BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 155
Offentligt

Rapport fra ekspertgruppen

om køn

Anbefalinger fra ekspertgruppen om

betydningen af køn for faglig udvikling,

læring og trivsel i dagtilbud, folkeskole og

på ungdomsuddannelser

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Rapport fra ekspertgruppen om køn

Anbefalinger fra ekspertgruppen om betydningen af køn for faglig udvikling, læring og trivsel i dagtilbud, folkeskole og på ung-

domsuddannelser

2024

ISBN nr. 87-603-3363-4 (web udgave)

Design: Center for Kommunikation og Presse

Denne publikation kan ikke bestilles.

Der henvises til webudgaven.

Publikationen kan hentes på:

www.uvm.dk

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Medlemmer af ekspertgruppen



Claus Holm (forperson),

leder, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus

Universitet.

Kristina Avenstrup,

områdeleder, Børnehusene Kokkedal, Fredensborg Kommune.

Anne Hammer,

folkeskolelærer, Sejs Skole, Silkeborg Kommune.

Gitte Rasmussen,

skoleleder, Virum Skole, Lyngby-Taarbæk Kommune.

Marius Laursen Plamboeck,

skoleelev, Øster Farimagsgade Skole.

Ane Stallknecht,

centerchef, Center for Børn, Unge og Familier, Odsherred Kommune.

Henrik Dyrby Mogensen,

faglærer, erhvervsskolen Zealand Business College i Roskilde.

Helene Rossing Pedersen,

leder, erhvervsskolen Learnmark Horsens.

Peter Møller Mink,

gymnasieelev, Skive Gymnasium.

Helene Caprani,

gymnasielærer, Midtsjællands Gymnasium.

Dorte Fristrup,

rektor, Aarhus Statsgymnasium.

Nanna Højlund,

næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Elisabeth Lund Nyborg,

chefkonsulent, Dansk Arbejdsgiverforening.

Susanne Branner Jespersen,

sekretariatschef, LGBT+ Danmark.

Henriette Laursen,

direktør, KVINFO.

Thomas Christensen,

formand, Dansk Mandesamfund.

Steen Baagøe Nielsen,

lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.

Dorthe Staunæs,

professor, Aarhus Universitet.

Mette Verner,

professor MSO, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Lise Tingleff,

områdechef for grundskoleområdet, Danmarks Evalueringsinstitut.

MEDLEMMER AF EKSPERTGRUPPEN

٠3٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Indhold

Medlemmer af ekspertgruppen .......................................................................................................................... 3

Forord ......................................................................................................................................................................... 5

Indledning.................................................................................................................................................................... 7

Ekspertgruppens kommissorium, sammenhæng og arbejdsform ......................................................10

Tværgående hovedanbefalinger .......................................................................................................................11

1. Kønsstereotype og fordomsfulde forventninger til børn og unge skal modvirkes .................11

Udvalgt baggrundsviden .....................................................................................................................................12

2. Behov for styrket faglighed om køn ...........................................................................................................14

Udvalgt baggrundsviden .....................................................................................................................................15

3. Styrket fokus på køn i forbindelse med overgange og uddannelsesvejledning ......................17

Udvalgt baggrundsviden .....................................................................................................................................17

4. Forsknings- og vidensindsats omkring ligestilling og køn skal samles og

systematiseres ..........................................................................................................................................18

Udvalgt baggrundsviden .....................................................................................................................................19

5. Opdatering af lovgivning for at understøtte en kønsreflekteret praksis .....................................20

Udvalgt baggrundsviden .....................................................................................................................................20

Områdespecifikke anbefalinger ........................................................................................................................22

Dagtilbud ...................................................................................................................................................................22

Folkeskole ..................................................................................................................................................................24

Erhvervsuddannelser .............................................................................................................................................28

Gymnasiale uddannelser ......................................................................................................................................30

Litteraturliste .............................................................................................................................................................32

Bilag 1: Ekspertgruppens samlede anbefalinger ........................................................................................36

MEDLEMMER AF EKSPERTGRUPPEN

٠4٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Forord

Ekspertgruppen om betydningen af køn for faglig udvikling, læring og trivsel i dagtilbud, folkeskole og

på ungdomsuddannelser blev nedsat af den tidligere børne- og undervisningsminister, Pernille Rosen-

krantz-Theil, og videreført af nuværende børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye. Ekspert-

gruppen består af 21 medlemmer og repræsenterer praktikere, forskere, repræsentanter fra arbejds-

markedets parter og kønspolitiske interesse- og rettighedsorganisationer.

Afsættet for ekspertgruppens arbejde er en konstatering af, at den gennemsnitlige forskel på drenge

og pigers faglige resultater er voksende trods mange gode intentioner og initiativer på forskellige

niveauer. I dag udgør drenge fx to ud af tre af dem med de 10 procent laveste karakterer ved 9. klasses

afgangsprøve i dansk og matematik, hvor piger omvendt udgør to ud af tre af dem, som har de 10

procent højeste karakterer.

Problemet er desværre langt fra nyt. Allerede for 20 år siden kunne det

konstateres, at drenge og mænd generelt set præsterede dårligere i uddannelsessystemet. Både i

Danmark og internationalt har der været stigende opmærksomhed på problemet.

Ekspertgruppen noterer sig, at mange såvel nationale som internationale aktører kalder på indsatser,

som skal modvirke det kønsopdelte uddannelsessystem og arbejdsmarked. Nærværende ekspert-

gruppe står derfor på skuldrene af en lang række forskere, eksperter og arbejdsgrupper i ind- og ud-

land, der har arbejdet med denne køns- og ulighedsproblematik. For nylig udgav et partnerskab bestå-

ende af Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsfor-

ening, Danske Regioner og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen anbefalinger til nationale og lokale

indsatser for at få en bedre kønsbalance i uddannelsessektoren og på arbejdsmarkedet.

Såvel disse an-

befalinger som ekspertgruppens anbefalinger er afgørende, hvis indsatserne ikke fortsat skal overlades

til ildsjæles lokale indsatser.

Ekspertgruppen har afholdt en åben høring, hvor alle interesserede organisationer og borgere blev in-

viteret til at drøfte udfordringerne på området. Inddragelsen af en større kreds har været en frugtbar

proces, som har gjort ekspertgruppen – og forhåbentlig flere sammen med os – klogere.

Det er på den baggrund, at ekspertgruppen præsenterer fem tværgående hovedanbefalinger og 21

konkrete anbefalinger inden for dagtilbuds-, folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet. Anbefalin-

gerne er udformet med det formål at bidrage til at mindske uhensigtsmæssige betydninger af køn i

forhold til faglig udvikling, læring og trivsel i dagtilbud, folkeskole og på ungdomsuddannelser. Det er

ekspertgruppens overbevisning, at disse anbefalinger kan bidrage til at løfte flere drenge i uddannel-

sessystemet – hvis der vel at mærke kan mobiliseres den nødvendige politiske og pædagogiske indsats

til at handle på dem.

Køn er genstand for omfattende debat i tiden. Nogle mener, at køn er et naturgivent fænomen, som

den biologiske videnskab har de væsentligste indsigter til at forstå. Andre mener, at det udelukkende er

socialt betinget. Ekspertgruppens anbefalinger til at nedbringe de faglige forskelle mellem kønnene ud

fra en generel betragtning trækker på den opfattelse, at køn og kønsforskelle bliver til i et samspil mel-

lem det omgivende samfund og individets forventninger til egen faglig udvikling, læring og trivsel. I

forlængelse af kommissoriet for ekspertgruppen har ekspertgruppen derfor været optaget af, hvordan

DEA (2021).

Dobbelt så mange drenge som piger får meget lave karakterer.

Dansk Arbejdsgiverforening et al. (2023).

Opgør med kønsopdelte uddannelser kræver fælles indsats.

INDLEDNING

٠5٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

dette samspil kan påvirkes og formes, så uhensigtsmæssige betydninger af køn for børn og unges fag-

lige præstationer nedbringes mest muligt.

Ekspertgruppen har lagt følgende tre hovedpræmisser til grund for arbejdet:



Drenge præsterer gennemsnitligt set fagligt dårligere end piger i uddannelsessystemet. Det er vig-

tigt at understrege, at der bag gennemsnitsbetragtningerne findes mange drenge, der præsterer

godt, ligesom der findes såvel drenge som piger, der har brug for mere hjælp til at styrke deres

faglige udvikling, læring og trivsel. Ekspertgruppen har bestræbt sig på at formulere anbefalinger,

der både kan gøre en forskel for den voksende gruppe af drenge, som uddannelsessystemet ikke

lykkes med at løfte, og mere generelt bidrage til at mindske betydningen af køn, som er uhensigts-

mæssige for alle i forhold til børn og unges faglige udvikling, læring og trivsel.

Gruppen af fagligt svagt præsterende drenge er ud fra en gennemsnitlig betragtning ikke kun ka-

rakteriseret ved køn, men også ved andre faktorer som socioøkonomisk baggrund og etnicitet,

som har betydning for deltagelse og præstationer i uddannelsessystemet. Det er ekspertgruppens

opfattelse, at løsningerne forudsætter en bedre forståelse af de samvirkende dynamikker bag so-

cial, kulturel og kønsbetinget arvegods, og hvordan de påvirker børn og unges faglige resultater.

Passende høje forventninger fra fagprofessionelle og omverdenen kan i øvrigt generelt fremme

børn og unges faglige udvikling, læring og trivsel. Omvendt kan lave forventninger hæmme børn

og unges faglige udvikling, læring og trivsel. Nogle drenge møder for lave eller endda negative og

kønsstereotype forventninger, som ikke altid matcher drengenes egne forventninger eller behov

for at blive set og hørt. Spørgsmålet om, hvordan der kan og bør skabes bedre balance mellem

forventninger til børn og unge samt børn og unges egne behov og forventninger, har derfor været

et centralt emne i ekspertgruppens drøftelser og anbefalinger.



Ambitionen med ekspertgruppens anbefalinger er at bidrage til, at alle børn og unge i Danmark tilby-

des pædagogiske læringsmiljøer i dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse, der tager udgangs-

punkt i deres forskelligartede startbetingelser. De skal udfordres og støttes så langt, som netop deres

individuelle potentiale rækker til – uanset deres køn.

God læselyst.

Claus Holm

Forperson for ekspertgruppen

INDLEDNING

٠6٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Indledning

Drenge præsterer gennemsnitligt set fagligt dårligere i uddannelsessystemet end piger. Tendensen

konstateres i mange lande og har i dansk sammenhæng været markant stigende i løbet af de sidste ti

år.

Det medfører tab af fagligt potentiale og muligheder for den enkelte, og samfundet som helhed

kan gå glip af talent.

Kønsforskelle i faglig udvikling og resultater, som allerede kan identificeres tidligt i børnenes liv, kan

have betydning for børn og unge på deres vej gennem uddannelsessystemet. Allerede i en tidlig alder

kan man iagttage forskelle i drenges og pigers sproglige udvikling, hvor nogle studier viser, at piger fx

har et lidt større ordforråd end drenge.

Hvad angår overgangen fra dagtilbud mv. til folkeskole, er der

flere drenge end piger, der får udsat deres skolestart. De bliver et år længere i dagtilbud og begynder

først et år senere i børnehaveklasse.

I folkeskolen viser forskellen mellem drenges og pigers faglige resultater sig allerede i 2. klasse, hvor

piger præsterer bedre end drenge i læsning. Denne forskel er relativt konstant gennem hele skoletiden.

Der eksisterer også kønsstereotype opfattelser af fagene. Piger opfattes generelt som værende

dygtigere til sprog og læsning, mens drenge opfattes som dygtigere til matematik og naturfag.

Sprogfag bliver med andre ord stereotypiseret som ”pigefag”, mens matematiske og tekniske fag

opfattes som ”drengefag”. Generelt præsterer piger også bedre i dansk og sprogfag, mens drenge er

bedre i matematik og naturfag. Drenges forspring i disse fag ser dog ud til at være indsnævret over de

sidste par år.

De stigende forskelle i faglige resultater illustreres også tydeligt af karakterforskelle mellem drenge og

piger i folkeskolen og gymnasiet, jf. figur 1 og 2 nedenfor. Sammenligner man alene drenge og piger

på de samlede karaktergennemsnit, får piger et højere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangs-

prøver. Denne karakterforskel er på bare ét årti mere end fordoblet. Der er også indikationer på, at

drenge – i højere grad end piger – præsterer dårligere, hvis de kommer fra ressourcesvage hjem.

Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Elevregister.

Bleses et al. (2008).

The Danish Communicative Developmental Inventories: Validity and main developmental trends;

Frank et al. (2021).

Variability and consistency in early language learning: The Wordbank project;

Berglund, E., Eriks-

son, M. & Westerlund, M. (2005).

Communicative skills in relation to gender, birth order, childcare and socioeconomic

status in 18-month-old children.

Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Elevregister.

Heyder, A., Kessels, U (2013).

Is School Feminine? Implicit Gender Stereotyping of School as a Predictor of Academic

Achievement.

INDLEDNING

٠7٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Figur 1. Udvikling i karaktergennemsnit i folkeskolen opdelt efter køn, 2008-2023

8,5

8,0

7,5

7,0

6,5

6,0

5,5

5,0

6,8

7,7

7,0

6,5

Drenge

Piger

Anm.: Opgjort blandt elever i 9. klasse på tværs af alle grundskoletyper. Privatister og elever i specialklasser indgår ikke. Indberet-

tede prøvekarakterer fra skoleåret 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 er baseret helt eller delvist på ophøjede standpunktska-

rakterer grundet aflysninger af folkeskolens prøver som følge af COVID-19.

