BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 139
Offentligt

Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet,

Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance,

Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre

og Dansk Folkeparti om folkeskolens

kvalitetsprogram – frihed og fordybelse

Folkeskolen skal sættes fri, så det åbenlyst vigtigste kommer i fokus -

nemlig elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel.

Med denne aftale får de ældste elever mere valgfrihed til at påvirke eget

skema, og forældrene får via skolebestyrelsen mere indflydelse på deres

børns skolegang.

Den understøttende undervisning afskaffes, og der skrues ned for den

centrale styring af folkeskolen. I stedet kommer der lokal frihed til kortere

skoledage og nye læreplaner for skolens fag. Folkeskoleforligskredsen (S,

V, M, LA, KF, RV og DF) ønsker bedre sammenhæng mellem teori og

praksis i undervisningen, og at eleverne får bedre mulighed for at fordybe

sig.

Det kræver mere ro i klassen. Respekt om lærerne. Og trygge, stabile

rammer om skolens hverdag.

Forligskredsen vil derfor fortsætte det tætte samarbejde med skolens

parter om skolens udvikling og sikre, at elevernes hverdag præges af

stabilitet og gennemtænkte beslutninger.

Børne- og Undervisningsministeriet

19. marts 2024

Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til

skolebestyrelserne

Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner

Forligskredsen er enig om, at folkeskolens nuværende Fælles Mål skal

erstattes af slankere og mere enkle læreplaner for folkeskolens fag. De

nye læreplaner (Folkeskolens Fagplaner) skal understøtte, at folkeskolens

formål og fagenes indhold er omdrejningspunktet for skolens

undervisning.

Forligskredsen noterer sig, at der i januar 2024 er nedsat en

ekspertgruppe for Fagfornyelsen (arbejdet med udvikling af de nye

læreplaner). Ekspertgruppen skal med afsæt i politiske pejlemærker

besluttet af forligskredsen udarbejde et beslutningsgrundlag til

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

ministeren og forligskredsen med anbefalinger til den konkrete

tilrettelæggelse af Fagfornyelsen og et enkelt format for Folkeskolens

Fagplaner. De politiske pejlemærker for Fagfornyelsen er:

1. Folkeskolens Fagplaner formuleres ud fra folkeskolens formål og

understøttes af få, præcise mål, som skal sikre progression. Det

samlede antal af mål må ikke overstige 10 pct. af de nuværende mål.

2. Folkeskolens Fagplaner skal beskrive fagets kernestof og understøtte,

at eleverne stilles lige ved skoleskift og ved overgang til videre

uddannelse og arbejde.

3. Folkeskolens Fagplaner skal være skrevet i et letforståeligt,

pædagogisk sprog, som understøtter plads til både at fordybe sig i

fagenes teoretiske grundlag og deres praktiske anvendelse, jf.

folkeskolelovens § 5, stk. 1.

4. Folkeskolens Fagplaner skal understøtte den løbende evaluering af

elevernes viden og færdigheder samt den endelige afslutning af

faget.

5. Folkeskolens Fagplaner skal udvikles med omfattende inddragelse af

folkeskolens parter, eksperter og praktikere.

6. Folkeskolens Fagplaner skal udarbejdes og implementeres i

sammenhæng med et udviklingsprogram.

Forligskredsen noterer sig, at ekspertgruppen for Fagfornyelsen bl.a. skal

vurdere, om de nuværende obligatoriske emner og tværgående temaer,

herunder færdselslære, fortsat skal indgå i Fagplanerne og i givet fald

hvordan, jf. kommissoriet for ekspertgruppen.

Lempede bindinger i Fælles Mål

Forligskredsen er enig om, at der frem mod ikrafttrædelsen af

Folkeskolens Fagplaner gives øget frihed i forhold til de gældende

læreplaner (Fælles Mål). Forligskredsen er derfor enig om, at fagenes 866

bindende færdigheds- og vidensområder gøres vejledende, så det

fremover alene vil være fagenes formål og kompetencemål, der er

bindende.

Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende

undervisning

Forligskredsen er enig om at afskaffe den understøttende undervisning,

men på en måde, hvor ressourcerne herfra fastholdes i folkeskolen med

mulighed for lokale prioriteringer, jf. også nedenstående.

Ændringen betyder, at der vil være udstrakt frihed til kommuner og skoler

til at tilrettelægge skoledagen ud fra lokale forhold og hensyn. Det vil

stadig være kommunalbestyrelsen, der tager stilling til skoledagens

længde, så der sikres politisk stillingtagen til bevillinger til skolen og de

fritidstilbud, eleverne bruger efter skoletid. Inden for denne ramme vil det

være op til skolens leder at beslutte, hvordan ressourcerne anvendes.

Beslutningen om at afkorte den samlede undervisningstid skal fremover

kunne tages for en hel skole ad gangen, og der vil ikke være krav om

omfangsrige pædagogiske begrundelser.

Side 2/17

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

I stedet for understøttende undervisning skal ressourcerne fremover

bindes til skolens timebank, som både kan anvendes til indsatser, der

styrker kvaliteten i undervisningen i fagene, herunder to-

voksenordninger, holddannelse, co-teaching mv., og til indsatser, der

styrker kvaliteten i fritidstilbud.

Det vil også være muligt at bruge ressourcerne på indsatser og aktiviteter

i skolen, som ligger ud over undervisningen i fagene, fx klassens tid og

andre trivselsrettede eller pædagogiske aktiviteter.

Det skal samtidig være muligt lokalt at anvende en del af ressourcerne til

kompetenceudvikling eller indkøb af materialer mv.

I skolens timebank indgår også midlerne til en styrket indsats for de mest

udfordrede elever i dansk og matematik, som skolerne skal anvende til

indsatser målrettet de 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i

folkeskolernes almenklasser, jf. særskilt initiativ herom.

I forbindelse med afskaffelsen af understøttende undervisning er

forligskredsen enig om at afkorte tiden til understøttende undervisning

med i alt 200 timer. I kombination med den nye timetalsmodel indebærer

det, at den samlede undervisningstid fra børnehaveklassen til 9. klasse

inkl. fagtimer og pauser afkortes med 320 timer, jf. nedenfor om ny

timetalsfordeling og bilag 1. De frigjorte ressourcer fra afkortningen

omprioriteres til andre initiativer i aftalen.

Frihed til lokale beslutninger om bevægelse i skolen

Omfanget og tilrettelæggelsen af motion og bevægelse i undervisningen

skal ikke reguleres på minuttet fra centralt hold. Det skal i stedet være op

til lokal beslutning på den enkelte skole at bestemme, hvordan og i

hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen.

Forligskredsen er derfor enig om at afskaffe det centrale krav om, at

eleverne skal have motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om

dagen, men også at bevægelse i løbet af skoledagen fortsat er vigtig og

derfor skal understøttes på anden vis:

•

Der udarbejdes en strategi for bevægelse i skolen i samarbejde med

professionshøjskolerne og andre relevante aktører på området.

Strategien skal sikre understøttelse af bevægelse i undervisning og

pauser samt fremme bevægelsesglæde gennem hele elevens

skoleforløb. Strategien skal i samspil med centrale aktører og

foreninger også understøtte lokale samarbejder mellem skoler og

idrætsforeninger i skoledagen, fx i de lokale valgfag. Det kan være

med til at styrke elevernes deltagelse i et aktivt fritidsliv og dermed

bidrage til at få flere med i fællesskaber. Strategien udarbejdes af

professionshøjskolerne, der tildeles 12 mio. kr. i 2024 til opgaven.

•

Indførelsen af et lokalt valgfag i 7.-9. klasse giver bl.a. skolen

mulighed for at tilbyde valgfag, der understøtter motion og

bevægelse i udskolingen, fx træneruddannelse, friluftsliv eller

Side 3/17

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

vandsport – alt efter, hvad der er særlige lokale forudsætninger for.

Det kan fx være i samarbejde med lokale idrætsforeninger.

•

Muligheden for at inddrage frivillige foreninger i skolen indebærer

også et potentiale i forhold til at understøtte motion og bevægelse i

skolen.

•

Investeringen i bedre fysiske rammer i folkeskolen giver mulighed for

lokalt at prioritere investeringer i miljøer, som ansporer til leg og

bevægelse.

•

Som led i Fagfornyelsen igangsættes et udviklingsprogram, der skal

understøtte en fornyelse af folkeskolens fag og undervisning.

Forligskredsen er enig om, at bevægelse skal integreres som et

særskilt tema i udviklingsprogrammet.

•

Skolebestyrelsen kan vælge at fastsætte principper for motion og

bevægelse inden for de mål og rammer, der er fastlagt af

kommunalbestyrelserne.

Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse

Forligskredsen er enig om at afskaffe kravet om lektiehjælp og faglig

fordybelse.

Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i

indskolingen

Forligskredsen er enig om at afskaffe målsætningen om fuld

kompetencedækning i indskolingen. Der skal fortsat følges op på

udviklingen i kompetencedækningen i folkeskolen. Forligskredsen noterer

sig, at der igangsættes et arbejde med at se på indberetningskravene på

folkeskoleområdet i regi af samarbejdsprogrammet mellem regeringen

og KL om regel- og procesforenklinger, som bl.a. skal afdække, om de

administrative byrder i forbindelse med indberetninger kan minimeres.

Afskaffelse af centralt krav om den obligatoriske projektopgave i 9.

klasse

Forligskredsen er enig om at afskaffe kravet om, at eleverne på 9.

klassetrin skal udarbejde en obligatorisk projektopgave. Det skal give

skolerne mere frihed til at tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes

behov. Skolerne kan fremover lokalt beslutte, at eleverne på 9. klassetrin

skal udarbejde en projektopgave.

Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen

Forligskredsen er enig om, at det skal være op til lokal vurdering på

skolerne, om der fremover er behov for at udarbejde læseplaner, som

uddyber læreplanerne (Fælles Mål) for folkeskolens fag og emner samt

børnehaveklassen. Forligskredsen er derudover enig om at afskaffe kravet

om, at kommunalbestyrelsen skal godkende skolernes læseplaner, hvis

skolerne vælger at udarbejde læseplaner.

I forbindelse med implementeringen af nye læreplaner (Folkeskolens

Fagplaner) vil der være behov for, at ekspertgruppen for Fagfornyelsen

drøfter forholdet mellem læreplaner og læseplaner.

Side 4/17

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin

Forligskredsen er enig om, at det fremover skal være op til lokal

beslutning efter godkendelse af henholdsvis skoleleder og

skolebestyrelse, om man på den enkelte skole også vil give karakterer på

6. og 7. klassetrin. Karakterer på disse klassetrin vil skulle ses som et

pædagogisk redskab og skal derfor ledsages af anden feedback enten

mundtligt eller skriftligt fx i form af en udtalelse. Karaktererne vil således

medvirke til at styrke en feedbackkultur med både skriftlig og mundtlig

feedback. Forligspartierne noterer sig, at RV ikke bakker op om initiativet,

men at RV ikke blokerer for initiativets planlagte ikrafttræden.

Forligskredsen er enig om, at folkeskoleforliget fortsætter som justeret

med denne aftale og med samme forligskreds.

Bedre mulighed for at inddrage frivillige foreninger

Forligskredsen er enig om, at der er potentiale i, at frivillige i højere grad

inddrages i skolen. Forligskredsen noterer sig, at regeringen vil drøfte

muligheder og barrierer for inddragelse af frivillige i skolen med

folkeskolens parter i Sammen om Skolen med afsæt i gode erfaringer fra

skoler og relevante aktører.

Bedre praksis for brug af Aula

Forligskredsen er enig om at præcisere folkeskolelovens regler, så det

kommer til at fremgå, at skolebestyrelsen også kan fastsætte principper

for digital kommunikation i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet.

Forligskredsen har dertil noteret sig, at KL er i gang med at se nærmere

på justeringer af it-systemet AULA, som er kommunalt ejet.

Forligskredsen vil nedsætte en arbejdsgruppe i regi af Sammen om

Skolen, som skal komme med anbefalinger til det gode digitale skole-

hjem-samarbejde, herunder ift. AULA.

Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen

Forligskredsen ønsker, at skolebestyrelsen afspejler lokalsamfundet og

har en bred sammensætning af kompetencer. Forligskredsen er derfor

enig om, at skolebestyrelsen fremover skal have ret til at rekruttere og

udpege 1-2 repræsentanter for det lokale erhvervsliv, de lokale

ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger til at deltage i

skolebestyrelsen. Dermed vil det ikke længere være op til

kommunalbestyrelsen at beslutte, om disse pladser skal reserveres.

Forældre skal fortsat udgøre et flertal af skolebestyrelsen.

Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen

Forligskredsen er enig om, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde en

forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i de årlige

skoleudviklingssamtaler. Det skal sikre, at skolebestyrelsen får mulighed

for at bidrage med deres perspektiver på skolens udvikling i samtalen.

Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelserne

En øget frisættelse af folkeskolen indebærer, at der delegeres mere

beslutningskompetence og ansvar fra kommunalbestyrelserne til den

Side 5/17

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

enkelte skoles ledelse, dvs. skoleleder og skolebestyrelse. Forligskredsen

er derfor enig om, at Skole og Forældre, som allerede understøtter

skolebestyrelsens arbejde, får samlet 5 mio. kr. i 2025-27 til at

gennemføre aktiviteter inden for organisationens formål. Midlerne

udmøntes som forhøjet driftslignende tilskud og skal medvirke til, at

skolebestyrelserne er klædt godt på til bl.a. at sætte retning for skolerne.

Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet

Der er rejst kritik af kvalitetstilsynet fra folkeskolens parter, som

efterspørger, at tilsynet nytænkes. Forligskredsen noterer sig, at Børne-

og Undervisningsministeriet igangsætter et serviceeftersyn af

kvalitetstilsynet med henblik på at forelægge anbefalinger for et nyt

kvalitetstilsyn for forligskredsen.

Serviceeftersynet skal undersøge mulighederne for at sanere i unødige

kontrolopgaver, så et opdateret tilsyn bliver mindre ressourcekrævende

for forvaltninger og skoler, samtidig med at kvalitetstilsynet fortsat skal

identificere og gribe ind over for skoler med de største og mest

vedvarende kvalitetsudfordringer.

Frihedskampagne

Forligskredsen noterer sig, at regeringen vil igangsætte en

frihedskampagne i samarbejde med folkeskolens parter, som skal bidrage

til, at alle aktører kender til de frihedsgrader, som allerede gælder, og de

nye frihedsgrader, som indføres med denne aftale. Det skal understøtte,

at frisættelsen når helt ud i klasseværelserne. Kampagnen skal bl.a. sætte

fokus på friheden til kortere skoledage og muligheden for lokalt at

prioritere over ressourcer og indsatser. Kampagnen skal herudover

indeholde en kommunikationsindsats om eksisterende frihedsgrader for

at bevare små skoler og skoler i landdistrikter, så forældre,

kommunalpolitikere og forvaltninger har kendskab hertil.

Side 6/17

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste

elever

Juniormesterlære i udskolingen

Det er afgørende at sikre mere varierede undervisningsforløb, hvor elever

har mulighed for at vælge en alternativ afslutning på folkeskolen med et

mere praktisk sigte.

Forligskredsen er derfor enig om at forpligte kommunerne til at oprette

juniormesterlære i 8. og 9. klasse, hvor elever tilknyttes en virksomhed

eller praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, FGU-

institution eller evt. den kommunale ungdomsskole i 1-2 dage om ugen i

et praktikforløb. Det kan fx være ved at samle juniormesterlæreeleverne i

en linje på skolen. Alle elever i folkeskolen kan tilvælge ordningen med

samtykke fra forældre.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

Eleverne skal undervises i en reduceret fagrække, der som minimum

omfatter dansk og matematik. Der skal i disse fag undervises i et omfang,

så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Den samlede

undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i

folkeskolen.

