Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 148
Offentligt
2846238_0001.png
Rejserapport for Børne- og Undervisningsudvalgets
udvalgsrejse til Schweiz, den 4-6. marts 2024
Deltagere
Astrid Krag (S), delegationsleder
Anni Matthiesen (V)
Helena Artmann Andresen (LA)
Astrid Carøe (SF)
Mads Olsen (SF)
Anne Hegelund (EL)
Lars Arne Christensen (M)
Nikolaj Nordby Thøgersen, udvalgssekretær
Karina Sand Thomsen, udvalgsassistent
Christina Hjort Korup, Ambassaden i Berlin
Mathias Vaa, Ambassaden i Berlin
Formål
Formålet med studieturen er at lære om og hente inspiration fra
erhvervsuddannelserne i Schweiz, hvor en langt større del af en
ungdomsårgang tager en erhvervsuddannelse. Udvalget er bl.a. interesseret i
at lære om opbygningen af erhvervsuddannelserne, at høre om de
erhvervsfaglige fag fylder mere i grundskolen, om baggrunden for
erhvervsuddannelsernes status og om erhvervsuddannelsernes samarbejde
med virksomhederne.
Program
Programmet er omdelt på BUU alm. del
–
bilag 120 (folketingsåret 2023-24).
Baggrund og generelle læringspunkter
I Schweiz tager 2/3 af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse efter
grundskolen. Nogle af årsagerne hertil tilskrives det duale system, hvor eleven
veksler mellem virksomhedspraktik og skoleforløb og en høj kvalitet af
uddannelse, som er praksisnær og tidssvarende med gode muligheder for at
videreuddanne eller specialisere sig. Et snævert optag i gymnasieskolen
spiller også en afgørende rolle.
19. marts 2024
J.nr.: 24-000372-1
Nikolaj Nordby
Thøgersen
Udvalgssekretær
nikolaj.thoegersen@ft.
dk
Kopi: Skriv
kopimodtager og tryk
F11
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Side 1 | 5
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Udvalgsrejse til Schweiz i uge 10 - afrapportering og evaluering af rejsen
Inkludering af erhvervslivet i tilrettelæggelsen og udførelsen af undervisningen
er afgørende for at systemet uddanner det nødvendige antal studerende og
med de kompetencer, der skal til, for både at skaffe kvalificeret arbejdskraft og
sikre uddannelserne i fremtiden. Den Schweiziske Føderation, kantonerne og
erhvervslivet arbejder sammen for at imødekomme udbud og efterspørgsel af
lærepladser og studerende. Parallelt institutionaliseres videreformidling af
relevant og aktuel teori, der supplerer den tilegnede viden på arbejdspladsen.
Det nuværende erhvervsuddannelsessystem i Schweiz går tilbage til 1800-
tallet. Uddannelse skulle standardiseres, og håndværkere skulle give deres
viden videre, mens de arbejdede, en slags mesterlære. Dette skabte et
samspil mellem teori og praksis. Hvad der således startede som et initiativ i
de traditionelle schweiziske håndværksfag som urmageri, tekstilproduktion,
snedkeri og metalforarbejdning blev videreført til eksempelvis merkantile
uddannelser. Samtidig grundlagde man skoler til videreuddannelse, og de
mulighederne for videreuddannelse blev styrket gennem reformer i 1990’erne.
Organisering og opbygning
Uddannelsesområdet ligger først og fremmest hos kantonerne, de 26
schweiziske delstater. Erhvervsuddannelserne bliver betragtet som en
statsopgave, som kantoner, føderalstat og erhvervslivet varetager i
fællesskab. Kantonerne står selv for tre fjerdedele af finansieringen af
erhvervsuddannelserne. Den sidste fjerdedel kommer fra staten.
Staten sørger for certificering og kvalitetssikring af systemet og de tilbudte
uddannelser, ligesom den står for at innovere strukturen omkring
uddannelserne. Kantonerne eksekverer strategien, rådgiver, sikrer driften og
kommunikerer om lærepladser. Selve indholdet formidling af specifikt relateret
fagligt indhold kommer fra erhvervslivet, i praksis brancheforeninger. Fordi
erhvervslivet udformer indholdet, holder uddannelserne sig tidssvarende, og
nyuddannet arbejdskraft bidrager hurtigt til værdiskabelse i virksomhederne.
Erfaringer på tværs af besøgene
•
Der er i tilrettelæggelsen af det schweiziske uddannelsessystem
fokus på have et transparent, simpelt og almen kendt
uddannelsessystem. Der er heller ikke nogen blindgyder (”high
permeability”,
kan oversættes til høj gennemtrængelighed).
For
erhvervsuddannelserne er der mulighed for at læse videre på
”Universities
of applied sciences” og tilegne sig en bachelorgrad eller
en kandidatgrad, se evt. figur 1.
•
Landets decentrale struktur med 26 autonome kantoner er både er en
svaghed og en styrke, blandt andet er uddannelsessystemet mellem
de 26 kantoner forskellig og ikke fuldt ud kompatibelt eller
Side 2 | 5
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Udvalgsrejse til Schweiz i uge 10 - afrapportering og evaluering af rejsen
sammenlignelig. Løsninger og implementering tager lang tid, men det
er erfaringen, at de omvendt er mere stabile, når de er implementeret.
•
I Schweiz er der også gode erfaringer med tidligere forløb i
grundskolen, såkaldt ”schnupperlehre” (snuselære), hvor unge
allerede i 7.-9. klasse kommer ud i praktik hos virksomheder.
Virksomhederne ser det også som mulighed for screening af de unge
med henblik på fastansættelse/samarbejde om videre uddannelse af
eleven. Forud for snuselæren skriver eleven typisk en ansøgning til
virksomheden, der herefter tager stilling til, om eleven skal indgå i et
forløb.
Virksomheder og branche er i høj grad inde over tilrettelæggelsen af
uddannelserne, mens staten akkrediterer uddannelsen. Generelt er
uddannelserne udviklet og løbende ajourfør i et samarbejde mellem
kantoner, stat og virksomheder/brancheorganisationer. Uddannelser
ajourføres cyklisk og udbuddet af uddannelser ændrer sig løbende.
Efterspørgsel hos erhvervslivet er afgørende for tilvejebringelsen af
en uddannelse.
Det duale uddannelsessystem er i Schweiz tilrettelagt sådan, at
elever går 1-2 dage om ugen i skole og tilbringer de resterende 2-3
dage i virksomheden. Det skaber en kontinuitet, så der ikke går uger
mellem hhv. skoleophold og virksomhedsophold. Derudover består
uddannelsen af såkaldte intercompanycourses, typisk 30-40 dage i
løbet af en treårig uddannelse. På intercompanycourses er der fokus
på den praktiske udførelse og det er erhvervslivet, der står bag
indholdet.
•
•
Side 3 | 5
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Udvalgsrejse til Schweiz i uge 10 - afrapportering og evaluering af rejsen
2846238_0004.png
Figur 1: Det schweiziske uddannelsessystem (se evt. bilag for detaljer)
Side 4 | 5
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Udvalgsrejse til Schweiz i uge 10 - afrapportering og evaluering af rejsen
Opfølgning
Studieturen indbragte en række generelle og konkrete erfaringer fra det
schweiziske uddannelsessystem, der kan bruges i det videre politiske arbejde,
ikke mindst i arbejdet med at implementere forliget om rammerne for en
reform af universitetsuddannelserne mellem regeringen og SF,
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, hvor
der er afsat 300 mio. kr. årligt fra 2025 og stigende til 400 mio. kr. årligt i 2030
og frem til investeringer i erhvervsuddannelserne.
Bilag
Præsentationer fra:
•
•
•
•
•
•
Oplæg ved besøget på OdASanté
Oplæg ved besøget på Insel Gruppe (Inselspital)
Oplæg ved besøget på Od Gesundheit Bern
To oplæg ved besøg hos SERI (State Secretariat for Education,
Research and Innovation)
Oplæg ved besøget på GIBB, Beruffachschule Bern
Slides fra Kanton Bern (studievejledning af de unge):
o
Lehrplan 21
o
Seven steps for VET entry
o
Berufs- studien. Laufbahnberatung
Rapporten
Swiss Education Report 2023,
udgivet af State Secretariat
for Education, Research and Innovation (SERI). Se særligt kapitel om
Vocational eduation and training,
side 125 og frem.
•
Side 5 | 5