BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Opsamling med status på sager med udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd på skoler.

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 147
Offentligt

NOTAT

Notat med svar på ministerens fire spørgsmål afledt af

sag om Borup Skole

Indledning

KL har på børne- og undervisningsministerens initiativ sagt ja til at kontakte

en række repræsentative kommuner for at afdække fire forhold vedrørende

overgreb, vold og krænkelser mv. i folkeskolen.

KL har i den forbindelse også indhentet eksempler på tilgange og greb, som

skoler og kommuner anvender, når en elev udfordrer eller ikke følger en sko-

les ordens- og værdiregelsæt.

Notatet omfatter desuden et afsnit med overvejelser om skolernes mulighed

for at iværksætte sanktioner.

Forløbet omkring Borup Skole og de efterfølgende sager, som har været i

medierne, og den respons, der har været på sagerne fra forskellig hold, har i

kommunerne skabt en forstærket opmærksomhed på håndteringen af så-

danne sager og på bestemmelser og anvendelsen heraf, herunder i forhold

til ordensbekendtgørelsen, underretningspligt og tavshedspligt og kommuni-

kation.

Det er KL’s indtryk, at forløbet har skabt en bekymring og usikkerhed hos

den enkelte medarbejder i forhold til anvendelse af den gode pædagogik i

svære situationer. Der opleves en ekstra opmærksomhed på ikke at komme

i søgelyset og man har derfor et ekstra fokus på underretninger frem for an-

vendelse af pædagogiske redskaber. I lyset af den aktuelle situation er det

en meget naturligt reaktion, men også problematisk i forhold til dagligdagen

på skolerne.

Kommunerne betoner også, at øget anvendelse af sanktioner avler modtryk,

og at mange skoleledere dermed også vil have et øget behov for en hånd i

ryggen fra forvaltningen, skolebestyrelse og det politiske lag i tilspidsede si-

tuationer, som stiller krav til en balanceret håndtering, og hvor mange hen-

syn skal medtænkes.

Der er således i arbejdet med fremme af god orden i folkeskolen, skolernes

værdiregelsæt, elevers undervisningsmiljø og medarbejderes arbejdsmiljø

tale om en stor kompleksitet med mange hensyn, konkrete afvejninger og

forskellige parallelt løbende dagsordener, fx om stærke fællesskaber, højt

fagligt niveau i elevernes læring, prioritering af ressourcer mv.

Nedenfor anføres de centrale pointer, som er fremkommet i dialoger mel-

lem KL’s Kontor for Børn, Unge og Folkeskole og kommunale fora. Der er

tale om en første sondering, men det er vurderingen, at beskrivelserne er

Dato: 29. februar 2024

Sags ID: SAG-2024-00963

Dok. ID: 3429823

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3151

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 6

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Opsamling med status på sager med udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd på skoler.

dækkende for den aktuelle generelle opfattelse blandt skoler og forvalt-

ninger.

Svar på de fire spørgsmål

Børne- og Undervisningsministeriets fokus er på følgende fire forhold:

1. Er der en udvikling i antallet af overskridelser af skolernes ordensreg-

lement?

De adspurgte kommuner melder, at de ikke oplever en generel stig-

ning i overskridelse af ordensbekendtgørelsen, for så vidt angår de

meget grove tilfælde, herunder grove tilfælde hvor der er tale om

seksuelle krænkelser. Det er deres udgangspunkt, at der altid har

været få, men alvorlige sager, som kalder på omfattende indsatser,

men at omfanget ikke er stigende.

Kommunerne oplever til gengæld, at flere børn i dag oftere har en ud-

adreagerende adfærd, og at sprogbrugen kan være hårdere og med

seksuelle referencer.

Kommunerne oplever også, at der er en tendens til, at forældrenes

reaktioner og tone er hårdere end tidligere. Og at dialogen om tiltag

og løsninger kan blive mere kompleks og til tider konfliktfyldt.

Det fremgår af folkeskolelovens §44, stk. 4, at en skolebestyrelse

skal fastsætte ordensregler og et værdiregelsæt for skolen. Skoler-

nes ordensregler og værdiregelsæt giver retning for, hvordan man er

sammen på skolen og på de værdier, man mener, giver gode rammer

for fællesskaberne på skolen. Værdiregelsættet vil langt oftere være i

spil på skolen end ordensbekendtgørelsen, som sætter rammen for

de foransataltninger, en skoleleder kan anvende. Værdiregelsættet

omfatter en bredere kreds, idet det omfatter samtlige personer, som

er tilknyttet skolen, herunder forældrene. Ordensbekendtgørelsen

omfatter alene skolens elever. Det ligger heri, at værdiregelsættet of-

tere tages i anvendelse, herunder m.h.p. vejledning og irettesættelse

og også anvendes af og over for forældre.

2. Er der en udvikling i karakteren af overtrædelser – altså er der tegn

på en forråelse? Er der flere seksuelle krænkelser?

Se svar under spørgsmål 1.

3. Mangler skolerne vejledning i, hvordan de skal agere i sådanne sa-

ger?

