Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 162
Offentligt
April 2024
Til rette vedkommende
Adgangskrav på 6,0 til de tre-årige gymnasiale uddannelser
Udbuddet af gymnasiale uddannelser uden for de større byer vil angiveligt blive mindre
med et skærpet adgangskrav. Mange mindre gymnasier er således allerede nu ramt af en
demografisk udvikling, hvor der bliver betydeligt færre antal unge i alderen 15-16 år frem
mod år 2032. Såfremt man fra politisk hold ønsker, at der skal være liv i alle Danmarks
gymnasier, jf. regeringsgrundlaget for 2022, hvor der påpeges,
at ”Regeringen
vil gå videre
med de tiltag, der sigter efter, at gymnasier i de mindre befolkede områder ikke lukker”,
så
forekommer et skærpet adgangskrav i en situation med et stort fald i antallet af unge i de
fleste yderkommuner ikke at være løsningen.
I Danmark
–
og især uden for de store byer
–
ser vi ind i udfordringer med at besætte
stillinger på velfærdsområderne. Vi ser ind i en fremtid, hvor vi mangler lærere,
pædagoger, laboranter, sprogkyndige. Og sådan kunne vi blive ved. Der er desværre
udsigt til, at endnu færre får mulighed for at starte på disse uddannelser i fremtiden.
Dette er nemlig konsekvensen, hvis SVM-regeringens planer om at indføre et skærpet
karakterkrav på f.eks. 6,0 fra folkeskolen bliver en realitet. Det viser en helt ny analyse fra
Gymnasieskolernes Lærerforening. Vi formoder, formålet er at få flere til at søge mod
erhvervsuddannelserne (EUD), herunder primært de tekniske erhvervsuddannelser. Dette
bakker vi selvfølgelig på alle mulige måder op omkring, men en karakterbom på 6,0 til de
treårige gymnasiale uddannelser vil ramme skævt geografisk.
Region Hovedstaden vil blive mindst ramt. Her ville karakterkravet udelukke 13 pct. af de
unge, der startede i 2023. I Region Nordjylland vil flest blive ramt. Her ville et krav om 6,0
udelukke 18 pct. af de unge.
Hvis man ser på ungdomsuddannelsesfrekvenserne ud fra ministeriets profilmodel, er det
Region Hovedstaden, der har den højeste forventede frekvens med 85,3 pct. af en
ungdomsårgang. Dette billede ville sandsynligvis blive yderligere forstærket af
karakterkravet.
…/2
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 162: Henvendelse af 18/4-24 fra Frank Schmidt-Hansen om adgangskrav til tre-årige gymnasiale uddannelser
Sagt på en anden måde
–
de områder af Danmark, der i forvejen har en højere procent af
en årgang, der søger mod gymnasiet, vil ikke opleve den samme nedgang i optagelse til
HTX, HHX og STX, som gymnasierne udenfor de store byer. Dermed flytter vi heller ikke
flere elever mod andre uddannelser i netop disse områder. De områder af Danmark, som i
forvejen sender flest elever mod EUD
–
hvilket vi på alle måder ser som positivt, - kommer
dog til at mangle endnu mere videnstung arbejdskraft.
Hovedparten af de elever, der vil blive berørt af et skærpet adgangskrav på 6,0, kommer
fra hjem, hvor der ikke er tradition for, at forældre selv har taget en faglært uddannelse
eller har gået i gymnasiet. Dermed vil et skærpet adgangskrav til gymnasiet også på
kommunalt niveau cementere et generelt billede af et uddannelsessystem, der favoriserer
børn af forældre, som har fået mest uddannelse igennem livet.
Det er en udvikling, der står i skærende kontrast til de landspolitiske ambitioner om at
hjælpe de 43.000 unge under 25 år uden job eller uddannelse videre i tilværelsen. Og det er
et brud med det arbejde, der i en række kommuner landet over er sat i gang for at sikre, at
flere unge vælger en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse, efter at
studenterhuen er kommet i hus. Søgningen til de forskellige velfærdsuddannelser
–
lærere, pædagoger og sygeplejersker
–
vil også mindskes, og det i en tid, hvor der som
nævnt er akut mangel på netop disse uddannelser.
Med det skærpede adgangskrav frygter vi, at gruppen uden uddannelse eller job vil
vokse, ligesom bestræbelserne på at skabe et Danmark i balance vil lide et - for os at se
unødvendigt
–
tilbageslag.
Dertil kommer, at der ikke er nogen garanti for, at de elever, der nu ikke kan komme på
HTX, HHX eller STX, vil søge mod en teknisk erhvervsuddannelse. I sidste ende kan et
skærpet adgangskrav til de treårige gymnasiale uddannelser blot medvirke til, at vi får en
endnu større gruppe af unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse, jf. analyse fra
Rockwool Fonden fra 2023, som viser, at kun én ud af tre af de afslåede elever til en
gymnasial uddannelse vil tage en erhvervsuddannelse. Når der fra politisk hold således er
et helt forståeligt ønske om at få flere elever på erhvervsuddannelserne, så bør man måske
i stedet kigge på strukturen på erhvervsuddannelserne frem for at sætte begrænsninger på
de gymnasiale uddannelser.
Såfremt Reformkommissionens forslag om en to-årig HPX nyder fremme, bør det sikres, at
dette tilbud geografisk placeres, så det er lettilgængeligt for unge mennesker i områderne
uden for de store byer. Dette kan være et tiltag, som reducerer den geografiske
skævvridning, som andre mulige tiltag vil medføre.
Der er flere alternativer til et karakterkrav på 6,0 f.eks.:
•
•
En karakterbom på et rent 5-tal til HTX, HHX og STX samt et rent 4-tal til HF vil
også have en begrænsende effekt på optagelsen til gymnasiet.
En kapacitetsbegrænsning på optaget på de allerstørste skoler i områder, hvor
optagelsen til HTX, HHX og STX i forvejen er høj.
…/3
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 162: Henvendelse af 18/4-24 fra Frank Schmidt-Hansen om adgangskrav til tre-årige gymnasiale uddannelser
2853684_0003.png
Begge disse forslag kan modvirke de stærke geografiske skævheder, som et rent 6-tal som
karakterbom uvægerligt vil have.
Analysen fra Gymnasieskolernes Lærerforening vedlægges.
Med venlig hilsen