BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 127
Offentligt

Holddannelse

Indsatsbeskrivelse og forandringsteori

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

INDHOLD

Holddannelse

1.1

1.2

1.3

Indledning

Baggrund

Kort om indsatsens vidensgrundlag

Læsevejledning

2.1

2.2

2.3

Indsatsbeskrivelse

Rammevilkår, formål og målgrupper

Kerneelementer

Implementeringsforudsætninger

3.1

Forandringsteori og forventede resultater

Forventede resultater

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

1 Indledning

1.1 Baggrund

I dette notat beskriver Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en indsats med holddannelse i matema-

tikundervisningen, som Børne og Undervisningsministeriet (BUVM) afsatte midler til at pilotteste i

efteråret 2022. Indsatsbeskrivelsen er udviklet på baggrund af forskning og litteratur om holddan-

nelse, og så er den blevet kvalificeret gennem en evaluering af selve pilotafprøvningen, hvor 5. klas-

ser på 18 danske folkeskoler arbejdede med indsatsen gennem 12 uger (EVA 2023).

I notatet beskriver vi først rammerne for gennemførelsen af indsatsen, herunder de rammevilkår,

kerneelementer og implementeringsforudsætninger, der antages at være særligt vigtige for, at ind-

satsen fører til de ønskede resultater. Herefter fremlægges de resultater, som indsatsen forventes

at føre til.

1.2 Kort om indsatsens vidensgrundlag

EVA har udarbejdet indsatsbeskrivelsen og forandringsteorien på baggrund af et mindre litteratur-

studie af relevante undersøgelser. I forbindelse med studiet har vi udvalgt tre relevante og centrale

undersøgelser, som bl.a. rummer praktiske perspektiver på arbejdet med holddannelse. Mange af

undersøgelserne på området har fokus på erfaringer fra udlandet (typisk USA), og de kan således

ikke uden videre overføres til en dansk kontekst. Derfor har vi valgt at fokusere på noget af den vi-

den, der er produceret i en dansk kontekst.

De tre publikationer er:

•

Forsøg med alternativ ressourceanvendelse – baggrundsnotat med forslag til modeller

(VIVE,

2020)

•

Skolernes arbejde med holddannelse

(EVA, 2017)

•

Linjer og hold i udskolingen

(EVA, 2016)

Ikke udgivet

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

Indledning

Vidensgrundlaget indikerer samlet set, at holddannelse giver muligheder for at styrke elevernes

motivation og læring. Vidensgrundlaget peger også på, at holddannelse rummer en række potenti-

aler, der kan komme eleverne til gavn på forskellige måder. Fx viser det, at en ændret lærer-elev-

ratio giver lærere bedre forudsætninger for at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs forud-

sætninger og behov. Vidensgrundlaget viser også, at holddannelse kan give mulighed for at følge

elevernes faglige udvikling tættere og for at arbejde med forskellige emner og/eller aktiviteter med

klassen på samme tid.

Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at holddannelse blot er en opdeling af elever og

derfor ikke i sig selv fører til bedre undervisning. Som flere undersøgelser peger på, har holddan-

nelse altså ingen signifikant betydning har for eleverne, hvis der fra lærernes side ikke er et tilstræk-

keligt fokus på det pædagogiske og didaktiske indhold i indsatsen.

1.3 Læsevejledning

Vi har opbygget notatet på følgende måde:

• Først beskriver vi indsatsens rammevilkår, formål og målgruppe samt de to modeller for hold-

dannelse, som indsatsen handler om.

• Derefter beskriver vi indsatsens fire kerneelementer.

• Til slut opstiller vi en forandringsteori for indsatsen, hvor vi beskriver de forventede resultater af

indsatsen, samt hvordan arbejdet med indsatsens kerneelementer antages at føre til de forven-

tede resultater.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

2 Indsatsbeskrivelse

2.1 Rammevilkår, formål og målgrupper

2.1.1

Rammevilkår

De skoler og klasser, som deltager i indsatsen, forpligter sig med deres deltagelse på at leve op til

en række rammevilkår. Rammevilkårene er vigtige, fordi de er med til at sikre de bedste forudsæt-

ninger for, at arbejdet med indsatsen kan føre til de forventede resultater. Samtidig er rammevilkå-

rene helt centrale for mulighederne for at gennemføre en kvalificeret evaluering af indsatsen, som

kan måle, om indsatsen i sidste ende har virket efter hensigten. Det er derfor afgørende, at de del-

tagende skoler og klasser følger rammevilkårene præcist som beskrevet her:

Forsøgets rammevilkår

• Der skal arbejdes med holddannelse i et forløb på præcis 16 sammenhængende uger

• Der skal arbejdes med holddannelse i fem lektioner om ugen i hver af de 16 uger

• Inden selve indsatsen går i gang, skal der være skemalagt tid til lærernes fælles forberedelse og

evaluering i alle 16 uger

• De deltagende klasser skal have to undervisningslokaler til rådighed gennem hele indsatsen, så-

ledes at holdene kan undervises i hver sit lokale

• Begge lærere skal have undervisningskompetencer i matematik

2.1.2

Formål

Arbejdet med holddannelse skal bidrage til at skabe bedre rammer for at gennemføre en mere va-

rieret og differentieret undervisning samt styrke mulighederne for at lykkes med de elever, der har

udfordringer i matematikundervisningen. Den forbedrede elev-lærer-ratio giver nemlig lærerne

bedre muligheder for at praktisere en undervisning med et særligt fokus på disse elevers forudsæt-

ninger og behov samt for at følge deres faglige udvikling. Det er dog ikke kun de udfordrede elever,

som indsatsen har til formål at gavne men derimod den brede elevgruppe, hvis faglige resultater,

trivsel, faglige selvtillid og motivation for undervisningen forventes at blive øget som et resultat af

arbejdet med holddannelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

Indsatsbeskrivelse

To modeller for holddannelse

I forsøget er der mulighed for at vælge mellem to modeller for holddannelse, nemlig holddannelse

som 50/50-deling og holddannelse som 80/20-deling af eleverne. Når en model er valgt, skal der ar-

bejdes med denne model i alle 16 uger. Der må altså ikke skiftes undervejs.

De to modeller har flere fælles træk:

• De to lærere har begge undervisningskompetence i matematik og varetager undervisningen af de

to hold i fællesskab. Det kan således ikke være fx en matematiklærer og en pædagog, som under-

viser de to hold i matematik i indsatsperioden.

• De to lærere deler ansvaret for undervisningen med hinanden, dvs. at de planlægger og evaluerer

undervisningen sammen.

• Udgangspunktet er, at den enkelte klasse opdeles i to mindre hold i matematik, og at de to hold

modtager undervisningen forskellige steder - dermed ikke i samme lokale samtidigt.

• De to modeller giver forskellige muligheder for aktiviteter og fokus i undervisningen.

2.1.3

Målgrupper

Indsatsen afprøves i matematikundervisningen i 5. klasse. Målgruppen for indsatsen er alle elever i

de deltagende klasser, eftersom holddannelse er en metode, der ændrer organiseringen af og

strukturen i undervisningen for alle elever.

Elever med udfordringer i matematik er en særligt vigtig del af målgruppen. Holddannelse - speci-

elt i mindre grupper - forventes nemlig at skabe bedre muligheder for at tilrettelægge en differenti-

eret undervisning, og dette forventes at skabe bedre muligheder for disse elevers deltagelse i de

faglige aktiviteter.

Lærerne er ligeledes en målgruppe for indsatsen. Det er de i den forstand, at holddannelse kan

give dem bedre muligheder for at differentiere og variere undervisningen. Det forventes derfor, at

også de vil opnå et udbytte af indsatsen.

2.2 Kerneelementer

Indsatsens kerneelementer kan beskrives som de elementer, der tilsammen udgør indsatsen. Et

kerneelement skal forstås som en funktion eller et princip for handling, som er central for, at ind-

satsen kan virke efter hensigten. Kerneelementet er ikke defineret ved de helt konkrete aktiviteter,

men ved dets overordnede handling og hensigt.

Som vi bruger begrebet her, kan et kerneelement indeholde variable elementer. Et kerneelement

kan fx handle om, at man skal udvælge et princip eller en tilgang. I kan derfor arbejde med de

samme kerneelementer på forskellige måder. Det centrale er, at I tager eksplicit stilling til, hvordan

I arbejder med kerneelementerne.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

Indsatsbeskrivelse

Kerneelementerne skal ikke forstås som separate størrelser, men som elementer der hænger ulø-

seligt sammen. Elementerne er hver især af afgørende betydning, og samtidig er de altså indbyrdes

sammenhængende.

Indsatsens kerneelementer er:

Lærernes samarbejde om undervisningen

Principper for holddannelse

Fokus på differentiering

Feedback og elevinddragelse på holdene

De fire kerneelementer er illustreret i figur 2.1, og på de følgende sider uddybes de hver især.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

Indsatsbeskrivelse

Figur 2.1

Kerneelementer

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

Indsatsbeskrivelse

Kerneelement 1: Lærernes samarbejde om undervisningen

Lærerne planlægger og evaluerer undervisningen i fællesskab

•

Samarbejdet om planlægning og evaluering af undervisningen sikrer, at indsatsen er sammenhængende

og koordineret på tværs af de to hold. Det skaber en fælles pædagogisk og didaktisk retning for den hold-

Hvorfor

delte undervisning i klassen i indsatsperioden.

•

Når indsatsen begynder, vil den ene lærer formentlig have et større kendskab til eleverne end den anden

lærer. For at sikre, at undervisningen på det ene hold ikke bliver af ringere kvalitet, fordi den varetages af

en lærer med mindre kendskab til eleverne – både fagligt og personligt – er det vigtigt, at lærerne fordeler

ansvaret for undervisningen på tværs af de to hold ligeligt.

I forbindelse med den fælles planlægning og evaluering er det vigtigt at:

•

I får skemalagt jeres møder i indsatsperioden allerede i forberedelsesfasen, så det ligger fast, hvornår I

skal mødes, når indsatsen går i gang.

•

I forventningsafstemmer ift. indholdet og formålet med møderne. Her kan det være hjælpsomt, hvis I

på forhånd udarbejder en plan, fx en struktureret dagsorden, som I kan tage udgangspunkt i til hvert

møde. På den måde kan I sikre jer, at I hver gang kommer forbi de punkter, I har sat jer for.

•

Jeres fælles planlægning tager udgangspunkt i, at eleverne stadig er en samlet klasse, selvom de un-

der indsatsen er opdelt i to hold.

•

I når til enighed om, hvordan undervisningen skal foregå, og hvor I gerne vil nå hen i indsatsperioden

ift. jeres pædagogiske og didaktiske formål.

•

I aftaler, hvordan I vil følge op på, at indsatsen forløber som planlagt.

I evaluerer undervisningen løbende og tilpasser undervisningen efter behov.

Danmarks Evalueringsinstitut

Hvordan

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

Indsatsbeskrivelse

Kerneelement 2: Principper for holddannelse

Holdene dannes på baggrund af pædagogiske og didaktiske principper og med et klart defineret formål

•

Når eleverne opdeles i hold, kan undervisningen i højere grad tage højde for elevernes forudsætninger.

Det bliver med andre ord muligt at gennemføre nye didaktiske og/eller pædagogiske aktiviteter, som til-

godeser elevernes differentierede behov og forudsætninger.

Hvorfor

Hvordan

•

Holddannelse som organisering (opdeling i to hold) fører ikke nødvendigvis i sig selv til større ændringer i

undervisningen, men når holddannelse sker ud fra velgennemtænkte principper, på baggrund af viden

om elevernes forudsætninger og med et præcist fagligt formål, skabes der sammenhæng mellem organi-

sering og undervisningens formål og indhold.

•

Undersøgelser indikerer, at holddannelse rummer muligheder for at skabe større motivation blandt ele-

verne, for faglig udvikling og for at udvikle læringsmiljøet.

De principper, som I anvender, når I danner holdene, kan fx tage udgangspunkt i elevernes interesser, deres

faglige forudsætninger eller deres sociale relationer. I boksen på næste side kan I læse eksempler på princip-

per for holddannelse.

Når I drøfter, hvilke holddannelsesprincipper, I ønsker at anvende, skal I overveje følgende:

•

Skal deltagerne på holdene være faste, eller skal eleverne have mulighed for at skifte mellem holdene? I

en 50/50 opdeling kan I fx vælge, at hvert hold kører et bestemt emne, og at eleverne skifter hold halvvejs

igennem indsatsperioden, så de når igennem begge emner. En anden mulighed kunne være, at eleverne

får mulighed for at beskæftige sig med et specielt svært emne i en kortere periode, hvorefter de skifter

hold.

•

Vil I undervise det samme hold gennem hele indsatsperioden, eller vil I skifte undervejs? Hvis I skiftes, er

det vigtigt, at I aftaler, hvordan det skal foregå og med hvilket formål. I kan også starte med en fast peri-

ode og så skifte mere rundt senere.

•

Hvordan forholder I jer til den relationelle og trivselsmæssige betydning af at skifte mellem hold for både

lærere og elever? Hvordan vil I forsøge at undgå, at nogle elever føler sig udsatte som følge af holddelin-

gen, og hvordan vil I arbejde for at sikre, at relationerne mellem jer og eleverne bevares, når alle ikke ses

så ofte?

•

Hvilke principper er mest relevante at opdele holdene efter, og hvilke indholdsmæssige aktiviteter vil I

gerne gennemføre på holdene? Principperne skal altid være pædagogisk og didaktisk begrundet, og så er

det selvfølgelig også centralt at have for øje, at principperne skal ligge inden for rammerne af Folkeskole-

lovens § 25 a

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

Indsatsbeskrivelse

Eksempler på principper for holddannelse

Elevernes interesser

Ved at opdele undervisningen i flere hold kan lærerne forsøge at imødekomme elevers forskelligar-

tede interesser. Det kan være med til styrke motivationen i undervisningen for en bredt sammensat

elevgruppe. Elevernes interesser kan både imødekommes gennem variation i undervisningens ind-

hold, emner, undervisningsmidler og arbejdsformer.

Elevernes faglige forudsætninger

Holddannelse giver gode muligheder for at imødekomme elevers forskellige faglige forudsætninger i

undervisningen. Det er derfor oplagt at opdele ud fra en vurdering af elevernes individuelle faglige

forudsætninger.

I den forbindelse er det dog vigtigt at have med i overvejelserne, om der er tale om en 50/50- eller en

80/20- inddeling. I 50/50-delingen vil der umiddelbart være mindre lærertid til den enkelte end på

det mindste hold i en 80/20-deling. I en 50/50-deling vil niveaudeling derfor have ret vidtgående be-

tydning, fordi elever i så fald vil blive placeret på det samme hold i ganske lang tid med en højere læ-

rer-elev-ratio. Derfor kan niveauinddeling være mere oplagt i en 80/20-deling, ligesom det generelt

kan være en god ide at lade dette princip udgøre blot ét af flere i løbet af indsatsperioden.

Elevernes relationer

Holddannelse påvirker elevernes relationer, og det gælder både elev-elev-relationer og elev-lærer-

relationer. Holddannelse kan potentielt styrke elevernes motivation i undervisningen, hvis nye relati-

oner mellem elever og mellem elever og lærere etableres. Omvendt vil holddannelse også kunne

have den modsatte virkning og risikere at påvirke elevers motivation i en negativ retning. Det er der-

for vigtigt, at man som lærer er opmærksom på, hvordan inddelingen af elever på hold påvirker ele-

vernes relationer, og hvordan holdene vil fungere i forskellige konstellationer.

Øvrige principper, som de 18 deltagende skoler i pilotforsøget anvendte:

• Fagligt niveau

• Mundtlig aktivitet i undervisningen

• Skriftlige kompetencer

• Læsekompetencer

• Køn

• Lodtrækning

• Sociale grupperinger

• Inklusion

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

Indsatsbeskrivelse

Kerneelement 3: Fokus på differentiering

Undervisningen på holdene differentieres, så den passer til elevernes forudsætninger, og så alle elever sikres de

bedste muligheder for at deltage

•

Når eleverne bliver placeret på mindre hold, giver det nye muligheder for at tilpasse undervisningen til

elevernes forudsætninger og forskellighed og dermed differentiere undervisningen, så den passer bedre

til den enkelte elev.

•

Differentiering på holdene kan give eleverne bedre muligheder for at deltage i undervisningen og der-

igennem en større motivation. Fx kan eleverne få en oplevelse af at møde et tilpas fagligt niveau, hvor un-

dervisningen hverken er for svær eller for let.

•

Tilsvarende kan det være motiverende for eleverne med øget inddragelse i undervisningen, da dette kan

være med til at skabe mening og relevans.

•

Differentiering på hold rummer også mulighed for, at læreren kan gøre undervisningen mere spændende

gennem variation, hvilket også kan være med til at styrke elevernes motivation for at deltage i undervis-

ningen.

Hvorfor

Hvordan

•

Det er vigtigt, at I beslutter, hvordan I vil arbejde med differentiering ud fra de principper og formål, som

holdene er opdelt efter. Mere konkret skal I vælge, hvilke nye aktiviteter og/eller tilgange, der skal indgå i

undervisningen, når I arbejder med differentiering på holdene. Ud over at I skal kunne begrunde disse,

skal I sørge for, at de hænger sammen med, det I gerne vil arbejde med og nå frem til i indsatsperioden.

•

Det er vigtigt, at I forholder jer til den specifikke elevgruppe og deres forudsætninger, relationer og inte-

resser. Disse omstændigheder er nemlig afgørende for, måderne hvorpå undervisningen kan og bør diffe-

rentieres.

•

Arbejdet med differentiering skal altid have et fokus, og det fokus skal I vælge i fællesskab. I kan fx vælge

at have et fælles indhold i undervisningen men differentiere på undervisningsformerne, så de passer til

elevernes præferencer og måder at lære på. I kan også tilrettelægge undervisningen, så det ene hold gen-

nemfører et forløb med et primært bogligt udgangspunkt, mens det andet hold har et primært praksis-

fagligt udgangspunkt. Eller I kan arbejde specifikt med læsekompetencer på det ene hold og mundtlige

kompetencer på det andet.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

Indsatsbeskrivelse

Kerneelement 4: Feedback og elevinddragelse på holdene

Den lavere lærer-elev-ratio udnyttes til at give mere og bedre feedback og til at arbejde med elevinddragelse i

undervisningen.

•

Når man som lærer får mere tid til den enkelte elev, giver det mulighed for mere dialog med eleven, og

dermed for styrket feedback. Uanset om holddannelse har til formål at løfte fagligt udfordrede elever, er

tilrettelagt efter elevernes interesser eller noget helt tredje, så er feedback et centralt element i at få ind-

satsen til at lykkes. Tættere dialog giver nemlig muligheder for at skabe tættere forbindelse mellem un-

dervisningen og elevernes behov og motivation.

Hvorfor

Hvordan

•

Styrket feedback kan give lærere og elever bedre mulighed for at reducere afstanden mellem elevernes

nuværende forståelse og kunnen (dét, eleven allerede ved og kan) og dét, det er tiltænkt, at eleverne skal

vide og kunne (dér, hvor eleven skal hen). Feedback giver mulighed for at synliggøre elevens faglige pro-

gression, skaber mulighed for faglige succesoplevelser og for en dialog om elevens oplevelser af me-

string.

•

Mere og tættere feedback på mindre hold kan betyde, at eleverne oplever at blive inddraget mere, og at

lærerne har mere tid til at lytte til dem. Dette kan styrke relationen mellem lærer og elev og give eleverne

mere lyst til og mod på at deltage i undervisningen.

Det er vigtigt, at I på forhånd lægger jer fast på, hvordan I vil arbejde med feedback på holdene, og hvad I

gerne vil opnå med den styrkede mulighed for dialog med eleverne. Feedback kan gives fra lærer til elev, fra

elev til lærer, fra elev til elev (peer-to-peer), og den kan have mange forskellige formål. Føler man sig som

lærer ikke klædt nok på rent fagligt til at arbejde varieret med feedback, kan det være en god ide at under-

søge mulighederne for at trække på andre resurser på skolen som en del af optakten til arbejdet med indsat-

sen.

•

Hvis I gerne vil anvende feedback til at støtte eleverne i meget konkrete faglige udfordringer, kan dialo-

gen fx have fokus på elevernes løsning af konkrete opgaver i undervisningen, og på hvordan opgaverne

kan løses bedre.

•

Ønsker I at arbejde med feedback med fokus på elevernes arbejdsprocesser og læringsstrategier, kan I fx

gøre dette ved at tydeliggøre og italesætte dem og i fællesskab reflektere over, hvordan eleverne kan ud-

vikle sig.

•

Hvis formålet med jeres arbejde med feedback er at skabe tættere koblinger mellem undervisningen og

elevernes interesser, er det vigtigt først at tale med eleverne om, hvordan de interagerer med faget, og

hvornår undervisningen giver særligt mening for dem, og efterfølgende at I så handler på den viden, I får

gennem dialogen.

•

Når I arbejder og tilrettelægger feedback, kan det være hjælpsomt i dialogen at fokusere på tre spørgsmål

til eleverne: ”Hvor er jeg på vej hen?”, ”Hvor er jeg nu?” og ”Hvordan kommer jeg videre frem?”. Det kan

både handle om faglige udfordringer, om interesser og inddragelse samt om relationer i klasserummet

2.3 Implementeringsforudsætninger

Både i forbindelse med en 50/50-deling og en 80/20-deling er det en vigtig forudsætning for indsat-

sen, at der i implementeringen er et stort fokus på at skabe gode rammer. For at skabe disse gode

rammer, er der særligt tre faktorer, som I skal have fokus på før og under indsatsen. Disse tre er:

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

Indsatsbeskrivelse

”Ledelsesunderstøttelse”, ”fælles ejerskab og tiden efter indsatsen” samt ”forberedelse af ele-

verne”.

2.3.1

Ledelsesunderstøttelse

Der skal skabes rammer for, at de to matematiklærere, som skal dele ansvaret for undervisningen

med hinanden, kan etablere et godt samarbejde. De skal planlægge undervisningen, gennemføre

undervisningen og evaluere undervisningen sammen. Selvom undervisningen vil foregå adskilt i

forskellige lokaler, så er der tale om et fælles og sammenhængende undervisningsforløb. Dette

kræver først og fremmest, at ledelsen tager hånd om praktiske, logistiske og resursemæssige for-

hold i forbindelse med den fælles planlægning og evaluering.

Derudover ved vi fra undersøgelser om holddannelse, at ledelsesunderstøttelse i form af pædago-

gisk ledelse er vigtigt. I forbindelse med igangsættelse og gennemførelse af indsatsen har det stor

betydning, at ledelsen har fokus på at følge op på erfaringerne og på samarbejdet mellem de to

lærere. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at en repræsentant fra skoleledelsen deltager i møder

i forbindelse med opstarten, undervejs og i afslutningen af indsatsen. Det kan bidrage til, at der bli-

ver taget hånd om eventuelle udfordringer undervejs.

2.3.2

Fælles ejerskab og tiden efter indsatsen

For at indsatsen kan fungere efter hensigten, er det vigtigt, at begge matematiklærere føler ejer-

skab til indsatsen. Det er dels vigtigt, da det har en væsentlig betydning ift. at skabe et ligeværdigt

samarbejde mellem de to lærere. Dels er det vigtigt, fordi de to lærere skal varetage undervisnin-

gen af klassen i fælleskab, selv om den er delt op i to hold. Det er derfor en god ide at involvere de

to lærere i flest mulige af aktiviteterne i opstarten og planlægningen af indsatsen og så vidt muligt

at give dem mulighed for at afstemme forventninger, metoder og forskellige tilgange til undervis-

ningen, inden indsatsen går i gang.

Det er også vigtigt at tage i betragtning, at de to hold i udgangspunktet skal vende tilbage til at få

matematikundervisning samlet og af samme lærer som før, når indsatsen afsluttes. Det er i den

sammenhæng væsentligt at sikre sammenhæng i det, der bliver gennemgået på de to hold, og

samtidig være opmærksom på at det ikke kommer til at fremstå som noget negativt eller mindre

interessant og spændende at vende tilbage til den ”normale” undervisning. Et hovedelement i

dette er også at have fokus på at fastholde og pleje relationen mellem eleverne og deres matema-

tiklærer under indsatsperioden, så den ikke blive svækket for meget.

2.3.3

Forberedelse af eleverne

Hvad enten der er tale om 50/50-deling eller 80/20-deling, vil indsatsen indebære en ny organise-

ring af undervisningen, som i nogen grad bryder med den struktur, eleverne kender og er vant til i

deres hverdag.

En opdeling af klassen i to hold kan nogle gange give anledning til, at elever bliver usikre på, hvad

der ligger til grund for, at de placeres på netop det ene eller det andet hold. Denne udfordring kan

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

Indsatsbeskrivelse

være særlig markant i forbindelse med 80/20-delingen, som ud over at repræsentere en ulige op-

deling af klassen måske af nogle vil blive brugt til at arbejde med elevernes faglige udfordringer i

den lille gruppe. I den forbindelse er det vigtigt, at lærerne har fokus på at undgå og afbøde eventu-

elle stigmatiserende virkninger af opdelingen. Det er med andre ord af stor betydning, at lærerne

formidler de principper, der ligger til grund for holddannelse, til eleverne på en hensynsfuld måde.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

3 Forandringsteori og forventede

resultater

I dette kapitel præsenterer vi en forandringsteori for arbejdet med holddannelse og de forventede

resultater. Hensigten med forandringsteorien er at eksplicitere, hvordan og hvorfor arbejdet med

holddannelse i matematikundervisningen kan føre til de forventede resultater.

Arbejdet med holddannelse skal bidrage til at skabe bedre rammer for undervisningsdifferentie-

ring, varieret undervisning og for at lykkes med de elever, der har vanskeligheder i matematik. Det

er dermed intentionen, at opdelingen samt den ekstra lærerresurse skal være med til at øge elever-

nes faglige resultater, trivsel, motivation og faglige selvtillid.

Figur 3.1 viser en illustration af forandringsteorien.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

Figur 3.1

Forandringsteori

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

3.1 Forventede resultater

Trin på vejen: Elevernes deltagelse i undervisningen styrkes

På kort sigt giver indsatsen lærerne mulighed for at etablere et samarbejde om undervisningen og

derved skabe en undervisning, eleverne oplever som mere spændende og motiverende. Den lavere

lærer-elev-ratio samt indsatsens kerneelementer giver mulighed for, at eleverne møder en under-

visning, som i højere grad tager udgangspunkt i deres forudsætninger og interesser. Arbejdet med

undervisningsdifferentiering kan nemlig give eleverne en oplevelse af at blive tilpas udfordret fag-

ligt, og styrket feedback og inddragelse i undervisningen kan være med til at skabe mening og rele-

vans for eleverne. Når eleverne er motiverede vil de også deltage mere aktivt i undervisningen, de

vil lytte mere, når læreren og andre elever taler og arbejde mere fokuseret med opgaverne.

3.1.1

Resultater: Elevernes udbytte af undervisningen øges

Indsatsen forventes at have følgende resultater:

• Elevernes faglig selvtillid og indre motivation styrkes.

• Elevernes faglige udbytte styrkes.

• Eleverne trivsel styrkes.

Faglig selvtillid skal forstås som elevernes tiltro til egne evner til at lære og mestre nye faglige ud-

fordringer og opgaver. Ofte er den faglige selvtillid tæt forbundet til læringsoplevelser, da elevernes

faglige selvtillid vokser i takt med, at de erfarer, at de lykkes med at lære og mestre nyt fagligt stof.

Det antages derfor, at en holddannelsesindsats med fokus på at styrke elevernes forudsætninger

for at deltage i undervisningen, og som giver mulighed for at tilpasse undervisningen til elevernes

eventuelle faglige udfordringer, har potentiale til at styrke elevernes faglige selvtillid.

Indre motivation handler grundlæggende om, at eleverne bliver motiveret af indre forhold. Det

kunne fx være interesse, nysgerrighed eller glæde ved udfordrende aktiviteter. Modsat kunne ydre

motivationsforhold være karakterer eller andres vurderinger eller holdninger. Indsatsen bygger på

en antagelse om, at eleverne får styrket deres indre motivation gennem bedre deltagelsesmulighe-

der og ved i det hele taget at møde undervisning og undervisningsformer, som er mere varierede

og tilpasset deres forudsætninger og interesser.

Et andet forventet resultat af indsatsen er, at elevernes faglige udbytte vil kunne styrkes i kraft af

bedre forudsætninger for at deltage i undervisningen. I den forbindelse forventes der at være en

tæt sammenhæng mellem henholdsvis udviklingen i elevernes læring og udviklingen i deres trivsel,

motivation og faglige selvtillid, således at de i praksis gensidigt vil påvirke hinanden.

Det forventes endvidere, at indsatsen vil øge elevernes trivsel. Trivsel er et komplekst begreb og

rummer mange forståelser og underbegreber, men i denne sammenhæng anvendes det som en

grundlæggende forståelse af elevers fysiske og psykiske velbefindende i skolen. Der er oplagt

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

Forandringsteori og forventede resultater

mange forskellige forhold, der påvirker elevernes trivsel, men antagelsen er her, at elever med fag-

lige eller sociale udfordringer vil få styrket deres trivsel, når undervisningen løbende tilpasses til de-

res forudsætninger. Det antages ligeledes, at muligheder for variation og for nye relationelle kon-

stellationer generelt vil styrke trivslen for hele elevgruppen.

Danmarks Evalueringsinstitut

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Holddannelse

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

Foto: Essensen

ISBN (www) 978-87-7182-723-1

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 127: Orientering om evalueringer af pilotprojekter om holddannelse, co-teaching og mellemformer, fra børne- og undervisningsministeren

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og dagtilbud

bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer – fra institutioner

og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk