Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 156
Offentligt
2849542_0001.png
Flere unge i
uddannelse
eller job
- Sådan får
flere en plads i
fællesskabet
www.danskerhverv.dk
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 156: Henvendelse af 11/4-24 fra Dansk Erhverv om Dansk Erhverv med udspil vedr. unge uden uddannelse eller job
2849542_0002.png
Dansk Erhverv foreslår følgende indsatsområder:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
En grundskole, der løfter og inspirerer flere
Øget fokus på drenge og mænds uddannelse
Mere erhvervsrettet 10. klasse med større social balance
Styrkelse af Den Forberedende Grunduddannelse (FGU)
Udbredelse af frie fagskoler og Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelse
Flere unge i fritidsjob
Stærke og attraktive erhvervsuddannelser
Gymnasiale uddannelser, der matcher elev og formål
Flere pædagoger, lærere og specialister til opgaverne
Flere unge i beskæftigelsessystemet i job
Værnepligt som en vej ind i uddannelse eller job
Mere samarbejde på tværs af sektorer og civilsamfund
Styrket indsats for unge med behov for ekstra støtte
En grundskole, der løfter og inspirerer flere
•
•
Der skal
etableres intensive undervisningsforløb i små hold på alle klassetrin i dansk
og matematik for elever, som har faglige udfordringer.
Der skal
etableres bedre faglokaler og samtidig afsættes midler til at løfte skoler-
nes investeringer i læremidler til undervisningen, bl.a. med fokus på at skabe en god
balance mellem lærebøger og digitale og læremidler.
Der skal
ske en ændring af fagfordelingen, så de praktiske fag og valgfag får en
stærkere placering i udskolingen.
Det praksisfaglige
og anvendelsesorienterede skal bringes ind i hele skolens
fagrække gennem det forestående arbejde med læreplanerne for fagene.
Lærerne skal
uddannes og efteruddannes i, hvordan man laver mere praksisnær og
anvendelsesorienteret undervisning i hele skolens fagrække. Skolerne skal i den
forbindelse kunne frikøbe lærere til udvikling af konkrete anvendelsesorienterede
forløb i samarbejde med bl.a. det lokale kultur-, forenings- og erhvervsliv.
Der skal
være bedre muligheder for at bringe andre faggrupper ind i skolen, bl.a. ved
at smidiggøre og styrke mulighederne for meritlæreruddannelse for f.eks. faglærte og
personer med videregående uddannelse, som ønsker at skifte spor og bringe deres
faglighed i anvendelse som lærer.
Der skal
være et tydeligt og velunderstøttet implementeringsspor i hver enkelt
kommune for realisering af den praksisfaglige skole. Et spor, der trækker en tydelig
tråd fra byrådet til lærerværelset på den enkelte skole. Alle kommuner skal vedtage
en flerårig strategi og lave en handlingsplan med årlig opfølgning.
Kommunerne skal
forpligtes på at facilitere et samarbejde mellem særligt skolerne og
det lokale erhvervs-, kultur- og fritidsliv samt ungdomsuddannelser i området med hen-
•
•
•
•
•
•
2
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 156: Henvendelse af 11/4-24 fra Dansk Erhverv om Dansk Erhverv med udspil vedr. unge uden uddannelse eller job
2849542_0003.png
blik på at tilrettelægge konkrete ”åben skole”-forløb og sikre lærernes adgang til dem
•
Parallelt med
læreplansarbejdet skal der igangsættes et ambitiøst forsøgs- og
udviklingsprogram med at udvikle og afprøve modeller for at integrere det praksis-
faglige i hele skolens fagrække.
Der skal
igangsættes et arbejde med at udvikle prøveformerne i en mere praksisfaglig
retning, f.eks. i samspil med forsøgs- og udviklingsprogrammet for fagenes udvikling.
Teknologiforståelse skal
indføres som obligatorisk timesat fag i grundskolen – gerne
i indskoling, på mellemtrin og i udskoling.
Læreruddannelsen skal
justeres, så teknologiforståelse bliver et selvstændigt
fagområde, bl.a. som linjefag.
Der skal
igangsættes en betydelig efteruddannelsesindsats for lærerne inden for
teknologiforståelse.
•
•
•
•
Øget fokus på drenge og mænds uddannelse
•
Der skal
afsættes ressourcer til forskning i årsagerne til drengenes manglende
succes i uddannelsessystemet og i konkrete uddannelsesinitiativer, der kan løfte
drenge og mænds manglende uddannelse.
Der skal
nedsættes en egentlig kønskommission for uddannelserne, der skal se på
alt fra daginstitutioner til arbejdsmarked, så vi modvirker det kønsskæve
uddannelsessystem og deraf følgende kønsskæve arbejdsmarked.
Det skal
i tilknytning til ovenstående skal undersøges om der er prøve- og under-
visningsformer, der i mindsker forskellen mellem køn. Det kunne bl.a. inkludere en
undersøgelse af, hvordan kønnene klarer sig i mere praksisrettet og anvendelses-
orienteret undervisning sammenlignet med mere boglig klasseundervisning.
I forbindelse
med regeringens planer om at indføre et nyt karaktersystem bør det
indgå, om en ny skala også kan skabe større lighed mellem kønnene.
•
•
•
Mere erhvervsrettet 10. klasse med større social balance
•
Tilskudsstrukturen til
efterskoleophold skal revideres med henblik på dels at styrke
tilgangen til 9. klasse frem for 10. klasse og dels at gøre efterskolerne mere tilgænge-
lige for unge med svagere faglig og social baggrund. Det kan f.eks. ske ved at sænke
statstilskuddet i 10. klasse og hæve det tilsvarende i 9. klasse, men dog friholde
special- og ordblindeefterskoler.
10. klasse på
frie fagskoler skal udbredes, f.eks. gennem incitamenter til, at efterskoler
konverterer til – eller udbygger deres tilbud med – en fri fagskole. Det kunne bl.a. ske
ved, at disse skoler ikke omfattes af ændringen i tilskudsstrukturen til 10. klasse.
Det skal
overvejes at justere den såkaldte ”sociale graduent” i efterskolernes 10.
klasse, der varierer deltagerbetalingen afhængig af husstandsindkomst – og dermed
også sikrer et mere varieret elevgrundlag i efterskolernes 10. klasse.
Der skal
stilles krav til indholdet i undervisningen i såvel den kommunale som ef-
terskolernes 10. klasse, f.eks. at mindst 20 pct. af undervisningen skal være praktisk
eller erhvervsrettet.
•
•
•
Styrkelse af Den Forberedende Grunduddannelse (FGU)
•
Den Forberedende
Grunduddannelse skal styrkes med yderligere 150 mio. kr. årligt,
primært gennem et løft af driftsbevillingerne.
3
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 156: Henvendelse af 11/4-24 fra Dansk Erhverv om Dansk Erhverv med udspil vedr. unge uden uddannelse eller job
•
Alle unge,
som ikke er i uddannelse eller job, skal målgruppevurderes ift. FGU af
kommunen. Alle elever, der vurderes inden for målgruppen for FGU, skal have
mulighed for at starte på FGU.
Den FGU-baserede
erhvervsuddannelse skal, i dialog mellem de faglige udvalg og
FGU’erne, udbredes til at dække flere fag og institutioner, og eventuelle barrierer for
dens udbredelse skal i den forbindelse afdækkes.
Bonusordningen til
virksomheder som tager EGU-elever skal permanentgøres og
uhensigtsmæssige barrierer for flere EGU-elever skal fjernes.
Det praktikpladsopsøgende
arbejde i EGU skal i udgangspunktet flyttes fra kommu-
nerne til FGU-institutionerne, medmindre andet aftales mellem den enkelte FGU og
de relevante kommuner.
Der skal
afsættes midler til opbygning og drift af et nationalt videncenter om FGU i
lighed med det, der i øjeblikket opbygges omkring erhvervsuddannelserne.
•
•
•
•
Udbredelse af frie fagskoler og Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelse
•
•
•
•
Der skal
generelt skabes bedre muligheder for etablering af nye frie fagskoler, herunder i
tilknytning til efterskoler eller gennem konvertering af efterskoler til frie fagskoler.
Undervisningstaksten skal
hæves med henblik på at understøtte etablering,
udvikling og kvalificering af værkstedsundervisningen.
Skoleformens erhvervsrettede
profil skal styrkes yderligere ved at 1/3-kravet skær-
pes til at undervisningen ikke alene skal være praktisk, men også erhvervsrettet.
Enkeltfagsordningen skal
udvides til at omfatte flere fag end dansk og matematik
og til at omfatte elever, som har opnået karakteren 2 i fagene fra folkeskolen, og med
mulighed for at aflægge prøve i fagene på skolen.
Kapacitetsbegrænsningen på
elevantal skal hæves fra de nuværende 645 årselever
til 1.040, og begrænsningen evalueres, hvis grænsen nås med henblik på at vurdere
om den skal hæves yderligere.
Der skal
afsættes midler til dels at udvide TAMU med minimum yderligere to geogra-
fiske udbud i Sønderjylland og Midt-Vestjylland samt sikre en maksimal udnyttelse af
kapaciteten i de eksisterende centre.
Det skal
undersøges om der er behov for yderligere et TAMU-center, f.eks. i Nord-
sjælland, hvor der er mange unge som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse
eller mangler fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
•
•
•
Flere unge i fritidsjob
•
Samarbejdet med
erhvervslivet om praksisfaglighed og åben skole skal styrkes gennem
de aktiviteter, der er beskrevet i afsnittet ”En grundskole, der løfter og inspirerer flere”.
Det vil medvirke til at bringe flere unge tættere på virksomheder og understøtte mu-
lighederne for at få flere unge i fritidsjob.
Erhvervspraktikken i
8. eller 9. klasse skal udbredes til flere unge som en vej ind i
fritidsjob. Det kan eksempelvis ske ved, at de unge som led i et erhvervspraktikforløb
får hjælp til at skrive ansøgninger og CV eller på anden vis søge fritidsjob i en lokal
virksomhed.
Der skal
etableres et partnerskab for fritidsjob med en bred kreds af virksomheder
på tværs af brancher med henblik på at øge antallet af fritidsjob og identificere
barrierer og muligheder for at sikre flere unge et fritidsjob.
Nye modeller
for samarbejde mellem f.eks. ungdomsskoler og erhvervsliv om at
•
•
•
4
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 156: Henvendelse af 11/4-24 fra Dansk Erhverv om Dansk Erhverv med udspil vedr. unge uden uddannelse eller job
forberede udsatte unge til fritidsjob og knytte kontakt mellem unge og virksomheder
skal understøttes.
•
Alle kommuner
skal udpege mindst én kommunal kontaktperson f.eks. fra deres
ungevejledning eller jobcenter, der kan motivere udsatte unge og hjælpe med ansøg-
ning til fritidsjob, kender det lokale arbejdsmarked og kan hjælpe med match mellem
unge og virksomheder.
Det skal
afdækkes om der er uhensigtsmæssige barrierer i lov- og regelgrundlaget
vedr. unges muligheder for at få et fritidsjob, der kan lettes med henblik for at åbne
op for flere fritidsjob. Der kan bl.a. være behov for at se på bilag 7 til Arbejdstilsynets
bekendtgørelse om unges arbejde.
•
Stærke og attraktive erhvervsuddannelser
•
Af de
nye midler skal der afsættes 200 mio. kr. til permanentgørelse af kvalitets-
udviklingsmidlerne og 500 mio. kr. bør udmøntes via takstforhøjelser på tværs af alle er-
hvervsuddannelser og ikke gennem puljer. Det kan eksempelvis ske gennem en procentvis
forhøjelse af taksterne på tværs af alle uddannelserne, hvorved man også sikrer et større
løft til de dyreste og mest udstyrstunge uddannelser, der i dag får et højere taxameter.
Udmøntningen af
ovenstående skal ledsages af politiske mål for et kvalitetsløft, og
erhvervsskolernes ledelser og bestyrelser forpligtes på at udarbejde planer for at
øge kvaliteten, som skal understøttes af data til bestyrelserne og løbende drøftes og
følges op i bestyrelserne.
Uddannelsernes hovedforløb
skal samles på færre skoler end i dag med henblik på
at sikre stærkere sociale og faglige miljøer af høj kvalitet. Det brede udbud af grund-
forløb skal bevares med henblik på at sikre rekruttering til den indledende del af
uddannelserne.
Stærke skolehjem
(erhvervskostskoler) skal udbredes, hvor eleverne kan bo og dyrke
deres fag og sociale aktiviteter i bofællesskaber med andre unge.
GF+ for
de ældre elever skal gøres mere fleksibel i indhold og målgrupper, så den i
højere grad matcher behovet hos potentielle elever og lærlinge.
Diplomuddannelsen i
erhvervspædagogik skal omlægges, så den gennemføres
tættere på lærernes praksis med inspiration fra pædagogikum i gymnasiet.
Uddannelsen skal desuden indeholde et bedre mix af det pædagogiske og lærerens
konkrete fagområde(r), f.eks. gennem erhvervsfaglige toninger af uddannelsen.
Lærernes efteruddannelse
skal styrkes med fokus på den løbende opkvalificering
og opdatering på de erhvervsfaglige kompetencer. Eventuelle barrierer for brug af
gæstelærere fra f.eks. virksomheder skal afdækkes og fjernes, herunder i forhold til
rammer for aflønning og lærerdækning.
Den merkantile
EUX skal justeres for at sikre bedre faglig progression og højere
overgang til hovedforløbet, og der skal snarest igangsættes et arbejde med revision
af den tekniske EUX.
Adgangskravet til
EUX skal hæves til samme niveau som de treårige gymnasiale uddan-
nelser, så det afspejler de faglige krav i uddannelserne, herunder også de boglige krav.
•
•
•
•
•
•
•
•
Gymnasiale uddannelser, der matcher elever og formål
•
Der skal
indføres et entydigt adgangskrav på en gennemsnitskarakter på 6 til de
treårige gymnasiale uddannelser uden de nuværende dispensationsmuligheder. For
de elever, der ikke kan optages, skal det være muligt at opnå et 6-tal via f.eks. 10.
klasse eller FGU, jf. tidligere afsnit.
5
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 156: Henvendelse af 11/4-24 fra Dansk Erhverv om Dansk Erhverv med udspil vedr. unge uden uddannelse eller job
•
•
•
Der indføres
tilsvarende et adgangskrav på en gennemsnitskarakter på 5 til HF med
samme mulighed for at opnå det via 10. klasse, FGU mv.
Der skal
være mulighed for at vælge en erhvervsrettet HF, som udbydes på erhvervs-
skolerne.
Der skal
igangsættes en samlet revision af fagene med fokus på at skabe mere
praksisfaglige undervisningsformer med henblik på, at flere gymnasieelever møder
de fagområder, som erhvervsakademi- og professionsuddannelsernes fagligheder
retter sig imod.
Mulighederne for,
at de gymnasiale uddannelser kan rumme flere elever, der af
andre årsager end de faglige ikke kan rummes i dag, skal styrkes, f.eks. ske ved at
styrke den 3-årige HF for funktionsudsatte unge og mulighederne for ASF-klasser.
Færdiggørelsestaxameteret
skal
omlægges til et løfteevnetaxameter, så gymnasier-
ne præmieres for deres evne til at løfte eleverne til deres fulde potentiale.
•
•
Flere pædagoger, lærere og specialister til opgaverne
•
Den erhvervspædagogiske
læreruddannelse for erhvervsskolelærere skal omlægges,
så den gennemføres tættere på lærernes praksis og med et stærkere fokus på det
erhvervsfaglige.
Læreruddannelsen skal
styrkes yderligere med fokus på bl.a. praksisfaglige kompe-
tencer og teknologiforståelse, som også skal prioriteres i efteruddannelsen af lærere.
Teknologiforståelse skal indføres som et linjefag på læreruddannelsen.
Pædagoguddannelsen skal
styrkes, herunder bl.a. med et øget fokus på praksis,
samarbejde om praktikken og mere sammenhængende forløb.
Lærere og
pædagoger skal styrkes med redskaber til at identificere, motivere og løfte
drenge på niveau med pigerne. Fokus på øgede forventninger og løft af drengene skal
være en del af grunduddannelserne og efteruddannelsesindsatsen for begge faggrupper.
Merituddannelserne til
pædagog og lærer skal styrkes, og vejen til disse uddannel-
ser skal gøres mere smidig. Det kan f.eks. ske gennem en større mulighed for merit-
overførsel fra øvrig uddannelse og bedre muligheder for at skifte spor for andre
faggrupper såsom faglærte og akademikere, der ønsker at bringe deres faglighed
ind i lærer- og pædagogfagene.
Grundlaget for
etablering af en ny overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger
til dagtilbuds- og skolepsykologer skal tilvejebringes med henblik på, at flere lærere
og pædagoger med praktisk erfaring fra området kan ansættes i PPR.
Der skal
etableres bedre karriere- og udviklingsmuligheder, hvor lærere og pædagoger
i højere grad kan specialisere sig til f.eks. inklusionsspecialister, praksisfaglige
didaktikere eller sprogpædagoger i børnehaven.
Mulighederne for
at rekruttere og fastholde dygtige lærere og pædagoger skal
styrkes ved at øge ledelsens muligheder for at belønne den gode pædagog og lærer.
Det skal bl.a. ske ved at styrke ledelsesrummet i forhold til øget brug af fleksible og
differentierede lønninger og øget lønspredning, bl.a. med afsæt i nye karriere-
muligheder.
Teach First
modellen skal udbredes til hele landet i samarbejde med professionshøj-
skolerne, og modellen skal understøttes med en varig grundfinansiering, så tiltaget
ikke fortsat afhænger af midlertidige fondsbevillinger.
•
•
•
•
•
•
•
•
6
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 156: Henvendelse af 11/4-24 fra Dansk Erhverv om Dansk Erhverv med udspil vedr. unge uden uddannelse eller job
Flere unge i beskæftigelsessystemet i job
•
•
•
•
Unge uden
uddannelse i kontanthjælpssystemet skal kunne visiteres jobparat.
Muligheden for
et supplerende aktivitetstillæg bør afskaffes.
Unge uden
uddannelse i kontanthjælpssystemet skal i højere grad udfordres gennem
virksomhedsrettede forløb og hjælp med jobsøgning.
Virksomheder som
ansætter og fastholder unge med mere end et års sammen-
hængende forsørgelseshistorik i et fuldtidsjob af mindst 12 måneders varighed skal
belønnes med en bonus på 20.000 kr.
Værnepligt som en vej ind i uddannelse eller job
•
•
Det bør
overvejes at målrette en del af de ekstra pladser til værnepligtige til den del
af de unge uden uddannelse og job, som er egnet til militær tjeneste.
Det bør
være muligt, som en del af sin værnepligt, at modtage ekstra undervisning
og bestå 9. klasses afgangseksamen, f.eks. i form af komprimerede forløb, som de er
kendt fra Løkkefondens Drengeakademi.
Det bør
overvejes, hvordan man i sin værnepligt i højere grad end i dag kan opnå
erhvervsrettede kompetencer, som kan bruges i det civile samfund, f.eks. ved at tage
stort kørekort eller opnå tekniske eller andre kompetencer, som kan bruges i efter-
følgende faglige uddannelser.
•
Mere samarbejde på tværs af sektorer og civilsamfund
•
Der bør
afsættes en økonomisk ramme til at igangsætte større strategiske samarbejder,
hvor civilsamfund, foreninger, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige
myndigheder går sammen om at løfte unge i risiko for at ende uden uddannelse eller job.
Der skal
igangsættes et arbejde med at afdække barrierer, potentialer og muligheder
for styrke samarbejdet på tværs af sektorer, der med hver sine styrker i fællesskab
kan bidrage til at skabe en vej mod uddannelse og job for flere unge i risiko for at
ende udenfor fællesskabet.
•
Styrket indsats for unge med behov for ekstra støtte
•
Der skal
på kort sigt sikres en tidligere screening for funktionsnedsættelser, så
hjælpemidler kan garanteres på forkant af uddannelse eller job og ikke først under-
vejs, samt skabes bedre muligheder for at beholde allerede tildelte hjælpemidler ved
overgange mellem forskellige tilbud uden revisitation.
Der skal
igangsættes et arbejde med at kortlægge udfordringerne og identificere
barrierer, som står i vejen for at flere unge med udfordringer kan gennemføre en
uddannelse eller få et job. I forlængelse heraf skal der bl.a. ses på mulighederne
for at gennemføre uddannelserne på nye fleksible måder for unge med særlige
udfordringer, f.eks. fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
Med henblik
på at sikre opfølgning på kortlægningen skal der etableres et forum
med relevante parter, som løbende drøfter mulige indsatser og rådgiver regeringen
om disse forhold, der går på tværs af uddannelsesområderne og også på tværs af
forskellige myndighedsområder.
•
•
7
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 156: Henvendelse af 11/4-24 fra Dansk Erhverv om Dansk Erhverv med udspil vedr. unge uden uddannelse eller job
2849542_0008.png
DANSK ERHVERV
Børsen 1217
København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Vi handler på vegne af vores medlemmer
I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 18.000
medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger.
Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et
af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksom-
hedsforhold og politisk gennemslagskraft. Vores indsatser
bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og
udvalg.
I Dansk Erhverv arbejder vi hver dag for, at Danmark bliver
verdens bedste land at drive virksomhed i. Til gavn for
arbejdspladser, velstand og Danmark i fremgang.
Vi arbejder for et Danmark med sammenhængskraft og
handlekraft.
www.danskerhverv.dk