Kilde:

Uddannelsesstatistik.dk

Figur 2. Udvikling i karaktergennemsnit på stx, hf, hhx og htx opdelt efter køn, 2005-2023

Drenge

8,0

7,0

6,0

5,0

8,0

7,0

6,0

5,0

Piger

Stx: Drenge

Hhx: Drenge

Hf: Drenge

Htx: Drenge

Stx: Piger

Hhx: Piger

Hf: Piger

Htx: Piger

Anm.: Karaktergennemsnittet er det karaktergennemsnit studenterne søger videre med, dvs. det er inkl. bonus for ekstra A-fag.

Eksamensresultatet er omregnet til 7-trinsskalaen, hvis det oprindeligt var modtaget på 13-trinsskalaen.

COVID-19 påvirkede afholdelsen af eksaminer på de gymnasiale uddannelser og medførte aflysninger af visse eksaminer i 2020,

2021 og 2022. Eleverne fik opløftet deres afsluttende standpunktskarakterer til også at være prøvekarakterer i aflyste eksaminer.

Kilde:

Uddannelsesstatistik.dk

INDLEDNING

٠8٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

På ungdomsuddannelserne konstateres også markante forskelle i faglige præstationer og uddannelses-

veje mellem drenge og piger. Piger er i højere grad end drenge i gang med en ungdomsuddannelse et

år efter, at de har afsluttet 9. klasse eller 10. klasse. Køn har en selvstændig betydning uafhængigt af

andre baggrundsfaktorer i forhold til sandsynligheden for, at eleverne fuldfører uddannelsen.

På gymnasierne er forskellen mellem drenges og pigers karaktergennemsnit stigende. Pigerne får i

gennemsnit højere karakterer end drengene på alle de gymnasiale uddannelser. Undersøgelser viser

også, at der er forskel på, hvordan drenge og piger forholder sig til at være ansvarlige for egen læring,

som de forventes i gymnasiet. Nogle drenge tager i mindre grad gymnasiets rammer og forventninger

på sig og finder i mindre grad, at undervisningen er relevant for dem.

På erhvervsuddannelserne er forskelle mellem mænd og kvinder særligt fremtrædende i de skæve

kønssammensætninger blandt eleverne på de enkelte uddannelser. I 2020 befandt ni ud af ti elever på

erhvervsskolerne sig på en uddannelse, hvor ét køn udgør mere end 60 procent af eleverne. Det er for

det første en udfordring, fordi elever, der tilhører minoritetskønnet på en erhvervsuddannelse, i højere

grad har tendens til at falde fra og trives generelt i ringere grad end majoritetskønnet. 43 procent falder

fra og gennemfører ikke den uddannelse, som de er begyndt på, hvis de er en del af minoritetskønnet

på uddannelsen. En væsentlig mindre andel – 26 procent – falder fra, hvis de er fra majoritetskønnet på

deres uddannelse.

For det andet er det en udfordring, fordi den skæve kønssammensætning på er-

hvervsuddannelserne er med til at give et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor nogle erhverv og brancher

er meget domineret af ét køn.

Der er desuden en klar tendens til, at minoritetskønnet i højere grad

oplever uønsket seksuel opmærksomhed. Omfanget er størst for kvinder på de mandsdominerede ud-

dannelser, hvor omkring hver tredje kvinde har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed (29 procent)

sammenlignet med omkring hver sjette mand (16 procent).

Andre væsentlige baggrundsfaktorer end køn har en betydning i forhold til børn og unges faglige re-

sultater. Lav socioøkonomisk status og etnisk minoritetsbaggrund fører gennemsnitligt set til lavere

faglige resultater.

Derfor kan man tale om dobbelt udsathed for elever, som får lavere karakterer

grundet forventninger til deres køn, og grundet forventningerne fx til deres socioøkonomiske bag-

grund eller etnicitet.

Af samme grund er det vigtigt at indkredse mere præcist, hvilke drenge som

præsterer relativt dårligere – og hvordan og hvorfor – for at kunne pege på gode løsninger.

Ekspertgruppen har på den baggrund ønsket at give anbefalinger, der er så konkrete som muligt, og

pege på indsatser, der bør iværksættes for at modarbejde uhensigtsmæssige og stereotype forventnin-

ger knyttet til køn set i sammenhæng med socioøkonomisk baggrund, etnicitet, alder m.v. Med køns-

stereotyper menes fordomme om, hvordan drenge og piger naturligt er og bør være. Kønsstereotyper

modvirkes ved at møde eleven med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og potentialer frem for

fordomme baseret på køn.

Børne- og Undervisningsministeriet (2022).

Fagligt gab mellem drenge og piger. Kortlægning og analyse – Fagligt

gab i folkeskolen og på ungdomsuddannelser.

Hutters et al. (2013).

Drenge og piger på ungdomsuddannelserne: Hvad betyder køn for elevernes uddannelsesprak-

sis?

Institut for Menneskerettigheder (2020).

Minoritetskøn på erhvervsuddannelser.

Forklaringer på og konsekvenser af det kønsopdelte arbejdsmarked

(vive.dk).

Institut for Menneskerettigheder (2024).

Analyse om seksuel chikane på erhvervsuddannelser

Se bl.a. Højen et al. (2017).

Patterns of educational achievement among groups of immigrant children in Denmark

emerge already in preschool second-language and preliteracy skills;

Bleses, et al. (2018).

Elever med svage kompeten-

cer i sprog og læseforståelse. Forskningskortlægning af effektive indsatser, risikofaktorer og sammenhænge med an-

den læring;

Højen, et al. (2020).

Børn af forældre på overførselsindkomst: Udvikling af sprog og læsning.

NOU (2019).

Nye sjanser – bedre læring – Kjønsforskeller i skoleprestasjoner og utdanningsløp.

INDLEDNING

٠9٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Ekspertgruppens kommissorium, sammenhæng og arbejdsform

Af ekspertgruppens kommissorium fremgår det, at målet med ekspertgruppens anbefalinger er at ned-

bringe betydningen af køn for faglig udvikling og faglige resultater i dagtilbud, folkeskole og på ung-

domsuddannelser. Nærværende rapport fremlægger ekspertgruppens anbefalinger, som ifølge kom-

missoriet skal kunne gennemføres inden for den aktuelle økonomiske ramme. Ekspertgruppen har dog

valgt også at komme med nogle anbefalinger, der kan være forbundet med udgifter. Ekspertgruppen

har desuden valgt at præcisere kommissoriets opdrag til at gælde ”uhensigtsmæssige betydninger af

køn” snarere end betydninger af køn bredt set.

Af kommissoriet fremgår desuden, at hovedfokus for arbejdet skal være betydningen af undervisnin-

gens form, indhold og organisering for elevernes læring og generelle motivation. Ekspertgruppen har

også haft til opgave at se på, om udvikling i faglige forskelle mellem kønnene i folkeskolen også hæn-

ger sammen med den pædagogiske praksis i dagtilbud og mere generelt med strukturelle forhold som

fx lovgivning eller kompetencer hos de fagprofessionelle i dagtilbud, folkeskole og på ungdomsuddan-

nelser.

Ekspertgruppens anbefalinger er blevet til gennem grundige drøftelser på møder i ekspertgruppen. Der

er blevet afholdt i alt 12 møder, og undervejs er dagtilbuds-, folkeskole- og ungdomsuddannelsesom-

rådet blevet behandlet særskilt. Vidensgrundlaget for ekspertgruppens arbejde er eksisterende forsk-

ningslitteratur samt oplæg fra forskere og praktikere på dagtilbuds-, folkeskole- og ungdomsuddannel-

sesområdet. Medlemmerne har i tillæg også trukket på egen ekspertise, forskning og erfaringer. I ek-

spertgruppen har der været forskellige opfattelser af, hvordan man mest effektivt reducerer betydnin-

gen af køn for faglige resultater. Det betyder, at hele ekspertgruppen er nået til enighed om de frem-

lagte anbefalinger, men også at der på tværs af denne enighed kan lægges vægt på forskellige fortolk-

ninger af såvel enkelte som de samlede anbefalinger.

Ekspertgruppen har prioriteret en åben arbejdsform, hvor eksterne oplægsholdere løbende er blevet

inviteret til at præsentere relevante forskningsperspektiver og praksiserfaringer på området. Der blev

den 2. oktober 2023 afholdt en høringsdag, hvor interessenter og fagpersoner fik mulighed for at bi-

drage med forslag og faglige perspektiver til arbejdet. Ekspertgruppens anbefalinger er således formu-

leret på et videns- og forskningsinformeret grundlag og med vægt på erfaringer og indsigter fra prak-

sis.

Ekspertgruppen er i arbejdsprocessen blevet sekretariatsbetjent af Børne- og Undervisningsministeriet.

INDLEDNING

٠ 10 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Tværgående hovedanbefalinger

Ekspertgruppen har i sit arbejde identificeret en række udfordringer, der går på tværs af dagtilbud, fol-

keskole og på ungdomsuddannelser. Gruppen har derfor formuleret fem tværgående hovedanbefalin-

ger:

Kønsstereotype og fordomsfulde forventninger til børn og unge skal modvirkes

Behov for styrket faglighed om køn

Styrket fokus på køn i forbindelse med overgange og uddannelsesvejledning

Forsknings- og vidensindsats omkring ligestilling og køn skal samles og systematiseres

Opdatering af lovgivning for at understøtte en kønsreflekteret praksis.

Ekspertgruppens fem hovedanbefalinger kan ikke ses isoleret. De skal forstås som en samlet, helheds-

orienteret indsats for at fremme ligestilling og nedbringe uhensigtsmæssige betydninger af køn i dag-

tilbud, folkeskole og på ungdomsuddannelser. Samlet set skal hovedanbefalingerne bidrage til, at børn

og unge mødes i øjenhøjde, hvor deres behov, forudsætninger og forventninger bliver set og modsva-

ret didaktisk og pædagogisk. Her er det afgørende, at relevante fagpersoner og ledelse aktivt modvir-

ker stereotype fordomme baseret på køn og andre sociale kategorier, der kan være begrænsende for

barnets eller den unges udfoldelsesmuligheder. Sådan gives de bedste forudsætninger for faglig udvik-

ling, læring og trivsel.

I det følgende vil de fem hovedanbefalinger blive uddybet. Ud over de fem tværgående hovedanbefa-

linger har ekspertgruppen også formuleret 21 områdespecifikke anbefalinger, der mere konkret kan

bidrage til at fremme børn og unges faglige udvikling, læring og trivsel i dagtilbud og i uddannelsessy-

stemet uanset køn. Disse anbefalinger kan findes efter de fem hovedanbefalinger.

1. Kønsstereotype og fordomsfulde forventninger til børn og unge

skal modvirkes

Det er ekspertgruppens første hovedanbefaling, at der på tværs

af dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelser arbejdes

systematisk med at modvirke stereotype og fordomsfulde

forventninger til børn og unge baseret på deres køn – særligt

med henblik på at fremme ligestilling og for at undgå stereotype

fordomme og forventninger til drenge.

Når børn og unge mødes af stereotype forventninger, kan det medføre, at de ikke motiveres til at leve

op til deres fulde potentiale. Det kan fx komme til udtryk ved, at nogle drenge, der opleves som væ-

rende umotiverede for skolearbejde, ikke bliver mødt i øjenhøjde med tilstrækkelige og positive for-

ventninger til deres deltagelse i undervisningen. Derfor bør der i højere grad arbejdes for, at alle børn

og unge bliver mødt af en kønsreflekteret pædagogisk tilgang i dagtilbud, folkeskole og på ungdoms-

uddannelser. Det vil sige, at de bliver mødt af passende høje forventninger fra de fagprofessionelle, der

understøtter børn og unge uanset køn.

TVÆRGÅENDE HOVEDANBEFALINGER

٠ 11 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

En motiverende pædagogik i øjenhøjde, hvor alle børn tilbydes muligheder for læring, faglig udvikling

og trivsel med udgangspunkt i passende høje forventninger i dagtilbud, folkeskole og på ungdomsud-

dannelser, forudsætter, at de relevante fagpersoner har en reflekteret tilgang til køn. Det vil sige, at de

både er bevidste om, hvilke forståelser af køn der er på spil i deres pædagogiske og didaktiske praksis

og samtidig kan tilpasse sig barnets eller den unges reaktion på deres tilgang.

Udvalgt baggrundsviden

Dagtilbud

Forskning indikerer, at der kan være børn i dagtilbud, der behandles forskelligt afhængigt af deres

køn.

En reproduktion af, hvad man kan kalde traditionelle kønsforståelser, kan både komme fra bør-

nene selv og fra det pædagogiske personale og kan have betydning for børns deltagelses- og udfoldel-

sesmuligheder. Traditionelle kønsforståelser kan også være til stede i legetøj, bøger, børns lege og ven-

skaber. Et forskningsprojekt, der er baseret på et samarbejde med fire børnehaver, peger på, at der kan

være en tendens til, at det pædagogiske personale forventer, at piger er mere stillesiddende, discipline-

rede og omsorgsfulde. Drenge forventes modsat at være vildere og mere kropslige, aktive og udfa-

rende end piger. Forskningsprojektet peger også på, at drenge får mere skældud end piger og bliver

oftere sendt ud på legepladsen for at ”krudte af”.

Det pædagogiske personale kan ved at reflektere over betydningen af køn i deres pædagogiske praksis

udfordre de traditionelle kønsforståelser og bidrage til at udvide og understøtte børns deltagelses- og

udviklingsmuligheder.

En undersøgelse viser, at det pædagogiske arbejde med ligestilling og mang-

foldighed i forhold til bl.a. køn ikke er særlig udbredt i et udsnit af landets dagtilbud. Kun få af de ad-

spurgte dagtilbud tilkendegiver at arbejde med at inddrage mangfoldighed og ligestilling som et fokus

i opbygningen af en mere systematisk evalueringskultur.

