BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 127
Offentligt

Co-teaching

Indsatsbeskrivelse og forandringsteori

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

INDHOLD

Co-teaching

1.1

Indledning

Læsevejledning

2.1

2.2

2.3

2.4

Indsatsbeskrivelse

Indsatsens vidensgrundlag

Indsatsens rammevilkår og målgruppe

Kerneelementer

Implementeringsforudsætninger

3.1

Indsatsens forandringsteori og forventede resultater

Forventede resultater

Centrale udgivelser om co-teaching

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

1 Indledning

I dette notat beskriver Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en indsats med co-teaching i matema-

tikundervisningen, som Børne og Undervisningsministeriet (BUVM) afsatte midler til at pilotteste i

efteråret 2022. Indsatsbeskrivelsen er udviklet på baggrund af forskning og litteratur om co-tea-

ching som metode, og så er den blevet kvalificeret gennem en evaluering af selve pilotafprøvnin-

gen, hvor 5. klasser på 17 danske folkeskoler arbejdede med indsatsen i 12 uger (EVA 2023).

I notatet beskriver vi først rammerne for gennemførelsen af indsatsen, herunder de rammevilkår,

kerneelementer og implementeringsforudsætninger, der antages at være særligt vigtige for, at ind-

satsen fører til de ønskede resultater. Herefter fremlægges de resultater, som indsatsen forventes

at føre til.

1.1 Læsevejledning

Vi har opbygget notatet på følgende måde:

• Først beskriver vi indsatsens vidensgrundlag.

• Dernæst beskriver vi indsatsens rammevilkår og målgruppe.

• Derefter beskriver vi indsatsens fem kerneelementer.

• Til slut opstiller vi en forandringsteori for indsatsen, som beskriver de forventede resultater af

indsatsen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

2 Indsatsbeskrivelse

2.1 Indsatsens vidensgrundlag

2.1.1

Co-teaching giver mulighed for samspil mellem almen- og

specialområdet

Co-teaching er en undervisningsmetode, som består i, at en lærer og en anden fagprofessionel

med specialpædagogiske kompetencer indgår i et fast struktureret samarbejde, hvor de planlæg-

ger, gennemfører og evaluerer undervisning sammen. De specialpædagogiske kompetencer kan

være erhvervet gennem formel specialpædagogisk uddannelse, kompetenceudvikling og/eller er-

faring fra praksis inden for det specialpædagogiske felt. I co-teaching indtager de to professionelle

altså begge aktive roller i både planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Det sker for

at kunne udnytte de forskelle i viden og kompetencer, som de hver især repræsenterer, i deres fæl-

les praksis. Co-teacherne skal med andre ord bruge hinanden som læringsresurser, når de udvikler

og gennemfører en varieret undervisning, hvor almen- og specialpædagogikken spiller sammen.

Målet med co-teaching er at øge muligheden for at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Hypote-

sen er, at samspillet mellem almen-og specialpædagogik har potentiale til at understøtte en un-

dervisning, som favner både almenelever og elever, som har brug for specialpædagogisk støtte.

Erfaringer viser, at man med co-teaching opnår, at flere elever deltager aktivt i klassens fælles-

skab(er), fordi man gennem det tværfaglige samarbejde kan gøre brug af strategier, som tilgodeser

alle elevers muligheder for faglig og social deltagelse.

2.1.2

Seks co-teaching-modeller

Co-teaching kan praktiseres på flere forskellige måder. I litteraturen er det særligt seks modeller for

co-teaching, der fremhæves som de mest udbredte måder at praktisere co-teaching på. De er ikke

gensidigt udelukkende og kan benyttes supplerende. De seks modeller beskrives i boksen herun-

der:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

Indsatsbeskrivelse

Seks co-teaching-modeller

Én underviser og én observerer

Den ene co-teacher varetager undervisningen, og den anden observerer eleverne. I denne model ta-

ger den ene co-teacher det overordnede didaktiske ansvar, mens den andens primære opgave er at

observere de forskellige elevers deltagelse i de faglige aktiviteter. Disse observationer kan senere

bruges i den fælles evaluering og den løbende fælles tilpasning af undervisningen.

Stationsundervisning

I denne model opdeles undervisningen i et antal stationer. De to co-teachere underviser hver en

gruppe i forskelligt indhold ved to af stationerne, mens én eller flere grupper arbejder selvstændigt

ved de øvrige stationer. Denne model giver mulighed for at variere det faglige indhold og fx lade for-

skellige grupper arbejde med forskellige aspekter af det samme overordnede emne.

Parallelundervisning

De to co-teachere underviser en gruppe hver i det samme indhold. Denne model giver gode mulig-

heder for at differentiere. Her kan man fx opdele eleverne ud fra deres faglige niveau eller instrukti-

onsbehov og tilpasse det faglige indhold eller den didaktiske og pædagogiske tilgang, således at de

forskellige grupper af elever føler sig mødt på et passende fagligt niveau. En sådan variant kræver

dermed et vist kendskab til elevernes forudsætninger.

Alternativ undervisning

Den ene co-teacher underviser størstedelen af eleverne, mens den anden underviser en mindre

gruppe af eleverne i et alternativt indhold eller på et lavere eller højere niveau. Også denne model

giver gode muligheder for differentiering, hvor enten de fagligt stærke elever kan blive ekstra udfor-

dret, eller de fagligt svage elever kan få ekstra hjælp og støtte. Samtidig giver den mulighed for at

give eleverne i den lille gruppe mere 1:1-tid med underviseren, end de normalt har mulighed for.

Team-undervisning

Begge underviser i fællesskab alle eleverne. Her har de to co-teachere mulighed for at indtage for-

skellige roller undervejs.

Én underviser og én støtter/assisterer

Den ene co-teacher varetager undervisningen, og den anden cirkulerer og støtter elever efter behov.

I denne model er rollefordelingen klar: Den ene co-teacher står med det overordnede didaktiske an-

svar, mens den anden har det det specialpædagogiske fokus på elevernes deltagelse i undervisnin-

gen

Der er ikke nogen af de seks modeller, der er mere rigtige end andre. Når en bestemt model vælges,

er det dog vigtigt, at det sker på baggrund af en faglig vurdering af, hvilke mål co-teacherne gerne

vil opnå, hvilke udfordringer de skal håndtere, og hvilket indhold der skal undervises i.

2.2 Indsatsens rammevilkår og målgruppe

2.2.1

Rammevilkår

De skoler og klasser, som deltager i indsatsen, forpligter sig med deres deltagelse på at leve op til

en række rammevilkår. Rammevilkårene er vigtige, fordi de er med til at sikre de bedste forudsæt-

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

Indsatsbeskrivelse

ninger for, at arbejdet med indsatsen kan føre til de forventede resultater. Samtidig er rammevilkå-

rene helt centrale for mulighederne for at gennemføre en kvalificeret evaluering af indsatsen, som

kan måle, om indsatsen i sidste ende har virket efter hensigten. Det er derfor afgørende, at de del-

tagende skoler og klasser følger rammevilkårene præcist som beskrevet her:

Forsøgets rammevilkår

• Der skal arbejdes med co-teaching i et forløb på præcis 16 sammenhængende uger

• Der skal arbejdes med co-teaching i fem lektioner om ugen i hver af de 16 uger

• Inden selve indsatsen går i gang, skal der være skemalagt tid til co-teachernes fælles forberedelse

og evaluering i alle 16 uger

• Den ene co-teacher skal have specialpædagogiske kompetencer

• I de deltagende klasser skal der indgå elever, som er visiteret til specialpædagogisk støtte eller

specialundervisning

2.2.2

Formål

Arbejdet med co-teaching skal øge mulighederne for at differentiere undervisningen på blandt an-

det mål, indhold og niveau. På den måde skal indsatsen bidrage til at skabe bedre rammer for at

gennemføre en mere varieret og differentieret undervisning samt styrke mulighederne for at lykkes

med de elever, der har udfordringer. Den forbedrede elev-lærer-ratio giver nemlig co-teacherne

bedre muligheder for at praktisere en undervisning med et særligt fokus på disse elevers forudsæt-

ninger og behov samt for at følge deres faglige udvikling. Det er dog ikke kun de udfordrede elever,

som indsatsen har til formål at gavne men derimod den brede elevgruppe, hvis faglige resultater,

trivsel, faglige selvtillid og motivation for undervisningen forventes at blive øget som et resultat af

arbejdet med co-teaching.

Her følger en opsummering af udbyttet af indsatsen:

• Co-teaching giver mere en-til-en tid mellem lærer og elev

• Co-teaching medvirker til skabelsen af et mindre begrænsende læringsmiljø for elever med be-

hov for ekstra støtte med bedre muligheder for deltagelse og læring til følge

• Co-teaching forbedrer mulighederne for at praktisere holddannelse

• Co-teaching skaber gunstige forudsætninger for at forklare svære emner og begreber for ele-

verne samt for at give fælles feedback

• Co-teaching gør det lettere at imødekomme elevernes individuelle instruktionsbehov

• Co-teaching skaber gunstige vilkår for praksisnær kompetenceudvikling, idet co-teacheren med

almen-baggrund får indblik i den anden co-teachers specialpædagogiske arbejde, mens co-

teacheren med specialpædagogisk baggrund får indblik i almendidaktikken

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

Indsatsbeskrivelse

2.2.3

Målgruppe

Målgruppen for indsatsen er alle elever i de deltagende klasser. Co-teaching understøtter undervis-

ningsdifferentiering, og det forventes især at komme elever med særlige behov til gode. De andre

elever i klasserne forventes dog også at have gavn af det tværfaglige samarbejde, de nye organise-

ringer af undervisningen samt de øgede muligheder for differentiering.

En særlig vigtig del af målgruppen er ikke desto mindre elever med enten faglige eller andre udfor-

dringer i (matematik)undervisningen, idet co-teaching udgør en metode til at skabe bedre forud-

sætninger for særligt disse elevers deltagelse i klassens fællesskaber og i de faglige aktiviteter.

Co-teacherne er ligeledes en målgruppe for indsatsen. Det er de i den forstand, at co-teaching kan

give dem nye og bedre muligheder for at differentiere og variere undervisningen gennem en kom-

bination af special- og almenpædagogiske strategier. Det forventes derfor, at også de vil opnå et

udbytte af indsatsen i form af praksisnær kompetenceudvikling.

2.3 Kerneelementer

Indsatsens kerneelementer kan beskrives som de elementer, der tilsammen udgør indsatsen. Et

kerneelement skal forstås som en funktion eller et princip for handling, som er central for, at ind-

satsen kan virke efter hensigten. Kerneelementet er ikke defineret ved de helt konkrete aktiviteter,

men ved dets overordnede handling og hensigt.

Som vi bruger begrebet her, kan et kerneelement indeholde variable elementer. Kerneelementet

kan fx handle om, at man skal udvælge et princip eller en tilgang. Her er valget i sig selv et kerne-

element, mens det, man vælger, kan være variabelt.

Kerneelementerne skal ikke forstås som separate størrelser, men som elementer, der hænger ulø-

seligt sammen. Den fælles undervisning føder ind i evalueringen, ligesom evalueringen føder ind i

den fælles planlægning osv. Elementerne er hver især af afgørende betydning, og samtidig er de

altså indbyrdes sammenhængende.

Indsatsens kerneelementer er:

Den fælles planlægning

Den fælles evaluering

Co-teaching-modeller i den fælles undervisning

Fokus på differentiering

Den organisatoriske understøttelse af arbejdet med co-teaching

De fem kerneelementer er illustreret i figur 2.1, og på de følgende sider uddybes de hver især.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

Indsatsbeskrivelse

Figur 2.1

Kerneelementer

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

Indsatsbeskrivelse

Kerneelement 1: Den fælles planlægning

De to co-teachere planlægger undervisningen i fælleskab.

Den fælles planlægning sikrer en løbende, fælles koordinering af de faglige aktiviteter. Det er her, at de to co-

teachere vælger, hvilken model for co-teaching, der skal anvendes i den efterfølgende undervisning og afkla-

rer, hvordan den indbyrdes ansvars- og rollefordeling skal se ud.

I planlægningen skabes der rum for fælles refleksion angående sammenhængen mellem de faglige aktivite-

ter og elevernes deltagelsesmuligheder. På den måde er den fælles planlægning med til at sikre det faglige

samspil mellem almen- og specialpædagogikken og didaktikken.

Hvorfor

Hvordan

Den fælles planlægning er desuden vigtig, idet det er meget sandsynligt, at den ene co-teacher ved indsat-

sens begyndelse vil have et større kendskab til eleverne end den anden. Det tætte samarbejde omkring un-

dervisningen kan medvirke til at gøre denne forskel mindre, fordi der skabes rum til at tale sammen og re-

flektere over elevernes forskellige faglige og personlige behov og forudsætninger.

De to co-teachere vil sandsynligvis opleve konkrete situationer i undervisningen forskelligt, og i den fælles

planlægning skabes der en vigtig mulighed for at drøfte de forskellige faglige perspektiver og nå frem til nye

forståelser.

I forbindelse med den fælles planlægning af undervisningen er det vigtigt:

•

at co-teacherne bestræber sig på at bringe deres individuelle faglige ekspertise i spil i de fælles drøftelser

at det aftales, hvor og hvor ofte co-teacherne skal mødes for at planlægge undervisningen sammen

at der er en struktur for gennemførelsen af møderne (gennem fx brug af dagsordener med faste punkter)

at der tidligt i processen udarbejdes en forløbs- og lektionsplan, som rammesætter arbejdet med co-tea-

ching i indsatsperioden

•

at co-teacherne reflekterer over mulighederne i de forskellige co-teaching-modeller. Valg af co-teaching-

model skal ske på baggrund af viden om elevernes forudsætninger og behov og med det faglige formål

for øje (dette uddybes i kerneelement 3).

•

at der aftales en fælles tilgang til elevernes læring og adfærd (fordi tydelige regler og forventninger er

med til at skabe et trygt og genkendeligt læringsrum)

•

at roller- og ansvarsfordeling i undervisningen aftales løbende. Dette skal ske for at sikre en god og varie-

ret anvendelse af de fagligheder, som de to co-teachere tilsammen repræsenterer

•

at der tilstræbes et fagligt ligeværd og en gensidig respekt i det tværfaglige samarbejde

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

Indsatsbeskrivelse

Kerneelement 2: Den fælles evaluering

De to co-teachere evaluerer undervisningen i fælleskab og reflekterer over undervisningens forløb samt elever-

nes udbytte

Den fælles evaluering sikrer rum for fælles drøftelser af indsatsens forløb. Evalueringen kan fx omhandle

konkrete hændelser i undervisningen, generelle observationer af den sociale og faglige trivsel i klassen eller

systematisk opfølgning på de enkelte elevers deltagelse og faglige udbytte.

Evalueringen giver samtidig mulighed for at reflektere over sammenhænge mellem de forskellige co-tea-

Hvorfor

Hvordan

ching-modeller og elevernes deltagelsesmuligheder og derigennem forholde sig til, om de pædagogiske og

faglige målsætninger for undervisningen bliver indfriet.

Den fælles evaluering er desuden vigtig, idet den udgør et væsentligt rum for kompetenceudvikling. Det er

særligt her, at de to co-teachere får mulighed for at belyse den fælles praksis samt de forskellige elevers del-

tagelse fra forskellige faglige perspektiver. Den fælles evaluering udgør dermed en vigtig kilde for læreren til

at opnå indblik i specialpædagogikken, samt for speciallæreren/-pædagogen til at opnå et væsentligt indblik

i almendidaktikken.

I forbindelse med den fælles evaluering af undervisningen er det vigtigt:

•

at de to co-teachere bestræber sig på at bringe deres individuelle faglige ekspertise i spil i de fælles drøf-

telser

•

at stille åbne, undersøgende spørgsmål til undervisningen og give plads til samt udforske eventuelle

uenigheder

•

at belyse observationer fra forskellige perspektiver, og her er det væsentligt også at inddrage elevernes

perspektiver på hvad, der fungerer og hvad, der fungerer mindre godt

•

at evalueringen af undervisningen relateres til indsatsens pædagogiske og didaktiske formål med et sær-

ligt fokus på elevernes deltagelsesmuligheder

•

at evalueringen bruges til en løbende tilpasning af undervisningen

at der hver gang udarbejdes et dokument med en opsummering af de vigtigste punkter i den fælles re-

fleksion, som kan bruges i den efterfølgende fælles planlægning

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

Indsatsbeskrivelse

Kerneelement 3: Co-teaching-modeller i den fælles undervisning

De to co-teachere anvender forskellige co-teaching-modeller i den fælles gennemførelse af undervisningen.

De seks co-teaching-modeller (se side 5-6) giver mulighed for at variere og nuancere undervisningen og der-

igennem understøtte elevernes deltagelsesmuligheder samt øge deres motivation. Der er ikke nogen af de

seks modeller, der er mere rigtige end andre. Når en bestemt model vælges, skal det ske på baggrund af en

faglig vurdering af, hvilke mål co-teacherne gerne vil opnå, hvilke udfordringer de skal håndtere, og hvilket

indhold der skal undervises i.

Når valget af en given co-teaching-model sker på baggrund af viden om elevernes forudsætninger og med et

præcist fagligt formål for øje, skabes der en vigtig sammenhæng mellem undervisningens organisering og

Hvorfor

Hvordan

undervisningens indhold. Co-teaching indebærer forskellige muligheder for opdeling af eleverne, og de kan

fx anvendes til at forklare det faglige indhold særligt grundigt, til at give feedback eller til at støtte og moti-

vere eleverne på måder, som er tilpasset deres individuelle forudsætninger.

Det er vigtigt også at inddrage elevernes erfaringer med de forskellige co-teaching-modeller. Elevernes per-

spektiver på, hvornår og hvordan, de bliver motiveret for undervisningen i de forskellige modeller, kan med

fordel indgå i planlægningen af undervisningen.

Endelig er det vigtigt, at de to co-teachere i arbejdet med de forskellige modeller varierer ansvarsfordelingen

og skiftes til at indtage forskellige roller, således at arbejdet med modellerne er med til at understøtte den

faglige ligestilling - også over for eleverne.

I forbindelse med anvendelsen af de forskellige co-teaching-modeller er det vigtigt:

•

at skabe en balance mellem kontinuitet og variation. Selvom variation er vigtigt, skal der gives tid til at

både co-teacherne og eleverne lærer de forskellige co-teaching-modeller godt at kende, og det kan kun

ske ved at arbejde med dem i længere perioder ad gangen

•

at der eksperimenteres med rolle- og ansvarsfordelingen, således at det ikke altid er den samme, som

står med det primære didaktiske ansvar

•

at erfaringerne med de forskellige co-teaching-modellers styrker og svagheder bruges aktivt i den lø-

bende tilrettelæggelse af undervisningen

•

at opdelingen af elever sker ud fra et kendskab til elevernes forudsætninger og behov

at eleverne undervejs får mulighed for at give deres perspektiv på de forskellige modellers muligheder og

begrænsninger til brug i den løbende tilrettelæggelse af undervisningen

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

Indsatsbeskrivelse

Kerneelement 4: Fokus på differentiering

Undervisningen differentieres ved hjælp af de forskellige co-teaching-modeller samt brug af feedback, så alle

elever får de bedste muligheder for at deltage.

Co-teaching tilbyder de to co-teachere forskellige muligheder for differentiering. Co-teaching indebærer ek-

sempelvis muligheder for opdeling af eleverne, primært i stations- eller parallelundervisning. Co-teacherne

skal anvende forskellige principper for opdelingen, og der kan fx opdeles på baggrund af elevernes faglige

niveau, interesser eller behov for støtte i undervisningen. Denne form for differentiering kan styrke elevernes

deltagelsesmuligheder ved at give dem en oplevelse af at møde et tilpas fagligt niveau, hvor undervisningen

hverken er for svær eller for let.

Hvorfor

Hvordan

Når eleverne modtager undervisning i mindre hold, giver det co-teacherne mere tid til den enkelte elev, og

dermed skabes der gode muligheder for at tilpasse undervisningen og co-teachernes instruktioner til elevens

individuelle forudsætninger. Co-teaching styrker dermed mulighederne for at følge den enkelte elevs læring

samt for at arbejde mere systematisk med feedback.

