Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 166
Offentligt
2855148_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
23. april 2024
Sagsnr.: 24/03657
Kære udvalg
I orienteres hermed om ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale
hjælpemidlers endelige anbefalinger inden offentliggørelsen af disse.
Formål med ekspertgruppens arbejde
I maj 2023 nedsatte jeg en ekspertgruppe, som havde til formål at ar-
bejde med ChatGPT og andre digitale hjælpemidlers konsekvenser for
prøver i folkeskolen, på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser.
Formålet med gruppens arbejde er at komme med input til ministeriets
arbejde med at udvikle prøverne, der er udfordrede af den hastige tekno-
logiske udvikling og ikke-tilladte digitale hjælpemidler, herunder Chat-
GPT.
I er tidligere blevet orienteret om ekspertgruppens foreløbige anbefalin-
ger, som blev offentliggjort i december 2023. Ekspertgruppen har nu af-
leveret sine endelige anbefalinger til mig. Opgaven for ekspertgruppen
har været at levere anbefalinger til, hvordan prøverne kan tilrettelægges
fremover, herunder eventuelt afledte konsekvenser for undervisningen.
Endelige anbefalinger
Ekspertgruppen har udført sit arbejde indtil marts 2024, hvor gruppen
har afrapporteret sine endelige anbefalinger, som jeg for nyligt har mod-
taget.
Ekspertgruppen har leveret i alt fire anbefalinger:
1) Prøverne skal gå på to ben – og kunne udprøve både med og
uden digitale hjælpemidler.
2) Løbende udvikling af prøveformer.
3) Brug af teknologi og kunstig intelligens som et strategisk indsats-
område.
4) Undervisningen skal danne grundlag for nye prøveformer.
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 166: Orientering om offentliggørelse af ekspertgruppen om ChatGPT’s endelige anbefalinger.
2855148_0002.png
Til anbefaling 1 har ekspertgruppen leveret et bilag med syv generiske
prøveformer, som kan fungere som inspiration i forbindelse med mini-
sterielle ændringer i prøver på tværs af BUVM’s uddannelsesområder.
Samlet anbefaler ekspertgruppen, at de nye prøveformer skaber et prøve-
billede, som er mindre udsat for snyd, men som samtidig kan udprøve
eleven/kursisten i både basale færdigheder og kompetencer i at anvende
digitale hjælpemidler. Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at prøvefor-
mer i et fag kan ændres hurtigere, end tilfældet er i dag, for at kunne rea-
gere mere proaktivt på ændringer fx inden for ny teknologi.
Anbefalingerne bliver offentliggjort den 24. april 2024 i en nyhed på
uvm.dk,
der linker til rapporten.
Ekspertgruppens anbefalinger er udelukkende et udtryk for de ni med-
lemmers holdninger. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sekreta-
riatsbetjent ekspertgruppen.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil fremover indtænke ekspert-
gruppens anbefalinger i de kommende års arbejde med udvikling af prø-
ver. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil samtidig allerede nu i dia-
log med sektoren iværksætte flere forsøg med nye prøveformer, som evt.
kan danne baggrund for ændringer på længere sigt.
På folkeskoleområdet er arbejdet med implementeringen af Folkeskolens
Kvalitetsprogram allerede i gang, så de første forsøg med nye prøvefor-
mer vil blive gennemført på ungdoms- og voksenuddannelserne.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2