En undersøgelse blandt danske dagtilbudsledere peger bl.a. på, at der er et behov for at opdyrke et

fagfelt og et fagsprog i dansk institutionspædagogisk praksis, der handler om at få blik for og udvide

de normer, der eksisterer og har indflydelse på børnenes handle-, erfarings- og udviklingsrum.

Folkeskole og ungdomsuddannelser

Lærerens forventninger til den enkelte elev har stor betydning i forhold til at skabe et godt undervis-

ningsmiljø.

Lærerens positive forventninger er med til at støtte arbejdsfællesskabet i klassen, men er

også i lige så høj grad med til at lære den enkelte elev at have positive forventninger til sig selv, at have

tiltro til egne evner og til at kunne deltage i og mestre faget.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at elevernes socioøkonomiske baggrund har stor betyd-

ning for elevernes faglige resultater og har væsentligt større betydning end elevernes køn.

Drenge

med svag socioøkonomisk baggrund oplever ”dobbelt udsathed”, når det kommer til at præstere godt i

Christensen et al. (2023).

Køn i børnehaven – en forskningsrapport;

Thorsen (2022).

Mellem genkendelighed og for-

andring – en etnografisk undersøgelse af, hvordan børn konstitueres som piger og drenge i børnehaven.

Christensen et al. (2023).

Køn i børnehaven – en forskningsrapport;

Emilson & Johansen (2013).

Participation and

gender in circle-time situations in preschool.

Christensen et al. (2023).

Køn i børnehaven – en forskningsrapport

Hamilton & Padovan-Özdemir (2020).

Mangfoldighed og ligestilling i dagtilbud.

Hamilton & Padovan-Özdemir (2020).

Mangfoldighed og ligestilling i dagtilbud.

EVA (2013).

Høje forventninger til alle elever.

Hattie, J. (2009).

Visible Learning – a Synthesis of over 800 Meta-analyses Relating to Achievement;

Hattie (2013).

Synlig læring for lærere;

Hattie & Yates, (2013).

Forklaringer på og konsekvenser af det kønsopdelte arbejdsmarked

(vive.dk).

Børne- og Undervisningsministeriet (2022).

Fagligt gab mellem drenge og piger. Kortlægning og analyse – Fagligt

gab i folkeskolen og på ungdomsuddannelser.

TVÆRGÅENDE HOVEDANBEFALINGER

٠ 12 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

skolen både grundet de kønsspecifikke forventninger fra lærere og tilsvarende grundet forventninger til

deres socioøkonomiske baggrund.

Danske velfærdsprofessionelle (pædagoger, sundhedsplejersker,

sagsbehandlere og lærere) har en tendens til at tillægge den socioøkonomiske baggrund stor betyd-

ning. Det kan føre til lave og negative forventninger til de pågældende børns udvikling, som kan give

grobund for selvopfyldende profetier.

Stereotype forventninger er baseret på et generaliseret billede af den gruppe, som personen repræsen-

terer, og ikke på personens egentlige adfærd.

I skolen bliver eleverne kontinuerligt udsat for forvent-

ninger på baggrund af fx deres køn, sociale baggrund og andre faktorer – og en kombination af disse.

Såvel lærernes som elevernes egne traditionsbaserede og stereotypiske forventninger til en ”typisk

dreng” og en ”typisk pige” kan virke begrænsende på de faglige udviklingsmuligheder. Fx kan antagel-

ser om, at piger er mere flittige, samarbejdende og dygtige, mens drenge er mere konkurrenceoriente-

rede og mindre disciplinerede virke regulerende for adfærdsmønstre i og uden for undervisningen.

Stereotype forventninger kan således være med til at fastlåse elever i bestemte positioner, hvilket kan

være hæmmende for deres personlige og faglige udvikling. Omvendt kan en reflekteret og imødekom-

mende tilgang til undervisningen, hvor læreren forsøger at anskue undervisningen fra elevernes per-

spektiver og ser på eleverne som værende i konstant udvikling, være med til at undgå eller bryde med

fastlåste stereotype forventninger.

En sådan tilgang kræver, at de involverede lærere, pædagoger og

ledere sætter sig for aktivt at justere undervisningen for at ændre negative mønstre som fx kønsstereo-

type forventninger til eleverne.

Der eksisterer også kønsstereotype opfattelser af fagene. Piger opfattes generelt som værende dygtige

til sprog og læsning, mens drenge opfattes som dygtigere til matematik og naturfag.

Sprogfag bliver

med andre ord stereotypiseret som ”pigefag”, mens matematiske og tekniske fag opfattes som ”dren-

gefag”.

Generelt præsterer piger også bedre i dansk og sprogfag, mens drenge er bedre i matematik

og naturfag. Drenges forspring i disse fag ser dog ud til at være indsnævret over de seneste år.

Kønnede tendenser viser sig også ved, at piger i højere grad end drenge udviser personlige og sociale

kompetencer, som hænger sammen med forventninger om gode skoleresultater, fx karaktertræk som

planmæssighed og selvdisciplin.

Piger opleves også som mere motiverede for skolearbejde, og de le-

verer en større arbejdsindsats end drenge. Lærere oplever ligeledes, at piger har bedre selvkontrol og

bedre kan tilpasse sig skolens normer end drenge.

Til gengæld ses det, at drenge generelt har større tiltro til egne evner og er mindre bekymrede for at

fejle end piger. Uafhængigt af deres faktiske faglige formåen har drenge typisk højere faglig selvtillid i

NOU (2019).

Nye sjanser – bedre læring – Kjønsforskeller i skoleprestasjoner og utdanningsløp.

Ejrnæs, Morten (2004d). Pædagogers, sundhedsplejerskers, sagsbehandleres og lærerens brug af begrebet social

arv. I

Social opdrift – social arv.

Ellemers (2018).

Gender Stereotypes.

Alan et al. (2018).

Gender Stereotypes in the Classroom and Effects on Achievement;

Muntoni & Retelsdorf (2018).

Gender-specific teacher expectations in reading - The role of teachers’ gender stereotypes;

Salikutluk & Heyne (2017).

Do Gender Roles and Norms Affect Performance in Maths?

Staunæs et al. (2022).

Det lovende er kønsklogt og responsivt.

Prieto-Rodriguez et al. (2020). STEM

Initiatives Matter: Results from a Systematic Review of Secondary School Inter-

ventions for Girls.

Heyder, A., Kessels, U (2013).

Is School Feminine? Implicit Gender Stereotyping of School as a Predictor of Academic

Achievement;

Nowicki & Lopata (2017).

Children’s implicit and explicit gender stereotypes about mathematics and

reading ability;

Cvencek et al. (2011).

Math-Gender Stereotypes in Elementary School Children.

Heyder, A., Kessels, U (2013).

Is School Feminine? Implicit Gender Stereotyping of School as a Predictor of Academic

Achievement.

Børne- og Undervisningsministeriet (2022).

Fagligt gab mellem drenge og piger. Kortlægning og analyse – Fagligt

gab i folkeskolen og på ungdomsuddannelser.

NOU (2019).

Nye sjanser – bedre læring – Kjønsforskeller i skoleprestasjoner og utdanningsløp.;

Hutters et al. (2013).

Drenge og piger på ungdomsuddannelserne: Hvad betyder køn for elevernes uddannelsespraksis?

Egelund et al. (2018).

Piger og Drenge i Skolen.

TVÆRGÅENDE HOVEDANBEFALINGER

٠ 13 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

matematik og naturfag, mens piger typisk har højere faglig selvtillid i sprogfagene.

Selvom faglig selv-

tillid som udgangspunkt er positivt, kan et urealistisk selvbillede risikere at skygge for nødvendigheden

af at yde en indsats i skolen.

2. Behov for styrket faglighed om køn

Det er ekspertgruppens anden hovedanbefaling at styrke

opkvalificeringen af fagprofessionelle og lederes faglighed om

kønsperspektivet på tværs af dagtilbud, folkeskole og

ungdomsuddannelse i grunduddannelse og efter- og

videreuddannelse. Det kan bidrage til at understøtte

fagprofessionelle i arbejdet med at fremme ligestilling og

nedbringe uhensigtsmæssige forventninger til køn i relation til

børn og unges faglige udvikling, læring og trivsel.

Opkvalificeringens gennemslagskraft i praksis forudsætter, at

der er tilstrækkeligt med kvalificerede fagprofessionelle på tværs

af områderne. Heri ligger dels, at der bør rekrutteres

tilstrækkeligt med uddannet personale, ligesom der dels bør

arbejdes for at skabe en mere heterogen personalegruppe, som i

højere grad afspejler det omkringliggende samfund, så alle børn

og unge bliver mødt af voksne, som de kan identificere sig med.

Fagprofessionelle i dagtilbud, folkeskole og på ungdomsuddannelser skal have bedre forudsætninger

for at arbejde reflekteret med køn og herigennem bidrage til at nedbringe uhensigtsmæssige betydnin-

ger af køn for børn og unges faglige udvikling, læring og trivsel. Dette forudsætter dels tiltag på grund-

og merituddannelserne og dels muligheder for efter- og videreuddannelse såsom diplomuddannelser,

masteruddannelser og lederuddannelser for fagpersoner på tværs af dagtilbud, folkeskole og ung-

domsuddannelser.

Det er samtidig en forudsætning, at der på tværs af dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelser re-

krutteres tilstrækkeligt uddannet personale, da det har afgørende betydning for kvaliteten af det pæda-

gogiske læringsmiljø og undervisningen. Rekruttering af uddannet personale er især en udfordring på

dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og der er faldende ansøgertal til pædagog- og læreruddannelsen.

Samtidig er både pædagog- og læreruddannelsen præget af kønsskævhed, hvor der er klar overvægt

af kvindelige ansøgere.

Egelund et al. (2018).

Piger og Drenge i Skolen.

Undervisningsministeriet og Uddannelses og Forskningsministeriet (2017).

Læreruddannedes mobilitet på arbejds-

markedet - Analyse af læreruddannedes rejse gennem arbejdslivet.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Ansøgere og optagne fordelt på køn, alder og adgangsgrundlag.

TVÆRGÅENDE HOVEDANBEFALINGER

٠ 14 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Udvalgt baggrundsviden

Uddannelse

På pædagoguddannelsen indgår kønsperspektivet allerede som en del af uddannelsen, som alle stude-

rende møder undervejs. Siden 2014 har viden om seksualitet og kønsidentitet været en obligatorisk del

af pædagoguddannelsen. I bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

fremgår det også, at den studerende skal have viden om kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og fami-

lieformer, og at den studerende skal kunne formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for men-

neskers mangfoldighed og til understøttelse af kønnenes lige muligheder.

En evaluering af pædagog-

uddannelsen viser, at kun 20 procent af de adspurgte personaleledere i daginstitutioner vurderer, at

deres nyuddannede medarbejdere enten ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” kan anvende deres viden

om seksualitet, køn og mangfoldighed i tilrettelæggelse og udvikling af det pædagogiske arbejde. 52

procent svarer ”i nogen grad”, mens 28 procent svarer ”i mindre grad/slet ikke”.

Dette kan indikere, at

der er potentiale for at styrke fokus på køn på pædagoguddannelsen.

På læreruddannelsen indgår køns- og ligestillingsperspektiver også. De studerende skal ”gennem ud-

dannelsen tilegne sig et solidt fagligt, pædagogisk og didaktisk grundlag for at undervise i folkeskolens

fag og for at skabe og lede inkluderende fællesskaber, der bidrager til alle elevers faglige og alsidige

udvikling uanset baggrund”. De studerende beskæftiger sig på læreruddannelsen også med ”børn og

unges udvikling, trivsel og identitetsdannelse, herunder resiliens og socialiseringskategorier som køn,

etnicitet og social baggrund” og ”samfundsmæssige forhold” bl.a. i forhold til ”lighed og ulighed”.

Derudover er der muligheder for efteruddannelse med et mere specifikt fokus på køns betydning i un-

dervisningen.

I en skolekontekst kan ledelse gøre en vigtig forskel i forhold til både opbakning og organisering af

faglige læringsfællesskaber.

Det er således afgørende med et tydeligt ledelsesfokus på kønsreflekteret

pædagogik, hvis skolerne skal lykkes med at implementere det i praksis.

I forhold til underviserne på erhvervsuddannelserne er der sket et løft af lærernes faglige og pædagogi-

ske kompetencer over de seneste par år.

For nuværende stilles der dog ingen eksplicitte krav om, at

der i lærernes uddannelse er fokus på køn og ligestilling.

For at opnå undervisningskompetence til at kunne undervise på gymnasiale uddannelser er det et krav,

at man gennemfører et pædagogikum, som er en etårig teoretisk og praktisk uddannelse. Køn og lige-

stilling står ikke eksplicit nævnt i pædagogikumbekendtgørelsen eller i studieordningen for teoretisk

pædagogikum, men kan blive berørt i nogle kurser.

Rekruttering

Det pædagogiske personales uddannelse og efteruddannelse har betydning for den pædagogiske

praksis og læringsmiljøet i dagtilbud. Det har også betydning for det pædagogiske personales interak-

tion med børnene.

På folkeskoleområdet er der også klare indikationer på, at undervisning med ud-

dannede lærere med kompetence i de fag, de underviser i, giver eleverne et større fagligt udbytte af

undervisningen.

Derfor er tilstrækkeligt velkvalificeret pædagogisk personale og lærere afgørende for

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2021).

Evaluering af pædagoguddannelsen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2023).

Bekendtgørelse om uddannelsen professionsbachelor som lærer i

folkeskolen.

Staunæs et al (2022).

Det lovende er kønsklogt og responsivt.

Regeringen (2014).

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.

Bauchmüller et al. (2014).

Long-run benefits from universal high-quality preschooling;

Christoffersen et al. (2014).

Daginstitutionens betydning for børns udvikling: En forskningsoversigt.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2019).

Betydningen af kompetencedækning og læ-

reruddannelsesbaggrund.