Der lægges op til at etablere en afgangseksamen for elever i

juniormesterlære, hvor eleven alene aflægger de obligatoriske 9.-

klasseprøver i dansk og matematik. Det er hensigten, at denne

afgangseksamen skal give adgang til erhvervsuddannelserne (uden eux)

ved at ændre på adgangskravene til erhvervsuddannelserne for elever i

juniormesterlære.

Skolelederen gives mulighed for at tilrettelægge

juniormesterlæreordningen, herunder eksempelvis hvornår på skoleåret

elever kan tilmeldes ordningen, og på hvilke dage praktikforløbet skal

gennemføres. Skolelederen skal godkende og sikre opsyn med

praktikforløbet.

De eksisterende muligheder for, at skolelederen kan give en elev i 8. og 9.

klasse et anderledes udskolingsforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og §

33, stk. 4, opretholdes uændret. Det vil derfor stadig være muligt fx at

lave forløb, hvor den enkelte elev kun modtager undervisning i udvalgte

fag, og/eller at undervisningen gennemføres som praktiske opgaver på

eller uden for skolen.

Der gennemføres en evaluering af juniormesterlære i udskolingen, når

ordningen har virket i fem skoleår. Børne- og undervisningsministeren vil

på baggrund af evalueringen drøfte justering af et eller flere elementer af

ordningen med forligskredsen.

Det er centralt, at initiativet løftes i samarbejde med

arbejdsgiverorganisationerne for at understøtte implementeringen af

initiativet.

En markant investering i bedre faglokaler mv.

Gode fysiske rammer er afgørende for en mere praktisk orienteret

undervisning i folkeskolen. Forligskredsen er derfor enig om at prioritere

2,6 mia. kr. til investeringer i bedre faglokaler i folkeskolen, anlæggelse af

miljøer, som ansporer til leg og bevægelse på skolerne, og evt. øvrige

kapacitetsmæssige udvidelser. Med investeringen kan kommunerne i

årene 2025, 2026 og 2027 foretage investeringer i folkeskolernes fysiske

rammer og faciliteter.

En halv milliard til bøger

Forligskredsen er enig om, at bogen skal fylde mere i folkeskolen. Derfor

afsættes samlet set 540 mio. kr. til flere skolebøger over en årrække.

Midlerne gives til Center for Undervisningsmidler, som vil stå for udlån af

bøgerne.

Side 7/17

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

Side 8/17

Det ekstraordinære store beløb skal sikre, at de nye anbefalinger om brug

af mindre skærm i skolen også understøttes af både skøn- og

faglitteratur.

Både folkeskoler og frie grundskoler kan få gavn af denne satsning på

bøger.

Forligskredsen ønsker samtidig at igangsætte en læsekampagne, der skal

bidrage til øget læselyst blandt børn og unge. Der afsættes i alt 25 mio.

kr. i perioden 2025 til 2034 til læsekampagnen. Kampagnen kan fx bygge

videre på erfaringerne fra samarbejdsprojektet mellem bl.a. pædagogiske

læringscentre og folkebiblioteker om Børn og unges læseglæde i 2023-

2025. Slutteligt nedsættes der under Børne- og Undervisningsministeriet

et dialogforum for læremidler, der skal understøtte en konstruktiv og

udviklende dialog om læremidler med henblik på, at dagsordenen flyttes

og opprioriteres i sektoren.

Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen

Forligskredsen er enig om, at der indføres et praktisk/musisk valgfag i 8.

og 9. klasse, som kan supplere det eksisterende praktiske/musiske valgfag

i 7. og 8. klasse. Forligskredsen er dertil enig om at indføre et lokalt

valgfag i et omfang svarende til 120 timer i enten 7. og 8. klasse eller 8.

og 9. klasse, hvor 60 af timerne tages fra det eksisterende valgfag i 9.

klasse. Samlet set giver det eleverne markant større mulighed for at

påvirke deres eget skema end i dag.

Mulighed for valgfag uden for almindelig undervisningstid

Forligskredsen er enig om at permanentgøre hidtidige forsøg med

mulighed for undervisning i kommunale valgfag uden for almindelig

undervisningstid (almindelig undervisningstid er ca. kl. 8-16), herunder i

et samarbejde med ungdomsskoler og erhvervsskoler. Forslaget vil give

mulighed for at udbyde flere valgfag, ligesom flere elever potentielt kan

få det valgfag, de har ønsket som deres førsteprioritet. Forligskredsen er

enig om, at det ved en permanentgørelse af forsøgene skal sikres, at alle

elever fortsat vil have mulighed for at vælge valgfag, der ligger inden for

almindelig undervisningstid.

Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen

Samfundet har de seneste årtier gennemgået en omfattende

digitalisering, som eleverne i folkeskolen skal undervises i at forholde sig

kritisk og konstruktivt til. Forligskredsen er på den baggrund enig om, at

teknologiforståelse integreres i udvalgte eksisterende fag i 1. til 9. klasse

og udbydes som et nyt femte toårigt praktisk/musisk valgfag i

udskolingen i 7.-8. og 8.-9. klasse. Forligskredsen er enig om, at

teknologiforståelse som valgfag i 7.-8. klasse afsluttes med en prøve, som

det også er tilfældet for de øvrige praktiske/musiske valgfag.

Forligskredsen er enig om at afvente anbefalinger fra ekspertgruppen, der

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

er nedsat i regi af Fagfornyelsen, som udarbejder et konkret oplæg til, i

hvilke fag og på hvilke klassetrin teknologiforståelse skal integreres.

Forligskredsen vil udarbejde et opdrag for teknologiforståelse som ny

faglighed i folkeskolen til ekspertgruppen for Fagfornyelsen.

Ny timetalsfordeling

På baggrund af ændringerne i folkeskolens fagrække er forligskredsen

enig om, at der skal afsættes 180 timer til:



120 ekstra timer til et praktisk/musisk valgfag, som indføres i 8. og 9.

klasse (teknologiforståelse udbydes som nyt 5. praktisk/musisk

valgfag).



60 ekstra timer til et lokalt valgfag i udskolingen, som kan indføres i

enten 7. og 8. klasse eller 8. og 9. klasse.

For at undgå at skoledagen bliver for lang i udskolingen som følge af de

nye fagtimer, reduceres antallet af fagtimer med 90 timer i idræt i

udskolingen. Derudover reduceres antallet af fagtimer i indskolingen og

på mellemtrinnet med 150 timer for at forkorte skoledagen. Både engelsk

og billedkunst reduceres med 30 timer i 1. klasse, håndværk og design

reduceres med 30 timer i 4. klasse, og natur/teknologi reduceres med 30

timer i henholdsvis 2. og 4. klasse.

Timetalsmodellen indebærer, at opstart af engelskundervisning og

undervisningen i billedkunst udskydes til 2. klasse, og at opstart af

undervisningen i tysk/fransk udskydes til 6. klasse. Justeringer i timetallet i

folkeskolen fremgår af bilag 1.

Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen

Forligskredsen er enig om, at prøvetrykket i folkeskolen skal lettes. Derfor

reduceres antallet af obligatoriske prøver i udskolingsårene fra otte til

seks. Det sker på kort sigt ved, at der foretages følgende ændringer:

•

Mundtlig engelsk ændres fra at være en bunden prøve til en

udtræksprøve.

Antallet af udtræksprøver reduceres fra to til én.

Side 9/17

De skriftlige udtræksprøver fjernes, og de to udtræksblokke

sammenlægges til én udtræksblok. Samtidig fjernes prøven i idræt fra

udtræksblokken, hvormed idræt bliver et prøveløst fag. Konkret betyder

det, at den nye, sammenlagte udtræksblok alene består af mundtlige

prøver i engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab

og matematik. Hvor der før var 11 mulige udtræksprøver, vil der dermed

fremover være seks.

Der skal fortsat gives standpunktskarakter i skriftlig engelsk, skriftlig

tysk/fransk, idræt, biologi, geografi og fysik/kemi, selvom der ikke

længere er udtræksprøver i disse fag.

Forligskredsen er også enig om at nedsætte en ekspertgruppe for

folkeskolens prøver. Ekspertgruppen skal bidrage til mere konsolideret

viden om, hvordan prøverne virker i dag og komme med deres

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

anbefalinger til, hvordan prøverne kan videreudvikles, og prøvetrykket

justeres yderligere på lang sigt. Ekspertgruppens anbefalinger skal berøre

prøvernes rammer, indhold og udformning, herunder mulighederne for

øget fordybelse og bedre feedback. Ekspertgruppen skal også komme

med anbefalinger til, om den fællesfaglige naturfagsprøve skal

videreføres, eller om de tre naturfaglige fag skal have selvstændige

prøver. Gruppens arbejde skal ses i sammenhæng med Fagfornyelsen og

forholde sig til anbefalinger fra ekspertgruppen for ChatGPT.

Forligskredsen forelægges prøveekspertgruppens anbefalinger, der også

skal drøftes med Sammen om Skolen.

Erhvervspraktik til alle

Forligskredsen vil gøre erhvervspraktik obligatorisk for alle elever.

Forløbet skal vare i alt fem dage og kan enten ligge i 7., 8. eller 9. klasse.

Erhvervspraktikken skal bl.a. medvirke til at give eleven indsigt i egne

styrker og interesser, forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og

udvide blikket for mulige veje at gå i forhold til uddannelse og evt.

læreplads. Folkeskolerne skal understøtte erhvervspraktikken før, under

og efter praktikken i det obligatoriske emne uddannelse og job. I

forbindelse med Fagfornyelsen og udarbejdelsen af de nye fagplaner vil

ekspertgruppen forholde sig til de obligatoriske emner i folkeskolen. Der

lægges i den forbindelse op til, at indholdet i uddannelse og job

integreres i danskfaget.

Det er centralt, at erhvervspraktikken løftes i samarbejde mellem

folkeskoler og virksomheder. Arbejdsgiverorganisationerne (DA, KL,

Danske Regioner m.fl.) inviteres derfor til et samarbejde herom.

Side 10/17

Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle

Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik

Forligskredsen er enig om, at almene folkeskoler skal have bedre

muligheder for at løfte elever med udfordringer med at læse, skrive

og/eller regne. Der afsættes derfor 500 mio. kr. årligt til en sådan indsats.

Skolens leder får frihed til at tilrettelægge indsatsen og vurdere, hvilke

elever der har størst behov for et løft i dansk og/eller matematik.

Vurderingen kan fx ske med afsæt i Folkeskolens Nationale

Færdighedstest (fra skoleåret 2026/27).

Målgruppen for initiativet er de ca. 10 pct. fagligt mest udfordrede elever

i den enkelte folkeskoles almenklasser i 1.-9. klasse. Initiativet skal således

være med til at skabe stærkere inkluderende læringsmiljøer på almene

folkeskoler – og skal ikke anses som specialpædagogisk bistand.

Initiativet igangsættes med en indfasningsperiode fra efterår 2024 til og

med 2027, hvor de afsatte midler gradvist stiger. Fra 2028 og frem

afsættes 500 mio. kr. årligt til initiativet. Kommuner og skoler vil i

indfasningsperioden blive tilbudt understøttelse af Styrelsen for

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

Undervisning og Kvalitet (STUK), som med afsæt i eksisterende erfaringer

vil udbrede bedste praksis, så vi undgår, at alle skoler selv skal udvikle og

afprøve egne metoder.

Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele

klassen

Folkeskolens almenområde skal styrkes. Forligskredsen er derfor enig om

at tilføje til folkeskolelovens § 3 a, at støtte kan gives individuelt til den

enkelte elev som i dag, men også gennem aktiviteter i klassen.

Lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusions- og

specialundervisningsområdet

Der nedsættes en lovforberedende ekspertgruppe, der skal udarbejde

konkrete forslag til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for

folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Formålet er at styrke inklusionen, så flere elever kan blive i

almenundervisningen. Konkret skal ekspertgruppen bl.a. se på reglerne

for udarbejdelse af pædagogisk-psykologisk vurderinger og reglerne for

henvisning til specialundervisning (9-timersgrænsen). Der skal afholdes

dialogmøder med folkeskolens parter med henblik på at sikre inddragelse

i ekspertgruppens arbejde. Ekspertgruppen skal komme med sine

anbefalinger i første kvartal 2025.

Kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv.

Der gives mulighed for at prioritere op til 200 mio. kr. årligt til materialer

og kompetenceudvikling lokalt som tillæg til kommunernes eksisterende

forpligtelse til kompetenceudvikling af pædagogisk personale.

Forligskredsen er enig om, at de nye midler i de første år særligt bør

prioriteres til kompetenceudvikling i specialpædagogik og klasseledelse,

da disse kompetencer rummer et stort potentiale for at skabe ro i klassen

og inkluderende læringsmiljøer.

Flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne

Forligskredsen er enig om at afsætte 155 mio. kr. årligt og fuldt indfaset

til at kommunerne kan opkvalificere lærere og pædagoger bl.a. via den

psykologfaglige overbygningsuddannelse. Midlerne skal også kunne

anvendes til at styrke den lokale praksisnære kompetenceudvikling ved,

at PPR-medarbejderne sparrer direkte med lærere og pædagoger om

undervisningen og tilbyder på-jobbet-træning mv. for at understøtte

skolernes arbejde med inkluderende læringsmiljøer. Midlerne skal dertil

bidrage til et lokalt kompetenceløft af det pædagogiske personales

specialpædagogiske kompetencer, eksempelvis gennem forløb udbudt af

professionshøjskolerne og universiteter. Endelig skal midlerne også kunne

anvendes til mere generel kompetenceudvikling inden for

specialpædagogik og klasseledelse samt til at ansætte flere medarbejdere

i PPR, herunder bl.a. med en pædagogisk baggrund.

Midlerne til initiativet vil blive udmøntet via en statslig tildelingspulje på

ca. 470 mio. kr. samlet for 2026 til 2029. Den konkrete model for

Side 11/17

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

udmøntning af puljen vil blive forelagt forligskredsen. Efter puljeudløb

udmøntes midlerne for den resterende del af 2029 og varigt til

kommunerne via bloktilskuddet.

På baggrund af forligskredsens aftale vil Uddannelses- og

Forskningsministeriet tage initiativ til udvikling og etablering af en

psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger.

Initiativet skal ses i sammenhæng med reformarbejdet vedrørende de

professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.

Initiativet skal derudover ses i tæt sammenhæng med 10-årsplanen for

psykiatrien, der blev indgået i september 2022. Her blev der aftalt at

etablere et lettilgængeligt behandlingstilbud i kommunerne for børn og

unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse. Tilbuddet

skal styrke den tidlige indsats, så børn og unge får den rette hjælp, inden

der er behov for udredning og behandling i børne- og

ungdomspsykiatrien, mens det nærværende initiativ særligt har fokus på

generelle indsatser i almenmiljøet, der både kan have et

undervisningsfagligt og trivselsmæssigt sigte. Det bemærkes, at PPR, som

det sker i dag, kan samarbejde med børne- og ungepsykiatrien, i det

omfang det vurderes relevant.

Pædagogisk indsatsplan

Forligskredsen er enig om, at der skal udvikles en skabelon for en

pædagogisk indsatsplan, som kommunerne kan benytte i deres arbejde

med at sikre, at alle børn trives fagligt og socialt. Den pædagogiske

indsatsplan skal understøtte hurtigere og mere systematiske indsatser i

skolernes forebyggende arbejde. Skabelonen for den pædagogiske

indsatsplan skal udvikles af Børne- og Undervisningsministeriet med

inddragelse af sektoren, så det sikres, at værktøjet opleves som

handlingsorienteret, praksisrettet og understøttende for det

forebyggende arbejde på skolerne, herunder at det bidrager til at

reducere efterspørgslen på udarbejdelsen af pædagogisk-psykologisk

vurderinger.

Afskaffelse af krav om intelligenstest

Forligskredsen ønsker at ændre den nuværende bestemmelse om, at der

skal tilbydes intelligenstest for elever med tegn på høj begavelse. I stedet

skal dette være en test, der kan tilbydes, hvis det vurderes relevant.

Dette skal frigøre ressourcer hos PPR og fjerne et unødigt proceskrav.

Forligskredsen er samtidig enig om at fortsætte de øvrige initiativer rettet

mod højt begavede elever, som blev aftalt i forbindelse med aftalen om

et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i 2021. Herunder

sektorpartnerskabet med professionshøjskolerne, der skal styrke og

udbrede viden om højtbegavede elevers faglige udvikling og trivsel. Ved

udløb af disse indsatser vil forligskredsen drøfte behovet for en

Side 12/17

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

videreførelse. Hertil har det nationale naturfagscenter Astra indsatser

rettet mod talentfulde elever med motivation for læring.

I regi af Sammen om Skolen afholdes et seminar i andet halvår af 2024

om børn og unge med høj begavelse. Til seminaret inviteres

videnspersoner, relevante organisationer, praktikere mv.

Forsøg med online-undervisning for børn med langvarigt

bekymrende fravær

Der er behov for viden om, hvordan online undervisning kan hjælpe børn

og unge med langvarigt bekymrende fravær tilbage til et

klassefællesskab. Forligskredsen er derfor enig om, at Børne- og

Undervisningsministeriet iværksætter forsøg med online undervisning

efter folkeskoleloven for børn med langvarigt bekymrende fravær.

Undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær

Der igangsættes en undersøgelse med det formål at afdække omfang

af og karakteristika ved langvarigt bekymrende fravær. Som en del af

dette arbejde skal der udarbejdes en national definition af langvarigt

bekymrende fravær. Undersøgelsen og definitionen fremlægges for

forligskredsen til videre drøftelser.

Drøftelse af Trivselskommissionens anbefalinger med relevans for

folkeskolen

Forligskredsen er enig om at drøfte de af Trivselskommissionens

anbefalinger, som har relevans for folkeskolen, herunder kommissionens

overvejelser om målingen af børn og unges trivsel, når

Trivselskommissionen ultimo 2024 har afleveret sine anbefalinger.

Side 13/17

Et styrket lærerværelse

Dygtige lærere og pædagoger er afgørende for en folkeskole med høj

kvalitet. Forligskredsen noterer sig, at uddannelses- og

forskningsministeren vil tage initiativ til at styrke meritlæreruddannelsen

og understøtte mulighederne for skolebaseret læreruddannelse, herunder

Teach First-lignende ordninger, samt understøtte bedre

videreuddannelsesmuligheder for lærere. Initiativerne vil indgå i

reformarbejdet vedrørende de professions- og erhvervsrettede

videregående uddannelser sammen med udvikling og etablering af en

psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger.

Videre proces

Forligskredsen noterer sig, at børne- og undervisningsministeren vil

fremsætte lovforslag om de initiativer, der kræver lovændring, i efteråret

2024.

Forligskredsen anerkender, at det er afgørende for implementeringen af

aftalen, at der sikres fortsat tæt inddragelse af parterne i Sammen om

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

Skolen, ligesom flere af aftalens initiativer forudsætter videre dialog med

parterne.

Forligskredsen er enig om, at opfølgning på aftalen som udgangspunkt

baseres på eksisterende data, som fx test og prøver i folkeskolen, PISA,

Grundskolepanelet mv. Der igangsættes således ikke et større

sammenhængende følgeforsknings- eller evalueringsprogram. Det skal

ses i lyset af, at der med aftalen lægges op til mere frisættelse og mindre

bureaukrati for kommuner og skoler. Der følges dog særskilt op med en

selvstændig evaluering af juniormesterlærerordningen. For initiativ om

styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik vil der

i indfasningsperioden fra 2024 til 2027 være videns- og

erfaringsopsamling.

Side 14/17

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

Bilag 1. Model for ny timetalsfordeling i folkeskolen

Model for ny timetalsfordeling i folkeskolen

Rød:

Timereduktion og

grøn:

Timetilførsel

Fagblokke

Praktiske/musiske fag

Idræt

Før

Ændring

Musik

Før

Ændring

Billedkunst

Før

Ændring

Håndværk og design

Før

Ændring

Madkundskab

Før

Ændring

Valgfag og nye fag i folkeskolen

Obligatorisk praktisk/musisk for

Før

7. og 8. klassetrin

Ændring

Ekstra praktisk/musisk valgfag

for 8. og 9. klassetrin

Lokalt valgfag*

Før

Ændring

Før

Ændring

Naturfag

Matematik

Før

Ændring

Natur/teknologi

Før

Ændring

Geografi

Før

Ændring

Biologi

Før

Ændring

Fysik/kemi

Før

Ændring

Humanistiske fag

Dansk

Før

Ændring

Engelsk

Før

Ændring

Tysk/fransk

Før

Ændring

Samfundsfag

Før

Ændring

Kristendomskundskab

Før

Ændring

Historie

Før

Ændring

Årligt timetal i alt (fagtimer)

Før

Ændring

Bh.kl.

600

330

-30

750

-60

330

780

-30

240

810

210

870

-60

210

+30

-60

930

-30

210

+30

930

+30

960

+30

1. kl

-30

150

2. kl

150

-30

3. kl

150

4. kl

-30

150

-30

5. kl

150

6. kl

150

7. kl

-30

+60

150

210

30**

960

+60

8. kl

-30

+60

150

-30

210

-30

+30

9. kl

-30

+60

-60

150

+30

210

-30

+30

990

Side 15/17

Timetal i alt

630

540 (-90)

330

270

240 (-30)

270

240 (-30)

120

120 (+120)

120 (+60)

1.350

360

300 (-60)

120

150

210

2.160

630

600 (-30)

390

120

300

390

8.580

8.520 (-60)

Skolens timebank (tidl. understøttende undervisning)***

Før

Skolens timebank

Pauser****

Før

202

240

255

2.291

Ændring

308

-65

158

-5

128

-35

-65

210

+60

150

+30

150

-30

185

-30

185

-60

155

1.729

1.529 (-200)

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

Ændring

Skoleårets længde (inkl.

skolens timebank, fagtimer

og pauser)

Før

Ændring

-15

1.110

1.030

(-80)

-15

1.110

1.030

(-80)

-15

1.110

1.030

(-80)

-15

1.110

1.030

(-80)

1.320

1.400

2.231 (-60)

Side 16/17

12.600

12.280 (-320)

Anm.: En bindestreg (-) angiver, at der ikke er vejledende timetal i faget, eller at der ikke er nogen ændring. * Lokalt valgfag i udskolingen kan indføres i

enten 7./8. klasse eller 8./9. ** Kristendomskundskab i 7./8. klasse er sat til 30 timer samlet set under hensyntagen til tilrettelæggelse af

konfirmationsforberedelse, der typisk lægges i enten 7. eller 8. klasse. De 30 timers undervisning tælles med i samlet timetalssum for 7. klasse. ***

Skolens timebank består både af de ressourcer, der hidtil har været bundet til den understøttende undervisning, og de ressourcer, som skolerne

skal anvende til indsatser i dansk og matematik målrettet de ca. 10 procent fagligt mest udfordrede elever i folkeskolens almenklasse. **** Tallene

bygger på egne beregninger på baggrund af bestemmelser i folkeskoleloven (årlig minimum undervisningstid) og præcedens for pausefaktor (10

minutter for hver 45 minutters undervisning). Decimaltal fremgår ikke i tabellen, og tallene summer derfor ikke nødvendigvis.

Kilde: Timetal (minimumstimetal og vejledende timetal) for fagene i folkeskolen. Skoleåret 2024/2025

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 139: Orientering om indgået aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

Bilag 2. Aftalens økonomi

Den samlede finansiering består dels af et økonomisk løft på 740 mio. kr.

årligt varigt (fuldt indfaset) til nye indsatser, og dels finansiering, der

frigøres inden for folkeskolens eksisterende rammer, som følge af at den

understøttende undervisning afskaffes, og at antallet af fagtimer

nedjusteres. Den samlede finansiering udgør dermed 3.355 mio. kr. Den

samlede økonomi er præsenteret i tabel 1.

De økonomiske konsekvenser forbundet med aftalen skal forhandles med

KL.

Tabel 1. Økonomi for Folkeskolens kvalitetsprogram

Mio. kr. (2024-priser)

Finansiering (a)

Afskaffelsen af UUV

Ny timetalsfordeling

Central finansiering

Anlægsramme

Initiativer (b)

Skolens timebank

Heraf styrket indsats i

dansk og matematik

Øget aktivitet i

fritidstilbud

Flere praktiske fag

Investeringer i

faglokaler

Erhvervspraktik til alle

Juniormesterlære

Bøger og

læsekampagne mv.

Flere pædagogiske

kompetencer tæt på

eleverne

Ramme til

implementerings-

støtte

Styrket

meritlæreruddannelse

og efteruddannelse

Balance (a+b)

2024

2025

2.205

1.040

245

865

2026

3.965

2.495

120

485

865

2027

4.090

2.495

120

610

865

2028

3.415

2.495

120

800

2029

3.415

2.495

120

800

2030

3.415

2.495

120

800

Varigt

3.355

2.495

120

740

-3.355

-2.730

-500

-175

-15

-35

-190

-155

Side 17/17

-75 -2.205 -3.965 -4.090 -3.415 -3.415 -3.415

-30 -1.050 -2.475 -2.525 -2.730 -2.725 -2.730

-30

-105

-70

-865

-15

-80

-25

-205

-175

-865

-35

-190

-60

-70

-305

-175

-865

-35

-190

-60

-155

-500

-175

-5

-35

-190

-60

-155

-500

-175

-15

-35

-190

-60

-155

-500

-175

-15

-35

-190

-60

-155

-45

-50

-45

-35

-20

-10

-5

-50

Anm.: Tal er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Totaler summer derfor ikke for alle enkeltkomponenter. 1) Det varige

niveau for finansiering nås fra 2035 og frem. Det varierer på tværs af initiativerne, hvornår det varige udgiftsniveau nås.

2) Inkluderer ramme på i alt 540 mio. kr. til Center for Undervisningsmidler, som afsættes i perioden 2025-2034. Dertil er

der afsat en ramme til informationskampagne på i alt 25 mio. kr., som afsættes i perioden 2025-2034. 3) Initiativerne

forhandles i regi af Uddannelses- og Forskningsministeriet.