En styrket brug af feedback kan være med til at reducere afstanden mellem elevernes nuværende forståelse

og kunnen (dét, eleven allerede ved og kan) og dét, det er tiltænkt, at eleverne skal vide og kunne (dér, hvor

eleven skal hen). Feedback giver nemlig mulighed for at synliggøre elevens faglige progression og for at tale

om elevens oplevelser af mestring, hvilket i sidste ende kan være med til at skabe faglige succesoplevelser.

I forbindelse med arbejdet med differentiering er det vigtigt:

•

at muligheder for differentiering tænkes ind i valget af co-teaching-model

at vælge hvilket fokus, differentieringen skal have. Man kan fx vælge at have et fælles indhold i undervis-

ningen og så differentiere på undervisningsformerne, så de passer til elevernes præferencer og måder at

lære på, eller man kan vælge at differentiere med udgangspunkt i elevernes faglige niveau og forudsæt-

ninger

•

at co-teaching anvendes til et mere systematisk fokus på den enkelte elevs faglige progression blandt an-

det ved hjælp af løbende feedback

•

at I på forhånd gør jer det klart, hvordan I vil arbejde med feedback, og hvad I gerne vil opnå med den

styrkede mulighed for dialog med eleverne. Feedback kan gives fra lærer til elev, fra elev til lærer, fra elev

til elev (peer-to-peer), og den kan have mange forskellige formål

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

Indsatsbeskrivelse

Kerneelement 5: Den organisatoriske understøttelse af arbejdet med

co-teaching

Ledelsen indtager en aktiv rolle i arbejdet med co-teaching ved at levere løbende organisatorisk understøttelse.

Et væsentligt kendetegn ved arbejdet med co-teaching er, at det tværfaglige samarbejde både foregår i og

uden for klasselokalet. For at sikre rammerne for den del af samarbejdet, der foregår uden for klassen, er det

en absolut nødvendighed, at ledelsen indgår som en central medspiller. For at co-teaching skal kunne lyk-

kes, kræver det, at ledelsen gennem skemalægning sikrer, at den fælles planlægning og evaluering af under-

visningen kan finde sted på ugentlig basis og også løbende følger op på, at møderne forløber planmæssigt.

Ledelsen skal desuden sikre sig, at det tværfaglige samarbejde er baseret på en fælles forståelse af, hvad co-

Hvorfor

Hvordan

teaching er og kan bidrage til, og ud over dette skal ledelsen bidrage til, at der skabes fagligt ligeværd mel-

lem de to co-teachere. Dette kan blandt andet gøres ved løbende at sikre, at rammerne for samarbejdet er på

plads. På den måde kan co-teacherne bruge deres kræfter på at bringe deres respektive faglige ekspertise i

spil i varetagelsen af den fælles undervisning og ikke på alt muligt andet, som ikke har relevans for selve ind-

satsen.

Ledelsen har altså en central rolle i at sætte retningen for arbejdet med co-teaching og støtte aktivt op om

det undervejs. Når ledelsen er aktivt involveret og engageret, bliver det ligeledes lettere for de to co-teachere

at søge hjælp, hvis der undervejs opstår tvivlsspørgsmål eller faglige uenigheder af den ene eller den anden

art.

I den organisatoriske understøttelse af arbejdet med co-teaching er det vigtigt, at ledelsen:

•

tager ansvar for, at der skemalægges tid til den fælles planlægning og den fælles evaluering

sætter sig ind i, hvad co-teaching som metode indebærer

har en forståelse af det værdimæssige grundlag for co-teaching – herunder den faglige ligestilling mellem

de to co-teachere

•

løbende følger op på samarbejdet og står til rådighed for eventuelle tvivlsspørgsmål eller problemer, der

kan opstå undervejs

2.4 Implementeringsforudsætninger

I forbindelse med implementeringen af indsatsen er der nogle forudsætninger, som skolerne skal

have et stort fokus på. Disse forudsætninger er nemlig afgørende for, at indsatsen dels kommer or-

dentligt i gang, dels forløber på en måde, som skaber de bedste muligheder for at opnå det øn-

skede udbytte. De tre fokusområder gennemgås nedenfor:

2.4.1

Alle de involverede skal have viden om eller kompetenceudvikling i co-

teaching

Co-teaching kræver, at ledelse såvel som personale har et solidt kendskab til både det teoretiske

grundlag for arbejdet med co-teaching og for, hvordan man arbejder med co-teaching i praksis.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

Indsatsbeskrivelse

Gennem denne indsigt skabes en faglig tryghed og et fagligt fællesskab blandt personale og le-

delse, som skal være med til at sikre, at man har et fælles sprog og en fælles retning for det tvær-

faglige samarbejde – både i og uden for klasserummet. I den sammenhæng har ledelsen en central

rolle i at formidle ud til resten af organisationen, hvad formålet er med arbejdet, og hvad det inde-

bærer.

2.4.2

Forventningsafstemning skal prioriteres

Et andet fokusområde er forventningsafstemning omkring det tværfaglige samarbejde mellem de

to co-teachere. Hvis forventningsafstemningen af eksempelvis rolle- og ansvarsfordelingen i under-

visningen ikke er på plads, risikerer der at opstå samarbejdsvanskeligheder. Det er derfor vigtigt, at

personalet løbende prioriterer forventningsafstemning og rolleafklaring i den fælles planlægning.

2.4.3

Ledelsen skal engagere sig i udviklingsarbejdet

Endelig er det vigtigt, at ledelsen motiverer og engagerer det pædagogiske personale i arbejdet

med co-teaching. Co-teaching stiller store krav til personalet, idet det på mange måder forandrer

den traditionelle anvendelse af de pædagogiske resurser. En sådan forandring tager tid, og derfor

har ledelsen en opgave i at sørge for, at det pædagogiske personale kontinuerligt oplever arbejdet

som meningsfuldt, og hele tiden har oplevelsen af at kunne gå til ledelsen, hvis der opstår behov

for det.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

3 Indsatsens forandringsteori og

forventede resultater

I dette kapitel præsenterer vi en forandringsteori for arbejdet med co-teaching samt de forventede

resultater. Hensigten med forandringsteorien er at eksplicitere, hvordan og hvorfor arbejdet med

co-teaching kan føre til de forventede resultater.

Figur 3.1 viser en illustration af forandringsteorien.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

Figur 3.1

Forandringsteori

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

3.1 Forventede resultater

3.1.1

Trin på vejen: Det tværfaglige samarbejde om undervisningen skaber

mere variation og bedre muligheder for deltagelse

På kort sigt giver indsatsen co-teacherne mulighed for at anvende deres forskellige fagligheder og

kompetencer i samarbejdet om undervisningen. Det betyder dels, at de selv kan udvikle nye pæda-

gogiske og didaktiske kompetencer, dels at de kan gennemføre en undervisning, som er varieret og

motiverende.

Indsatsen betyder, at eleverne møder en undervisning med bedre muligheder for støtte, og som i

højere grad differentieres med udgangspunkt i deres behov og forudsætninger. Det medfører, at de

finder undervisningen mere spændende og motiverende, og at de får bedre muligheder for at del-

tage. På den baggrund deltager de mere aktivt i undervisningen og arbejder mere fokuseret med

opgaverne.

3.1.2

Resultater: Elevernes udbytte af undervisningen øges

I forhold til samarbejdet mellem co-teacherne er det et vigtigt resultat af indsatsen, at specialpæ-

dagogiske tilgange og forståelser bliver en integreret del af den fælles praksis. Co-teaching bliver

dermed et element i praksisnær kompetenceudvikling.

På elevniveau forventes indsatsen at have følgende resultater:

• Elevernes faglige selvtillid styrkes.

• Elevernes motivation styrkes.

• Elevernes faglige udbytte styrkes.

• Elevernes trivsel styrkes.

Faglig selvtillid skal forstås som elevernes tiltro til egen evne til at lære og mestre nye faglige udfor-

dringer og opgaver. Ofte er den faglige selvtillid tæt forbundet til læringsoplevelser, da elevernes

faglige selvtillid vokser i takt med, at de erfarer, at de lykkes med at lære og mestre nyt fagligt stof.

Det antages derfor, at når co-teaching styrker elevernes forudsætninger for at deltage i undervis-

ningen, så vil indsatsen også potentielt styrke elevernes faglige selvtillid.

Indre motivation handler grundlæggende om, at eleverne bliver motiveret af indre forhold. Det

kunne fx være interesse, nysgerrighed eller glæde ved udfordrende aktiviteter. Modsat kunne ydre

motivationsforhold være karakterer eller andres vurderinger og holdninger. Indsatsen bygger på en

antagelse om, at eleverne får styrket deres indre motivation gennem bedre deltagelsesmuligheder

og ved i det hele taget at møde undervisning og undervisningsformer, som er mere varierede og

tilpasset deres forudsætninger og interesser.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

Indsatsens forandringsteori og forventede resultater

Et andet forventet resultat af indsatsen er, at elevernes faglige udbytte vil kunne styrkes i kraft af

bedre forudsætninger for at deltage i undervisningen. I den forbindelse forventes der at være en

tæt sammenhæng mellem udviklingen i elevernes læring og udviklingen i deres trivsel, motivation

og faglige selvtillid, således at disse udviklinger i praksis gensidigt vil påvirke hinanden.

Det forventes endvidere, at indsatsen vil øge elevernes trivsel. Trivsel er et komplekst begreb og

rummer mange forståelser og underbegreber, men i denne sammenhæng anvendes det som en

grundlæggende forståelse af elevernes fysiske og psykiske velbefindende i skolen. Der er oplagt

mange forskellige forhold, der påvirker elevernes trivsel, men antagelsen er her, at elever med fag-

lige og/eller sociale udfordringer vil få styrket deres trivsel, når undervisningen løbende tilpasses

deres forudsætninger. Samtidig antages det, at muligheder for variation og differentiering i under-

visningen generelt vil styrke trivslen blandt alle elever.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

4 Centrale udgivelser om co-teaching

Ovenstående viden stammer fra EVA’s gennemgang af følgende

centrale danske og internationale udgivelser om co-teaching,

hvoraf flere baseres på konkret praksiserfaring:

• Friend. (2017). Co-teaching i praksis - samarbejde om inkluderende læringsfællesskaber. Køben-

havn: Dafolo.

• Hannes et al. (2012). Don’t Pull me Out!? Preliminary Findings of a Systematic Review of Quali-

taive Evidence on Experiences of Pupils with Special Educational Needs in Inclusive Education.

Procedia - Social and Behavioral Sciences 69(24): 1709-1713.

• Hansen. (2019). Co-teaching. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

• Højholdt. (2018). Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. København: Hans Reitzel.

• Jensen. (2021). Klar til co-teaching. København: Dafolo

• King. (2018). Joint Initiation and Joint Feedback: Connecting Collaboration with Pedagogy in Co-

teaching. Hacettepe University. Journal of Education, 33, 4–15.

https://doi.org/10.16986/HUJE.2018038793

• Murawski. & Lochner. (2011). Observing Co-Teaching: What to Ask For, Look For, and Listen For.

Intervention in School & Clinic, 46(3), 174–183.

https://doi.org/10.1177/1053451210378165

• Murdock., Finneran. & Theve. (2015). Co-Teaching to Reach Every Learner. Educational Leader-

ship, 73(4), 42–47.

• NSW Department of Education. (2022). Co-teaching literature review.

https://educa-

tion.nsw.gov.au/content/dam/main-education/en/home/teaching-and-learning/school-lear-

ning-environments-and-change/future-focused-learning-and-teaching/Co_teaching_hand-

book_2nd_edition.pdf.

(downloadet d. 21. januar 2022).

• Rexroat‐Frazier. & Chamberlin. (2019). Best practices in co‐teaching mathematics with special

needs students. Journal of Research in Special Educational Needs, 19(3), 173–183.

https://doi.org/10.1111/1471-3802.12439

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Co-teaching

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

Foto: Essensen

ISBN (www) 978-87-7182-721-7

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og dagtilbud

bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer – fra institutioner

og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk