Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 147
Offentligt
2845670_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Kære Børne- og Undervisningsudvalg
Som lovet på møde i Børne- og Undervisningsudvalget d. 22. februar
2024 modtager I hermed mit ministeriums opsamling med status på sa-
ger med udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd på sko-
ler. Opsamlingen er udarbejdet på baggrund af input fra bl.a. KL, Dan-
marks Lærerforening samt Skole og Forældre.
Opsamlingen indeholder en vurdering af omfanget af sager med udadre-
agerende og/eller grænseoverskridende adfærd på skoler, hvordan elever
med udadreagerende og/eller grænseoverskridende adfærd håndteres i
dag, kendskabet til eksisterende ordensregler og sanktionsmuligheder,
samt hvorvidt der mangler redskaber til at håndtere sager med udadrea-
gerende og/eller grænseoverskridende adfærd.
På baggrund af opsamlingen har jeg besluttet, at jeg vil påbegynde en
modernisering af ordensbekendtgørelsen og en styrkelse af vejlednings-
indsatsen. Jeg har derfor bestilt et oplæg om en sådan modernisering hos
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Jeg forventer, at oplægget vil
lægge op til en modernisering af ordensbekendtgørelsen, hvor der bl.a.
tages højde for hensynet til alle involverende parters perspektiv, om ele-
vernes brug af digitale medier giver anledning til justeringer samt om
muligheden for hjemsendelse er for begrænset.
3. april 2024
Sagsnr.: 24/09214
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye