Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 134
Offentligt
Baggrundspapir vedr. Aula til Børne- og Undervisningsudvalget
Hver måned logger over 1.100.000 brugere på Aula for at skrive beskeder, læse opslag, kigge i
kalender, oprette sikre filer, lede efter kontaktinformationer og registrere sovetider eller at
børn er kommet eller gået. I de fire år Aula har eksisteret, er der blevet oprettet 5,3 millioner
opslag, 185 millioner ”skemabrikker” og 85 millioner beskedtråde.
Aula blev til som et resultat af ‘Brugerportalsinitiativet’, der er en politisk aftale mellem
regeringen og kommunerne. Aula er bygget som et sikkert system, der understøtter børns
læring og trivsel ved at skabe rum for kommunikation mellem elever, lærere, skole og forældre.
Udviklingen af Aula gik i gang i 2017. Siden kom GDPR til, og et øget fokus på cybersikkerhed
har stillet nye krav, som Aula er blevet videreudviklet til at kunne honorere. Eftersom Aula
håndterer følsomme beskeder om vores børn, er sikkerheden altid i fokus. Aula blev taget i
brug af skolerne i 2019 og af dagtilbudsinstitutioner i 2020.
Ekstraordinær brugertilfredsundersøgelse
KOMBIT har siden lanceringen i 2019 gennemført 2-3 brugertilfredshedsundersøgelser om
året, og resultaterne af disse undersøgelser bliver brugt aktivt i arbejdet med at prioritere
udviklingen af Aula.
I slutningen af 2023 gennemførte KOMBIT en ekstraordinær, stor undersøgelse blandt
brugerne. Over 400.000 brugere modtog i den forbindelse et spørgeskema fra Aula.
Resultaterne af undersøgelsen viste, at godt 40% af skolernes brugere er tilfredse eller meget
tilfredse med Aula, 25-30% er utilfredse eller meget utilfredse, mens resten hverken er
tilfredse eller utilfredse.
Når det kommer til spørgsmålet om antallet af beskeder, så fordeler forældrene sig i to lejrer –
den ene halvdel synes, de får for meget information, mens den anden halvdel synes, de får en
passende mængde information (eller for lidt).
Hos lærere og ledere er der en større andel, der
finder mængden af information på Aula passende. 78% af forældre oplever kun
‘nogle gange’,
‘sjældent’ eller ‘aldrig’ at modtage irrelevant information fra pædagoger eller lærere på skolen.
I forhold til tonen i denne information, så angiver 58% af skolelederne, at
de ‘nogle gange’ eller
‘ofte’ oplever en hård tone fra forældre over for dem selv og skolens medarbejdere. Omvendt
har 78% af alle forældre aldrig oplevet en unødig hård eller konfliktoptrappende tone i
beskeder eller opslag skrevet af pædagoger eller lærere.
Undersøgelsen tyder på, at det er afgørende for ens overordnede tilfredshed med Aula om
man oplever, at mængden og relevansen af information er passende, og om man synes tonen
er god. Derudover er der en signifikant sammenhæng mellem, hvorvidt brugerne oplever, at
retningslinjer for Aula bliver overholdt og deres tilfredshed med Aula. Det spændende her er, at
næsten ingen forældre er klar over, om der er retningslinjer på deres børns skoler. Kun 8% af
alle forældre kender til nedskrevne retningslinjer for brugen af Aula.
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 134: Henvendelse af 13/3-24 fra Kombit med baggrundsmateriale vedr. Aula
Vejen frem?
På baggrund af undersøgelsen og arbejdet med Aula de sidste fire år overvejer KOMBIT og KL
at lave tiltag, der skal bidrage til at ”tage tempoet ud af Aula” og sikre, at platformen bliver ved
med at skabe værdi i de danske folkeskoler og dagtilbud.
•
Retningslinjer for brugen af Aula: Ved hjælp af fx skabeloner, vejledninger og
information vil KOMBIT og KL søge at hjælpe institutionerne med at få udarbejdet
klarere retningslinjer for brugen af Aula lokalt. Retningslinjerne kan fx beskrive, hvornår
lærere kan forventes at svare på henvendelser fra forældre, hvornår det er relevant at
skrive ud til alle, hvornår man som forældre skal kunne finde næste uges ugeplan, og
beskrive rammerne for den gode tone.
Evt. tilpasninger af systemet Aula: På baggrund af resultaterne af den kvantitative
undersøgelse samt fra fokusgrupper overvejer KOMBIT og KL sammen med projektets
kommunale styregruppe, om dette giver anledning til ændringer i løsningen. Det kunne
fx være lukketid om aftenen eller forbedrede muligheder for at indstille notifikationer.
Ændring i svar-alle-funktionen: Beskedfunktionen i Aula er ved at blive ændret, så det
bliver tydeligere, hvem man svarer. Dette forventes at kunne begrænse mængden af
beskeder til mange modtagere.
Information om brug og den gode anvendelse: Resultaterne af
spørgeskemaundersøgelsen og fokusgrupperne viser, at mange brugere ikke er
opmærksomme på ”tips og tricks” der kunne forbedre deres brug af Aula. Desuden er
mange brugere – også blandt medarbejdere – i tvivl om, hvorhenne de kan få mere
viden om brugen af Aula. Derfor vil KOMBIT og KL overveje, hvordan man bedre kan
udbrede kendskabet til den gode brug af Aula og sikre, at der er bedre hjælp at hente,
når man er i tvivl.
•
•
•
Økonomi og styring
I spidsen for Aula sidder en kommunal styregruppe. Denne styregruppe træffer alle centrale
beslutninger om Aula og rådgiver KOMBIT og KL’s fagkontor om udviklingen og driften af Aula
med afsæt i kommunernes og brugernes behov. Styregruppen får hjælp fra en faggruppe, der
består af medarbejdere i skoler og dagtilbud, som rådgiver KOMBIT og KL om Aula.
Styregruppe og faggruppe trækker desuden på viden fra Aulas brugerpanel, der består af en
række brugere, som jævnligt bliver spurgt ind til deres mening om konkrete emner. Desuden får
de input fra Aulas brugertilfredshedsundersøgelser, som gennemføres o-tre gange om året.
Aula koster i dag kommunerne årligt 86 kroner pr. skoleelev og 46 kroner pr. dagtilbudsbarn.
Dette svarer til i alt cirka 53 millioner kroner om året på landsplan. Aulas økonomi fordeler sig
overordnet i tre dele: Omkring en tredjedel går til it-leverandørens udviklingsopgaver, en
tredjedel går til it-leverandørens drift mv. i driftsperioden, og en tredjedel går til KOMBITs
opgaver såsom cybersikkerhed, GDPR, gennemførelse af kommunernes prioriteringer, udbud
og kontraktstyring.