TVÆRGÅENDE HOVEDANBEFALINGER

٠ 15 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

børnenes udvikling i dagtilbuddene og elevernes faglige udvikling i folkeskolen. Dertil kommer, at per-

sonalet kan arbejde reflekteret med køn.

Pædagog- og læreruddannelsen er begge velfærdsuddannelser med en ulige kønssammensætning.

Særligt på pædagoguddannelsen er der langt flere kvinder end mænd. Mænd udgør 25 procent af de

studerende på pædagoguddannelsen.

I daginstitutionerne udgør mænd 13 procent af det pædagogi-

ske personale.

Kigger man nærmere på uddannelsesbaggrunden blandt det mandlige pædagogiske

personale, så har 40 procent en pædagoguddannelse og 6 procent har en pædagogisk assistentuddan-

nelse.

En mere mangfoldig personalegruppe, herunder bl.a. flere mandlige ansatte i dagtilbud, kan ifølge en

undersøgelse bidrage til at skabe en mere nuanceret kønsforståelse for børnene i dagtilbud ved at vise,

at mænd også kan beskæftige sig med pædagogisk arbejde og arbejde med de yngste børn i dagtil-

bud.

Mænd udgør også 37 procent af de studerende på læreruddannelsen.

I folkeskolen er det under en

tredjedel af lærerne (31 procent), der er mænd.

Det er imidlertid ikke muligt entydigt at sige, om den

skæve kønsfordeling på uddannelserne har en selvstændig effekt på børn og unges udvikling og fag-

lige resultater.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsens beregninger ud fra Danmarks Statistiks definition af køn. Tallet refererer til

studerende indskrevet på pædagoguddannelsen i 2022.

Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Opgø-

relsen opgjort pba. fuldtidsomregnet pædagogiske personale i kommunale og selvejende daginstitutioner i 2022.

Personale, hvis køn ikke kendes, indgår ikke i opgørelsen. Opdeling i køn følger Danmarks Statistiks definition af

køn.

Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Opgø-

relsen opgjort pba. fuldtidsomregnet pædagogiske personale i kommunale og selvejende daginstitutioner i 2022.

Personale, hvis køn ikke kendes, indgår ikke i opgørelsen. Uddannelse er opgjort efter højest fuldført pædagogiske

uddannelse. Opdeling i køn følger Danmarks Statistiks definition af køn.

Rambøll (2021).

Undersøgelse af mandligt personale i danske dagtilbud.

DI Analyse (2022).

Højt frafald og færre ansøgere til læreruddannelsen.

Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger på baggrund af indberetninger fra folkeskolerne om oplys-

ninger om personale- og ressourcetal til Styrelsen for It og Læring.

Se bl.a. Mikkelsen (2013)

Lærernes baggrund: kompetencer, køn og erfaring.

I Lærere, undervisning og elevpræstati-

oner i folkeskolen; Beuchert-Pedersen (2016).

School Resources and Student Achievement: Evidence from Social and

Natural Experiments;

Andersen et al (2019).

Same-gender teacher assignment, instructional strategies, and student

achievement: New evidence on the mechanisms generating same-gender teacher effects;

Børne- og Undervisning-

sministeriet (2022).

Fagligt gab mellem drenge og piger. Kortlægning og analyse – Fagligt gab i folkeskolen og på

ungdomsuddannelser.

TVÆRGÅENDE HOVEDANBEFALINGER

٠ 16 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

3. Styrket fokus på køn i forbindelse med overgange og

uddannelsesvejledning

Det er ekspertgruppens tredje hovedanbefaling, at dagtilbud,

folkeskoler og ungdomsuddannelser skal arbejde med ligestilling

og styrke fokus på køn i forbindelse med overgange mellem

dagtilbud og folkeskole og mellem folkeskole og

ungdomsuddannelser. Det kan fx ske ved at opnå større viden om

årsager til udsat skolestart, dårlige faglige resultater og ved at

styrke forberedelsen til introduktionskurser og

brobygningsforløb i folkeskolen og øge fokus på køns betydning i

uddannelsesvejledningen i folkeskolen.

Overgange fra en institution til en anden – hvad enten det er fra dagtilbud til folkeskole eller folkeskole

til ungdomsuddannelse – udgør vigtige skift i børn og unges vej gennem dagtilbuds- og uddannelses-

systemet. Der er behov for et øget fokus på, hvordan betydningen af køn spiller ind i disse overgange.

For det første er der behov for mere viden om årsager til, at flere drenge end piger får udsat deres sko-

lestart. Det vil kunne bidrage til en vidensbaseret tidlig indsats, der målrettet kan forebygge og af-

hjælpe de individuelle og strukturelle udfordringer, som kan være i overgangen til, at børn forventes at

begynde i skole.

For det andet er der behov for en styrket forberedelse og efterbehandling af introduktionskurser og

brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne, erhvervspraktik og virksomhedsbesøg med fokus på

kønnede uddannelsesvalg. Det kan medvirke til, at nogle elever vil få et større læringsudbytte og intro-

duceres til flere forskellige muligheder inden for uddannelser og job. Samlet set skal dette medvirke til,

at der etableres et bedre grundlag for unge for at træffe beslutning om valg af ungdomsuddannelse –

uafhængigt af køn.

Udvalgt baggrundsviden

Fra dagtilbud til folkeskole

Flere drenge end piger får udsat deres skolestart. Drenge udgør omkring 70 procent af alle skoleud-

satte.

Der er stor forskel på andelen af skoleudsættelser på tværs af kommuner, og der findes ikke vi-

den om årsager til de geografiske forskelle. I skoleåret 2022/2023 var andelen mellem 1,7 procent og

13,5 procent alt efter kommune.

Fra folkeskole til ungdomsuddannelser

De unges valg af ungdomsuddannelse er præget af kønsopdelte søgemønstre.

Uddannelsesvejledere

trækker også på stereotyper om elevens køn, hvilket fører til vejledning i kønstraditionelle retninger.

Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistiks Elevre-

gister.

50 Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistiks Elev-

til år på grund af deres mindre elevtal.

EVA (2019a).

Køn og uddannelsesvalg i 9. klasse.

EVA (2019c).

Vejledere kan modvirke kønsstereotyper i unges uddannelsesvalg.

TVÆRGÅENDE HOVEDANBEFALINGER

٠ 17 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Dette billede tegner sig ligeledes i andre typer uddannelsesvejledning, hvorfor der er behov for et bre-

dere fokus på køn i de vejledningstilbud, som unge møder.

Kønsfordelingen på en uddannelse og den kønslige association, som unge forbinder med uddannelsen,

har betydning for deres uddannelsesvalg. Nogle unge fravælger fx uddannelser med maskuline konno-

tationer, som traditionelt set forbindes med fysisk arbejde og styrke. Uddannelserne til tømrer, murer

og elektriker er de tre uddannelser, som flest unge associerer med maskulinitet, og som er særligt po-

pulære hos en stor gruppe unge mænd. Derimod opfatter de unge en række omsorgsfag som feminine

fag. Det gør sig fx gældende for uddannelsen til social- og sundhedsassistent. 57 procent af unge i al-

dersgruppen 15-22 år opfatter nogle uddannelser som kønnede. Maskuline og feminine konnotationer

reproduceres ofte i forskellige kommunikationsindsatser om uddannelsen eller jobområdet. Det kan fx

være i kampagner, hvor der ikke er billeder af det underrepræsenterede køn, eller som fremstiller køn-

nene på stereotype måder

4. Forsknings- og vidensindsats omkring ligestilling og køn skal

samles og systematiseres

Det er ekspertgruppens fjerde hovedanbefaling, at der

organiseres en national og systematisk forsknings- og

vidensindsats med henblik på at styrke en professionel

pædagogisk praksis for at fremme ligestilling og bidrage til at

mindske uhensigtsmæssige betydninger af køn i forhold til børn

og unges faglige udvikling, læring og trivsel på tværs af

dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse.

Der er behov for, at kønsforskning gøres mere relevant og tilgængelig for den pædagogiske praksis.

Der mangler viden om, hvordan køn – ofte i kombination med andre sociale faktorer – kan begrænse

nogle børn og unge i forhold til deres faglige udvikling, læring og trivsel. Der mangler også viden om,

hvordan betydningen af køn kan mindskes via pædagogiske indsatser. Mere viden kan bidrage til at

informere politiske beslutningstagere og kvalificere grund-, efter- og videreuddannelsen af lærere, pæ-

dagoger mv. Det kan medvirke til, at de fagprofessionelle får bedre værktøjer til at arbejde reflekteret

med køn og mangfoldighed i dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse.

Behovet for at arbejde mere vidensbaseret med køn i den pædagogiske praksis er ikke nyt, og der har

været mange tidligere anbefalinger til, hvordan problematikken kan adresseres.

Dog ses der – som

nævnt – stadig stigende forskelle mellem drenges og pigers faglige resultater. For at sikre, at køns-

forskning bliver inddraget i den pædagogiske praksis, ser ekspertgruppen behov for en nationalt orga-

niseret indsats, hvor forsknings- og uddannelsesinstitutioner i samarbejde med praksis udvikler og af-

prøver forskningsbaserede indsatser, der kan imødegå kønsstereotype forventninger til børn og unge.

En sådan vidensindsats bør omfatte alle børn og unge, herunder også nonbinære børn og unge. Den

bør endvidere afprøve pædagogiske tilgange og metoder og systematisk udbrede kendskabet til og

Epinion (2022).

Undersøgelse af kønsskævhed i uddannelse.

Undervisningsministeriet (2017).

Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse;

NOU (2019).

Nye

sjanser – bedre læring – Kjønsforskeller i skoleprestasjoner og utdanningsløp;

Nordisk Ministerråd (2021).

Ändra före-

ställingar och bryt traditioner! Kön och jäställdhet i småbarnspedagogiken i Norden;

Nordisk Velfærdscenter (2022).

Leaving boys behind;

OECD (2022).

Gender stereotypes in education: Policies and practices to address gender stereoty-

ping across OECD education systems;

Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommuner-

nes Landsforening, Danske Regioner & Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (2023).

En bedre kønsbalance gennem

kulturforandring.

TVÆRGÅENDE HOVEDANBEFALINGER

٠ 18 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

anvendelsen af disse blandt pædagoger, pædagogiske assistenter, lærere, undervisere og ledere m.fl. i

dagtilbud, folkeskoler og på ungdomsuddannelser.

Udvalgt baggrundsviden

Både internationalt og nationalt er det konstateret, at der ikke gøres tilstrækkeligt brug af eksisterende

forskningsviden om betydningen af kønsforskelle i relation til skolepræstationer i praksis. I Norge har et

ekspertudvalg i 2019 konkluderet, at årsagerne til kønsforskelle i skolepræstationer og uddannelsesfor-

løb er underbelyste, og at den pædagogiske praksis dermed ikke er rustet til at håndtere disse forskelle.

Det norske ekspertudvalg understreger endda, at der ikke er meget, som tyder på, at dagtilbuddene

bidrager til at udjævne kønsforskellene. Tværtimod er der mere, som tyder på, at forskellene forstærkes

i dagtilbuddene.

Det norske ekspertudvalgs anbefalinger går bl.a. på, at der er behov for en styrket forsknings- og vi-

densindsats. Det norske ekspertudvalgs anbefalinger til en styrket forsknings- og vidensindsats kan op-

summeres i tre anbefalinger:

Der er behov for en kortlægning og mere udbredt brug af eksisterende forskningsviden på

området.

Der er behov for mere forskning på væsentlige områder i fx kønsspecifikke effekter af over-

gang mellem dagtilbud og folkeskole, kønsspecifik betydning af eksamensformer og karakter-

givning (årskarakterer og eksamenskarakter) og i eksperimenterende praksis og forsøg med at

bryde med kønsstereotyp praksis.

Forskningsindsatsen bør forankres i et nationalt center for forskningsformidling, der skal op-

summere og formidle uddannelsesforskning og gøre den tilgængelig i et uddannelsesbiblio-

tek henvendt til praksis.

Det norske ekspertudvalgs anbefalinger til forsknings- og vidensindsatser vurderes af den nærværende

ekspertgruppe tilsvarende relevante at forfølge i en dansk kontekst.

Et andet underbelyst vidensaspekt er de faglige resultater for de elever, der har en seksualitet og/eller

kønsidentitet, der placerer dem i LGBT+-gruppen. Blandt gruppen af LGBT+-elever ses en langt større

mistrivsel, hvilket må forventes at påvirke denne gruppes faglige resultater, da trivsel er en grundlæg-

gende forudsætning for faglige resultater

. Blandt alle LGBT+-elever er der cir. 40 procent, der angiver

en lav livstilfredshed. Næsten hver fjerde melder om lavt selvværd, og omkring hver femte LGBT+-elev

viser tegn på svær angst og depression. Disse tal er cirka dobbelt så høje sammenlignet med de elever,

der ikke er i LGBT+-gruppen.

Undervisningsministeriet (2017).

Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse;

NOU (2019).

Nye

sjanser – bedre læring – Kjønsforskeller i skoleprestasjoner og utdanningsløp.;

Nordisk Ministerråd (2021).

Ändra före-

ställingar och bryt traditioner! Kön och jäställdhet i småbarnspedagogiken i Norden;

Nordisk Velfærdscenter (2022).

Leaving boys behind;

OECD (2022).

Gender stereotypes in education: Policies and practices to address gender stereo-

typing across OECD education systems.

NOU (2019).

Nye sjanser – bedre læring – Kjønsforskeller i skoleprestasjoner og utdanningsløp.

Se bl.a. Langager et al. (2019).

Lær for Livet: De deltagende børn og deres trivselsmæssige udvikling.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2024).

LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed

samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination.

TVÆRGÅENDE HOVEDANBEFALINGER

٠ 19 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

5. Opdatering af lovgivning for at understøtte en kønsreflekteret

praksis

Det er ekspertgruppens femte hovedanbefaling, at ved en

opdatering af lovgivningens formålsparagraffer skal

overvejelser om at fremme ligestilling og understøtte udviklingen

af kønsreflekteret praksis inden for dagtilbud, folkeskole og

ungdomsuddannelser indgå. Det skal i givet fald bidrage til, at

man politisk, ledelsesmæssigt og pædagogisk forpligtes til en

sammenhængende og systematisk indsats for at nedbringe

betydningen af køn for børn og unges faglige udvikling, læring

og trivsel, så alle – uanset køn – får samme muligheder for at

udleve deres fulde potentiale.

En mere reflekteret og vidensbaseret praksis bør understøttes af lovgivningen, så der stilles krav om, at

personalet i dagtilbud, folkeskole og på ungdomsuddannelser har et ansvar for at modvirke kønsstere-

otyper, som begrænser børn og unges faglige udvikling, læring og trivsel.

Dog anerkender ekspertgruppen, at der ved en lovrevision er en række andre hensyn, der også skal ta-

ges højde for, men som ligger uden for ekspertgruppens opdrag. En implementering af køns- og lige-

stillingsperspektiver i lovgivningen kan ske som led i politiske forhandlinger, der åbner for en revidering

af lovgivningen på dagtilbuds-, folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet.

Udvalgt baggrundsviden

Der er store forskelle på, hvordan og i hvilken grad køn indgår i lovgrundlaget for dagtilbud, folkeskole

og ungdomsuddannelser.

Dagtilbud

Det fremgår af dagtilbudslovens formålsparagraf, at dagtilbud bl.a. har til formål at fremme trivsel, læ-

ring, udvikling og dannelse. Køn fremgår ikke eksplicit. Hvis køn skal skrives mere frem i dagtilbudslo-

ven, kan det fastsættes i loven, at det pædagogiske personale skal arbejde for at reducere betydningen

af køn, så alle børn får mulighed for at udleve deres fulde potentiale.

I relation til det pædagogiske arbejde med køn adskiller reglerne om den pædagogiske læreplan sig fra

den svenske og norske lovgivning, hvor den norske

rammeplan for barnehagen

og den svenske

läre-

plan for förskolan

er mere udfoldede og handlingsanvisende i relation til at nedbringe betydningen af

køn og fremme ligestilling.

Det skal bemærkes, at dagtilbudsloven er en rammelov, hvor der er metodefrihed, ligesom den giver et

stort rum for fortolkning i forhold til kommunernes konkrete tilrettelæggelse af dagtilbudsområdet og i

relation til dagtilbuddenes arbejde med den pædagogiske læreplan.

Folkeskole

Køn og ligestilling er fraværende i de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolen, herunder i folkesko-

lens formål og i fagenes læreplaner, der udgør det faglige grundlag for undervisningen. Køn omtales

TVÆRGÅENDE HOVEDANBEFALINGER

٠ 20 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

hovedsageligt i forbindelse med det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familie-

kundskab og ikke i relation til de store fag som dansk, historie og samfundsfag.

Norge og Sverige har indføjet formuleringer om køn og ligestilling i folkeskolelovgivningen. I Danmark

er ligestilling mellem kønnene indskrevet i friskolelovens formålsparagraf, mens der i den danske folke-

skolelov er anvendt en bredere formulering om, at skolens virke skal være præget af åndsfrihed, lige-

værd og demokrati. Der eksisterer ikke eksplicitte formuleringer om køn og ligestilling i folkeskolelo-

vens formålsparagraf.

Ungdomsuddannelser

I gymnasieloven indgår kravet om ligestilling mellem kønnene af lovens formålsparagraf i sammen-

hæng med formuleringen om, at gymnasierne skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar,

rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. De gymnasiale uddannelser skal bygge på

åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende fri-

heds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

I erhvervsuddannelsesloven er en formulering om ligestilling mellem kønnene fraværende. Det fremgår

alene, at erhvervsuddannelserne skal tilrettelægges således, at uddannelserne i videst muligt omfang er

egnet til at bidrage til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk

samfund samt bidrage til deres personlige udvikling, karakterdannelse og faglige stolthed.

TVÆRGÅENDE HOVEDANBEFALINGER

٠ 21 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Områdespecifikke anbefalinger

Det forudgående afsnit har beskrevet de fem hovedanbefalinger, der går på tværs af dagtilbud, folke-

skole og ungdomsuddannelser. Disse giver et overordnet billede af, hvor der kan sættes ind for at

fremme ligestilling og nedbringe de faglige forskelle mellem drenge og piger. I det følgende præsente-

res ekspertgruppens konkrete, områdespecifikke anbefalinger til arbejdet med at nedbringe faglige for-

skelle mellem drenge og piger i henholdsvis dagtilbud, folkeskole, på erhvervsuddannelser og gymnasi-

ale uddannelser.

Dagtilbud

Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne styrker den tidlige og

målrettede indsats i dagtilbud i forhold til børn i udsatte

positioner, så disse børn får lige deltagelsesmuligheder.

Begrundelser



Forskning viser, at allerede i en tidlig alder kan man iagttage forskelle i drenge og pigers

sproglige udvikling, hvor nogle studier viser, at piger fx har et lidt større ordforråd end

drenge.



Kvaliteten af dagtilbuddene har betydning for børnenes trivsel, læring og udvikling, både tid-

ligt i livet og på længere sigt. Dagtilbud af høj kvalitet har særlig gavn for børn fra familier

med færre socioøkonomiske ressourcer.



Forskning peger på, at barnets socioøkonomiske baggrund kan have betydning for udviklin-

gen af sprog. Fx viser en forskningsrapport, at børn af forældre, der har modtaget overførsels-

indkomst i tre år, har svagere sprogkompetencer i førskolealderen sammenlignet med børn af

selvforsøgende.

Ekspertgruppen anbefaler, at stat og kommuner iværksætter

systematiske forsøg med at reducere uhensigtsmæssige

betydninger af køn for børns trivsel, læring, udvikling og

dannelse i dagtilbud ved at understøtte og udvikle en faglig

refleksionspraksis som et led i den eksisterende evalueringskultur

i dagtilbud med fokus på at fremme ligestilling og børns

deltagelsesmuligheder. Forsøgene kan kvalificeres gennem efter-

og videreuddannelse af det pædagogiske personale.

Bleses et al. (2008).

The Danish Communicative Developmental Inventories: Validity and main developmental trends

Christoffersen et al. (2014).

Daginstitutionens betydning for børns udvikling: En forskningsoversigt.

Højen, et al. (2020).

Børn af forældre på overførselsindkomst: Udvikling af sprog og læsning.

OMRÅDESPECIFIKKE ANBEFALINGER

٠ 22 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Begrundelser



Forskning indikerer, at der kan være børn i dagtilbud, der behandles forskelligt afhængigt af

deres køn.



Det pædagogiske personale kan ved at reflektere over betydningen af køn i deres pædagogi-

ske praksis udfordre de traditionelle kønsforståelser og bidrage til at udvide og understøtte

børns deltagelses- og udviklingsmuligheder.



En undersøgelse peger på, at det pædagogiske arbejde med ligestilling og mangfoldighed i

forhold til bl.a. køn ikke er særlig udbredt i et bredt udsnit af landets dagtilbud. Kun få dagtil-

bud arbejder med at inddrage mangfoldighed og ligestilling som et fokus i opbygningen af en

mere systematisk og lokal evalueringskultur.



En undersøgelse blandt danske dagtilbudsledere peger bl.a. på, at der er et behov for at op-

dyrke et fagfelt og et institutionspædagogisk praksis, der handler om at få blik for og udvide

de normer, der eksisterer og har indflydelse på børnenes handle-, erfarings- og udviklings-

rum.

Ekspertgruppen anbefaler, at stat og kommuner har fokus på at

opnå en mere mangfoldig personalegruppe i dagtilbud – også i

indsatsen for rekruttering af mere uddannet personale.

Begrundelser



Mandlige ansatte udgør en lille andel af den samlede personalegruppe i danske daginstitutio-

ner. Mænd udgør kun 13 procent af det pædagogiske personale i daginstitutioner.



40 procent af det mandlige pædagogiske personale har en pædagoguddannelse og 6 procent

har en pædagogisk assistentuddannelse.



En mere mangfoldig personalegruppe, herunder bl.a. flere mandlige ansatte, kan ifølge en un-

dersøgelse bidrage til at skabe en mere nuanceret kønsforståelse for børnene i dagtilbud ved

at vise, at mænd også kan beskæftige sig med pædagogisk arbejde og de yngste børn i dag-

tilbud.

Ekspertgruppen anbefaler, at regeringen prioriterer midler til

forsøgs- og udviklingsaktiviteter med fokus på køn i pædagogisk

praksis, så kommuner og uddannelsesinstitutioner i samarbejde

kan udvikle indsatser, som kan understøtte fagligheden inden for

kønsreflekteret pædagogik på pædagoguddannelsen, den

pædagogiske assistentuddannelse, pædagogiske videre- og

efteruddannelser og i den pædagogiske praksis.

Begrundelser



Et vigtigt bidrag til at reducere forskelle i den pædagogiske tilgang til drenge og piger er en

mere systematisk vidensudveksling om betydningen af kønnede forventninger for børns ud-

vikling, læring, trivsel og dannelse.



En styrket forsknings- og uddannelsesindsats kan bidrage til at kvalificere uddannelserne og

den pædagogisk praksis i forhold til køn.

Se kilder ved hovedanbefaling 4:

Forsknings- og vidensindsats omkring ligestilling og køn skal samles og systemati-

seres.

Se kilder ved hovedanbefaling 2:

Behov for styrket faglighed om køn.

OMRÅDESPECIFIKKE ANBEFALINGER

٠ 23 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Ekspertgruppen anbefaler, at ved en revision af dagtilbudslovens

formålsparagraf eller reglerne om den pædagogiske læreplan

skal det overvejes at fastsætte regler, som indebærer, at det

pædagogiske personale skal arbejde for at fremme ligestilling og

modvirke kønsstereotyp praksis, så alle børn får mulighed for at

udleve deres fulde potentiale.

Begrundelser



Krav til det pædagogiske arbejde i relation til at modvirke kønsstereotyp praksis fremgår ikke

eksplicit af dagtilbudslovens bestemmelser, men alene i forarbejderne til dagtilbudsloven. Det

fremgår fx af forarbejderne, at: ”Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det dag-

lige pædagogiske arbejde, så børnene oplever at have indflydelse på udformning af dagligda-

gen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur.”



Ved at fastsætte regler om, at det pædagogiske personale i dagtilbud skal arbejde for at

fremme ligestilling og modvirke kønsstereotyp praksis, bidrages der til, at man politisk, ledel-

sesmæssigt og pædagogisk forpligtes til en sammenhængende og systematisk indsats for at

nedbringe betydningen af køn for børns læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Folkeskole

Ekspertgruppen anbefaler, at Børne- og

Undervisningsministeriet igangsætter forsøg med at styrke en

reflekteret pædagogisk praksis i folkeskolen med fokus på at

fremme ligestilling og modvirke stereotype og fordomsfulde

forventninger til elever på baggrund af deres køn og i stedet

modsvare elevernes behov og egne forventninger. Forsøgene skal

udvikle og inspirere praksis i undervisningen og bidrage til at

skabe lige muligheder for alle børn uanset køn og social

baggrund.

Begrundelser



Der er langt flere drenge end piger i gruppen af svagt præsterende elever.

Desuden får flere

drenge end piger udsat skolestart og visiteres til specialklasser og specialskoler.



Kønsstereotype og fordomsfulde forventninger hos lærere og pædagogisk personale kan be-

kræfte antagelser om, at piger er mere flittige, samarbejdende og dygtige, mens drenge er

mere konkurrenceorienterede og mindre disciplinerede. Samlet set kan det medvirke til, at

den enkelte elev ikke mødes med udgangspunkt i vedkommendes faktiske potentiale.



Der er behov for mere viden om konkrete pædagogiske indsatser, der kan modvirke stereo-

type forventninger til eleverne. Ved at eksperimentere med og udvikle infrastrukturer til vi-

densomsætning – og sikre ledelsesmæssig understøttelse heraf – kan man bidrage til at skabe

lige muligheder for alle elever uanset køn eller social baggrund.

DEA (2021).

Dobbelt så mange drenge som piger får meget lave karakterer.

Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistiks Elevre-

gister.

Se kilder ved hovedanbefaling 1:

Kønsstereotype og fordomsfulde forventninger til børn og unge skal modvirkes.

OMRÅDESPECIFIKKE ANBEFALINGER

٠ 24 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne i samarbejde med

folkeskolerne understøtter en mere varieret og praksisorienteret

undervisning, der kombinerer teori og praksis med særlig fokus

på at undgå kønsstereotyper i undervisningen. Dette skal

bidrage til, at alle elever – og særligt elever, som ikke motiveres

af undervisningen – sikres de bedste muligheder for faglig

udvikling, læring og trivsel og de bedste deltagelsesmuligheder i

folkeskolen.

Begrundelser



Problembaseret og praksisorienteret undervisning øger elevernes forståelse af teori og styrker

elevernes dannelse og faglige udbytte.



En mere varieret og praksisorienteret undervisning, der er indrettet, så den modsvarer elever-

nes behov, evner og egne forventninger vil generelt bidrage til, at alle børn mødes og udfor-

dres med afsæt i deres individuelle forudsætninger og potentialer.

Ekspertgruppen anbefaler, at køns- og ligestillingsperspektiver i

undervisningen indarbejdes yderligere i læreruddannelsen og i

efter/videreuddannelsen samt i relevante lederuddannelser, så

samfundsperspektiver og refleksioner om betydningen af køn for

elevernes faglige udvikling, læring og trivsel bliver en del af

lærernes grundfaglighed og løbende efteruddannelse. Ligeledes

bør studie- og uddannelsesvejledere i højere grad uddannes i

vejledningspraksis, der kan bidrage til at modvirke

kønsstereotype uddannelsesvalg.

