Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 128
Offentligt
2835496_0001.png
FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN
AF ET FRITIDSJOB
Februar 2024
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Henvendelse af 7/3-24 fra DA med forslag om flere unge i fritidsjob
2835496_0002.png
Flere unge skal opleve værdien af et fritidsjob
© Dansk Arbejdsgiverforening
Foto: istockphoto.com
Februar 2024
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Henvendelse af 7/3-24 fra DA med forslag om flere unge i fritidsjob
2835496_0003.png
FLERE UNGE SKAL OPLEVE
VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB
Fritidsjob er en gevinst for både den enkelte og sam-
fundet. Unge i fritidsjob får højere karakterer i skolen
og starter i højere grad på ungdomsuddannelse. Samti-
dig har de en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet
som voksne. Et fritidsjob er også et godt redskab til
bedre integration, ligesom det kan øge den unges triv-
sel. Og for virksomhederne kan unge i fritidsjob være
en vej til at sikre fremtidens medarbejdere.
Et fritidsjob kan ikke løse alle de udfordringer, som
et ungt menneske kan opleve gennem livet, men de
mange positive effekter er svære at overse. Derfor bør
flere unge have et fritidsjob. I øjeblikket har under
halvdelen af alle 13-17-årige et fritidsjob, så potentia-
let er stort.
Det er en fælles samfundsopgave at sikre, at flere unge
får et fritidsjob og et godt første møde med arbejds-
markedet. Derfor er det vigtigt, at virksomhedernes
mulighed for at tilbyde fritidsjob ikke bliver bremset
af uklare og utidssvarende regler. Samtidig skal vi
som samfund i højere grad understøtte de unges lyst til
at tage et fritidsjob.
DA foreslår 13 konkrete initiativer, der vil styrke ram-
merne for, at flere unge kan opleve værdien af at have
et fritidsjob.
FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB
|
3
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Henvendelse af 7/3-24 fra DA med forslag om flere unge i fritidsjob
2835496_0004.png
Bedre rammer for virksomheder og unge
Virksomhederne vil gerne kunne byde flere unge indenfor på arbejdspladsen. For en virksomhed er
et fritidsjob en måde at vise de unge, hvad de kan tilbyde i form af fremtidige uddannelses- og jobmu-
ligheder. Men det er også gode medarbejdere, som kan løse vigtige opgaver. Fritidsjob er dermed en
vej til at rekruttere både nutidens og fremtidens medarbejdere. Alligevel tør flere virksomheder ikke
at tilbyde fritidsjob, da de nuværende regler er uklare og utidssvarende og dermed i meget høj grad
begrænser, hvad unge må arbejde med.
4
|
FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Henvendelse af 7/3-24 fra DA med forslag om flere unge i fritidsjob
2835496_0005.png
Derfor foreslår DA:
1.
Unge skal have lov til at udføre alle former for lettere arbejde
Undervisningspligten har ikke sammenhæng med, hvad der er farligt eller uhen-
sigtsmæssigt for unge at arbejde med. Derfor foreslår DA, at man ophæver listen
over tilladte arbejdsopgaver for 15-17-årige undervisningspligtige, og i stedet lader
det være op til virksomhederne at vurdere, hvad der er ’lettere arbejde’, som de
15-17-årige kan arbejde med. I dag betyder arbejdsmiljøreglernes definition af ’let-
tere arbejde’ f.eks., at en undervisningspligtig 15-årig ikke må sidde ved kassen i et
supermarked.
Med forslaget vil DA sikre, at en undervisningspligtig 15-årig f.eks. må tømme fla-
skeautomaten og betjene kunder ved kassen i et supermarked, skrælle kartofler og
tømme en opvaskemaskine i et køkken, brygge kaffe på en café eller feje et fabriks-
gulv om eftermiddagen, når maskinerne er slukket.
De 13-14-årige skal også have mulighed for at udføre flere opgaver end i dag.
EU-rettens ungeregler er restriktive for denne gruppe, og derfor kan listen over
tilladte opgaver ikke umiddelbart fjernes. Derfor mener DA, at Arbejdstilsynet skal
iværksætte et arbejde i samarbejde med arbejdsmarkedets parter om at udvide den
nuværende liste over tilladte arbejdsopgaver.
2.
Unge skal kunne bruge alle ufarlige maskiner
Der er mange arbejdsmiljøregler for, hvad unge må arbejde med af tekniske hjælpe-
midler. Mange af reglerne er betinget af, hvorvidt den unge er undervisningspligtig
eller ej, mens andre regler er alders- eller branchebetingede. Reglerne er ofte utids-
svarende. F.eks. må 15-17-årige ikke sidde på en gulvvaskemaskine, der typisk har
en max. hastighed på 5 km/t., selvom vi tillader unge at tage knallertkørekort som
15-årig.
DA foreslår derfor, at alle 15-17-årige – uanset om de stadig er undervisningspligtige
eller ej – skal kunne arbejde med eller i nærheden af en maskine eller robotter, hvis
disse ikke udgør en risiko for deres sikkerhed eller helbred. Derfor bør listen over
de tekniske hjælpemidler, som unge ikke må arbejde med, ophæves for 15-17-åri-
ge. I stedet bør forbuddene erstattes med en konkret risikovurdering af opgaverne i
forhold til den unge.
FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB
|
5
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Henvendelse af 7/3-24 fra DA med forslag om flere unge i fritidsjob
2835496_0006.png
3.
Unge skal have lov til at arbejde selvstændigt
I dag betyder arbejdsmiljøreglerne, at f.eks. kiosker og bagerbutikker, kun må have
unge under 18 år på arbejde, hvis der er en kollega over 18 år til stede, som fysisk
kan se eller høre den unge.
Kravet om at en voksen kollega fysisk skal kunne se eller høre den unge gælder
efter kl. 18.00 i hverdage og 14.00 i weekender. Kravet er forældet i takt med den
teknologiske udvikling og udgør en begrænsning for virksomhedernes mulighed for
at tilbyde unge arbejde i weekenden.
DA foreslår derfor, at arbejdsmiljøreglerne ændres, så den voksne kollega fremover
også skal kunne kontaktes med brug af teknologi. Der vil fortsat være krav om, at
der er en kollega over 18 år til stede på arbejdspladsen, der straks kan komme og
hjælpe den unge, hvis den unge får brug for det.
4.
Bedre vejledninger til virksomheder
DA foreslår, at Arbejdstilsynets vejledninger i arbejdsmiljøreglerne for unge præcise-
res og gøres mere løsningsorienteret over for både virksomheder og kommuner, så
det bliver tydeligt og nemt for virksomhederne at sikre et sundt og sikkert arbejdsmil-
jø. Selv med en forenkling er ungereglerne meget komplekse og gør virksomheder-
ne usikre på, hvad unge i fritidsjobs må og ikke må. Derfor er der behov for en bedre
vejledningsindsats, så reglerne ikke bliver en stopklods for, at virksomheder tilbyder
fritidsjob. Det vil samtidig give Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø et bedre
udgangspunkt for de brancherettede vejledninger.
DA foreslår derudover, at Arbejdstilsynet afholder løbende regionale dialogmøder
med erhvervslivet for at udbrede kendskabet til reglerne, samt hvordan de kan efter-
leves.
5.
Partnerskab for flere unge i fritidsjob
DA foreslår at etablere et partnerskab om fritidsjob mellem Beskæftigelsesministeri-
et, DA, FH og KL. Partnerskabet skal arbejde for at øge andelen af unge i fritidsjob
og bidrage til en øget forståelse for de positive effekter, et fritidsjob fører med sig.
Det kan f.eks. ske ved at indsamle og udbrede de gode lokale eksempler på, hvor-
dan man får unge i fritidsjob, i kommuner, virksomheder og civilsamfund, og ved at
udvikle værktøjer til at understøtte virksomheder i at tage imod unge i fritidsjob på
arbejdspladsen.
6
|
FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Henvendelse af 7/3-24 fra DA med forslag om flere unge i fritidsjob
2835496_0007.png
6.
Automatisk frikort til unge, der er fyldt 13 år
Skattestyrelsen opretter i dag automatisk et frikort i starten af det år, at unge fylder
15 år. Hvis man er under 15 år og skal bruge et frikort, skal man selv sørge for at
oprette det via skat.dk, hvilket kræver, at man har MitID eller en TastSelv-kode. Det
skaber et unødigt bureaukrati i den unges første møde med arbejdsmarkedet.
FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB
|
7
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Henvendelse af 7/3-24 fra DA med forslag om flere unge i fritidsjob
2835496_0008.png
Styrket kommunal indsats
Den kommunale ungeindsats har et ansvar for at gøre alle unge op til 25 år parat til at gennemføre en
ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Derfor spiller den kommunale ungeindsats også en
vigtig rolle i at facilitere det første møde mellem de unge og arbejdsmarkedet gennem fritidsjob.
I flere kommuner er der allerede eksempler på succes- og effektfulde indsatser – og kendetegnet for
dem alle er, at indsatsen bliver prioriteret. Alle kommuner bør derfor arbejde for, at fritidsjob bliver prio-
riteret i den kommunale ungeindsats.
Derfor foreslår DA:
7.
Fritidsjob skal ind i kommunernes ungeindsats
Alle kommuner bør udpege mindst én nøgleperson f.eks. fra deres ungevejledning
eller jobcenter, der kan motivere og hjælpe de unge med ansøgning til fritidsjob, og
som kender det lokale arbejdsmarked og derfor kan hjælpe med at matche unge og
virksomheder. Nøglepersonen kan f.eks. samarbejde med ungdomsskolen om at til-
byde forløb, der sporer unge ind på fritidsjob, understøtte erhvervsrettede aktiviteter
i folkeskolen eller opbygge virksomhedsnetværk.
For at understøtte kommunernes arbejde på området bør der i SSA-reserven afsæt-
tes midler, som kommunerne kan søge til fritidsjobindsatser.
8.
Målrettet indsats mod flere unge i fritidsjob i almene boligområder
Kommunerne bør understøtte, at fritidsjobindsatser i almene boligområder ud-
bredes. Flere almene boligselskaber har positive erfaringer med målrettede og
opsøgende fritidsjobindsatser, som forbereder især udsatte unge på et almindeligt
fritidsjob og øger sandsynligheden for, at de unge senere får et regulært fritidsjob.
De unge kan f.eks. hjælpe med mindre opgaver såsom oprydning eller vedligehol-
delse på fællesarealer. De unge får enten løn eller tjener ”point”, som kan omsættes
til oplevelser og lignende.
8
|
FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Henvendelse af 7/3-24 fra DA med forslag om flere unge i fritidsjob
2835496_0009.png
9.
Mulighed for fritidsjob med mentor skal udbredes
Virksomheder skal kunne få mentorstøtte fra kommunen i op til seks måneder i
forbindelse med, at de ansætter en særlig målgruppe af unge i fritidsjob på ordinæ-
re vilkår. Støtten kan f.eks. ske ved, at der frikøbes timer for en af virksomhedens
egne ansatte, som kan være mentor for den unge. Det kan gøre det nemmere for
virksomhederne at hjælpe sårbare unge, som ofte har brug for ekstra støtte for at
komme ind på arbejdsmarkedet.
Målgruppen kan være unge med diagnoser eller sociale problemer, kriminalitetstru-
ede unge mm. Det er centralt, at den unges sociale vanskeligheder ikke må være
større, end at de kan håndteres af en frivillig mentor uden formel socialpædagogisk
indsigt.
FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB
|
9
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Henvendelse af 7/3-24 fra DA med forslag om flere unge i fritidsjob
2835496_0010.png
Skolen skal hjælpe med at klæde de unge på til arbejdslivet
Skolen spiller i dag en central rolle i forhold til at sikre, at unge mennesker kan begå sig videre i livet,
når de forlader skolen. Dette bør også gælde i forhold til at hjælpe de unge med at kunne begå sig på
arbejdsmarkedet.
Skolen skal derfor hjælpe med at introducere de unge for mulighederne ved et fritidsjob, herunder at
prøve sig selv af, tjene egne penge og finde ud af, hvad man er god til.
Derfor foreslår DA:
10.
Fritidsjob som en naturlig del af ”uddannelse og job”
Det obligatoriske, men timeløse emne ”uddannelse og job”, der jf. folkeskoleloven
skal indgå i undervisningen, skal give indblik i forhold og vilkår knyttet til uddannelse,
erhverv og arbejdsmarked. Derfor bør det være en helt naturlig del af undervisnin-
gen, at eleverne lærer at skrive en ansøgning og et CV.
F.eks. kan eleverne arbejde med at lære at skrive en ansøgning til et fritidsjob som
opfølgning på, at de har været på virksomhedsbesøg eller i erhvervspraktik.
11.
Mere og systematisk skole-virksomhedssamarbejde
I dag er virksomhederne blandt adskillige andre aktører, skolerne kan samarbejde
med, i forbindelse med bestemmelserne om ”åben skole”.
Dette bør ændres, så skolerne fremover forpligtes til at samarbejde med virksomhe-
der, ligesom skole-virksomhedssamarbejdet kan bidrage til arbejdet med faget ”ud-
dannelse og job”. Mere skole-virksomhedssamarbejde vil give eleverne en sjovere
og mere varieret skoledag.
10
|
FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Henvendelse af 7/3-24 fra DA med forslag om flere unge i fritidsjob
2835496_0011.png
12.
Flere i fritidsjob gennem ”Åben Virksomhed”
DA-fællesskabets indsats ”Åben Virksomhed” bidrager i dag til at bygge bro mellem
grundskolen (1.-9. klasse) samt gymnasiet og mange virksomheder rundt omkring i
landet. Undervisningsforløbene under Åben Virksomhed indeholder virksomhedsfor-
løb og øger unges kendskab til arbejdsmarkedet og forskellige brancher.
Det foreslås, at alle aktører hjælper med at udbrede kendskabet og brugen af Åben
Virksomhed og lignende forløb som en af flere muligheder til også at introducere de
unge for fritidsjob.
13.
Skoletrætte unge skal have mulighed for at arbejde
Det skal være muligt i samråd mellem eleven, forældrene, skolen og den kommu-
nale ungeindsats at lade den unge tage et job, uden at være underlagt reglerne, der
følger af undervisningspligten. Dette kan f.eks. ske ved at afkorte undervisningsplig-
ten for den konkrete elev.
De nuværende regler betyder, at en skoletræt ung er underlagt undervisningspligt
frem til den 31. juli i det kalenderår, hvor vedkommende fylder 17 år – uanset at den
unge evt. for længst er droppet ud af skolen. Det betyder, at man ikke kan tage et
job med mere end 2 timer på skoledage. Dermed er der en risiko for, at denne me-
get lille gruppe af unge hverken kommer i gang med uddannelse eller job, da de ikke
vil gå i skole og ikke må arbejde.
FLERE UNGE SKAL OPLEVE VÆRDIEN AF ET FRITIDSJOB
|
11
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Henvendelse af 7/3-24 fra DA med forslag om flere unge i fritidsjob
2835496_0012.png
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf. 33 38 90 00
[email protected]
da.dk