BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 165
Offentligt

Unge med funktionsned-

sættelsers fravær, trivsel

og faglige resultater i

grundskolen

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i regi af VI-

BUS – Vidensenhed for børn og unge med særlige

behov, 2024

Unge med funktionsned-

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Indhold

Notatets formål og hovedpointer.............................................................................................. 1

Funktionsnedsættelse og handicap som begreber .................................................................. 3

Udviklingen i andelen af unge med funktionsnedsættelser ................................................... 4

Alder ved registrering af første funktionsnedsættelse ............................................................ 5

Unge med flere typer af funktionsnedsættelser ....................................................................... 6

Hvilke typer af undervisningstilbud går unge med en given funktionsnedsættelse på? .... 7

Fravær i folkeskolens 9. klasse ................................................................................................... 8

Udviklingen i gennemførsel af folkeskolens prøver ............................................................... 9

Udvikling i karaktergennemsnit ...............................................................................................10

Udvikling i lav elevtrivsel i 9. klasse ........................................................................................11

Metode ........................................................................................................................................12

Referencer ...................................................................................................................................14

Bilag 1.. ........................................................................................................................................15

Bilag 2.. ........................................................................................................................................20

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Notatets formål og hovedpointer

Uddannelsessystemet skal tilgodese alle børn og unges læring og trivsel uanset individuelle for-

skelle som fx funktionsnedsættelser. Formålet med notatet er at give viden om unge med funkti-

onsnedsættelser samt om deres fravær, trivsel og faglige resultater i 9. klasse i grundskolen.

Analyserne i dette notat belyser fravær, trivsel og faglige resultater i 9. klasse og tager udgangs-

punkt i personer født fra 1994 til og med 2004 (se mere i metodeafsnittet). De otte funktions-

nedsættelsesgrupper i dette notat er defineret ved hjælp af registrerede diagnoser og ordblindhed

fra nationale registre.

Hovedpointerne i notatet er:



Andelen af 15-årige med funktionsnedsættelser steg

fra fødselsårgang 1994 til 2004,

hvilket særligt skyldes en stigning i andelen med ordblindhed og en stigning i andelen

med diagnoser relateret til psykiske funktionsnedsættelser, autismespektrumsforstyrrelser

og adfærdsforstyrrelser.

Andelen, der gennemfører folkeskolens prøver i 9. klasse er steget i alle funkti-

onsnedsættelsesgrupper

fra fødselsårgang 1994 til 2004. Stigningen i procentpoint er

større i syv ud af otte funktionsnedsættelsesgrupper end i gruppen uden funktionsned-

sættelser.

Andelen, der gennemfører folkeskolens prøver i 9. klasse, varierer betydeligt

mel-

lem funktionsnedsættelsesgrupperne, fx spænder gennemførslen for fødselsårgang 2004

fra 82,4% blandt unge med ordblindhed til 11,3% blandt unge med udviklingshandicap.

Karaktergennemsnittet er højere for fødselsårgang 2004 end 1994

for alle funkti-

onsnedsættelsesgrupper med undtagelse af gruppen med autismespektrumsforstyrrelser.

Karaktergennemsnittet er steget mere for unge uden funktionsnedsættelser og unge med

udviklingshandicap sammenlignet med andre funktionsnedsættelsesgrupper.

Lav elevtrivsel forekommer blandt en større andel af 9.-klasses elever med funkti-

onsnedsættelser end blandt dem uden funktionsnedsættelser.

Særligt unge med

psykiske funktionsnedsættelser har en mere end dobbelt så høj forekomst af lav trivsel i

forhold til elever uden funktionsnedsættelser.



٠1٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Forbehold for analysens resultater

Konklusioner på baggrund af disse resultater bør tage følgende forhold i betragtning:



Fra fødselsårgang 1994 til 2004 er der sket en stigning i andelen af unge, som registreres

med ordblindhed, psykiske funktionsnedsættelser, autismespektrumsforstyrrelser og ad-

færdsforstyrrelser.

Dette må alt andet lige have medført ændrede sammensætnin-

ger inden for grupperne, hvilket kan være en del af forklaringen på nogle af de

markante udviklinger der ses

for f.eks. unge med ordblindhed.

Ikke alle med en diagnose indgår i funktionsnedsættelsesgrupperne,

da syv funk-

tionsnedsættelsesgrupper er baseret på diagnoser registreret på sygehuse og dermed ikke

inkluderer elever med diagnoser givet hos de alment praktiserende læger.

Diagnoser giver kun ét af flere perspektiver på funktionsnedsættelser.

Der kan

imidlertid være store forskelle på, hvilken betydning en registreret funktionsnedsættelse

har i hverdagen for den enkelte unge samt for den enkeltes mulighed for læring og triv-

sel.



Dette notat er udarbejdet af Styrelsen for Undervisnings og Kvalitet i regi af VIBUS - Vidensen-

hed for børn og unge med særlige behov. Notatet kan læses i sammenhæng med notatet

Vejen til

ungdomsuddannelse: Unge med funktionsnedsættelser,

der handler om unge med funktionsnedsættelsers

overgang til, frafald fra og gennemførsel af ungdomsuddannelser.

I de følgende afsnit præsenterer vi først udviklingen over tid i andel med funktionsnedsættelser,

alderen for første diagnose samt overlap mellem funktionsnedsættelsesgrupperne. Dette gør vi

for at kunne sætte udviklingen i trivsel og faglige resultater i perspektiv.

٠2٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Funktionsnedsættelse og handicap som begreber

Handicap og funktionsnedsættelse er to tæt relaterede begreber, men de har alligevel betydelige

forskelle. Funktionsnedsættelser defineres i dette notat som en anormalitet eller et psykologisk,

fysiologisk eller anatomisk tab, der nedsætter specifikke funktioner, hvilket er samme definition

som anvendes i VIVES rapport (Damgaard mfl., 2013). Personer med handicap defineres i FN’s

handicapkonvention som personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller senso-

risk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og ef-

fektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre (FN, 2017).

Nationalt findes der ikke data om oplevet handicap. Analyserne i dette notat tager udgangspunkt

i registreret ordblindhed og diagnoser registreret ved kontakt med sygehusvæsnet, der beskriver

længerevarende funktionsnedsættelser. Vi benytter VIVE’s definitioner af otte typer af funkti-

onsnedsættelser, hvoraf syv typer er baseret på diagnoser givet på sygehuse og registreret i

Landspatientregisteret (Lynge mfl., 2011), og én type er baseret på registrering i ordblinderegi-

steret eller som bruger i biblioteket NOTA for mennesker med læsehandicap (Kulturministeriet,

2021). Se oversigt over funktionsnedsættelsesgrupper nedenfor og evt. i VIVE’s rapport (Mor-

tensen mfl., 2020) for flere detaljer.

Oversigt over eksempler på inkluderede diagnoser i hver funktionsnedsættelsesgruppe

Funktionsnedsættelsesgrupper

Somatiske funktionsnedsættelser

Sensoriske funktionsnedsættelser

Adfærdsforstyrrelser

Indlærings-, ord-, tal- og talevanske-

ligheder

Udviklingshandicap

Autismespektrumsforstyrrelser

Psykiske funktionsnedsættelser

Ordblindhed

(Registrering af ordblindhed på baggrund

af en ordblindetest eller at være bruger i

biblioteket NOTA)

Eksempler på inkluderede diagnoser

Erhvervet hjerneskade, muskelsvind, sklerose,

epilepsi, cystisk fibrose, mobilitetsforstyrrelser

Svagsyn, synstab, høretab, øresygdomme

Adfærds-, opmærksomheds-, følelsesmæssige

og emotionelle forstyrrelser (fx ADHD)

Stammen, specifikke udviklingsforstyrrelser af

tale og sprog og indlæringsforstyrrelser

Udviklingshæmning af svære eller lettere grad

Infantil autisme, atypisk autisme, aspergers

Psykotiske lidelser (fx skizofreni), affektive sinds-

lidelser (fx bipolar), depression, angsttilstande.

NB i VIVEs rapport (Mortensen mfl., 2020) er gruppen somatiske funktionsnedsættelser navngivet funktionsnedsættel-

ser knyttet til bevægeapparatet.

NB i VIVEs rapport (Mortensen mfl., 2020) er gruppen udviklingshandicap navngivet udviklingsforstyrrelser

٠3٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Udviklingen i andelen af unge med funktionsnedsættelser

Der er sket en stigning i andelen af unge med registreret ordblindhed og diagnoser givet i 0 til

15-årsalderen fra årgang 1994 til 2004 (Figur 1). Andelen af en årgang med mindst én funktions-

nedsættelse er steget gradvist fra 11,2% for årgang 1994 til 24,1% for årgang 2004. Dette skyldes

særligt en stigning i andelen af unge med ordblindhed, psykiske funktionsnedsættelser, autisme-

spektrumsforstyrrelser og adfærdsforstyrrelser. Andelen af unge med ordblindhed steg særligt

omkring indførslen af ordblinderegisteret i 2015 (STIL, 2020). Til gengæld er andelene af unge

med indlæringsvanskeligheder, udviklingshandicap samt somatiske og sensoriske funktionsned-

sættelser relativt stabile i samme tidsperiode.

Stigningen i nogle funktionsnedsættelser ændrer disse gruppers karakteristika

Stigningerne i andelen af unge med henholdsvis ordblindhed, psykiske funktionsnedsættelser,

autismespektrumsforstyrrelser og adfærdsforstyrrelser, må alt andet lige have ført til ændringer i

disse gruppers karakteristika og udfordringsbilleder.

Figur 1 Udvikling i andelen af 15-årige med en funktionsnedsættelse

Andel 15-årige med funktionsnedsættelser (%)

Ordblind

Psykisk

Adfærd

Somatisk

Autisme

Indlæring

Sensorisk

Udvikling

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

1994

Fødselsårgang

Anm.: Populationen er baseret på personer født fra 1994-2004 som er registreret i Befolkningsregisteret som 15-årige

(n=745.825). Antal i populationen med en given funktionsnedsættelse er for somatisk n=28.832, sensorisk n=9698, adfærds-

forstyrrelser n=27.412, indlæringsvanskeligheder n=9032, udviklingshandicap n=8196, autismespektrumsforstyrrelser

n=18.188, psykisk funktionsnedsættelse n=28.042, ordblindhed n=39.178 NB: en person kan indgå i mere end en funktions-

nedsættelsesgruppe. Kilde: BUVM på baggrund af data fra Danmarks Statistik og BUVM.

De hyppigste funktionsnedsættelser går fra at være somatiske til ordblindhed

Blandt unge født i 1994 var somatiske funktionsnedsættelser den hyppigste funktionsnedsættelse

givet i alderen 0-15 år efterfulgt af psykiske funktionsnedsættelser og adfærdsforstyrrelser. Ser vi

på årgang 2004 er andelen af unge med somatiske funktionsnedsættelser blevet overgået af an-

delen af unge med ordblindhed, psykiske funktionsnedsættelser og adfærdsforstyrrelser sam-

menlignet med årgang 1994.

٠4٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Alder ved registrering af første funktionsnedsættelse

Alderen for, hvornår diagnoserne eller tilstandene bag funktionsnedsættelsesgrupperne registre-

res første gang for en person, varierer mellem funktionsnedsættelsesgrupperne (Figur 2, der er

baseret på personer født fra 1994-2004 samlet set).

Somatiske funktionsnedsættelser blev hyppigst diagnosticeret første gang i de første leveår, men

mange personer blev også diagnosticeret senere. Sensoriske funktionsnedsættelser blev diagno-

sticeret lidt oftere omkring skolestart (6-7 år) end før og efter skolestart. Antallet af personer,

der fik deres første diagnose relateret til adfærdsforstyrrelser, stiger frem til skolealderen, hvoref-

ter antallet er relativt konstant. Indlærings-, ord-, tal-, og talevanskeligheder blev diagnosticeret

lidt hyppigere i dagtilbudsalderen (2-5 år) end i skolealderen (6-15 år). Antallet af personer, der

fik deres første diagnose relateret til udviklingshandicap, var relativt stabilt efter andet leveår.

For autismespektrumsforstyrrelser gælder det, at antallet af personer, der blev diagnosticeret før-

ste gang, steg med alderen. Psykiske funktionsnedsættelser blev i langt høje grad diagnosticeret i

teenageårene end tidligere i livet. Ordblindetesten kan anvendes fra marts i 3. klasse, hvilket be-

tyder, at personer først registreres med ordblindhed, fra de er omkring 9 år gamle. Hyppigheden

af personer, som blev registreret med ordblindhed, steg med alderen mellem 9 og 16 år.

Figur 2 Antal personer registreret første gang med en funktionsnedsættelse per leveår

Adfærdsforstyrrelser

Antal

8000

6000

4000

2000

0 2 4 6 8 10 12 14

Alder ved første diagnose

Autismespektrumsforstyrrelser

Antal

8000

6000

4000

2000

0 2 4 6 8 10 12 14

Alder ved første diagnose

Indlæringsforstyrrelser

Antal

8000

6000

4000

2000

0 2 4 6 8 10 12 14

Alder ved første diagnose

Ordblindhed

Antal

8000

6000

4000

2000

0 2 4 6 8 10 12 14

Alder ved første registrering

Psykiske

Antal

8000

6000

4000

2000

0 2 4 6 8 10 12 14

Alder ved første diagnose

8000

6000

4000

2000

Sensoriske

Antal

0 2 4 6 8 10 12 14

Alder ved første diagnose

Somatiske

Antal

8000

6000

4000

2000

0 2 4 6 8 10 12 14

Alder ved første diagnose

Udviklingshandicap

Antal

8000

6000

4000

2000

0 2 4 6 8 10 12 14

Alder ved første diagnose

Anm.: Populationen er baseret på personer født fra 1994-2004, som er registreret i Befolkningsregisteret som 15-årige

(n=745.825). NB: en person kan godt indgå i mere end en funktionsnedsættelsesgruppe. Kilde: BUVM på baggrund af data

fra Danmarks Statistik og BUVM.

٠5٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Unge med flere typer af funktionsnedsættelser

Nogle unge har flere end én type funktionsnedsættelse, og disse unge kan således have flere for-

skellige udfordringer. Dette er relevant i forhold til, hvordan skolen bedst støtter disse elever,

men også i fortolkningen af, hvorfor nogle funktionsnedsættelsesgrupper klarer sig bedre eller

dårligere i en skolekontekst.

Blandt 15-årige født fra 1994-2004 havde 83,1% ingen funktionsnedsættelse, 12,7% havde en

enkelt funktionsnedsættelse, og 4,2% havde mere end én funktionsnedsættelse. Figur 3 viser de

hyppigste overlap mellem typerne af funktionsnedsættelser. Eksempelvis ses det, at 0,2% af de

unge både var registreret ordblinde og havde en somatisk funktionsnedsættelse (se overlap mel-

lem cirklerne somatisk funktionsnedsættelse og ordblindhed).

Mere end en funktionsnedsættelse

Unge med henholdsvis udviklingshandicap eller indlæringsforstyrrelser har oftest også en anden

type funktionsnedsættelse registreret. Unge med mere end én type funktionsnedsættelse havde

oftest to eller tre af de følgende typer af funktionsnedsættelser: autismespektrumsforstyrrelser,

adfærdsforstyrrelser eller psykiske funktionsnedsættelser. Det gælder for 1,2 % af unge i popula-

tionen. Derudover har unge med udviklingshandicap eller indlæringsforstyrrelser oftest også har

en anden funktionsnedsættelse.

Figur 3 Andele 15-årige med én eller flere funktionsnedsættelser (%)

Anm.: Populationen er baseret på personer født fra 1994-2004 som er registreret i Befolkningsregisteret som 15-årige

(n=745.825). NB: ikke alle kombinationer er vist, se evt. figur I, bilag 1 til dette notat Kilde: BUVM på baggrund af

data fra Danmarks Statistik og BUVM.

٠6٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Hvilke typer af undervisningstilbud går unge med en given

funktionsnedsættelse på?

Størstedelen af de unge på tværs af årgangene gik på almene folkeskoler i 9. klasse i alle funkti-

onsnedsættelsesgrupper med undtagelse af elever med udviklingshandicap, hvor en større andel

af eleverne gik på specialskole. I alle funktionsnedsættelsesgrupper er andelen, der gik på special-

skole højere end blandt unge uden nogen af funktionsnedsættelserne (0,4%), men tallet varierer

fra 1,7% blandt unge med ordblindhed til 39,2% blandt unge med udviklingshandicap. Unge

som gik i specialklasse på en almen folkeskole er inkluderet i kategorien almene folkeskoler.

Typen af undervisningstilbud varierer mellem funktionsnedsættelsesgrupperne

Fordelingen af unge mellem forskellige typer af undervisningstilbud varierer mellem funktions-

nedsættelsesgrupperne. Eksempelvis gik en stor andel af unge med registreret ordblindhed på

efterskoler med særligt tilbud i 9. klasse, og en stor andel af unge med autismespektrumsforstyr-

relser gik på specialskoler. Denne tendens kan hænge sammen med en specialisering inden for

nogle skoletilbud som fx efterskoler for elever med ordblindhed og specialskoler målrettet børn

og unge med autismespektrumsforstyrrelser.

Figur 4 Fordelingen af unge med en given funktionsnedsættelse på forskellige typer af

undervisningstilbud ved 9. klasse.

Ingen

Mindst en

100

Efterskoler med særligt

tilbud

Friskoler og private

grundskoler

Kommunale ungdomsskoler

og ungdomskostskoler

Specialskoler for børn

Uddannelsesinstitutioner for

unge med særlige behov

Almene folkeskoler

Dagbehandlingstilbud og

behandlingshjem

Efterskoler

Funktionsnedsættelser

Udvikling

Somatisk

Sensorisk

Psykisk

Ordblind

Indlæring

Autisme

Adfærd

Andel (%)

Anm.: Populationen er baseret på personer født fra 1994-2004, som er registreret i Befolkningsregisteret som 15-årig og som

også registreret i institutionsregisteret (n=723.906). 21.919 unge er ikke registreret i Elevgrundregisteret med en 9. klasse ved

det årlige opgørelsestidspunkt (30. september). NB: en person kan indgå i mere end en funktionsnedsættelsesgruppe. Kilde:

BUVM på baggrund af data fra Danmarks Statistik og BUVM.

Antal og andel af unge med funktionsnedsættelser på hver institutionstype i år 2021 kan ses i bi-

lag 2 for dette notat.

٠7٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Fravær i folkeskolens 9. klasse

De følgende tre funktionsnedsættelsesgrupper havde i gennemsnit mere end 10% fravær i 9.

klasse: Adfærdsforstyrrelser, autismespektrumsforstyrrelser og psykiske funktionsnedsættelser.

Unge med psykiske funktionsnedsættelser havde det højeste samlede gennemsnitlige fravær på

13,9%, og dette drives af et højere syge- og ulovligt fravær.

Figur 5 Gennemsnitligt lovligt, syge- og ulovligt fravær i 9. klasse for elever i folkeskolen

afhængig af funktionsnedsættelsesgruppe

Lovlig

3,0

Sygdom

Ulovligt

Procent %

2,9

3,5

2,6

1,8

7,4

2,2

3,3

2,1

4,4

1,4

3,0

1,8

2,2

1,5

Ingen

2,2

4,7

5,5

4,2

3,4

3,5

1,7

1,6

1,7

3,6

4,0

4,3

2,8

Adfærd

2,1

1,9

Autisme Indlæring Ordblind

Psykisk Sensorisk Somatisk Udvikling Mindst en

Funktionsnedsættelser

Anm.: Populationen er baseret på personer født fra 1994-2004, som er registreret i Befolkningsregisteret som 15-årige, men

er begrænset til unge der gik i folkeskole fra og med skoleåret 2010/11 og frem (n=409.765), da fravær kun registreres på

folkeskoler fra 2010/11. Andelen med registreret fravær er i hver af funktionsnedsættelsesgrupperne følgende: Somatiske

funktionsnedsættelser 87,5%, sensoriske funktionsnedsættelser 88,5%, adfærdsforstyrrelser 89,7%, indlæringsvanskeligheder

90,4%, udviklingshandicap 85,9%, autismespektrumsforstyrrelser 90,5%, psykiske funktionsnedsættelser 89,4%, ordblindhed

95,9%, ingen funktionsnedsættelser 88,2%). NB: en person kan indgå i mere end en funktionsnedsættelsesgruppe. Kilde:

BUVM på baggrund af data fra Danmarks Statistik og BUVM.

Overordnet set har elever uden funktionsnedsættelser både det laveste totale fravær (5,9%) og

laveste fravær inden for både lovligt og ulovligt fravær og fravær pga. sygdom.

Tendenserne ift. fravær for hver funktionsnedsættelsesgruppe er forholdsvis stabile for de for-

skellige fødselsårgange, hvilket kan ses i figur II i bilag 1.

٠8٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Udviklingen i gennemførsel af folkeskolens prøver

Den samlede andel af unge, der har gennemført folkeskolens prøver i 9. klasse, er steget fra

83,8% af årgang 1994 til 90,7% af årgang 2004. For samtlige funktionsnedsættelsesgrupper steg

andelen, som har gennemført folkeskolens prøver. Særligt fra årgang 2001 og frem steg gennem-

førslen i størstedelen af grupperne med og uden funktionsnedsættelser. Andelen, som ikke har

gennemført folkeskolens prøver, inkluderer bl.a. unge, som er fritaget fra prøver, og unge fra

prøvefrie skoler (se metodeafsnittet).

Stigning i gennemførsel er større for unge med funktionsnedsættelser end unge uden

Stigningen i andelen, der gennemfører folkeskolens prøver, er større i næsten alle funktionsned-

sættelsesgrupper end for unge uden funktionsnedsættelser. Det gælder dog ikke for unge med

udviklingshandicap. Særligt blandt unge med ordblindhed steg gennemførslen af folkeskolens

prøver. Det skyldes formentlig bl.a., at en større andel af unge fik registreret ordblindhed i de

senere årgange.

Figur 6 Udvikling i gennemførsel af de obligatoriske prøver i 9. kl.

100

Ingen

Ordblind

Somatisk

Mindst en

Sensorisk

Psykisk

Indlæring

Adfærd

Autisme

Andel unge, som har gennemført alle

obligatoriske prøver i 9. kl. (%)

1994

Udvikling

1995

1996

1997

1998

Fødselsårgang

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Anm.: Populationen er baseret på personer født fra 1994-2004, som er registreret i Befolkningsregisteret som 15-årige

(n=745.825). I alt 640.302 (85.9%) personer i populationen havde gennemført alle obligatoriske prøver. NB: en person kan

godt indgå i mere end n funktionsnedsættelsesgruppe. Kilde: BUVM på baggrund af data fra Danmarks Statistik og BUVM.

Andelen af unge, der gennemfører folkeskolens prøver varierer på tværs af grupperne

Andelen, som gennemfører folkeskolens prøver, er lavere i samtlige funktionsnedsættelsesgrup-

per end blandt unge uden funktionsnedsættelser. Derudover er der betydelige forskelle på gen-

nemførselsprocenten mellem funktionsnedsættelsesgrupperne. Eksempelvis spænder andelen fra

fødselsårgang 2004, der gennemfører folkeskolens prøver fra 11,3% blandt unge med udvik-

lingshandicap til 82,4% blandt unge med ordblindhed. Udviklingen i andelene, som opnår mini-

mum 02 i både dansk og matematik (se bilag 1, figur III), viser de samme tendenser som figur 6.

٠9٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Udvikling i karaktergennemsnit

Karaktergennemsnittet fra de bundne prøver i 9. kl. er højere for årgang 2004 sammenlignet

med årgang 1994 for alle funktionsnedsættelsesgrupperne med undtagelse af gruppen med autis-

mespektrumsforstyrrelser.

Karaktergennemsnittet er lavere for unge med funktionsnedsættelser end unge uden

Karaktergennemsnittet er lavere for samtlige funktionsnedsættelsesgrupper end gruppen uden

funktionsnedsættelser. Der er betydelige forskelle i karaktergennemsnittet mellem funktionsned-

sættelsesgrupperne. Eksempelvis spænder karaktergennemsnittet for årgang 2004, fra 7,3 for

unge med sensoriske funktionsnedsættelser til 5,4 for unge med.

Figur 7 Udvikling i karaktergennemsnit fra de bundne prøver i 9. klasse for unge uden

funktionsnedsættelser og i hver af de specifikke funktionsnedsættelsesgrupper

8,0

Ingen

Karaktergennemsnit fra bunde prøver i 9. kl.

7,5

7,0

6,5

6,0

5,5

5,0

4,5

4,0

1994

Sensorisk

Somatisk

Autisme

Psykisk

Mindst en

Indlæring

Adfærd

Ordblind

Udvikling

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Fødselsårgang

Anm.: Populationen er baseret på personer født fra 1994-2004 som er registreret i Befolkningsregisteret som 15-årige, der har

gennemført alle 9. klasses bundne prøver. Antallet, der havde gennemført alle bundne prøver, var for: Somatiske funktions-

nedsættelser 20.169, sensoriske funktionsnedsættelser 6616, adfærdsforstyrrelser 12.373, indlæringsvanskeligheder 4176, ud-

viklingshandicap 833, autismespektrumsforstyrrelser 7557, psykiske funktionsnedsættelser 16,967, ordblindhed 28,088,

mindst en funktionsnedsættelse 81.428, ingen funktionsnedsættelser 568.084. NB: en person kan godt indgå i mere end en

funktionsnedsættelsesgruppe. Kilde: BUVM på baggrund af data fra Danmarks Statistik og BUVM.

Karaktergennemsnittet steg mindre for unge med funktionsnedsættelser end unge uden

Udviklingen i karaktergennemsnittet er størst for unge uden funktionsnedsættelser og for unge

med udviklingshandicap. For de fleste funktionsnedsættelsesgrupper steg karaktergennemsnit

fra og med årgang 2001 ikke i samme grad som for unge uden funktionsnedsættelser, med und-

tagelse af unge med udviklingshandicap eller ordblindhed. Andelen af unge som testes ordblinde

er steget kraftigt (figur 1). Dette må alt andet lige være en del af årsagen til den stigning vi ser i

udviklingen i karaktergennemsnit for ordblinde. På samme måde er stigningen i andelen af unge

med andre funktionsnedsættelser formentlig forbundet med udviklingerne i gennemførsel af fol-

keskolens prøver og karaktergennemsnit.

٠ 10 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Udvikling i lav elevtrivsel i 9. klasse

I dette notat anvendes Børne- og Undervisningsministeriets indikator for lav elevtrivsel, som er

defineret som elever, der har angivet et ”bekymrende svar ” på mindst tre ud af ni udvalgte

spørgsmål i den nationale trivselsmåling (viden om udviklingen af indikatoren findes i rapporten

(Børne- og Undervisningsministeriet, 2023)).

Unge med psykiske funktionsnedsættelser har den højeste andel med lav elevtrivsel

Lav elevtrivsel i 9. klasse forekom blandt en større andel af unge med funktionsnedsættelser end

blandt unge uden nogen funktionsnedsættelse. Særligt unge med psykiske funktionsnedsættelser

har en mere end dobbelt så høj forekomst af lav elevtrivsel (20,6% for fødselsårgang 2004) i for-

hold til elever uden nogen funktionsnedsættelse (7,1% for fødselsårgang 2004). Unge med autis-

mespektrumsforstyrrelser har også høje forekomster af lav elevtrivsel (18,5% for fødselsårgang

2004).

Figur 8 Andel med lav elevtrivsel i 9. klasse for elever i folkeskolen afhængig af

funktionsnedsættelsesgruppe

Andel med lav elevtrivsel i 9. kl. (%)

Psykisk

Autisme

Indlæring

Adfærd

Udvikling

Mindst en

Ordblind

Sensorisk

Somatisk

Ingen

1999

2000

2001

Fødselsårgang

2002

2003

2004

Anm.: Populationen er baseret på personer, som er registreret i Befolkningsregisteret som 15-årige og er begrænset til unge

født fa 1999-2004, som gik i folkeskole, idet trivselsmålingerne blev implementeret i folkeskoler fra og med skoleåret

2014/2015. I alt 196.906 af 268.827 unge i den begrænsede population havde oplysninger om trivsel i 9. klasse. Andelen af

unge med trivselsoplysninger var for er de enkelte funktionsnedsættelsesgrupper: 65,0% for somatiske funktionsnedsættelser,

63,6% for sensorisk funktionsnedsættelser, 59,8% for adfærdsforstyrrelser, 62,1% for indlæringsvanskeligheder, 42,2% for

udviklingshandicap, 55,4% for autismespektrumsforstyrrelser, 56,6% for psykiske funktionsnedsættelser, 69,3% for ordblind-

hed, 64,8% for mindst en funktionsnedsættelse og 75,2% for ingen funktionsnedsættelser. NB: en person kan indgå i mere

end en funktionsnedsættelsesgruppe. Kilde: BUVM på baggrund af data fra Danmarks Statistik og BUVM.

٠ 11 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Metode

I dette notat har vi undersøgt udviklingen i andelen af unge med en funktionsnedsættelse

og deres faglige resultater. Nedenfor findes en beskrivelse af dannelsen af populationen,

definitioner af funktionsnedsættelser og skoleudfald samt en validitetsvurdering.

Population

I undersøgelsen tager vi udgangspunkt i alle 15-årige registreret i befolkningsregisteret, som

er født mellem 1994 og 2004. Vi fokuserer på 15-årige, da fokus er faglige resultater ved 9.

klasses afgangsprøver, og elever fylder typisk 15 år i kalenderåret, hvor de påbegynder 9.

klasse. For at følge udviklingen over tid har vi inkluderet personer født fra 1994 frem til

2004, hvilket er den seneste årgang, hvor vi kan udtrække diagnoser fra 0-15 år via Lands-

patientregisteret ((Lynge mfl., 2011) senest tilgængelige data 2020). Derudover har vi opstil-

let følgende specifikke kriterier for at indgå i populationen: a) Personen er registreret i be-

folkningsregisteret i året, hvor personen fylder 15 år, og b) personen er registreret i befolk-

ningsregisteret minimum fem år i alderen 6-15 år (n=745.825). Dette er gjort for at perso-

nerne i populationen dels har haft mulighed for at få registreret funktionsnedsættelser og

dels har haft mulighed for at være i et skoletilbud i Danmark i minimum fem år. Eleverne

er fulgt i elevgrundregisteret frem til skoleåret 2021/2022. For alle 15-årige i populationen

tilføjer vi information om deres årlige fravær, trivsel og faglige resultater i 9. klasse, uanset

hvilken alder de har i 9. klasse.

Definition af funktionsnedsættelser

Unge med en given funktionsnedsættelse er defineret ved enten at have fået en relevant di-

agnose, være blevet testet ordblind eller at være oprettet som bruger i NOTA i alderen fra

0-15 år (fra fødsel til 16 års fødselsdag). Information om relevante diagnoser er indhentet

fra landspatientregisteret (Lynge mfl., 2011). Typerne af funktionsnedsættelser er defineret

vha. VIVE’s definitioner af otte grupper af funktionsnedsættelser (se specifikke diagnoser,

der indgår i definitionen af de enkelte grupper i VIVE’s rapport

Uddannelsesresultater og -møn-

stre for børn og unge med funktions-nedsættelser

(Mortensen mfl., 2020)). Information om ord-

blindhed er indhentet fra ordblindetesten (STIL, 2020) eller NOTA (NOTA producerer og

udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap (Kulturministe-

riet, 2021)).

Gennemførsel af folkeskolens prøver i 9. klasse

Gennemførsel af folkeskolens obligatoriske prøver er baseret på data fra Styrelsen for It og

Lærings (STIL) om karakterer fra folkeskolens prøver op til og med skoleåret 2021/2022.

Gennemførsel af 9.-klasses afgangsprøve er defineret som gennemførsel af de syv obligato-

riske prøver (to udtræksprøver og de fem bundne prøver: Mundtlig dansk, skriftlig dansk

(læsning, retstavning og skriftlig fremstilling), matematik (med og uden hjælpemidler), en-

gelsk og naturfaglig prøve (enten fysik/kemi eller fælles naturfagsprøve)). Gruppen af ele-

ver, som ikke har gennemført folkeskolens obligatoriske prøver (defineret som ovenfor) in-

kluderer: Elever som var fritaget fra prøver, elever fra prøvefrie skoler, elever som udeblev

fra eller var syg til prøver og efterfølgende ikke tog disse, elever med manglende registre-

ring af prøvekarakterer og elever som ikke blev tilbudt prøver.

٠ 12 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Karaktergennemsnit fra bundne prøver og opnåelse af minimum 02 i både dansk og matematik

Karaktergennemsnit og opnåelse af 02 i både dansk og matematik er baseret på STILs data

om karakterer fra folkeskolens prøver op til og med skoleåret 2021/2022. Karaktergen-

nemsnit er defineret som gennemsnittet for de fem bundne prøver ved 9.-klasses afgangs-

prøver: Mundtlig dansk, skriftlig dansk (læsning, retstavning og skriftlig fremstilling), mate-

matik (med og uden hjælpemidler), engelsk og naturfaglig prøve (enten fysik/kemi eller fæl-

les naturfagsprøve). Opnåelse af minimum 02 i både dansk og matematik ved folkeskolens

prøver i 9. klasse er defineret som navnet beskriver.

Definition af fravær

Antal aktive skoledage og antal fraværsdage er fordelt på typerne lovligt, syge- og ulovligt

fravær og bliver indrapporteret til STIL for hver elev på specialskoler og almene folkesko-

ler. Den årlige andel fravær af hver af de respektive fraværstyper bliver beregnet for hver

elev ved at beregne hvor mange procent antallet af fraværsdage som følge af hhv. lovlige,

syge- og ulovlige fraværsdage udgør af det samlede antal aktive skoledage. Data om fravær

er blevet indrapporteret siden skoleåret 2010/2011, og derfor indgår elever, som gik i 9.

klasse før dette skoleår, ikke i analyserne om fravær.

Elevtrivsel

Indikatoren for lav elevtrivsel er baseret på data fra de årlige nationale trivselsmålinger i fol-

keskolen, som indrapporteres til STIL. Data om elevtrivsel er blevet indsamlet siden skole-

året 2014/2015. Indikatoren for lav elevtrivsel dannes ud fra ni spørgsmål i de nationale

trivselsmålinger. En elev vil blive defineret som havende lav elevtrivsel, hvis denne svarer

bekymrende på tre ud af de i alt ni udvalgte spørgsmål. Udvælgelsen af de ni spørgsmål og

grænserne for, hvornår et svar er bekymrende, er fastsat i et samspil mellem faglige eksper-

ter og datavalidering (se mere i (Børne- og Undervisningsministeriet, 2023))

Validitet af funktionsnedsættelser

Diagnoser fra landspatientregisteret er generelt af høj kvalitet (Lynge mfl., 2011). Registeret

inkluderer imidlertid ikke alle kontakter med sundhedsvæsnet, idet kontakter med den al-

men praktiserende læge ikke registreres i Landspatientregisteret. Det betyder, at funktions-

nedsættelser, der udelukkende håndteres hos den almen praktiserende læge, som fx lette til

moderate depressioner og i nogle tilfælde ADHD, ikke fremgår.

٠ 13 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Referencer

Børne- og Undervisningsministeriet (2023). Indikatorer for lav elevtrivsel Udvikling af indi-

katorer for lav elevtrivsel samt opgørelse af lav elevtrivsel i folkeskolen, på de gym-

nasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne.,.

Damgaard, Malene, Tinne Steffensen & Steen Bengtsson (2013). Hverdagsliv og levevilkår

for mennesker med funktionsnedsættelse: En analyse af sammenhæng mellem hver-

dagsliv, samliv, udsathed og type og grad af funktionsnedsættelse, København: SFI

- Det nationale forskningscenter for velfærd.

FN (2017). FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap [Udgivet på dansk

af Det Centrale Handicapråd], København.

Kulturministeriet (2021). 'Nota er en statslig institution | Nota', https://nota.dk/om-

nota/Nota%20er%20en%20statslig%20institution (Hentet 14. november 2022).

Lynge, Elsebeth, Jakob Lynge Sandegaard & Matejka Rebolj (2011). The Danish National

Patient Register, Scandinavian Journal of Public Health, 39. årgang, s. 30–33.

Mortensen, Niels Peter, Asger Graa Andreasen & Thyge Tegtmejer (2020). Uddannelsesre-

sultater og -mønstre for børn og unge med funktionsnedsættelser, VIVE.

STIL (2020). 'Registerdokumentation - Testdata fra Ordblindetesten', https://uddannelses-

statistik.dk/Documents/Tv%C3%A6rg%C3%A5ende/Registerdokumenta-

tion/Testdata%20fra%20Ordblindetesten%20-%20Registerdokumentation.pdf

(Hentet 6. marts 2023).

٠ 14 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Bilag 1

I dette bilag til notatet

Unge med funktionsnedsættelser og faglige resultater i grundskolen

præsenteres

baggrundskarakteristika for unge i populationen af 15-årige født fra 1994-2004. Derudover

vises de hyppigste kombinationer af funktionsnedsættelser i populationen, det årlige gen-

nemsnitlige fravær afhængig af fraværstype og fødselsårgang for hver af funktionsnedsæt-

telsesgrupperne og andelen af unge som får minimum 02 i både dansk og matematik i hver

af funktionsnedsættelsesgrupperne

Baggrundskarakteristika

Tabel 1 viser fordelingen af køn, forældres højeste uddannelsesniveau og oprindelsesland

inden for undersøgelsens fulde population samt for hver af funktionsnedsættelsesgrupper-

ne.

Køn

Af tabel 1 ses det at drenge er overrepræsenteret i alle funktionsnedsættelsesgruppe med

undtagelse af psykiske funktionsnedsættelser sammenlignet med unge uden funktionsned-

sættelser.

Forældres højeste uddannelsesniveau

Andelen af unge, hvis forældres højeste uddannelsesniveau er grundskole, er højere i alle

funktionsnedsættelsesgrupper, sammenlignet med unge uden funktionsnedsættelser. Unge

med autismespektrumsforstyrrelser har en højere andel af forældre, hvis højeste uddannel-

sesniveau er lang videregående uddannelse end blandt alle i populationen, hvorimod ande-

len er lavere i alle andre funktionsnedsættelsesgrupper end blandt alle i populationen.

Oprindelsesland

Flest unge i undersøgelsens population har Danmark som oprindelsesland (89,9%). Unge

med Danmark som oprindelsesland udgør en højere andel i alle funktionsnedsættelsesgrup-

perne med undtagelse af unge med sensoriske funktionsnedsættelser og udviklingsforstyr-

relser end blandt unge uden funktionsnedsættelser.

Alder i året hvor 9. klasse blev afsluttet

(opgjort ultimo december)

Færre unge med funktionsnedsættelser var 15 år eller yngre ved slutningen af året, hvor de

afsluttede 9. klasse end unge uden funktionsnedsættelser. Flere unge med funktionsnedsæt-

telser var 17 år eller ældre ved slutningen af året, hvor de afsluttede 9. klasse end unge uden

funktionsnedsættelser. Andelen, der var 17 år eller ældre i slutningen af året, hvor de havde

afsluttet 9. klasse, spændte fra 28,5% blandt unge med somatiske funktionsnedsættelser til

53,9% blandt unge med udviklingshandicap og til sammenligning var andelen 18,9% blandt

unge uden en funktionsnedsættelse.

I alt 12.775 (1,7 %) personer i populationen er ikke registreret med 9. klassetrin i Elevgrundregisteret og disse er udeladt fra beregnings-

grundlaget

٠ 15 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Tabel 1 Køn, forældres uddannelsesniveau, oprindelsesland og alder for grupper af unge henholdsvis uden og med specifikke funktionsnedsættelser

Alle i

populationen

Total antal (n)

Køn (%)

Piger

Drenge

Forældres uddannelsesniveau (%)

Grundskole

Gymnasiale uddannelser & ad-

gangsgivende forløb

Erhvervsfaglige uddannelser

Korte videregående

uddannelser

Mellemlange videregående ud-

dannelser

Lange videregående

uddannelser inkl, ph,d,

Uoplyst uddannelsesniveau

Oprindelsesland (%)

Danmark

Ikke-vestlige lande

Vestlige lande

Alder i året 9. kl. blev afsluttet (%)

15 år og yngre

16 år

17 år og ældre

Ingen Mindst én

Somatisk

Funktionsnedsættelser

Sensorisk

Adfærd Indlæring Udvikling Autisme

Psykisk

Ordblindhed

745.825

48,8

51,2

8,7

2,9

39,0

7,2

26,1

15,4

0,7

89,9

8,9

1,2

2,0

79,1

18,9

619.674

50,0

8,0

3,0

38,0

7,2

26,7

16,3

0,7

89,3

9,4

1,2

2,1

81,6

16,3

126.151

42,7

57,3

11,7

2,5

44,3

6,9

23,2

10,9

0,6

93,0

6,0

1,0

1,3

66,6

32,1

28.832

46,3

53,7

11,3

2,7

41,1

6,8

24,3

13,2

0,8

90,7

8,4

0,9

1,7

69,8

28,5

9698

48,6

51,4

11,2

2,8

40,9

7,2

23,6

13,4

0,8

88,8

10,3

0,9

1,4

64,8

33,8

27,412

29,7

70,3

15,3

2,5

46,6

6,2

20,7

7,9

0,6

94,7

4,3

1,0

58,4

40,6

9032

29,8

70,2

13,4

2,3

45,5

6,6

21,2

10,4

0,6

92,8

6,2

1,0

50,2

48,9

8196

33,9

66,1

21,9

3,3

44,3

5,5

16,2

7,5

1,3

86,4

12,7

0,9

1,1

45,0

53,9

18,188

27,9

72,1

8,8

2,8

38,0

7,3

26,4

16,2

0,5

94,4

4,5

1,2

1,1

55,7

43,3

28,042

61,6

38,4

11,6

2,9

41,8

6,8

24,4

11,9

0,6

94,3

4,6

1,1

1,9

70,2

27,9

39,178

39,2

60,8

10,3

1,9

50,0

7,3

22,3

7,8

0,4

95,0

4,2

0,8

0,6

68,0

31,4

NB: Unge med mere end en funktionsnedsættelse optræder i hver af de funktionsnedsættelsesgrupper, hvor de har en given funktionsnedsættelse, NB: I fordelingen afhængig af oprindelsesland er 69

unge uden et oprindelsesland udeladt for beregningsgrundlaget. Forældres uddannelsesniveau er defineret som den forældre med det højeste uddannelsesniveau i kalenderåret, hvor den unge bliver

13 år. Alder i året 9. klasse blev afsluttet er opgjort ultimo december i året 9. klasse blev afsluttet. I alt 12.775 (1,7 %) personer i populationen er ikke registreret med 9. klassetrin i Elevgrundregisteret

og disse er udeladt fra beregningsgrundlaget

٠ 16 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Hyppigste kombinationer af de funktionsnedsættelser unge har

Figur I Antal 15-årige med en eller en kombination af funktionsnedsættelser

Anm.: Populationen er baseret på 15-årige i Danmark født fra 1994-2004 (n=745.825). NB: kombinationer med < 300 personer er ikke vist.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik og BUVM.

٠ 17 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Fravær i folkeskolens 9. klasse for unge med forskellige typer af

funktionsnedsættelser

Det gennemsnitlige fravær i 9. klasse fordelt på de specifikke fraværstyper er forholdsvis stabilt

for fødselsårgangene inden for hver af funktionsnedsættelsesgrupperne. Dog er der en tendens i

flere grupper til at fraværet er højere for fødselsårgangen 1994, hvilket formentlig hænger sam-

men med, at fravær først indrapporteres nationalt fra skoleåret 2011/2012, hvor de fleste unge

født i 1994 har afsluttet folkeskolen. De unge født i 1994, der har oplysninger om fravær er såle-

des en selekteret gruppe.

Figur II Gennemsnitligt lovligt, syge- og ulovligt fravær i 9. klasse for elever i folkeskolen

for hver funktionsnedsættelsesgruppe samt fødselsårgang

Adfærdsforstyrrelser

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Autismespektrumsforstyrrelser

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Indlæringsforstyrrelser

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Lovlig

Sygdom

Ulovligt

Lovlig

Sygdom

Ulovligt

Lovlig

Sygdom

Ulovligt

Årgang

Ordblindhed

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Psykiske

Ulovligt

Sensoriske

Ulovligt

Lovlig

Sygdom

Lovlig

Sygdom

Lovlig

Sygdom

Ulovligt

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

1996

1997

1998

1999

2000

Årgang

Somatiske

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Udviklingshandicap

Ulovligt

Ingen funktionsnedsættelser

Lovlig

Sygdom

Ulovligt

Lovlig

Sygdom

Lovlig

Sygdom

Ulovligt

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

1996

1997

1998

1999

2000

Årgang

Anm.: Populationen er baseret på personer født fra 1994-2004, som er registreret i Befolkningsregisteret som 15-årige, men er

begrænset til unge der gik i folkeskole fra og med skoleåret 2010/11 og frem (n=409.765), da fravær kun registreres på folke-

skoler fra 2010/11. Andelen af i funktionsnedsættelsesgrupperne, der har registreret fravær: Somatiske funktionsnedsættelser

87,5%, sensoriske funktionsnedsættelser 88,5%, adfærdsforstyrrelser 89,7%, indlæringsvanskeligheder 90,4%, udviklingshandi-

cap 85,9%, autismespektrumsforstyrrelser 90,5%, psykiske funktionsnedsættelser 89,4%, ordblindhed 95,9%, ingen funktions-

nedsættelser 88,2%). NB: en person kan indgå i mere end en funktionsnedsættelsesgruppe. Kilde: BUVM på baggrund af data

fra Danmarks Statistik og BUVM.

٠ 18 ٠

2001

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Minimum 02 i dansk og matematik

Generelt er andelen af unge som opnår minimum 02 i både dansk og matematik steget fra 81,5%

for unge født i 1994 til 90,8% for unge født i 2004. Denne stigning ses også inden for hver af

funktionsnedsættelsesgrupperne og særligt for unge med ordblindhed, dog er det nødvendigt at

tage højde for, at der i samme periode også har været en stigning i andelen af unge diagnosticeret

med en funktionsnedsættelse eller som er testet ordblind. Dermed kan udfordringsbilledet inden

for den enkelte funktionsnedsættelsesgruppe have ændret sig markant og særligt for gruppen med

ordblindhed, hvor andelen af en årgang der får konstateret ordblindhed, er tolv gange højere i

2004 sammenlignet med i 1994.

Figur III Udvikling i andelen af unge der havde opnået minimum 02 i dansk og

matematik i folkeskolens prøver i 9. klasse for hver funktionsnedsættelsesgruppe

100

Andel unge med minimum 02 i både dansk og

matematik prøverne i 9. kl. (%)

Ingen

Ordblind

Somatisk

Mindst en

Sensorisk

Psykisk

Adfærd

Indlæring

Autisme

1994

Udvikling

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Fødselsårgang

Anm.: Populationen er baseret på personer født fra 1994-2004, som er registreret i Befolkningsregisteret som 15-årige

(n=745.825). I alt 640.302 (85.9%) personer i populationen havde gennemført prøverne i både dansk og matematik. NB: en

person kan godt indgå i mere end n funktionsnedsættelsesgruppe. Kilde: BUVM på baggrund af data fra Danmarks Statistik og

BUVM.

Der er betydelige forskelle i, hvor stor en andel inden for hver funktionsnedsættelsesgruppe, der

har opnået minimum 02 i både dansk og matematik. F.eks. var det for unge født i 2004: 94,2 % i

gruppen uden nogle af funktionsnedsættelserne, 82,3 % i gruppen med ordblindhed, 77,4% i

gruppen med somatiske funktionsnedsættelser, 74,3% i gruppen med sensoriske funktionsned-

sættelser, 71,8% i gruppen med psykiske funktionsnedsættelser, 60,8% i gruppen med adfærdsfor-

styrrelser, 59,7% i gruppen med indlæringsvanskeligheder, 54,3% i gruppen med autismespek-

trumsforstyrrelser og endelig 13,3 i gruppen med udviklingsforstyrrelser.

٠ 19 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Bilag 2

Dette bilag beskriver fordelingen af elever på grundskoleområdet med funktionsnedsættelser på

institutionstyper, og er udarbejdet som et bidrag til notat:

Unge med funktionsnedsættelser og fravær,

trivsel og faglige resultater.

Hovedpointer



Specialskoler har den højeste andel af elever med funktionsnedsættelser. Dagbehandlings-

tilbud og behandlingshjem har den næsthøjeste andel elever med funktionsnedsættelser.



Friskoler og private grundskoler har den laveste andel af elever med funktionsnedsættel-

ser. Folkeskoler har den næstlaveste andel af elever med funktionsnedsættelser.

På trods af den lavere procentdel, går der i absolutte tal langt flere elever med funktions-

nedsættelser på folkeskoler end på de andre institutionstyper til sammen.



Med udgangspunkt i alle elever registreret i elevgrundregistret i 2021, viser tabel 1 (s. 2) fordelin-

gen af elever med funktionsnedsættelser over forskellige institutionstyper fordelt på klassetrin.



Kolonnen ”Total antal elever” viser, hvor mange elever – med og uden funktionsnedsæt-

telser – der er registreret på de specifikke klassetrin og institutionstype.

Kolonnen ”Mindst én funktionsnedsættelse” viser antal elever, på de specifikke klassetrin

og institutionstype, der har mindst én funktionsnedsættelse. Det fremgår f.eks. at der er

11.966 elever i 0.-3. klasse på folkeskoler, der har mindst én funktionsnedsættelse, hvilket

svarer til 6,1% af de i alt 195.981 elever, der gik i 0. – 3. klasse på en folkeskole i 2022.

De øvrige kolonner viser antal og procentdelen af de individuelle funktionsnedsættelser,

som er beskrevet nærmere i notatet og i VIVE’s rapport (Mortensen mfl., 2020). Det

fremgår bl.a., at der i 2022 var 3117 elever i 7.-9. klasse på friskoler og private grundskoler

med registreret ordblindhed, hvilket svarer til 7,7% af de 40.651 elever, der var registreret

på disse klassetrin på de to institutionstyper i 2022.



Metode

Undersøgelsen tager udgangspunkt i alle elever født mellem 2000 og 2019 og som er registreret i

elevregisteret i året 2022 og i befolkningsregisteret. elevregisteret indeholder informationen om

elevbestanden i grundskolen pr. 5 september det pågældende år, og omfatter hele grundskoleom-

rådet, og 10. klasse (samt enkelte 11. klasser) på alle institutionstyper. Funktionsnedsættelsesgrup-

perne er defineret på samme vis som beskrevet i notatets metodeafsnit. Notatet givet et øjebliks-

billede af fordelingen af elever med funktionsnedsættelser i 2022. Flere funktionsnedsættelser di-

agnosticeres dog i høj grad senere i skoleforløbet (f.eks. ordblindhed), hvilket kan være med til at

forklare, hvorfor der generelt er færre elever med diagnoser i de små klassetrin.

٠ 20 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Tabel 1: Antal og andel af elever med funktionsnedsættelser inden for institutionstyper og klassetrin i år 2022.

Institutionstype

Klassetrin

Ingen

Folkeskoler undtagen

specialklasser

0.- 3. klasse

4.- 6. klasse

7.-9. klasse

10. klasse

Folkeskoler speci-

alklasser

0.- 3. klasse

4.- 6. klasse

7.-9. klasse

10. klasse

Specialskoler

0.- 3. klasse

4.- 6. klasse

7.-9. klasse

10. klasse

Friskoler og private

grundskoler

0.- 3. klasse

4.- 6. klasse

7.-9. klasse

10. klasse

Kommunale internati-

onale skoler

0.- 3. klasse

4.- 6. klasse

7.-9. klasse

10. klasse

181855 (95.2%)

131564 (89.7%)

118113 (82.2%)

5303 (67.1%)

2160 (43.2%)

1834 (31.9%)

1671 (24.6%)

344 (29.1%)

910 (26.4%)

740 (21.8%)

622 (16.2%)

76 (11.4%)

41384 (95.7%)

31990 (90.2%)

34243 (84.2%)

1910 (76.3%)

308 (97.5%)

210 (96.3%)

241 (92.7%)

Mindst én

9125 (4.8%)

15166 (10.3%)

25541 (17.8%)

2605 (32.9%)

2841 (56.8%)

3910 (68.1%)

5134 (75.4%)

840 (70.9%)

2535 (73.6%)

2654 (78.2%)

3217 (83.8%)

590 (88.6%)

1854 (4.3%)

3494 (9.8%)

6408 (15.8%)

593 (23.7%)

8 (2.5%)

8 (3.7%)

19 (7.3%)

Somatisk

4240 (2.2%)

3713 (2.5%)

4308 (3%)

304 (3.8%)

484 (9.7%)

552 (9.6%)

682 (10%)

146 (12.3%)

621 (18%)

587 (17.3%)

693 (18.1%)

163 (24.5%)

946 (2.2%)

960 (2.7%)

1191 (2.9%)

79 (3.2%)

Sensorisk

1559 (0.8%)

1538 (1%)

1685 (1.2%)

126 (1.6%)

220 (4.4%)

215 (3.7%)

312 (4.6%)

52 (4.4%)

256 (7.4%)

233 (6.9%)

255 (6.6%)

86 (12.9%)

346 (0.8%)

387 (1.1%)

498 (1.2%)

25 (1%)

Funktionsnedsættelser

Adfærd

1684 (0.9%)

3148 (2.1%)

3763 (2.6%)

496 (6.3%)

1051 (21%)

2048 (35.7%)

2322 (34.1%)

281 (23.7%)

625 (18.1%)

1072 (31.6%)

1283 (33.4%)

191 (28.7%)

250 (0.6%)

561 (1.6%)

804 (2%)

72 (2.9%)

Indlæring

779 (0.4%)

879 (0.6%)

1082 (0.8%)

132 (1.7%)

448 (9%)

523 (9.1%)

748 (11%)

121 (10.2%)

344 (10%)

328 (9.7%)

444 (11.6%)

78 (11.7%)

156 (0.4%)

184 (0.5%)

293 (0.7%)

24 (1%)

Udvikling

104 (0.1%)

100 (0.1%)

121 (0.1%)

25 (0.3%)

364 (7.3%)

439 (7.6%)

532 (7.8%)

117 (9.9%)

612 (17.8%)

700 (20.6%)

805 (21%)

201 (30.2%)

7 (0%)

24 (0.1%)

21 (0.1%)

. (.%)

Autisme

1025 (0.5%)

1519 (1%)

2146 (1.5%)

263 (3.3%)

1333 (26.7%)

1695 (29.5%)

Psykisk

1053 (0.6%)

1977 (1.3%)

4178 (2.9%)

651 (8.2%)

380 (7.6%)

593 (10.3%)

Total antal

elever

Ordblindhed

5206 (3.5%)

13600 (9.5%)

1448 (18.3%)

351 (6.1%)

1418 (20.8%)

288 (24.3%)

74 (2.2%)

423 (11%)

75 (11.3%)

1180 (3.3%)

3117 (7.7%)

338 (13.5%)

190980

146730

143654

7908

5001

5744

6805

1184

3445

3394

3839

666

43238

35484

40651

2503

316

218

260

2139 (31.4%) 1058 (15.5%)

357 (30.2%)

1502 (43.6%)

1583 (46.6%)

1797 (46.8%)

330 (49.5%)

165 (0.4%)

319 (0.9%)

552 (1.4%)

54 (2.2%)

202 (17.1%)

281 (8.2%)

365 (10.8%)

643 (16.7%)

151 (22.7%)

194 (0.4%)

464 (1.3%)

1255 (3.1%)

147 (5.9%)

9 (3.5%)

٠ 21 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse

Tabel 1 (fortsat): Antal og andel af elever med funktionsnedsættelser inden for institutionstyper og klassetrin i år 2022.

Institutionstype

Klassetrin

Ingen

Dagbehandlingstilbud

og behandlingshjem

0.- 3. klasse

4.- 6. klasse

7.-9. klasse

10. klasse

Kommunale ungdoms-

skoler og ungdoms-

kostskoler

0.- 3. klasse

4.- 6. klasse

7.-9. klasse

10. klasse

Efterskoler

7.-9. klasse

10. klasse

Efterskoler med samlet

særligt tilbud

Frie fagskole

7.-9. klasse

10. klasse

7.-9. klasse

10. klasse

194 (46.9%)

334 (34.7%)

364 (22.4%)

88 (15.1%)

38 (80.9%)

10 (34.5%)

624 (46.4%)

1697 (61.7%)

4608 (76.1%)

17814 (79%)

157 (8.6%)

147 (9.2%)

92 (51.7%)

Mindst én

220 (53.1%)

628 (65.3%)

1259 (77.6%)

496 (84.9%)

9 (19.1%)

19 (65.5%)

722 (53.6%)

1054 (38.3%)

1447 (23.9%)

4740 (21%)

1664 (91.4%)

1448 (90.8%)

86 (48.3%)

Somatisk

21 (5.1%)

59 (6.1%)

111 (6.8%)

56 (9.6%)

60 (4.5%)

106 (3.9%)

190 (3.1%)

679 (3%)

133 (7.3%)

154 (9.7%)

15 (8.4%)

Sensorisk

13 (3.1%)

23 (2.4%)

41 (2.5%)

14 (2.4%)

14 (1%)

39 (1.4%)

71 (1.2%)

311 (1.4%)

54 (3%)

63 (3.9%)

6 (3.4%)

Funktionsnedsættelser

Adfærd

137 (33.1%)

411 (42.7%)

718 (44.2%)

251 (43%)

6 (12.8%)

17 (58.6%)

320 (23.8%)

319 (11.6%)

344 (5.7%)

744 (3.3%)

319 (17.5%)

344 (21.6%)

26 (14.6%)

Indlæring

23 (5.6%)

56 (5.8%)

112 (6.9%)

49 (8.4%)

71 (5.3%)

95 (3.5%)

58 (1%)

211 (0.9%)

179 (9.8%)

166 (10.4%)

7 (3.9%)

Udvikling

21 (5.1%)

56 (5.8%)

94 (5.8%)

41 (7%)

24 (1.8%)

30 (1.1%)

12 (0.2%)

22 (0.1%)

67 (3.7%)

140 (8.8%)

. (.%)

Autisme

98 (23.7%)

321 (33.4%)

610 (37.6%)

261 (44.7%)

166 (12.3%)

257 (9.3%)

192 (3.2%)

521 (2.3%)

164 (9%)

327 (20.5%)

24 (13.5%)

Psykisk

81 (19.6%)

232 (24.1%)

622 (38.3%)

283 (48.5%)

255 (18.9%)

360 (13.1%)

409 (6.8%)

982 (4.4%)

155 (8.5%)

158 (9.9%)

22 (12.4%)

Ordblindhed

31 (3.2%)

167 (10.3%)

86 (14.7%)

259 (19.2%)

475 (17.3%)

613 (10.1%)

2479 (11%)

1325 (72.8%)

952 (59.7%)

43 (24.2%)

Total antal

elever

414

962

1623

584

1346

2751

6055

22554

1821

1595

178

Kilde: BUVM på baggrund fra data fra Danmarks Statistik og BUVM

Note: Populationen er baseret på alle elever i elevregisteret i september 2022

(n=681.375). Celler ned færre end 5 elever er repræsenteres med ”-”. NB. En elev kan indgå i flere funktionsnedsættelsesgrupper.

Elever med 11. klassetrin (n=53) fra elevregisteret er inkluderet i kategorien 10. klasse. Folkeskoler alle klasser undtagen specialklasse inkluderer også bl.a. klasser for ældre tosprogede elever (n=933) og

erhvervsrettet 10. klasseforløb (n=216).

٠ 22 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Orientering om offentliggørelse af analysenotater om unge med funktionsnedsættelse