Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 118
Offentligt
2830840_0001.png
Inspirationsprincip for skolens arbejde med bevægelse
Baggrund
Det kan være med til at forme jeres skole, at I som skolebestyrelse tager ejerskab for
arbejdet med bevægelse. Det er veldokumenteret, at bevægelse fremmer bl.a. elever-
nes læring og trivsel. Mange elever har fx nemmere ved at lære nyt stof, når kroppen
er med i undervisningen, og de samtidig indgår i aktive fællesskaber med klassekam-
meraterne.
Skolebestyrelsens opgave er at sætte retning for skolen - og altså også for skolens
arbejde med bevægelse. Retningen kan medvirke til at give skolen en identitet som
et sted, der vægter de varierede skoledage, som mange elever selv efterspørger for at
skabe en mere spændende og motiverende skoledag.
Til skolebestyrelsernes arbejde med bevægelse har Skole og Forældre og Dansk
Skoleidræt formuleret dette inspirationsprincip.
Princippets formål
Princippet skal sikre, at bevægelse er en integreret del af hverdagen på skolen, og
at bevægelse bidrager til eleverne trives, mens de lærer. Derudover har princippet til
formål at sikre, at eleverne får en mere varieret og spændende skoledag med gode
bevægelsesfællesskaber i klassen. Endelig er det også et overordnet formål at frem-
me bevægelsesglæde som et grundlag for aktive vaner og livslang bevægelse for alle
elever.
BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 118: Henvendelse af 27/2-24 fra Dansk Skoleidræt med materiale og præsentation forud for deres foretræde d. 29/2-24
2830840_0002.png
Skolens ansvar
Skolen bruger bevægelse aktivt til at understøtte elevernes læring og trivsel.
Konkurrenceelementer minimeres, da bevægelsen skal være inkluderende for
alle elever.
Skolen sørger for, at underviserne har adgang til materiale, der nemt kan an-
vendes som inspiration til arbejdet med bevægelse. Fx har Dansk Skoleidræt
”Aktivitetsdatabasen”, hvor der er materiale til meningsfuld bevægelse i alle
fag på alle årgange.
Skolen arbejder struktureret med bevægelse i undervisningen, i skolefritidsord-
ningen og i frikvartererne for at bruge alle skolens arenaer.
Skolen anvender bevægelse til, at eleverne oplever en varieret skoledag, så
ikke al undervisning er stillesiddende tavleundervisning, men eleverne oplever
en høj grad af variation.
Skolen deltager så vidt muligt i idrætsdage og -uger som for eksempel
Skolernes Motionsdag, skoleturneringer, -stævner eller tema-/ emneuger om
idræt, bevægelse og sundhed.
Skolen sørger for at inddrage eleverne og give dem medbestemmelse i den
bevægelse, der foregår i løbet af skoledagen, så de oplever den som menings-
fuld og lærerig.
Skolen tilstræber, at det fysiske miljø inspirerer til bevægelse.
Skolen er kendetegnet ved, at man sørger for, at der er plads til alle elever i
bevægelsesfælleskaberne, uanset i hvilken af skolens arenaer, bevægelsen
foregår i.
Skolen prioriterer at have en eller flere bevægelseskoordinatorer med ansvar
for at understøtte og sikre, at bevægelsen lever på skolen.
Skolen tilstræber aktiv transport i skoledagen som at gå/cykle til aktiviteter
beliggende uden for skolen matrikel.
Skolen forpligter sig på at udforme en mere konkret og detailorienteret
handle plan for bevægelse.
Forældrenes ansvar
Forældrene støtter, at lærerne bruger bevægelse, når det giver mening i
undervisningen til at fremme læring og trivsel.
Forældrene bakker op om skolens brug af bevægelse og bidrager så vidt muligt
med en positiv tilgang, som skaber endnu mere bevægelsesglæde hos elev-
erne.
Forældrene forsøger så vidt muligt at understøtte bevægelse i skoledagen ved
at tænke over, hvordan elevens transport til og fra skole kan foregå aktivt.
Forældrene sørger for at hjælpe og huske eleven på altid at have idrætstøj
med, når eleven har idrætsfaget på skemaet.