Det er relevant at styrke vejledningen i, hvornår de enkelte bestem-

melser kan anvendes samt vejledning i, hvad og hvordan man som

skole og forvaltning kan kommunikere i sager med personfølsomme

oplysninger.

Kommunerne nævner også, at det er et fremtrædende træk, at sa-

gerne fylder mere og trækker flere ressourcer, og at der sker en for-

skydning med øgede forventninger til skolen som en myndighed set i

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Opsamling med status på sager med udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd på skoler.

forhold til skolen som en pædagogisk institution. Hertil har flere foræl-

dre en øget forventning om, at skolen håndterer udfordrede elever

gennem brug af sanktioner, og at forældre anvender en hårdere tone,

herunder på digitale platforme og medier. Også i det lys er det på

baggrund af kommunernes tilbagemeldinger hensigtsmæssigt med

styrket vejledning til kommunerne, og at man i kommunerne har blik

for styrket forældrekontakt og for behovet for stærke kommunikative

kompetencer.

Det er således vurderingen, at der er et stigende behov for, at man

som skole og forvaltning har stærke kompetencer i styrket forældre-

kontakt, og er forberedt på og har en effektiv og sikker håndtering af

sager, herunder inden for jura og kommunikation.

4. Er der de sanktionsmuligheder, skolerne har brug for?

Det er vurderingen, at der som udgangspunkt er de nødvendige be-

stemmelser på området, og at hovedvægten fortsat skal ligge på det

pædagogiske arbejde, herunder særligt det forebyggende. I det fore-

byggende arbejde ligger også en forståelse af betydningen af at ar-

bejde med stærke fællesskaber og det samlede undervisningsmiljø.

Det er udgangspunktet, at de fleste alvorlige sager er knyttet til familier i

udsatte positioner med børn, som er i socioemotionelle vanskeligheder.

En væsentlig del af de pædagogiske indsatser omfatter derfor også fore-

gribende forløb for udsatte elever – eksempler herpå omtales i afsnittet

”Overordnede beskrivelser af greb, forløb mv.” - samt at man lokalt, når

det er relevant, arbejder tværfagligt med fx inddragelse af SSP (Organi-

seret samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi), PPR mv.,

herunder via familierettede indsatser. Særligt betones det blandt kom-

munerne, at der er stigende behov for styrket samarbejde med socialfor-

valtningen.

Det kan dog være hensigtsmæssigt at styrke enkelte elementer i or-

densbekendtgørelsen. Her peger kommunerne på, at man kan øge

skolernes mulighed for at iværksætte foranstaltninger, herunder

m.h.t. hjemsendelse, midlertidig nedsættelse af timetal, skærpet til-

syn med enkeltelever i pauser, overflytning og i situationer, hvor det

ikke er muligt at opnå de berørte forældres accept.

Ligeledes er det hensigtsmæssigt at arbejde videre med, hvordan

man kan styrke mægler- og konflikthåndteringsmulighederne, fx lo-

kalt, herunder med inddragelse af erfaringer fra DCUM’s med kon-

flikthåndtering i mobbesager. Ligeledes gælder, at man kan finde in-

spiration i procedurer og retningslinjer, som anvendes inden for anti-

mobbeindsatserne.

Eksempler på tilgange og greb, som skoler anvender til imødegåelse

ved bekymringer relateret til brud på eller udfordringer af deres ordens-

og værdiregelsæt

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Opsamling med status på sager med udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd på skoler.

KL har bedt kommuner give bidrag til eksempler, som illustrerer, hvordan

man som skole, herunder når det er relevant i samarbejde med forvaltninger,

arbejder med at imødegå og håndtere sager, hvor elever udfordrer eller bry-

der med skolens værdiregelsæt og regler for god orden mv. Nedenstående

er udarbejdet med afsæt heri.

To eksempler udarbejdet på baggrund af dialoger med kommuner

Eksempel et

En elev på en skole er kommet i ulovlig besiddelse af en hobbykniv. Eleven

har i den forbindelse udvist en truende adfærd overfor enkelte af skolens øv-

rige elever.

Skolens leder informerer kommunens skolechef kort efter, at man har fået

kendskab til hændelserne. Der etableres hurtigt en kontakt mellem skolen og

en medarbejder i forvaltningen. Forvaltningens rolle er herefter dels at kvali-

ficere skolelederens påtænkte afgørelse om at overflytte eleven til en anden

skole i kommunen, dels at finde den skole som er en mest oplagt at over-

flytte eleven til.

Forvaltningen er mellemled i forhold til at inddrage den skole, som skal mod-

tage eleven. Da alt det forberedende arbejde er foretaget, afholder den afgi-

vende skole et møde med forældrene og eleven, og der bliver opnået sam-

tykke til overflytningen. Som afslutning på forløbet gennemføres et overleve-

ringsmøde mellem afgivende skole, modtagende skole, samt forældre og

elev.

Eksempel to

En elev på en skole har været udsat for digitale krænkelser. Skolens leder

håndterer situationen med udgangspunkt i skolens værdiregelsæt, skolens

strategi mod mobning, skolens ordensregler etc.

