Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 160
Offentligt
2850593_0001.png
Til alle kommuner
Att.: Direktøren for dagtilbudsområdet
12. april 2024
Sagsnr.: 24/12876
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: [email protected]
www.uvm.dk
Vedr. kommunernes ansvar for at efterleve dagtilbudslovens regler
om forsyningsforpligtelse og pasningsgaranti på dagtilbudsområdet
Ministeriet skal hermed indskærpe de gældende regler i dagtilbudsloven
vedrørende rammerne for kommunalbestyrelsens fastsættelse af
åbningstider i dagtilbud.
Anledningen er, at der i marts 2024 har været bragt artikler i medier, hvor
det fremgår, at kommuner som følge af besparelser nedsætter
dagtilbuddenes åbningstider i et omfang, der gør det vanskeligt for nogle
forældre at kunne passe deres arbejde og samtidig kunne nå at aflevere
og hente deres børn i et dagtilbud inden for åbningstiderne.
Vedr. kommunalbestyrelsens fastsættelse af åbningstider i daginstitutioner
og dagpleje (dagtilbud)
Kommunalbestyrelsen skal ved organisering af kommunens dagtilbud
varetage dens forsyningsforpligtelse og leve op til pasningsgarantien, jf.
dagtilbudslovens §§ 4 og 23.
Pasningsgarantien indebærer, at kommunalbestyrelsen på alle hverdage
med undtagelse af den 5. juni og den 24. december skal tilbyde forældre
pasningsgaranti i et alderssvarende dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan
opfylde pasningsgarantien inden for den vifte af dagtilbud, som
kommunen tilbyder, så længe dagtilbuddet ud fra en samlet vurdering af
barnets og familiens situation kan dække behovet. Pasningsgarantien
indebærer ikke en garanti for en plads i et bestemt dagtilbud.
Der er ikke i dagtilbudsloven fastsat konkrete krav om det tidsmæssige
omfang af en dagtilbudsplads. Fastsættelsen af åbningstiden i dagtilbud
skal dog ske under hensyn til kommunalbestyrelsens
forsyningsforpligtelse. Dette indebærer, at den daglige åbningstid skal
udgøre et reelt pasningstilbud for forældre, og at åbningstiden under ét
må fastsættes, så den er egnet til at dække det lokale behov for fleksible
pasningsmuligheder i dagtilbud.
CVR-nr.: 20453044
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 160: Orientering om brev fra børne- og undervisningsministeren til alle kommuner om fastsættelse af åbningstider i dagtilbud
I kommunalbestyrelsens vurdering af, hvorvidt den daglige åbningstid
udgør et reelt pasningstilbud for forældre, skal kommunalbestyrelsen bl.a.
tage højde for de familier i kommunen, hvor forældrene arbejder fuldtid,
hvor nogle forældre møder tidligt på arbejde, mens andre forældre
møder senere og har tilsvarende senere fri fra arbejde, almindelig
transporttid til og fra arbejde, forældre der pendler til og fra arbejde mv.
Kommunalbestyrelsen skal i sin organisering af kommunens dagtilbud
også varetage hensynet til, at udbuddet af pladser i dagtilbud, herunder
dagtilbuddenes åbningstider, sker på den økonomisk mest
hensigtsmæssige måde. Kommunalbestyrelsen skal som led i dens
forsyningsforpligtelse løbende tilpasse udbuddet af dagtilbud i
kommunen til de lokale forhold, således at antallet af pladser i den
enkelte kommune matcher efterspørgslen i kommunen. Det følger heraf,
at det ligger inden for kommunalbestyrelsens råderum at justere
åbningstiderne i dagtilbuddene, så længe kommunalbestyrelsen vurderer,
at den samlede dagtilbudskapacitet afspejler de lokale behov, og dermed
udgør et reelt pasningstilbud for forældrene.
Ministeriets vurdering
Det er ministeriets vurdering, at kommunalbestyrelsens efterlevelse af
dagtilbudslovens regler om forsyningsforpligtelse og pasningsgaranti
indebærer, at en beslutning om at nedsætte åbningstiderne i dagtilbud
altid
skal ske på baggrund af en konkret og forudgående vurdering af, at
det samlede udbud af dagtilbud fortsat udgør et
reelt pasningstilbud
for
forældrene ud fra en samlet vurdering.
Ministeriet skal afslutningsvis bemærke, at en kommunalbestyrelse efter
gældende regler, inden for rammerne af dagtilbudslovens §§ 15 og 16,
kan delegere kompetence til en forældrebestyrelse.
Kommunalbestyrelsens eventuelle delegation af beslutning om
implementering af en ændring af åbningstider til en forældrebestyrelse
ændrer ikke ved, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at efterleve
dagtilbudslovens regler, herunder om forsyningsforpligtelse og
pasningsgaranti.
Uddrag af gældende regler fremgår nedenfor.
Side 2/5
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 160: Orientering om brev fra børne- og undervisningsministeren til alle kommuner om fastsættelse af åbningstider i dagtilbud
2850593_0003.png
Gældende ret
Forsyningsforpligtigelsen
Efter dagtilbudslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen sørge
for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud, herunder
det nødvendige antal pladser i dagtilbud 30 timer om ugen til børn
omfattet af § 11, stk. 8, og obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til
børn omfattet af § 44 a samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Det følger bl.a. af bemærkningerne i lovforslag L 170, samling 2006-07, til
§ 4, stk. 1, at pladserne kan bestå af tilbud i opholdskommunen eller i en
anden kommune, hvori opholdskommunen råder over pladser under
hensyntagen til, at afstanden mellem dagtilbud og hjem eller arbejde m.v.
er rimelig i forhold til den konkrete familie.
Det følger videre af bemærkningerne, at på dagtilbudsområdet skal ”det
nødvendige antal pladser” efter stk. 1 vurderes i forhold til efterspørgslen
af pladser og kommunalbestyrelsens pligt til at opfylde
pasningsgarantien efter lovforslagets § 23.
Forsyningsforpligtelsen
kan
opfyldes ved, at barnet tilbydes en plads i en kommunal dagpleje eller
daginstitution, i en privat dagpleje eller i en selvejende daginstitution.
Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise plads i en privatinstitution, ligesom
kommunalbestyrelsen ikke kan henvise forældrene til privat pasning eller
pasning af egne børn.
Af bemærkningerne følger videre, at kommunalbestyrelsen i forhold til
kommunens egne borgere har en pligt til at begrænse eventuelle
unødige udgifter for kommunen og tilpasse de lokale forhold ved
løbende at foretage en kapacitetsvurdering og eventuel
kapacitetstilpasning, således at antallet af pladser i den enkelte kommune
matcher efterspørgslen i kommunen.
Pasningsgaranti
Efter dagtilbudslovens § 23, stk. 1, har alle børn adgang til at blive
optaget i et dagtilbud indtil skolestart. Efter dagtilbudslovens § 23, stk. 2,
skal kommunalbestyrelsen på alle hverdage med undtagelse af den 5. juni
og den 24. december tilbyde forældre pasningsgaranti i dagtilbud efter §
19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3.
Det følger bl.a. af bemærkningerne i lovforslag L 170, samling 2006-07, til
§ 23, at pasningsgarantien skal ses i sammenhæng med
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre det nødvendige antal
pladser efter lovforslagets § 4.
Pasningsgarantien indebærer ikke en garanti til en plads i et bestemt
dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan opfylde pasningsgarantien inden for
den vifte af dagtilbud, herunder deltids- eller modulpladser, der i dag er
mulighed for at tilbyde, når et dagtilbud ud fra en samlet vurdering af
barnets og familiens situation kan dække behovet.
Side 3/5
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 160: Orientering om brev fra børne- og undervisningsministeren til alle kommuner om fastsættelse af åbningstider i dagtilbud
Retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud
Det følger af dagtilbudslovens § 27, stk. 1, at kommunalbestyrelsen
fastsætter og offentliggør retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud
efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, herunder for ansøgning om
optagelse, jf. dog §§ 27 a, 27 b og 27 c.
Det følger bl.a. af bemærkningerne i lovforslag L 170, samling 2006-07, til
§ 27, at den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte retningslinjer for
optagelse af børn i dagtilbud ud fra lokale forhold og træffer afgørelse
om anvisning af en plads i et konkret dagtilbud ud fra forældreønsker,
familiens tidsmæssige behov, kapacitetshensyn m.v. Retningslinjerne
fastsættes ud fra lokale forhold og kan inden for rammerne af
pasningsgarantien tage hensyn til eksempelvis,
forældre tilknyttet arbejdsmarkedet, ledige forældre, der får arbejde
og forældre, som er under uddannelse,
at kontanthjælpsmodtagere, forsikrede ledige, revalidender m.fl., der
ikke umiddelbart kan komme i ordinært job, kan få tilbud om
aktivering m.v. og dermed støttes i en indslusning på
arbejdsmarkedet,
børn henvist fra anden myndighed, speciallæge eller fra andre
afdelinger/dagtilbud i kommunen,
at søskende kan komme i samme dagtilbud,
børn der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
astma/allergi har behov for en plads i et specielt indrettet dagtilbud,
sammensætning af børnegrupperne med hensyn til alder, køn og
etnicitet og
dagtilbuddets geografiske placering i forhold til familiens bopæl,
arbejdsplads m.v.
Side 4/5
Af bemærkningerne følger videre, at bestemmelsen ikke indeholder krav
om det tidsmæssige omfang af en dagtilbudsplads. Kommunen kan dog
ikke ved anvisning af en plads i et dagtilbud stille betingelser om, at
pladsen tildeles for en bestemt periode. Kommunen har mulighed for at
foretage en konkret vurdering af barnets daglige tidsmæssige behov for et
dagtilbud og tilbyde barnet en deltids- eller en fuldtidsplads i
overensstemmelse hermed.
Overdragelse af opgaver til forældrebestyrelsen
Det følger af dagtilbudslovens § 15, stk. 3, 1. pkt., at forældrebestyrelsen
varetager sine opgaver inden for de rammer og eventuelle prioriterede
indsatser, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Det følger bl.a. af bemærkningerne i lovforslag L 170, samling 2006-07, til
dagtilbudslovens § 15, at der, ud over den kompetence, som
forældrebestyrelsen efter denne bestemmelse som minimum har, er et
råderum, hvor kommunalbestyrelsen kan tillægge forældrebestyrelsen hel
eller delvis kompetence.
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 160: Orientering om brev fra børne- og undervisningsministeren til alle kommuner om fastsættelse af åbningstider i dagtilbud
Den øvre grænse for, hvilken kompetence forældrebestyrelsen kan
tillægges, er fastlagt i § 16, stk. 4. Her fremgår, at kommunalbestyrelsen
ikke til en forældrebestyrelse kan overlade opgaver med at føre tilsyn og
beføjelser, der følger af kommunalbestyrelsens bevillings- og
arbejdsgiverkompetence.
Ved
overdragelse
af
opgaver
til
forældrebestyrelsen
kommunalbestyrelsen være opmærksom på bindinger i anden lovgivning,
aftaler m.v., som sætter grænser for eller påvirker delegationsadgangen.
Kommunalbestyrelsen skal således i forbindelse med overdragelse af
opgaver være opmærksom på, hvilke rammer den giver for
forældrebestyrelsens kompetence, og på at kommunalbestyrelsen fortsat
har det overordnede ansvar for dagtilbuddene.
Side 5/5