Begrundelser



Køns- og ligestillingsperspektiver indgår kun i meget begrænset omfang i undervisningsfa-

gene på læreruddannelsen, og der eksisterer begrænsede muligheder for efteruddannelse

med fokus på kønsforskelle i undervisningen.



Mere viden og større bevidsthed om egen praksis hos uddannelsesvejledere kan bidrage til at

modvirke kønsstereotyper i unges uddannelsesvalg.



En højere grad af køns- og ligestillingsperspektiver på uddannelserne skal sikre, at alle elever i

folkeskolen mødes af fagpersoner, der er reflekterede om uhensigtsmæssige betydninger af

køn og bevidste om eventuelle kønsstereotyper. Det skal bidrage til, at alle elever – uanset køn

– får samme muligheder for at udleve deres fulde potentiale.

EVA (2019b).

Praksisfaglighed i skolen – en forundersøgelse;

VIA University College (2020).

Vidensgrundlag for prak-

sisnær og anvendelsesorienteret undervisning.

Se kilder ved hovedanbefaling 2:

Behov for styrket faglighed om køn.

OMRÅDESPECIFIKKE ANBEFALINGER

٠ 25 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Ekspertgruppen anbefaler, at Børne- og

Undervisningsministeriet gennemfører en undersøgelse, der kan

belyse forskelle i og konsekvenser af skoleudsættelser på

kommune- og skoleniveau. Skoleudsættelser bliver særligt brugt

til drenge. Undersøgelsen skal afdække årsager og skabe et

handlingsanvisende grundlag for kommunernes praksis, så de

kan arbejde mere informeret med skoleudsættelser i fremtiden.

Begrundelser



Nogle kommuner har flere skoleudsættelser end andre, og der eksisterer ikke viden om årsa-

gerne til de forskelligartede tendenser.



Ekspertgruppen finder, at der er brug for et stærkere vidensgrundlag, før der kan gives anbe-

falinger vedrørende udsat skolestart eller tidlige indsatser i folkeskolen med et særligt blik for

betydningen af køn. En undersøgelse af forskelle i og konsekvenser af skoleudsættelser vil

kunne give et oplyst grundlag til at arbejde videre med eventuelle udfordringer forbundet

med kønsskævheden i skoleudsættelser.

Ekspertgruppen anbefaler, at elever i folkeskolen får en bredere

uddannelsesvejledning i forhold til ungdomsuddannelserne,

herunder om indhold og krav på de forskellige uddannelser.

Dette bør bl.a. ske ved mere systematisk forberedelse og

efterbehandling af introduktionskurser og

brobygningsaktiviteter og ved at opdatere UddannelsesGuiden,

så kønsstereotype fremstillinger af uddannelserne undgås.

Begrundelse



Lærere og vejledere oplever, at en uklar ansvars- og rollefordeling og manglende tid står i ve-

jen for samarbejdet om at sikre elevernes udbytte af fx introduktionskurser og brobygning.



Praksis rundt om vejledningsaktiviteterne kan være meget uensartet på tværs af kommuner og

folkeskoler, og det medfører, at nogle elever ikke får det optimale læringsudbytte og et rin-

gere grundlag for at træffe beslutning om valg af ungdomsuddannelse.



Større systematik i vejledningsaktiviteter på tværs af kommuner og en revision af Uddannel-

sesGuiden skal sikre, at alle elever mødes af en vejledning, der hjælper dem med at reflektere

over uddannelsesvalg, herunder betydningen af eventuelle kønsstereotyper. Det skal bidrage

til, at alle elever – uanset køn – får samme muligheder for at udleve deres fulde potentiale.

EVA (2022b).

Samarbejde om unges overgang til ungdomsuddannelse.

OMRÅDESPECIFIKKE ANBEFALINGER

٠ 26 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne understøtter en

databaseret ledelsespraksis på folkeskolerne, der kan være med

til at sikre refleksion over, hvilke forståelser af køn der er på spil i

den pædagogiske praksis. Det skal føre til en undervisning, som

fremmer ligestilling og nedbringer uhensigtsmæssige

betydninger af køn for faglig udvikling, læring og trivsel.

Begrundelser



Datainformeret ledelse kan give mere baggrundsviden om forskelle i faglig udvikling og resul-

tater blandt forskellige elevgrupper og kvalificere hverdagserfaringer fra praksis. Dette kan bi-

drage til en større opmærksomhed på betydningen af køn for faglige resultater generelt, og

dermed også en opmærksomhed på at sætte ind, hvor der identificeres udfordringer.

Ekspertgruppen anbefaler, at ved en revision af folkeskolens

formålsparagraf eller læreplaner skal overvejelser om at tilføje

en formulering om at fremme ligestilling og modvirke

kønsstereotyp praksis indgå. Det skal i givet fald bidrage til, at

alle elever uanset køn udfordres optimalt fagligt og med afsæt i

deres forudsætninger og potentiale.

Begrundelser



Folkeskoleloven siger, at undervisningen skal tilrettelægges efter den enkelte elevs behov og

forudsætninger, men forholder sig ikke til, at dette skal gøres på en måde, der nedbringer

uhensigtsmæssige betydninger af elevernes baggrund – som fx køn og socioøkonomisk bag-

grund.



En revision af formålsparagraffen i folkeskoleloven kan – i sammenhæng med øvrige uddan-

nelsesmæssige hensyn – bidrage til, at man politisk, ledelsesmæssigt og pædagogisk forplig-

tes til en sammenhængende og systematisk indsats for at nedbringe betydningen af køn for

børn og unges faglige udvikling, læring og trivsel.



Den forestående revision af folkeskolens læreplaner, som regeringen har udmeldt, udgør en

oplagt anledning til at indtænke fokus på kønsreflekteret pædagogisk praksis i de pædagogi-

ske og didaktiske rammer for folkeskolen.

OMRÅDESPECIFIKKE ANBEFALINGER

٠ 27 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Erhvervsuddannelser

Ekspertgruppen anbefaler, at erhvervsskolerne fremmer

ligestilling og modvirker uhensigtsmæssig forskelsbehandling

ved at sætte øget fokus på at sikre trivsel og motivation for

kønsminoriteter på erhvervsuddannelserne, således at elever

oplever trygge og inkluderende læringsmiljøer uanset køn.

Ekspertgruppen anbefaler desuden, at Børne- og

Undervisningsministeriet bidrager ved at stille

læringskonsulenter til rådighed for dette arbejde samt

udarbejder et katalog med eksempler på arbejdet med køn.

Endelig anbefales det, at ledelsen på erhvervsskolerne, herunder

bestyrelsen, sikrer, at indsatser, der er koblet til at mindske

uhensigtsmæssige betydninger af køn, prioriteres på et strategisk

niveau.

Begrundelser



Minoritetskønnet på erhvervsuddannelser har et højere frafald sammenlignet med de elever,

der tilhører majoritetskønnet. Samtidig er der også en klar tendens til, at minoritetskønnet på

en erhvervsuddannelse i højere grad oplever seksuel chikane.

Betydningen af at tilhøre et

minoritetskøn kan reduceres gennem et fagligt dannende undervisningsmiljø, hvor fokus er på

elevernes faglige interesser, udvikling og resultater snarere end køn.

Ekspertgruppen anbefaler, at den obligatoriske

diplomuddannelse af lærere og vejledere på

erhvervsuddannelserne skal indeholde viden om ligestilling og

om, hvordan uhensigtsmæssige betydninger af køn i forhold til

faglige resultater og frafald kan reduceres, og minoritetskøn kan

fastholdes, så køn ikke er en barriere for faglige resultater.

Begrundelser



Der bør stilles krav om, at en del af den obligatoriske diplomuddannelse for undervisere og

vejledere på erhvervsuddannelserne kommer til at have fokus på køn og ligestilling, så lærerne

bliver mere kompetente til at håndtere temaer og problematikker knyttet til forholdet mellem

køn og fag.

Institut for Menneskerettigheder (2024).

Analyse om seksuel chikane på erhvervsuddannelser

OMRÅDESPECIFIKKE ANBEFALINGER

٠ 28 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Ekspertgruppen anbefaler, at de faglige udvalg,

erhvervsskolernes bestyrelser og digitale vejledningsplatforme,

som fx UddannelsesGuiden, afdækker, om der er behov for at

revidere deres kommunikationsindsatser om

erhvervsuddannelserne med fokus på at undgå kønsstereotyper

og sætter fokus på diversitet i forhold til køn, etnicitet,

seksualitet, religion m.v. i fremtidige rekrutteringskampagner.

Samtidig bør der udarbejdes et katalog over kommunikative

indsatser, der tidligere har vist sig at være virkningsfulde i

forhold til at tiltrække minoritetskøn til erhvervsuddannelserne.

Begrundelser



Erfaringer viser, at erhvervsskolerne og erhvervsuddannelser gennem kommunikations- og

rekrutteringskampagner kan tiltrække elever fra bl.a. minoritetskønnet. Et eksempel på dette

er fx Boss Ladies, der er et projekt, der arbejder med at højne piger og kvinders interesse for at

søge bygge-, anlægs- og installationsbrancherne, de maritime fag og industriens fag.

Ekspertgruppen anbefaler, at Børne- og

Undervisningsministeriet iværksætter et analysearbejde med

henblik på at afdække omfanget af de pædagogiske og didaktiske

udfordringer knyttet til køn på erhvervsuddannelserne, herunder

spørgsmålet om frafald af minoritetskøn og forekomsten af

kønsrelaterede og andre stereotyper i forbindelse med indgåelse

af uddannelsesaftaler.

Begrundelser



Der er behov for at afdække, hvilke udfordringer der er forbundet med at tilhøre minoritets-

kønnet på en erhvervsuddannelse, herunder i forhold til frafald, social trivsel og lærepladssøg-

ning. Resultater fra andre indsatser vedrørende køn bør inddrages, som fx hvorfor bygnings-

maleruddannelsen har en mere ligelig kønsfordeling, end tilfældet er på de fleste andre er-

hvervsuddannelser.

Ekspertgruppen anbefaler, at ved en revision af

erhvervsskolelovens formålsparagraf skal overvejelser om at

tilføje en formulering om at fremme ligestilling og modvirke

kønsstereotyp praksis indgå. Det skal i givet fald bidrage til, at

alle elever uanset køn udfordres optimalt fagligt og med afsæt i

deres forudsætninger og potentiale.

OMRÅDESPECIFIKKE ANBEFALINGER

٠ 29 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Begrundelser



I erhvervsuddannelsesloven er det for nuværende en del af formålet, at uddannelsen skal ”bi-

drage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et de-

mokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling, karakterdannelse og faglige

stolthed”. Men der er et fravær af et mere eksplicit rettigheds- og ligestillingsperspektiv, som

det eksempelvis er formuleret i gymnasieloven.



En revision af formålsparagraffen i erhvervsuddannelsesloven kan – i sammenhæng med øv-

rige uddannelsesmæssige hensyn – bidrage til, at man politisk, ledelsesmæssigt og pædago-

gisk forpligtes til en sammenhængende og systematisk indsats for at fremme ligestilling og

nedbringe uhensigtsmæssige betydninger af køn for unges faglige udvikling, læring og trivsel.

Gymnasiale uddannelser

Ekspertgruppen anbefaler, at Børne- og

Undervisningsministeriet igangsætter en analyse af årsager til

forskelle mellem standpunkts- og prøvekarakterer for drenge og

piger inden for alle fagområder, herunder forskellige både

mundtlige og skriftlige prøveformers betydning, med henblik på

at nedbringe disse forskelle.

Begrundelser



Piger opnår højere karaktergennemsnit end drenge på alle gymnasiale uddannelser. Karakter-

forskellen mindskes, såfremt man ser på prøvekarakterer frem for standpunktskarakterer.



Der er behov for at afdække, hvilke faktorer der medvirker til kønsbetingede forskelle i karak-

terer. En sådan viden kan reducere uhensigtsmæssige betydninger af køn i eksamens- og un-

dervisningssituationer.

Ekspertgruppen anbefaler, at Børne- og

Undervisningsministeriet i samarbejde med gymnasierne

udvikler inspirationsmateriale til, hvordan man kan fremme

deltagelseskultur på de gymnasiale uddannelser. I forlængelse

heraf opfordres gymnasiernes ledelse til i samarbejde med elever

og lærere at italesætte ligestilling og uhensigtsmæssige

betydninger af køn i forhold til faglige normer og forventninger.

Begrundelser



Erfaringer viser, at nogle drenge i mindre grad end piger tager de gymnasiale uddannelsers

rammer på sig og i højere grad fremstår afslappede i forhold til uddannelsernes forventninger

til bl.a. deltagelse. Samtidig kan eventuelle kønsspecifikke og stereotype forventninger fra læ-

rerene til eleverne have en forstærkende negativ effekt på den faglige indsats.

Se kilder ved hovedanbefaling 1:

Kønsstereotype og fordomsfulde forventninger til børn og unge skal modvirkes.

OMRÅDESPECIFIKKE ANBEFALINGER

٠ 30 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Ekspertgruppen anbefaler, at gymnasielærere som en del af

pædagogikum undervises i, hvordan man fremmer ligestilling og

mindsker uhensigtsmæssige betydninger af køn for elevers

faglige udvikling, læring og trivsel, og hvordan forskellige

arbejds- og undervisningsformer og klasserumsledelse kan bryde

med det.

Begrundelser



Faglig udvikling, læring og trivsel hos gymnasieeleverne kan potentielt øges, hvis gymnasielæ-

rere har mere viden om kønnede læringsmønstre og eventuelle kønsspecifikke lærerforvent-

ninger til eleverne. Pædagogikumuddannelsen bør i højere grad have fokus på dette.