Skolens leder er under sagsbehandlingen i kontakt med kommunens SSP

for at blive vejledt i forhold til digitale krænkelser. Alle forældre (forældre til

de elever som har udført de digitale krænkelser samt forældre til den elev,

som blev udsat for krænkelserne), orienteres/inddrages. De elever, som op-

trådte krænkende, udelukkes med henvisning til bekendtgørelse om fremme

af god orden i folkeskolen fra undervisningen i tre dage, og de pågældende

elever og deres forældre indkaldes hver især til en samtale. Skolens leder

orienterer som afslutning kommunens skolechef.

Overordnede beskrivelser af greb, forløb mv.

Udelukkelse af eleven fra undervisningen i hele skoledage

Brug af udelukkelse i hele skoledage anvendes dels til at sende en signal til

elever, forældre og personale, dels for at skærme i et midlertidigt utrygt un-

dervisning- og arbejdsmiljø. Udelukkelse – typisk i form af aftalt hjemsen-

delse - følges også af overvejelser om, hvorvidt situationen eller forløbet

kunne være undgået, fx gennem en anden eller tidlige indsats, den konkrete

håndtering eller lign.

Inddragelse af PPR, SSP, Familieafdelingen mv.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Opsamling med status på sager med udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd på skoler.

Det fremhæves som vigtigt, at skolelederne er gode til at efterlyse bredere

hjælp. Det drejer sig bl.a. om inddragelse af relevante samarbejdspartnere,

fx SSP og PPR, hvor det gensidige kendskab, fælles børnesyn mv. er afgø-

rende for det effektive indsats.

SSP benyttes ofte i mægling, men skolerne har også deres egne mæglere. I

nogle tilfælde, typisk i meget komplicerede forløb, kan det være en løsning

at anvende eksterne mæglere.

Det er et greb – især som forebyggende indsats - at inddrage uddannelses-

vejlederne til at skabe praktikforløb for udfordrede elever hos et erhverv eller

en FGU. De ændrede rammer kan for disse børn være et relevant pædago-

gisk miljø. En særlig udfordring er ofte at sikre elevernes tilbagekomst til al-

menmiljøet og klassen, herunder også at understøtte denne via en ændret

pædagogisk ramme på skolen.

Et eksempel på en foregribende indsats er forløb for drengegrupper. I disse

forløb arbejdes med, hvordan man kan mærke sig selv, hvad ens reaktions-

mønstre er og nye veje til, hvordan man kan reagere og respondere i for-

skellige situationer. Det er særligt tilrettelagte forløb uden for almenklassen

og omfatter typisk bl.a. ture i og brug af naturen, og hvor brug af kroppen er i

fokus.

Ved overflytning af elever

I tilfælde, hvor kommunen flytter elever, iværksættes samarbejder med SSP,

som involveres i forhold til familien. Kommunen benytter mægling til famili-

erne og gennem forløb for elevgruppen, som er involveret. Mæglingen har

bl.a. til hensigt at understøtte, at eleverne kan være sammen og komme vi-

dere – dette kombineres nogle gange med en overflytning af de elever, som

har overskredet værdigregelsættet. De pågældende elever knyttes til et nyt

fællesskab på en ny skole.

Fælles kommunal retningslinje til forebyggelse og håndtering af sager om

psykisk eller fysisk vold og trusler på børne- og ungeområdet

Et eksempel på en del af en kommunes tilgang er en nedskrevet og fælles

retningslinje, som kommunens skoler skal følge m.h.p. identificering, fore-

byggelse, håndtering og opfølgning på vold og trusler mod ansatte og som

danner udgangspunkt for arbejdet hermed på den enkelte skole.

Med retningslinjen er det intentionen at give en overordnet ramme og skabe

synlighed, åbenhed og sammenhæng omkring arbejdet med vold og trusler

og samtidig bidrage til at øge bevidstheden om vold og trusler og om imøde-

gåelse og forebyggelse heraf.

Retningslinjen retter sig mod medarbejdere i kommunen inden for børn og

unge området, hvorfor den også har fokus på arbejdsmiljøet og på, hvordan

der løbende skal arbejdes med sikring heraf – bl.a. gennem oplæring og in-

struktion af medarbejderne i, hvordan de forebygger og håndterer episoder

og ved at arbejde med klarhed over, hvem der har ansvar for hvad. De an-

satte skal i det daglige bl.a. sikre, at der øjeblikkeligt tages hånd om en

eventuel konflikt, før den optrappes til vold eller trusler og derved sikre en or-

dentlig omgangstone og en tryg hverdag. Det skal de ved at følge kommu-

nens retningslinje.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 147: Opsamling med status på sager med udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd på skoler.

Retningslinjen omfatter bl.a. definitioner og forståelser, rolle- og ansvarsfor-

deling, kommunikation, hvor man kan hente hjælp, procedurer og handlemu-

ligheder og andre vigtige forhold og opmærksomhedspunkter.