BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 158
Offentligt

C:\Users\B258184\AppData\Local\Temp\Templafy\WordVsto\Assets\e8bc913a-f3b7-4ad8-a302-d865aaf43960.jpeg

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24

BUU Alm.del - Bilag 158

Offentligt

Statusredegørelse for

folkeskolens udvikling

2022/2023

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling

2022/2023

Design: Center for Kommunikation og Presse

Denne publikation kan ikke bestilles.

ISBN nr. 87-603-3362-6 (web udgave)

Der henvises til webudgaven.

Publikationen kan hentes på:

www.uvm.dk

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Indhold

Indhold .......................................................................................................................................................................... 3

Sammenfatning ......................................................................................................................................... 4

2.1

2.2

2.3

2.4

Udvikling i de fire resultatmål .............................................................................................................. 6

Resultatmål 1.1: Mindst 80 procent skal være gode til at læse og regne i de

nationale test .............................................................................................................................................. 6

Resultatmål 1.2: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik

skal stige år for år ..................................................................................................................................... 7

Resultatmål 2.1: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for

læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år ........................... 8

Resultatmål 3.1: Elevernes trivsel skal øges år for år .................................................................. 9

3.1

3.2

3.3

Resultater opdelt på baggrundsvariable .......................................................................................11

Resultater opdelt på køn......................................................................................................................11

Resultater opdelt på forældres uddannelsesniveau..................................................................11

Resultater opdelt på herkomst ..........................................................................................................12

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Ressourcer i folkeskolen .......................................................................................................................13

Udgifter til folkeskolen .........................................................................................................................13

Kommunernes udgifter til folkeskolen ...........................................................................................14

Personaleressourcer ...............................................................................................................................14

Undervisningsressourcer ......................................................................................................................16

Klassekvotienter .......................................................................................................................................17

Planlagte undervisningstimetal .........................................................................................................17

Anmærkninger til figurer og tabeller ..............................................................................................19

Forbehold for resultater under COVID-19 ....................................................................................22

Bilag ..............................................................................................................................................................24

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Sammenfatning

Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder hvert år en statusredegørelse, som følger op på udvik-

lingen i forhold til de tre nationale mål for folkeskolen om elevernes faglige og trivselsmæssige udvik-

ling. Statusredegørelsen beskriver desuden udviklingen i folkeskolens ressourcer (udgifter pr. elev i fol-

keskolen, personaleressourcer, klassekvotient mm.).

Faktaboks 1: De nationale mål og resultatmål

Nationale mål

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver

så dygtige, de kan.

Resultatmål

1.1 Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

at læse og regne i de nationale test.

1.2 Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og

matematik skal stige år for år.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social

baggrund i forhold til faglige resultater.

3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes

blandt andet gennem respekt for professionel viden

og praksis.

2.1 Andelen af elever med dårlige resultater i de

nationale test for læsning og matematik uanset so-

cial baggrund skal reduceres år for år.

3.1 Elevernes trivsel skal øges.

Fra skoleåret 2022/23 har Folkeskolens Nationale Overgangstest erstattet de tidligere nationale test.

Det indebærer bl.a., at testene fra 2022/23 gennemføres tidligere på skoleåret som lineære test, hvor

alle elever stilles de samme opgaver.

Derfor kan resultaterne fra Folkeskolens Nationale Overgangstest

ikke direkte sammenlignes med resultaterne fra de nationale test, hvilket begrænser muligheden for at

følge elevernes faglige udvikling fra 2021/22 til 2022/23.

Det vurderes ikke, at resultatmål 1.1 om at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og

regne, er opnået i skoleåret 2022/23. Mellem 67 og 76 procent af eleverne er gode til at læse og mel-

lem 75 og 77 procent af eleverne er gode til at regne på de klassetrin, hvor udviklingen følges. Andelen

er derfor med stor sikkerhed under 80 procent, selv om det på grund af overgangen til Folkeskolens

Nationale Overgangstest ikke er muligt at opgøre udviklingen i elevernes faglige resultater fra 2021/22

til 2022/23. De to andre resultatmål for elevernes faglige udvikling kan ikke opgøres i 2022/23 på grund

af overgangen fra de nationale test til Folkeskolens Nationale Overgangstest. Se

faktaboks 2

for beskri-

velse af overgangen fra nationale test til Folkeskolens Nationale Overgangstest. Resultatmål 3.1 om at

elevernes trivsel skal øges er ikke indfriet. Elevernes trivsel har ligget stabilt på et relativt højt niveau

siden 2014/15. I skoleåret 2022/23 ses et lille fald i forhold til tidligere, men eleverne er dog fortsat ge-

nerelt glade for at gå i skole.

Ser man på udviklingen i ressourcer og udgifter til folkeskolen, har der siden 2016 har der været en

svag stigning i de gennemsnitlige udgifter pr. elev i folkeskolen. Det dækker over en stor variation i

kommunernes udgifter. Antallet af elever pr. personale- og lærerårsværk er faldet svagt i de senere år,

mens undervisningsressourcer pr. elev er steget svagt. Der er stor spredning mellem kommuner og

Jf.

Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen

af 29. oktober 2021.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

mellem folkeskoler inden for kommunen i forhold til elever pr. lærerårsværk og undervisningsressour-

cer pr. elev. Siden 2015/16 har der desuden været en stigende andel skoler, som konverterer understøt-

tende undervisningstimer til andre aktiviteter, der udløser tilsvarende personaleforbrug i undervisnin-

gen eller yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved ekstra personale,

jf. folkeskolelo-

vens § 16 b, d og e.

Faktaboks 2: Opgørelse af elevernes faglige resultater

De nationale resultatmål for elevernes faglige resultater følges ud fra elevresultater på den krite-

riebaserede skala

for Folkeskolens Nationale Overgangstest og de nationale test .



Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater: "God præstation",

"Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".

Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat: "Fremra-

gende præstation".

Elever med dårlige resultater i læsning og matematik opnår et af følgende resultater: "Ikke-til-

strækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".

Folkeskolens Nationale Overgangstest

erstattede fra skoleåret 2022/23 de tidligere nationale

test. De nye test adskiller sig væsentligt fra de tidligere nationale test på en række områder:



Testtidspunkt er ændret fra slutningen af skoleåret til begyndelsen af skoleåret.

Testene er lineære, så alle elever får samme opgaver, hvor de tidligere var adaptive, så ele-

verne fik forskellige opgaver, alt efter hvordan de klarede testen.

De nye test er baseret på det faglige indhold fra de nationale test, men tester på nogle om-

råder på anden vis

Resultaterne fra Folkeskolens Nationale Overgangstest kan derfor ikke sammenlignes direkte

med tidligere års resultater i de nationale test.

Derfor beregnes og opgøres resultater for Folkeskolens Nationale Overgangstest i skoleåret

2022/23 på den kriteriebaserede skala, så der på landsplan er de samme andele elever inden for

kriterierne som ved seneste gennemførelse af de nationale test i skoleåret 2021/22.

Ændringer i

elevresultater på landsplan vurderes langt overvejende at skyldes forskellene mellem de to test

og ikke ændringer i elevernes faglige niveau.

En konsekvens heraf er, at udviklingen i landsresultaterne fra 2021/22 til 2022/23 ikke kan opgø-

res, da fordelingen af elevresultaterne i Folkeskolens Nationale Overgangstest i 2022/23 på

landsplan per definition er sat lig med fordelingen af elevresultaterne i de nationale test i

2021/22. Derfor kan status på resultatmål, der knytter sig til den årlige udvikling i elevresultater

ikke opgøres i dette års statusredegørelse.

De nationale test

blev anvendt frem til og med skoleåret 2021/22. Opgørelse af elevresultater

fra de nationale test på den kriteriebaserede skala var baseret på en faglig vurdering af, hvor

mange opgaver eleverne på de enkelte niveauer forventedes at kunne svare korrekt på, oprinde-

ligt fastsat i samarbejde med opgavekommissionerne i de enkelte fag. Resultaterne var således

udtryk for, hvor dygtige eleverne var i forhold til de elementer i Fælles Mål for folkeskolen, der

blev testet i.

