Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 117
Offentligt
2830749_0001.png
Aula-undersøgelse
dec. 2023
16. januar 2024
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0002.png
Indhold
1
2
Velkommen til Aula-undersøgelsen .................................................................................................................. 2
Om Aula-undersøgelsen ........................................................................................................................................ 3
2.1
2.1.1
2.1.2
2.2
2.3
3
4
Metode .................................................................................................................................................................. 3
Gennemførelsen ........................................................................................................................................... 3
Hvad er næste skridt? ............................................................................................................................... 3
Historik .................................................................................................................................................................. 4
Besvarelser ......................................................................................................................................................... 4
Introduktion til temaer ............................................................................................................................................. 8
Mængden af information........................................................................................................................................ 9
4.1
4.2
4.2.1
4.3
Antallet af beskeder ........................................................................................................................................ 9
Relevant information ..................................................................................................................................... 14
Samarbejde om trivsel og faglighed ................................................................................................. 16
Brug af alternative løsninger ..................................................................................................................... 18
5
6
7
Tonen i Aula ................................................................................................................................................................ 19
Forskelle mellem køn ............................................................................................................................................ 23
Lokal anvendelse .................................................................................................................................................... 25
7.1
7.2
7.3
Retningslinjer ................................................................................................................................................... 25
Hjælp og support ........................................................................................................................................... 27
Lokale forskelle .............................................................................................................................................. 28
Forslag 1............................................................................................................................................................. 30
Forslag 2 ............................................................................................................................................................. 31
Forslag 3............................................................................................................................................................. 31
Forslag 4............................................................................................................................................................ 33
8
Forslag til forbedringer ........................................................................................................................................ 30
8.1
8.2
8.3
8.4
9
Tilfredsheden med Aula ...................................................................................................................................... 35
10 Fritekstbesvarelser ................................................................................................................................................. 41
1
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0003.png
1 Velkommen til Aula-undersøgelsen
Aula kom på tegnebrættet i juni 2014, da regeringen og KL indgik en aftale om en ny
brugerportal for den danske folkeskole, som en del af kommunernes økonomiaftale for 2015.
En af målsætningerne for brugerportalsinitiativet var at etablere en digital
kommunikationsplatform. En platform, der kunne facilitere samarbejdet om børns læring og
trivsel ved at etablere et miljø, hvor fagfolk, børn og deres forældre kunne kommunikere nemt –
altså en digital understøttelse af samarbejdet mellem skoler og hjem. Aula blev således til og
blev implementeret i oktober 2019 i alle folkeskoler i landets 98 kommuner. Siden fulgte
kommunale og selvejende dagtilbud, der tog Aula i brug i 2020.
Aula har i dag 900.000 daglige brugere. Brugere, som siden 2019 har brugt Aula til at oprette
85 millioner beskedtråde og lave 5,3 millioner opslag. Om morgenen på en normal skoledag
bliver der sendt 10.000 beskeder i minuttet.
Det er derfor også kun naturligt, at Aula
i de fire år
platformen har eksisteret, har været et af de
mest diskuterede emner i Danmark. Alle kender Aula, og alle har en mening. I 2019 var ’Aula’
således et af danskernes mest søgte ord på Google. Og d. 3. oktober 2023 bragte
Statsminister Mette Frederiksen diskussionen om Aula op i Folketingets åbningstale. Det skete
blandt andet med ordene: ”Jeg har stadig til gode at møde forældre, der sådan er rigtig glade
for Aula”.
Så måske er det blevet for nemt at kommunikere? Måske er det for svært at
finde det vigtige?
Eller måske kommunikerer vi ikke bare ikke om det rigtige?
Disse spørgsmål og flere
er
baggrunden for, at vi i KOMBIT har lavet den ekstraordinære brugertilfredshedsundersøgelse,
som er grundlaget for denne rapport. Vi har i den forbindelse fundet nogle – mener vi –
interessante sammenhænge og oplysende tendenser, som vil blive beskrevet her i rapporten.
Ikke overraskende er der en klar sammenhæng mellem, hvor tilfreds man er med Aula, og om
man synes, at man får en passende mængde information gennem platformen. Og interessant
er det, at selvom mange synes, at de får meget information, mener over halvdelen af alle
brugere, at den mængde information de får, er passende eller sågar for lidt.
Tonen på Aula bliver ofte diskuteret, og svarene i undersøgelsen viser da også, at bølgerne kan
gå højt. Alligevel mener kun 9 % af brugerne selv, at de har skrevet i en unødig hård tone.
Selvom Aula altså i dag fylder rigtigt meget i forældre og medarbejderes hverdag, er der
tilsyneladende rigtigt mange skoler og institutioner, der ikke får drøftet, hvordan man bør bruge
Aula. Kun 8 % af forældre kender til nedskrevne retningslinjer om brugen af Aula på deres
barns skole.
Disse resultater, sammen med resten af de resultater, som bliver beskrevet i denne rapport, vil i
de kommende måneder blive brugt som udgangspunkt for det videre arbejde med forbedring
af Aula. Resultaterne vil desuden blive delt med kommunerne, så de kan danne grobund for
nogle gode overvejelser lokalt i kommuner og institutioner.
2
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0004.png
2 Om Aula-undersøgelsen
2.1
Metode
Den landsdækkende Aula-undersøgelse i vinteren 2023 blev gennemført af KOMBIT ved hjælp
af værktøjet Survey Xact. Leverandøren af Aula – Netcompany – har hjulpet med at udsende
notifikationer til respondenterne
gennem Aula.
Respondenterne i undersøgelsen er anonyme. Dog har respondenterne selv angivet
oplysninger om fx kommune og rolle i skemaet, og der var mulighed for at afgive yderligere
oplysninger i fritekstfelter.
2.1.1 Gennemførelsen
Aula-undersøgelsen blev gennemført mellem den 22.
november 2023 og den 4. december 2023. I Viborg Kommune
gik undersøgelsen dog i gang allerede den 14. november 2023.
Undersøgelsen blev udsendt gennem Aula til respondenter af
alle typer og i alle kommuner.
Tilfældigt udvalgte brugere af Aula modtog en notifikation i
løsningen, hvorigennem de blev opfordret til at klikke sig ind og
gennemføre et spørgeskema.
Et eksempel på notifikationen
kan ses i Figur 1.
I forbindelse med, at undersøgelsen blev sat i gang,
informerede KOMBIT om undersøgelsen i pressen og gennem
kommunerne for at øge opmærksomheden på undersøgelsen
og derigennem at forsøge at øge svarprocenten.
2.1.2 Hvad er næste skridt?
Den kvantitative Aula-undersøgelse giver vigtig viden i arbejdet
Figur 1:
Eksempel på notifikation
med at øge brugernes tilfredshed med Aula. Undersøgelsens
om undersøgelsen i Aula
resultater
vil de første kvartaler af 2024 blive kvalificeret
yderligere gennem blandt andet fokusgruppeundersøgelser, feltstudier og kvalitative
interviews med væsentlige interessenter. Alle elementer vil efterfølgende blive analyseret og
brugt til at udarbejde en plan for forbedringer af Aula. Den samlede plan vil blive drøftet af
Aulas styregruppe i foråret 2024 og i KOMBITs bestyrelse på deres møde i maj 2024.
3
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0005.png
2.2 Historik
Denne kvantitative Aula-undersøgelse er 7.
gang, KOMBIT undersøger brugertilfredsheden
med Aula. Dog var dagtilbud ikke med i den
allerførste undersøgelse, da dagtilbud på
daværende tidspunkt endnu ikke havde taget
løsningen i brug.
Resultaterne af tilfredshedsundersøgelserne for
Aula er siden løsningen blev taget i brug, blevet
brugt aktivt i arbejdet med at udpege og prioritere videreudviklingstiltag.
Resultaterne af Aulas
undersøgelser bliver brugt
aktivt i arbejdet med at
forbedre Aula.
Denne undersøgelse har dog et langt større omfang end tidligere undersøgelser, og det er
første gang, at undersøgelsen er sendt ud igennem Aula. De tidligere undersøgelser af
tilfredsheden er gennemført med hjælp fra analysevirksomheden Epinion, eller ved at frivillige
kommuner har udsendt undersøgelsen til medarbejdere.
Desuden er der i denne undersøgelse inddraget en lang række nye spørgsmål om blandt andet
tone, informationsmængder og lokale retningslinjer.
Udviklingen i tilfredsheden med Aula over tid kan ses i afsnit 10.
2.3 Besvarelser
Mere end 27.000 brugere har
svaret i Aula-undersøgelsen.
Aula-undersøgelsen blev udsendt til ca.
200.000 forældre, knap 40.000 ledere,
godt 71.000 medarbejdere i dagtilbud
og godt 76.000 medarbejdere i skoler.
Svarprocenten for de forskellige grupper har, som det kan ses i Tabel 1, været mellem 5,3 % og
15,3 %. Dette er noget lavere end forventet, på trods af at KOMBIT med en massiv PR- og
informationsindsats forsøgte at maksimere antallet af besvarelser.
