BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 165
Offentligt

VIBUS: Flere unge med funktionsnedsættelser gennemfører folkesko-

lens prøver

En større andel af unge med funktionsnedsættelser gennemfører alle obligatoriske prøver i 9.

klasse end tidligere, og størstedelen påbegynder fortsat en ungdomsuddannelse. Der er dog stadig

væsentlige forskelle mellem unge med og uden funktionsnedsættelser.

Unge med forskellige funktionsnedsættelser klarer sig bedre i grundskolen i for-

hold til gennemførsel af folkeskolens prøver end tidligere. Og størstedelen af unge

med en funktionsnedsættelse påbegynder en ungdomsuddannelse.

Der er dog stadig væsentlige forskellige mellem, hvordan unge med og uden funk-

tionsnedsættelser klarer sig i grundskolen og i overgang til ungdomsuddannelse.

Det fremgår af to nye undersøgelser, som er udarbejdet af Styrelsen for Undervis-

ning og Kvalitet i regi af VIBUS - Vidensenhed for børn og unge med særlige be-

hov.

Formålet med notaterne er at give ny viden om børn og unge med forskellige

funktionsnedsættelser, herunder somatiske, sensoriske og psykiske funktionsned-

sættelser, indlæringsvanskeligheder, adfærdsforstyrrelser og autismespektrumsfor-

styrrelser, udviklingshandicap samt ordblindhed. Resultaterne vil indgå i grundla-

get for VIBUS’ anbefalinger til et fremtidigt fagligt grundlag for en styrket indsats

for elever med særlige behov samt være afsæt for drøftelser om fremtidige videns-

behov.

Hovedpointer fra undersøgelsen om faglige resultater, fravær og trivsel i

grundskole



Andelen, af unge med funktionsnedsættelser der gennemfører folke-

skolens obligatoriske prøver, er steget

fra 52 % til 75 %, når fødselsår-

gang 1994 og 2004 sammenlignes. Stigningen er højere for unge med

funktionsnedsættelser sammenlignet med unge uden funktionsnedsættel-

ser.

Karaktergennemsnittet er steget for de fleste af funktionsnedsættel-

sesgrupperne,

op til et karakterpoint, når fødselsårgang 1994 og 2004

sammenlignes. Stigningen i karaktergennemsnit er dog højere eller lige så

højt for unge uden funktionsnedsættelser.

Lav elevtrivsel forekommer blandt en større andel af unge med

funktionsnedsættelser

(7 %) end blandt unge uden funktionsnedsættel-

ser (12 %). Særligt unge med psykiske funktionsnedsættelser har mere end

dobbelt så høj forekomst af lav elevtrivsel i forhold til elever uden funkti-

onsnedsættelser (21%).

22-04-2024

Kontor for Analyse og

Kommunikation/MMN

Sagsnr.: CaseNo



BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Hovedpointer fra undersøgelsen om overgang til, frafald fra og gennemfør-

sel af ungdomsuddannelse



Størstedelen af unge med funktionsnedsættelser påbegynder en

ungdomsuddannelse

efter endt grundskole. Dog er andelen, der er ind-

skrevet på en ungdomsuddannelse efter afslutningen af grundskolen, la-

vere for unge med funktionsnedsættelser (73%) end for unge uden funkti-

onsnedsættelser (87%).

Unge med funktionsnedsættelser har overordnet set en højere fra-

faldsrate fra gymnasiale uddannelser

(13%)

end unge uden funkti-

onsnedsættelser

(7%). Unge med ordblindhed har et lavere frafald fra er-

hvervsuddannelser (27%) end unge uden funktionsnedsættelser (37%).

En større andel af unge med funktionsnedsættelser har ikke gen-

nemført en ungdomsuddannelse som 25-årige

(32%) sammenlignet

med unge uden funktionsnedsættelser (15%).

Forbehold for analysernes resultater

Konklusioner på baggrund af undersøgelsernes resultater bør tage følgende forhold i betragt-

ning:



Fra fødselsårgang 1994 til 2004 er der sket en stigning i andelen af unge, som registreres

med ordblindhed, psykiske funktionsnedsættelser, autismespektrumsforstyrrelser og ad-

færdsforstyrrelser. Dette antages at have medført ændrede sammensætninger inden for

grupperne, hvilket kan være en del af forklaringen på nogle af de markante udviklinger,

der ses, f.eks. for unge med ordblindhed.

Ikke alle med en diagnose indgår i funktionsnedsættelsesgrupperne. Det skyldes, at syv af

funktionsnedsættelsesgrupperne er baseret på diagnoser registreret på sygehuse og der-

med ikke inkluderer ungemed diagnoser givet hos alment praktiserende læger. Gruppen

med ordblindhed er baseret på test og ikke diagnoser.

Diagnoser giver kun ét af flere perspektiver på funktionsnedsættelser. Der kan imidlertid

være store forskelle på, hvilken betydning en registreret funktionsnedsættelse har i hver-

dagen for den enkelte unge samt for den enkeltes mulighed for læring og trivsel



Læs

Unge med funktionsnedsættelsers fravær, trivsel og faglige resultater i grundskolen

Læs

Vejen til ungdomsuddannelse: Unge med funktionsnedsættelser