Ekspertgruppen anbefaler, at Børne- og

Undervisningsministeriets fag- og læringskonsulenter, der

bidrager til gymnasiernes kvalitetsudvikling ved at tilbyde

rådgivning og faglig sparring, kompetenceudvikles til at kunne

understøtte gymnasierne med pædagogiske og didaktiske

problemstillinger, som kan bidrage til at fremme ligestilling og

reducere uhensigtsmæssige betydninger af køn og

kønsstereotype forestillinger for faglig udvikling og læring og

trivsel.

Begrundelser



Fag- og læringskonsulenter fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) understøtter i

forvejen gymnasierne, og det vil derfor være naturligt, at fag- og læringskonsulenterne kom-

petenceudvikles, så de kan bidrage til, at uhensigtsmæssige betydninger af køn på det enkelte

gymnasie reduceres. En styrket indsats kan understøtte køn som et pædagogisk fokusområde

og bidrage til at kvalificere praksis.

OMRÅDESPECIFIKKE ANBEFALINGER

٠ 31 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Litteraturliste

Alan, S., Ertac, S., & Mumcu, I. (2018). Gender Stereotypes in the Classroom and Effects on Achievement.

Review of Economics and Statistics, 100(5): 876–890.

https://www.researchgate.net/publica-

tion/326432461_Gender_Stereotypes_in_the_Classroom_and_Effects_on_Achievement.

Andersen, I. G. & Reimer, D. (2019). Same-gender teacher assignment, instructional strategies, and stu-

dent achievement: New evidence on the mechanisms generating same-gender teacher effects. Re-

search in Social Stratification and Mobility, 62.

Bauchmüller, R., Gørtz, M. & Rasmussen, A.W. (2014). Long-run benefits from universal high-quality

preschooling. Early Childhood Research Quarterly,

https://www.sciencedirect.com/science/arti-

cle/abs/pii/S0885200614000623

Berglund, E., Eriksson, M. & Westerlund, M. (2005). Communicative skills in relation to gender, birth or-

der, childcare and socioeconomic status in 18-month-old children. Scandinavian Journal of Psychology,

46(6): 485-491.

Beuchert-Pedersen, Louise Voldby. (2016). School Resources and Student Achievement: Evidence from

Social and Natural Experiments. PhD afhandling. Department of Economic and Business Economics.

https://pure.au.dk/ws/files/100558119/PhD_dissertation_Louise_Voldby_Beuchert_Pedersen.pdf

Bleses D., Vach W., Slott M., Wehberg S., Thomsen P., Madsen T. O. & Basbøll H. (2008). The Danish

Communicative Developmental Inventories: Validity and main developmental trends. Journal of Child

Language, 35(3), 651–669.

https://doi.org/10.1017/S0305000907008574

Bleses, D, Vach, W. & Wehberg, S. (2008). Individuelle forskelle i danske børns tidlige sprogtilegnelse.

Hvad kan børne- og forældrerelaterede baggrundsfaktorer forklare?

Psyke & Logos, 29,

512-537.

Bornstein, M. H., Hahn, C. S., Sunwalsky, J. T. & Haynes, O. M. (Eds). (2003): Socioeconomic status, par-

enting, and child development: The Hollingshead four-factor Index of social status and the socioeco-

nomic index of occupations. Routledge.

Børne- og Undervisningsministeriet (2022). Fagligt gab mellem drenge og piger. Kortlægning og ana-

lyse – Fagligt gab i folkeskolen og på ungdomsuddannelser.

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/ak-

tuelt/pdf22/jun/220613-analyserapport---fagligt-gab-mellem-drenge-og-piger.pdf

Cvencek, D., A. N. Meltzoff & A. G. Greenwald (2011). Math-Gender Stereotypes in Elementary School

Children. Child Development, 82, nr. 3: 766-779.

https://doi.org/10.1111/j.1467-8624.2010.01529.x

Christensen, K. S., Prins, K., Thingstrup, S. H. & Aabro, C. (2023). Køn i børnehaven – en forskningsrap-

port. Københavns Professionshøjskole.

https://bupl.dk/sites/default/files/2023-

09/K%C3%B8n%20i%20b%C3%B8rnehaven%20-%20en%20forskningsrapport_2023_Forsk%2069.pdf

Christoffersen, M.N., Højen-Sørensen, A.-K. & Laugesen, L. (2014). Daginstitutionens betydning for

børns udvikling: En forskningsoversigt. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

https://www.vive.dk/da/udgivelser/daginstitutionens-betydning-for-boerns-udvikling-ozo5k7vn/

OMRÅDESPECIFIKKE ANBEFALINGER

٠ 32 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Dan-

ske Regioner & Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (2023). En bedre kønsbalance gennem kultur-

forandring.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2022b). Samarbejde om unges overgang til ungdomsuddannelse.

https://www.eva.dk/vejledning

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2019a). Køn og uddannelsesvalg i 9. klasse.

https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/koen-uddannelsesvalg-9-klasse

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2019b). Praksisfaglighed i skolen – en forundersøgelse.

https://www.eva.dk/grundskole/praksisfaglighed-skolen

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2019c). Vejledere kan modvirke kønsstereotyper i unges uddannel-

sesvalg.

https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/vejledere-modvirke-koensstereotyper-unges-uddan-

nelsesvalg

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2013). Høje forventninger til alle elever.

https://www.eva.dk/grund-

skole/hoeje-forventninger-elever

Dansk Industri (DI) (2022). Højt frafald og færre ansøgere til læreruddannelsen. DI Analyse.

https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2022/3/hojt-frafald-og-farre-ansogere-til-lareruddannel-

sen/

DEA (2021). Dobbelt så mange drenge som piger får meget lave karakterer.

https://www.datocms-as-

sets.com/22590/1619187458-karakterforskelle.pdf

Egelund, N, Nordahl, T. & Andersen, P. G. (2018). Piger og Drenge i Skolen. Aalborg Universitet.

https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/292029360/Piger_og_drenge_i_skolen_TIL_UPLOAD.pdf

Ejrnæs, Morten (2004d). Pædagogers, sundhedsplejerskers, sagsbehandleres og lærerens brug af be-

grebet social arv. I Social opdrift – social arv, redigeret af Morten Ejrnæs m.fl., Akademisk Forlag 2004.

Ellemers, N. (2018). Gender Stereotypes. Annual Review of Psychology, 69, 275-298.

Epinion (2022). Undersøgelse af kønsskævhed i uddannelse.

Frank M. C., Braginsky M., Yurovsky D. & Marchman V. A. (2021). Variability and consistency in early lan-

guage learning: The Wordbank project. MIT Press.

Gymnasieskolernes Lærerforening (2021). Gymnasielærere i tal 2021.

https://www.gl.org/nyt/Si-

der/Gymnasielaerere-i-tal.aspx

Hamilton, S. D. P., & Padovan-Özdemir, M. (2020). Mangfoldighed og ligestilling i dagtilbud. Omfang—

Forståelser—Holdninger—Tilgange [Forskningsrapport]. VIA University College; Forskningscenter for

ledelse, organisation og samfund.

https://bupl.dk/wp[1]content/uploads/2020/06/filer-mangfoldighed-

og-ligestilling[1]i-dagtilbud_delrapport1_maj2020v2-19.pdf

Hattie, John. (2009). Visible Learning – a Synthesis of over 800 Meta-analyses Relating to Achievement.

Routledge.

Hattie, John (2013). Synlig læring - for lærere. Dafolo

Hattie, John & Yates, Gregory C. R. (2013). Visible Learning and the Science of How We Learn. London:

Routledge.

https://doi.org/10.4324/9781315885025

OMRÅDESPECIFIKKE ANBEFALINGER

٠ 33 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Heyder, A., Kessels, U (2013). Is School Feminine? Implicit Gender Stereotyping of School as a Predictor

of Academic Achievement. Sex Roles 69, 605–617.

https://doi.org/10.1007/s11199-013-0309-9

Hutters, C., Nielsen, M. L., & Görlich, A. (2013). Drenge og piger på ungdomsuddannelserne: Hvad bety-

der køn for elevernes uddannelsespraksis? Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet.

https://www.cefu.dk/media/349182/drenge_og_piger_pa__ungdomsuddannelserne_2013.pdf

Højen, A., Bleses, D., Trecca, F., Vind, B. D., Andreasen, L. M. & Munkedal, S. (2020). Børn af forældre på

overførselsindkomst: Udvikling af sprog og læsning. TrygFondens Børneforskningscenter. Institut for

Økonomi.

Højen, A., Bleses, D., Jensen, P. & Dale, P. S. (2017). Patterns of educational achievement among groups

of immigrant children in Denmark emerge already in preschool second-language and preliteracy skills.

Applied Psycholinguistics (2019): 1–23.

Institut for Menneskerettigheder (2020). Minoritetskøn på erhvervsuddannelser.

https://menneske-

ret.dk/udgivelser/minoritetskoen-paa-erhvervsuddannelserne

Institut for Menneskerettigheder (2024). Analyse om seksuel chikane på erhvervsuddannelser.

https://menneskeret.dk/files/media/document/Analyse%20om%20seksuel%20chi-

kane%20p%C3%A5%20erhvervsuddannelser.pdf

Langager, S, André Torre, Christian Christrup Kjeldsen og Anna Kathrine Frørup (2019).

Lær for Livet: De

deltagende børn og deres trivselsmæssige udvikling.

Aarhus Universitetsforlag. Nationalt Center for Sko-

leforskning.

Mikkelsen, M. Falk (2013). ”Lærernes baggrund: Kompetencer køn og erfaring”. I Lærere, undervisnings

og elevpræstationer i folkeskolen. Red. Søren C. Winter og Vibeke Lehmann Nielsen SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd. 207-224.

https://www.vive.dk/media/pure/yvrg1rzb/276021

Muntoni, F., & Retelsdorf, J. (2018). Gender-specific teacher expectations in reading - The role of teach-

ers’ gender stereotypes. Contemporary Educational Psychology, 54(June): 212–220.

http://dx.doi.org/10.1016/j.cedpsych.2018.06.012

Nordisk Ministerråd. (2021). Ändra föreställingar och bryt traditioner! Kön och jäställdhet i småbarns-

pedagogiken i Norden.

https://www.norden.org/sv/publication/andra-forestallningar-och-bryt-traditio-

ner-kon-och-jamstalldhet-i-smabarnspedagogiken-i

Nordisk Velfærdscenter. (2022). Leaving boys behind.

https://nordicwelfare.org/en/publikationer/le-

aving-boys-behind/

NOU (2019). Nye sjanser – bedre læring – Kjønsforskeller i skoleprestasjoner og utdanningsløp. Utred-

ning fra et utvalg oppnevnt ved kongelig resolusjon. 25. august 2017 avgitt til Kunnskapsdepartemen-

tet 4. februar 2019.

https://www.regjeringen.no/conten-

tassets/8b06e9565c9e403497cc79b9fdf5e177/no/pdfs/nou201920190003000dddpdfs.pdf

Nowicki, E. A., & Lopata, J. (2017). Children’s implicit and explicit gender stereotypes about mathemat-

ics and reading ability. Social Psychology of Education, 20(2): 329–345.

https://link.springer.com/arti-

cle/10.1007/s11218-015-9313-y

OECD. (2022). Gender stereotypes in education: Policies and practices to address gender stereotyping

across OECD education systems.

https://doi.org/10.1787/19939019

OMRÅDESPECIFIKKE ANBEFALINGER

٠ 34 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Petriwskyj et al. (2014). Towards inclusion: provision for diversity in the transition to school. Interna-

tional Journal of Early Years Education, 22 (4), 359-379.

https://doi.org/10.1080/09669760.2014.911078

Prieto-Rodriguez, E., Sincock, K., & Blackmore, K. (2020). STEM Initiatives Matter: Results from a System-

atic Review of Secondary School Interventions for Girls. International journal of science education, 42(7),

1144-1161.

Rambøll (2021). Undersøgelse af mandligt personale i danske dagtilbud. Formandskabet for Rådet for

Børns Læring.

https://www.uvm.dk/-/media/filer/rbl/2021/dec/211210-undersoegelse-af-mandligt-per-

sonale-i-danske-daginstitutioner.pdf

Regeringen (2014). Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.

https://www.uvm.dk/-

/media/filer/uvm/udd/erhverv/pdf19/190220-aftale-om-bedre-og-mere-attraktive-erhvervsuddannel-

ser.pdf

Salikutluk, Z., & Heyne, S. (2017). Do Gender Roles and Norms Affect Performance in Maths? Impact of

Adolescents’ and their Peers’ Gender Conceptions on Maths Grades. European Sociological Review,

33(3): 368–381.

https://academic.oup.com/esr/article-abstract/33/3/368/3858045?redi-

rectedFrom=fulltext

Thorsen, G. E. (2022). Mellem genkendelighed og forandring - En etnografisk undersøgelse af, hvordan

børn konstitueres som piger og drenge i børnehaven. Roskilde Universitet.

https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/86183036/Mellem_genkendelighed_og_forandring.pdf

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2017). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

som pædagog.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/354

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (2021). Evaluering af pædagoguddannelsen.

https://ufm.dk/publi-

kationer/2021/evaluering-af-paedagoguddannelsen/hovedrapport.pdf

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2023). Bekendtgørelse om uddannelsen professionsbachelor

som lærer i folkeskolen.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/374

Undervisningsministeriet (2017). Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse.

https://www.regeringen.dk/media/3737/170626-rapport-fra-udvalget-om-ligestilling-i-dagtilbud-og-

uddannelse.pdf

VIA University College (2020). Vidensgrundlag for praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning:

Slutrapport.

https://www.ucviden.dk/da/publications/vidensgrundlag-for-praksisn%C3%A6r-og-anven-

delsesorienteret-undervisni

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2019). Betydningen af kompetence-

dækning og læreruddannelsesbaggrund. Betydningen af kompetencedækning og læreruddannelses-

baggrund

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2022). Forklaringer på og konsekvenser

af det kønsopdelte arbejdsmarked – En vidensoversigt.

https://www.vive.dk/me-

dia/pure/4vlb0lxj/22934241

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2024).

LGBT+-elevers trivsel og mentale

sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination

- En kortlægning for grundskolen,

ungdomsuddannelserne og FGU-institutionerne.

https://www.vive.dk/media/pure/yvrqymox/24573772

OMRÅDESPECIFIKKE ANBEFALINGER

٠ 35 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Bilag 1: Ekspertgruppens samlede

anbefalinger

1. Kønsstereotype og fordomsfulde forventninger til børn og

unge skal modvirkes

Det er ekspertgruppens første hovedanbefaling, at der på tværs

af dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelser arbejdes

systematisk med at modvirke stereotype og fordomsfulde

forventninger til børn og unge baseret på deres køn – særligt

med henblik på at fremme ligestilling og for at undgå stereotype

fordomme og forventninger til drenge.

Dagtilbud

Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne styrker den tidlige og målrettede ind-

sats i dagtilbud i forhold til børn i udsatte positioner, så disse børn får lige delta-

gelsesmuligheder.



Ekspertgruppen anbefaler, at stat og kommuner iværksætter systematiske forsøg

med at reducere uhensigtsmæssige betydninger af køn for børns trivsel, læring,

udvikling og dannelse i dagtilbud ved at understøtte og udvikle en faglig refleksi-

onspraksis som et led i den eksisterende evalueringskultur i dagtilbud med fokus

på at fremme ligestilling og børns deltagelsesmuligheder. Forsøgene kan kvalifice-

res gennem efter- og videreuddannelse af det pædagogiske personale.



Folkeskole



Ekspertgruppen anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet igangsætter for-

søg med at styrke en reflekteret pædagogisk praksis i folkeskolen med fokus på at

fremme ligestilling og modvirke stereotype og fordomsfulde forventninger til ele-

ver på baggrund af deres køn og i stedet modsvare elevernes behov og egne for-

ventninger. Forsøgene skal udvikle og inspirere praksis i undervisningen og bi-

drage til at skabe lige muligheder for alle børn uanset køn og social baggrund.

Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne i samarbejde med folkeskolerne under-

støtter en mere varieret og praksisorienteret undervisning, der kombinerer teori

og praksis med særlig fokus på at undgå kønsstereotyper i undervisningen. Dette

skal bidrage til, at alle elever – og særligt elever, som ikke motiveres af undervis-

ningen – sikres de bedste muligheder for faglig udvikling, læring og trivsel og de

bedste deltagelsesmuligheder i folkeskolen.



Ungdomsuddannelser



Ekspertgruppen anbefaler, at erhvervsskolerne fremmer ligestilling og modvirker

uhensigtsmæssig forskelsbehandling ved at sætte øget fokus på at sikre trivsel og

BILAG 1: EKSPERTGRUPPENS SAMLEDE ANBEFALINGER

٠ 36 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn



motivation for kønsminoriteter på erhvervsuddannelserne, således at elever ople-

ver trygge og inkluderende læringsmiljøer uanset køn. Ekspertgruppen anbefaler

desuden, at Børne- og Undervisningsministeriet bidrager ved at stille læringskon-

sulenter til rådighed for dette arbejde samt udarbejder et katalog med eksempler

på arbejdet med køn. Endelig anbefales det, at ledelsen på erhvervsskolerne, her-

under bestyrelsen, sikrer, at indsatser, der er koblet til at mindske uhensigtsmæs-

sige betydninger af køn, prioriteres på et strategisk niveau.

Ekspertgruppen anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde

med gymnasierne udvikler inspirationsmateriale til, hvordan man kan fremme del-

tagelseskultur på de gymnasiale uddannelser. I forlængelse heraf opfordres gym-

nasiernes ledelse til i samarbejde med elever og lærere at italesætte ligestilling og

uhensigtsmæssige betydninger af køn i forhold til faglige normer og forventnin-

ger.

Ekspertgruppen anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriets fag- og læ-

ringskonsulenter, der bidrager til gymnasiernes kvalitetsudvikling ved at tilbyde

rådgivning og faglig sparring, kompetenceudvikles til at kunne understøtte gym-

nasierne med pædagogiske og didaktiske problemstillinger, som kan bidrage til at

fremme ligestilling og reducere uhensigtsmæssige betydninger af køn og kønsste-

reotype forestillinger for faglig udvikling og læring og trivsel.

2. Behov for styrket faglighed om køn

Det er ekspertgruppens anden hovedanbefaling at styrke

opkvalificeringen af fagprofessionelle og lederes faglighed om

kønsperspektivet på tværs af dagtilbud, folkeskole og

ungdomsuddannelse i grunduddannelse og efter- og

videreuddannelse. Det kan bidrage til at understøtte

fagprofessionelle i arbejdet med at fremme ligestilling og

nedbringe uhensigtsmæssige forventninger til køn i relation til

børn og unges faglige udvikling, læring og trivsel.

Opkvalificeringens gennemslagskraft i praksis forudsætter, at

der er tilstrækkeligt med kvalificerede fagprofessionelle på tværs

af områderne. Heri ligger dels, at der bør rekrutteres

tilstrækkeligt med uddannet personale, ligesom der dels bør

arbejdes for at skabe en mere heterogen personalegruppe, som i

højere grad afspejler det omkringliggende samfund, så alle børn

og unge bliver mødt af voksne, som de kan identificere sig med.

Dagtilbud



Ekspertgruppen anbefaler, at stat og kommuner har fokus på at opnå en mere

mangfoldig personalegruppe i dagtilbud – også i indsatsen for rekruttering af

mere uddannet personale.

BILAG 1: EKSPERTGRUPPENS SAMLEDE ANBEFALINGER

٠ 37 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Folkeskole



Ekspertgruppen anbefaler, at køns- og ligestillingsperspektiver i undervisningen

indarbejdes yderligere i læreruddannelsen og i efter/videreuddannelsen samt i re-

levante lederuddannelser, så samfundsperspektiver og refleksioner om betydnin-

gen af køn for elevernes faglige udvikling, læring og trivsel bliver en del af lærer-

nes grundfaglighed og løbende efteruddannelse. Ligeledes bør studie- og uddan-

nelsesvejledere i højere grad uddannes i vejledningspraksis, der kan bidrage til at

modvirke kønsstereotype uddannelsesvalg.

Ungdomsuddannelser



Ekspertgruppen anbefaler, at den obligatoriske diplomuddannelse af lærere og

vejledere på erhvervsuddannelserne skal indeholde viden om ligestilling og om,

hvordan uhensigtsmæssige betydninger af køn i forhold til faglige resultater og

frafald kan reduceres, og minoritetskøn kan fastholdes, så køn ikke er en barriere

for faglige resultater.



Ekspertgruppen anbefaler, at gymnasielærere som en del af pædagogikum under-

vises i, hvordan man fremmer ligestilling og mindsker uhensigtsmæssige betyd-

ninger af køn for elevers faglige udvikling, læring og trivsel, og hvordan forskellige

arbejds- og undervisningsformer og klasserumsledelse kan bryde med det.

3. Styrket fokus på køn i forbindelse med overgange og ud-

dannelsesvejledning

Det er ekspertgruppens tredje hovedanbefaling, at dagtilbud,

folkeskoler og ungdomsuddannelser skal arbejde med ligestilling

og styrke fokus på køn i forbindelse med overgange mellem

dagtilbud og folkeskole og mellem folkeskole og

ungdomsuddannelser. Det kan fx ske ved at opnå større viden om

årsager til udsat skolestart, dårlige faglige resultater og ved at

styrke forberedelsen til introduktionskurser og

brobygningsforløb i folkeskolen og øge fokus på køns betydning i

uddannelsesvejledningen i folkeskolen.

Folkeskole



Ekspertgruppen anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører en

undersøgelse, der kan belyse forskelle i og konsekvenser af skoleudsættelser på

kommune- og skoleniveau. Skoleudsættelser bliver særligt brugt til drenge. Un-

dersøgelsen skal afdække årsager og skabe et handlingsanvisende grundlag for

kommunernes praksis, så de kan arbejde mere informeret med skoleudsættelser i

fremtiden.

Ekspertgruppen anbefaler, at elever i folkeskolen får en bredere uddannelsesvej-

ledning i forhold til ungdomsuddannelserne, herunder om indhold og krav på de

forskellige uddannelser. Dette bør bl.a. ske ved mere systematisk forberedelse og

efterbehandling af introduktionskurser og brobygningsaktiviteter og ved at opda-

tere UddannelsesGuiden, så kønsstereotype fremstillinger af uddannelserne und-

gås.



BILAG 1: EKSPERTGRUPPENS SAMLEDE ANBEFALINGER

٠ 38 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

Ungdomsuddannelser



Ekspertgruppen anbefaler, at de faglige udvalg, erhvervsskolernes bestyrelser og

digitale vejledningsplatforme, som fx UddannelsesGuiden, afdækker, om der er

behov for at revidere deres kommunikationsindsatser om erhvervsuddannelserne

med fokus på at undgå kønsstereotyper og sætter fokus på diversitet i forhold til

køn, etnicitet, seksualitet, religion m.v. i fremtidige rekrutteringskampagner. Samti-

dig bør der udarbejdes et katalog over kommunikative indsatser, der tidligere har

været virkningsfulde i forhold til at tiltrække minoritetskøn til erhvervsuddannel-

serne.

4. Forsknings- og vidensindsats omkring ligestilling og køn

skal samles og systematiseres

Det er ekspertgruppens fjerde hovedanbefaling, at der

organiseres en national og systematisk forsknings- og

vidensindsats med henblik på at styrke en professionel

pædagogisk praksis for at fremme ligestilling og bidrage til at

mindske uhensigtsmæssige betydninger af køn i forhold til børn

og unges faglige udvikling, læring og trivsel på tværs af

dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse.

Dagtilbud



Ekspertgruppen anbefaler, at regeringen prioriterer midler til forsøgs- og udvik-

lingsaktiviteter med fokus på køn i pædagogisk praksis, så kommuner og uddan-

nelsesinstitutioner i samarbejde kan udvikle indsatser, som kan understøtte faglig-

heden inden for kønsreflekteret pædagogik på pædagoguddannelsen, den pæda-

gogiske assistentuddannelse, pædagogiske videre- og efteruddannelser og i den

pædagogiske praksis.

Folkeskole



Ekspertgruppen anbefaler, at kommunerne understøtter en databaseret ledelses-

praksis på folkeskolerne, der kan være med til at sikre refleksion over, hvilke for-

ståelser af køn der er på spil i den pædagogiske praksis. Det skal føre til en under-

visning, som fremmer ligestilling og nedbringer uhensigtsmæssige betydninger af

køn for faglig udvikling, læring og trivsel.

Ungdomsuddannelser



Ekspertgruppen anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet iværksætter et

analysearbejde med henblik på at afdække omfanget af de pædagogiske og di-

daktiske udfordringer knyttet til køn på erhvervsuddannelserne, herunder spørgs-

målet om frafald af minoritetskøn og forekomsten af kønsrelaterede og andre ste-

reotyper i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler.

Ekspertgruppen anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet igangsætter en

analyse af årsager til forskelle mellem standpunkts- og prøvekarakterer for drenge

og piger inden for alle fagområder, herunder forskellige både mundtlige og skrift-

lige prøveformers betydning, med henblik på at nedbringe disse forskelle.



BILAG 1: EKSPERTGRUPPENS SAMLEDE ANBEFALINGER

٠ 39 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

5. Opdatering af lovgivning for at understøtte en kønsreflek-

teret praksis

Det er ekspertgruppens femte hovedanbefaling, at ved en

opdatering af lovgivningens formålsparagraffer skal

overvejelser om at fremme ligestilling og understøtte udviklingen

af kønsreflekteret praksis inden for dagtilbud, folkeskole og

ungdomsuddannelser indgå. Det skal i givet fald bidrage til, at

man politisk, ledelsesmæssigt og pædagogisk forpligtes til en

sammenhængende og systematisk indsats for at nedbringe

betydningen af køn for børn og unges faglige udvikling, læring

og trivsel, så alle – uanset køn – får samme muligheder for at

udleve deres fulde potentiale.

Dagtilbud



Ekspertgruppen anbefaler, at ved en revision af dagtilbudslovens formålsparagraf

eller reglerne om den pædagogiske læreplan skal det overvejes at fastsætte regler,

som indebærer, at det pædagogiske personale skal arbejde for at fremme ligestil-

ling og modvirke kønsstereotyp praksis, så alle børn får mulighed for at udleve de-

res fulde potentiale.

Folkeskole



Ekspertgruppen anbefaler, at ved en revision af folkeskolens formålsparagraf eller

læreplaner skal overvejelser om at tilføje en formulering om at fremme ligestilling

og modvirke kønsstereotyp praksis indgå. Det skal i givet fald bidrage til, at alle

elever uanset køn udfordres optimalt fagligt og med afsæt i deres forudsætninger

og potentiale.

Ungdomsuddannelser



Ekspertgruppen anbefaler, at ved en revision af erhvervsskolelovens formålspara-

graf skal overvejelser om at tilføje en formulering om at fremme ligestilling og

modvirke kønsstereotyp praksis indgå. Det skal i givet fald bidrage til, at alle elever

uanset køn udfordres optimalt fagligt og med afsæt i deres forudsætninger og

potentiale.

BILAG 1: EKSPERTGRUPPENS SAMLEDE ANBEFALINGER

٠ 40 ٠

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 155: BUU - Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppen om køn

BILAG 1: EKSPERTGRUPPENS SAMLEDE ANBEFALINGER

٠ 41 ٠