BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 165
Offentligt

Vejen til ungdomsuddannelse:

Unge med funktionsnedsæt-

telser

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i regi af VIBUS -

Vidensenhed for børn og unge med særlige behov, 2024

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Indhold

Notatets formål og hovedpointer.............................................................................................. 1

Funktionsnedsættelse og handicap som begreber .................................................................. 3

Udviklingen i andelen af unge med funktionsnedsættelser ................................................... 4

Udvikling i overgang til ungdomsuddannelse ......................................................................... 5

Uddannelsestype 27 måneder efter afslutningen af 9. klasse ................................................ 6

Udvikling i overgang til erhvervsuddannelser 27 måneder efter 9. klasse ........................... 7

Udvikling i overgang til gymnasiale uddannelser 27 måneder efter 9. klasse ..................... 8

De hyppigste uddannelsesveje efter 9. klasses afslutning ...................................................... 9

Frafald fra første påbegyndte erhvervsuddannelse ...............................................................11

Frafald fra første påbegyndte gymnasiale uddannelse ..........................................................12

Gennemført eller igangværende ungdomsuddannelse ved 25 år........................................13

Metode.. ......................................................................................................................................14

Referencer ...................................................................................................................................16

Bilag…… ....................................................................................................................................17

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Notatets formål og hovedpointer

Uddannelsessystemet skal tilgodese alle børn og unges læring og trivsel uanset individuelle for-

skelle som fx funktionsnedsættelser. Formålet med dette notat er at give viden om unge med

funktionsnedsættelser og deres uddannelsesmønstre. Notatet giver bl.a. et overblik over over-

gangen til, frafald fra og gennemførsel af ungdomsuddannelse for unge med funktionsnedsættel-

ser.

Analyserne i dette notat tager udgangspunkt i personer født fra 1994 til og med 2004 (se mere i

metodeafsnittet). De otte funktionsnedsættelsesgrupper i dette notat er defineret ved hjælp af

registrerede diagnoser og ordblindhed fra nationale registre.

Hovedpointer i notatet er:



Størstedelen af unge med funktionsnedsættelser påbegyndte en ungdomsuddan-

nelse

efter 9. klasse.

Færre unge med funktionsnedsættelser var i gang med en ungdomsuddannelse

27 måneder efter endt 9. klasse sammenlignet med unge uden funktionsnedsættelser.

Andelen som var i gang med en ungdomsuddannelse var relativt stabil fra 2012 til 2022

for alle funktionsnedsættelsesgrupper.

Unge med funktionsnedsættelser overgår i mindre grad til gymnasiale uddannel-

ser

efter 9. klasse, mens de i højere grad overgår til særligt tilrettelagt uddannelse og for-

beredende uddannelser sammenlignet med unge uden funktionsnedsættelser.

Andelen af unge med funktionsnedsættelser, som ikke er i uddannelse 27 måne-

der efter endt 9. klasse, er større

for samtlige af funktionsnedsættelsesgrupperne sam-

menlignet med unge uden en funktionsnedsættelse.

Unge med funktionsnedsættelser afbryder i højere grad deres påbegyndte gym-

nasiale og erhvervsuddannelse.

Dog frafalder unge med ordblindhed i lavere grad er-

hvervsuddannelser end unge uden funktionsnedsættelser.

Færre unge med funktionsnedsættelser har gennemført en ungdomsuddannelse,

når de er fyldt 25 år, sammenlignet med unge uden funktionsnedsættelser.



BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Forbehold for analysernes resultater

Konklusioner på baggrund af disse resultater bør tage følgende forhold i betragtning:



Fra fødselsårgang 1994 til 2004 er der sket en stigning i andelen af unge, som registreres

med ordblindhed, psykiske funktionsnedsættelser, autismespektrumsforstyrrelser og ad-

færdsforstyrrelser.

Dette må alt andet lige have medført ændrede sammensætnin-

ger inden for grupperne, hvilket kan være en del af forklaringen på nogle af de

markante udviklinger der ses

for f.eks. unge med ordblindhed.

Ikke alle med en diagnose indgår i funktionsnedsættelsesgrupperne,

da syv funk-

tionsnedsættelsesgrupper er baseret på diagnoser registreret på sygehuse og dermed ikke

inkluderer elever med diagnoser givet hos de alment praktiserende læger.

Diagnoser giver kun ét af flere perspektiver på funktionsnedsættelser.

Der kan

imidlertid være store forskelle på, hvilken betydning en registreret funktionsnedsættelse

har i hverdagen for den enkelte unge samt for den enkeltes mulighed for læring og triv-

sel.



Dette notat er udarbejdet af Styrelsen for Undervisnings og Kvalitet i regi af VIBUS - Vidensen-

hed for børn og unge med særlige behov. I notatet

Unge med funktionsnedsættelsers fravær, trivsel og

faglige resultater i grundskolen

kan du læse om unge med funktionsnedsættelsers gennemførsel af 9.

klasses prøver, karaktergennemsnit, fravær og trivsel.

Vi beskriver kort funktionsnedsættelsesbegrebet og giver en oversigt over de otte funktionsned-

sættelsesgrupper, og andelen af unge i hver af disse grupper som baggrund for analyserne af

overgang til, frafald fra og gennemførsel af ungdomsuddannelse

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Funktionsnedsættelse og handicap som begreber

Handicap og funktionsnedsættelse er to tæt relaterede begreber, men de har alligevel betydelige

forskelle. Funktionsnedsættelser defineres i dette notat som en anormalitet eller et psykologisk,

fysiologisk eller anatomisk tab, der nedsætter specifikke funktioner, hvilket er samme definition

som anvendes i VIVES rapport (Damgaard mfl., 2013). Personer med handicap defineres i FN’s

handicapkonvention som personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller senso-

risk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og ef-

fektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre (FN, 2017).

Nationalt findes der ikke data om oplevet handicap. Analyserne i dette notat tager udgangspunkt

i registreret ordblindhed og diagnoser registreret ved kontakt med sygehusvæsnet, der beskriver

længerevarende funktionsnedsættelser. Vi benytter VIVE’s definitioner af otte typer af funkti-

onsnedsættelser, hvoraf syv typer er baseret på diagnoser givet på sygehuse og registreret i

Landspatientregisteret (Lynge mfl., 2011), og en type er baseret på registrering i ordblinderegi-

steret eller som bruger i biblioteket NOTA for mennesker med læsehandicap (Kulturministeriet,

2021). Se oversigt over funktionsnedsættelsesgrupper nedenfor og evt. i VIVEs rapport (Mor-

tensen mfl., 2020) for flere detaljer.

Oversigt over eksempler på inkluderede diagnoser i hver funktionsnedsættelsesgruppe

Funktionsnedsættelsesgrupper

Somatiske funktionsnedsættelser

Sensoriske funktionsnedsættelser

Adfærdsforstyrrelser

Indlærings-, ord-, tal- og talevanske-

ligheder

Udviklingshandicap

Autismespektrumsforstyrrelser

Psykiske funktionsnedsættelser

Ordblindhed

(Registrering af ordblindhed på baggrund

af en ordblindetest eller at være bruger i

biblioteket NOTA)

Eksempler på inkluderede diagnoser

Erhvervet hjerneskade, muskelsvind, sklerose,

epilepsi, cystisk fibrose, mobilitetsforstyrrelser

Svagsyn, synstab, høretab, øresygdomme

Adfærds-, opmærksomheds-, følelsesmæssige

og emotionelle forstyrrelser (fx ADHD)

Stammen, specifikke udviklingsforstyrrelser af

tale og sprog og indlæringsforstyrrelser

Udviklingshæmning af svære eller lettere grad

Infantil autisme, atypisk autisme, aspergers

Psykotiske lidelser (fx skizofreni), affektive sinds-

lidelser (fx bipolar), depression, angsttilstande.

NB i VIVEs rapport (Mortensen mfl., 2020) er gruppen somatiske funktionsnedsættelser navngivet funktionsnedsættel-

ser knyttet til bevægeapparatet.

NB i VIVEs rapport (Mortensen mfl., 2020) er gruppen udviklingshandicap navngivet udviklingsforstyrrelser

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Udviklingen i andelen af unge med funktionsnedsættelser

Der er sket en stigning i andelen af unge med registreret ordblindhed og diagnoser givet i 0 til

15-årsalderen fra årgang 1994 til 2004 (Figur 1). Andelen af en årgang med mindst én funktions-

nedsættelse er steget gradvist fra 11,2% for årgang 1994 til 24,1% for årgang 2004. Dette skyldes

særligt en stigning i andelen af unge med ordblindhed, psykiske funktionsnedsættelser, autisme-

spektrumsforstyrrelser og adfærdsforstyrrelser. Andelen af unge med ordblindhed steg særligt

omkring indførslen af ordblinderegisteret i 2015 (STIL, 2020). Til gengæld er andelene af unge

med indlæringsvanskeligheder, udviklingshandicap samt somatiske og sensoriske funktionsned-

sættelser relativt stabile i samme tidsperiode.

Stigningen i nogle funktionsnedsættelser ændrer disse gruppers karakteristika

Stigningerne i andelen af unge med henholdsvis ordblindhed, psykiske funktionsnedsættelser,

autismespektrumsforstyrrelser og adfærdsforstyrrelser, må alt andet lige have ført til ændringer i

disse gruppers karakteristika og udfordringsbilleder.

Figur 1 Udvikling i andelen af 15-årige med en funktionsnedsættelse

Andel 15-årige med funktionsnedsættelser (%)

Ordblind

Psykisk

Adfærd

Somatisk

Autisme

Indlæring

Sensorisk

Udvikling

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

1994

Fødselsårgang

Anm.: Populationen er baseret på personer født fra 1994-2004 som er registreret i Befolkningsregisteret som 15-årige

(n=745.825). Antal i populationen med en given funktionsnedsættelse er for somatisk n=28.832, sensorisk n=9698, adfærds-

forstyrrelser n=27.412, indlæringsvanskeligheder n=9032, udviklingshandicap n=8196, autismespektrumsforstyrrelser

n=18.188, psykisk funktionsnedsættelse n=28.042, ordblindhed n=39.178 NB: en person kan indgå i mere end en funktions-

nedsættelsesgruppe. Kilde: BUVM på baggrund af data fra Danmarks Statistik og BUVM.

De hyppigste funktionsnedsættelser går fra at være somatiske til ordblindhed

Blandt unge født i 1994 var somatiske funktionsnedsættelser den hyppigste funktionsnedsættelse

givet i alderen 0-15 år efterfulgt af psykiske funktionsnedsættelser og adfærdsforstyrrelser. Ser vi

på årgang 2004 er andelen af unge med somatiske funktionsnedsættelser blevet overgået af an-

delen af unge med ordblindhed, psykiske funktionsnedsættelser og adfærdsforstyrrelser sam-

menlignet med årgang 1994.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Udvikling i overgang til ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelser inkluderer erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og særligt tilret-

telagt uddannelse (stu). Størstedelen af unge med og uden funktionsnedsættelser er indskrevet

på en ungdomsuddannelse 27 måneder efter endt 9. klasse. Andelen, som var overgået til ung-

domsuddannelse, er imidlertid mindre blandt unge med funktionsnedsættelser end blandt unge

uden.

Forskelle i påbegyndelse af ungdomsuddannelse for unge med funktionsnedsættelser

Andelen af unge med funktionsnedsættelser, som var indskrevet på en ungdomsuddannelse i år

2022 (27 måneder efter endt 9. klasse) spænder fra 59% for unge med adfærdsforstyrrelser til

79% for unge med somatiske funktionsnedsættelser.

Figur 2: Udvikling i andel som er indskrevet på en ungdomsuddannelse 27 mdr. efter

endt 9. klasse

100

Andel indskrevet på en ungdomsuddannelse %

2012

Indlæring

Autisme

Psykisk

Udvikling

Adfærd

Somatisk

Sensorisk

Ordblind

Mindst en

Ingen

2013

2014

2015

2016

År 27 mdr. efter 9. kl.

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Anm: Populationen er baseret på unge i Danmark født fra 1994-2004, som har afsluttet 9. kl. før 2021 (n=732.613). NB: en

person kan godt indgå i mere end en funktionsnedsættelsesgruppe. Kilde: BUVM på baggrund af data fra Danmarks Statistik

og BUVM.

Andelen som overgår til ungdomsuddannelse var relativt stabil over tid

For de fleste funktionsnedsættelsesgrupper er andelen som var indskrevet på en ungdomsud-

dannelse relativt stabil over tid fra 2012 til 2022. Dog var der et fald i grupperne med autisme-

spektrumsforstyrrelser (6 procentpoint), sensoriske funktionsnedsættelser (5 procentpoint) og

psykiske funktionsnedsættelser (4 procentpoint). Gruppen af unge med udviklingshandicap op-

levede en stigning i andel indskrevet på en ungdomsuddannelse 27 måneder efter endt 9. klasse

på 5 procentpoint og gruppen med ordblindhed havde en stigning på 2 procentpoint.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Uddannelsestype 27 måneder efter afslutningen af 9. klasse

Størstedelen af de unge i hver gruppe er indskrevet på en uddannelse 27 måneder efter endt 9.

klasse. Flere unge med funktionsnedsættelser var ikke i uddannelse 27 måneder efter endt 9.

klasse (mindst 15% for hver funktionsnedsættelsesgruppe) sammenlignet med unge uden funkti-

onsnedsættelser (10%). Hele 29% af unge med en psykisk funktionsnedsættelse, og 30% af unge

med adfærdsforstyrrelser, var ikke i gang med en uddannelse 27 måneder efter endt 9. klasse.

