Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 168
Offentligt
2856181_0001.png
Kære alle
Hermed fremsendes til jeres orientering produkter fra projektet ”Flere pædagoger i daginstitutioner”, som
EVA har gennemført med støtte fra Velfærds- og forskningsfonden for Pædagoger.
Undersøgelsen formidles i fem udgivelser, som er vedhæftet mailen:
To inspirationshæfter rettet mod henholdsvis professionshøjskolerne og kommunerne.
Tre baggrundsnotater med viden om potentielle målgrupper for pædagoguddannelsen og indsatser
på hhv. professionshøjskoler og i kommuner.
Alle udgivelserne kan fra torsdag d. 25. april også findes på EVA’s hjemmeside
www.eva.dk.
Indtil da beder
vi jer holde udgivelserne fortrolige.
Kort om undersøgelsens hovedresultater
Undersøgelsen viser, at 86 % af kommunerne i nogen eller i høj grad har svært ved at rekruttere
uddannede pædagoger til dagtilbud, og at 49 % af kommunerne i nogen grad oplever udfordringer med at
fastholde dem, de har ansat.
Prognoser peger på, at rekrutteringsudfordringen kan blive værre i de kommende år på grund af mindre
ungdomsårgange og faldende interesse for pædagoguddannelsen. Ved kvote 2-ansøgningsfristen i 2024 har
10 % færre søgt pædagoguddannelsen som 1. prioritet end i 2023.
Kommuner og professionshøjskoler knokler for at uddanne og fastholde pædagoger
Landets kommuner og professionshøjskoler spiller hovedrollerne, når vi skal arbejde på at løse de store
rekrutteringsudfordringer. Derfor har EVA undersøgt, hvordan kommunerne konkret arbejder for at
rekruttere og fastholde pædagoger, og hvordan professionshøjskoler arbejder med at få flere uddannet.
Inspirationsmaterialerne samler viden og inspirerer
Undersøgelsen suppleres med viden om, hvad der især kan motivere nogle af dem, som både kommuner
og professionshøjskoler særligt gerne vil tiltrække til uddannelsen og professionen. Formålet er at samle
erfaringerne og inspirere hhv. kommuner og professionshøjskoler til at styrke og afprøve nye tiltag.
Jeg håber, I får glæde af at læse udgivelserne.
Yderligere information
Hvis I har spørgsmål eller andre henvendelser vedrørende undersøgelsen, er I meget velkomne til at
kontakte projektleder på mail
[email protected].
Med venlig hilsen
Bella Marckmann
Chefkonsulent
+45 35 25 46 43
[email protected]
Danmarks Evalueringsinstitut
Holbæk Østre Skole
Tidemandsvej 1
4300 Holbæk
+45 35 55 01 01 |
www.eva.dk
Tilmeld dig EVA's nyhedsbreve