Den kriteriebaserede skala er på seks niveauer. Her vises resultatet som et udtryk for elevernes faglige niveau i de

dele af fagene, som testes. De seks niveauer på den kriteriebaserede skala er: Fremragende præstation, Rigtig god

præstation, God præstation, Jævn præstation, Mangelfuld præstation, Ikke tilstrækkelig præstation.

Resultater for alle obligatoriske test aflagt på almene folkeskoler, kommunale specialskoler for børn og interne

skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder indgår i beregningen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Udvikling i de fire resultatmål

Resultatmål 1.1 om at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne, og resultatmål

3.1 om at elevernes trivsel skal øges, er ikke indfriet i skoleåret 2022/23. De to øvrige resultatmål kan

ikke opgøres i 2022/23 på grund af overgangen fra de nationale test til Folkeskolens Nationale Over-

gangstest,

jf. faktaboks 2.

Faktaboks 3: Hvilke elever indgår i statusredegørelsen?

De nationale resultatmål for folkeskolens udvikling er opgjort på baggrund af resultater fra Fol-

keskolens Nationale Overgangstest, de nationale test og den nationale trivselsmåling i folkesko-

len. Opgørelserne omfatter elever på almene folkeskoler i normal- og specialklasser.

Andelen af elever på almene folkeskoler, der ikke gennemfører Folkeskolens Nationale Over-

gangstest skoleåret 2022/23 i dansk læsning (del 2) og matematik er 10,2 procent. Andelen af

elever på almene folkeskoler, der ikke gennemførte den nationale trivselsmåling i skoleåret

2022/2023 var 12,8 procent.

Udviklingen i folkeskolens ressourcer i afsnit 5 indeholder opgørelse af udviklingen i udgifter pr.

elev i folkeskolen inklusiv udgifter til specialundervisning. De øvrige opgørelser af folkeskolens

ressourcer omfatter folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.

2.1

Resultatmål 1.1: Mindst 80 procent skal være gode til at læse og

regne i de nationale test

Det vurderes ikke, at resultatmål 1.1 er indfriet i skoleåret 2022/23 på nogen klassetrin i hverken læs-

ning eller matematik,

jf. tabel 1.

Andelen er derfor med stor sikkerhed under 80 procent, selv om det på

grund af overgangen til Folkeskolens Nationale Overgangstest ikke er muligt at opgøre udviklingen i

elevernes faglige resultater fra 2021/22 til 2022/23,

jf. faktaboks 2.

Ser man på udviklingen i perioden fra 2014/15 til 2021/22, ses en tendens til et fald i andelen af elever

med gode læseresultater frem til skoleåret 2019/20 efterfulgt af en stigning til skoleåret 2021/22 på alle

klassetrin bortset fra 8. klasse. Andelen af gode læsere i 2021/22 var lavere end den var i 2014/15 på 4.,

6. og 8. klassetrin, mens den var uændret på 2. klassetrin.

Andelen af elever, som opnår gode resultater i matematik på 3. klassetrin, var på nogenlunde samme

niveau i perioden. Andelen af elever med gode matematikresultater på 6. og 8. klassetrin var faldende i

perioden 2017/18 til 2021/22.

Andelen af elever, der er gode til at læse og regne i skoleåret 2022/23 er pr. definition sat lig andelen i

2021/22 på grund af overgangen til Folkeskolens Nationale Overgangstest,

jf. faktaboks 2.

Der kan være

små forskelle mellem de to år i statusredegørelsen, da opgørelser i statusredegørelsen alene omfatter

elever i almene folkeskoler.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Tabel 1. Andel elever som er gode til at læse og regne

Nationale test

Folkeskolens Natio-

nale Overgangstest

Dansk, læsning

2. kl.

3. kl.

4. kl

6. kl

8. kl

Matematik

2. kl.

3. kl

4. kl.

6. kl

7. kl.

8. kl.

Nej

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 1 nederst i redegørelsen.

2014/15

2015/16

2016/17

2017/18

2018/19

2019/20

2020/21

2021/22

2022/23

Resultatmål

indfriet?

2.2

Resultatmål 1.2: Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og

matematik skal stige år for år

Det kan ikke opgøres om resultatmål 1.2 er indfriet i skoleåret 2022/23 på grund af overgangen til Fol-

keskolens Nationale Overgangstest,

jf. faktaboks 2.

Ser man på perioden fra 2014/15 til 2021/22, faldt andelen af de allerdygtigste elever i læsning i 4. og

6. klasse, men var relativt stabil på 2. og 8. klassetrin, dog med et fald på 8. klassetrin i 2021/22. Ande-

len af de allerdygtigste elever i matematik var stabil eller faldt lidt på alle klassetrin fra 2015/16 og

2017/18.

Faldet i andel gode i matematik i 8. klasse er to procentpoint beregnet på ikke afrundede tal.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Tabel 2. Andel elever, som er blandt de allerdygtigste i læsning og matematik

Nationale test

Folkeskolens Natio-

nale Overgangstest

Dansk, læsning

2. kl.

3. kl.

4. kl.

6. kl.

8. kl.

Matematik

2. kl.

3. kl.

4. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 1 nederst i redegørelsen.

2014/15

2015/16

2016/17

2017/18

2018/19

2019/20

2020/21

2021/22

2022/23

Resultatmål

indfriet?

2.3

Resultatmål 2.1: Andelen af elever med dårlige resultater i de

nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund

skal reduceres år for år

Det kan ikke opgøres om resultatmål 2.1 er indfriet i skoleåret 2022/23 på grund af overgangen til Fol-

keskolens Nationale Overgangstest,

jf. faktaboks 2.

Resultatmålet opgøres ved at se på den samlede andel af elever med dårlige resultater. Elevernes resul-

tater i de nationale test afspejler fortsat forældrenes uddannelsesbaggrund m.v. Forskelle mellem elev-

grupper baseret på social baggrund er beskrevet i afsnit 4 om

Resultater opdelt på baggrundsvariable.

Ser man på perioden fra 2014/15 til 2021/22, var andelen af elever med dårlige resultater i læsning no-

genlunde stabil på 2. og 8. klassetrin, men steg på 4. og 6. klassetrin. I matematik var andelen med dår-

lige resultater nogenlunde stabil set over perioden.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Tabel 3. Andel elever med dårlige resultater i læsning og matematik

Nationale test

Folkeskolens Natio-

nale Overgangstest

Dansk, læsning

2. kl.

3. kl.

4. kl

6. kl

8. kl

Matematik

2. kl.

3. kl

4. kl.

6. kl

7. kl.

8. kl.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 1 nederst i redegørelsen.

2014/15

2015/16

2016/17

2017/18

2018/19

2019/20

2020/21

2021/22

2022/23

Resultatmål

indfriet?

2.4

Resultatmål 3.1: Elevernes trivsel skal øges år for år

Elevernes trivsel vurderes ud fra de fire trivselsindikatorer og den generelle skoletrivsel i 4. til 9. klasse,

jf. faktaboks 4.

Eleverne i 0. til 3. klasse får færre og mere enkle spørgsmål i trivselsmålingen, og der ud-

regnes ikke trivselsindikatorer for disse klassetrin. Derfor baseres opfølgningen på resultatmålet om

elevernes trivsel på trivselsmålingen i 4.-9. klasse.

Faktaboks 4: De fire trivselsindikatorer og indikator for generel

skoletrivsel i trivselsmålingen i 4.-9. klasse

Elevernes trivsel afrapporteres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til den højest mulige trivsel.

Faglig trivsel

omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og pro-

blemløsningsevne.

Social trivsel

omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fæl-

lesskabet, samt tryghed og mobning.

Støtte og inspiration

omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt

af lærernes hjælp og støtte.

Ro og orden

omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.

Generel skoletrivsel

er en samlet indikator bestående af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire

differentierede indikatorer.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Resultatmål 3.1 er ikke indfriet,

jf. tabel 4.

Elevernes gennemsnitlige trivsel på de fem trivselsindikatorer

er faldet svagt fra 2021/22 til 2022/23. Ser man på hele perioden siden 2014/15, har trivslen ligget sta-

bilt på et relativt højt niveau, dog med en tendens til et svagt fald i de senere år, særligt for

social trivsel

støtte og inspiration.

Tabel 4. Elevernes gennemsnitlige trivsel, 4.-9. klasse

Resultat-

mål ind-

friet?

Nej

2014/15

Generel skoletrivsel

Faglig trivsel

Social trivsel

Støtte og inspiration

Ro og orden

3,7

4,1

3,3

3,7

Kilde: Styrelsen for It og Læring (trivselsmålingen for folkeskolen).

Anm.: Se anmærkning 2 nederst i redegørelsen.

I skoleåret 2022/23 er trivslen højest for indikatoren

social trivsel

med en score på 3,9 på en skala fra 1-

5, mens den er lavest for

støtte og inspiration

med en score på 3,1. Tendensen har været den samme,

siden reformen trådte i kraft.

Trivslen varierer kun lidt på tværs af klassetrin med undtagelse af indikator for

støtte og inspiration

til dels

generel skoletrivsel,

som er højest blandt eleverne i 4. klasse og lavest i udskolingen,

jf. tabel 5.

Tabel 5. Elevernes gennemsnitlige trivsel opdelt på indikator og klassetrin (2022/23)

Faglig trivsel

4. kl.

5. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

3,6

Social trivsel

4,0

3,9

Støtte og in-

spiration

3,4

3,2

3,1

3,0

2,9

3,0

Ro og orden

3,7

3,8

Generel skole-

trivsel

3,7

3,6

3,5

3,6

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 2 nederst i redegørelsen.

2015/16

3,8

4,1

3,3

3,8

2016/17

3,8

3,7

4,1

3,3

3,8

2017/18

3,7

4,1

3,2

3,8

2018/19

3,7

4,1

3,2

3,7

2019/20

3,7

4,1

3,2

3,8

2020/21

3,7

4,0

3,2

3,8

2021/22

3,7

3,6

4,0

3,2

3,8

2022/23

3,6

3,9

3,1

3,7

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Resultater opdelt på baggrundsvariable

I det følgende beskrives status for resultatmålene for elevernes faglige resultater og trivsel opdelt på

køn, forældres uddannelsesniveau og herkomst. Udviklingen over tid beskrives ikke på grund af over-

gangen til Folkeskolens Nationale Overgangstest fra 2022/23.

3.1

Resultater opdelt på køn

Flere piger end drenge opnår gode resultater i læsning, mens flere drenge end piger opnår gode resul-

tater i matematik i skoleåret 2022/23,

jf. tabel 6.

Eksempelvis opnår 75 procent af pigerne og 69 procent

af drengene gode resultater i læsning, mens 77 procent af drengene og 73 procent af pigerne opnår

gode resultater i matematik. Drenges trivsel er lidt højere end pigers trivsel (3,7 i forhold til 3,5).

Tabel 6. Status på resultatmål opdelt på køn (2022/23)

Resultatmål 1.1

(Andel elever med

gode resultater i læs-

ning og matematik)

Læsning

Drenge

Piger

Matematik

Resultatmål 1.2

(Andel af de allerdyg-

tigste elever i læsning

og matematik)

Læsning

Matematik

Resultatmål 2.1

(Andel elever med dår-

lige resultater i læsning

og matematik)

Læsning

Matematik

3,7

3,5

Resultat-

mål 3.1

(Generel

skoletriv-

sel)

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Samlede resultater for hhv. alle klassetrin med test og 4.-9. kl. for trivselsmålinger. Se anmærkning 1 og

2 nederst i redegørelsen.

3.2

Resultater opdelt på forældres uddannelsesniveau

Elevernes resultater i de nationale test er bedre, jo højere forældrenes uddannelse er. I gennemsnit op-

når 80 procent af de elever, hvis forældre har en videregående uddannelse, et godt resultat i læsning.

Den tilsvarende andel blandt elever, hvis forældre har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse,

er 47 procent. Samme billede ses i matematik (83 procent og 50 procent). Det samme mønster ses for

andelen af de allerdygtigste elever og andelen af elever med dårlige resultater. Der ses ikke væsentlige

forskelle i trivsel mellem elevgrupper, hvis forældre har forskelligt uddannelsesniveau.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Tabel 7. Status på resultatmål opdelt på forældres højeste fuldførte uddannelse (2022/23)

Resultatmål 1.1

(Andel elever med

gode resultater i læs-

ning og matematik)

Forældres høje-

ste fuldførte ud-

dannelse

Grundskoleud-

dannelse

Ungdomsud-

dannelse

Videregående

uddannelse

Matema-

tik

Resultatmål 1.2

(Andel af de allerdyg-

tigste elever i læsning

og matematik)

Matema-

tik

Resultatmål 2.1

(Andel elever med

dårlige resultater i

læsning og matema-

tik)

Læsning

Matema-

tik

Resultat-

mål 3.1

(Generel

skoletriv-

sel)

Trivsel

Læsning

3,5

3,6

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Samlede resultater for hhv. alle klassetrin med test og 4.-9. kl. for trivselsmålinger. Se anmærkning 1 og

2 nederst i redegørelsen.

3.3

Resultater opdelt på herkomst

Elever med dansk herkomst opnår bedre resultater i skoleåret 2022/23 end elever med indvandrer- og

efterkommerbaggrund – især bedre resultater end elever med ikke-vestlig baggrund,

jf. tabel 8.

For-

skellen er større i læsning end i matematik, både hvad angår andelen af gode, andelen af de allerdyg-

tigste og andelen af elever med dårlige resultater. Eksempelvis opnår 42 procent af elever, der er ikke-

vestlige indvandrere, gode resultater i læsning, mens 60 procent opnår gode resultater i matematik. Til

sammenligning gælder det for hhv. 75 og 77 procent af elever med dansk herkomst. Der er ikke forskel

på elevers trivsel mellem herkomstgrupperne.

Tabel 8. Status på resultatmål opdelt på herkomst (2022/23)

Resultatmål 1.1

(Andel elever med

gode resultater i

læsning og matema-

tik)

Herkomst

Ikke-

vestlig

Vestlig

Ikke-

vestlig

Vestlig

Læsning

Matema-

tik

Resultatmål 1.2

(Andel af de aller-

dygtigste elever i

læsning og matema-

tik)

Læsning

Matema-

tik

Resultatmål 2.1

(Andel elever med

dårlige resultater i

læsning og matema-

tik)

Læsning

Matema-

tik

3,7

3,6

Resultat-

mål 3.1

(Generel

skole-

trivsel)

Indvandrer

Efterkom-

mer

Dansk herkomst

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Samlede resultater for hhv. alle klassetrin med test og 4.-9. kl. for trivselsmålinger. Se anmærkning 1 og

2 nederst i redegørelsen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Ressourcer i folkeskolen

I det følgende beskrives udviklingen i udgifter pr. elev i folkeskolen inklusiv udgifter til specialundervis-

ning. Derudover fremgår udviklingen i ressourcer for folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervis-

ningstilbud for hhv. personale- og undervisningsressourcer, klassekvotient og undervisningstimer for

skoler, med kommunalbestyrelsens godkendelse til at afkorte skoledagen, jf. Folkeskolelovens §§ 16 b,

d eller e.

4.1

Udgifter til folkeskolen

De samlede udgifter til folkeskolen var på 48,9 mia. kr. i 2022,

jf. tabel 9.

Heraf blev 6,8 mia. kr. anvendt

til specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlings-

tilbud og på anbringelsessteder.

De samlede udgifter til folkeskolen har i perioden 2012-2022 ligget på et stabilt niveau, sideløbende

med at der har været et faldende elevtal. Samlet set er de gennemsnitlige udgifter pr. elev i folkeskolen

steget i denne periode.