Gymnasiale uddannelser

Andelen af unge, som var i gang med en gymnasial uddannelse 27 måneder efter 9. klasse, er

mindre blandt unge med funktionsnedsættelser sammenlignet med unge uden funktionsnedsæt-

telser. For grupperne med somatiske og sensoriske funktionsnedsættelser er gymnasiet den ung-

domsuddannelse, hvor flest er indskrevet 27 måneder efter 9. klasse (hhv. 51% og 49%). Dette

er til sammenligning tilfældet for 73% af unge uden en funktionsnedsættelse.

Figur 3 Igangværende uddannelsestype 27 måneder efter 9. klasses afslutning inden for

de enkelte funktionsnedsættelsesgrupper

Erhvervsuddannelse

Forberedende uddannelser

Ingen

Mindst en

100

Gymnasiale uddannelser

10. klasse

Stu

Ikke i uddannelse

Funktionsnedsættelser

Udvikling

Somatisk

Sensorisk

Psykisk

Ordblind

Indlæring

Autisme

Adfærd

Andel (%)

Anm.: Populationen er baseret på 15-årige i Danmark født fra 1994-2004, som afslutter 9. klasse før 2021 (n=732.613). Vide-

regående uddannelse er ikke med i udregningsgrundlaget pba. diskretionshensyn. NB: En person kan indgå i mere end én

funktionsnedsættelsesgruppe. Kilde: BUVM på baggrund af data fra Danmarks Statistik og BUVM.

Erhvervsuddannelse

Det fremgår, at 41% af unge med ordblindhed var i gang med en erhvervsuddannelse 27 måne-

der efter endt 9. klasse. For unge med adfærdsforstyrrelser og indlæringsvanskeligheder var det

tilfældet for hhv. 23% og 24%. Til sammenligning var 15% af unge uden funktionsnedsættelser i

gang med en erhvervsuddannelse 27 mdr. efter endt 9. klasse.

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Halvdelen af unge med udviklingshandicap var indskrevet på stu 27 måneder efter endt 9.

klasse. Det er således den gruppe, hvor stu er mest udbredt. 27% af unge med autismespek-

trumsforstyrrelser og 18% af unge med indlæringsvanskeligheder var indskrevet på en stu 27

måneder efter endt 9.klasse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Udvikling i overgang til erhvervsuddannelser 27 måneder efter

9. klasse

Samlet set er der sket et fald i andelen af unge, som er indskrevet på en erhvervsuddannelse 27

måneder efter endt 9. klasse gennem den undersøgte periode både for unge med og uden funkti-

onsnedsættelser (figur 3). For elever uden funktionsnedsættelser er faldet på 6 procentpoint,

mens det for unge med en psykisk lidelse er på 9 procentpoint. For unge med en adfærdsforstyr-

relse eller indlæringsforstyrrelse er faldet på hhv. 6 og 3 procentpoint.

Særligt unge med ordblindhed, adfærds- eller indlæringsforstyrrelser valgte erhvervsud-

dannelser

Mindst 20%

af unge med ordblindhed, adfærdsforstyrrelser eller indlæringsforstyrrelser er ind-

skrevet på erhvervsuddannelser 27. måneder efter endt 9. klasse, hvilket er en højere andel end

blandt unge med andre funktionsnedsættelser og unge uden funktionsnedsættelser.

Figur 4: Udvikling i andel som er indskrevet på en erhvervsuddannelse 27 mdr. efter

endt 9. klasse

Andel indskrevet på en erhvervsuddannelse %

Ordblind

Mindst en

Adfærd

Indlæring

Sensorisk

Somatisk

Psykisk

Ingen

Autisme

Udvikling

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2012

År 27 mdr. efter 9. kl.

Anm: Populationen er baseret på unge i Danmark født fra 1994-2004, som har afsluttet 9. kl. før 2021 (n=732.613). NB: en

person kan godt indgå i mere end en funktionsnedsættelsesgruppe. Kilde: BUVM på baggrund af data fra Danmarks Statistik

og BUVM.

Andelen af unge med ordblindhed som tog en erhvervsuddannelse er faldet

Andelen af unge med ordblindhed, som var indskrevet på en erhvervsuddannelse 27 måneder

efter afsluttet 9. klasse, er faldet betragteligt mellem 2012 og 2022 fra 57% til 35%, hvilket vil

sige et fald på 22 procentpoint. I absolutte tal steg antallet af unge med ordblindhed, der var

indskrevet på en erhvervsuddannelse 27 måneder efter 9. klasse, fra 267 personer i 2012 til 2771

personer i 2022. At der på samme tid er et fald i andelen og en stigning i antallet af unge med

ordblindhed indskrevet på erhvervsuddannelser kan lade sig gøre, fordi gruppen med ordblind-

hed er vokset betragteligt i undersøgelsesperioden jf. Figur 1. Stigningen i andelen af unge med

ordblindhed, må alt andet lige medvirke til at gruppens karakteristika og udfordringsbillede æn-

dres (se forbehold for analyserne i opsummeringsafsnittet).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Udvikling i overgang til gymnasiale uddannelser 27 måneder

efter 9. klasse

Andelen af unge der valgte at tage en gymnasial uddannelse er steget fra 2012 til 2022. Andelen

af unge, der var indskrevet på en gymnasial uddannelse 27 måneder efter endt 9. klasse er steget

i samtlige funktionsnedsættelsesgrupper bortset fra gruppen med sensoriske funktionsnedsættel-

ser.

Forskelle i valg af gymnasiale uddannelser mellem funktionsnedsættelsesgrupperne

Omkring halvdelen af unge med somatiske eller sensoriske funktionsnedsættelser var indskrevet

på en gymnasial uddannelse 27 måneder efter endt 9. klasse. Til sammenligning var dette tilfæl-

det for omkring 5% af unge med udviklingshandicap.

Figur 5: Udvikling i andel som er indskrevet på en gymnasial uddannelse 27 mdr. efter

endt 9. klasse

Andel indskrevet på en gymnasial uddannelse %

Ingen

2012

Udvikling

2013

2014

2015

2016

Somatisk

Sensorisk

Psykisk

Mindst en

Ordblind

Autisme

Indlæring

Adfærd

År 27 mdr. efter 9. kl.

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Anm: Populationen er baseret på unge i Danmark født fra 1994-2004, som har afsluttet 9. kl. før 2021 (n=732.613). NB: en

person kan godt indgå i mere end en funktionsnedsættelsesgruppe. Kilde: BUVM på baggrund af data fra Danmarks Statistik

og BUVM.

Andelen af unge med ordblindhed der vælger en gymnasial uddannelse er steget

Den største udvikling i overgang til gymnasiale uddannelser for den undersøgte periode er sket

for unge med ordblindhed. Andelen af unge med ordblindhed, der var indskrevet på en gymna-

sial uddannelse 27 måneder efter endt 9. klasse, er således steget fra 14% til 37% mellem 2012

og 2022. Dette er en stigning på 23 procentpoint. Stigningen i andelen af unge med ordblind-

hed, må alt andet lige medvirke til at gruppens karakteristika og udfordringsbillede ændres (se

forbehold for analyserne i opsummeringsafsnittet).

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

De hyppigste uddannelsesveje efter 9. klasses afslutning

I tabel 1 på næste side fremgår de ti hyppigste uddannelsesveje, som de unge tog efter 9. klasse.

Tabellen viser, hvilke uddannelser de unge er indskrevet på hhv. 3, 15 og 27 måneder efter endt

9. klasse. Uddannelsesvejene ses til venstre i tabellen. Kolonnerne viser andelen af unge i den

givne gruppe, som tager en specifik uddannelsesvej, hvilket giver mulighed for at sammenligne,

hvor udbredte uddannelsesvejene er mellem de forskellige grupper.

De gymnasiale uddannelsesvej

Den mest udbredte gymnasiale uddannelsesvej var at være indskrevet på en gymnasial uddan-

nelse 3, 15 og 27 måneder efter endt 9. klasse. I alt 38% af de unge uden en funktionsnedsæt-

telse tog denne uddannelsesvej. For samtlige af funktionsnedsættelsesgrupperne er andelen, der

tog denne uddannelsesvej imidlertid markant mindre. Andelen, der tog den gymnasiale uddan-

nelsesvej, varierer betydeligt mellem funktionsnedsættelsesgrupperne fra 1% blandt dem med

udviklingshandicap til 24% blandt dem med sensoriske funktionsnedsættelser. Den næst mest

udbredte gymnasiale uddannelsesvej var den, hvor de unge 3 måneder efter endt 9. klasse var

indskrevet i en 10. klasse og 15 og 27 måneder efter endt 9. klasse på en gymnasial uddannelse.

Blandt unge uden funktionsnedsættelser tog 30% denne uddannelsesvej og for samtlige funkti-

onsnedsættelsesgrupper var denne andel lavere og spændte fra 2% blandt dem med udviklings-

handicap til 2% blandt dem med sensoriske funktionsnedsættelser

De erhvervsfaglige uddannelsesveje

De erhvervsfaglige uddannelsesveje er mere hyppige blandt unge med adfærdsforstyrrelser, ind-

læringsforstyrrelser og ordblindhed, hvor en større andel var indskrevet på en erhvervsuddan-

nelse, henholdsvis 3, 15 og 27 måneder efter 9. klasses afslutning (se den tredje og fjerde øverste

uddannelsesvej i tabel 1).

Stu uddannelsesvejen

En markant højere andel i samtlige funktionsnedsættelsesgrupper tog uddannelsesvejen, hvor de

er i gang med 9. eller 10. klasse 3 måneder efter 9 klasses afslutning, hvorefter de var indskrevet

på en stu, henholdsvis 15 og 27 måneder efter 9. klasses afslutning. Dette er f.eks. tilfældet for

31% blandt unge med en udviklingsforstyrrelse mod under 1% blandt unge uden en funktions-

nedsættelse. Endelig er der også en større andel i samtlige funktionsnedsættelsesgrupper, som

hverken var i gang med en uddannelse 3, 15 og 27 måneder efter 9. klasses afslutning sammen-

lignet med unge uden funktionsnedsættelser.

Alternative uddannelsesveje

Andelen af unge, som ikke har taget én af de ti hyppigste uddannelsesveje, er højere i samtlige

funktionsnedsættelsesgrupper end for unge uden funktionsnedsættelser, og dermed har unge

med funktionsnedsættelser i højere grad en anderledes vej gennem uddannelsessystemet.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Tabel 1 De ti hyppigste uddannelsesveje for henholdsvis unge uden og med funktionsnedsættelser

Uddannelsesvej hhv. 3, 15 og

27 månder efter 9. klasses

afslutning

3 mdr.

15 mdr.

27 mdr.

Ingen

funktions-

nedsættel-

ser

37,5

30,3

6,9

4,0

2,6

1,7

1,6

1,0

0,2

13,3

100

Mindst en

Somatiske Sensoriske

funktions- funktions- funktions-

nedsæt-

nedsættel- nedsættel-

telse

ser

14,4

20,0

11,8

5,4

1,3

5,1

1,1

3,3

4,7

29,9

100

23,9

22,7

7,6

3,8

1,8

2,2

3,8

1,0

2,3

7,0

24,0

100

21,9

22,8

8,1

3,8

1,7

2,2

4,2

1,0

2,0

8,1

24,3

100

Adfærds-

forstyrrel-

ser

6,5

12,2

9,8

4,3

0,6

3,5

7,5

1,1

5,6

6,3

42,5

100

Indlærings- Udviklings-

ord-, tal- og

handicap

talevanske-

ligheder

8,9

12,5

10,5

4,6

0,8

3,2

6,4

0,8

3,5

10,1

38,9

100

1,4

1,8

3,4

1,2

0,2

1,3

9,5

0,2

5,2

30,6

45,2

100

Autisme-

spektrum-

forstyrrel-

ser

9,3

13,6

1,7

0,8

1,6

7,9

1,0

5,4

14,4

39,3

100

Psykiske

lidelser

Ordblind-

hed

15,1

19,8

6,4

2,7

1,5

2,6

7,4

1,8

5,9

2,6

34,1

100

7,0

20,8

22,4

10,1

0,9

4,5

3,7

0,7

2,0

1,3

26,7

100

GYM

EUD

GRUND GYM

GRUND

EUD

÷ UDD

GRUND

÷UDD

EUD

GYM

EUD

÷UDD

GYM

÷UDD

EUD

GYM

÷UDD

GRUND

Andre forløb

I alt

STU

NB: Populationen er baseret på unge i Danmark født fra 1994-2004, som har afsluttet 9. klasse før 2021 (n=732.613). EUD=Erhvervsuddannelse, GRUND= 9. eller 10. klasse,

GYM=Gymnasiale uddannelse, stu=Særlige tilrettelagt uddannelse, ÷UDD=Ikke i gang med en uddannelse. Unge med mere end en funktionsnedsættelse optræder i hver af

de funktionsnedsættelsesgrupper, hvor de har en given funktionsnedsættelse. Kilde: BUVM på baggrund af data fra Danmarks Statistik og BUVM

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Frafald fra første påbegyndte erhvervsuddannelse

Frafaldet 24 måneder efter første påbegyndte erhvervsuddannelse spænder blandt funktionsned-

sættelsesgrupperne fra 27% blandt unge med ordblindhed til 49% blandt unge med psykiske

funktionsnedsættelser

Unge med ordblindhed havde den laveste frafaldsprocent

Unge med ordblindhed har den laveste frafaldsprocent fra erhvervsuddannelser blandt grupper

med og uden funktionsnedsættelser. Efter seks måneder ligger frafaldsprocenten blandt elever

med ordblindhed på 7%, hvilket stiger til 16% efter 12 måneder og 27% efter 24 måneder. Fra-

faldsprocenten blandt elever med ordblindhed efter 24 måneder er 10 procentpoint lavere end

for elever uden funktionsnedsættelser (37%).

Figur 6: Akkumuleret frafald fra erhvervsuddannelser over tid

Ordblind

Psykisk

Udvikling

Adfærd

Autisme

Sensorisk

Somatisk

Indlæring

Mindst en

Ingen

Andel indskrevet på en erhvervsuddannelse %

Måneder efter påbegyndt erhvervsuddannelse

Anm,: Populationen er baseret på unge i Danmark født fra 1994-2004, men populationen er begrænset til unge, hvis første

påbegyndte ungdomsuddannelse var en erhvervsfaglig uddannelse og året for påbegyndelse var tidligere end 2021, for at sikre

24 måneders opfølgningstid (n=162.280), NB: en person kan godt indgå i mere end en funktionsnedsættelsesgruppe, Kilde:

BUVM på baggrund af data fra Danmarks Statistik og BUVM.

Funktionsnedsættelsesgrupper med de højeste frafaldsprocenter

Den højeste frafaldsprocent findes blandt unge med en psykisk lidelse. Efter 24 måneder er

49% af disse unge faldet fra deres først påbegyndte erhvervsuddannelse. Unge med udviklings-

handicap, adfærdsforstyrrelser og autismespektrumsforstyrrelser har også høje frafaldsprocenter

med hhv. 48%, 45% og 43%, som er faldet fra 24 måneder efter påbegyndelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Frafald fra første påbegyndte gymnasiale uddannelse

Unge med funktionsnedsættelser havde højere frafaldsprocenter fra gymnasiale uddannelser end

unge uden funktionsnedsættelser.

Unge med adfærdsforstyrrelser og udviklingshandicap havde det højeste frafald

De højeste frafaldsprocenter skal findes blandt unge med adfærdsforstyrrelser og udviklingshan-

dicap. Efter et halvt år var 7% af unge med adfærdsforstyrrelser faldet fra, mens dette gælder for

5% af unge med udviklingshandicap. Efter 12 måneder var dette vokset til hhv. 13% og 14%,

mens frafaldsprocenten for begge grupper endte på 20% 24 måneder efter opstart på en gymna-

sial uddannelse. Til sammenligning var 4% af unge uden funktionsnedsættelser faldet fra 12 må-

neder efter påbegyndelse af deres første gymnasiale uddannelse, hvilket steg til 7% efter 24 må-

neder.

Figur 7: Akkumuleret frafald fra gymnasiale uddannelser over tid

Adfærd

Udvikling

Psykisk

Autisme

Andel indskrevet på en gymnasial uddannelse %

Indlæring

Mindst en

Ordblind

Sensorisk

Somatisk

Ingen

Måneder efter påbegyndt gymnasiel uddannelse

Anm: Populationen er baseret på unge i Danmark født fra 1994-2004, men er begrænset til unge, hvis første påbegyndte ung-

domsuddannelse var gymnasial, og året for påbegyndelse var tidligere end 2021, for at sikre 24 måneders opfølgningstid

(n=492.563). NB: en person kan godt indgå i mere end en funktionsnedsættelsesgruppe. Kilde: BUVM på baggrund af data

fra Danmarks Statistik og BUVM.

Frafald i andre funktionsnedsættelsesgrupper

I alt 9% af unge med sensoriske funktionsnedsættelser, 10% af unge med somatiske funktions-

nedsættelser, 10% af unge med ordblindhed og 7% af unge uden funktionsnedsættelser var fal-

det fra 24 måneder efter påbegyndelse af en gymnasial uddannelse. Blandt unge med autisme-

spektrumsforstyrrelser var 17% faldet fra efter 24 måneder, mens dette gælder 18% af unge med

en psykisk funktionsnedsættelse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Gennemført eller igangværende ungdomsuddannelse ved 25 år

Som 25 årige havde 82% af unge født mellem 1994-1997 gennemført en ungdomsuddannelse,

1.0% er i gang med, men har ikke fuldført en ungdomsuddannelse, mens 17% hverken har fuld-

ført eller er i gang med en ungdomsuddannelse.

Gennemførsel af ungdomsuddannelse

Andelen af 25-årige, som har gennemført en ungdomsuddannelse, er højest blandt personer

uden funktionsnedsættelser (84%), efterfulgt af personer med sensoriske funktionsnedsættelser

(75%), somatiske funktionsnedsættelser (74%) og ordblindhed (73%)

(figur 5). Blandt funkti-

onsnedsættelsesgrupper med de laveste andele, som har gennemført en ungdomsuddannelse,

findes grupperne med adfærdsforstyrrelser (53%), efterfulgt af personer med psykiske funkti-

onsnedsættelser (57%), personer med udviklingshandicap (62%), indlæringsforstyrrelser (65%)

og autismespektrumsforstyrrelser (66%).

Figur 8 Første ungdomsuddannelse gennemført eller i gang ved 25 år

Erhvervsuddannelse gennemført

STU gennemført

Ingen ungdomsuddannelse i gang/gennemført

Ingen

Mindst en

100

Gymnasial uddannelse gennemført

Ungdomsuddannelse i gang

Funktionsnedsættelser

Udvikling

Somatisk

Sensorisk

Psykisk

Ordblind

Indlæring

Autisme

Adfærd

Andel indskrevet på en given uddannelse 27 mdr. efter endt 9. klasse (%)

Anm,: Populationen er baseret på unge i Danmark født fra 1994-1997 (n=207,090). I tilfælde hvor en person har gennemført

mere end en ungdomsuddannelse, vises typen af den første gennemførte ungdomsuddannelse. NB: en person kan godt indgå

i mere end en funktionsnedsættelsesgruppe. Kilde: BUVM på baggrund af data fra Danmarks Sta-tistik og BUVM.

Forskelle i typen af ungdomsuddannelse blandt funktionsnedsættelsesgrupperne

Fordelingen af hvilken type ungdomsuddannelse 25-årige har gennemført, varierer betydeligt

mellem funktionsnedsættelsesgrupperne. Blandt personer med somatiske, sensoriske og psykiske

funktionsnedsættelser har flest gennemført en gymnasial uddannelse, hvilket også gælder i grup-

pen uden funktionsnedsættelser. Erhvervsuddannelser er den type ungdomsuddannelse, som

flest personer med ordblindhed eller adfærdsforstyrrelser har gennemført ved 25 år. For perso-

ner med udviklingshandicap er den hyppigst fuldførte ungdomsuddannelse stu, og dette gælder

også for personer med autismespektrumsforstyrrelser.

Andel som har gennemført en ungdomsuddannelse beregnes ved at summere andelen som har gennemført hhv. en erhvervsuddannelse, en

gymnasial uddannelse og stu.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Metode

I dette notat har vi undersøgt overgang til, frafald fra og gennemførsel af ungdomsuddan-

nelser for unge med funktionsnedsættelser. I dette afsnit forefindes en beskrivelse af dan-

nelsen af undersøgelsespopulationen og de afgrænsninger, som er foretaget, i forbindelse

med specifikke analyser. Derudover beskrives definitioner af funktionsnedsættelser og

overgang til ungdomsuddannelse, samt en validitetsvurdering.

Grundpopulation

I undersøgelsen tages udgangspunkt i personer født mellem 1994 og 2004, som var regi-

streret i befolkningsregisteret i det år, de fyldte 15 år. Vi valgte dette nedslagspunkt, da stør-

stedelen af de unge fylder 15 år i kalenderåret, hvor de påbegynder 9. klasse, og fokus for

denne undersøgelse netop er overgang fra 9. klasse. For at følge udviklingen over tid har vi

inkluderet personer født fra 1994 frem til 2004, hvilket er den seneste årgang, hvor vi kan

udtrække diagnoser fra 0-15 år via Landspatientregisteret (Lynge mfl., 2011), hvor det se-

nest tilgængelige data er fra 2020.

Derudover har vi opstillet det kriterie, at personerne skal være registreret i befolkningsregi-

steret minimum fem år i alderen 6-15 år (n=745.830). Dette er gjort for at personerne i po-

pulationen dels har haft mulighed for at få registreret funktionsnedsættelser, og dels har

haft mulighed for at være i et skoletilbud i Danmark i minimum fem år. De inkluderede

personer er fulgt i elevgrundregisteret frem til skoleåret 2021/2022.

Subpopulation til undersøgelse af overgang til ungdomsuddannelse efter 9. klasses afslutning

For at have mulighed for at følge personer op til 27 måneder efter 9. klasses afslutning har

vi begrænset ovenstående population til unge, som har eller burde have afsluttet deres 9.

klasse i 2020 eller før og findes i Befolkningsregisteret hhv. 15 og 27 måneder efter 9. klas-

ses afslutning (n=732.613). I denne population undersøger vi overgang fra 9. klasse til hhv.

10. klasse eller lignende, forberedende uddannelse eller ungdomsuddannelse (stu, gymnasial

eller erhvervsuddannelse).

Subpopulation til undersøgelse af frafald fra ungdomsuddannelse

Frafald fra gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelse undersøges i en population af

personer, som er begyndt på disse uddannelser i 2020 eller tidligere, således at vi kan følge

frafaldstendenserne op til 24 måneder efter påbegyndelse.

Subpopulation til undersøgelse af gennemførsel af ungdomsuddannelse

Yderligere har vi dannet en subpopulation, hvor vi kan følge personerne op til alder 25 år,

for at kunne undersøge gennemførsel af en ungdomsuddannelse ved 25 år. Subpopulatio-

nen er dannet ved at begrænse populationen til de fire tidligste år (1994-1997). For at blive

inkluderet i denne subpopulation skal en person være a) født i 1994-1997, b) registreret i

Befolkningsregisteret ved 25 år (dvs. at når disse personer findes i befolkningsregisteret er

de ikke emigreret eller døde pr. 1. oktober i kalenderåret, hvor de fylder 25 år). I alt indgår

207.090 personer i denne population.

Definition af funktionsnedsættelser

Funktionsnedsættelser er identificeret ud fra diagnoser i landspatientregisteret (Lynge mfl.,

2011) og registrering af ordblindhed enten i ordblindetesten (STIL, 2022) eller som bruger i

NOTA (Nota producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med

læsehandicap (Kulturministeriet, 2021)). Typerne af funktionsnedsættelser er defineret vha.

VIVE’s definitioner af otte grupper af funktionsnedsættelser (se specifikke diagnoser, der

indgår i definitionen af de enkelte grupper i VIVE’s rapport

Uddannelsesresultater og -mønstre

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

for børn og unge med funktions-nedsættelser

(Mortensen mfl., 2020)). Unge med en given funkti-

onsnedsættelse er defineret ved at have fået en af de relevante diagnoser eller ved at være

blevet testet ordblinde i alderen fra 0-15 år (fra fødsel til 16 års fødselsdag).

Definition af overgang til ungdomsuddannelse

Unges uddannelsesstatus hhv. 3, 15 og 27 måneder efter 9. klasses afslutning blev bestemt

ud fra data om, hvornår en person havde eller aldersmæssigt burde have afsluttet 9. klasse

og deres uddannelsesstatus. For personer som ikke er registreret i elevregisteret med et 9.

klasses klassetrin undersøges uddannelsesstatur hhv. 3, 15 og 27 måneder efter juni i kalen-

deråret, hvor de fylder 16 år. Kalenderåret, hvor man fylder 16, er det år, hvor størstedelen

af elever gennemfører 9. klasse, og derfor er denne løsning blevet valgt. Overgang efter 3

måneder er defineret som igangværende uddannelse den 30. september i samme år, som

personen gennemførte eller burde have gennemført 9. klasse. Tilsvarende er overgang efter

henholdsvis 15 og 27 måneder defineret som igangværende uddannelse den 30. september

1 år og 2 år efter personen gennemførte 9. klasse. Uddannelsesstatus inkluderer ikke hf-en-

kelt fag.

Definition af frafald fra ungdomsuddannelse

Frafald fra ungdomsuddannelse er defineret som afbrud af første påbegyndte ungdomsud-

dannelse (gymnasial eller erhvervsuddannelse). Dog registreres personer, som falder fra de-

res ungdomsuddannelse, men påbegynder en ny ungdomsuddannelse senest 12 måneder

efter afbruddet, ikke som værende frafaldet, hvis begge ungdomsuddannelser er inden for

samme hovedområde (dvs. enten inden for gymnasiale uddannelser eller inden for er-

hvervsuddannelser). Det betyder f.eks., at hvis en person først går på SOSU, men så skifter

til en smedeuddannelse inden for 12 måneder efter afbruddet af SOSU, er vedkommende

ikke registreret som havende frafaldet sin uddannelse. Hvis en person omvendt skifter fra

HHX til smedeuddannelsen inden for 12 måneder vil personen være registreret som ha-

vende frafaldet sin HHX uddannelse, fordi uddannelserne tilhører to forskellige typer af

ungdomsuddannelser.

Derudover undersøger vi timing af frafald ved at opgøre, hvor mange som er frafaldet de-

res første påbegyndte ungdomsuddannelse henholdsvis 3, 6, 9, 12, 15, 18, 21 og 24 måne-

der efter påbegyndelsesdatoen.

Gennemførsel af ungdomsuddannelse ved 25 år

Gennemførsel af en ungdomsuddannelse er defineret ved, at personen har fuldført hen-

holdsvis stu, gymnasial og/eller erhvervsuddannelse 1. oktober i kalenderåret, hvor perso-

nen fylder 25 år. Derudover opgør vi også, hvor mange som er i gang med en ungdomsud-

dannelse 1. oktober i kalenderåret, hvor de fylder 25 år.

Validitet af funktionsnedsættelser

Diagnoser fra landspatientregisteret er generelt af høj kvalitet (Lynge mfl., 2011). Registeret

inkluderer imidlertid ikke alle kontakter med sundhedsvæsnet, idet kontakter med den al-

men praktiserende læge ikke registreres i Landspatientregisteret. Det betyder at lidelser, der

udelukkende håndteres hos den almene praktiserende læge, som fx lette til moderate de-

pressioner og i nogle tilfælde ADHD, ikke fremgår af Landspatientregisteret.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Referencer

Damgaard, Malene, Tinne Steffensen & Steen Bengtsson (2013).

Hverdagsliv og levevilkår for

mennesker med funktionsnedsættelse: En analyse af sammenhæng mellem hverdagsliv, samliv, ud-

sathed og type og grad af funktionsnedsættelse,

København: SFI - Det nationale forsk-

ningscenter for velfærd.

FN (2017).

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap [Udgivet

på dansk af Det Cen-

trale Handicapråd],

København.

Kulturministeriet (2021). 'Nota er en statslig institution | Nota', https://nota.dk/om-

nota/Nota%20er%20en%20statslig%20institution (Hentet 14. november 2022).

Lynge, Elsebeth, Jakob Lynge Sandegaard & Matejka Rebolj (2011). The Danish National

Patient Register,

Scandinavian Journal of Public Health,

39. årgang, s. 30–33.

Mortensen, Niels Peter, Asger Graa Andreasen & Thyge Tegtmejer (2020).

Uddannelsesresul-

tater og -mønstre for børn og unge med funktionsnedsættelser,

VIVE.

STIL (2020). 'Registerdokumentation - Testdata fra Ordblindetesten', https://uddannelses-

statistik.dk/Documents/Tv%C3%A6rg%C3%A5ende/Registerdokumenta-

tion/Testdata%20fra%20Ordblindetesten%20-%20Registerdokumentation.pdf

(Hentet 6. marts 2023).

STIL (2022). 'Registerdokumentation af ordblindetestdata, (internt dokument)', .

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Bilag

Dette bilag viser karakteristika for undersøgelsespopulationen og overgang ved 3 og 15 må-

neder.

Baggrundskarakteristika

Tabel 1 viser fordelingen af køn, forældres højeste uddannelsesniveau og oprindelsesland

inden for undersøgelsens fulde population samt for unge med og uden funktionsnedsættel-

ser og for hver af funktionsnedsættelsesgrupperne.

Køn

Af tabel 1 ses det at drenge er overrepræsenteret i alle funktionsnedsættelsesgrupper med

undtagelse af psykiske funktionsnedsættelser sammenlignet med unge uden funktionsned-

sættelser.

Forældres højeste uddannelsesniveau

Af tabel 1 ses det, at andelen af unge, hvis forældres højeste uddannelsesniveau er grund-

skole, er højere i alle funktionsnedsættelsesgrupper, sammenlignet med unge uden funkti-

onsnedsættelser. Unge med autismespektrumsforstyrrelser har en højere andel af forældre,

hvis højeste uddannelsesniveau er lang videregående uddannelse end blandt alle i populatio-

nen, hvorimod andelen er lavere i alle andre funktionsnedsættelsesgrupper end blandt alle i

populationen.

Oprindelsesland

Det fremgår af tabel 1, at flest unge i undersøgelsens population har Danmark som oprin-

delsesland (89,9%). Unge med Danmark som oprindelsesland udgør en højere andel i alle

funktionsnedsættelsesgrupperne med undtagelse af unge med sensoriske funktionsnedsæt-

telser og udviklingsforstyrrelser end blandt unge uden funktionsnedsættelser.

Alder i året hvor 9. klasse blev afsluttet

(opgjort ultimo december)

Færre unge med funktionsnedsættelser var 15 år eller yngre ved slutningen af året, hvor de

afsluttede 9. klasse end unge uden funktionsnedsættelser. Flere unge med funktionsnedsæt-

telser var 17 år eller ældre ved slutningen af året, hvor de afsluttede 9. klasse end unge uden

funktionsnedsættelser. Andelen, der var 17 år eller ældre i slutningen af året, hvor de havde

afsluttet 9. klasse, spændte fra 28,5% blandt unge med somatiske funktionsnedsættelser til

53,9% blandt unge med udviklingshandicap og til sammenligning var andelen 18,9% blandt

unge uden en funktionsnedsættelse.

Der er i alt 12.775 (1,7 %) personer i populationen, som ikke er registreret med 9. klassetrin i Elevgrundregisteret og disse er udeladt fra

beregningsgrundlaget

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Tabel 1 Køn, forældres uddannelsesniveau og oprindelsesland inden for grupper af unge henholdsvis uden og med specifikke funktionsnedsættelser

Alle i

populationen

Total antal (n)

Køn (%)

Piger

Drenge

Forældres uddannelsesniveau (%)

Grundskole

Gymnasiale uddannelser & ad-

gangsgivende forløb

Erhvervsfaglige uddannelser

Korte videregående

uddannelser

Mellemlange videregående ud-

dannelser

Lange videregående

uddannelser inkl, ph,d,

Uoplyst uddannelsesniveau

Oprindelsesland (%)

Danmark

Ikke-vestlige lande

Vestlige lande

Alder i året 9. kl. blev afsluttet (%)

15 år og yngre

16 år

17 år og ældre

Funktionsnedsættelser

Ingen Mindst én

Somatisk

Sensorisk

Adfærd Indlæring Udvikling Autisme

Psykisk

Ordblindhed

745.825

48,8

51,2

8,7

2,9

39,0

7,2

26,1

15,4

0,7

89,9

8,9

1,2

2,0

79,1

18,9

619.674

50,0

8,0

3,0

38,0

7,2

26,7

16,3

0,7

89,3

9,4

1,2

2,1

81,6

16,3

126.151

42,7

57,3

11,7

2,5

44,3

6,9

23,2

10,9

0,6

93,0

6,0

1,0

1,3

66,6

32,1

28.832

46,3

53,7

11,3

2,7

41,1

6,8

24,3

13,2

0,8

90,7

8,4

0,9

1,7

69,8

28,5

9698

48,6

51,4

11,2

2,8

40,9

7,2

23,6

13,4

0,8

88,8

10,3

0,9

1,4

64,8

33,8

27,412

29,7

70,3

15,3

2,5

46,6

6,2

20,7

7,9

0,6

94,7

4,3

1,0

58,4

40,6

9032

29,8

70,2

13,4

2,3

45,5

6,6

21,2

10,4

0,6

92,8

6,2

1,0

50,2

48,9

8196

33,9

66,1

21,9

3,3

44,3

5,5

16,2

7,5

1,3

86,4

12,7

0,9

1,1

45,0

53,9

18,188

27,9

72,1

8,8

2,8

38,0

7,3

26,4

16,2

0,5

94,4

4,5

1,2

1,1

55,7

43,3

28,042

61,6

38,4

11,6

2,9

41,8

6,8

24,4

11,9

0,6

94,3

4,6

1,1

1,9

70,2

27,9

39,178

39,2

60,8

10,3

1,9

50,0

7,3

22,3

7,8

0,4

95,0

4,2

0,8

0,6

68,0

31,4

NB: Unge med mere end en funktionsnedsættelse optræder i hver af de funktionsnedsættelsesgrupper, hvor de har en given funktionsnedsættelse, NB: I fordelingen afhængig af oprindelsesland er 69

unge uden et oprindelsesland udeladt for beregningsgrundlaget. Forældres uddannelsesniveau er defineret som den forældre med det højeste uddannelsesniveau i kalenderåret, hvor den unge bliver

13 år. Alder i året 9. klasse blev afsluttet er opgjort ultimo december i året 9. klasse blev afsluttet. Der er i alt 12.775 (1,7 %) personer i populationen, som ikke er registreret med 9. klassetrin i Elev-

grundregisteret og disse er udeladt fra beregningsgrundlaget

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Uddannelsestype 3 efter 9. klasses afslutning

Størstedelen af unge med funktionsnedsættelser gik i 10. klasse tre måneder efter endt 9.

klasse. Blandt unge uden funktionsnedsættelser gik 47 % i 10. klasse tre måneder efter endt

9. klasse.

Unge med ordblindhed havde den største andel indskrevet på en erhvervsuddannelse tre

måneder efter endt 9. klasse. Blandt unge med funktionsnedsættelser spænder andelen ind-

skrevet på en gymnasial uddannelse tre måneder efter 9. klasse fra 2% til 26%. Stu udgjorde

den største andel bland unge med udviklingshandicap eller autismespektrumsforstyrrelser.

Unge med adfærdsforstyrrelser havde den største andel indskrevet på en forberedende ud-

dannelse.

Endelig var andelen som ikke var indskrevet på en uddannelse tre måneder efter endt 9.

klasse højere for samtlige funktionsnedsættelsesgrupper (7%-15%) sammenlignet med unge

uden funktionsnedsættelser (5%)

Figur I: Andel indskrevet på typer af undervisningstilbud 3 måneder efter 9. klasses afslutning

Erhvervsuddannelse

Forberedende uddannelser

Ingen

Mindst en

0,0

10,0

20,0

30,0

Gymnasiale uddannelser

10. klasse

40,0

Stu

Ikke i uddannelse

Funktionsnedsættelser

Udvikling

Somatisk

Psykisk

Ordblind

Autisme

Adfærd

Sensorisk

Indlæring

Andel (%)

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

100,0

Anm.: Populationen er baseret på 15-årige i Danmark født fra 1994-2004, som afslutter 9. klasse før 2021 (n=732.613).

Videregående uddannelse er ikke med i udregningsgrundlaget pba. diskretionshensyn. NB: En person kan indgå i mere

end én funktionsnedsættelsesgruppe. Kilde: BUVM på baggrund af data fra Danmarks Statistik og BUVM.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Uddannelsestype 15 måneder efter 9. klasses afslutning

Andelen som ikke var indskrevet på en uddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse højere

for samtlige funktionsnedsættelsesgrupper (12%-24%) sammenlignet med unge uden funk-

tionsnedsættelser (6%)

Unge med ordblindhed havde den største andel indskrevet på en erhvervsuddannelse 15

måneder efter endt 9. klasse. Blandt unge med funktionsnedsættelser spænder andelen ind-

skrevet på en gymnasial uddannelse 15 måneder efter 9. klasse fra 4% til 52%. Til sammen-

ligning var dette tal 74 % for unge uden funktionsnedsættelser. Stu udgjorde den største an-

del bland unge med udviklingshandicap eller autismespektrumsforstyrrelser.

Unge med udviklingshandicap, indlæringsforstyrrelser eller adfærdsforstyrrelser havde den

største andel indskrevet på en forberedende uddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse.

Andelen som gik i 10. klasse 15 måneder efter endt 9. klasse var højest blandt unge med

udviklingsforstyrrelser.

Figur II: Andel indskrevet på undervisningstilbud 15 måneder efter 9. klasses afslutning

Erhvervsuddannelse

Forberedende uddannelser

Ingen

Mindst en

Gymnasiale uddannelser

10. klasse

Stu

Ikke i uddannelse

100

Funktionsnedsættelser

Udvikling

Somatisk

Sensorisk

Psykisk

Ordblind

Indlæring

Autisme

Adfærd

Andel (%)

Anm.: Populationen er baseret på 15-årige i Danmark født fra 1994-2004, som afslutter 9. klasse før 2021 (n=732.613).

Videregående uddannelse er ikke med i udregningsgrundlaget pba. diskretionshensyn. NB: En person kan indgå i mere

end én funktionsnedsættelsesgruppe. Kilde: BUVM på baggrund af data fra Danmarks Statistik og BUVM.