Samlet set har mere end 27.000 brugere af Aula besvaret undersøgelsen. De 27.000 brugere
er godt fordelt over alle brugergrupper og alle 98 kommuner i landet. Godt 3.000 af de
forældre, der har besvaret undersøgelsen, har både børn i dagtilbud og i skoler.
Medarbejdergruppen indeholder næsten 8.000 lærere fra skoler, godt 1.700 pædagoger fra
skoler og 2.200 pædagoger fra dagtilbud. Desuden har knap 1.400 ledere fra skoler og knap
1.000 ledere fra dagtilbud besvaret undersøgelsen. Hvad angår det administrative personale,
tæller respondentgruppen godt 800 medarbejdere fra skoleområdet og godt 100
medarbejdere fra dagtilbudsområdet.
Lærerne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem indskoling, mellemtrin og udskoling, og desuden
arbejder ca. 2.000 af medarbejderne på specialområdet.
4
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0006.png
Gruppe
Antal svar
(fuldt
gennemførte)
11.627
2.114
3.347
Antal
svar
(alle)
13.527
2.247
3.753
Udsendt
Svarprocent
Forældre
Ledere
Medarbejdere
dagtilbud
Medarbejdere
skole
1
200.000
39.377
71.344
6,8 %
5,7 %
5,3 %
10.677
11.671
76.361
15,3 %
Tabel
1:
Antal besvarelser
i undersøgelsen
I alle respondentgrupper er der – som det kan ses i Tabel 2 -
væsentligt flere kvinder end
mænd, der har besvaret undersøgelsen. Hvad angår medarbejdergrupperne, afspejler dette til
dels den generelle kønsfordeling, da der er væsentligt flere kvinder end mænd,
der arbejder i
skoler
2
og dagtilbud.
3
Andet/ønsker
ikke at angive
0,9%
0,8%
Gruppe
Forældre
Medarbejdere
dagtilbud
Mænd Kvinder
23,5%
7,0%
75,6%
92,1%
Medarbejdere
24,8%
skole
Ledere skole
eller
dagtilbud
74,1%
1,1%
29,4%
69,8%
0,8%
Tabel
1: Kønsfordelingen i undersøgelsen
Hvad angår fordelingen blandt forældre kan den store overvægt af kvinder skyldes, at ca. 60 %
af de forældre, der har været logget på Aula er kvinder, og at de kvinder, der har været logget
Nogle medarbejdere har angivet, at de både arbejder på skole- og på dagtilbudsområdet og tæller
derfor med begge steder.
2
Kvinder dominerer lærerværelset (folkeskolen.dk)
3
Kønsfordelingen blandt pædagoger i dagtilbud står næsten stille - Altinget: Børn
1
5
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0007.png
på Aula, oftere logger på end mænd. Dette kan du læse mere om i afsnit 7. Fordelingen af svar
er da også i tråd med det KOMBIT har set i tidligere undersøgelser.
Knap 38 % af forældrene har ét barn i en skole eller et dagtilbud, der bruger Aula. 48 % har to
børn, 12,5 % % har tre børn, og
de resterende har fire børn eller flere.
Over 50 % af de forældre, der har besvaret undersøgelsen, er mellem 36 og 45 år. Dette er
illustreret i Figur 2. Gennemsnitsalderen for en forælder til en nyfødt i Danmark er henholdsvis
31 og 33 år
4
og fordelingen af respondenterne på aldersgrupper er stort set repræsentativ i
forhold til alderen på de gennemsnitlige forældre i Danmark.
Alder - forældre
30%
26%
25%
20%
15%
10%
26%
17%
16%
6%
5%
5%
2%
1%
1%
0%
Yngre end
25 år
26 - 30 år
31 - 35 år
36 - 40 år
41 - 45 år
46 - 50 år
51 - 55 år
Ældre end Ønsker ikke
56 år
at oplyse
Figur 2: Aldersfordeling i undersøgelsen
Både fra skoler og dagtilbud er der, som det ses i Figur 3, en overvægt af respondenter, der
har lang anciennitet, hvilket stemmer overens med at den gennemsnitlige lærer i Danmark har
været uddannet i 22 år.
5
4
5
NYT: Kvinder i Danmark fik generelt lidt flere børn i 2021
- Danmarks Statistik (dst.dk)
Sådan ser den gennemsnitlige lærer ud (folkeskolen.dk)
6
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0008.png
Anciennitet - medarbejdere
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
0-3 år
4-9 år
10-20 år
Mere end 20 år
37%
30%
33%
30%
23%
19%
17%
11%
Dagtilbud
Skole
Figur 3:
Hvor længe har respondenterne samlet set arbejdet i dagtilbud eller skole?
Fordelingen af respondenter på tværs af landet er ligeledes nogenlunde repræsentativ.
Procentvis er der
dog en anelse flere respondenter i de helt små kommuner end i de helt store.
Det skyldes et ønske om at kunne udarbejde
kommunespecifikke rapporter til brug lokalt.
Samlet set er det på den baggrund KOMBITs vurdering, at undersøgelsen giver et godt og
repræsentativt billede af brugernes opfattelse af Aula.
7
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0009.png
3 Introduktion til temaer
Siden Aula i oktober 2019 blev taget i brug i alle folkeskoler, er der gennemført syv
brugertilfredshedsundersøgelser af Aula. De tidligere undersøgelser blandt forældre er alle
gennemført i samarbejde med
analysefirmaet
Epinion, mens undersøgelserne blandt
medarbejderne er gennemført af KOMBIT i samarbejde med frivillige kommuner.
Denne nyeste undersøgelse adskiller sig ved, at vi her spørger ind til temaer, der ikke tidligere
har været undersøgt hos brugerne. Det gælder fx ”mængden
af information de oplever i Aula”,
da dette tema ofte har været et omdrejningspunkt i den offentlige debat,
og det gælder ”Tonen
i Aula”,
der ligeledes har været debatteret jævnligt.
Som noget nyt spørger vi også ind til skolernes
retningslinjer for Aula,
ligesom respondenterne
bliver spurgt til deres holdning til
fire potentielle bud på ændringer
af Aula.
De fire forslag
på
ændringer er valgt ud fra, at de potentielt vil kunne skabe bedre overblik og trække lidt af
tempoet og informationsmængden ud af platformen.
De øvrige temaer i undersøgelsen er valgt efter, hvad der har fyldt meget i tidligere
brugertilfredshedsundersøgelser, tilbagemeldinger fra brugere
og den generelle offentlige
debat.
8
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0010.png
4 Mængden af information
Et af de ofte fremsatte kritikpunkter af Aula er, at der bliver overinformeret, og at platformen
indeholder for meget irrelevant information. Der er derfor, som noget nyt, blevet spurgt ind til
dette i denne Aula-undersøgelse.
4.1 Antallet af beskeder
Hver tredje lærer og pædagog i skolerne og
næsten halvdelen af skolelederne oplever, at
de får for mange eller alt for mange beskeder
via Aula. Dette er illustreret i Figur 4. I
dagtilbud mener lidt mere end hver anden
bruger, at der kommer for mange beskeder.
46 % af alle skoleforældre
oplever at de får for meget
eller alt for meget
information gennem Aula.
Skoleledere
0% 0%
19%
Medarbejdere i skoler
0% 1%
13%
Skoleforældre
1%
6%
24%
51%
30%
26%
59%
22%
46%
Dagtilbudsledere
3%
9%
1%
1%
Medarbejdere i dagtilbud
2% 4%
5%
14%
Dagtilbudsforældre
1%
5%
28%
41%
85%
76%
24%
Figur 4:
Respondenternes oplevelse af mængden af beskeder/information.
9
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0011.png
Både blandt medarbejdere og forældre er det særligt mændene, der mener, at de får for
mange beskeder i Aula. Blandt mandlige skoleforældre mener 53 % således, at de får for
meget eller alt for meget information i Aula, mens det tilsvarende tal blandt kvindelige forældre
er 41 %. Og her mener 8 %, at de får for lidt eller alt for lidt information.
Blandt mandlige lærere mener 50 %, at de får for mange eller alt for mange beskeder, mens
det tilsvarende tal for kvindelige lærere er 41 %.
Ikke overraskende er der en klar sammenhæng mellem, hvor mange børn man har, og hvordan
man oplever mængden af information.
Jo flere børn man har,
jo mere overinformation oplever
man således i Aula.
Forældre - gennemsnitlig tilfredshed
Alt for meget
2,2
For meget
2,9
Passende
3,5
For lidt
3
Alt for lidt
1
1,5
2
2,4
2,5
3
3,5
4
4,5
5
Figur 5:
Forældre: Gennemsnitlig tilfredshed med Aula opdelt efter, hvordan man oplever mængden af information i
Aula.
Som det fremgår af Figur 5, er der en meget klar sammenhæng mellem tilfredsheden med Aula
generelt, og om man oplever, at den mængde af information, man får i Aula, er passende.
Blandt de skoleforældre som synes, at mængden er passende, er den samlede tilfredshed
således 3,5 på en skala fra 1 til 5, mens den blandt dem som synes, at de får alt for meget
information, kun ligger på 2,2. Tilsvarende tendens, men dog knap så udtalt, ses hos
medarbejderne, hvilket er vist i Figur 6.
Blandt skoleforældre, som
synes at de får en passende
mængde information i Aula, er
tilfredsheden 3,5 på en skala
fra et til fem.
10
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0012.png
Medarbejdere - gennemsnitlig tilfredshed
Alt for mange
2,6
3
3,4
3,1
2,7
1
1,5
2
2,5
3
3,5
4
4,5
5
For mange
Passende
For få
Alt for få
Figur 6:
Medarbejdere: Gennemsnitlig tilfredshed med Aula opdelt efter hvordan man oplever mængden af
information i Aula.
I Aula-undersøgelsen blev respondenterne spurgt om deres holdning til en række forslag til
ændringer af Aula. Forslagene havde det til fælles, at de skulle nedsætte det pres, Aula lægger
på medarbejdere og forældre. Forslagene gennemgås i afsnit 10.
For medarbejdernes vedkommende er der for
de fleste af forslagene ikke nogen tydelig
sammenhæng mellem, om man synes, at man får for mange beskeder i Aula, og om man ville
ønske at forslagene blev gennemført. Som det kan ses i Figur 7, mener et
relativt stort flertal af
de skoleledere og -medarbejdere, der synes, at de får for mange eller alt for mange beskeder
dog, at Aula bør lukkes om aftenen, så man ikke kan modtage beskeder fra forældre i det
tidsrum. Lidt færre -
men dog stadig et flertal
– synes også, at Aula skal holde lukket om
natten, så man ikke kan modtage beskeder fra andre medarbejdere. Dette er vist i Figur 8.
11
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0013.png
Medarbejdere - holdning til forslag om lukketid for beskeder fra forældre
Alt for mange
48%
19%
5%
28%
30%
46%
efter kl. 20:00
efter kl. 16:00
efter kl. 18:00
For mange
35%
26%
10%
Passende
23%
22%
9%
For få
29%
15%
9%
47%
36%
80%
100%
Vil gerne modtage beskeder med
det samme - uanset tidspunkt
Alt for få
0%
24%
20%
20%
40%
20%
60%
Figur 7:
Holdning blandt skoleledere, lærere og pædagoger i skolerne til om Aula bør holde fri fra beskeder fra
forældre
efter et
bestemt tidspunkt, opdelt i forhold til hvordan man oplever antallet af beskeder i Aula (forslag 4A).
Medarbejdere - holdning til forslag om lukketid for beskeder fra andre
medarbejdere
Alt for mange
29%
18%
9%
44%
efter kl. 16:00
For mange
19%
20%
12%
50%
efter kl. 18:00
Passende
13%
15%
10%
63%
57%
23%
40%
60%
efter kl. 20:00
Vil gerne modtage beskeder med
det samme - uanset tidspunkt
For få
28%
4% 11%
Alt for få
0%
23%
20%
14%
41%
80%
100%
Figur 8:
Holdning blandt skoleledere, lærere og pædagoger i skolerne til om Aula bør holde fri fra beskeder fra andre
medarbejdere efter et bestemt tidspunkt, opdelt i forhold til hvordan man oplever antallet af beskeder i Aula (forslag
4B).
For forældres vedkommende er der en sammenhæng mellem, om man mener, at man får for
mange beskeder, og om man mener, at Aula bør ændre mulighederne for notifikationer, så man
fx kunne modtage dem i pakker i stedet for enkeltvis (forslag 3A) eller helt kunne lukke for
notifikationer
om natten
(forslag 3B). Som det kan ses i Figur 9, mener ca. 60 %, at dette i
nogen, høj eller meget høj grad vil kunne hjælpe på deres oplevelse af Aula mod ca. 40 %
blandt dem, der synes, at antallet af beskeder er passende eller for få.
12
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0014.png
Forældre: Holdning til forslag om notifikationer
Alt for meget
For meget
Passende
For lidt
Alt for lidt
0%
10%
20%
30%
40%
Forslag 3B
42%
46%
39%
41%
44%
42%
50%
60%
70%
60%
56%
59%
57%
Forslag 3A
Figur 9:
Forældres holdning til forslag 3A (at samle notifikationer i pakker) og 3B (at kunne lukke for notifikationer
i
bestemte tidsrum) opdelt ift. oplevelse af mængde informationer i Aula.
Også her mener de, der oplever, at de får for mange beskeder i Aula, at det ville hjælpe, hvis
man lukkede for modtagelsen af Aula-beskeder om natten. Over 50 % af de skoleforældre, der
synes, at de får alt for mange beskeder i Aula, mener således, at Aula bør holde fri efter kl.
20:00.
Forældre - holdning til forslag om lukketid for beskeder fra andre forældre
Alt for meget
19%
18%
19%
44%
efter kl. 16:00
For meget
8%
15%
24%
53%
efter kl. 18:00
Passende
4%
7%
17%
71%
efter kl. 20:00
For lidt
5%
7%
15%
74%
Vil gerne modtage beskeder
med det samme - uanset
tidspunkt
Alt for lidt
8%
0%
10%
11%
20%
40%
70%
60%
80%
100%
Figur 10:
Holdning blandt forældre i skolerne til om Aula bør holde fri fra beskeder fra andre forældre efter et bestemt
tidspunkt, opdelt i forhold til, hvordan man oplever mængden af information i Aula (forslag 4A).
13
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0015.png
Forældre - holdning til forslag om lukketid for beskeder fra medarbejdere
Alt for meget
21%
15%
17%
47%
efter kl. 16:00
efter kl. 18:00
efter kl. 20:00
Vil gerne modtage beskeder
med det samme - uanset
tidspunkt
For meget
9%
15%
19%
57%
Passende
5%
6%
14%
75%
For lidt
4%
7%
12%
77%
Alt for lidt
0%
11%
8%
9%
40%
72%
60%
80%
100%
20%
Figur 11:
Holdning blandt forældre i skolerne til om Aula bør holde fri fra beskeder fra medarbejdere
efter et
bestemt tidspunkt, opdelt i forhold til hvordan man oplever mængden af information i Aula (forslag 4B).
4.2 Relevant information
Forældre oplever især, at det er ledelsen og
administrationen på skolen, der sender
information, som ikke er relevant. Som vist i
Figur 12 oplever 35 % af forældrene, at de
ofte eller meget ofte får irrelevant
information fra denne kant.
Også fra andre forældre oplever forældrene,
at de får for meget information. 32 %
Næsten halvdelen af alle
skoleforældre synes, at det er
sjældent eller aldrig, at de
modtager irrelevant information
fra lærere eller pædagoger.
14
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0016.png
oplever således, at de ofte eller meget ofte modtager irrelevant information fra andre forældre.
Hvor ofte oplever du at modtage information i Aula, som ikke er relevant for dig….
...fra ledelse eller
administration på
skolen
Meget ofte
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
0%
4%
20%
40%
17%
18%
35%
26%
...fra pædagoger
eller lærere på
skolen
Meget ofte
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
0%
9%
20%
40%
10%
12%
31%
38%
…fra andre forældre
på skolen
Meget ofte
Ofte
Nogle gange
Sjældent
Aldrig
0%
8%
17%
15%
29%
31%
50%
Figur 12:
Skoleforældres oplevelse af at modtage irrelevant information.
Forældre i dagtilbud oplever, at de modtager mindre irrelevant information, end hvad der er
tilfældet for forældrene i skolerne. Og når det sker, er det i mindre grad ledelse og
administration, der udsender irrelevant information.
Det er nok ikke så overraskende, at de forældre, der synes de får for mange eller alt for mange
beskeder, også er dem der synes, at de modtager mest irrelevant information fra både ledelse
Hvor ofte oplever du at modtage information i Aula, som ikke er relevant for dig….
...fra ledelse eller
administration på
skolen
Alt for meget
For meget
Passende
For lidt
Alt for lidt
0%
10%
22%
44%
50%
100%
43%
76%
...fra pædagoger eller
lærere på skolen
…fra andre forældre
på skolen
Alt for meget
For meget
Passende
For lidt
Alt for lidt
0%
22%
5%
11%
59%
Alt for meget
For meget
Passende
For lidt
14%
20%
60%
40%
36%
100%
Alt for lidt
0%
37%
100%
Figur 13:
Procentdel af skoleforældre der har svaret, at de ”ofte” eller ”meget ofte” får irrelevant information,
opdelt
på deres oplevelse af den mængde af information de får via Aula.
15
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0017.png
og administration, medarbejdere og andre forældre. Men også de som synes, de får alt for lidt
information via Aula, synes at de ofte får irrelevante informationer gennem Aula.
Mængden af irrelevant information, man oplever at modtage, afspejler sig tydeligt i ens
tilfredshed med Aula. Der er således en forskel i tilfredshedsgrad på 1,4 på en skala fra 1 til 5
på dem, der synes, at de aldrig modtager irrelevant information og dem, der synes, at de meget
ofte gør det. Det gælder for irrelevant information fra alle tre afsendergrupper – ledelse og
administration, medarbejdere og andre forældre.
4.2.1 Samarbejde om trivsel og faglighed
Der er ikke overraskende ret stor forskel på, hvad medarbejdere i dagtilbud og medarbejdere i
skoler bruger Aula til. Det pædagogiske personale i skoler bruger primært Aula til at
kommunikere med forældre, kolleger og ledelse og til at skrive ud om praktiske ting. 97 % af
alle lærere angiver, at de bruger Aula til at svare på forældres henvendelser og 90 %, at de
skriver ud om praktiske ting. Til gengæld er det kun 38 %, der bruger Aula til at skrive ud om
elevernes faglige udvikling.
Medarbejdere i dagtilbud bruger i høj
grad Aula til at dele billeder og
beskrivelser fra dagligdagen. Dette gør
82 % af medarbejderne. Desuden bruger
de meget ofte Aula til at skrive ud om
praktiske ting, svare på henvendelser og
at tjekke børn ind og ud og skabe
overblik over børn i institutionen.
97 % af lærerne bruger Aula til
at svare på henvendelser fra
forældre, mens 38 % skriver ud
om elevernes faglige udvikling.
Særligt fagligheden i Aula scorer lavt. Det pædagogiske personale i skolerne oplever således
ikke i særlig høj grad, at Aula understøtter samarbejdet med forældrene om elevernes faglige
udvikling og læring. Som det kan ses i Figur 14, scorer Aula her 2,7 på en skala fra 1 til 5. På
samme vis oplever forældrene ikke, at det er nemt på Aula at få overblik over opgaver og
lektier. Her er scoren på 2,3 på en skala fra 1 til 5. Til gengæld oplever det pædagogiske
personale i højere grad, at Aula understøtter samarbejdet mellem skole og hjem om trivsel, og
giver her løsningen en gennemsnitlig score på 3,2.
16
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0018.png
Pædagogisk personale i skoler
I hvilken grad oplever du, at Aula: - ...er nem at bruge?
I hvilken grad oplever du, at Aula: - ...understøtter din
kommunikation med kolleger?
I hvilken grad oplever du, at Aula: - ...hjælper dig med at
løse dine arbejdsopgaver effektivt?
I hvilken grad oplever du, at Aula: - ...understøtter
samarbejdet med forældre om elevernes faglige udvikling
og læring
I hvilken grad oplever du, at Aula: - ...understøtter
samarbejdet mellem skole og hjem om trivsel?
3,1
3,2
2,8
2,7
3,2
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
Figur 14:
Opfattelsen af Aula blandt skoleledere, lærere og pædagoger i skoler på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det
bedste.
Forældre i skoler
I hvilken grad oplever du, at det er nemt på Aula at... -
...registrere fravær
I hvilken grad oplever du, at det er nemt på Aula at... - ...få
overblik over opgaver og lektier
I hvilken grad oplever du, at det er nemt på Aula at... - ...få
overblik over, hvad dit barn skal lave i den kommende uge
I hvilken grad oplever du, at det er nemt på Aula at... - ...finde
frem til dit barns ugeplan
I hvilken grad oplever du, at det er nemt på Aula at... - ...finde
det du leder efter
3,0
2,3
2,8
3,0
2,7
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
Figur 15:
Opfattelsen af Aula blandt skoleforældre på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det bedste.
Hvis forældre oplever, at det i høj eller meget høj grad
er nemt at finde ugeplanen, ved hvad der
skal ske i den kommende uge og kan få overblik over opgaver og lektier, er de også relativt
tilfredse med Aula. Blandt denne gruppe scorer Aula en gennemsnitlig tilfredshedsgrad på 3,9
mod 3,0 blandt alle forældre.
Tilsvarende er de lærere, der synes, at Aula understøtter samarbejdet om trivsel og elevernes
faglige udvikling og læring, også meget tilfredse med Aula som helhed og giver løsningen en
gennemsnitlig tilfredshedscore på 3,7 mod 3,1 blandt alle lærere.
17
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0019.png
4.3 Brug af alternative løsninger
Et af formålene med Aula var at skabe en samlet kommunikationsplatform. Derfor bliver
medarbejderne i Aula-undersøgelsen spurgt til, i hvilken grad Aula er det primære digitale
samarbejdsværktøj blandt dem og deres kolleger.
Medarbejdere og ledere på skoler ser i langt højere grad Aula som det primære
samarbejdsværktøj end medarbejderne i dagtilbud gør. 67 % af medarbejderne på skolerne ser
således i høj eller meget høj grad Aula, som det primære samarbejdsværktøj mod 34 % i
dagtilbud. Dette kan ses i Figur 16.
I hvilken grad er Aula det primære samarbejdsværktøj mellem dig og dine
kolleger?
Dagtilbudsområdet
17%
25%
24%
19%
15%
Skoleområdet
6%
10%
17%
28%
39%
0%
10%
Slet ikke
20%
30%
40%
I nogen grad
50%
60%
70%
80%
90%
100%
I mindre grad
I høj grad
I meget høj grad
Figur 16:
Aula som digitalt samarbejdsværktøj
Andre digitale samarbejdsværktøjer, der bliver brugt, er især e-mail og telefon og i nogen grad
Teams.
18
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0020.png
5 Tonen i Aula
Tonen på sociale medier er ofte til
debat, og også i Aula oplever
40 % af alle forældre har
brugerne at møde en hård tone. Det
er dog især fra andre forældre, at
oplevet en hård tone på Aula fra
forældre oplever, at tonen kan blive
andre forældre. Men kun 8 %
skarp, men også blandt
medarbejdere er der en del, der
mener selv at de har skrevet i
oplever, at der kan være en hård
en unødig hård tone.
eller konfliktoptrappende tone.
Til
gengæld er det kun få forældre, der
selv mener, at de medvirker til den hårde tone. 91 % angiver således, at de aldrig selv har
skrevet beskeder i en for hård tone.
Forældre i skolerne oplever tonen en anelse hårdere end forældre til børn i dagtilbud.
Oplever du, at der i Aula er en unødig hård eller konfliktoptrappende
tone i beskeder eller opslag skrevet af... - ... pædagoger eller lærere
Ja, ofte
2%
Ja, nogle gange
7%
Ja, men sjældent
13%
Nej, aldrig
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
78%
80%
90%
100%
Figur 17:
Skoleforældres oplevelse af tonen fra pædagoger og lærere.
19
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0021.png
Oplever du, at der i Aula er en unødig hård eller konfliktoptrappende
tone i beskeder eller opslag skrevet af... - ... andre forældre
Ja, ofte
2%
Ja, nogle gange
11%
Ja, men sjældent
27%
Nej, aldrig
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
60%
70%
80%
90%
100%
Figur 18:
Skoleforældres oplevelse af tonen fra andre forældre.
Oplever du, at der i Aula er en unødig hård eller konfliktoptrappende tone
i beskeder eller opslag skrevet af... - ...dig selv
Ja, ofte
0%
Ja, nogle gange
2%
Ja, men sjældent
6%
Nej, aldrig
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
91%
100%
Figur 19:
Skoleforældres oplevelse af tonen fra en selv.
Der er en klar sammenhæng mellem, hvordan man oplever tonen på Aula og ens overordnede
tilfredshed med løsningen. Blandt dem, der ofte oplever en hård tone på Aula fra andre
forældre, ligger den samlede gennemsnitlige tilfredshed på 2,2 på en skala fra 1 til 5, mens den
blandt de forældre, der aldrig oplever en hård tone, ligger på 3,2.
Medarbejderne oplever generelt oftere en hård tone på Aula end forældrene gør, og især
blandt medarbejdere i skolerne, synes dette at være et problem. 29 % af lærerne oplever nogle
gange eller ofte, at der er en hård tone overfor andre forældre, og det samme gør sig
gældende for 51 % af skolelederne. Hele 58 % af skolelederne angiver desuden, at de nogle
gange eller ofte oplever en hård tone fra forældre over for medarbejdere. Markant anderledes
20
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0022.png
ser det ud på dagtilbudsområdet, hvor 8 % nogle gange eller ofte har oplevet en hård tone
over for medarbejderne, og 4 % har oplevet det over for andre forældre.
Oplever du, at der i Aula er en unødig hård eller konfliktoptrappende tone i
beskeder eller opslag skrevet af forældre... - ... over for andre forældre
Skoleledere
16%
33%
41%
10%
Lærere
40%
32%
24%
5%
Pædagoger
49%
28%
19%
5%
0%
10%
20%
Nej, aldrig
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Ja, men sjældent
Ja, nogle gange
Ja, ofte
Figur 20:
Opfattelse af tonen på Aula mellem forældre af skoleledere, lærere og pædagoger i skolerne.