Tabel 9. Udviklingen i elevtal og udgifter pr. elev i folkeskolen m.fl., mia. kr. 2024-pl, 0.-10. klasse

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Samlede udgifter

(mia. kr., 2024-pl)*

- Heraf udgifter til

specialundervisning

i regionale tilbud

- Heraf udgifter til

kommunale special-

skoler og interne

skoler i dagbehand-

lingstilbud og på

anbringelsessteder

Antal elever**

Samlede udgifter pr.

elev (kr., 2024-pl)

48,9

47,5

49,8

50,5

49,4

49,2

49,1

48,6

48,1

48,7

48,9

0,3

0,2

7,5

7,3

7,2

6,9

6,1

6,2

6,3

6,4

6,6

582.267

83.976

577.426

82.221

572.376

86.948

568.755

88.818

565.326

87.390

561.541

87.698

556.028

88.256

548.488

88.554

539.544

89.119

531.229

91.745

526.970

92.734

Kilde: Danmarks Statistik (REGK100), Uddannelsesstatistik.dk og Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.

Anm.: *De kommunale udgifter omfatter folkeskoler, specialundervisning i regionale tilbud, kommunale specialskoler og interne skoler i

dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt efter- og videreuddannelse i folkeskolen. Tal er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.

**Det samlede elevtal omfatter elever i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler, interne skoler i dagbehandlingst ilbud og

på anbringelsessteder samt på erhvervsrettede 10. klasseforløb. Se også anmærkning 3 nederst i redegørelsen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

4.2

Kommunernes udgifter til folkeskolen

Der var i 2022 stor variation i kommunernes udgifter pr. elev til folkeskolen.

Figur 1 viser de gennem-

snitlige udgifter pr. elev i folkeskolen på tværs af kommunerne. De gennemsnitlige udgifter varierer fra

137.187 kr. i kommunen med det højeste niveau til 79.044 kr. i kommunen med det laveste niveau

(2024-pl). Udgifter pr. elev er opgjort for den samlede folkeskole inklusiv elever i specialundervisnings-

tilbud.

Figur 1. Udgifter pr. elev (2022) opgjort på kommuneniveau (kr., 2024-pl)

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

Kommuner

Landsgennemsnit

Kilde: Danmarks Statistik (REGK31), Uddannelsesstatistik.dk og Børne- og Undervisningsministeriets egne be-

regninger.

Anm.: Se anmærkning 3 nederst i redegørelsen.

4.3

Personaleressourcer

I skoleåret 2022/2023 var der 12,4 elever pr. lærerårsværk i folkeskolen, ligesom året før. Fra 2014/2015

har antallet af elever pr. lærerårsværk i folkeskolen været relativt stabilt, dog med et fald de to seneste

år,

jf. figur 2.

Siden 2014/2015 er antal elever pr. personaleårsværk faldet fra 10,4 til 9,7 elever pr. personaleårsværk i

skoleåret 2022/2023. Niveauet i 2022/2023 er det laveste niveau i perioden. Fra 2008/2009 til

2022/2023 ses samlet et fald på cirka 1 elev pr. årsværk.

Kommunale regnskabstal for 2023 foreligger i slutningen af april 2024. Elevtal for skoleåret 2023/24 foreligger om-

kring august 2024. Året 2022 er nyeste år med data for udgifter og udgifter pr, elev.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Figur 2. Elever pr. lærerårsværk og elever pr. personaleårsværk i folkeskolen ekskl. segregerede

specialundervisningstilbud

11,8

12,5

13,1

12,7

12,4

10,8

11,3

11,7

10,4

10,2

10,1

10,0

9,8

9,7

Elever pr. lærerårsværk

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 4 nederst i redegørelsen.

Elever pr. årsværk

Antallet af elever pr. lærer- og personaleårsværk varierer mellem kommuner og folkeskoler. Kommunen

med flest elever pr. lærerårsværk har i gennemsnit 14,3 elever pr. lærerårsværk, mens kommunen med

færrest elever pr. lærerårsværk i gennemsnit har 8,6 elever pr. lærerårsværk,

jf. figur 3.

Ser man bort fra

kommuner med de højeste og laveste antal elever pr. lærerårsværk, har 90 procent af kommunerne

mellem 9,9 og 13,8 elever pr. lærerårsværk.

Figur 3 viser også, hvordan antallet af elever pr. lærerårsværk varierer mellem skoler i den enkelte kom-

mune. I nogle kommuner er der stor variationen mellem skoler i antallet af elever pr. lærerårsværk. I

kommunen med den største spredning i lærerressourcer har skolen med færrest elever pr. lærerårsværk

7,8 elever pr. lærerårsværk, mens skolen med flest har 24,9 elever pr. lærerårsværk. Variation i elever pr.

lærerårsværk inden for den enkelte kommune kan blandt andet skyldes forskelle i skolestørrelse, an-

vendelse af socioøkonomiske tildelingsmodeller, fordeling af specialklassespor mv.

Figur 3. Variation i antal elever pr. lærerårsværk mellem kommuner og skoler i kommunen,

eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud (2022/23)

Kommunegennemsnit

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 4 nederst i redegørelsen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

4.4

Undervisningsressourcer

Undervisningsressourcer pr. elev i folkeskolen angiver det planlagte antal undervisningstimer hver elev i

normalklasser i gennemsnit har sammen med pædagogisk personale på et skoleår. Undervisningsres-

sourcer pr. elev voksede betydeligt fra skoleåret 2013/2014, hvor det var 55,2 timer pr. elev til 68,0 ti-

mer pr. elev i 2014/2015. Undervisningsressourcerne er herefter steget svagt fra 68 timer pr. elev i sko-

leåret 2014/2015 til 70,6 timer i 2022/2023,

jf. figur 4.

Figur 4. Undervisningsressourcer pr. elev i folkeskolen (eksklusiv segregerede

specialundervisningstilbud) opgjort i klokketimer pr. skoleår

68,0 67,2 67,8 67,3 67,9 67,2 68,6 70,5 70,6

58,9 56,1

54,1 52,1 53,3 55,2

Undervisningsressourcer pr. elev

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 5 nederst i redegørelsen.

Figur 5 viser, hvordan undervisningsressourcerne pr. elev varierer mellem kommuner og mellem skoler i

den samme kommune. Der er stor spredning i undervisningsressourcer mellem skolerne i nogle kom-

muner. Spredningen i den enkelte kommune kan blandt andet skyldes forskelle i skolestørrelse, anven-

delse af socioøkonomiske tildelingsmodeller, fordeling af specialklassespor mv. Ser man bort fra kom-

muner med de højeste og laveste undervisningsressourcer pr. elev, varierer undervisningsressourcer pr.

elev mellem 62,8 og 91,5 timer pr. elev i de resterende 90 procent af kommunerne.

Figur 5. Variation i undervisningsressourcer pr. elev (opgjort i timer) mellem kommuner og mellem

skoler i kommunen, eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud (2022/23)

200

150

100

Kommunegennemsnit

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Se anmærkning 5 nederst i redegørelsen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

4.5

Klassekvotienter

Klassekvotienterne er generelt faldet i indskolingen fra skoleåret 2015/2016 til 2022/2023, men har lig-

get stabilt eller er steget en smule på mellemtrinnet og i udskolingen. Siden sidste skoleår ses et uæn-

dret eller et svagt fald i klassekvotienten for alle klassetrin, bortset fra 0. klasse, hvor der ses en mindre

stigning,

jf. tabel 10.

Tabel 10. Klassekvotienter fordelt på klassetrin fra skoleårene eksklusiv segregerede

specialundervisningstilbud

Klasse-

trin

0. kl.

1. kl.

2. kl.

3. kl.

4. kl.

5. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

Samlet

2014/15

21,9

21,7

21,8

21,5

21,7

21,5

21,3

22,2

21,9

20,6

21,6

2015/16

21,7

21,6

21,7

21,5

21,6

21,9

21,7

20,5

21,6

2016/17

21,8

21,7

21,6

21,7

21,8

21,7

22,3

21,9

20,7

21,7

2017/18

21,4

21,6

21,9

21,7

21,8

21,9

21,8

22,4

22,1

20,8

21,7

2018/19

21,4

21,2

21,6

21,8

22,4

20,8

21,7

2019/20

21,2

21,6

21,8

21,7

22,5

22,2

21,2

21,6

2020/21

20,9

21,2

21,3

21,6

21,8

22,3

22,1

20,9

21,5

2021/22

20,9

20,8

20,9

21,1

21,3

21,5

21,6

22,1

21,9

20,9

21,3

2022/23

21,2

20,8

21,0

21,1

21,2

21,5

21,9

20,8

21,2

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Anm.: De samlede klassekvotienter i bunden af tabellen er opgjort på tværs af klassetrin for alle elever på 0. til og

med 9. klassetrin. Se anmærkning 6 nederst i redegørelsen.

4.6

Planlagte undervisningstimetal

Folkeskoler har mulighed for at afkorte skoledagens længde,

jf. folkeskoleloven § 16 b, d og e,

ved at

konvertere understøttende undervisning til andre aktiviteter, der indebærer et tilsvarende personale-

forbrug for skolen i undervisningen.

Skoleugens længde opgjort som antallet af klokketimer pr. uge er faldet fra skoleåret 2014/2015 til

2022/2023 for alle klassetrin i de folkeskoler, der har godkendelse til at afkorte undervisningstiden for

understøttende undervisning. I skoleåret 2022/2023 var det gennemsnitlige planlagte undervisnings-

timetal pr. uge på niveau med skoleåret før på tværs af klassetrin for klasser, der gjorde brug af § 16 b,

d og/eller e,

jf. figur 6.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Figur 6. Gennemsnitlig planlagt undervisningstimetal inklusiv pauser for klasser med godkendelse

til at afkorte skoledagen, jf. § 16 b, d og/eller e (klokketimer pr. uge)

1. kl.

2014/15

2. kl.

2015/16

3. kl.

2016/17

4. kl.

2017/18

5. kl.

2018/19

6. kl.

2019/20

7. kl.

2020/21

8. kl.

2021/22

9. kl.

2022/23

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: §16 e er indført fra skoleåret 2021/2022. Der findes data fra dette år. Se desuden anmærkning 7 nederst

i redegørelsen.

Det planlagte undervisningstimetal for klasser, der ikke har gjort brug af § 16 b, d eller e, fremgår af

fi-

gur 13

i bilag. For disse klasser uden godkendelse til §16 b, d eller e er den planlagte skoleuge en klok-

ketime længere for 1., 2., 4., 7. og 9. klassetrin ift. klasser, der gør brug af bestemmelserne.

Antallet af skoler, der anvender bestemmelserne, som giver mulighed for at afkorte skoledagens

længde, er steget markant på alle klassetrin i perioden 2015/2016-2022/2023,

jf. tabel 11.

Her ses det

også, at der er sket en markant stigning i anvendelsen for 1.-3. klassetrin det seneste år.

Årsagen til den markante stigning i brugen af § 16 b og § 16 d fra 2018/2019 til 2020/2021 kan bl.a.

være, at der med ændringen af folkeskoleloven (august 2019) er blevet ændret i anvendelsesområdet

for § 16 b og tilføjet § 16 d. Desuden har det i skoleårene 2020/2021 til 2022/2023 været muligt at af-

korte skoleugens længde ved at konvertere al understøttende undervisning på alle klassetrin som følge

af reglerne om nødunderisning m.v. i forbindelse med COVID-19 og efterfølgende § 16 e. Der findes

data for sidstnævnte fra indførelsen af § 16 e i skoleåret 2021/22.

Tabel 11. Antal skoler, der anvender § 16 b, d og/eller e, eksklusiv segregerede special-

undervisningstilbud

Klassetrin 2014/15

1. kl.

2. kl.

3. kl.

4. kl.

5. kl.

6. kl.

7. kl.

8. kl.

9. kl.

2015/16

2016/17

2017/18

2018/19

2019/20

2020/21

2021/22

2022/23

165

164

157

229

224

220

213

205

225

222

225

395

384

380

349

338

325

272

270

272

478

475

465

399

390

369

440

439

443

870

866

859

665

656

639

490

497

972

957

955

730

716

694

654

648

651

979

974

969

748

738

724

755

752

753

1.025

1.020

1.009

783

780

752

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: §16 e er indført fra skoleåret 2021/22. Se desuden anmærkning 7 nederst i redegørelsen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Anmærkninger til figurer og tabeller

Opgørelsen omfatter elever på almene folkeskoler i normal- og specialklasser, der har gennemført Fol-

keskolens Nationale Overgangstest (fra 2022/23) eller de tidligere nationale test (frem til 2021/22). Re-

sultater fra Folkeskolens Nationale Overgangstest er ikke direkte sammenlignelige med resultater fra de

nationale test,

jf. faktaboks 2.

Elevresultater er opgjort på den kriteriebaserede skala



Elever er gode til at læse og regne, når de opnår et af følgende resultater: "God præstation",

"Rigtig god præstation" eller "Fremragende præstation".

Elever er blandt de allerdygtigste til at læse og regne, når de opnår følgende resultat: "Fremra-

gende præstation".

Elever med dårlige resultater i læsning og matematik opnår et af følgende resultater: "Ikke til-

strækkelig præstation" eller "Mangelfuld præstation".

For Folkeskolens Nationale Overgangstest gælder:



Opgørelserne vedrørende dansk, læsning, dækker kun læsning, del 2 (sprogforståelse og tekst-

forståelse)

I matematik på 2. klassetrin testes udelukkende i tal og algebra. På øvrige klassetrin testes desu-

den i geometri og måling samt i statistik og sandsynlighed

Som opfølgning på evalueringen af de nationale test fra 2020 blev der fra skoleåret 2020/21 kun bereg-

net ét samlet testresultat for eleven i hver test, hvor der tidligere blev beregnet elevdygtighed i hver af

de tre faglige områder, som en test består af. Ændringen blev gennemført for at gøre resultaterne mere

sikre på elevniveau. I forlængelse heraf blev elevdygtigheder genberegnet tilbage i tid, så det fortsat er

muligt at sammenligne resultater fra de nationale test fra skoleåret 2014/15 til skoleåret 2021/22.

I dansk, læsning findes genberegnede resultater for alle klassetrin tilbage til skoleåret 2014/15. På

grund af store ændringer i opgavebanken i 2014, hvor mange opgaver blev udskiftet, har det ikke væ-

ret muligt at genberegne resultaterne i perioden før 2014/15.

I matematik i 3. klasse er profilområdet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsyn-

lighed" fra og med 2015/16, hvorfor der først er genberegnet herfra. I matematik i 6. klasse er profilom-

rådet "Matematik i anvendelse" erstattet med "Statistik og sandsynlighed" fra og med 2017/18, hvorfor

der først er genberegnet herfra. Den nationale test i matematik i 8. klasse blev indført i 2017/18.

Bemærk, at de nationale test i 2019/20 er baseret på en stikprøve med cirka 4.500 elever pr. klassetrin.

Den kriteriebaserede skala er på seks niveauer. Her vises resultatet som et udtryk for elevernes faglige niveau i de

dele af fagene, som testes. De seks niveauer på den kriteriebaserede skala er: Fremragende præstation, Rigtig god

præstation, God præstation, Jævn præstation, Mangelfuld præstation, Ikke tilstrækkelig præstation.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Højeste fuldførte uddannelse for elevernes forældre er opgjort i det år, hvor eleverne fylder 13 år. Er

oplysningerne ikke tilgængelige det valgte år, anvendes det seneste år, som ligger før og alternativt det

nærmeste år efter. Kun oplysningen fra forælderen med den højeste uddannelse er medtaget. Ung-

domsuddannelser dækker GYM (gymnasial uddannelse) og EUD (erhvervsfaglig uddannelse). Videregå-

ende uddannelser dækker KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående ud-

dannelse), LVU (lang videregående uddannelse) og PhD.

Opgørelsen omfatter elever på almene folkeskoler i normal- og specialklasser, der har gennemført den

obligatoriske nationale trivselsmåling blandt elever i 4.-9. klasse. Resultaterne af trivselsmålingen blandt

elever i 4.-9. klasse opgøres i form af en generel indikator for skoletrivsel og fire differentierede indika-

torer: Faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden.

