, om et barn skulle skoleudsættes, og det

føler jeg mig slet ikke klar til at kunne svare på.

Det er stadigvæk sådan en, puha, der er sta-

digvæk så mange ting at lære. På forløbet blev

der skabt et rum til at sige, at det her er mega-

fedt eller megasvært, eller det her forstår jeg

faktisk ikke, hvorfor vi gør.”

NYUDDANNET PÆDAGOG

Hvad har dine nyuddannede medarbejdere især

fået ud af at deltage i forløbet?

”At være afsted sammen med andre, der har præcis

samme ståsted som dem selv, har givet dem vigtige reflek-

sioner over deres nye ansvar i arbejdslivet og et sted at tale

om de tanker, de har. De har fået oplevelsen af: ’Jeg er en

del af noget med nogen i en større sammenhæng, og det

kan inspirere mig og støtte mig i den her rejse ind i rollen

som pædagog', frem for at stå med det hele alene.”

Tre budskaber til inspiration

Understøt dagtilbuddenes arbejde

med onboarding ved fælles indsatser i

kommunen, fx gennem samarbejde med

en professionshøjskole.

Prioriter mulighederne for netværksdannelse

og erfaringsudveksling blandt de nyuddan-

nede på tværs af institutioner. Det har stor

værdi for nyuddannede at kunne spejle sig

i hinanden.

Støt dagtilbudslederne i at bakke op om

at sende de nye pædagoger afsted til on-

boarding, selvom der er travlt i institutionen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Så mange kommuner arbejder

med følgende indsatser for at

forbedre arbejdsmiljø og

arbejdsforhold:

Fokus på at nedbringe

sygefravær

94%

Systematisk arbejde med trivsel

og arbejdsmiljø

93%

Vigtigt at vide om:

Erfarne pædagoger

Der arbejder cirka 30.000 pædagoger i dagtilbud i dag (EVA, 2024c).

De erfarne pædagoger, der arbejder i kommunens dagtilbud, er en

stor og vigtig målgruppe at motivere til at blive i faget.

Fokus på at skabe et arbejdsmiljø,

hvor medarbejdere, som ikke er syge,

ikke skal løbe hurtigere

Erfarne pædagoger motiveres af gode kollegaer og

mulighed for at udleve faglighed

66%

Fra forskellige undersøgelser ved vi, at erfarne pædagoger motiveres

til at blive i professionen af særligt tre forhold:

Oplevelsen af at have en god ledelse og gode kollegaer

– især det at have faste kolleger med et godt kendskab til børn,

rutiner og hinanden spiller en vigtig rolle.

Et godt arbejdsmiljø, hvor man kan udleve sin faglighed.

Faglig udvikling og karrieremuligheder (EVA, 2023c).

Fleksible arbejdsforhold

med fx bloktid eller

hjemmearbejdsdage

Indsatser til at styrke arbejdsmiljø og arbejdsforhold

Kommunerne arbejder på forskellige måde med at adressere de

forhold, der motiverer pædagoger til at blive i professionen. Kommu-

nerne har en række indsatser med fokus på arbejdsforhold, og her er

det især indsatser ift. at nedbringe sygefravær og arbejde systematisk

med trivsel og arbejdsmiljø, der er mest udbredte.

40%

HVORDAN FÅR VI FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Så mange kommuner arbejder med følgende fastholdelsesindsatser

ift. til at kompetenceudvikle pædagoger:

Lederuddannelsesforløb

/ledertalentforløb for pædagoger

med interesse i at arbejde som

pædagogiske ledere

Individuelle

udviklingsplaner for alle

medarbejdere med fokus på

kompetenceudvikling

Etablering af særlige roller

eller funktion såsom en evaluerings-

pædagog eller medarbejder

med en udgående funktion

63%

60%

52%

Fokus på arbejdet med individuelle

karrieremuligheder indenfor

pædagogfaget på dagtilbudsområdet

Intern rotation, der giver mulighed for at

prøve kræfter af med andre dele af det

pædagogiske område i kommunen

43%

22%

Blandt kommunerne er der også erfaring med fleksible

og nye måder at tilrettelægge pædagogernes arbejde.

Særligt lovende virker forskellige kommuners arbejde

med at motivere flere pædagoger til at arbejde fuld tid

ved fx at give mere indflydelse på arbejdets tilrette-

læggelse. Indsatser vedr. fleksible arbejdsforhold som

fx bloktid og hjemmearbejdsdage er mindre udbredte

i kommunerne, og de kan være relevante for flere

kommuner at overveje.

Kommunerne har også andre indsatser for at skabe

attraktive og motiverende arbejdsmiljø og -forhold, fx

ved at oprette kombinationsansættelser mellem dag-

tilbud og skoleområdet samt indgå arbejdstidsaftaler,

der prioriterer tid med børn og færre møder.

2 ud af 3

pædagoger i daginstitutioner

arbejder mindre end 37 om ugen.

Flere på fuldtid

19.490 pædagoger i daginstitutioner arbejder

mindre end 37 timer om ugen. Nogle kommuner

motiverer pædagoger til at arbejde flere timer

i forskellige forsøg. Erfaringerne viser bl.a., at

organiseringen af pædagogernes tid, fx forbe-

redelsestid og indflydelse på tilrettelæggelsen

af arbejdstiden, har positiv betydning for deres

motivation for arbejdet og også for at arbejde flere

timer. Disse indsatser er velbeskrevet i projektet

”En fremtid med fuldtid”. Læs mere på vpt.dk.

Kommunerne har en række indsatser, som har fokus

på at give pædagoger mulighed for at udfolde og udvikle

deres faglighed. Kortlægningen viser, at kommunerne

har erfaringer med forskellige typer af indsatser, som kan

være relevante for flere kommuner at arbejde med.

Indsatser til at styrke kompetenceudvikling

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

KOMMUNEGLIMT

Matilde arbejder også

hjemmefra og om aftenen

Pædagog Mathilde Lauth har nu et skema,

hvor hun fast har to timers ugentlig

”bloktid” – og en hel dag med bloktid hver

fjerde uge. Mathilde arbejder som oftest

hjemmefra i bloktiden med fx motorik- og

sprogvurderinger, planlægning af samtaler

med forældre eller planlægning af pæda-

gogiske forløb. Bloktiden fremgår af vagt-

skemaet, men Mathilde vælger selv, om

hun fx henter sine børn tidligere en dag

og i stedet løser opgaverne om aftenen,

når de er lagt i seng. Læs mere på vpt.dk.

Forberedelsestid og

to ønsker = flere på fuldtid

En pædagog på fuldtid bliver skemalagt

til 33,5 børnetimer om ugen og har ni timer

over fire uger til forberedelse. I forberedel-

sestiden sætter pædagogen sig et andet

sted hen og forbereder en opgave som fx

trivsels- og sprogvurderinger, tremåneders-

samtaler eller klargøring af pædagogiske

forløb. Øvrige timer er øremærket fælles

arrangementer. Derudover får hver med-

arbejder lov til at give to ønsker til skemaet

for at imødekomme en god balance mellem

arbejds- og privatliv. Det kunne være at

ønske en tidlig dag om tirsdagen eller helst

lukkevagt om mandagen. 14 ud af 16 gik

op i tid. Læs mere på vpt.dk.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

CASE / AALBORG

Aalborg Kommune

Inspiration til faglig udvikling for erfarne pædagoger

Fælles kompetenceudvikling

giver tilfredse pædagoger,

der bliver i jobbet

At vi har gennemgået et fælles forløb, har styrket vores

værdier, og det har hjulpet os med at få en fælles retning.”

Sådan siger en pædagog, der sammen med kollegaerne

har gennemført kompetenceforløbet NEST i Aalborg

Kommune.

Kort om indsatsen ”Kompetence

udviklingsforløbet NEST”

Det handler indsatsen om

Kompetenceforløbet er et institutionsomfattende

forløb, som sigter på at skabe trygge, overskuelige

og udviklende rammer for børn med forskellige

forudsætninger.

Forløbet løber over en periode på ni måneder og

består af fem moduler, som hver især afsluttes

med en prøvehandling.

De deltager i indsatsen

To faste konsulenter fra forvaltningen står for

indsatsen i hver daginstitution. Over 80 instituti-

oner har tilmeldt sig forløbet, og der er fortsat

interesse for at deltage. Indsatsen omfatter alt

personale i institutionen, og pædagogerne er

nøglepersoner.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

DAGTILBUDSCHEF MERETE VILLSEN:

At lære sammen motiverer erfarne

medarbejdere til at blive i jobbet

Hvorfor har I valgt netop denne indsats?

”En institutionsomfattende indsats som NEST giver med-

arbejderne mulighed for at få et fælles sprog og et fælles

mindset. Vi kan kompetenceudvikle og bygge ovenpå og

lave særindsatser, men det vil ikke gå i den rigtige retning,

så længe vi ikke har et fælles mindset på plads.”

Det motiverer, at vi vokser med en fælles

faglighed. Vi forstår hinanden i hverdagen, fordi

vi har været fælles om prøvehandlinger, sparring

og diskussioner osv. Det er noget af det, der gør,

at fagligheden i huset rykker.”

PÆDAGOGISK KOORDINATOR

Hvad er det specielle ved denne indsats?

”Alle medarbejdere deltager i kompetenceforløbet

sammen. De får en fælles og konkret viden, der giver bedre

muligheder for at arbejde sammen om det, der er vigtigt:

børnene. Det kan fx handle om, hvilke piktogrammer, der

bedst viser børnene, hvilket tøj de skal have på i dag, og

hvordan vi får dem bedst i brug. Det lyder banalt, men de

små detaljer gør virkelig en forskel. Vores medarbejdere

har generelt givet meget positive tilbagemeldinger på

indsatsen.”

UDVIKLINGSKONSULENT

PERNILLE BONDERUP CHRISTENSEN:

Fokus er på samarbejdet mellem

kollegerne i personalegruppen

Hvordan skaber I det fælles fokus i institutionen?

”Vi har fokus på samarbejdet mellem kollegerne i perso-

nalegruppen. Vi introducerer dem for en samarbejdsmodel

med udgangspunkt i co-teaching. Pointen er, at de i for-

løbet samarbejder om at planlægge, gennemføre og

evaluere en række prøvehandlinger. Fokus for det hele er,

at de skal planlægge en række pædagogiske aktiviteter

med fokus på læringsfællesskaber for børnegruppen.”

Før oplevede vi fx, at det var lidt kaotisk, når

alle børnene skulle vaske hænder. Vi er blevet

mere bevidste om, at der er en voksen ude på

toilettet, og så har vi lavet ’ventestreger’, så

børnene nemt kan vente til, der er plads. Den der

lille ændring har skabt helt vildt meget ro på

begge stuer både for børn og voksne.”

PÆDAGOG

Hvad håber I at opnå?

”Målet er, at der bliver mere fælles viden og et stærkere

børnesyn i institutionerne, som styrker kvaliteten og

børnefællesskaberne bredt set. Vi ved fra forskningen, at

når vi er dygtige til at strukturere vores hverdag, så bliver

der tid til at gøre det, pædagogerne holder allermest af,

nemlig at være sammen med børnene og lave sjove

tiltag for dem.”

Hvad vil du helt konkret anbefale andre

kommuner, hvis de vil lade sig inspirere

af jeres indsats?

”Jeg vil anbefale, at der kan justeres i forløbet, så det kan

tilpasses til de enkelte institutioner og personalegrupper.

Derudover skal der være god tid til prøvehandlingerne, så

deltagerne kan nå at få prøvet den nye viden af i praksis.

Det giver bedst udbytte, når konsulenterne kommer ud

og observerer og giver sparring.”

HVORDAN FÅR VI FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

CASE / FREDERIKSBERG

DAGINSTITUTIONSLEDER NETE ROSENKILDE:

Fælles fagligt løft styrker

medarbejdernes tilknytning

til institutionen

Har alle medarbejdere glæde at komme

med på kurset?

Prøvehandlinger undervejs har hjulpet til en

fælles sparring i hele huset. Fordi alle har været

en del af det, så har vi kunnet opretholde den

fælles og faglige sparring i hele personale-

gruppen.”

PÆDAGOG

”Jeg oplever, at særligt nye medarbejdere har brug for det

her fælles fodslag. De får en fælles vej sammen med deres

kolleger. Det gør det nemmere at blive en del af kulturen,

men også at finde sin egen faglighed fremadrettet i det.

De erfarne medarbejdere har også brug for at blive fagligt

understøttet og udviklet. Det er også med til at gøre, at de

stadig har lyst til at blive i arbejdet, fordi der er udvikling

af faglighed konstant.”

3 budskaber til inspiration:

Overvej at tilrettelægge kompetenceud-

vikling som et fælles forløb for hele institu-

tionen for at skabe fælles fagligt fodslag.

Giv plads til praksisafprøvning i forløbet

– det er afgørende, at medarbejderne i

institutionen får god tid til at afprøve og

udvikle deres praksis på baggrund af det,

de lærer i forløbet.

Prioriter mulighed for, at konsulenterne

følger institutionen over tid og kan give

relevant sparring og opfølgning.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

KOMMUNEGLIMT

Små greb – Stor betydning

Mustafa oplever, at den lange transporttid til og

fra arbejde tærer på ham med alderen. Han får

mulighed for at samle sine timer og holde en

fridag midt på ugen.

Janni har efterhånden svært ved at komme helt

ned på gulvet med børnene og op igen. Sammen

med sin leder får de søgt midler til en særlig stol,

der hjælper hende til lettere at komme op og

ned. Læs mere på vpt.dk/seniorpartnerskabet

Vigtigt at vide om:

Seniorpædagoger

Seniorpædagogerne er tredje målgruppe, som er relevant

for kommuner at have blik for i arbejdet. Blandt pæda-

goger i dagtilbud er næsten hver femte over 55 år, dvs.

ca. 5.700 pædagoger. Derfor har kommunerne en vigtig

opgave i at arbejde med at sikre, at også flere i denne

gruppe bliver motiverede til at blive på det pædagogiske

arbejdsmarked.

5.700 pædagoger i daginstitutioner er

over 55 år. Det er næsten én ud af fem

pædagoger i daginstitutioner.

5.700

Indsatser til seniorpædagoger

Det motiverer seniorpædagoger sent i arbejdslivet

Vi ved fra forskningen, at seniorer, der fortsætter på

arbejdsmarkedet, er motiveret af muligheden for et fortsat

meningsfuldt arbejdsliv, hvor deres indsats og erfaring

anerkendes af kollegaer og leder. Derudover ved vi, at

seniorpædagoger kan blive motiverede til at forblive på

arbejdsmarkedet, hvis de har mulighed for at gå ned i tid,

fx ved at have seniordage, mulighed for fleksible arbejds-

tider, deltid eller længere ferier. Omvendt kan især fysisk

og psykisk nedslidning fører til, at nogle får lyst til at

trække sig tilbage tidligere (EVA, 2023c).

Mange kommuner har indsatser for seniorer, som handler

om arbejdstiden, fx muligheder for nedsat tid eller mere

fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden. Derudover er der

indsatser, der handler om fleksibilitet ift. opgaver og

ansvar, fx ledere, der ønsker at overgå til en ansættelse

som pædagog. Flere kommuner har også indsatser, der er

rettet mod at tilbyde mere fleksibilitet i tilbagetrækningen,

fx delvis efterløn og hel eller delvis lønkompensation for

nedsat arbejdstid. Omvendt ser det ud til, at der er lidt

mindre fokus på at forebygge fysisk og især psykisk ned-

slidning, selv om nogle kommuner tilbyder fysioterapi eller

kurser i ergonomi.

HVORDAN FÅR VI FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Så mange kommuner arbejder

med følgende indsatser til

seniorpædagoger:

Mulighed for fleksibel

arbejdstid

65%

Indsatser og kurser

med fokus

på ergonomi

Mulighed for fysioterapi eller

massageordning med tilskud fra

arbejdsgiver

Oprettelse af seniorstillinger til

ledere, der ønsker at overgå til

en stilling som pædagog

43%

34%

20%

Mulighed for nedsat arbejdstid

med hel eller delvis

lønkompensation

Fleksibel efterløn, der giver mulighed

for langsom tilbagetrækning

fra arbejdsmarkedet

Tidligere ret til seniordage,

end hvad overenskomsten

foreskriver

17%

12%

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Opsamling:

Sådan arbejder kommunerne for at få

flere pædagoger til daginstitutionerne

FORMÅL

MÅLGRUPPE

Pædagogmedhjælpere

og pædagogiske

assistenter

INDSATSER

• Introduktionskurser

• Opkvalificering

• Opsøgende indsatser

• Individuelle udviklingsplaner

• Merituddannelse med/uden

jobgaranti

Flere ind

på pædagog

uddannelsen

Personer uden

pædagogisk uddannelse

og job i dagtilbud

• Meritpædagog som sporskifte

• SoMe-kampagner og øvrig

kommunikation

• Samarbejde med jobcenteret

• Branche-boost-møder

Pædagogstuderende

i praktik

• Uddannelse af praktikvejledere

• Introduktionsforløb til studerende

i praktik

• Styrket evaluering af praktiksteder

• Netværk for praktikvejledere

• Netværk/forum for erfaringsudveksling

for pædagogstuderende i praktik

Flere godt igennem

praktikken

Nyuddannede og

nyansatte pædagoger

• Onboardingforløb

• Mentorordninger

Flere skal blive

i jobbet

Erfarne pædagoger

• Systematisk arbejde med trivsel

og arbejdsmiljø

• Fleksible arbejdsforhold

• Individuelle udviklingsplaner

• Specialiseringsmuligheder

• Kompetenceudvikling

• Personalegoder

Seniorpædagoger

• Fleksibel arbejdstid

• Indsatser og kurser i ergonomi

• Fysioterapi/massage med tilskud

• Justerede arbejdsopgaver

HVORDAN FÅR VI FLERE PÆDAGOGER TIL VORES DAGINSTITUTIONER?

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 168: Orientering af 24/4-24 fra Danmarks Evalueringsinstitut om "Flere pædagoger i daginstitutioner"

Hvordan får vi

uddannet flere

pædagoger til vores

daginstitutioner?

INSPIRATION TIL PROFESSIONSHØJSKOLERNES INDSATSER

MED AT ØGE OPTAG OG GENNEMFØRSEL PÅ UDDANNELSEN

Inklusiv

inspiration fra

tre professions-

højskoler

Ud over dette hæfte målrettet kommuner

findes et andet hæfte, som er målrettet

professionshøjskolerne. Du kan finde

hæftet på eva.dk.