Oplever du, at der i Aula er en unødig hård eller konfliktoptrappende
tone i beskeder eller opslag skrevet af forældre... - ... over for andre
forældre
Skoleledere
10%
31%
40%
18%
Lærere
20%
37%
33%
10%
Pædagoger
0%
10%
33%
20%
Nej, aldrig
30%
40%
36%
50%
60%
70%
26%
80%
90%
5%
100%
Ja, men sjældent
Ja, nogle gange
Ja, ofte
Figur 21:
Opfattelse af tonen på Aula overfor ledere og medarbejdere af skoleledere, lærere og pædagoger i skolerne.
Også her ses en klar sammenhæng med tilfredsheden med Aula generelt. Blandt de
medarbejdere, der aldrig oplever en hård tone over for andre forældre, er den generelle
tilfredshed således 3,4 på en skala fra 1 til 5, mens den blandt de medarbejdere der ofte
oplever en hård tone, ligger på 2,5.
21
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0023.png
Oplever du, at der i Aula er en
unødig hård eller
konfliktoptrappende tone i beskeder
eller opslag skrevet af forældre... - ...
over for dig eller andre
medarbejdere
Ja, ofte
Ja, nogle gange
Ja, men sjældent
Nej, aldrig
1,0
2,0
3,0
2,7
3,1
3,3
3,4
4,0
5,0
Oplever du, at der i Aula er en
unødig hård eller
konfliktoptrappende tone i beskeder
eller opslag skrevet af forældre... - ...
over for andre forældre
Ja, ofte
Ja, nogle gange
Ja, men sjældent
Nej, aldrig
-1,0
1,0
3,0
2,5
3,0
3,2
3,4
5,0
Figur 22:
Samlet tilfredshed med Aula blandt ledere og medarbejdere i skolen opdelt efter om man har oplevet en hård
tone på Aula.
22
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0024.png
6 Forskelle mellem køn
Kvindelige forældre orienterer
sig oftere på Aula end mandlige
forældre. Mødrene er også
mere tilfredse med Aula end
fædrene er.
Generelt er der relativt store
forskelle mellem mænd og kvinders
brug og opfattelse af Aula. Ca. 60
% af de forældre, der er onboardet
– dvs. har været logget på Aula – er
kvinder, og som beskrevet i afsnit
1.4, er
der også klart flest kvinder,
der har besvaret denne Aula-
undersøgelse.
Også i forhold til brugen af Aula er der store kønsmæssige forskelle. Mødrene bruger mere tid
på Aula og orienterer sig oftere på Aula, end fædrene gør.
Hvis du tænker på de seneste seks måneder, hvor meget tid om
ugen tror du, at du i gennemsnit har brugt på Aula (udenfor ferier og
fridage)?
Kvinder
3%
12%
42%
42%
Mænd
4%
9%
34%
54%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Mere end to timer om ugen
Mellem en halv og en time om ugen
Mellem en og to timer om ugen
Mindre end en halv time om ugen
Figur 23:
Tid kvindelige og mandlige forældre skønner, at de bruger på Aula om ugen.
23
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0025.png
Hvis du tænker på de seneste seks måneder, hvor ofte har du så
orienteret dig på Aula?
Dagligt eller flere gange dagligt
30%
41%
51%
Flere gange om ugen
5%
51%
Én gang om ugen
11%
Én eller flere gange om måneden
2%
5%
1%
2%
0%
1%
0%
10%
Mænd
20%
30%
40%
50%
60%
Mindre end en gang om måneden
Jeg har ikke orienteret mig på Aula inden for de seneste
seks måneder
Kvinder
Figur 24:
Hvor ofte kvindelige og mandlige forældre skønner, at de orienterer sig på Aula.
Både blandt forældre og blandt medarbejdere er tilfredsheden med Aula væsentligt større
blandt kvindelige brugere end mandlige. Dette gør sig også gældende i underspørgsmålene,
hvor kvinder fx udtrykker større tilfredshed med,
om de kan finde
det,
de leder efter, finde
ugeplanen og få overblik over lektier og opgaver.
Tilfredshed med Aula blandt
medarbejdere
Kvinde
Mand
Tilfredshed med Aula blandt
forældre
Kvinde
Mand
2,7
3,2
3,3
3,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
Figur 25:
Samlet tilfredshed med Aula hos mænd og kvinder
24
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0026.png
7 Lokal anvendelse
Resultaterne af undersøgelsen viser
tydeligt, at den måde Aula bliver brugt på,
har meget stor betydning for brugernes
samlede oplevelse af Aula. Derfor kan den
enkelte medarbejder, institution eller
kommunes tilgang til Aula have
stor effekt.
I Aula-undersøgelsen bliver respondenterne
spurgt til deres bopælskommune, men ikke
til hvilken institution deres børn går i.
Undersøgelsen kan derfor ikke påvise forskelle mellem den enkelte skole eller daginstitution,
men der er tydelige forskelle på både tilfredshed og brug i de enkelte kommuner.
Kun 8 % af skoleforældre og
18 % af skolemedarbejdere
har kendskab til nedskrevne
retningslinjer for brugen og
tonen i Aula.
7.1
Retningslinjer
Har I på dit barns skole drøftet, hvilke
retningslinjer der skal være gældende for
jeres brug af Aula - fx tone, brug, mængde
af beskeder e.l.? Det kunne fx være på et
forældremøde.
Ja - flere gange
6%
13%
Nej
Nej - aldrig
Ved ikke
0%
10%
20%
30%
37%
40%
50%
45%
Ved ikke
0%
50%
Har I på dit barns skole
nedskrevne retningslinjer
for brugen og tonen i Aula?
Ja
8%
27%
65%
100%
Ja - en enkelt gange
Figur 26: Skoleforældres
kendskab til retningslinjer for brug af Aula.
Noget kunne tyde på, at mange institutioner ikke har lavet retningslinjer for brug af Aula eller i
hvert fald ikke kommunikeret om dem. Som det kan ses i Figur 26 har 19 % af alle
skoleforældre oplevet, at retningslinjerne for brug af Aula er blevet drøftet, og kun 8 % er
bekendt med, at der er nedskrevne retningslinjer for brugen af Aula.
På medarbejdersiden er der flere,
der kender til retningslinjer for Aula. Her er der i skolerne 55
%, der svarer,
at retningslinjerne er blevet drøftet en eller flere gange og 18 % er bekendt med
nedskrevne retningslinjer. I daginstitutioner er der en
anelse flere, der har drøftet
retningslinjerne, men til gengæld en smule færre, der er bekendt med, at der er nedskrevne
retningslinjer.
25
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0027.png
Har I på din skole drøftet, hvilke
retningslinjer der skal være gældende for
jeres brug af Aula - fx tone, brug,
mængde af beskeder e.l.? Det kunne fx
være på et medarbejdermøde.
Ja - flere gange
Ja - en enkelt gange
Nej - aldrig
Ved ikke
0%
10%
20%
30%
19%
27%
Har I på din skole
nedskrevne retningslinjer
for brugen og tonen i Aula?
Ja
18%
Nej
23%
32%
40%
Ved ikke
0%
20%
45%
37%
40%
60%
Figur 27:
Skolemedarbejderes kendskab til retningslinjer for Aula.
Der er til gengæld stor effekt,
når der er retningslinjer, og disse bliver overholdt. De forældre,
der angiver, at skolens retningslinjer for Aula bliver overholdt i høj eller meget høj grad har
således en tilfredshed på 3,6 på en skala fra 1 til 5.
Forældre: Overordnet
tilfredshed krydset med i hvor
høj grad skolens retningslinjer
for Aula bliver overholdt.
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
1,0
2,0
3,0
2,0
2,6
3,0
3,6
3,6
4,0
5,0
Medarbejdere: Overordnet
tilfredshed krydset med i hvor
høj grad skolens retningslinjer
for Aula bliver overholdt.
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
1,0
2,0
3,0
2,2
2,6
3,1
3,3
3,2
4,0
5,0
Figur 28:
Skoleforældre og medarbejderes tilfredshed med Aula opdelt efter om de oplever, at retningslinjerne for
Aula bliver overholdt.
6
Blandt medarbejderne ses en tilsvarende effekt. Her opleves der en tilfredshedsgrad på 3,6
blandt de medarbejdere, der oplever at retningslinjerne for Aula bliver overholdt.
Kun forældre og medarbejdere, der har angivet, at de har kendskab til retningslinjer er blevet spurgt
om, om de mener, at retningslinjerne bliver overholdt.
6
26
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0028.png
7.2 Hjælp og support
45 % af medarbejderne
oplever slet ikke eller i mindre
grad, at de har adgang til
kompetent hjælp til Aula.
Når medarbejdere har udfordringer med
Aula, skal de i første omgang henvende sig
i deres egen kommune. Det skyldes
primært, at udfordringerne ofte kan være
forårsaget af den lokale opsætning eller
login-metode, men det stiller store krav til
den lokale organisering og kan skabe stor
frustration, hvis man oplever, at det er
svært at få den hjælp, man har behov for.
Og rigtig mange medarbejdere oplever, at det er svært at få hjælp til Aula, hvis der er noget,
man er i tvivl om. Det er således kun 21 % af medarbejderne, der i høj eller meget høj grad
oplever, at der er nem adgang til kompetent hjælp til Aula, hvis der er noget, man er i tvivl om.
I hvilken grad oplever du, at du har nem adgang til kompetent hjælp til
Aula, hvis der er noget, du er i tvivl om?
14%
31%
35%
16%
5%
0%
10%
20%
Slet ikke
30%
40%
50%
I nogen grad
60%
I høj grad
70%
80%
90%
100%
I mindre grad
I meget høj grad
Figur 29:
Medarbejdernes adgang til hjælp til Aula.
Der er ikke særligt store udsving mellem skole- og dagtilbudsområdet eller mellem de
forskellige personalegrupper. Dog oplever dagtilbudslederne, at de har lidt nemmere adgang til
hjælp, end hvad der er tilfældet for de øvrige grupper.
Når man har adgang til hjælp, har det til gengæld store positive konsekvenser for ens
opfattelse af Aula. Blandt dem, der oplever, at de i høj eller meget høj grad har adgang til hjælp,
er tilfredsheden således 3,6 mod en tilfredshed på 2,6 blandt dem, der slet ikke oplever, at de
har adgang til hjælp.
27
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0029.png
Medarbejdere: Overordnet tilfredshed krydset med om man
oplever, at man har adgang til kompetent hjælp.
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj grad
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
2,6
3,0
3,3
3,6
3,6
4,0
4,5
5,0
Figur 30:
Overordnet tilfredshed med Aula blandt medarbejdere opdelt efter om man synes, at man har adgang til
kompetent hjælp.
7.3 Lokale forskelle
Generelt er der meget store kommunale forskelle i svarene i undersøgelsen. Fx svinger
tilfredsheden blandt lærerne fra 3,8 i den mest tilfredse kommune til 2,5 i den kommune, hvor
lærerne er mest utilfredse. Blandt skolelederne er forskellen endnu mere udtalt. Her ligger
tilfredsheden i den mest tilfredse kommune på 4,0, mens den i den kommune, hvor
skolelederne er mest utilfredse, ligger på 2,2.
Tilfredshed med Aula blandt lærere
Kommune X
Kommune X
Kommune X
Kommune X
Kommune X
Kommune X
1
1,5
2
2,5
2,5
3
3,5
4
4,5
5
2,7
2,6
3,6
3,6
3,8
Figur 31:
Tilfredshed med Aula blandt lærere i de mest tilfredse og mest utilfredse kommuner.
Tilfredshed med Aula blandt skoleledere
Kommune X
Kommune X
Kommune X
Kommune X
Kommune X
Kommune X
1,0
1,5
2,0
2,3
2,2
2,2
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
4,0
4,0
3,9
Figur 32:
Tilfredshed med Aula blandt
skoleledere
i de mest tilfredse og mest utilfredse kommuner.
28
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0030.png
En tilsvarende tendens, dog knap så udtalt, gør sig gældende blandt forældrene i skolerne,
hvor forældrene i en kommune ligger på en tilfredshed på 3,5, mens den i en anden kommune
ligger på 2,7.
Tilfredshed med Aula blandt skoleforældre
Kommune X
Kommune X
Kommune X
Kommune X
Kommune X
Kommune X
1,0
1,5
2,0
2,5
2,8
2,8
2,7
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
3,5
3,4
3,4
Figur 33:
Tilfredshed med Aula blandt
skoleforældre
i de mest tilfredse og mest utilfredse kommuner.
Der er ikke umiddelbart nogle tydelige mønstre i, hvor tilfredsheden er størst, og hvor den er
knap så stor. Der er således både land- og bykommuner og store og små kommuner blandt
begge grupper.
29
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0031.png
8 Forslag til forbedringer
I Aula-undersøgelsen blev respondenterne spurgt om deres holdning til en række forslag til
forbedringer af Aula. Det drejede sig fx om forslag til en mere tydelig kategorisering af
beskeder og opslag, til ændringer i notifikationer så de kunne komme samlet eller slet ikke om
natten og til, at der helt blev lukket for modtagelse af beskeder om aftenen og om natten.
Fælles for alle forslag er, at der ikke er nogen, der har scoret rigtigt højt blandt
respondenterne. Og generelt er det sådan, at de respondenter, der er mest utilfredse med Aula
som helhed, også er mest skeptiske over for de stillede forslag. Dog er de mest utilfredse
brugere også dem, der er mest positivt indstillet overfor, at Aula skal holde lukket om natten.
Forældre til børn i dagtilbud er en anelse mere positivt indstillet overfor alle forslag end
forældre til børn i skoler, men forskellen er ikke stor.
8.1 Forslag 1
Forslag 1: Man kunne forestille sig, at der i Aula blev anført kategorier på opslag og
beskeder, så det bliver tydeligere, hvilken type det er. Det kunne være kategorier eller
farvekoder som "vigtigt", "socialt" o.l. I hvilken grad mener du, at dette forslag ville forbedre
din oplevelse af Aula?
I forslag 1 blev respondenterne spurgt, om de mente, det kunne forbedre deres oplevelse af
Aula, hvis man gjorde tydeligere, hvilken type opslag eller besked, der var tale om. Hver fjerde
medarbejder og en tredjedel af forældrene mente, at forslag 1 i høj eller i meget høj grad kunne
forbedre deres oplevelse af Aula - og der var stort set enighed på tværs af de forskellige
brugertyper.
Forslag 1 - I hvilken grad mener du at dette forslag ville forbedre
din oplevelse af Aula?
100%
80%
60%
40%
20%
0%
11% 9%
I meget høj grad
21% 19%
33% 35%
21% 22%
15% 15%
Forældre
Medarbejdere
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Figur 34:
Medarbejdere og forældres mening om forslag 1.
30
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0032.png
8.2 Forslag 2
Forslag 2: Man kunne forestille sig, at det i Aula blev tydeligere, hvem der var afsender af
opslag eller beskeder, fx ved at opslag og beskeder fra henholdsvis medarbejdere,
forældre og ledelse fik forskellige farver.
I hvilken grad mener du, at dette forslag ville
forbedre din oplevelse af Aula?
Forslag 2 drejede sig ligeledes om at gøre det nemmere at skabe overblik i Aula. Forslaget gik
ud på at visualisere, hvem et opslag eller en besked var fra - fx via farver. Forslag 1 og 2 er
dermed ret ens og det er svarene også. Ca. hver fjerde medarbejder og hver tredje forælder
mener, at disse forslag i høj eller meget høj grad kunne forbedre deres oplevelse af Aula. Og
også her var der bred enighed mellem forskellige brugergrupper.
Forslag 2 - I hvilken grad mener du at dette forslag ville forbedre
din oplevelse af Aula?
100%
80%
60%
40%
20%
0%
11% 9%
I meget høj grad
21% 19%
33% 35%
Forældre
21% 22%
15% 15%
Slet ikke
Medarbejdere
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Figur 35:
Medarbejdere og forældres mening om forslag
2.
8.3 Forslag 3
Forslag 3A:
Man kunne forestille sig, at man ændrede i notifikationer på telefonen, så de
ikke altid kom løbende. Det kunne ske ved, at man
fik notifikationer i pakker
- fx en gang
om dagen eller en gang om ugen. Eller ved at man kunne vælge ikke at modtage
notifikationer i bestemte tidsrum
- fx om aftenen og natten. I hvilken grad mener du, at det
ville forbedre din oplevelse af Aula, hvis du...? -
...fik samlet notifikationerne i daglige eller
ugentlige pakker.
Forslag 3A og 3B handler begge om notifikationer. I 3A bliver respondenterne spurgt,
om de
ville ønske,
at man kunne samle notifikationerne i ”pakker”,
så man ikke får dem løbende, men
samlet dagligt eller ugentligt. Dette er i dag allerede muligt i Aula, hvis
man får notifikationer via
e-mail,
men endnu ikke, hvis man får sine notifikationer på telefonen. I 3B går spørgsmålet på,
om
brugerne ønsker at kunne lukke for notifikationer i bestemte tidsrum
– fx om natten.
31
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0033.png
Notifikationer i samlede pakker virker ikke til at kunne forbedre oplevelsen blandt hverken
forældre eller medarbejdere. Kun omkring hver fjerde bruger angiver således, at dette i høj eller
meget høj grad kan gøre oplevelsen af Aula bedre.
Forslag 3A - I hvilken grad mener du at dette forslag ville forbedre
din oplevelse af Aula?
100%
80%
60%
40%
20%
0%
9% 9%
I meget høj grad
16% 14%
I høj grad
24% 23%
20% 19%
30%
36%
Forældre
Medarbejdere
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Figur 36:
Medarbejdere og forældres mening om forslag
3A.
Forslag 3B: Man kunne forestille sig, at man ændrede i notifikationer på telefonen, så de
ikke altid kom løbende. Det kunne ske ved, at man
fik notifikationer i pakker
- fx en gang
om dagen eller en gang om ugen. Eller ved at man kunne vælge ikke at modtage
notifikationer i bestemte tidsrum
- fx om aftenen og natten.I hvilken grad mener du, at det
ville forbedre din oplevelse af Aula, hvis du...? - ...kunne vælge ikke at modtage
notifikationer
indenfor bestemte tidsrum
- fx om aftenen og natten.
Forslag 3B er det, som har fået den bedste modtagelse blandt medarbejderne. 44 % har her
svaret, at forslaget i høj eller meget høj grad kunne forbedre deres oplevelse af Aula.
Forældrene er derimod mere skeptiske også for dette forslag og kun 26 % mener, at det i høj
eller meget høj grad ville hjælpe.
Forslag 3B - I hvilken grad mener du at dette forslag ville forbedre
din oplevelse af Aula?
100%
80%
60%
40%
20%
0%
10%
22%
16%
22%
25% 23%
21%
28%
13%
21%
Forældre
Medarbejdere
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Figur 37:
Medarbejdere og forældres mening om forslag 3B.
32
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0034.png
8.4 Forslag 4
Forslag 4A: Man kunne forestille sig, at Aula lukkede for modtagelse af beskeder om
aftenen og om natten, så man godt kunne skrive og sende beskeder, men beskederne
først kom frem til modtageren næste morgen. Ville du ønske, at: - ... du ikke kunne modtage
beskeder fra forældre...
I forslag 4A og 4B bliver brugerne spurgt, om de kunne tænke sig, at Aula holdt lukket om
aftenen eller om natten. Det skulle ske på den måde, at man godt kunne sende beskeder, men
at beskeder først kom frem til modtagerne næste morgen.
Et flertal af medarbejderne
ønsker, at Aula skal holde lukket for beskeder fra forældre efter kl.
20:00 eller tidligere, men der er fortsat 38%, der ønsker at kunne modtage beskeder fra
forældre uanset tidspunktet på døgnet. Og 54 % ønsker, at Aula skal holde åbent for beskeder
fra medarbejdere døgnet rundt. Blandt forældrene mener et flertal,
at Aula skal holde åbent for
beskeder fra både medarbejdere og forældre døgnet rundt.
Det er særligt medarbejderne i skolerne, der ønsker at holde Aula åbent, mens medarbejdere
og ledere i dagtilbud er mere positive overfor at lukke Aula om aftenen og om natten.
Forslag 4A - Ville du ønske at du ikke kunne modtage beskeder
fra forældre....?
100%
80%
60%
40%
20%
0%
9%
28%
12%
25%
18%
9%
60%
38%
Forældre
Medarbejdere
Vil gerne modtage
beskeder med det
samme - uanset
tidspunkt
efter kl. 16:00
efter kl. 18:00
efter kl. 20:00
Figur 38:
Medarbejdere og forældres mening om forslag
4A.
Forslag 4B: Man kunne forestille sig, at Aula lukkede for modtagelse af beskeder om
aftenen og om natten, så man godt kunne skrive og sende beskeder, men beskederne
først kom frem til modtageren næste morgen. Ville du ønske, at: - ... du ikke kunne
modtage beskeder fra medarbejdere…
33
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0035.png
Forslag 4B - I hvilken grad ville du ønske, at du ikke kunne
modtage beskeder fra medarbejdere?
100%
80%
60%
40%
20%
0%
9%
16%
11%
19%
15%
10%
65%
54%
Forældre
Medarbejdere
Vil gerne modtage
beskeder med det
samme - uanset
tidspunkt
efter kl. 16:00
efter kl. 18:00
efter kl. 20:00
Figur 39:
Medarbejdere og forældres mening om forslag 4B.
Forslag 4A - I hvilken grad ville du ønske, at du ikke kunne modtage
beskeder fra forældre?
efter kl. 16:00
Dagtilbudsområdet
23%
34%
10%
33%
efter kl. 18:00
efter kl. 20:00
Skoleområdet
30%
22%
9%
39%
Vil gerne modtage
beskeder med det samme
- uanset tidspunkt
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90% 100%
Figur 40:
Medarbejdernes mening om forslag 4A
opdelt på skole-
og dagtilbudsområdet.
Forslag 4B - I hvilken grad ville du ønske, at du ikke kunne modtage
beskeder fra medarbejdere?
efter kl. 16:00
Dagtilbudsområdet
16%
27%
11%
46%
efter kl. 18:00
efter kl. 20:00
Skoleområdet
17%
17%
10%
57%
Vil gerne modtage
beskeder med det samme
- uanset tidspunkt
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90% 100%
Figur 41:
Medarbejdernes mening om forslag 4B
opdelt på skole-
og dagtilbudsområdet.
34
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0036.png
9 Tilfredsheden med Aula
Den samlede tilfredshed med Aula blandt forældre ligger som det kan ses i Figur 42 på 3,1 for
forældre i dagtilbud og 3,0 for forældre i skoler på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er mest positiv.
For medarbejdernes vedkommende er tilfredsheden i dagtilbud 3,4 og i skoler 3,1.
Overordnet tilfredshed med Aula
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
3,1
3,4
3,0
3,1
Forældre dagtilbud
Medarbejdere dagtilbud
Forældre skoler
Medarbejdere skoler
Figur 42:
Overordnet tilfredshed med Aula.
Overordnet tilfredshed med Aula
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
19%
11%
5%
11%
6%
22%
18%
35%
29%
25% 27%
50%
39%
37%
35%
11%
6% 6% 6%
3%
Meget utilfreds
Forældre dagtilbud
Utilfreds
Hverken tilfreds eller
utilfreds
Tilfreds
Meget tilfreds
Medarbejdere dagtilbud
Forældre skoler
Medarbejdere skoler
Figur 43:
Overordnet tilfredshed med Aula.
35
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0037.png
Især for forældrene i dagtilbud og skoler og for medarbejderne i dagtilbud, er dette – som
illustreret i Figur 44 en relativt markant tilbagegang i forhold til tidligere undersøgelser af
tilfredsheden med Aula.
Det vides ikke om tilbagegangen skyldes, at brugerne i det forløbne halve år er blevet mere
utilfredse med Aula, eller om tilbagegangen kan skyldes, at der denne gang er brugt en anden
metode til at spørge. I tidligere undersøgelser er forældre blevet spurgt via en undersøgelse
gennemført af analysefirmaet Epinion, hvorimod undersøgelsen denne gang er sendt ud
gennem Aula.
Overordnet tilfredshed med Aula over tid
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
Nov. 2020
Juni 2021
Jan. 2022
Sept. 2022
Jan. 2023
Forældre skoler
Juni 2023
Dec. 2023
3,2
2,8
3,5
3,4
2,5
3,43,53,4
2,8
3,43,53,3
2,8
3,53,4
3,3
2,9
3,7
3,4
3,4
3,2
3,4
3,1
3,0 3,1
3,0
Forældre dagtilbud
Medarbejdere dagtilbud
Medarbejdere skoler
Figur 44:
Udviklingen af den overordnede tilfredshed med Aula over tid.
De mest tilfredse brugere af Aula er dem, der bruger Aula hver dag, og jo sjældnere man
bruger Aula, jo mere utilfreds er man med løsningen. For forældrene er der en sammenhæng
med tilfredshed
og antallet af børn, så jo flere børn man har,
jo mere utilfreds er man med Aula.
Dette er vist i Figur 45.
36
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0038.png
Tilfredshed – forældre fordelt på antal børn
4 eller flere børn
2,9
3
2,9
2
3,0
1
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,2
3,5
4,0
4,5
5,0
Figur 45:
Forældres overordnede tilfredshed med Aula fordelt på antal børn
Tilfredshed – forældre fordelt på hvor tit man bruger Aula
Dagligt eller flere gange dagligt
Flere gange om ugen
Én gang om ugen
Én eller flere gange om måneden
Mindre end en gang om måneden
Jeg har ikke orienteret mig på Aula inden for de seneste
seks måneder
1
1,5
1,6
2
2,5
3
3,5
4
4,5
5
1,9
2,4
2,8
3,2
3,1
Figur 46:
Forældres overordnede tilfredshed med Aula fordelt på hvor tit man bruger Aula.
Som det kan ses i Figur 47 er de medarbejdere, der kun har arbejdet i dagtilbud eller skoler i
kort tid, væsentligt mere tilfredse med Aula end de medarbejdere, der har lang anciennitet.
37
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0039.png
Tilfredshed – medarbejdere fordelt på anciennitet
0-3 år
3,4
4-9 år
3,3
10-20 år
3,1
Mere end 20 år
3
1
1,5
2
2,5
3
3,5
4
4,5
5
Figur 47:
Medarbejderes overordnede tilfredshed med Aula fordelt på anciennitet
Forældre i både dagtilbud og skole er mest tilfredse med Aulas moduler beskeder og
komme/gå. Medarbejderne er mest tilfredse med opslag og beskeder og for medarbejdere i
dagtilbuds vedkommende også komme / gå. Til gengæld er tilfredsheden med søgning i Aula
generelt markant mindre end tilfredsheden med de øvrige moduler. Dette er i tråd med
resultaterne af tidligere undersøgelser og har altså ikke ændret sig markant på trods af, at der
på grund af de tidligere resultater er sket væsentlige opdateringer af søgningsfunktionen i Aula
de seneste år.
38
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0040.png
Tilfredshed med Aulas funktionaliteter
5,0
4,5
3,9
3,5
3,2
3,0
3,3
3,1
3,1
3,0 3,0
3,5
3,3
3,2
3,0
3,9
3,5
3,3
3,1
4,0
3,8
3,5
3,4 3,4
3,4
3,4
3,0
3,0
3,1
2,9
2,7
2,6
2,4
2,5
2,0
1,5
1,0
Forældre dagtilbud
Medarbejdere dagtilbud
Forældre skoler
Medarbejdere skoler
Figur 48:
Tilfredshed med Aulas funktionaliteter.
Fordelt på roller er dagtilbudslederne og pædagoger mest tilfredse med Aula, mens
skoleledere, lærere og dagplejere er mest utilfredse. Dette er vist i Figur 49.
39
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0041.png
Tilfredshed – medarbejdere fordelt på roller
Dagtilbudsleder
Skoleleder
Pædagogmedhj.
Pæd. ass.
Pædagog
Lærer
Dagplejer
Adm. medarb.
1
1,5
2
2,5
3
3,1
3,1
3,2
3,5
4
4,5
5
3
3,4
3,3
3,4
3,6
Figur 49:
Medarbejderes tilfredshed med Aula fordelt på roller
40
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0042.png
10 Fritekstbesvarelser
Resultaterne af Aula-undersøgelsen indeholder også en stor mængde fritekstbesvarelser, som
KOMBIT og Netcompany fortsat er i gang med at analysere. Overordnet kan det siges, at
fritekstbesvarelserne tydeligt illustrerer den store forskellighed, der er i opfattelserne af Aula.
Besvarelserne indeholder en lang række forbedringsforslag, og dem vil der i de kommende
måneder blive arbejdet videre med at få kategoriseret og analyseret.
41
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0043.png
Figur 1: Eksempel på notifikation om undersøgelsen i Aula
........................................................................... 3
Figur 2: Aldersfordeling i undersøgelsen ................................................................................................................ 6
Figur 3: Hvor længe har respondenterne samlet set arbejdet i dagtilbud eller skole?...................... 7
Figur 4: Respondenternes oplevelse af mængden af beskeder/information. ....................................... 9
Figur 5: Forældre: Gennemsnitlig tilfredshed med Aula opdelt efter, hvordan man oplever
mængden af information i Aula. ................................................................................................................................. 10
Figur 6: Medarbejdere: Gennemsnitlig tilfredshed med Aula opdelt efter hvordan man oplever
mængden af information i Aula. .................................................................................................................................. 11
Figur 7: Holdning blandt skoleledere, lærere og pædagoger i skolerne til om Aula bør holde fri
fra beskeder fra forældre efter et bestemt tidspunkt, opdelt i forhold til hvordan man oplever
antallet af beskeder i Aula (forslag 4A). ................................................................................................................. 12
Figur 8: Holdning blandt skoleledere, lærere og pædagoger i skolerne til om Aula bør holde fri
fra beskeder fra andre medarbejdere efter et bestemt tidspunkt, opdelt i forhold til hvordan
man oplever antallet af beskeder i Aula (forslag 4B)....................................................................................... 12
Figur 9: Forældres holdning til forslag 3A (at samle notifikationer i pakker) og 3B (at kunne
lukke for notifikationer i bestemte tidsrum) opdelt ift. oplevelse af mængde informationer i
Aula.......................................................................................................................................................................................... 13
Figur 10: Holdning blandt forældre i skolerne til om Aula bør holde fri fra beskeder fra andre
forældre efter et bestemt tidspunkt, opdelt i forhold til, hvordan man oplever mængden af
information i Aula (forslag 4A). ................................................................................................................................... 13
Figur 11: Holdning blandt forældre i skolerne til om Aula bør holde fri fra beskeder fra
medarbejdere efter et bestemt tidspunkt, opdelt i forhold til hvordan man oplever mængden af
information i Aula (forslag 4B). ................................................................................................................................... 14
Figur 12: Skoleforældres oplevelse af at modtage irrelevant information. ............................................ 15
Figur 13: Procentdel af skoleforældre der har svaret, at de ”ofte” eller ”meget ofte” får irrelevant
information, opdelt på deres oplevelse af den mængde af information de får via Aula.................. 15
Figur 14: Opfattelsen af Aula blandt skoleledere, lærere og pædagoger i skoler på en skala fra 1
til 5, hvor 5 er det bedste. ............................................................................................................................................. 17
Figur 15: Opfattelsen af Aula blandt skoleforældre på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det bedste. 17
Figur 16: Aula som digitalt samarbejdsværktøj ................................................................................................... 18
Figur 17: Skoleforældres oplevelse af tonen fra pædagoger og lærere. ................................................ 19
Figur 18: Skoleforældres oplevelse af tonen fra andre forældre............................................................... 20
Figur 19: Skoleforældres oplevelse af tonen fra en selv................................................................................ 20
Figur 20: Opfattelse af tonen på Aula mellem forældre af skoleledere, lærere og pædagoger i
skolerne. ................................................................................................................................................................................ 21
Figur 21: Opfattelse af tonen på Aula overfor ledere og medarbejdere af skoleledere, lærere og
pædagoger i skolerne..................................................................................................................................................... 21
Figur 22: Samlet tilfredshed med Aula blandt ledere og medarbejdere i skolen opdelt efter om
man har oplevet en hård tone på Aula. .................................................................................................................. 22
Figur 23: Tid kvindelige og mandlige forældre skønner, at de bruger på Aula om ugen. .............. 23
Figur 24: Hvor ofte kvindelige og mandlige forældre skønner, at de orienterer sig på Aula. ....... 24
Figur 25: Samlet tilfredshed med Aula hos mænd og kvinder ................................................................... 24
Figur 26: Skoleforældres kendskab til retningslinjer for brug af Aula. ................................................... 25
Figur 27: Skolemedarbejderes kendskab til retningslinjer for Aula. ......................................................... 26
Figur 28: Skoleforældre og medarbejderes tilfredshed med Aula opdelt efter om de oplever, at
retningslinjerne for Aula bliver overholdt. ............................................................................................................. 26
42
 BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 117: Henvendelse af 27/2-24 fra Kombit, om foretræde for BUU vedr. Aula
2830749_0044.png
Figur 29: Medarbejdernes adgang til hjælp til Aula. ........................................................................................ 27
Figur 30: Overordnet tilfredshed med Aula blandt medarbejdere opdelt efter om man synes, at
man har adgang til kompetent hjælp. ..................................................................................................................... 28
Figur 31: Tilfredshed med Aula blandt lærere i de mest tilfredse og mest utilfredse kommuner.
.................................................................................................................................................................................................. 28
Figur 32: Tilfredshed med Aula blandt skoleledere i de mest tilfredse og mest utilfredse
kommuner. ........................................................................................................................................................................... 28
Figur 33: Tilfredshed med Aula blandt skoleforældre i de mest tilfredse og mest utilfredse
kommuner. ........................................................................................................................................................................... 29
Figur 34: Medarbejdere og forældres mening om forslag 1. ....................................................................... 30
Figur 35: Medarbejdere og forældres mening om forslag 2. ....................................................................... 31
Figur 36: Medarbejdere og forældres mening om forslag 3A. ................................................................... 32
Figur 37: Medarbejdere og forældres mening om forslag 3B. ................................................................... 32
Figur 38: Medarbejdere og forældres mening om forslag 4A. ................................................................... 33
Figur 39: Medarbejdere og forældres mening om forslag 4B. ................................................................... 34
Figur 40: Medarbejdernes mening om forslag 4A opdelt på skole- og dagtilbudsområdet. ....... 34
Figur 41: Medarbejdernes mening om forslag 4B opdelt på skole- og dagtilbudsområdet. ........ 34
Figur 42: Overordnet tilfredshed med Aula. ........................................................................................................ 35
Figur 43: Overordnet tilfredshed med Aula. ........................................................................................................ 35
Figur 44: Udviklingen af den overordnede tilfredshed med Aula over tid. ............................................ 36
Figur 45: Forældres overordnede tilfredshed med Aula fordelt på antal børn ................................... 37
Figur 46: Forældres overordnede tilfredshed med Aula fordelt på hvor tit man bruger Aula. .... 37
Figur 47: Medarbejderes overordnede tilfredshed med Aula fordelt på anciennitet ....................... 38
Figur 48: Tilfredshed med Aulas funktionaliteter. ............................................................................................ 39
Figur 49: Medarbejderes tilfredshed med Aula fordelt på roller ............................................................... 40
43