Trivselsmålingen blandt elever i 0.-3. klasse er baseret på færre spørgsmål, og der opgøres ikke trivsels-

indikatorer for disse klassetrin. Derfor indgår 0.-3. klasse ikke i tabellen.

Elevernes trivsel afrapporteres på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til den højest mulige trivsel.

De samlede udgifter omfatter folkeskoler, specialundervisning i regionale tilbud, kommunale special-

skoler, interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt efter- og videreuddannelse

i folkeskolen. Tal er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.

Det samlede elevtal omfatter elever i folkeskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn,

interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder samt på erhvervsrettede 10. klassefor-

løb. Elevtallet er hentet fra uddannelsesstatistik.dk, hvor det er opgjort pr. skoleår (2021/2022,

2022/2023 osv.). Da opgørelsen af elevtal følger skoleår frem for kalenderår, omregnes elevtallene til

kalenderår. For at omregne elevtallet til kalenderår ganges det første skoleår med 7/12 og det sidste

skoleår med 5/12.

De gennemsnitlige udgifter pr. elev er beregnes som de samlede udgifter til folkeskolen fordelt på det

samlede elevantal.

Nyeste mulige år i opgørelsen er 2022. Der foreligger endnu ikke kommunale regnskabstal for 2023 el-

ler elevtal for skoleåret 2023/24.

Opgørelsen omfatter folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud.

Elever pr. lærerårsværk angiver, hvor mange elever, der er pr. fuldtidslærer i normalklasser på 1.-10

klassetrin. Beregningen er baseret på personalekategorier og kun personalekategorierne "lærer" og "le-

der" indgår. For skoleledere indgår kun den del af skolelederens arbejdstid, som er planlagt brugt på

undervisning.

Elever pr. personaleårsværk angiver, hvor mange elever, der er pr. fuldtidsansat medarbejder med un-

dervisningsrelateret arbejde i normalklasser. Alle elever i normalklasser uanset klassetrin indgår i bereg-

ningen. Alle personalekategorier med undervisningsrelateret arbejde indgår.

Elever pr. lærerårsværk og elever pr. personaleårsværk bliver kun beregnet for skoler, der både har ind-

berettet oplysninger om personaleressourcer og elevtal.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

I beregningen af årsværk indgår oplysninger om skolens planlagte ressourceforbrug i form af undervis-

ningspersonalets arbejdstid. Det planlagte ressourceforbrug opgøres i timer og omregnes til årsværk

ved at dividere med 1.924 timer svarende til et standard årsværk. Opgørelsesdatoen er den 5. septem-

ber hvert skoleår. Der indgår kun personale med undervisningsrelateret arbejde, skoleleder og eventu-

elt viceskoleleder. Der er kun personale med, som er planlagt ved skoleårets start. Vikardækning, der

ikke er planlagt, er derfor ikke med i opgørelsen.

Opgørelsen omfatter folkeskoler ekskl. segregerede specialundervisningstilbud.

Undervisningsressourcer pr. elev angiver det planlagte antal undervisningstimer hver elev i normalklas-

ser i gennemsnit har sammen med pædagogisk personale på et skoleår. Børnehaveklasseledere, pæda-

goger, ledere med undervisningstid og lærere indgår som undervisningsressource i opgørelsen med

udgangspunkt i det antal klokketimer, denne gruppe underviser i normalklasser.

I kommunefordelte tal sorteres kun groft for ekstreme værdier, da det er svært at skelne mellem kor-

rekte og forkerte indberetninger – bl.a. grundet forskelle i skolestørrelse, anvendelse af socioøkonomi-

ske tildelingsmodeller samt fordeling af specialklassespor.

Opgørelsen omfatter elever i 0.-9. klasse på folkeskoler ekskl. segregerede specialundervisningstilbud.

Institutioner og kommuner, der har fået dispensation til at fravige reglerne om klasseloft, indgår i op-

gørelsen. Opgørelsen er baseret på skolernes elevadministrative systemer og afspejler skolernes regi-

strering af elever pr. klasse. Det bemærkes, at klasser med færre end 10 elever og mere end 35 elever er

frasorteret før optælling.

Opgørelserne inkluderer folkeskoler eksklusiv segregerede specialundervisningstilbud. I to figurer op-

gøres klasser med hhv. uden kommunal godkendelse til at fravige reglerne om mindste varighed af un-

dervisningstiden for understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter,

der udløser tilsvarende personaleforbrug i undervisningen eller yderligere faglig støtte og undervis-

ningsdifferentiering ved hjælp af ekstra personale i klassen, jf.

folkeskolelovens §§ 16 b, d og e.

Skolerne indberetter et planlagt undervisningstimetal på årsbasis. Dette er omregnet til timer pr. sko-

leuge under antagelse af, at et skoleår udgør 40 skoleuger. Børnehaveklassen er undtaget på grund af

dårlig datakvalitet i skoleåret 2014/2015.

Tal for 2020/21 er ikke valideret hos skolerne efter afsluttet dataindsamling grundet omstændighe-

derne med COVID-19, hvilket Styrelsen for It og Læring ellers gør under normale omstændigheder.

I opgørelsen af antal skoler er skolerne kun talt med én gang, selvom de måtte have godkendelse til at

anvende flere paragraffer.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Forbehold for resultater under COVID-19

Skoleårene 2019/20, 2020/21 og 2021/22 afviger fra andre skoleår på en række områder, hvilket der

bør tages forbehold for ved tolkning af resultater og sammenligninger mellem årene,

jf. faktaboks 5.

Faktaboks 5: Forbehold for resultaterne i statusredegørelsen

2019/20, 2020/21 og 2021/22

COVID-19, nationale test



Den obligatoriske testperiode var fra 1. marts til 30. april. Grundet COVID-19 blev testperio-

den i skoleåret 2020/21 udvidet frem til den 18. juni 2021. I skoleåret 2019/20 blev testafvik-

lingsperioden ligeledes pga. COVID-19 udvidet frem til skoleårets afslutning.

Det betød, at 80 procent af de obligatoriske test i 2021 blev gennemført i maj og juni (87

procent i 2020). I samme periode blev der i 2019 kun gennemført tre procent af testene. I

2022 er 94 procent af de obligatoriske test gennemført i den obligatoriske testperiode i

marts og april og kun 6 procent i maj og juni.

Der ses en sammenhæng mellem elevernes testresultater og tidspunktet for testafviklingen.

Jo senere på skoleåret en test er afviklet, desto bedre er det gennemsnitlige testresultat.

Det kan have påvirket testresultaterne, at eleverne blev hjemmeundervist i længere perioder.

Stikprøve for de nationale test 2019/20



I skoleåret 2019/20 udvalgte Børne- og Undervisningsministeriet et repræsentativt udsnit af

landets klasser, som fortsat skulle gennemføre de nationale test,

jf. aftale om nationale test af

21. februar 2020.

Sammenligning med resultaterne for de nationale test i 2019/20 i denne

rapport vedrører udelukkende den repræsentativt udvalgte stikprøve med cirka 4.500 elever

pr. klassetrin for skoleåret 2019/20. Det vurderes, at de gennemførte test i stikprøven er re-

præsentative for udviklingen i resultaterne på landsplan.

COVID-19, trivsel



Den nationale trivselsmåling i folkeskolen for skoleåret 2020/21 blev gennemført i perioden

fra den 20. januar 2021 til 18. juni 2021. Skolerne blev opfordret til at vente med at gennem-

føre målingen, indtil eleverne var vendt fysisk tilbage. Det kan ikke afvises, at nogle elever

kan have gennemført målingen hjemmefra eller har foretaget besvarelsen, umiddelbart efter

de var vendt fysisk tilbage til skolen. Begge dele kan have haft betydning for resultatet. I

data foreligger ikke oplysninger om, hvorfra eleverne har besvaret målingen. Resultaterne

viste overordnet, at eleverne trivedes på samme niveau som tidligere år, og ser dermed ikke

ud til at være blevet påvirket af den ændrede periode for gennemførsel grundet COVID-19.

Ændring i folkeskolens prøver



Indberettede prøvekarakterer fra skoleåret 2019/20, 2020/21 og 2021/22 er baseret helt eller

delvist på ophøjede standpunktskarakterer grundet aflysninger af folkeskolens prøver, som

følge af COVID-19. Sammenligninger med prøvekarakterer fra andre år skal foretages med

ekstra varsomhed og kan ikke tolkes direkte som et udtryk for en udvikling i elevernes fag-

lige niveau.

De forskellige forhold for de nationale test 2020 er belyst og undersøgt i notatet ”Resultaterne fra de obligatoriske nationale

test

2020” samt ”BILAG: Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2020”.

Se:

https://www.uvm.dk/aktuelt/ny-

heder/uvm/2020/nov/201104-resultater-fra-de-nationale-test-i-skoleaaret-2019-2020

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Bilag

I bilaget beskrives udviklingen i en række indikatorer for folkeskolens udvikling. Det drejer sig i om ud-

viklingen i karaktergennemsnit og andel med over 2 i dansk og matematik i 9. klasse, udviklingen i an-

del elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse og andel, der forventes at fuldføre mindst en

ungdomsuddannelse inden for otte år efter afsluttet 9. klasse, udviklingen i elevfravær samt planlagte

undervisningstimer og lærernes planlagte tid med eleverne.

7.1

Karaktergennemsnit i bundne prøver, dansk og matematik

I 2022/2023 opnåede eleverne i 9. klasse et karaktergennemsnit på 7,2 i de bundne prøver. Karakter-

gennemsnittet er 0,4 karakterpoint lavere end i skoleåret 2021/2022, og 0,2 karakterpoint lavere end

skoleåret 2018/2019, hvor karaktergennemsnittet var på 7,4,

jf. figur 7.

Da prøvekaraktererne for

2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 er baseret helt eller delvist på ophøjede standpunktskarakterer

skal sammenligninger med prøvekarakterer fra disse år foretages med ekstra varsomhed og kan ikke

tolkes direkte som et udtryk for en udvikling i elevernes faglige niveau.

Figur 7. Karaktergennemsnit i bundne 9. klasseprøver, dansk (alle fagdiscipliner), matematik

(begge fagdiscipliner) og bundne prøver i alt

8,5

8,0

7,5

7,0

6,5

6,0

5,5

5,0

2019/20*

2020/21*

2021/22*

2022/23

2019/20*

2020/21*

2021/22*

2019/20*

2020/21*

2021/22*

2014/15

2015/16

2016/17

2017/18

2018/19

2014/15

2015/16

2016/17

2017/18

2018/19

2022/23

2014/15

2015/16

2016/17

2017/18

2018/19

Bundne prøver

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Dansk

Matematik

Anm.: En elev indgår i beregningen af karaktergennemsnittet i dansk og matematik, hvis vedkommende har

aflagt alle bundne prøver i faget. I beregningen af karaktergennemsnittet i dansk indgår en vægtning af de

skriftlige delprøver, så de samlet vægter 1. En elev indgår kun i beregningen af karaktergennemsnit i bundne

prøver samlet, hvis eleven har aflagt alle bundne prøver. I beregningen indgår vægtningen af de skriftlige del-

prøver i dansk og matematik. Følgende skoletyper indgår: folkeskoler, kommunale ungdomsskoler og special-

skoler for børn. Opgørelsen indeholder ikke privatister.

*Bemærk ændring af datagrundlaget i 2019/20, 2020/21 og 2021/22 grundet hhv. fuld eller delvis aflysning af

folkeskolens prøver. Alle prøvekarakterer fra sommerterminen 2020 er ophøjede standpunktskarakterer og prø-

vekarakterer fra sommerterminen 2021 og 2022 er den højest opnåede karakter af elevens standpunktskarakter

eller prøvekarakteren.

2022/23

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

7.2

9. klasseelever med mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik

Andelen af 9. klasseelever med mindst 2 i dansk og matematik er 86 procent i skoleåret 2022/23. Det er

lavere end i de sammenlignelige år 2014/2015 til 2018/2019,

jf. figur 8.

I skoleårene 2019/2020 til

2021/2022 var andelen 93-94 procent. Prøvekarakterer for 2019/2020-2021/2022 er dog baseret helt

eller delvist på ophøjede standpunktskarakterer, hvorfor sammenligninger med prøvekarakterer i disse

skoleår skal foretages med varsomhed,

jf. anmærkning til figur 7.

En række elever får ikke indberettet

prøvekarakterer og indgår derfor ikke i opgørelsen. Det gælder fx elever, der er fritaget for prøver eller

af andre årsager ikke deltager i prøver. Det gælder desuden elever på karakter- eller prøvefri skoler.

Derfor må det forventes, at den reelle andel af elever, som på landsplan opfylder kriteriet om et gen-

nemsnit på mindst 2 i dansk og matematik, er lavere end det viste.

Figur 8. Andelen af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik (procent)

100

2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19 2019/20* 2020/21* 2021/22* 2022/23

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: En elev indgår i beregningen af karaktergennemsnittet i dansk og matematik, hvis vedkommende har

aflagt alle bundne prøver i faget. I beregningen af karaktergennemsnittet i dansk indgår en vægtning af de

skriftlige delprøver, så de samlet vægter 1. En elev indgår kun i beregningen af karaktergennemsnit i bundne

prøver samlet, hvis eleven har aflagt alle bundne prøver. I beregningen indgår vægtningen af de skriftlige del-

prøver i dansk og matematik. Følgende skoletyper indgår: folkeskoler, kommunale ungdomsskoler og special-

skoler for børn. Opgørelsen indeholder ikke privatister.

*Bemærk ændring af datagrundlaget i 2019/20, 2020/21 og 2021/22 grundet hhv. fuld eller delvis aflysning

af folkeskolens prøver. Alle prøvekarakterer fra sommerterminen 2020 er ophøjede standpunktskarakterer og

prøvekarakterer fra sommerterminen 2021 og 2022 er den højest opnåede karakter af elevens standpunktska-

rakter eller prøvekarakteren.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

7.3

Elevers uddannelsesstatus tre og 15 måneder efter 9. klasse

Andelen af elever, der tre måneder efter afslutning af 9. klasse er i gang med 10. klasse, er steget fra 50

procent i 2014/15 til 53 procent i 2021/22. Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse er 30

procent i 2021/22, hvilket er et fald på fem procentpoint siden 2014/2015. Andelen, der er i gang med

en erhvervsfaglig uddannelse er 8 procent og er relativt stabil i perioden,

jf. figur 9.

Figur 9. Andel elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med eller har fuldført en

ungdomsuddannelse eller 10. klasse (procent)

2014/15

2015/16

10. kl.

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Skoleåret angiver det år, eleverne afslutter 9. klasse. Beregningerne tager udgangspunkt i elever, der

afslutter 9. klasse på en kommunal grundskole (folkeskoler, specialskoler for børn, kommunale ungdomsskoler

og dagbehandlingstilbud og behandlingshjem). Statustidspunktet er 30. september samme år som eleverne af-

slutter 9. klasse. Elever, der er påbegyndt, men har afbrudt inden statustidspunktet indgår ikke.

2016/17

2017/18

2018/19

2019/20

2020/21

2021/22

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Andelene, der er i gang med 10. klasse, en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse 15 måne-

der efter afsluttet 9. klasse, har været nogenlunde stabile siden i perioden fra 2014/2015 til 2020/2021.

Figur 10. Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med eller har fuldført en

ungdomsuddannelse eller 10. klasse (procent)

2018/19

2019/20

2020/21

2014/15

2015/16

10. kl.

2016/17

2017/18

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Skoleåret angiver det år, eleverne afslutter 9. klasse. Beregningerne tager udgangspunkt i elever, der

afslutter 9. klasse på en kommunal grundskole (folkeskoler, specialskoler for børn, kommunale ungdomsskoler

og dagbehandlingstilbud og behandlingshjem). Statustidspunktet er 30. september året efter afsluttet 9. klasse.

Elever, der er påbegyndt, men har afbrudt inden statustidspunktet indgår ikke.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

7.4

Elever der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse

otte år efter afsluttet 9. klasse

Andelen af en 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse senest otte år

efter afsluttet 9. klasse, er steget med tre procentpoint siden årgang 2013 til nu at være 86 procent for

årgang 2021.

Figur 11. Andel af en ungdomsårgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse

inden for otte år efter afsluttet 9. klasse (procent)

100

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Opgørelsen er baseret på Børne- og Undervisningsministeriets profilmodel, der pba. en fremskrivning

estimerer, hvor stor andel af en ungdomsårgang, der forventes at få en uddannelse. Opgørelsen omfatter alle

elever i 9. klasse i grundskolen i de givne år. Det vil sige elever i folkeskolen, frie grundskoler, efterskoler, dag-

behandlingstilbud, kommunale ungdomsskoler og specialskoler for børn. Årgangen angiver årstallet for elever-

nes afslutning af 9. klasse.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

7.5

Elevfravær fordelt på fraværstyper

I skoleåret 2021/22 var elevfraværet væsentligt højere end i tidligere år. Det samlede elevfravær var 8,1

procent i mod 5,1 procent i 2020/21. Stigningen var især drevet af en stor stigning i sygefravær, som

blev næsten fordoblet til 5,3 procent og en stigning i fravær med skolelederens tilladelse til 2,1 procent.

Det høje sygefravær i 2021/22 skal ses i lyset af, at første kvartal af 2022 var præget af et højt COVID-

19-smittetryk i kombination med åbne skoler samt opfordring om to ugentlige screening-test.

I 2022/23 er elevfraværet faldet til 7,2 procent, hvilket dog fortsat er noget højere end i årene før CO-

VID-19. Lovligt og ulovligt fravær er faldet til cirka samme niveau som 2017/18 og 2018/19, der er de to

seneste skoleår før COVID-19. Sygefraværet er med 4,5 procent dog fortsat omkring 1,5 procentpoint

højere end i årene før COVID-19.

Det registrerede elevfravær i skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 bør tolkes med forbe-

hold, da COVID-19 kan have haft betydning for såvel registrering af elevfraværet i perioder af 2020,

2021 og 2022 som for det faktiske elevfravær grundet hjemsendelse fra landets skoler og opfordring

om jævnlige screenings-test.

Figur 12. Samlet elevfravær fordelt på fraværstyper (procent)

3,0

1,4

2014/15

1,5

2015/16

1,6

2016/17

1,8

2017/18

1,9

1,8

1,4

3,1

3,0

5,4

0,9

5,6

1,0

5,7

1,0

6,0

1,0

3,1

5,9

1,0

3,1

8,1

0,8

7,2

0,8

5,3

0,7

2,8

5,1

0,8

2,9

5,3

4,5

2,1

1,9

2018/19 2019/20* 2020/21* 2021/22** 2022/23

Fravær pga. sygdom

Ulovligt fravær

Fravær med skolelederens tilladelse

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Opgørelsen inkluderer elever i folkeskoler og specialskoler.

*I skoleårene 2019/20 og 2020/21 var der længere perioder med hjemsendelser af eleverne, hvilket kan have

haft betydning for såvel registrering af elevfravær som faktisk elevfravær. Elevfraværet i denne periode bør der-

for tolkes med forbehold herfor.

**Første kvartal af 2022 var præget af højt COVID-19-smittetryk, åbne skoler samt opfordring om to ugentlige

screening-test, hvorfor sygefraværet for januar-marts 2022 er væsentligt højere end for første kvartal i årene

før COVID-19. Det højere samlede fravær for 2021/22 skal ses i dette lys.

Andelen af elever med mere end 10 procent samlet fravær var i perioden 2014/15 til 2018/19 mellem

13,2 og 15,1 procent. Det registrerede elevfravær i skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 bør

jf. ovenfor tolkes med forbehold, og udviste først et fald og efterfølgende en stor stigning til 25,8 pro-

cent i 2021/22. Det sidste skal som nævnt ses i lyset af, at første kvartal af 2022 var præget af et højt

COVID-19-smittetryk i kombination med åbne skoler samt opfordring om to ugentlige screening-test.

Andelen af elever med mere end 10 procent fravær i skoleåret 2022/23 er 20,7 procent og fortsat mar-

kant større end årene før COVID-19.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Figur 13. Andel elever med over 10 procent samlet fravær (procent)

25,8

20,7

13,2

13,7

13,9

15,1

14,6

12,0

11,9

2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19 2019/20* 2020/21* 2021/22** 2022/23

Andel elever med over 10 % samlet fravær

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Opgørelsen inkluderer elever i folkeskoler og specialskoler.

*I skoleårene 2019/20 og 2020/21 var der længere perioder med hjemsendelser af eleverne, hvilket kan have

haft betydning for såvel registrering af elevfravær som faktisk elevfravær. Elevfraværet i denne periode bør der-

for tolkes med forbehold herfor.

**Første kvartal af 2022 var præget af højt COVID-19-smittetryk, åbne skoler samt opfordring om to ugentlige

screening-test, hvorfor sygefraværet for januar-marts 2022 er væsentligt højere end for første kvartal i årene

før COVID-19. Det højere samlede fravær for 2021/22 skal ses i dette lys.

7.6

Gennemsnitligt planlagte undervisningstimetal

Skolerne har siden 2015/2016 haft mulighed for at afkorte skoledagens længde, jf.

folkeskoleloven § 16

b, d og e

ved at konvertere understøttende undervisning til andre aktiviteter, der indebærer et tilsva-

rende personaleforbrug for skolen i undervisningen.

Det planlagte undervisningstimetal for klasser, der

ikke

har kommunal godkendelse til at afkorte skole-

dagen, jf. §§ 16 b, d eller e, fremgår af figur 14 nedenfor. Skoleugens længde inklusiv pauser er for disse

klasser uændret fra 2014/2015 til 2018/2019. I skoleåret 2019/2020 er skoledagens længde for 1., 2. og

3. klassetrin faldet fra 30 klokketimer til 28 klokketimer, jf.

aftalen om Folkets Skole: Faglighed, dannelse

og frihed

–

justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole.

I 2021/2022 er skoledagen lige-

ledes én time kortere i 5. og 6. klasse sammenlignet med skoleårene før. I skoleåret 2022/2023 er skole-

dagen i 8. klasse fra én time kortere, hvis man sammenligner med skoleåret før. I opgørelsen af skole-

ugens længde indgår den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning inklusiv alle

pauser.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.

Figur 14. Gennemsnitligt planlagt undervisningstimetal inklusiv pauser for klasser uden

godkendelse til at afkorte skoledagen, jf. § 16 b, d og/eller e (klokketimer pr. uge)

1. kl.

2014/15

2. kl.

2015/16

3. kl.

2016/17

4. kl.

2017/18

5. kl.

2018/19

6. kl.

2019/20

7. kl.

2020/21

8. kl.

2021/22

9. kl.

2022/23

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: §16 e er indført fra skoleåret 2021/22. Se desuden anmærkning 7.

7.7

Lærernes planlagte tid med eleverne

I 2022/2023 bruger folkeskolelærerne i gennemsnit 40 procent af deres arbejdstid på undervisning og

øvrig tid med eleverne. Andelen af den planlagte tid, der bruges på undervisning og øvrig tid med ele-

verne, er relativt stabil gennem hele perioden. Tallene er forbundet med nogen usikkerhed, da de angi-

ver den planlagte arbejdstid, som den så ud ved skoleårets start.

Figur 15. Folkeskolelæreres andel af planlagt tid på undervisning og øvrig tid med eleverne (pct.)

2014/15

2015/16

2016/17

2017/18

2018/19

2019/20

2020/21

2021/22

2022/23

Kilde: Styrelsen for It og Læring.

Anm.: Opgørelsen omfatter almene folkeskoler.

’Tid med eleverne’ dækker både over fagopdelt undervisning,

understøttende undervisning og øvrig tid med eleverne inklusiv ferie og søndage/helligdage.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 158: BUU - orientering om offentliggørelse af statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2022/2023.