BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 126: Til orientering: Undersøgelse af samarbejdet mellem PPR og dagtilbud - udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i regi af VIBUS - Vidensenhed for børn og unge med særlige behov – i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 126
Offentligt

Undersøgelse af PPR’s

samarbejde med dagtilbud

En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse

blandt PPR-ledere og dagtilbudschefer

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 126: Til orientering: Undersøgelse af samarbejdet mellem PPR og dagtilbud - udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i regi af VIBUS - Vidensenhed for børn og unge med særlige behov – i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut, fra børne- og undervisningsministeren

Undersøgelse af PPR’s samarbejde med dagtilbud

En deskriptiv spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-ledere og dagtilbudschefer

2024

ISBN nr. [xxx xxx xxx] (web udgave)

Design: Center for Kommunikation og Presse

Denne publikation kan ikke bestilles.

Der henvises til webudgaven.

Publikationen kan hentes på:

www.uvm.dk

Børne- og Undervisningsministeriet

Departementet

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Indhold

1.1

1.1.1

1.2

1.3

1.4

Indledning .................................................................................................................................................... 5

Formål og metode .................................................................................................................................... 5

Metode .......................................................................................................................................................... 5

Repræsentativitet og respondenter .................................................................................................. 6

Resume af hovedresultater ................................................................................................................... 7

Perspektivering .......................................................................................................................................... 8

2.1

2.2

2.3

2.4

Organiseringen af PPR i kommunen og PPR’s opgaver i dagtilbuddene........................... 9

Organiseringen af PPR og PPR-medarbejderne ........................................................................... 9

Omfang og typer af opgaver for PPR i dagtilbud ......................................................................11

Støtte i dagtilbud ....................................................................................................................................13

Opsamling ..................................................................................................................................................13

3.1

3.2

3.3

Udvikling og samarbejde mellem PPR og dagtilbud ................................................................15

Samarbejde mellem PPR og dagtilbud ..........................................................................................15

Udvikling i ressourceforbrug og efterspørgsel efter opgavetyper ......................................17

Opsamling ..................................................................................................................................................19

4.1

4.2

4.3

Brugen af PPV’er og iværksættelse af støtte................................................................................20

Baggrund for iværksættelse af støtte i dagtilbud ......................................................................20

Brugen af PPV’er på dagtilbudsområdet .......................................................................................21

Opsamling ..................................................................................................................................................23

5.1

5.2

5.3

Kommunens arbejde med børn i udsatte positioner og inkluderende

børnefællesskaber ..................................................................................................................................25

Udvikling i kommunernes arbejde med børn i udsatte positioner og

inkluderende børnefællesskaber ......................................................................................................25

Kommunernes målsætninger, prioriteringer og status for arbejdet med børn i

udsatte positioner ...................................................................................................................................28

Opsamling ..................................................................................................................................................31

Litteratur .....................................................................................................................................................33

7.1

7.1.1

7.1.2

7.1.3

7.2

Metodebilag ..............................................................................................................................................34

Formål og design ....................................................................................................................................34

Metode ........................................................................................................................................................34

Udarbejdelse af spørgeskemaer .......................................................................................................34

Populationsundersøgelse blandt PPR-ledere og dagtilbudschefer ....................................35

Datakvalitet og begrænsninger.........................................................................................................36

8.1

8.2

8.3

8.4

Tabelbilag ...................................................................................................................................................38

Kapitel 2: Bilagstabeller ........................................................................................................................38

Kapitel 3: Bilagstabeller ........................................................................................................................42

Kapitel 4: Bilagstabeller ........................................................................................................................46

Kapitel 5: Bilagstabeller ........................................................................................................................48

Indledning

1.1

Formål og metode

EVA offentliggjorde i juni 2023 en undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning

(PPR) på grundskoleområdet. Af undersøgelsen fremgik det, at PPR bruger en væsentlig del af deres tid

og ressourcer på opgaver vedrørende dagtilbudsområdet. Det er imidlertid sparsomt, hvad der eksiste-

rer af viden om PPR’s samarbejde med dagtilbud

. For at skabe et bedre vidensgrundlag har Børne- og

Undervisningsministeriet gennemført denne undersøgelse af samarbejdet mellem PPR og dagtilbud.

Undersøgelsen er gennemført fra d. 20. november til d. 4. december 2023 som en spørgeskemaunder-

søgelse blandt dagtilbudschefer og PPR-ledere i danske kommuner og er repræsentativ på kommune-

niveau. Undersøgelsen er gennemført med henblik på at levere en national afdækning af disse grup-

pers beskrivelser og vurderinger af samarbejdet mellem PPR og dagtilbud. Rapporten bygger hovedsa-

geligt på deskriptive data. På enkelte områder vil undersøgelsen forholde sig til, hvorvidt samarbejdet

mellem PPR og dagtilbud har forandret sig over tid baseret på respondenternes egne vurderinger.

Undersøgelsen er udformet og gennemført af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) i regi af VI-

BUS – Vidensenhed for børn og unge med særlige behov – i samarbejde med Danmarks Evalueringsin-

stitut (EVA), som har bidraget med sparring på spørgeskemaundersøgelsen, herunder udformning af

spørgsmål og svarkategorier (se Metodebilag) samt analyser af den indsamlede data.

1.1.1

Metode

Da formålet med undersøgelsen er en national afdækning af samarbejdet mellem PPR og dagtilbud, er

undersøgelsen gennemført via et kvantitativt design, som består af to spørgeskemaer. Undersøgelsens

datagrundlag baserer sig på følgende to datakilder:



En spørgeskemaundersøgelse besvaret af 77 PPR-ledere i kommunerne

En spørgeskemaundersøgelse besvaret af 62 dagtilbudschefer i kommunerne

Det anvendte undersøgelsesdesign har til formål at tegne et bredt billede af karakteren og omfanget af

samarbejdet mellem PPR-enheder og dagtilbud under den kommunale forsyning. Undersøgelsen giver

indblik i udviklinger og mønstre på tværs af danske kommuner på dagtilbudsområdet. Det gælder både

i relation til kommunernes behov for og efterspørgsel efter PPR’s støtte samt kommunernes generelle

udfordringsbillede på dagtilbudsområdet. Det er på baggrund af det valgte undersøgelsesdesign ikke

muligt, at konkludere på, hvad de forskellige udviklinger eller forskelle i besvarelser mellem hhv. PPR-

ledere og dagtilbudschefer skyldes.

EVA har undersøgt repræsentativiteten af data for de deltagende PPR-ledere og dagtilbudschefer i

spørgeskemaundersøgelsen ved at sammenholde fordelingerne af udvalgte baggrundskarakteristika

med fordelingerne af tilsvarende karakteristika i populationen. De valgte baggrundsparametre er 1)

kommunetype

og 2) andel af udsatte børn og unge mellem 0 og 17 år

. Analysen viste, at data er re-

præsentativ, hvorfor data ikke er vægtet.

EVA har desuden bidraget med analyser af sammenhænge mellem respondenternes besvarelser i spør-

geskemaet baseret på Chi2-test. Antallet af spørgeskemabesvarelser i undersøgelsen sætter imidlertid

Kousholt, Dorte og Anne Morin (2023): Samarbejde mellem PPR og skole, DPU og Aarhus Universitetsforlag.

Kommunetype er inddelt i overensstemmelse med Danmarks Statistiks metode, der er beskrevet nærmere her:

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper.

Af hensyn til antallet af besvarel-

ser i denne undersøgelse er hovedstadskommuner og storbykommuner lagt sammen.

Til opgørelsen anvendes Danmarks Statistik BU43: Børn og unge der modtager støtte pr. 31. december 2022 (andel

af 0-17-årige) efter område, foranstaltning og alder. Beskrevet nærmere her:

https://www.dst.dk/da/Statistik/doku-

mentation/statistikdokumentation/forebyggende-foranstaltninger-til-udsatte-boern-og-unge.

٠5٠

en begrænsning for, hvilke sammenhængsanalyser der meningsfuldt kan foretages, samt hvor stor be-

tydning disse sammenhænge skal tillægges, da selv små ændringer i besvarelser vil kunne påvirke de

observerede sammenhænge. Desuden gælder det, at sammenhængene netop kun er sammenhænge

mellem besvarelser, og at det ikke er muligt at konkludere om kausale forhold.

I læsningen af rapporten er det vigtigt at holde sig for øje, at der ikke er fuldstændig overlap mellem

hvilke kommuner PPR-lederne og dagtilbudscheferne, som har besvaret spørgeskemaet, kommer fra.

Som det fremgår af tabel 1.1 er 50 af landets 98 kommuner repræsenteret ved både en PPR-leder og

en dagtilbudschef i undersøgelsen. Fem af landets kommuner er ikke repræsenteret ved besvarelser fra

hverken en PPR-leder eller en dagtilbudschef. De resterende 43 kommuner er repræsenteret ved enten

en PPR-leder eller en dagtilbudschef. Det vil sige, at 93 af landets kommuner er repræsenteret i under-

søgelsen. Da der er udsendt et spørgeskema til PPR-ledere og et andet til dagtilbudschefer, præsente-

res deres besvarelser i forskellige figurer gennem rapporten med tydelig angivelse af, hvilken respon-

dentgruppe der er tale om. Samtlige besvarelser kan findes i bilaget.

Tabel 1.1

Oversigt over kommunerepræsentation i undersøgelsen

Repræsenteret v. PPR-leder

Repræsenteret v. dagtilbudschef

Repræsenteret v. både PPR-leder og

dagtilbudschef

Ikke repræsenteret v. PPR-leder eller

dagtilbudschef

Antal kommuner

Procent af alle kommuner

82%

63%

51%

Note: Fanø, Læsø, Samsø og Ærø Kommune er underlagt andre kommuners PPR-enheder og tæller med i antal kommuner såfremt

den kommune, som deres PPR er underlagt, er repræsenteret.

For en mere udførlig beskrivelse af metoden bag undersøgelsen, udformningen af spørgeskemaerne

samt styrker og begrænsninger henvises til Metodebilag

1.2

Repræsentativitet og respondenter

Undersøgelsen er fuldt besvaret af 62 dagtilbudschefer og 77 PPR-ledere (én PPR-leder er frafaldet til

sidst i spørgeskemaet, hvorfor der ved nogle figurer står 78 PPR-ledere). Forud for analysen er det ble-

vet undersøgt, hvorvidt data for de deltagende PPR-ledere og dagtilbudschefer er repræsentative.

Dette gøres ved at sammenholde fordelingerne af udvalgte baggrundsparametre blandt besvarelserne

med fordelingerne af tilsvarende parametre i populationen. De valgte parametre er hhv. kommunetype

og kommunernes andel af udsatte børn og unge i alderen 0–17 år. Analysen viser, at det indsamlede

spørgeskemadata for PPR-ledere og dagtilbudschefer er repræsentativ ift. kommunetype og andel af

udsatte børn og unge. Ingen af parametrene er signifikant forskellige på et 5% signifikansniveau. Det vil

sige, at kommunerne, som deltager i undersøgelsen, ikke afviger fra den samlede population af kom-

muner på de udvalgte parametre og undersøgelsen vurderes derfor repræsentativ (se resultater fra re-

præsentativitetsundersøgelsen i Metodebilag).

Undersøgelsen har desuden indsamlet oplysninger om ancienniteten blandt de deltagende PPR-ledere

og dagtilbudschefer. Tabel 1.2 viser, at PPR-lederne, som har besvaret spørgeskemaet, i gennemsnit har

været ansat som PPR-leder i 5,2 år. PPR-ledernes anciennitet varierer fra under ét år til 29 år. Der er

derfor tale om en gruppe med meget varierende erfaring. Et tilsvarende billede ses blandt dagtilbuds-

cheferne, hvor erfaringen blandt de deltagende dagtilbudschefer varierer fra under ét år til 25 år. Den

gennemsnitlige anciennitet i stillingen er 5 år. For begge grupper gælder det imidlertid, at der er flere

respondenter med mindre end fem års anciennitet end over.

٠6٠

Tabel 1.2

Anciennitet for PPR-ledere og dagtilbudschefer i undersøgelsen

Gennemsnitlig anciennitet

Median anciennitet

Spredning i anciennitet

Total antal besvarelser

PPR-ledere

5,2 år

4 år

0 – 29 år

Dagtilbudschefer

5 år

4 år

0 – 25 år

Note: N= 78. PPR-ledere og 62 dagtilbudschefer. Spørgsmålet stillet: ”Hvad er din anciennitet i stilling som dagtilbudschef/PPR-leder

(eller tilsvarende funktion) i hele år?

1.3

Resume af hovedresultater

Undersøgelsen viser, at

samarbejdet med dagtilbud udgør en væsentlig del af PPR-enhedernes ar-

bejde.

De fleste af PPR-lederne vurderer, at PPR-medarbejderne i gennemsnit årligt bruger 20–50% af

deres tid på dagtilbudsområdet. 42% af PPR-lederne angiver, at der bruges 31–40% af medarbejdernes

tid på dagtilbudsområdet. Det er særligt opgaver, der fokuserer på specifikke børn, som PPR-medarbej-

derne bruger deres tid på, mens arbejdet med inkluderende børnefællesskaber fylder relativt mindre.

Det gælder ligeledes, at de kommuner som angiver, at de bruger mere end 30% af deres tid på dagtil-

buddene også bruger mere tid på overgangen fra dagtilbud til skole.

Behovet for samarbejde mellem PPR og dagtilbud er stigende.

Henholdsvis 85% af PPR-lederne og

79% af dagtilbudscheferne angiver, at der er enten

lidt større

eller

markant større

behov for opgaver i

forbindelse med individuel udredning samt rådgivning, supervision og sparring om specifikke børn i

dagtilbudsalderen. Omtrent 75% af PPR-lederne og dagtilbudscheferne peger desuden på et større be-

hov for rådgivning, supervision eller sparring om indsatser målrettet dagtilbuddenes arbejde med in-

kluderende børnefællesskaber, mens 71% af både PPR-lederne og dagtilbudscheferne peger på et

større behov for udarbejdelsen af psykologiske pædagogiske vurderinger (PPV’er). 50% af PPR-lederne

vurderer desuden, at PPR bruger flere ressourcer på dagtilbudsområdet end for tre år siden.

Besvarelserne viser endvidere, at

kommunerne vægter et tæt kendskab mellem PPR og dagtilbud-

dene højt.

84% af dagtilbudschefener angiver, at de arbejder systematisk med at skabe et tæt kend-

skab mellem PPR og det pædagogiske personale i dagtilbuddene, mens 79% angiver, at de arbejder

med at skabe kontinuitet i, hvilke medarbejdere som har kontakt med dagtilbuddene. Det foregår of-

test ved faste møder på leder- eller medarbejderniveau, eller ved møder som aftales efter behov. 44%

angiver, at samarbejdet er organiseret ved fast tilstedeværelse af en PPR-medarbejder i dagtilbuddene.

Besvarelserne viser, at en

stor andel af PPR-lederne (84%) og dagtilbudscheferne (69%) oplever en

stigning i andelen af børn i mistrivsel.

Henholdsvis 94% af PPR-lederne og 80% af dagtilbudsche-

ferne tilkendegiver således, at der er kommet flere henvendelser om børn i mistrivsel i dagtilbud de se-

neste tre år fra det pædagogiske personale i dagtilbud. Desuden angiver 75% af PPR-lederne og 63% af

dagtilbudscheferne, at der kommet flere henvendelser fra forældre, som ønsker støtte til deres barn.

Henholdsvis 74% af PPR-lederne og 67% af dagtilbudscheferne vurderer i øvrigt, at der kommet en

øget efterspørgsel efter udarbejdelse af PPV’er. 81% af PPR-lederne angiver, at efterspørgslen efter

PPV’er oftest kommer fra dagtilbuddene.

Kommunernes brug af PPV er imidlertid meget forskel-

lige.

Der er stor variation i, hvor ofte kommunerne gør brug af en PPV, når det skal vurderes, om børn

har brug for støtte. Ifølge PPR-lederne er det ikke altid en PPV, der danner grundlag for iværksættelse

af støtte. 80% af PPR-lederne angiver, at det

i høj grad

eller

i nogen grad

er en grundig beskrivelse af

barnet fra dagtilbuddet, der ligger til grund for iværksættelsen af støtteindsatser. Derudover danner en

fælles handleplan for barnet eller en grundig beskrivelse fra PPR og/eller familieafdelingen ofte bag-

grund for iværksættelsen af støtte. At der ikke udarbejdes en PPV forud for iværksættelse af støtte, er

altså ikke ensbetydende med, at der ikke har været et grundigt forarbejde.

Undersøgelsen viser endvidere, at

børn i udsatte positioner er et højt prioriteret område

i kommu-

nerne. 87% af dagtilbudscheferne svarer, at

kommunerne har en målsætning om, at PPR skal foku-

sere på at skabe inkluderende børnefællesskaber

frem for det enkelte barn. Undersøgelsen viser

٠7٠

dog, at

kommunerne har udfordringer med at realisere denne målsætning.

Blot en femtedel af

dagtilbudscheferne angiver, at det nuværende samarbejde mellem dagtilbud og PPR

i høj grad

har fo-

kus på inkluderende børnefællesskaber, mens en femtedel angiver, at samarbejdet

i lav grad

har fokus

på inkluderende børnefællesskaber. Der fremgår desuden en forskel på, hvorvidt PPR-lederne og dag-

tilbudscheferne er enige i, at dagtilbuddene i stigende grad arbejder systematisk med at udvikle inklu-

derende børnefællesskaber. Blandt PPR-lederne angiver 53%, at de er

meget enige

eller

enige,

men an-

delen er 82% for dagtilbudscheferne.

Når dagtilbudscheferne spørges til, hvad der hæmmer realiseringen af målsætningen om at skabe in-

kluderende børnefællesskaber, peger 73% på et øget fokus på børns individuelle udfordringer, mens

63% peger på manglende ressourcer. 81% peger desuden på en udvikling i de udfordringer, som børn

og familier står i, herunder flere udfordringer i forhold til socio-emotionel udvikling og lignende.

Af resultaterne ses der en

positiv udvikling i vurderingen af dagtilbuddenes viden om, hvordan

man hjælper børn i udsatte positioner.

Særligt dagtilbudscheferne vurderer, at dagtilbuddene har

opbygget større viden om, hvordan de understøtter trivsel, læring, udvikling og dannelse for børn i ud-

satte positioner. Til dette udsagn svarer 92% af dagtilbudscheferne, at de er

meget enige

eller

enige.

Be-

svarelserne fra PPR-lederne er knap så positive, idet 48% er

meget enige

eller

enige,

mens 18% er

uenige.

Der er imidlertid enighed i deres vurdering af, at

dagtilbuddene mangler kompetencer til at

understøtte børn i udsatte positioner og skabe inkluderende børnefællesskaber.

En forklaring kan

være, at mere viden hos dagtilbuddene om, hvordan de understøtter trivsel, læring, udvikling og dan-

nelse for børn i udsatte positioner, også kan give en øget bevidsthed om kompetencebehov og deraf

også eventuelle mangler i forhold til kompetencer.

1.4

Perspektivering

Det er sparsomt, hvad der eksisterer af viden om PPR’s samarbejde med dagtilbud

. Denne spørgeske-

maundersøgelse med fokus på PPR’s samarbejde med dagtilbud er således en af de første af sin slags.

Selvom undersøgelsen indeholder en række fund om samarbejdet, så er det naturligvis ikke muligt at

give et fyldestgørende billede alene på baggrund af de to spørgeskemaer.

Det er vigtigt at have opmærksomhed på, at det med de indsamlede data er muligt at udlede mønstre i

PPR-ledernes og dagtilbudschefernes besvarelser, men ikke årsager til disse mønstre. Sådanne årsags-

forklaringer vil kræve indsigter fra andre datakilder. Forståelsen for området vil kunne styrkes via kvali-

tative dataindsamlinger, som imidlertid ikke indgår i denne undersøgelse.

Ikke desto mindre peger undersøgelsens resultater på en række områder, som kunne være interessante

at undersøge nærmere. Eksempelvis peger undersøgelsen på, at der er kommet en øget efterspørgsel

på udarbejdelse af PPV’er på dagtilbudsområdet, selvom der ikke er et krav om brug af PPV i forhold til

bevilling af støtte efter dagtilbudsloven, og at kommunernes anvendelse af PPV’er varierer betydeligt.

Denne variation handler blandt andet om, hvor ofte kommunerne gør brug af PPV’er, og hvornår de

danner grundlag for iværksættelse af støtte. Det kunne være relevant at undersøge – f.eks. ved hjælp af

kvalitative metoder – hvorfor PPV’er i stigende grad efterspørges samt, hvorfor der er så store forskelle

i, hvornår kommunerne udarbejder PPV’er.

Resultaterne viser, at kommunerne prioriterer et tæt samarbejde mellem PPR og dagtilbuddene højt

samt en kontinuitet i forhold til, hvilke medarbejdere der har kontakt med dagtilbuddene. Det kunne

med fordel belyses i detaljer, hvordan denne kontakt ser ud i praksis, eksempelvis ude på dagtilbudde-

nes stuer eller via møder.

Det kunne endvidere være relevant at undersøge, hvordan ressourcerne der bliver brugt på dagtilbud-

dene i højere grad kan målrettes dagtilbuddenes arbejde med inkluderende børnefællesskaber. I for-

længelse heraf kunne det være interessant at se på, hvad der karakteriserer PPR’s rådgivning, supervi-

sion og sparring med dagtilbuddene, og hvordan samarbejdet kan få et mere forebyggende sigte.

Kousholt, Dorte og Anne Morin (2023): Samarbejde mellem PPR og skole, DPU og Aarhus Universitetsforlag.

٠8٠

Organiseringen af PPR i kommunen og

PPR’s opgaver i dagtilbuddene

2.1

Organiseringen af PPR og PPR-medarbejderne

Dette afsnit belyser, hvor PPR er organisatorisk placeret i kommunen, samt hvilke faggrupper der er or-

ganiseret under PPR. Både PPR-ledere og dagtilbudschefer er blevet spurgt til organiseringen af PPR og

PPR-medarbejdere. Der indgår derfor svar fra begge grupper.

Af PPR-lederne angiver 69%, at PPR er en selvstændig enhed i kommunen med egen chef og budget.

58% af dagtilbudscheferne angiver det samme (se Kapitel 2: Bilagstabeller). Variationen kan skyldes, at

der ikke er et en-til-en overlap mellem de kommuner, som er repræsenteret i hhv. PPR-ledernes og

dagtilbudschefernes besvarelser, jf. tabel 1.1.

PPR-lederne og dagtilbudscheferne er blevet spurgt til, hvor PPR organisatorisk er forankret i kommu-

nen (se figur 2.1). Begge gruppers besvarelser viser, at PPR hovedsageligt er organisatorisk forankret på

skoleområdet og familie- og socialområdet og i lidt mindre grad på dagtilbudsområdet. 44% af PPR-

lederne svarer, at PPR er organisatorisk forankret på skoleområdet, det tilsvarende gælder for 34% af

dagtilbudscheferne. Henholdsvis 38% og 39% af PPR-lederne og dagtilbudscheferne svarer, at PPR er

organisatorisk forankret på familie- og socialområdet. Med hensyn til hvorvidt PPR er forankret i dagtil-

budsområdet, er der variation i de to gruppers besvarelser. 36% af PPR-lederne svarer, at PPR er orga-

nisatorisk forankret sammen med dagtilbudsområdet, mens 24% af dagtilbudscheferne angiver dette.

Figur 2.1

Svar fra PPR-ledere og dagtilbudschefer. Organisatorisk forankring af PPR i kommunerne.

Familie- og socialområdet

Skoleområdet

Dagtilbudsområdet

På tværs af børne- og ungeområdet

Anden organisering

Sundhedsområdet

24%

18%

21%

15%

34%

39%

38%

44%

36%

5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

Procent af PPR-ledere

Procent af dagtilbudschefer

Note: N = 78. PPR-ledere og 62 dagtilbudschefer. Spørgsmålet stillet: ”Hvor er PPR forankret organisatorisk i jeres kommune?

(sæt gerne flere kryds)”

Dagtilbudscheferne og PPR-lederne er blevet bedt om at svare på, om diverse faggrupper er organise-

ret

helt

eller

delvist

under PPR eller andre steder i forvaltningen (dvs. ikke under PPR). Figur 2.2 og 2.3

viser, at kommunernes PPR-enheder typisk består af flere faggrupper. Det er dog særligt psykologer og

tale/høre pædagoger, der er organiseret

helt

under PPR. 94% af PPR-lederne og 98% af dagtilbudsche-

ferne angiver, at psykologer er

helt

organiseret under PPR. Tilsvarende angiver 99% af PPR-lederne og

90% af dagtilbudscheferne, at tale/høre pædagoger er organiseret

helt

under PPR.

٠9٠

Af besvarelserne fra både PPR-lederne og dagtilbudscheferne fremgår det desuden, at socialrådgivere

og sundhedsplejersker i ganske få tilfælde er organiseret

helt

eller

delvist

under PPR. Ressource- og

støttepædagoger er i lidt større omfang organiseret under PPR (21–27% af kommunerne), men er ho-

vedsagligt organiseret andre steder i forvaltningen.

Figur 2.2

Svar fra PPR-ledere. Organisering af faggrupper i PPR.

Tale/høre pædagoger eller tilsvarende

Psykologer eller tilsvarende

Pædagogiske konsulenter eller tilsvarende

Fysio- og ergoterapeuter eller tilsvarende

Ressourcepædagoger eller tilsvarende

Støttepædagoger eller tilsvarende

Socialrådgivere eller tilsvarende

Sundhedsplejersker eller tilsvarende

Organiseret under PPR

Ikke organiseret under PPR

20%

40%

60%

80%

100%

Organiseret delvist under PPR

Ved ikke

Note: N = 78. Spørgsmålet stillet: ”Er følgende faggrupper organiseret helt eller delvist under PPR?”

Figur 2.3

Svar fra dagtilbudschefer. Organisering af faggrupper.

Psykologer eller tilsvarende

Tale/høre pædagoger eller tilsvarende

Fysio- og ergoterapeuter eller tilsvarende

Ressourcepædagoger eller tilsvarende

Støttepædagoger eller tilsvarende

Pædagogiske konsulenter eller tilsvarende

Sundhedsplejersker eller tilsvarende

Socialrådgivere eller tilsvarende

Organiseret under PPR

Ikke organiseret under PPR

100

6 3

Organiseret delvist under PPR

Ved ikke

Note: N = 62. Spørgsmålet stillet: ”Er følgende faggrupper organiseret helt eller delvist under PPR?”

Der er foretaget en analyse af, hvorvidt der er sammenhæng mellem besvarelserne omhandlende PPR’s

forankring i kommunen og de forskellige faggruppers organisering. Denne analyse viser, at:



Støttepædagoger oftere er

helt

eller

delvist

organiseret under PPR i de kommuner, hvor PPR

er forankret i dagtilbudsområdet

I de kommuner hvor PPR er forankret i dagtilbudsområdet, er støttepædagoger i 39% af til-

fældene organiseret i PPR. Dette gælder kun for 12% i de kommuner, hvor PPR ikke er foran-

kret i dagtilbudsområdet.

Besvarelser fra PPR-ledere og dagtilbudschefer giver et forskelligartet billede af, hvor pædagogiske konsulenter er

organisatorisk placeret i kommunen. Det er ikke særskilt behandlet her, idet besvarelser tyder på, at der ikke er en

ensartet forståelse blandt respondenterne af spørgsmålet. Procenterne fremgår af bilaget.

N=78. Chi2-test med p-værdi på 0,014.

٠ 10 ٠

2.2

Omfang og typer af opgaver for PPR i dagtilbud

I dette afsnit beskrives, i hvilket omfang PPR bruger ressourcer på opgaver på dagtilbudsområdet, samt

hvilke opgaver der særligt driver PPR’s ressourceforbrug på dagtilbudsområdet.

PPR-lederne har angivet, hvor stor en andel af PPR-medarbejdernes tid, de skønner, at der i gennem-

snit bruges på børn i dagtilbud årligt. Figur 2.4 viser, at 42% af PPR-lederne angiver, at medarbejderne

bruger 31–40% af deres tid på børn i dagtilbud. 23% angiver, at der bruges 41–50%, mens 18% angiver,

at der bruges 21–30%.

Figur 2.4

Svar fra PPR-ledere. Andel af PPR-medarbejdernes tid i gennemsnit over et år brugt på børn i

dagtilbud (dagpleje, vuggestue, børnehave).

91 - 100

81 - 90

71 - 80

61 - 70

51 - 60

41 - 50

31 - 40

21 - 30

11 - 20

0 - 10

23%

42%

18%

10%

15%

20%

Procent

Note: N = 78. Spørgsmål stillet: ”Hvor stor en andel af PPR-medarbejdernes tid skønner du i gennemsnit bruges over et år på

børn i dagtilbud (dagpleje, vuggestue, børnehave)?”

25%

30%

35%

40%

45%

For at få et indblik i, hvad PPR-medarbejderne bruger tid på i dagtilbuddene, er PPR-lederne blevet

bedt om at angive, hvor mange ressourcer der bruges på børnenes overgang fra dagtilbud til skole. Fi-

gur 2.5 viser, at 22% af PPR-lederne angiver, at mere end 40% af den tid, PPR-medarbejderne bruger på

dagtilbud, bruges på opgaver forbundet med børns overgang til skole. 44% angiver, at 0–20% af med-

arbejdernes tid bruges på disse opgaver, mens 19% angiver, at der bruges 21–30%. 15% angiver, at der

bruges 31–40%. Opgaver i overgangen fra dagtilbud til skole er dermed en stor del af PPR’s opgaver i

samarbejdet med dagtilbud. PPR’s opgaver i dagtilbuddene er dog langt fra begrænset til overgangen

til skolen. Det fremgår tilmed, at der er variation på tværs af kommunerne i forhold til, hvor stor en op-

gave overgangen fra dagtilbud til skole udgør for PPR-medarbejderne.

Figur 2.5

Svar fra PPR-ledere. Andel af PPR-medarbejdernes tid i dagtilbud brugt på opgaver forbundet med

børns overgang til skole i gennemsnit over et år.

15%

19%

23%

21%

10%

Procent

15%

20%

25%

Note: N = 78. Spørgsmål stillet: ”Hvor stor en andel af PPR-medarbejdernes tid i dagtilbuddene skønner du i gennemsnit bruges

over et år på opgaver forbundet med børns overgang til skole?”

٠ 11 ٠

I forlængelse af ovenstående er det undersøgt, hvorvidt der er sammenhæng mellem PPR medarbej-

dernes samlede tidsforbrug i dagtilbud og tiden brugt på børns overgang til skole. Disse sammen-

hængsanalyser fremgår af tabel 2.2. Kommuner, der bruger mere tid på opgaver i dagtilbud (over 30%

af PPR’s tid), bruger også mere tid på opgaver forbundet med børns overgang til skole sammenlignet

med kommuner, der bruger under 30% af deres tid på dagtilbudsområdet. Som det fremgår af tabellen,

bruger 75% af de kommuner, der bruger max 30% af deres tid på dagtilbudsområdet, max 20% af de-

res til på opgaver forbundet med børns overgang til skole. Det samme gælder 25% af de kommuner,

der bruger over 30% af deres tid på dagtilbud. Dette peger i retningen af, at det særligt er opgaver for-

bundet med overgangen til skole, som driver tidsforbruget.

Tabel 2.2

Svar fra PPR-ledere. Andelen af kommuner hvor PPR-medarbejderne bruger mindre end 20 pct. af

deres tid i dagtilbuddene på børns overgang til skole. Fordelt på hvor meget tid PPR-medarbejderne

i gennemsnit bruger på børn i dagtilbud.

PPR-medarbejderne bruger

max 20% af deres tid til dag-

tilbuddene på opgaver for-

bundet med børns overgang

til skole

PPR-medarbejderne bruger

max 30% af deres tid på

børn i dagtilbud

PPR-medarbejderne bruger

over 30% af deres tid på

børn i dagtilbud

Note: N = 78. Chi2-test med p-værdi på 0.004.

PPR-medarbejderne bruger

mere end 20% af deres tid

til dagtilbuddene på opga-

ver forbundet med børns

overgang til skole

25 %

Total

75 %

100 %

35 %

65 %

100 %

PPR-lederne er blevet bedt om at vurdere, hvilke opgaver PPR-medarbejderne bruger hhv.

mest, næst-

mest

tredje mest

tid på i dagtilbuddene. Som det fremgår af figur 2.6, er det klart opgaven med råd-

givning, supervision eller sparring af det pædagogiske personale om specifikke børn, der fylder mest.

51% af PPR-lederne angiver, at der bruges mest tid på denne opgave. Desuden fremgår det, at indivi-

duel udredning udgør en stor del af PPR-medarbejdernes tid i dagtilbuddene. Der bruges også en del

tid på udarbejdelse af PPV’er, forløb og øvelser med konkrete børn med f.eks. motoriske eller sproglige

udfordringer samt rådgivning, supervision eller sparring af det pædagogiske personale om indsatser

målrettet dagtilbuddenes arbejde med inkluderende børnefællesskaber.

Opgaver som undervisning af det pædagogiske personale, administrativt arbejde og interne møder

samt understøttelse af det pædagogiske personales udarbejdelse af individuel handleplan for et kon-

kret barn udgør derimod relativt lidt af PPR-medarbejdernes tid i dagtilbuddene. Samlet set peger be-

svarelserne på, at det særligt er opgaver, der angår specifikke børn, som PPR-medarbejderne bruger tid

på i dagtilbuddene, mens arbejdet med inkluderende børnefællesskaber fylder relativt mindre.

٠ 12 ٠

Figur 2.6

Svar fra PPR-ledere. Typer af opgaver i dagtilbud, som PPR bruger tid på.

Rådgivning, supervision eller sparring af det

pædagogiske personale om specifikke børn

Individuel udredning (fx via observationer,

testning og lignende der skal give en konkret

beskrivelse af barnets udfordringsbillede)

Udarbejdelse af pædagogiske psykologiske

vurderinger (PPV'er)

Rådgivning, supervision eller sparring af det

pædagogiske personale om indsatser

målrettet dagtilbuddenes arbejde med

inkluderende børnefællesskaber

Forløb og øvelser med konkrete børn med fx

motoriske eller sproglige udfordringer fx via

tale/hørepædagog, ergoterapeut mv.

Understøttelse af det pædagogiske personales

udarbejdelse af en individuel handleplan for et

konkret barn

Hjælp til dagtilbuddene ift. deres rådgivning af

forældre

30%

12%

16%

21%

10%

20%

40%

60%

51%

25%

17%

Undervisning af det pædagogiske personale

Administrativt arbejde og interne møder

Mest tid

Næstemest tid

Tredje mest tid

Note: N = 77. Spørgsmål stillet: ”Hvilke af følgende opgavetyper skønner du, at PPR-medarbejderne i gennemsnit bruger mest tid

på i dagtilbuddene i løbet af et år?”

2.3

Støtte i dagtilbud

Det har været en del af ambitionerne i nærværende undersøgelse at afdække omfanget af børn, der

modtager støtte i dagtilbuddene efter dagtilbudslovens § 4, stk. 2. Dataene giver imidlertid ikke et klart

billede heraf. Flere dagtilbudschefer skriver således i deres bemærkning til spørgsmålet, at de kun kan

svare på antallet af børn, hvor der har været en egentlig visitation i forvaltningen. Andre gør opmærk-

som på, at de har angivet nul i besvarelsen, da de ikke har noget præcist tal.

2.4

Opsamling

Undersøgelsen viser, at PPR i omkring to-tredjedele af de deltagende kommuner er organiseret som en

selvstændig enhed, og at PPR primært er forankret sammen med skole- og dagtilbudsområdet samt

familie- og socialområdet. Det er i størst omfang psykologer og tale/hørepædagoger, der er organise-

ret helt under PPR. Hertil er fysio- og ergoterapeuter også i overvejende grad organiseret under PPR.

٠ 13 ٠

Resultaterne peger desuden på, at PPR-medarbejderne i de fleste kommuner i gennemsnit årligt bruger

20–50% af deres tid på dagtilbudsområdet. 42% af PPR-lederne angiver, at der bruges 31–40% af med-

arbejdernes tid på dagtilbudsområdet.

Resultaterne viser endvidere, at en del af denne tid bliver brugt på opgaver forbundet med overgangen

fra dagtilbud til skole, og at det særligt er opgaver forbundet med overgangen, som driver tidsforbru-

get. Hvor meget tid der bruges på dette, varierer på tværs af kommunerne, men få kommuner angiver,

at der bruges mere end 40% af medarbejdernes tid på disse opgaver. PPR-ledernes besvarelser viser, at

det særligt er opgaver, der angår specifikke børn, at PPR-medarbejderne bruger tid på i dagtilbuddene,

mens arbejdet med inkluderende børnefællesskaber fylder relativt mindre.

٠ 14 ٠

Udvikling og samarbejde mellem PPR og

dagtilbud

3.1

Samarbejde mellem PPR og dagtilbud

Det følgende afsnit belyser, hvilke organiseringsformer der benyttes i samarbejdet mellem PPR og dag-

tilbuddene, hvad der arbejdes systematisk med i dette samarbejde, og hvor samarbejdet støder på ud-

fordringer. I spørgeskemaet er PPR-lederne blevet spurgt til, hvordan samarbejdet mellem dagtilbud-

dene og PPR typisk er organiseret. Fordelingen af besvarelserne fremgår af figur 3.1.

PPR-lederne har kunnet angive flere svar, hvorfor det typiske billede for mange af kommunerne er en

blanding af organiseringsformerne. Figur 3.1 viser, at de mest anvendte samarbejdsformer er faste mø-

der på enten ledelsesniveau (72%) eller medarbejderniveau (64%), men også at møderne mange steder

aftales efter behov (71%). 44% af PPR-lederne angiver desuden, at samarbejdet er organiseret ved fast

tilstedeværelse af en PPR-medarbejder i dagtilbuddene. 15% har svaret, at samarbejdet er organiseret

på anden vis end de oplistede muligheder, og i det tilhørende åbne svarfelt oplistes en række andre

samarbejdsformer. Der nævnes bl.a. målrettede interventioner på stuerne, praksisforløb med fokus på

kompetenceudvikling, konsultativt samarbejde på f.eks. konferencer og en række andre tiltag.

Figur 3.1

Svar fra PPR-ledere. Den typiske organisering af samarbejdet mellem PPR og dagtilbud.

Faste møder med tilknyttede dagtilbud på

ledelsesniveau

Møder aftales efter behov

Faste møder med tilknyttede dagtilbud på

medarbejderniveau

Fast tilstedeværelse af en PPR-medarbejder

(f.eks. en fast dag)

PPR har primært en rolle, hvor PPR inddrages,

hvis der er behov for særlig rådgivning

Andet

0,2

20%

0,4

40% 60%

0,6

80%

0,8

100%

72%

71%

64%

44%

33%

15%

Procent

Note: N = 78. Spørgsmål stillet: ”Hvordan er samarbejdet mellem PPR og dagtilbud typisk organiseret?

Sæt gerne flere kryds”.

Respondenterne har haft mulighed for at vælge flere svar, og %satserne illustrerer derfor hvor mange af de 78 respondenter, der

har valgt de forskellige svar.

Dagtilbudscheferne har angivet, hvorvidt de arbejder systematisk med en række elementer i deres sam-

arbejde mellem dagtilbuddene og PPR. Figur 3.2 viser, at kommunerne vægter alle tre oplistede ele-

menter højt i samarbejdet, da relativt få dagtilbudschefer generelt angiver, at de

slet ikke

eller kun

mindre grad

arbejder med elementerne. Særligt faktorerne om kontinuitet i samarbejdsrelationerne og

kendskab mellem medarbejderne fremstår som vigtige, da hhv. 84% og 79% af dagtilbudscheferne an-

giver, at de

i høj grad

eller

i nogen grad

arbejder systematisk med at have et tæt kendskab mellem PPR

og pædagogisk personale i dagtilbuddene, og at de samme PPR-medarbejdere er tilknyttet et dagtil-

bud i længere tid. Desuden angiver 69%, at de

i høj grad

eller

i nogen grad

arbejder med at opbygge

٠ 15 ٠

praksiserfaring hos PPR’s medarbejdere. 24% oplever, at man

i mindre grad

arbejder systematisk med

dette.

Figur 3.2

Svar fra dagtilbudschefer. Fokusområder i samarbejdet mellem PPR og dagtilbud.

20%

40%

60%

80%

100%

Tæt kendskab mellem PPR og pædagogisk

personale i dagtilbuddene

At de samme PPR-medarbejdere er tilknyttet

et dagtilbud i længere tid mhp. vejledning af

det pædagogiske personale i relation til at

skabe inkluderende børnefællesskaber

Praksiserfaring hos PPRs medarbejdere (dvs.

kompetencer til at understøtte at viden og

vejledning kan bringes i spil i den

pædagogiske praksis)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kan ikke vurdere

Note: N = 62. Andele i procent. Spørgsmål stillet: ”I hvilken arbejder I systematisk med følgende i samarbejdet mellem PPR og

dagtilbuddene?”.

PPR-lederne er blevet bedt om at forholde sig til samarbejdet mellem PPR og dagtilbuddene med fo-

kus på, i hvor høj grad de oplever forskellige elementer som udfordrende for samarbejdet. Figur 3.3 vi-

ser, at der særligt er fem af de oplistede udfordringer, der set fra PPR-ledernes perspektiv gør sig gæl-

dende i samarbejdet, som vist nedenfor:



52% oplever, at der

i høj grad

er en udfordring med manglende tid hos medarbejdere i PPR.

52% oplever, at der

i høj grad

er en udfordring med manglende tid hos det pædagogiske perso-

nale i dagtilbuddene til at omsætte anbefalinger og vejledning fra PPR til pædagogisk praksis.

42% oplever, at der

i høj grad

er udfordringer med utilstrækkelige specialpædagogiske kompeten-

cer blandt det pædagogiske personale i dagtilbuddene.

38% oplever, at der

i høj grad

er udfordringer med et for stort fokus på det enkelte barn frem for

børnefællesskabet hos det pædagogiske personale i dagtilbuddene.

32% oplever, at der

i høj grad

er udfordringer med et for stort fokus på udarbejdelse af PPV’er.

٠ 16 ٠

Figur 3.3

Svar fra PPR-ledere. Udfordringer i samarbejdet mellem PPR og dagtilbud.

Mangel på tid hos medarbejdere i PPR

20%

40%

60%

80%

100%

Manglende tid blandt det pædagogiske personale

i dagtilbuddene til at omsætte vejledning og

anbefalinger fra PPR til pædagogisk praksis

Utilstrækkelig specialpædagogiske kompetencer

blandt det pædagogiske personale i

dagtilbuddene

Et for stort fokus blandt pædagogisk personale på

det enkelte barn frem for børnefællesskaber

Et for stort fokus på udarbejdelsen af

pædagogiske psykologiske vurderinger (PPV'er)

5 3

PPR inddrages for sent i et forløb

Et for stort fokus blandt PPR-medarbejdere på det

enkelte barn frem for børnefællesskaber

Utilstrækkelige pædagogiske og praksisnære

kompetencer hos PPR

Utilstrækkelige kompetencer hos PPR til at

varetage test og observationer af børn i dagtilbud

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kan ikke vurdere

Note: N = 77. Andele i procent. Spørgsmål stillet: ”I hvilken grad gør følgende udfordringer sig pt. gældende i samarbejdet mel-

lem PPR og dagtilbud i din kommune?”.

3.2

Udvikling i ressourceforbrug og efterspørgsel efter opgavetyper

Dette afsnit viser udviklingen i kommunerne de seneste tre år vedrørende PPR-ledernes og dagtilbuds-

chefernes oplevelse af PPR’s ressourceforbrug på dagtilbudsområdet samt dagtilbuddenes behov for

støtte fra PPR.

Figur 3.4 viser, at der er en smule variation i hhv. PPR-ledernes og dagtilbudschefernes vurdering af ud-

viklingen i PPR’s ressourceforbrug. Hvor 50% af PPR-lederne vurderer, at PPR bruger flere ressourcer i

dag sammenlignet med for tre år siden, gør dette sig gældende for 31% af dagtilbudscheferne. Største-

delen af dagtilbudscheferne (58%) mener, at PPR bruger ca. de samme ressourcer på dagtilbudsområ-

det som for tre år siden, mens andelen af PPR-ledere, der angiver dette, er 44%. Der er en meget lille

andel af dagtilbudschefer og PPR-ledere, som angiver, at PPR bruger færre ressourcer på dagtilbuds-

området.

٠ 17 ٠

Figur 3.4

Svar fra PPR-ledere og dagtilbudschefer.

Oplevet udvikling af PPR’s brug af ressourcer på

dagtilbudsområdet de seneste tre år.

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

PPR bruger flere

ressourcer på

dagtilbudsområdet

PPR bruger cirka de

samme ressourcer på

dagtilbudsområdet

PPR bruger færre

ressourcer på

dagtilbudsområdet

Procent af dagtilbudschefer

Ved ikke

58%

50%

44%

31%

Procent af PPR-ledere

Note: N = 78. PPR-ledere og 62 dagtilbudschefer. Andele i procent. Spørgsmål stillet ”Hvordan oplever du, at PPR’s brug af res-

sourcer på dagtilbudsområdet har udviklet sig over de seneste tre år?”.

For at få et indblik i udviklingen i samarbejdet mellem PPR og dagtilbuddene, er PPR-lederne og dagtil-

budscheferne blevet spurgt ind til, hvordan de vurderer, at dagtilbuddenes behov for PPR’s hjælp til en

række indsatser og aktiviteter har udviklet sig de seneste tre år. I det følgende er det kun besvarelserne

fra PPR-lederne, der er præsenteret i en figur (se figur 3.5), da dagtilbudschefernes besvarelser i overve-

jende grad fordeler sig tilsvarende (Se Bilagstabel 3.6 for dagtilbudschefernes besvarelser).

På tværs af de to målgrupper tegner sig et overvejende ensartet mønster for den oplevede udvikling,

hvor nærmest ingen angiver, at der de seneste tre år er

lidt mindre behov

eller

markant mindre behov

for de oplistede aktiviteter og indsatser. Dette peger på, at dagtilbuddenes behov for PPR’s støtte vur-

deres af begge målgrupper at være steget de seneste tre år.

PPR-lederne og dagtilbudscheferne er enige om, at det især er fire af de syv oplistede aktiviteter/ind-

satser, der i løbet af de seneste tre år er kommet et øget behov for. Det drejer sig om følgende:



86% af PPR-lederne oplever et

markant større behov

(42%) eller et

lidt større behov

(44%) for råd-

givning, supervision eller sparring med det pædagogiske personale om specifikke børn. Tilsva-

rende angiver 83% af dagtilbudscheferne, at der et

markant større behov

(48%) eller

lidt større be-

hov

(35%).

85% af PPR-lederne oplever, at der er et

markant større behov

(36%) eller et

lidt større behov

(49%)

for individuelle udredninger. Tilsvarende oplever 79% dagtilbudscheferne, at der er et

markant

større behov

(44%) eller et

lidt større behov

(35%).

75% af PPR-lederne angiver, at der er kommet et

markant større behov

(36%) eller et

lidt større be-

hov

(39%) for rådgivning, supervision eller sparring af det pædagogiske personale om indsatser

målrettet dagtilbuddenes arbejde med inkluderende børnefællesskaber. Tilsvarende angiver 74% af

dagtilbudscheferne, at der er et

markant større behov

(39%) eller et

lidt større behov

(35%).

71% af PPR-lederne angiver, at behovet for udarbejdelse af pædagogiske psykologiske vurderinger

(PPV’er) er blevet

markant større

(22%) eller

lidt større

(49%). Tilsvarende oplever 71% af dagtil-

budscheferne, at der er et

markant større behov

(39%) eller et

lidt større behov

(32%).



٠ 18 ٠

Figur 3.5

Svar fra PPR-ledere.

Udvikling i dagtilbuddenes behov for PPR’s hjælp til bestemte aktiviteter de

seneste 3 år.

Rådgivning, supervision eller sparring af

det pædagogiske personale om specifikke

børn

Individuel udredning (fx via observationer,

testning og lignende der skal give en

konkret beskrivelse af barnets

udfordringsbillede)

Rådgivning, supervision eller sparring af

det pædagogiske personale om indsatser

målrettet dagtilbuddenes arbejde med

inkluderende børnefællesskaber

Udarbejdelse af pædagogiske psykologiske

vurderinger (PPV'er)

20%

40%

60%

80%

100%

1 6

Hjælp til dagtilbuddene ift. deres

rådgivning af forældre

Forløb og øvelser med konkrete børn med

f.eks. motoriske eller sproglige

udfordringer f.eks. via tale/hørepædagog,

ergoterapeut mv.

Understøttelse af det pædagogiske

personales udarbejdelse af en individuel

handleplan for et konkret barn

Markant større behov

Omtrent det samme behov

Markant mindre behov

5 1

Lidt større behov

Lidt mindre behov

Kan ikke vurderes

Note: N = 77. Andele i procent. Spørgsmål stillet: ”Hvordan vurderer du, at dagtilbuddenes behov for PPR’s hjælp har udviklet sig

i løbet af de seneste tre år med hensyn til følgende?”.

3.3

Opsamling

Resultaterne i dette kapitel viser, at samarbejdet mellem dagtilbuddene og PPR kan være organiseret

på forskellig vis og ofte i en kombination af organiseringsformer. Oftest foregår samarbejdet enten ved

faste møder (på enten leder- eller medarbejderniveau), ved møder aftalt efter behov eller ved fast til-

stedeværelse af en PPR-medarbejdere i dagtilbuddene. Derudover viser kapitlet, at der i høj grad arbej-

des systematisk med en række faktorer i samarbejdet, herunder særligt kendskab mellem medarbej-

dere og kontinuitet ift. medarbejdere. Fra PPR-ledernes perspektiv er der også en række udfordringer

ved samarbejdet. De største oplevede udfordringer er manglende tid hos både medarbejdere i PPR og

det pædagogiske personale i dagtilbuddene samt mangel på specialpædagogiske kompetencer hos

det pædagogiske personale i dagtilbuddene.

Med hensyn til udviklingen i samarbejdet over tid, viser kapitlet, at PPR enten vurderes at bruge flere

eller ca. de samme ressourcer på dagtilbudsområdet som for tre år siden. Både PPR-ledere og dagtil-

budschefer oplever dog, at der i dag er et større behov for hjælp og støtte fra PPR til alle de oplistede

indsatser og aktiviteter i dagtilbuddene sammenlignet med for tre år siden. Besvarelserne viser, at det

særligt er fire af de oplistede syv aktiviteter/indsatser, der i løbet af de seneste tre år er opstået et øget

behov for. Det drejer sig om individuel udredning, rådgivning, supervision og sparring om både speci-

fikke børn, men også dagtilbuddenes arbejde med inkluderende børnefællesskaber. Afslutningsvist op-

leves der et øget behov for udarbejdelsen af PPV’er.

٠ 19 ٠

Brugen af PPV’er og iværksættelse af

støtte

4.1

Baggrund for iværksættelse af støtte i dagtilbud

I det følgende beskrives, hvilket fagligt grundlag der benyttes af kommunerne, når der skal iværksættes

støtte til børn på dagtilbudsområdet, herunder i hvilken grad kommunerne iværksætter støtteindsatser

på baggrund af grundige beskrivelser af barnet og/eller handleplaner eller udarbejder en PPV (pæda-

gogisk psykologisk vurdering).

Figur 4.1 viser, at det ifølge PPR-lederne i høj grad er en grundig beskrivelse af barnet fra dagtilbuddets

side, der ligger til grund for iværksættelsen af støtteindsatser. 42% af PPR-lederne angiver, at dette

i høj

grad

har dannet baggrund for iværksættelse af en indsats, mens 30% svarer, at det

i nogen grad

har

været baggrunden. Det er dog også denne svarmulighed, hvor flest PPR-ledere (12%) har svaret

slet

ikke

til spørgsmålet.

Derudover fremgår det, at en fælles handleplan for barnet udarbejdet med andre professionelle samt

en grundig beskrivelse fra PPR og/eller familieafdelingen ofte danner baggrund for iværksættelsen af

støtte. Det er i mindre grad forældrenes ønske om en indsats, eller at indsatsen er aftalt/koordineret

med en indsats fra anden side, der er baggrund for iværksættelse af støtte, om end dette også i nogen

grad er tilfældet.

Figur 4.1

Svar fra PPR-ledere. Baggrund for iværksættelse af en indsats ift. et konkret barn i dagtilbud.

At der fra dagtilbuddets side foreligger en

grundig beskrivelse af barnet, hvor det

beskrives, hvorfor der ønskes iværksat en

indsats

At forældrene ønsker en indsats

At der er udarbejdet en fælles handleplan for

barnet med andre professionelle omkring

familien (pædagog, sagsbehandler m.m.)

At der fra PPRs og/eller familieafdelingens side

foreligger en grundig beskrivelse af barnet, og

hvorfor der ønskes iværksat en indsats

At indsatsen er aftalt/koordineret med en evt.

indsats fra familieafdelingen og anden side

20%

40%

60%

80%

100

100%

6 3

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Note: N = 78. Andele i procent. Spørgsmål stillet: ” I hvilken grad har følgende været baggrund for iværksættelsen af en indsats i

forhold til et konkret barn i dagtilbud?”

٠ 20 ٠

Dagtilbudscheferne er blevet bedt om at angive, om beslutningen om iværksættelsen af forskellige

støtteformer typisk er placeret hos forvaltningen eller decentraliseret til f.eks. dagtilbudsledere. Besva-

relserne viser en relativ stor variation i, hvor beslutningerne om iværksættelse af støtteformer er place-

ret, og at denne placering afhænger af den konkrete form for støtte.

I figur 4.2 fremgår det, at de fleste beslutninger om iværksættelse af støtte sker efter tæt dialog eller

fælles visitationsudvalg mellem forvaltning og dagtilbud. Det gælder for alle typer af støtteformer, der

er spurgt til. Desuden fremgår det, at beslutninger om iværksættelse af støtte også er placeret centralt i

forvaltningen – dog i mindre grad, hvis støtten omhandler specialpædagogisk vejledning, hvor en kon-

sulent vejleder dagtilbuddet om barnet i relation til børnefællesskabet eller specifikke forløb med speci-

alister (f.eks. tale/hørepædagog). Her træffes beslutningen lige så ofte eller oftere decentralt, f.eks. af

dagtilbudslederen.

Figur 4.2

Svar fra dagtilbudschefer. Placering af beslutninger om iværksættelse af støtteformer.

Specialpædagogisk vejledning, hvor konsulent

vejleder dagtilbuddet om barnet i relation til

børnefællesskabet

Specifikke forløb med specialister f.eks.

tale/hørepædagog, ergoterapeut mv.

Tildeling af ekstra timer til f.eks. støtte af et

bestemt barn

”Dobbeltplads” (plads med højere normering

/dagtilbuddet har optaget færre børn/plads i

dagtilbud med mindre grupper)

20%

40%

60%

80%

100

100%

Besluttes centralt/i forvaltningen

Sker efter tæt dialog eller fælles visitationsudvalg mellem forvaltning og dagtilbud

Besluttes decentralt af f.eks. dagtilbudsleder

Ikke relevant/ved ikke

Note: N = 62. Andele i procent. Spørgsmål stillet: ”Er beslutninger om iværksættelse af nedenstående støtteformer typisk placeret

hos forvaltningen eller decentraliseret hos f.eks. dagtilbudsledere?”

4.2

Brugen af PPV’er på dagtilbudsområdet

I det følgende belyses brugen af PPV’er på dagtilbudsområdet. Dette handler om, hvor efterspørgslen

efter PPV’er kommer fra, og hvor lang ventetid der er på PPV’er. Spørgsmålene er kun blevet stillet til

PPR-ledere, hvorfor følgende resultater bygger på deres besvarelser.

PPR-ledernes besvarelser i figur 4.3 viser, at langt de fleste kommuner benytter PPV’er, men at brugen

både varierer fra kommune til kommune og alt efter, hvilken konkret indsats der er tale om. Blot 10% af

PPR-lederne svarer, at de ikke bruger PPV’er som en del af visitationen. PPV’er bruges derimod af langt

de fleste til indsatser til særlige dagtilbud efter servicelovens §32 (78%) og ved specialpædagogisk bi-

stand efter folkeskoleloven, som f.eks. tale- og høreudfordringer (71%). 40% af PPR-lederne angiver, at

PPV’er bruges ved støtte i dagtilbuddet efter dagtilbudslovens §4.

٠ 21 ٠

Figur 4.3

Svar fra PPR-ledere. Indsatser hvor der bruges PPV'er som en del af visitationen.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

78%

71%

40%

10%

Særlige dagtilbud

Støtte i dagtilbuddet Specialpædagogisk Vi bruger ikke PPV'er

efter servicelovens § efter dagtilbudslovens

bistand efter

§ 4, f.eks. i form af folkeskoleloven som

støttepædagoger

f.eks. tale- og

høreudfordringer

Procent

Note: N = 78. Spørgsmål stillet: ”Til hvilke indsatser bruges PPV'er som en del af visitationen?”

PPR-lederne er desuden blevet spurgt til, i hvor stor en andel af de sager, hvor børn vurderes at have

brug for støtte, der udarbejdes en PPV. Figur 4.4 viser, at der på dette område er stor variation på tværs

af kommunerne. Eksempelvis svarer 17% af PPR-lederne, at der udarbejdes PPV’er i 71–80% af de sager,

hvor børn vurderes at have behov for støtte, mens 19% svarer, at det er tilfældet i 21–30 % af sagerne.

Man kan således ikke på baggrund af PPR-ledernes besvarelser udlede et klart billede af, hvor ofte der

udarbejdes PPV’er, ud over at praksis varierer meget på tværs af kommunerne.

Figur 4.4

Svar fra PPR-ledere. Andel af sager, hvor der udarbejdes en PPV, når børn vurderes at have brug

for støtte.

91 - 100 %

81 - 90 %

71 - 80 %

61 - 70 %

51 - 60 %

41 - 50 %

31 - 40 %

21 - 30 %

11 - 20 %

0 - 10 %

17%

16%

11%

19%

10%

12%

14%

16%

18%

20%

Procent

Note: N = 70. Kun PPR-ledere, der har angivet at bruge PPV’er som en del af visitationen, er blevet stillet spørgsmålet. Spørgsmål

stillet: ”I hvor stor en andel af sager, hvor børn vurderes at have brug for støtte, skønner du, at der udarbejdes en PPV?”

Figur 4.5 viser, at hovedparten af PPR-lederne (81%) vurderer, at det oftest er dagtilbuddet, som efter-

spørger udarbejdelsen af en PPV for det enkelte barn. Omvendt vurderer hhv. 10% og 6% af PPR-le-

derne, at PPV’er oftest efterspørges af forældre eller dagtilbudsforvaltningen. Mens besvarelserne viser

stor variation på tværs af PPR-lederne i relation til, hvor ofte der udarbejdes PPV’er, samt ift. hvilke ty-

per af indsatser der udarbejdes PPV’er for, ses et mere ensartet billede på tværs af kommunerne i rela-

tion til, hvor efterspørgslen efter PPV’er kommer fra.

٠ 22 ٠

Figur 4.5

Svar fra PPR-ledere. Efterspørgsel efter udarbejdelse af en PPV for det enkelte barn?

Dagtilbud

Forældre

Dagtilbudsforvaltningen

Ved ikke

10%

20%

40%

60%

80%

81%

100%

Procent

Note: N = 70. Kun PPR-ledere, der har angivet at bruge PPV’er som en del af visitationen, er blevet stillet spørgsmålet. Spørgsmål

stillet: ”Hvem vurderer du oftest efterspørger, at der udarbejdes en PPV for det enkelte barn?”

I figur 4.6 fremgår PPR-ledernes vurdering af, hvor lang ventetid der typisk er fra beslutningen om at

udarbejde en PPV er truffet til, at en PPV foreligger. Næsten halvdelen af PPR-lederne angiver, at vente-

tiden på PPV’er ligger på 1–3 måneder, mens knap en tredjedel vurderer, at den typisk ligger på 3–5

måneder. Mindre andele af PPR-lederne angiver længere eller kortere ventetider end disse.

Figur 4.6

Svar fra PPR-ledere.

Ventetid på PPV’er fra

der træffes beslutning om at udarbejde en PPV, til den

foreligger.

Under 1 måned

1 - 3 måneder

3 -5 måneder

5 - 9 måneder

Mere end 9 måneder

Ved ikke

31%

47%

10%

20%

30%

40%

50%

Procent

Note: N = 70. Kun PPR-ledere, der har angivet at bruge PPV’er som en del af visitationen, er blevet stillet spørgsmålet. Spørgsmål

stillet: ” I de tilfælde hvor der udarbejdes en PPV, hvor lang ventetid er der typisk, fra der træffes beslutning om at udarbejde en PPV,

til den foreligger?”

4.3

Opsamling

Ifølge PPR-lederne er det i høj grad er en grundig beskrivelse af barnet fra dagtilbuddet, der ligger til

grund for iværksættelsen af støtteindsatser. Derudover danner en fælles handleplan for barnet eller en

grundig beskrivelse fra PPR og/eller familieafdelingen også ofte baggrund for iværksættelsen af støtte.

Der er desuden stor variation på tværs af kommunerne ift., hvor ofte der udarbejdes en PPV i sager,

hvor børn vurderes at have brug for støtte.

٠ 23 ٠

Dagtilbudschefernes svar viser relativ stor variation i, hvor beslutninger om iværksættelse af støttefor-

mer er placeret, samt at denne placering afhænger af den konkrete form for støtte. Beslutningerne sker

ofte efter tæt dialog eller fælles visitationsudvalg mellem forvaltning og dagtilbud samt centralt i for-

valtningen. Sidstnævnte gælder dog i mindre grad, hvis støtten omhandler specialpædagogisk vejled-

ning, hvor en konsulent vejleder dagtilbuddet om barnet i relation til børnefællesskabet eller specifikke

forløb med specialister. Her træffes beslutningen lige så ofte eller oftere decentralt.

PPR-ledernes besvarelser viser, at langt de fleste kommuner benytter PPV’er, men at brugen både vari-

erer fra kommune til kommune og alt efter, hvilken konkret indsats der er tale om. Efterspørgslen efter

PPV'er kommer oftest fra selve dagtilbuddet, og ventetiden på PPV'er er, ifølge PPR-lederne, typisk

mellem én og fem måneder.

٠ 24 ٠

Kommunens arbejde med børn i udsatte

positioner og inkluderende

børnefællesskaber

5.1

Udvikling i kommunernes arbejde med børn i udsatte positioner

og inkluderende børnefællesskaber

Dette afsnit belyser dagtilbudscheferne og PPR-ledernes oplevede udvikling i kommunerne de seneste

tre år vedrørende arbejdet med børn i udsatte positioner og inkluderende børnefællesskaber. Endelig

belyses også dagtilbudschefernes vurdering af, om kommunerne bruger flere penge på børn i udsatte

positioner i dagtilbuddene end for tre år siden.

Figur 5.1 og 5.2 viser, at både PPR-lederne og dagtilbudscheferne har en oplevelse af, at andelen af

børn i mistrivsel i deres kommune er steget. Dette gælder især PPR-lederne, hvor 84% er

meget enige

eller

enige

i, at andelen af børn i mistrivsel er steget de seneste tre år. I besvarelserne for dagtilbuds-

cheferne er andelen 69% (se figur 5.2).

Både PPR-lederne og dagtilbudscheferne oplever, at der er kommet flere henvendelser om børn i mis-

trivsel de seneste tre år. Figur 5.1 viser, at 94% af PPR-lederne er

meget enige

eller

enige

i, at der er

kommet flere henvendelser fra det pædagogiske personale om børn med tegn på mistrivsel. For dagtil-

budscheferne er andelen 80%. Tre fjerdedele af PPR-lederne (75%) er desuden

meget enige

eller

enige

at der er kommet flere henvendelser fra forældre, som ønsker støtte til deres barn. Andelen for dagtil-

budscheferne er 63%.

Ovenstående tendenser viser sig i en øget efterspørgsel efter udarbejdelse af pædagogiske psykologi-

ske vurderinger (PPV’er) fra kommunernes dagtilbud. Henholdsvis 74% af PPR-lederne og 67% af dag-

tilbudscheferne er

meget enige

eller

enige

i, at efterspørgslen efter udarbejdelse af PPV’er er øget de

seneste tre år.

Figur 5.1 viser desuden, at 75% af PPR-lederne er

meget enige

eller

enige

i, at der i øget omfang er et

samarbejde mellem PPR og dagtilbuddene. For dagtilbudscheferne er andelen 67% (se figur 5.2). Af fi-

gur 5.1. og 5.2 fremgår det også, at en større andel af dagtilbudscheferne (92%) end PPR-lederne (68%)

vurderer, at dagtilbuddene i stigende grad arbejder systematisk med at udvikle inkluderende børnefæl-

lesskaber. Endelig angiver også en mindre andel af PPR-lederne (48%) end dagtilbudscheferne (92%), at

de er

meget enige

eller

enige

i, at dagtilbuddene har opbygget større viden om, hvordan man under-

støtter børns trivsel, læring, udvikling og dannelse de seneste tre år.

٠ 25 ٠

Figur 5.1

Svar fra PPR-ledere. Udvikling i kommunen de seneste tre år.

De seneste tre år...

… er der kommet flere henvendelser fra det

pædagogiske personale om børn med tegn

på mistrivsel

20%

40%

60%

80%

100%

… er andelen af børn i mistrivsel steget

… er der i øget omfang et samarbejde

mellem PPR og dagtilbuddene

… er der kommet flere henvendelse fra

forældre, som ønsker støtte til deres barn

… har der været en øget efterspørgsel efter

udarbejdelse af pædagogiske psykologiske

vurderinger (PPV'er) fra dagtilbud i

kommunen

… arbejdes der i stigende grad systematisk

med at udvikle inkluderende

børnefællesskaber

… har dagtilbuddene opbygget større viden

om, hvordan man understøtter trivsel,

læring, udvikling og dannelse for børn i

udsatte positioner

Meget enig

Enig

4 4

Hverken enig eller uening

Uenig

Meget uenig

Kan ikke vurderes

Note: N = 77. Andele i procent. 0-5% angiver ”Kan ikke vurderes”. Spørgsmål stillet: ”I hvilken grad er du enig eller uenig i føl-

gende udsagn om udviklingen i dagtilbuddene i din kommune? De seneste tre år…”.

٠ 26 ٠

Figur 5.2

Svar fra dagtilbudschefer. Udvikling i kommunen de seneste tre år.

De seneste tre år...

… arbejdes der i stigende grad systematisk

med at udvikle inkluderende

børnefællesskaber

… har dagtilbuddene opbygget større viden

om, hvordan man understøtter trivsel,

læring, udvikling og dannelse for børn i

udsatte positioner

… er der kommet flere henvendelser fra det

pædagogiske personale om børn med tegn

på mistrivsel

20%

40%

60%

80%

100%

… er andelen af børn i mistrivsel steget

… har der været en øget efterspørgsel efter

udarbejdelse af pædagogiske psykologiske

vurderinger (PPV'er) fra dagtilbud i

kommunen

… er der i øget omfang et samarbejde

mellem PPR og dagtilbuddene

… er der kommet flere henvendelser fra

forældre, som ønsker støtte til deres barn

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uening

Uenig

Meget uenig

Kan ikke vurderes

Note: N = 62. Andele i procent. 0-6% angiver ”Kan ikke vurderes”. Spørgsmål stillet: ”I hvilken grad er du enig eller uenig i føl-

gende udsagn om udviklingen i dagtilbuddene i din kommune? De seneste tre år…”.

For at undersøge kommunernes udvikling yderligere er dagtilbudscheferne blevet spurgt ind til, hvor-

vidt de skønner, at der bruges flere eller færre penge på børn i udsatte positioner i dagtilbuddene. Til

dette svarer 69% af dagtilbudscheferne, at der bruges flere penge, mens 21% skønner, at der ca. bruges

den samme mængde penge. 3% angiver, at der bruges færre penge (se figur 5.3).

Figur 5.3

Svar fra dagtilbudschefer. Udvikling i brug af penge på børn i udsatte positioner.

80%

60%

40%

20%

Der bruges flere

penge

Der bruges cirka de

samme penge

Procent

Note: N = 62. Spørgsmål stillet: ”Sammenlignet med for 3 år siden skønner du, at der bruges flere eller færre penge på børn i

udsatte positioner i dagtilbuddene?”

69%

21%

Der bruges færre

penge

Ved ikke

٠ 27 ٠

5.2

Kommunernes målsætninger, prioriteringer og status for arbejdet

med børn i udsatte positioner

Dette afsnit belyser kommunernes prioriteringer og målsætninger vedrørende børn i udsatte positioner

og inkluderende børnefællesskaber, samt hvilke faktorer, som dagtilbudscheferne vurderer, hæmmer

muligheden for at realisere en målsætning om at skabe inkluderende børnefællesskaber. Endelig bely-

ses kommunernes status på arbejdet med børn i udsatte positioner.

Dagtilbudscheferne har i spørgeskemaet svaret på, om deres kommune har en målsætning om, at PPR i

højere grad skal fokusere på at skabe inkluderende børnefællesskaber frem for et fokus på det enkelte

barn. Til dette svarer 87% af dagtilbudscheferne bekræftende (se figur 5.4).

Figur 5.4

Svar fra dagtilbudschefer. Målsætning om fokus på at skabe inkluderende børnefællesskaber i PPR.

100%

80%

60%

40%

20%

Nej

Procent

Note: N = 62. Spørgsmål stillet: ”Har I som kommune en målsætning om, at PPR i højere grad skal fokusere på at skabe inklude-

rende børnefællesskaber (frem for et fokus på det enkelte barn)?”

87%

10%

Ved ikke

Figur 5.5 viser imidlertid, at 21% af dagtilbudscheferne angiver, at PPR's samarbejde med dagtilbud-

dene

i høj grad

fokuserer på inkluderende børnefællesskaber. Omtrent halvdelen (56%) svarer

i nogen

grad,

mens 19% svarer

i lav grad.

Besvarelserne indikerer således, at målsætningen om at fokusere på

inkluderende børnefællesskaber ikke indfries til fulde i kommunerne.

Figur 5.5

Svar fra dagtilbudschefer.

Fokus på børnefællesskaber i PPR’s samarbejde med dagtilbuddene.

100%

80%

60%

40%

21%

20%

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

Procent

Note: N = 62. Spørgsmål stillet: ”I hvor høj grad vurderer du, at PPR's samarbejde med dagtilbuddene fokuserer på børnefælles-

skaberne frem for fokus på det enkelte barn?”

56%

19%

Slet ikke

Ved ikke

For at undersøge barrierer for at fokusere på børnefællesskaber i samarbejdet mellem PPR og dagtil-

bud, er dagtilbudscheferne blevet bedt om at vurdere, hvilke forhold der hæmmer PPR’s mulighed for

٠ 28 ٠

at realisere denne målsætning (se figur 5.6). Dagtilbudschefernes besvarelserne indikerer, at flere fakto-

rer gør det svært for PPR at fokusere på børnefællesskaber frem for det enkelte barn i samarbejdet

med dagtilbud. Disse inkluderer:



81% oplever

i høj grad

eller

i nogen grad,

at der er sket en udvikling i de udfordringer, små børn og

familier står i (f.eks. flere udfordringer ift. socio-emotionel udvikling og lignende).

77% angiver, at der

i høj grad

eller

i nogen grad

mangler viden og kompetencer til at skabe inklu-

derende børnefællesskaber.

73% af dagtilbudscheferne angiver, at der

i høj grad

eller

i nogen grad

er et øget pres fra forældre-

nes side om individuelle udredninger af deres børn.

73% af dagtilbudscheferne angiver, at der

i høj grad

eller

i nogen grad

er et generelt øget fokus på

børns individuelle udfordringer blandt det pædagogiske personale i dagtilbuddene.

63% angiver, at der

i høj grad

eller

i nogen grad

mangler ressourcer til at skabe inkluderende bør-

nefællesskaber i samarbejdet mellem PPR og dagtilbud.

Figur 5.6

Svar fra dagtilbudschefer. Barrierer for at realisere målsætningen om fokus på børnefællesskaber.

Der er sket en udvikling i de udfordringer,

som små børn og familier står i (f.eks. flere

udfordringer ift. socio-emotionel udvikling

og lignende)

Dagtilbuddene mangler viden og

kompetencer til at skabe inkluderende

børnefællesskaber

Øget pres for individuelle udredninger fra

forældrenes side

Generelt øget fokus på børns individuelle

udfordringer hos pædagogisk personale i

dagtilbuddene

Dagtilbuddene mangler ressourcer til at

skabe inkluderende børnefællesskaber

20%

40%

60%

80%

100%

2 7

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Kan ikke vurderes

Note: N = 54. Andele i procent. Spørgsmålet er kun stillet til dagtilbudschefer, der har svaret ’ja’ til, at deres kommune har en

målsætning om at PPR i højere grad skal fokusere på at skabe inkluderende børnefællesskaber. 0-7% angiver ”Kan ikke vurderes”.

Spørgsmål stillet: ”I hvilken grad vurderer du, at følgende hæmmer PPR’s mulighed for at realisere målsætningen om, at samar-

bejdet med dagtilbuddene skal fokusere på børnefællesskaberne frem for det enkelte barn?”.

Afslutningsvist har dagtilbudscheferne og PPR-lederne svaret på, hvorvidt de er enige eller uenige i en

række udsagn vedrørende kommunernes status på arbejdet med børn i udsatte positioner. Nogle af

udsagnene er blevet præsenteret for både dagtilbudschefer og PPR-ledere og bliver derfor sammenlig-

net, mens andre er forskellige.

Figur 5.7 viser, at 88% af PPR-lederne er

meget enige

eller

enige

i, at dagtilbudsområdet er et politisk

højt prioriteret område. For dagtilbudscheferne er andelen 63% (se figur 5.8). Blandt dagtilbudsche-

ferne angiver 72% desuden, at børn i udsatte positioner er et politisk højt prioriteret område. Meget få

er uenige i disse udsagn.

٠ 29 ٠

Det anskues som et vigtigt mål blandt dagtilbudscheferne at forbedre dagtilbuddenes arbejde med at

understøtte børn i udsatte positioner. Figur 5.8 viser, at næsten alle dagtilbudschefer (94%) er

meget

enige

eller

enige

i, at der er et behov for, at dagtilbuddene bliver bedre til at understøtte målgruppen.

For PPR-lederne er andelen noget lavere, hvor 58% angiver, at de er

meget enige

eller

enige

(se figur

5.7). En stor andel af dagtilbudscheferne (74%) angiver i øvrigt, at det er en politisk høj prioritet, at børn

i udsatte positioner så vidt muligt skal forblive i almene dagtilbud med den nødvendige støtte.

Dagtilbudscheferne og PPR-lederne er blevet bedt om at vurdere status på, hvorvidt dagtilbuddene ar-

bejder systematisk med at skabe inkluderende børnefællesskaber. Her angiver hhv. 53% af PPR-lederne

og 82% af dagtilbudscheferne, at de er

meget enige

eller

enige.

Der er altså en større spredning i PPR-

ledernes besvarelser, og færre er enige i udsagnet sammenlignet med dagtilbudscheferne. Det fremgår

også af figur 5.7, at 81% af PPR-lederne er

meget enige

eller

enige

i, at dagtilbuddene har brug for flere

ressourcer til at udvikle børnefællesskaber.

78% af PPR-lederne og 71% af dagtilbudscheferne er

meget enige

eller

enige

i, at dagtilbuddene ikke

har tilstrækkelige kompetencer til arbejdet med børn i udsatte positioner. Besvarelserne viser yderli-

gere, at hhv. 84% af PPR-lederne og 64% af dagtilbudscheferne er

meget enige

eller

enige

i, at dagtil-

buddene mangler kompetencer til at udvikle inkluderende børnefællesskaber.

Figur 5.7

Svar fra dagtilbudschefer. Status på arbejdet med børn i udsatte positioner i kommunen.

Der er behov for, at dagtilbuddene bliver

bedre til at understøtte børn i udsatte

positioner

Dagtilbuddene arbejder systematisk med

at udvikle inkluderende børnefællesskaber

Det er en politisk høj prioritet, at børn i

udsatte positioner så vidt muligt skal

forblive i almene dagtilbud med den

nødvendige støtte

Børn i udsatte positioner er et politisk højt

prioriteret område

Dagtilbuddene mangler kompetencer til at

understøtte børn i udsatte positioner

Dagtilbuddene mangler kompetencer til at

skabe inkluderende børnefællesskaber

Dagtilbudsområdet er et politisk højt

prioriteret område

20%

40%

60%

80%

100%

6 2

8 2

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uening

Uenig

Meget uenig

Note: N = 62. Andele i procent. Ingen angiver ”Kan ikke vurderes”. Spørgsmål stillet: ”I hvilken grad er du enig eller uenig i føl-

gende udsagn om din kommune?”.

٠ 30 ٠

Figur 5.8

Svar fra PPR-ledere. Status på arbejdet med børn i udsatte positioner i kommunen.

Dagtilbudsområdet er et politisk højt

prioriteret område

Dagtilbuddene mangler kompetencer til at

udvikle inkluderende børnefællesskaber

Dagtilbuddene har brug for flere ressourcer til

at udvikle inkluderende børnefællesskaber

Dagtilbuddene mangler kompetencer til at

understøtte børn i udsatte positioner

Dagtilbuddene har brug for flere ressourcer til

målrettede indsatser rettet mod enkelte børn

Der er behov for, at dagtilbuddene bliver

bedre til at understøtte børn i udsatte

positioner

Dagtilbuddene arbejder systematisk med at

udvikle inkluderende børnefællesskaber

Meget enig

Enig

20%

40%

60%

80%

100%

Hverken enig eller uening

Uenig

Meget uenig

Kan ikke vurderes

Note: N = 77. Andele i procent. 0-5% angiver ”Kan ikke vurderes”. Spørgsmål stillet: ”I hvilken grad er du enig eller uenig i føl-

gende udsagn om din kommune?”.

5.3

Opsamling

Dette kapitel har belyst udviklingen i kommunernes arbejde med børn i udsatte positioner og inklude-

rende børnefællesskaber de seneste tre år samt kommunernes målsætninger, prioriteringer og status

vedrørende dette arbejde.

Kapitlet viser, at en stor andel af PPR-lederne og dagtilbudscheferne oplever en stigning i andelen af

børn i mistrivsel samt i antallet af henvendelser fra pædagogisk personale og forældre. Samtidig angi-

ver PPR-lederne og dagtilbudscheferne, at det systematiske arbejde med at udvikle inkluderende bør-

nefællesskaber er steget, og at de har øget deres viden om, hvordan man understøtter trivsel, læring

udvikling og dannelse for børn i udsatte positioner. Besvarelserne viser, at det i kommunerne opleves,

at der bruges flere penge på børn i udsatte positioner end for tre år siden.

De fleste dagtilbudschefer svarer, at deres kommune har en målsætning om, at PPR skal fokusere på at

skabe inkluderende børnefællesskaber frem for et fokus på det enkelte barn. Blot en femtedel af dagtil-

budscheferne angiver imidlertid, at samarbejdet mellem dagtilbud og PPR

i høj grad

har fokus på inklu-

derende børnefællesskaber, mens en femtedel angiver, at samarbejdet

i lav grad

har fokus på inklude-

rende børnefællesskaber. Der er altså en diskrepans mellem målsætninger og praksis. Som mulig for-

klaring på dette, viser resultaterne, at flere faktorer hæmmer muligheden for at realisere målsætningen

om at skabe inkluderende børnefællesskaber. Dette indebærer et øget fokus på børns individuelle ud-

fordringer og udredninger, manglende ressourcer og viden, samt en udvikling i de udfordringer, som

små børn og familier står i.

Sidst viser resultaterne, at dagtilbud og børn i udsatte positioner er politisk højt prioriterede områder i

kommunerne, og at der er et behov for, at dagtilbuddene bliver bedre til at understøtte børn i udsatte

٠ 31 ٠

positioner. Der ses en forskel på, hvorvidt dagtilbudscheferne og PPR-lederne er enige i, at der i sti-

gende grad arbejdes med at udvikle inkluderende børnefællesskaber. Blandt PPR-lederne angiver 53%,

at de er

meget enige

eller

enige,

men andelen er 82% for dagtilbudscheferne. Særligt dagtilbudsche-

ferne (92%) vurderer også, at dagtilbuddene har opbygget større viden om, hvordan man understøtter

trivsel, læring, udvikling og dannelse for børn i udsatte positioner. For PPR-lederne er det noget færre

(48%), som er

meget enige

eller

enige

i dette, og der er også PPR-ledere (18%), som er

uenige.

Der er

enighed i de fleste besvarelser om, at dagtilbuddene mangler kompetencer til at understøtte børn i ud-

satte positioner og skabe inkluderende børnefællesskaber.

٠ 32 ٠

Litteratur

EVA. 2023. ”Undersøgelse af kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)” Link:

Under-

soegelse-af-kommunernes-paedagogisk-psykologiske-raadgivning.pdf)

Kousholt, Dorte og Anne Morin. 2023: ”Samarbejde mellem PPR og skole”. DPU og Aarhus Universitets-

forlag. Link:

https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Paedagogisk_Indblik/PPR/22_Samarbejde_mel-

lem_PPR_og_skole_-_30-10-2023.pdf

Mehlbye, Jill, Bente Jensen, Hanne Nielsen, Thomas Thorgaard, John Andersen og Søren Gundelach.

2009. ”Indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud” Link:

Indsatsen over for socialt udsatte børn i

dagtilbud - teori og praksis i landets kommuner (au.dk)

٠ 33 ٠

Metodebilag

7.1

Formål og design

Børne- og Undervisningsministeriet ønsker at undersøge PPR’s samarbejde med dagtilbuddene, hvilket

denne rapport belyser. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-

ledere og dagtilbudschefer i kommunerne mhp. en national afdækning af disse gruppers beskrivelse og

vurdering af samarbejdet mellem PPR og dagtilbuddene. Desuden har undersøgelsen til formål at af-

dække, hvilken udvikling der kendetegner de danske kommuner på dagtilbudsområdet i relation til ar-

bejdet med børn i udsatte positioner og arbejdet med inkluderende børnefællesskaber.

Undersøgelsen er udformet og gennemført i samarbejde med EVA, der har bidraget med bl.a. løbende

sparring på selve spørgeskemaerne, udformning af spørgsmål og svarkategorier samt relevante analy-

ser af den indsamlede data.

7.1.1

Metode

Undersøgelsen er bygget op omkring et kvantitativt design med spørgeskemaer udsendt til PPR-ledere

og dagtilbudschefer. Datagrundlag baserer sig på to kvantitative kilder:



En spørgeskemaundersøgelse besvaret af 77 PPR-ledere i kommunerne.

En spørgeskemaundersøgelse besvaret af 62 dagtilbudschefer i kommunerne.

Styrken ved det anvendte undersøgelsesdesign er, at der kan tegnes et bredt billede af karakteren og

omfanget af det samarbejde, der eksisterer mellem kommunernes PPR-enheder og dagtilbuddene un-

der den kommunale forsyning. Nærværende design giver et indblik i, hvilke generelle udviklinger og

mønstre, der ses på tværs af de danske kommuner på dagtilbudsområdet – både i relation til kommu-

nernes behov for og efterspørgsel efter PPR’s støtte samt kommunernes generelle udfordringsbillede

på dagtilbudsområdet.

7.1.2

Udarbejdelse af spørgeskemaer

Spørgeskemaerne er blevet udarbejdet med afsæt i og inspiration fra EVA’s undersøgelse af kommu-

nernes pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR) på skoleområdet (EVA 2023), samt AKF og DPU’s

undersøgelse af indsatsen over for socialt udsatte børn i dagtilbud (Mehlbye et al. 2009). Dertil er der

udarbejdet nye spørgsmål, hvor EVA har bidraget med konkrete spørgsmålsformuleringer. Udarbejdel-

sen af spørgeskemaerne kan bedst beskrives som en iterativ proces med løbende sparring og feedback

fra EVA, pilottest af spørgeskemaerne, inddragelse af relevante parter repræsenteret ved KL, BUPL og

BKF samt tilpasning derefter. Processen for udarbejdelsen af spørgeskemaerne er illustreret nedenfor.

٠ 34 ٠

Ovenstående skitsering er naturligvis en forsimpling af processen, men giver et overblik over de for-

skellige faser i udviklingen af spørgeskemaerne, samt hvilke aktører der har indgået i processen og bi-

draget til spørgeskemaerne.

7.1.3

Populationsundersøgelse blandt PPR-ledere og dagtilbudschefer

Spørgeskemaundersøgelserne er gennemført som populationsundersøgelser blandt alle kommuners

PPR-ledere og dagtilbudschefer. I de følgende afsnit gennemgås dataindsamlingens faser enkeltvis.

Pilottest af spørgeskemaer

Forud for udsendelsen af spørgeskemaerne er der gennemført en pilottest, hvor spørgeskemaerne er

blevet afprøvet i deres helhed. Pilottesten blev gennemført med to PPR-ledere samt tre dagtilbudsche-

fer. Alle pilotrespondenter fik tilsendt spørgeskemaerne til besvarelse, og efterfølgende blev der gen-

nemført enten telefoniske interviews eller skriftlig feedback på spørgeskemaerne. I alle tilfælde fik re-

spondenten tilsendt spørgeskemaet forinden, så vedkommende havde mulighed for at læse det igen-

nem, komme med kommentarer og notere, hvor lang tid spørgeskemaet tog at besvare. Responden-

terne blev bl.a. spurgt ind til, om spørgsmålene var meningsfulde og relevante, om der var nogle

spørgsmål, de ikke kunne besvare samt deres forståelse og fortolkning af konkrete spørgsmål. På bag-

grund af respondenternes input blev der foretaget enkelte tilpasninger til spørgeskemaerne.

Udsendelsesgrundlag og indsamling af kontaktoplysninger

Da et samlet overblik over landets PPR-ledere og dagtilbudschefer ikke er tilgængeligt, har det været

nødvendigt manuelt at etablere et udsendelsesgrundlag. Dette er udarbejdet gennem desk research og

telefonisk opringning til kommunerne. I de tilfælde, hvor det ikke lykkedes at indsamle kontaktoplys-

ninger i form af en personlig mailadresse på dagtilbudschefen eller PPR-lederen, blev invitationen

sendt til en hovedmail i kommunen eller en undermail til den relevante afdeling. I alle invitationsmails

fremgår det eksplicit, at den rette modtager af spørgeskemainvitationen er hhv. kommunens PPR-leder

eller dagtilbudschef, og at invitationen bør videresendes til den relevante person.

Dataindsamling

Data blandt PPR-ledere og dagtilbudschefer er indsamlet i perioden fra d. 20. november til og med d. 4.

december 2023. Alle PPR-ledere og dagtilbudschefer modtog indledningsvist en e-mailinvitation, der

indeholdt et personligt link til spørgeskemaet. Herefter er der blevet sendt to løbende påmindelser til

de PPR-ledere og dagtilbudschefer, der fortsat ikke havde besvaret spørgeskemaerne. Nedenfor vises

en oversigt over datoer for udsendelse af e-mailinvitation og påmindelser.

Tabel 7.1

Oversigt over udsendelse af spørgeskema

Udsendelse

E-mailinvitation

E-mailpåmindelse 1

E-mailpåmindelse 2

Indsamling afsluttet

Dato (2023)

20. november

27. november

30. november

4. december

Svarprocenter

I dette afsnit vises de opnåede svarprocenter for PPR-ledere og dagtilbudschefer. For PPR-lederne op-

gøres svarprocenter både på PPR-enhedsniveau og kommuneniveau, da der er en diskrepans mellem

antal PPR-enheder og antal kommuner. Som udgangspunkt er der én PPR-enhed pr. kommune, men

f.eks. er kommunerne Fanø, Læsø, Samsø og Ærø underlagt andre kommuners PPR-enheder, mens Kø-

benhavns Kommune har 5 selvstændige enheder.

٠ 35 ٠

Tabel 7.2

Oversigt over svarprocenter

Population

PPR-ledere (enhedsniveau)

PPR-ledere (kommuneniveau)

Dagtilbudschefer (kommuneniveau)

Fulde besvarelser

Svarprocent

78%

82%

63%

Note: På enhedsniveau fremgår alle kommuner én gang undtaget København, som fremgår fem gange. Her tæller Fanø, Læsø,

Samsø og Ærø ikke med selvstændigt. På kommuneniveau fremgår alle 98 kommuner én gang. Her tæller Fanø, Læsø, Samsø og

Ærø med i populationen.

7.2

Datakvalitet og begrænsninger

Undersøgelsen er som beskrevet en populationsundersøgelse af PPR-ledere og dagtilbudschefer. Med

svarprocenter på hhv. 82% og 63% på kommuneniveau, er der således tale om et datagrundlag af god

kvalitet, idet en stor andel af den undersøgte population også indgår heri.

Som beskrevet i afsnit 1.1.1, har EVA undersøgt repræsentativiteten af data for de deltagende PPR-le-

dere og dagtilbudschefer ved at sammenholde fordelingerne af udvalgte baggrundsparametre blandt

besvarelserne med fordelingerne af tilsvarende parametre i populationen, hhv. kommunetype og andel

af udsatte børn og unge i alderen 0–17 år. Tabel 7.3–7.6 viser, at det indsamlede spørgeskemadata er

repræsentativt ift. både kommunetype og andel af udsatte børn og unge. Det kan ikke udelukkes, at en

selvselektion kan være sket på andre baggrundsparametre og dermed skabe bias i undersøgelsen. Det

virker dog usandsynligt med tanke på, at kun fem kommuner ikke indgår i undersøgelsen med enten

en PPR-leder eller dagtilbudschef. På denne baggrund er vurderingen, at data i høj grad er repræsenta-

tivt for populationen.

Tabel 7.3

Oversigt over kommunerepræsentation, kommunegrupper, dagtilbudschefer

Antal kom-

muner

Hovedstadskommuner/storby-

kommuner

Provinsbykommuner

Oplandskommuner

Landkommuner

Procent af

kommuner

28%

16%

24%

32 %

Responden-

ter

Procent af re-

spondenter

26%

13%

21%

40%

Note: Alle kommuner fremgår én gang (Fanø, Læsø, Samsø, og Ærø tæller med i populationen). Ingen signifikant forskel i andelen

(p-værdi 0.099)

Tabel 7.4

Oversigt over kommunerepræsentation, andel udsatte børn og unge, dagtilbudschefer

Antal kommuner

0-2

<2-4

<4-6

Procent af

kommuner

37%

47%

11%

Respondenter

Procent af re-

spondenter

38%

46%

13%

Note: Fanø er ikke en del af denne statistik. Der er ingen signifikant forskel i andelene. Chi2 test med p-værdi 0.841

٠ 36 ٠

Tabel 7.5

Oversigt over kommunerepræsentation, kommunegrupper, PPR-ledere

Antal kommuner

Hovedstadskommuner

Provinsbykommuner

Oplandskommuner

Landkommuner

Procent af

kommuner

28%

16%

24%

32%

Respondenter

Procent af re-

spondenter

26%

17%

26%

30%

Note: Alle kommuner fremgår én gang (Fanø, Læsø, Samsø, og Ærø tæller med i populationen). Forskellen er ikke signifikant. Chi2-

test med p-værdi på 0,807.

Tabel 7.6

Oversigt over kommunerepræsentation, andel udsatte børn og unge, PPR-ledere

Antal kommuner

0-2

<2-4

<4-6

Procent af

kommuner

37%

47%

11%

Respondenter

Procent af re-

spondenter

41%

43%

12%

Note: Fanø er ikke en del af denne statistik. Forskellen er ikke signifikant. Chi2-test med p-værdi på 0,481.

Kvaliteten af data er også betinget af kvaliteten af spørgeskemaerne. Hvis spørgsmålene er uklare, tve-

tydige, svære at besvare eller lignende, vil det svække undersøgelsen kvalitet og pålidelighed. Denne

problematik er, som skitseret ovenfor, søgt imødekommet gennem bl.a. pilottest af spørgeskemaerne.

Ikke desto mindre viser tilbagemeldinger fra respondenterne og frafald i besvarelserne, at der er en-

kelte spørgsmål, som har været uklare eller for svære at besvare for respondenterne.

Flere respondenter (både PPR-ledere og dagtilbudschefer) har givet udtryk for, at de havde svært ved

at svare på spørgsmålet ”I hvilken grad vurderer du, at PPR har ressourcer og kompetencer til at imøde-

komme dagtilbuddenes behov for følgende indsatser og aktiviteter”. Det skyldtes, at spørgsmålet

havde en dobbeltløbende karakter, hvorfor respondenterne i nogle tilfælde oplevede, at PPR havde til-

strækkelige kompetencer, men ikke tilstrækkelige ressourcer til at imødekomme dagtilbuddenes behov

for de oplistede indsatser og aktiviteter. De havde derfor svært ved at vurdere, hvad de skulle svare på

spørgsmålet. Af denne grund er det valgt ikke at inddrage data fra dette spørgsmål i selve rapporten,

eftersom det ikke retvisende vil kunne vurderes, hvad besvarelserne dækker over.

I besvarelserne fra spørgeskemaet til dagtilbudschefer ses der et frafald på 8 respondenter på spørgs-

målet ”Hvor mange børn i dagtilbud, skønner du, modtager støtte efter dagtilbudslovens §4 stk. 2 i din

kommune?”. Desuden er der på spørgsmålet skrevet et betydeligt antal fritekstssvar med forbehold og

uddybende kommentarer til besvarelserne (jf. afsnit 2.3). Det tyder på, at dette spørgsmål har været

svært for respondenterne at svare på, hvorfor man også i fortolkningen af svarene på dette spørgsmål

bør udvise forsigtighed.

Ud over de to nævnte spørgsmål gælder det dog, at respondenterne ellers generelt har givet udtryk for

tilfredshed med spørgeskemaet, ligesom tilfældet har været for pilottesten. Dertil peger også den høje

svarprocent og lave frafaldsprocent (1% for PPR-ledere og 13% for dagtilbudschefer, hvoraf 8 er frafal-

det ved ovenfor beskrevne spørgsmål) på, at spørgeskemaet overordnet set har været af god kvalitet

og med relevans for PPR-lederne og dagtilbudschefernes arbejde.

Endelig bør det påpeges, at der er tale om en tværsnitsundersøgelse, hvorfor nærværende undersø-

gelse udelukkende kan belyse svarfordelingerne, men ikke give svar på, hvorfor resultaterne og forde-

lingerne ser ud, som de gør. Undersøgelsen kan således ikke bruges til at belyse kausale forhold.

٠ 37 ٠

Tabelbilag

8.1

Kapitel 2: Bilagstabeller

Bilagstabel 2.1

Svar fra PPR-ledere. Andel PPR-ledere.

Andel

Nej

Total

100%

Note: N = 78. Spørgsmål stillet: ”Er du ansat som PPR-leder (eller tilsvarende funktion) i kommunen?

Bilagstabel 2.2

Svar fra dagtilbudschefer. Andel dagtilbudschefer.

Andel

Nej

Total

100%

Note: N = 62. Spørgsmål stillet: ”Er du ansat som dagtilbudschef (eller tilsvarende funktion) i kommunen?

Bilagstabel 2.3

Svar fra PPR-ledere. Anciennitet i stilling som PPR-leder.

Resultater

Gennemsnit

Median

Spredning

Total

5,2 år

4 år

0 – 29 år

Note: N = 78. Spørgsmål stillet: ”Hvad er din anciennitet i stillingen som PPR-leder (eller tilsvarende funktion) i hele år?

Bilagstabel 2.4

Svar fra dagtilbudschefer. Anciennitet i stilling som dagtilbudschef.

Resultater

Gennemsnit

Median

Spredning

Total

5 år

4 år

0 – 25 år

Note: N = 62. Spørgsmål stillet: ”Hvad er din anciennitet i stillingen som dagtilbudschef (eller tilsvarende funktion) i hele år?

Bilagstabel 2.5

Svar fra PPR-ledere. Er PPR en selvstændig enhed i kommunen?

Andel

Nej

Total

69%

31%

100%

Note: N = 78. Spørgsmål stillet: ”Er PPR en selvstændig enhed i kommunen (dvs. med egen chef og budget)?

٠ 38 ٠

Bilagstabel 2.6

Svar fra dagtilbudschefer. Er PPR en selvstændig enhed i kommunen?

Andel

Nej

Total

58 %

42 %

100%

Note: N = 62. Spørgsmål stillet: ”Er PPR en selvstændig enhed i kommunen (dvs. med egen chef og budget)?

Bilagstabel 2.7

Svar fra PPR-ledere og dagtilbudschefer. Organisatorisk forankring af PPR i kommunen.

Andel PPR-ledere

Skoleområdet

Dagtilbudsområdet

Familie- og socialområdet

Sundhedsområdet

Tværgående på tværs af børne- og

ungeområdet

Anden organisering - beskriv gerne

hvilken:

44%

36%

38%

21%

Andel dagtilbudschefer

34%

24%

39%

18%

15%

Note: N = 78 PPR-ledere og 62 dagtilbudschefer. Spørgsmål stillet: ”Hvor er PPR forankret organisatorisk i jeres kommune? (sæt

gerne flere kryds)

Bilagstabel 2.8

Svar fra PPR-ledere. Organisering af faggrupper i PPR.

Organiseret un-

der PPR

Pædagogiske kon-

sulenter eller tilsva-

rende

Ressourcepædago-

ger eller tilsvarende

Støttepædagoger

eller tilsvarende

Tale/høre pædago-

ger eller tilsvarende

Fysio- og

ergoterapeuter eller

tilsvarende

Psykologer eller til-

svarende

Socialrådgivere eller

tilsvarende

Sundhedsplejersker

eller tilsvarende

56%

27%

22%

99%

55%

94%

Organiseret del-

vist under PPR

19%

12%

Ikke organi-

seret under

PPR

24%

71%

76%

33%

91%

94%

Ved ikke

i alt

100%

Note: N = 78. Spørgsmål stillet: ”Er følgende faggrupper organiseret helt eller delvist under PPR?”

٠ 39 ٠

Bilagstabel 2.9

Svar fra dagtilbudschefer. Organisering af faggrupper i PPR.

Organiseret un-

der PPR

Pædagogiske kon-

sulenter eller tilsva-

rende

Ressourcepædago-

ger eller tilsvarende

Støttepædagoger

eller tilsvarende

Tale/høre pædago-

ger eller tilsvarende

Fysio- og

ergoterapeuter eller

tilsvarende

Psykologer eller til-

svarende

Socialrådgivere eller

tilsvarende

Sundhedsplejersker

eller tilsvarende

18%

21%

90%

61%

98%

Organiseret del-

vist under PPR

10%

Ikke organi-

seret under

PPR

68%

60%

61%

32%

89%

Ved ikke

i alt

11%

15%

100%

Note: N = 62. Spørgsmål stillet: ”Er følgende faggrupper organiseret helt eller delvist under PPR?”

Bilagstabel 2.9

Svar fra PPR-ledere. Andel af PPR-medarbejdernes tid i gennemsnit over et år brugt på børn i

dagtilbud.

Andel

0 - 10 %

11 - 20 %

21 - 30 %

31 - 40 %

41 - 50 %

51 - 60 %

61 - 70 %

71 - 80 %

81 - 90 %

91 - 100 %

i alt

18%

42%

23%

100%

Note: N = 78. Spørgsmål stillet: ”Hvor stor en andel af PPR-medarbejdernes tid skønner du i gennemsnit bruges over et år på børn i

dagtilbud (dagpleje, vuggestue, børnehave)?”

Bilagstabel 2.10

Svar fra PPR-ledere. Andel af PPR-medarbejdernes tid i dagtilbud i gennemsnit over et år brugt på

overgangen til skole.

Andel

0 - 10 %

11 - 20 %

21 - 30 %

31 - 40 %

41 - 50 %

51 - 60 %

61 - 70 %

71 - 80 %

81 - 90 %

91 - 100 %

i alt

21%

23%

19%

15%

100%

Note: N = 78. Spørgsmål stillet: ”Hvor stor en andel af PPR-medarbejdernes tid i dagtilbuddene skønner du i gennemsnit bruges over

et år på opgaver forbundet med børns overgang til skole?”

٠ 40 ٠

Bilagstabel 2.11

Svar fra PPR-ledere. Typer af opgaver i dagtilbud, som PPR-lederne bruger mest, næstmest og

tredje mest tid på.

Mest tid

Individuel udredning (fx via observationer, testning og

lignende der skal give en konkret beskrivelse af barnets

udfordringsbillede)

Rådgivning, supervision eller sparring af det pædagogi-

ske personale om specifikke børn

Hjælp til dagtilbuddene ift. deres rådgivning af forældre

Rådgivning, supervision eller sparring af det pædagogi-

ske personale om indsatser målrettet dagtilbuddenes ar-

bejde med inkluderende børnefællesskaber

Undervisning af det pædagogiske personale

Understøttelse af det pædagogiske personales udarbej-

delse af en individuel handleplan for et konkret barn

Forløb og øvelser med konkrete børn med f.eks. motori-

ske eller sproglige udfordringer f.eks. via tale/hørepæda-

gog, ergoterapeut mv.

Udarbejdelse af pædagogiske psykologiske vurderinger

(PPV'er)

Administrativt arbejde og interne møder

I alt

25%

51%

100%

Næstmest tid

25%

12%

21%

100%

Tredje mest tid

17%

16%

10%

30%

100%

Note: N = 77. Spørgsmål stillet: ”Hvilke af følgende opgavetyper skønner du, at PPR-medarbejderne i gennemsnit bruger mest tid på

i dagtilbuddene i løbet af et år?”

Bilagstabel 2.12

Svar fra dagtilbudschefer. Skøn over antal børn i dagtilbud der modtager støtte efter

dagtilbudslovens §4 stk. 2.

Resultater

Gennemsnit

42,3

Median

Spredning

0 – 400

Åbne svar

Total

Note: N = 62. Spørgsmål stillet: ”Hvor mange børn i dagtilbud, skønner du, modtager støtte efter dagtilbudslovens §4 stk. 2 i din

kommune?”

Bilagstabel 2.13

Svar fra dagtilbudschefer. Vurdering af, om der er kommet flere børn over de seneste 3 år, der

modtager støtte og hjælp efter servicelovens § 32.

Antal

Procent

76%

Nej

18%

Ved ikke

Total

100%

Note: N = 62. Spørgsmål stillet: ”Vurderer du, at der de seneste 3 år er kommet flere børn, der modtager støtte og hjælp efter ser-

vicelovens § 32, herunder pladser i særlige dagtilbud?”

٠ 41 ٠

8.2

Kapitel 3: Bilagstabeller

Bilagstabel 3.1

Svar fra PPR-ledere.

Udviklingen i PPR’s brug af ressourcer

på dagtilbudsområdet.

Antal

PPR bruger flere ressourcer på

dagtilbudsområdet

PPR bruger cirka de samme res-

sourcer på dagtilbudsområdet

PPR bruger færre ressourcer på

dagtilbudsområdet

Ved ikke

Total

Procent

50%

44%

100%

Note: N=78. Spørgsmål stillet: ”Hvordan oplever du, at PPR’s brug af ressourcer på dagtilbudsområdet har udviklet sig over de

seneste tre år?”.

Bilagstabel 3.2

Svar fra PPR-ledere. Den typiske organisering af samarbejdet mellem PPR og dagtilbud.

Antal

Faste møder med tilknyttede dagtilbud på ledelsesniveau

Faste møder med tilknyttede dagtilbud på medarbejderniveau

Fast tilstedeværelse af en PPR-medarbejder (fx en fast dag)

Møder aftales efter behov

PPR har primært en rolle, hvor PPR inddrages, hvis der er behov for særlig

rådgivning

Andet

Procent

72%

64%

44%

71%

33%

15%

Note: N=78. Spørgsmål stillet: ”Hvordan er samarbejdet mellem PPR og dagtilbud typisk organiseret? Sæt gerne flere kryds”.

٠ 42 ٠

Bilagstabel 3.3

Svar fra PPR-ledere.

Udvikling i behov for PPR’s hjælp til bestemte aktiviteter og indsatser.

Markant

større

behov

Lidt

større

behov

Omtrent

det

samme

behov

Lidt min-

dre be-

hov

Markant

mindre

behov

Kan ikke

vurderes

Total

Individuel udredning (fx via ob-

servationer, testning og lignende

der skal give en konkret beskri-

velse af barnets udfordringsbil-

lede)

Rådgivning, supervision eller

sparring af det pædagogiske

personale om specifikke børn

Hjælp til dagtilbuddene ift. deres

rådgivning af forældre

Rådgivning, supervision eller

sparring af det pædagogiske

personale om indsatser målret-

tet dagtilbuddenes arbejde med

inkluderende børnefællesskaber

Understøttelse af det pædagogi-

ske personales udarbejdelse af

en individuel handleplan for et

konkret barn

Forløb og øvelser med konkrete

børn med f.eks. motoriske eller

sproglige udfordringer f.eks. via

tale/hørepædagog, ergoterapeut

mv.

Udarbejdelse af pædagogiske

psykologiske vurderinger

(PPV'er)

36%

49%

100%

42%

44%

10%

100%

52%

32%

100%

36%

39%

18%

100%

10%

39%

100%

13%

43%

34%

100%

22%

49%

17%

100%

Note: N = 77. Andele i procent. Spørgsmål stillet: ”Hvordan vurderer du, at dagtilbuddenes behov for PPR’s hjælp har udviklet sig

i løbet af de seneste 3 år med hensyn til følgende?”.

٠ 43 ٠

Bilagstabel 3.4

Svar fra PPR-ledere. Udfordringer i samarbejdet mellem PPR og dagtilbud.

I høj

grad

Mangel på tid hos medarbejdere i

PPR

Utilstrækkelige pædagogiske og

praksisnære kompetencer hos PPR

Et for stort fokus blandt pædagogisk

personale på det enkelte barn frem

for børnefællesskaber

Utilstrækkelige kompetencer hos PPR

til at varetage test og observationer

af børn i dagtilbud

PPR inddrages for sent i et forløb

Manglende tid blandt det pædagogi-

ske personale i dagtilbuddene til at

omsætte vejledning og anbefalinger

fra PPR til pædagogisk praksis

Utilstrækkelig specialpædagogiske

kompetencer blandt det pædagogiske

personale i dagtilbuddene

Et for stort fokus blandt PPR-medar-

bejdere på det enkelte barn frem for

børnefællesskaber

Et for stort fokus på udarbejdelsen af

pædagogiske psykologiske vurderin-

ger (PPV'er)

52%

I nogen

grad

39%

19%

I mindre

grad

47%

Slet

ikke

31%

Kan ikke

vurdere

Total

100%

38%

47%

12%

100%

16%

38%

22%

40%

74%

100%

52%

39%

100%

42%

48%

100%

44%

31%

16%

100%

32%

40%

19%

100%

Note: N = 77. Andele i procent. Spørgsmål stillet: ”I hvilken grad gør følgende udfordringer sig pt. gældende i samarbejdet mel-

lem PPR og dagtilbud i din kommune?”.

Bilagstabel 3.5

Svar fra dagtilbudschefer.

Udviklingen i PPR’s brug af ressourcer på dagtilbudsområdet.

Antal

PPR bruger flere ressourcer på dagtilbudsområdet

PPR bruger cirka de samme ressourcer på dagtilbudsområdet

PPR bruger færre ressourcer på dagtilbudsområdet

Ved ikke

Total

31%

58%

100%

Note: N = 62. Spørgsmål stillet: ”Hvordan oplever du, at PPR’s brug af ressourcer på dagtilbudsområdet har udviklet sig over de

seneste tre år?”.

٠ 44 ٠

Bilagstabel 3.6

Svar fra dagtilbudschefer.

Udvikling i behov for PPR’s hjælp til bestemte aktiviteter og indsatser.

Markant

større

behov

Lidt

større

behov

Omtrent

det

samme

behov

Lidt min-

dre be-

hov

Markant

mindre

behov

Kan ikke

vurderes

Total

Individuel udredning (fx via ob-

servationer, testning og lignende

der skal give en konkret beskri-

velse af barnets udfordringsbil-

lede)

Rådgivning, supervision eller

sparring af det pædagogiske

personale om specifikke børn

Hjælp til dagtilbuddene ift. deres

rådgivning af forældre

Rådgivning, supervision eller

sparring af det pædagogiske

personale om indsatser målret-

tet dagtilbuddenes arbejde med

inkluderende børnefællesskaber

Understøttelse af det pædagogi-

ske personales udarbejdelse af

en individuel handleplan for et

konkret barn

Forløb og øvelser med konkrete

børn med f.eks. motoriske eller

sproglige udfordringer f.eks. via

tale/hørepædagog, ergoterapeut

mv.

Udarbejdelse af pædagogiske

psykologiske vurderinger

(PPV'er)

44%

35%

15%

100%

48%

35%

10%

100%

11%

47%

32%

100%

39%

35%

16%

100%

18%

37%

32%

10%

100%

18%

35%

37%

10%

100%

39%

32%

23%

100%

Note: N = 62. Andele i procent. Spørgsmål stillet: ”Hvordan vurderer du, at dagtilbuddenes behov for PPR’s hjælp har udviklet sig

i løbet af de seneste 3 år med hensyn til følgende?”.

Bilagstabel 3.7

Svar fra dagtilbudschefer. Fokusområder i samarbejdet mellem PPR og dagtilbuddene.

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Kan ikke

vurderes

Slet ikke

Total

Tæt kendskab mellem PPR og pædago-

gisk personale i dagtilbuddene

Praksiserfaring hos

PPR’s

medarbejdere

(dvs. kompetencer til at understøtte at

viden og vejledning kan bringes i spil i

den pædagogiske praksis)

At de samme PPR-medarbejdere er til-

knyttet et dagtilbud i længere tid mhp.

vejledning af det pædagogiske perso-

nale i relation til at skabe inkluderende

børnefællesskaber

44%

40%

15%

100%

32%

37%

24%

100%

34%

45%

15%

100%

Note: N = 62. Andele i procent. Spørgsmål stillet: ” I hvilken grad arbejder I systematisk med følgende i samarbejdet mellem PPR

og dagtilbuddene?”.

٠ 45 ٠

8.3

Kapitel 4: Bilagstabeller

Bilagstabel 4.1

Svar fra PPR-ledere. Baggrund for iværksættelse af en indsat i forhold til et konkret barn.

I høj grad

At der fra dagtilbuddets side fore-

ligger en grundig beskrivelse af

barnet, hvor det beskrives, hvor-

for der ønskes iværksat en indsats

At der fra PPR’s og/eller familieaf-

delingens side foreligger en grun-

dig beskrivelse af barnet, og hvor-

for der ønskes iværksat en indsats

At forældrene ønsker en indsats

At indsatsen er aftalt/koordineret

med en evt. indsats fra familieaf-

delingen og anden side

At der er udarbejdet en fælles

handleplan for barnet med andre

professionelle omkring familien

(pædagog, sagsbehandler m.m.)

I nogen

grad

38%

I mindre

grad

15%

Slet ikke

Ved ikke

I alt

42%

100%

21%

10%

31%

58%

35%

32%

27%

53%

12%

100%

15%

45%

36%

100%

Note: N = 78. Spørgsmål stillet: ”I hvilken grad har følgende været baggrund for iværksættelsen af en indsats i forhold til et konkret

barn i dagtilbud?”

Bilagstabel 4.2

Svar fra dagtilbudschefer. Placering af beslutninger om iværksættelse af støtteformer.

Besluttes

centralt/i

forvaltnin-

gen

Specialpædagogisk vejledning,

hvor konsulent vejleder dagtil-

buddet om barnet i relation til

børnefællesskabet

Specifikke forløb med specialister

f.eks. tale/hørepædagog, ergote-

rapeut mv.

Tildeling af ekstra timer til f.eks.

støtte af et bestemt barn

”Dobbeltplads” (plads med højere

normering /dagtilbuddet har op-

taget færre børn/plads i dagtilbud

med mindre grupper)

Sker efter tæt dia-

log eller fælles vi-

sitationsudvalg

mellem forvaltning

og dagtilbud

56%

Besluttes

decentralt af

f.eks. Dagtil-

budsleder

Ikke rele-

vant/ved

ikke

i alt

10%

34%

100%

21%

35%

60%

40%

19%

16%

100%

39%

42%

10%

100%

Note: N = 62. Spørgsmål stillet: ”Er beslutninger om iværksættelse af nedenstående støtteformer typisk placeret hos forvaltningen

eller decentraliseret hos fx dagtillbudsledere?”

Bilagstabel 4.3

Svar fra PPR-ledere. Andel af PPR-ledere,

der bruger PPV’er som en del af visitationen

til følgende

indsatser.

Andel

Særlige dagtilbud efter servicelovens § 32

Støtte i dagtilbuddet efter dagtilbudslovens § 4, fx i

form af støttepædagoger

Specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven som

fx tale- og høreudfordringer

Vi bruger ikke PPV'er

Note: N = 78. Spørgsmål stillet: ”Til hvilke indsatser bruges PPV'er som en del af visitationen?”

78%

40%

71%

10%

٠ 46 ٠

Bilagstabel 4.4

Svar fra PPR-ledere. Efterspørgsel efter en PPV for det enkelte barn.

Andel

Forældre

Dagtilbud

Dagtilbudsforvaltningen

Ved ikke

10%

81%

Note: N = 70. Kun PPR-ledere, der har angivet at bruge PPV’er som en del af visitationen, er blevet stillet spørgsmålet. Spørgsmål

stillet: ”Hvem vurderer du oftest efterspørger, at der udarbejdes en PPV for det enkelte barn?”

Bilagstabel 4.5

Svar fra PPR-ledere. Andel af sager, hvor børn vurderes at have brug for støtte, hvor der udarbejdes

en PPV.

Andel

0 - 10 %

11 - 20 %

21 - 30 %

31 - 40 %

41 - 50 %

51 - 60 %

61 - 70 %

71 - 80 %

81 - 90 %

91 - 100 %

i alt

19%

11%

16%

17%

100%

Note: N = 70. Kun PPR-ledere, der har angivet at bruge PPV’er som en del af visitationen, er blevet stillet spørgsmålet. Spørgsmål

stillet: ”I hvor stor en andel af sager, hvor børn vurderes at have brug for støtte, skønner du, at der udarbejdes en PPV?”

Bilagstabel 4.5

Svar fra PPR-ledere.

Ventetid på PPV’er.

Andel

Under 1 måned

1 - 3 måneder

3 -5 måneder

5 - 9 måneder

Mere end 9 måneder

Ved ikke

i alt

47%

31%

100%

Note: N = 70. Kun PPR-ledere, der har angivet at bruge PPV’er som en del af visitationen, er blevet stillet spørgsmålet. Spørgsmål

stillet: ” I de tilfælde hvor der udarbejdes en PPV, hvor lang ventetid er der typisk, fra der træffes beslutning om at udarbejde en PPV,

til den foreligger? (PPR)”

٠ 47 ٠

8.4

Kapitel 5: Bilagstabeller

Bilagstabel 5.1

Svar fra dagtilbudschefer. Udvikling i kommunen de seneste tre år.

De seneste tre år…

Meget

enig

… er andelen af børn i mistrivsel ste-

get

… arbejdes der i stigende grad syste-

matisk med at udvikle inkluderende

børnefællesskaber

… er der kommet flere henvendelser

fra det pædagogiske personale om

børn med tegn på mistrivsel

… er der kommet flere henvendelser

fra forældre, som ønsker støtte til

deres barn

… har kommunen og dagtilbuddene

opbygget større viden om, hvordan

man understøtter trivsel, læring, ud-

vikling og dannelse for børn i ud-

satte positioner

… er samarbejdet mellem PPR og

dagtilbuddene øget

… har der været en øget efterspørg-

sel efter udarbejdelse af pædagogi-

ske psykologiske vurderinger

(PPV’er) fra dagtilbud i kommunen

32%

29%

Enig

Hverken enig

eller uenig

26%

Uenig

Meget

uenig

Kan ikke

vurderes

Total

37%

63%

100%

32%

48%

15%

100%

26%

37%

21%

10%

100%

24%

68%

100%

23%

44%

23%

100%

40%

27%

23%

100%

Note: N = 62. Andele i procent. 0-6% angiver ”Kan ikke vurderes”. Spørgsmål stillet: ”I hvilken grad er du enig eller uenig i føl-

gende udsagn om udviklingen i dagtilbuddene i din kommune? De seneste tre år…”.

٠ 48 ٠

Bilagstabel 5.2

Svar fra PPR-ledere. Udvikling i kommunen de seneste tre år.

De seneste tre år…

Meget

enig

… er andelen af børn i mistrivsel ste-

get

… arbejdes der i stigende grad syste-

matisk med at udvikle inkluderende

børnefællesskaber

… er der kommet flere henvendelser

fra det pædagogiske personale om

børn med tegn på mistrivsel

… er der kommet flere henvendelse

fra forældre, som ønsker støtte til

deres barn

… har kommunen og dagtilbuddene

opbygget større viden om, hvordan

man understøtter trivsel, læring, ud-

vikling og dannelse for børn i ud-

satte positioner

… er samarbejdet mellem PPR og

dagtilbuddene øget

… har der været en øget efterspørg-

sel efter udarbejdelse af pædagogi-

ske psykologiske vurderinger

(PPV’er) fra dagtilbud i kommunen

40%

19%

Enig

Hverken enig

eller uenig

10%

16%

Uenig

Meget

uenig

Kan ikke

vurderes

Total

44%

49%

12%

100%

38%

56%

100%

32%

43%

16%

100%

44%

29%

18%

100%

27%

48%

19%

100%

38%

36%

14%

100%

Note: N = 77. Andele i procent. 0-5% angiver ”Kan ikke vurderes”. Spørgsmål stillet: ”I hvilken grad er du enig eller uenig i føl-

gende udsagn om udviklingen i dagtilbuddene i din kommune? De seneste tre år…”.

Bilagstabel 5.3

Svar fra dagtilbudschefer. Udvikling i brug af penge på børn i udsatte positioner.

Antal

Procent

Der bruges flere penge

Der bruges cirka de samme penge

Der bruges færre penge

Ved ikke

Total

69%

21%

100%

Note: N = 62. Spørgsmål stillet: ”Sammenlignet med for 3 år siden skønner du, at der bruges flere eller færre penge på børn i

udsatte positioner i dagtilbuddene?”

Bilagstabel 5.4

Svar fra dagtilbudschefer. Målsætning om fokus på at skabe inkluderende børnefællesskaber i PPR.

Antal

Procent

Nej

Ved ikke

Total

87%

10%

100%

Note: N = 62. Spørgsmål stillet: ”Har I som kommune en målsætning om, at PPR i højere grad skal fokusere på at skabe inklude-

rende børnefællesskaber (frem for et fokus på det enkelte barn)?”

٠ 49 ٠

Bilagstabel 5.5

Svar fra dagtilbudschefer.

Fokus på børnefællesskaber i PPR’s samarbejde med dagtilbuddene.

Antal

Procent

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

21%

56%

19%

100%

Note: N = 62. Spørgsmål stillet: ”I hvor høj grad vurderer du, at PPR's samarbejde med dagtilbuddene fokuserer på børnefælles-

skaberne frem for fokus på det enkelte barn?”

Bilagstabel 5.6

Svar fra dagtilbudschefer. Barrierer for at realisere målsætningen om fokus på børnefællesskaber.

I høj

grad

Øget pres for individuelle udredninger fra

forældrenes side

Generelt øget fokus på børns individuelle

udfordringer hos pædagogisk personale i

dagtilbuddene

Dagtilbuddene mangler ressourcer til at

skabe inkluderende børnefællesskaber

Dagtilbuddene mangler viden og kompe-

tencer til at skabe inkluderende børne-

fællesskaber

Der er sket en udvikling i de udfordringer,

som små børn og familier står i (fx flere

udfordringer ift. socio-emotionel udvik-

ling o.l.)

30%

26%

20%

I nogen

grad

43%

37%

57%

I mindre

grad

22%

24%

33%

20%

Slet

ikke

Kan ikke

vurderes

Total

100%

37%

44%

100%

Note: N = 54. Andele i procent. 0-7% angiver ”Kan ikke vurderes”. Spørgsmål stillet: ”I hvilken grad vurderer du, at følgende

hæmmer PPR’s mulighed for at realisere målsætningen om, at samarbejdet med dagtilbuddene skal fokusere på børnefællesska-

berne frem for det enkelte barn?”.

٠ 50 ٠

Bilagstabel 5.7

Svar fra dagtilbudschefer. Status på arbejdet med børn i udsatte positioner i kommunen.

Meget

enig

Enig

Hverken enig

eller uenig

Uenig

Meget

uenig

Kan ikke

vurderes

Total

Dagtilbudsområdet er et politisk

højt prioriteret område

Børn i udsatte positioner er et

politisk højt prioriteret område

Det er en politisk høj prioritet, at

børn i udsatte positioner så vidt

muligt skal forblive i almene

dagtilbud med den nødvendige

støtte

Der er behov for, at dagtilbud-

dene bliver bedre til at under-

støtte børn i udsatte positioner

Dagtilbuddene arbejder syste-

matisk med at udvikle inklude-

rende børnefællesskaber

Dagtilbuddene mangler kompe-

tencer til at understøtte børn i

udsatte positioner

Dagtilbuddene mangler kompe-

tencer til at skabe inkluderende

børnefællesskaber

24%

27%

39%

45%

27%

19%

100%

34%

40%

23%

100%

60%

34%

100%

24%

58%

15%

100%

27%

44%

21%

100%

24%

40%

24%

100%

Note: N = 62. Andele i procent. Ingen angiver ”Kan ikke vurderes”. Spørgsmål stillet: I hvilken grad er du enig eller uenig i føl-

gende udsagn om din kommune?”.

٠ 51 ٠

Bilagstabel 5.8

Svar fra PPR-ledere. Status på arbejdet med børn i udsatte positioner i kommunen.

Meget

enig

Enig

Hverken enig

eller uenig

Uenig

Meget

uenig

Kan ikke

vurderes

Total

Dagtilbudsområdet er et politisk

højt prioriteret område

Der er behov for, at dagtilbud-

dene bliver bedre til at under-

støtte børn i udsatte positioner

Dagtilbuddene arbejder syste-

matisk med at udvikle inklude-

rende børnefællesskaber

Dagtilbuddene har brug for flere

ressourcer til målrettede indsat-

ser rettet mod enkelte børn

Dagtilbuddene har brug for flere

ressourcer til at udvikle inklude-

rende børnefællesskaber

Dagtilbuddene mangler kompe-

tencer til at udvikle inkluderende

børnefællesskaber

Dagtilbuddene mangler kompe-

tencer til at understøtte børn i

udsatte positioner

53%

18%

35%

40%

27%

100%

14%

39%

29%

16%

100%

22%

40%

29%

100%

43%

38%

12%

100%

40%

44%

12%

100%

42%

36%

17%

100%

Note: N = 77. Andele i procent. 0-5% angiver ”Kan ikke vurderes”. Spørgsmål stillet: I hvilken grad er du enig eller uenig i føl-

gende udsagn om din kommune?”.

٠ 52 ٠

٠ 53 ٠