BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24
BUU Alm.del Bilag 10
Offentligt

UDKAST

Børne- og Undervisningsudvalget 2023-24

BUU Alm.del - Bilag 10

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af dagtilbudsloven

(Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

§1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni 2022, som ændret

ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021, lov nr. 2594 af 28. december 2021, lov nr.

2595 af 28. december 2021 og § 24 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages

følgende ændring:

Efter § 19 indsættes:

»§ 19 a.

Kommunalbestyrelsen skal sikre en normering i kommunale, selv-

ejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og puljeordninger

med tilskud efter §§ 101 og 102, som indebærer, at der minimum er én pæ-

dagogisk personale pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2 årige

børn og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende daginstitu-

tioner til 3-årige børn indtil skolestart.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn under 3 år indgår i norme-

ringen efter stk. 1, så der er minimum én pædagogisk personale pr. tre børn,

frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

Stk. 3.

Normeringen efter stk. 1 og 2 i kommunale, selvejende og udlicite-

rede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og puljeordninger med tilskud efter

§§ 101 og 102 skal opgøres som et årligt gennemsnit i kommunen.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om op-

gørelsesmetode for normeringen i daginstitutioner efter stk. 1 og 2.

§ 19 b.

En privatinstitution efter § 19, stk. 5, skal sikre en normering i insti-

tutionen, som indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre

børn i alderssvarende privatinstitutioner til 0-2 årige børn og én pædagogisk

personale pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner til 3-årige børn

indtil skolestart.

Stk. 2.

Privatinstitutionen skal sikre, at børn under 3 år indgår i normeringen

efter stk. 1, så der er minimum én pædagogisk personale pr. tre børn, frem

til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om op-

gørelsesmetode for normeringen i privatinstitutioner efter stk. 1 og 2 og pri-

vatinstitutioners dokumentation herfor.«

§2

I lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Mini-

mumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.)

foretages følgende ændring:

§ 1, nr. 3,

ophæves.

§ 2, stk. 1,

udgår », jf. dog stk. 2«.

§ 2, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 19 b i dagtilbudsloven, som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 1,

træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af § 19 a, stk. 5, i dagtilbudsloven, som

affattet ved lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudslo-

ven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtil-

bud m.v.), forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler ud-

stedt i medfør af § 19 a, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 4.

Loven har ikke virkning for de kommuner, som er omfattet af § 2,

nr. 1, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, indtil denne lov ophæves.

Indtil da finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.

Stk. 5.

Børne- og undervisningsministeren kan beslutte, at dagtilbudslo-

vens § 19 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse

helt eller delvist, hvis særlige forhold gør det nødvendigt.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

JK-Version 10. oktober 2023

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Minimumsnormeringer i daginstitutioner

2.1. Gældende ret

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Mi-

nimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.)

er der med virkning fra den 1. januar 2024 indført lovkrav om minimums-

normeringer i daginstitutioner, herunder i privatinstitutioner.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

Kravet om minimumsnormeringer indebærer for privatinstitutioner, at kom-

munalbestyrelsen skal sikre, at den enkelte privatinstitution har en norme-

ring, som mindst svarer til den gennemsnitlige normering i kommunen.

Af bemærkningerne til bestemmelsen i dagtilbudslovens § 19 a, stk. 4, jf.

Folketingstidende 2021-22, tillæg A, side 22, fremgår bl.a., at forslaget »vil

indebære, at kommunalbestyrelsen, som en del af dens eksisterende tilsyn

med privatinstitutionen, vil skulle påse, at privatinstitutioners normering

mindst svarer til den gennemsnitlige normering i kommunen, hvor dette ni-

veau som minimum vil skulle være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i ka-

tegorien ’Vuggestue’, og minimum 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i ka-

tegorien ’Børnehave’.« Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det

»f.eks. kunne ske ved, at kommunen beder privatinstitutionen om at ind-

sende dokumentation for dette hvert år. Dette kan eksempelvis være med

udgangspunkt i de årlige normeringstal, der i dag offentliggøres af Dan-

marks Statistik, og som vil fremgå på institutionsniveau på den udvidede

dagtilbudsportal, når privatinstitutionerne fra 2024 og frem vil skulle leve

op til de foreslåede normeringskrav.«

Det er imidlertid nu konstateret, at der er udfordringer med implementerin-

gen af det kommende lovkrav for privatinstitutioner.

Udfordringerne består i, at data om de enkelte kommuners normering i kom-

munale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeordninger op-

gjort som et årligt gennemsnit i kommunerne for 2024 først vil være tilgæn-

gelige i efteråret 2025. Det betyder i praksis, at en privatinstitution ikke vil

have viden om hvilket normeringskrav, institutionen vil skulle efterleve pr.

1. januar 2024. Dette problem vil også være gældende i de efterfølgende år.

Herudover har det været forudsat, at der skulle være tilgængelige data på

den udvidede dagtilbudsportal om privatinstitutioners normering, når pri-

vatinstitutioner skulle efterleve lovkravet fra 2024. Det var hensigten, at pri-

vatinstitutioner kunne bruge disse data med henblik på at dokumentere over

for kommunen, at de efterlevede lovkravet. De relevante oplysninger om

normeringen i privatinstitutioner forventes dog ikke at være klar som forud-

sat.

Herudover er den opgørelsesmetode og beregning, der ligger bag opgørelsen

af normeringen i daginstitutioner teknisk kompliceret, hvilket betyder, at en

privatinstitution vil have vanskeligt ved uden videre selv at kunne opgøre

sin normering. Dette skaber en utilsigtet retsusikkerhed for privatinstitutio-

nerne, da de dermed vil få vanskeligt ved at følge op på, om de lever op til

lovkravet, herunder eventuelt at gøre indsigelser over for en opgørelse heraf.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

Samlet betyder ovenstående, at privatinstitutioner ikke vil have mulighed

for at efterleve det kommende lovkrav, og det vurderes på den baggrund, at

kravet om minimumsnormering for privatinstitutioner bør justeres.

Med forslaget foreslås det derfor, at det kommende lovkrav med virkning

fra den 1. januar 2024 om, at den enkelte privatinstitution skal have en nor-

mering, som mindst svarer til den gennemsnitlige normering i kommunen,

ophæves.

Det foreslås videre, at der fastsættes krav om, at privatinstitutioner skal sikre

en normering, som indebærer, at der minimum vil skulle være én pædago-

gisk personale pr. tre børn i alderssvarende privatinstitutioner for 0-2-årige

børn (vuggestue) og minimum én pædagogisk personale pr. seks børn i al-

derssvarende privatinstitutioner for 3-årige børn indtil skolestart (børne-

have). Det foreslås videre, at privatinstitutionen skal sikre, at børn under 3

år indgår i normeringen efter stk. 1, så der er minimum én pædagogisk per-

sonale pr. tre børn, frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år.

Det foreslås, at der vil skulle fastsættes nærmere regler om opgørelsen af

normering i privatinstitutioner. Reglerne for opgørelse af normering i pri-

vatinstitutioner forventes at skulle tage afsæt i den opgørelsesmetode, som

det er besluttet skal gælde for opgørelse af normeringer i kommunale og

selvejende daginstitutioner mv. Det vil i relation hertil dog skulle afklares

nærmere, hvorvidt opgørelsesmetoden vil kunne være den samme, idet op-

gørelsesmetoden vil skulle fastsættes med udgangspunkt i privatinstitutio-

nernes forhold. Der lægges i forlængelse heraf op til, at arbejdet med at af-

klare de nærmere regler for opgørelse af normeringer i privatinstitutioner vil

skulle ske med inddragelse af bl.a. KL og de organisationer, der varetager

privatinstitutionernes interesser. Det foreslås endvidere, at der vil skulle

fastsættes nærmere regler for, hvordan privatinstitutioner vil skulle doku-

mentere deres normering over for kommunen.

Det foreslås, at de nye regler for normering i privatinstitutioner, jf. den fo-

reslåede § 19 b, vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets

§ 3, stk. 2. Hvis arbejdet med implementeringen viser udfordringer med

etablering af en opgørelsesmetode, vil børne- og undervisningsministeren

kunne beslutte, at bestemmelsen helt eller delvist ikke finder anvendelse, jf.

lovforslagets § 3, stk. 5.

Lovforslaget ændrer ikke ved den ved lov nr. 2594 af 28. december 2021

om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner

og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.) vedtagne krav for minimumsnorme-

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

ring i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt pulje-

ordninger, som bl.a. indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale

pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner til 0-2 årige børn (vuggestue)

og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende daginstitutioner

til 3-årige børn indtil skolestart (børnehave) opgjort som et årligt gennem-

snit i kommunen.

Af lovtekniske grunde er reglerne om minimumsnormeringer i daginstituti-

oner, som blev vedtaget ved lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring

af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket til-

syn med dagtilbud m.v.) medtaget i dette forslag med henblik på, at de uæn-

dret kan træde i kraft den 1. januar 2024.

2. Minimumsnormeringer i daginstitutioner

2.1. Gældende ret

Der er i dag ikke lovfastsatte krav til forholdet mellem antal pædagogisk

personale og antal børn i daginstitutioner. Det er således op til den enkelte

kommune at beslutte, hvilken normering der skal være i kommunens dagin-

stitutioner.

Der er med virkning fra den 1. januar 2024 ved lov nr. 2594 af 28. december

2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstituti-

oner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.) indført lovkrav om minimums-

normeringer i daginstitutioner. Det krav, der træder i kraft den 1. januar

2024, indebærer, at der minimum vil skulle være én pædagogisk personale

pr. tre børn i alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestuer)

og minimum én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende dagin-

stitutioner for 3-årige børn indtil skolestart (børnehaver). Minimumsnorme-

ringer omfatter kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og

institutionslignende puljeordninger opgjort som et årligt gennemsnit i kom-

munen, mens det for privatinstitutioner vil gælde, at kommunalbestyrelsen

skal sikre, at den enkelte privatinstitution har en normering, som mindst sva-

rer til den gennemsnitlige normering i kommunen.

Efter dagtilbudslovens § 20 har en privatinstitution, som opfylder lovgiv-

ningens og kommunens betingelser for godkendelse, krav på at blive god-

kendt. Dette indebærer, kommunalbestyrelsen skal give henholdsvis et

driftstilskud, bygningstilskud og administrationstilskud pr. barn, der opta-

ges i privatinstitutionen, jf. dagtilbudslovens §§ 36-38.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

Det følger af dagtilbudslovens § 20, stk. 2, at kommunalbestyrelsen fastsæt-

ter og offentliggør godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Privatinsti-

tutioner, der er godkendt den 1. juli 2018 eller senere, skal opfylde kriteri-

erne for godkendelse senest 6 måneder efter offentliggørelsen heraf. God-

kendelseskriterierne skal fastsættes med udgangspunkt i de generelle krav

til kommunens egne daginstitutioner. Kommunalbestyrelsen må ikke fast-

sætte kriterier, der er mere restriktive eller mere lempelige end de krav,

kommunalbestyrelsen stiller til egne daginstitutioner. For privatinstitutio-

ner, der er godkendt før den 1. juli 2018 gælder de godkendelseskriterier,

som var gældende på godkendelsestidspunktet, men de kan aftale med kom-

munalbestyrelsen, at privatinstitutionen skal leve op til de til en hver tid

gældende godkendelseskriterier, såfremt dette ønskes af begge parter.

Det følger af dagtilbudslovens § 20, stk. 3, at kommunalbestyrelsen bl.a. kan

tilbagekalde godkendelse af en privatinstitution, hvis institutionen ikke op-

fylder de kriterier, som institutionen er godkendt på baggrund af.

De kommunale godkendelseskriterier kan f.eks. være krav til en bestemt

normering, andel pædagogisk uddannet personale m.v., hvor det inden for

de lovgivningsmæssige rammer er op til den enkelte kommune at fastsætte

de konkrete godkendelseskriterier.

Privatinstitutionens opfyldelse af lovgivningens krav indgår i kommunalbe-

styrelsens eksisterende tilsyn med privatinstitutioner efter dagtilbudsloven.

Kommunalbestyrelsen skal efter dagtilbudslovens § 5 føre tilsyn med pri-

vatinstitutioner.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Forskning peger på, at kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn

kan være den mest betydningsfulde enkeltfaktor for børns udvikling i dag-

tilbud. Forskning peger endvidere på, at der er en sammenhæng mellem de

strukturelle parametre i daginstitutioner, som f.eks. normering og gruppe-

størrelse og kvaliteten af voksen-barn-interaktioner i daginstitutioner.

Dagtilbudslovens § 19 a som indsat ved lov nr. 2594 af 28. december 2021

om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner

og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.) vil med virkning fra den 1. januar 2024

fastsætte krav til den personalemæssige normering i daginstitutioner. Det

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

betyder, at der vil være en grænse for, hvor mange personaler der som mi-

nimum skal være pr. barn i en daginstitution.

Henset til de konstaterede udfordringer med implementering af det kom-

mende krav til minimumsnormering for privatinstitutioner finder Børne- og

Undervisningsministeriet, at kravet bør ændres, så normeringen i privatin-

stitutioner ikke skal svare til mindst kommunens normering opgjort som et

årligt gennemsnit.

Privatinstitutioner vil skulle omfattes af krav til deres normering, så de som

minimum vil skulle have én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssva-

rende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestue) og minimum én pæda-

gogisk personale pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner for 3-

årige børn indtil skolestart (børnehave). Privatinstitutionen vil ligeledes

skulle sikre, at børn under 3 år indgår i normeringen, så der er minimum én

pædagogisk personale pr. tre børn, frem til den 1. i måneden efter, at barnet

er fyldt 3 år.

Det vil imidlertid være nødvendigt at fastsætte nærmere regler for opgørel-

sen af minimumsnormeringer i privatinstitutioner, idet den besluttede opgø-

relsesmetode tager udgangspunkt i daginstitutioner, der indgår i kommu-

nens forsyning, hvilket privatinstitutioner ikke gør. Opgørelsesmetoden for

normeringen i privatinstitutioner forventes at skulle tage afsæt i den opgø-

relsesmetode, som det er besluttet skal gælde for opgørelse af normeringer

i kommunale og selvejende daginstitutioner mv. Det vil i relation hertil

skulle afklares nærmere, om opgørelsesmetoden vil kunne være den samme,

idet opgørelsesmetoden vil skulle fastsættes med udgangspunkt i privatin-

stitutioners forhold. Der vil endvidere skulle fastsættes regler om privatin-

stitutionernes dokumentation for deres normering.

Med henblik på at sikre den nødvendige tid til at afklare opgørelsesmetoden,

der skal danne udgangspunkt for fastsættelse af nærmere regler på bekendt-

gørelsesniveau herom, er det ministeriets vurdering, at kravet til minimums-

normering i privatinstitutioner bør udskydes, så der som udgangspunkt først

bliver krav om minimumsnormering i privatinstitutioner fra den 1. januar

2025.

Børne- og Undervisningsministeriet vil på den baggrund igangsætte et ar-

bejde med inddragelse af bl.a. de organisationer, der varetager privatinstitu-

tionernes interesse og KL med henblik på at fastlægge en opgørelsesmetode

for normering i privatinstitutioner, der forventes at kunne træde i kraft den

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Hvis der i forbindelse med arbej-

det viser sig udfordringer med etablering af en opgørelsesmetode, vil børne-

og undervisningsministeren kunne beslutte, at bestemmelsen helt eller del-

vist ikke finder anvendelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 5.

Af lovtekniske årsager foreslås der en ophævelse af den ved lov nr. 2594 af

28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer

i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.) i dagtilbudsloven

indsatte § 19 a om minimumsnormeringer, som med virkning fra den 1. ja-

nuar 2024 stiller krav om minimumsnormeringer i kommunale, selvejende

og udliciterede daginstitutioner, puljeordninger og privatinstitutioner.

Af lovtekniske årsager foreslås det samtidig at indsætte en ny § 19 a i dag-

tilbudsloven, som har virkning fra den 1. januar 2024, der indebærer, at der

uændret skal være minimumsnormeringer i kommunale, selvejende og ud-

liciterede daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger svarende

til de bestemmelser, der er indført ved lov nr. 2594 af 28. december 2021

om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner

og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.).

Det foreslås med § 19 a, stk. 1, at kravene til minimumsnormeringer både i

kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger

uændret som minimum vil skulle være én pædagogisk personale pr. tre børn

i alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn (vuggestuer) og mini-

mum én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende daginstitutio-

ner for 3-årige børn indtil skolestart (børnehaver) opgjort som et årligt gen-

nemsnit i kommunen. Det foreslås videre, at børn under 3 år indgår i nor-

meringen efter stk. 1, så der er minimum én pædagogisk personale pr. tre

børn, frem til den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 1 (den foreslåede § 19 a, stk. 2).

Den foreslåede § 19 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil ikke indeholde bestem-

melser, der fastsætter krav om minimumsnormering i privatinstitutioner.

Det foreslås, at der fastsættes bestemmelser om minimumsnormering i pri-

vatinstitutioner i en ny § 19 b i dagtilbudsloven, som vil skulle træde i kraft

den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Det vil indebære, at en pri-

vatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, skal sikre en normering i

institutionen, som indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale

pr. tre børn i alderssvarende privatinstitutioner til 0-2 årige børn og én pæ-

dagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner til 3-

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

årige børn indtil skolestart. Det foreslås videre, at privatinstitutionen skal

sikre, at børn under 3 år indgår i normeringen efter stk. 1, så der er minimum

én pædagogisk personale pr. tre børn, frem til den 1. i måneden efter, at

barnet er fyldt 3 år, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (den foreslåede § 19 b, stk. 2).

De foreslåede bestemmelser vil skulle sikre, at normeringen følger barnets

alder, så henholdsvis kommuner og privatinstitutioner vil skulle sikre, at

børn under 3 år minimum får en normering svarende til én pædagogisk per-

sonale til tre børn, hvis børn rykkes op i børnehave, før de er fyldt 3 år. Det

foreslås i den forbindelse, at børn vil skulle have denne minimumsnorme-

ring frem til den 1. i måneden, efter barnet er fyldt 3 år. Forslaget vil under-

støtte, at det er pædagogiske behov, der bliver styrende for tidspunktet for

børns oprykning til børnehave.

Det foreslås, at det foreslåede krav om minimumsnormeringer under kom-

munens forsyning, hvilket vil sige kommunale, selvejende og udliciterede

daginstitutioner og puljeordninger skal opgøres som et årligt gennemsnit, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1 (den foreslåede § 19 a, stk. 3).

Det foreslås videre, at børne- og undervisningsministeren som hidtil vil få

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om den specifikke opgørelses-

metode for minimumsnormeringer i kommunale, selvejende og udliciterede

daginstitutioner og puljeordninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (den forsålede

§ 19 a, stk. 4). Der er allerede i bekendtgørelse nr. 926 af 21. juni 2022 om

opgørelse af normeringer i daginstitutioner fastsat regler, der opretholdes

med den foreslåede § 3, stk. 3. Den specifikke opgørelsesmetode for de fo-

reslåede krav om minimumsnormeringer foreslås således fastsat på bekendt-

gørelsesniveau, da opgørelsesmetoden vil have en stor detaljeringsgrad.

Det foreslås herudover, at opgørelsesmetoden for kravene til normering i

kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeordninger

som udgangspunkt vil skulle følge opgørelsesmetoden fra Danmarks Stati-

stiks normeringsstatistik. Der vil dog i opgørelsen af normeringer skulle

korrigeres for børn, som flyttes til en anden alderssvarende daginstitution

som f.eks. børnehave, før de er fyldt 3 år, jf. det foreslåede § 19 a, stk. 2.

Herunder vil ledere skulle indgå i opgørelsen med en vægt på 0,85. Endvi-

dere vil personale ansat for midler fra den statslige Pulje til mere pædago-

gisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner ikke

skulle indgå i opgørelsen, jf. Aftalen om minimumsnormeringer fra den 5.

december 2020.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

Det foreslås herudover, at børne- og undervisningsministeren vil få bemyn-

digelse til at fastsætte nærmere regler om den specifikke opgørelsesmetode

for minimumsnormering i privatinstitutioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 (den

foreslåede § 19 b, stk. 3).

Det foreslås, at opgørelsesmetoden for normering i privatinstitutioner vil

tage afsæt i den opgørelsesmetode, som det er besluttet skal gælde for op-

gørelse af normeringer i kommunale og selvejende daginstitutioner mv., og

som vil skulle følge opgørelsesmetoden fra Danmarks Statistiks norme-

ringsstatistik. Det vil i relation hertil skulle afklares nærmere, hvorvidt op-

gørelsesmetoden vil kunne være den samme, idet opgørelsesmetoden vil

skulle fastsættes med udgangspunkt i privatinstitutioners forhold m.v.

Det foreslås, at kravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner og pri-

vatinstitutioner ikke vil skulle omfatte Rebild Kommune og Helsingør

Kommune. Disse to kommuner er velfærdsaftalekommuner og dermed om-

fattet af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, som løber indtil den 30.

september 2024. Forslaget indebærer, at Rebild Kommune og Helsingør

Kommune vil blive omfattet af de nye krav, når velfærdsaftaleforsøget ud-

løber.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Forslaget om at indføre minimumsnormeringer for kommunale, selvejende

og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger fra den 1. januar 2024 og

for privatinstitutioner fra forventelig den 1. januar 2025 vurderes at under-

støtte FN's verdensmål, delmål 4.2, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at

alle piger og drenge har adgang til dagtilbud af høj kvalitet, så de er klar til

grundskolen.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommu-

nerne, idet lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner ikke æn-

dres med indeværende lovforslag. Med det oprindelige lovkrav om mini-

mumsnormeringer i daginstitutioner blev kommunerne kompenseret økono-

misk i henhold hertil, ligesom privatinstitutionerne modtager et forhøjet af-

ledt driftstilskud fra kommunerne som følge heraf. Dette eftersom der med

indeværende lovforslag ikke ændres på de gældende tilskudsregler for pri-

vatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 36-38.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med

kommunerne i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT-prin-

cippet).

Lovforslaget vedrører ikke regionerne eller staten og har derfor ikke økono-

miske eller administrative konsekvenser for regionerne eller staten.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for

lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5, vil dog på baggrund

af den allerede gennemførte DUT-forhandling med KL om det oprindelige

lovkrav og efter de gældende tilskudsregler efter dagtilbudslovens §§ 36-38

modtage et forhøjet afledt driftstilskud. Der lægges således ikke op til at

ændre kompensationen til privatinstitutionerne som følge af ændringerne

med indeværende lovforslag.

Forslaget om minimumsnormeringer kan derudover få administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet vurderes at udgøre under 4 mio. kr. og kvantificeres derfor ikke.

Det er vurderingen, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er

relevante.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. oktober 2023 til den 7.

november 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Autismeforenin-

gen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og

Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Lederforening, Børnenes

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

Bureau, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fælles-

råd, Børns Vilkår, CEPOS, Cevea, Daginstitutionernes Lands-Organisation

(DLO), Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks

Statistik, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund,

Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Dagbehandlingstilbuds Net-

værk, Danske Døves Landsforbund, Danske Forlag, Danske Handicaporga-

nisationer, De Anbragtes Vilkår, DEA, Det Centrale Handicapråd, Deut-

scher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Erhvervsstyrelsens Om-

råde for Bedre Regulering (OBR), EVA - Danmarks Evalueringsinstitut,

Fag og Arbejde, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge

(FADD), Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne

Friskoler, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Forenin-

gen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, For-

ældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Frisko-

lerne, Gentofte Børnevenner, HK/Kommunal, HvorErDerEnVoksen, Insti-

tut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Lands-

organisationen Danske Daginstitutioner (LDD), Landssammenslutningen af

Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Lilleskolerne, OpenDenmark,

Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rigsre-

visionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslut-

ningen af Steinerskoler i Danmark, Selveje Danmark, Selvejende og private

institutioners forening (Spifo), Sjældne Diagnoser, SMVdanmark, Social-

pædagogernes Landsforbund og Udviklingshæmmedes Landsforbund

(ULF).

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen.

ringskonsekven-

Ingen.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen.

Forslaget om ophævelse af kravet om

minimumsnormering i privatinstitu-

tioner kan få administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. De admi-

nistrative konsekvenser for erhvervs-

livet vurderes at udgøre under 4 mio.

kr. og kvantificeres derfor ikke.

Ingen.

Administrative Ingen.

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

Miljø- og natur- Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Ingen.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej X

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Til § 19 a

Den foreslåede bestemmelse svarer til dagtilbudslovens § 19 a, der er indsat

i dagtilbudsloven ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2594 af 28. december 2021 om

ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og

styrket tilsyn med dagtilbud m.v.), og som skal træde i kraft den 1. januar

2024 med undtagelse af, at kravet om minimumsnormeringer i privatinsti-

tutioner er udgået som følge af, at dette foreslås fastsat i den foreslåede § 19

Det er af lovtekniske grunde nødvendigt at nyaffatte bestemmelsen i dagtil-

budslovens § 19 a om minimumsnormeringer, men uden kravet om mini-

mumsnormering i privatinstitutioner, med henblik på, at kravene til mini-

mumsnormeringer for kommunale, selvejende og udliciterede daginstituti-

oner og puljeordninger kan træde i kraft den 1. januar 2024.

Samtidig foreslås det, at § 1, nr. 3, i lov nr. 2594 af 28. december 2021

ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Der er med lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudslo-

ven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtil-

bud m.v.) i dagtilbudslovens § 19 a med virkning fra den 1. januar 2024

fastsat bestemmelser, der regulerer forholdet mellem antal pædagogisk per-

sonale og antal børn, der skal være i daginstitutioner.

Den foreslåede § 19 a viderefører uændret den ved lov nr. 2594 af 28. de-

cember 2021 med virkning fra den 1. januar 2024 indførte regulering om

krav til den personalemæssige normering i kommunale, selvejende og udli-

citerede daginstitutioner og puljeordninger, men ikke for privatinstitutioner,

der omfattes af den foreslåede § 19 b.

Det foreslås med

§ 19 a, stk. 1,

at kommunalbestyrelsen vil skulle sikre en

normering i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter §

19, stk. 2-4, og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102, som inde-

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

bærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i alderssva-

rende daginstitutioner til 0-2 årige børn og én pædagogisk personale pr. seks

børn i alderssvarende daginstitutioner til 3-årige børn indtil skolestart.

Med puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102 forstås alle instituti-

onslignede puljeordninger, som modtager tilskud efter dagtilbudslovens §§

101 eller 102.

Forslaget vil indebære, at der fastsættes en minimumsnormering for antallet

af pædagogisk personale pr. børn i daginstitutioner. Det foreslås, at mini-

mumsnormeringerne vil blive opgjort efter følgende to kategorier; 1) Vug-

gestue, hvormed forstås alderssvarende daginstitutioner for 0-2-årige børn

og 2) Børnehave, hvormed forstås aldersvarende daginstitutioner for 3-årige

børn til skolestart.

Forslaget medfører således, at der vil blive fastsat to minimumsnormerings-

krav, hvor kommunalbestyrelsen med det foreslåede lovkrav om mini-

mumsnormeringer vil skulle sikre, at der skal være minimum én pædagogisk

personale pr. tre børn i kategorien ’Vuggestue’, mens der som minimum vil

skulle være én pædagogisk personale pr. seks børn i kategorien ’Børnehave’

i de typer af daginstitutioner, som den enkelte kommune har målrettet til

specifikke aldersgrupper af børn.

Forslaget vil for aldersintegrerede daginstitutioner indebære, at den del af

institutionen, der svarer til kategorien 'Vuggestue', vil skulle indgå i opgø-

relsen af kommunens normering for kategorien 'Vuggestue', mens den del

af institutionen, der svarer til kategorien 'Børnehave', vil skulle indgå i op-

gørelsen af kommunens normering for kategorien 'Børnehave'.

Den foreslåede opgørelse af det foreslåede minimumsnormeringskrav efter

kategorierne 'Vuggestue' og 'Børnehave' svarer til de kategorier, Danmarks

Statistik i dag anvender, hvor der for hver kommune i dag offentliggøres to

normeringsniveauer for daginstitutioner, hhv. et for kommunens vuggestuer

og et for kommunens børnehaver.

Med pædagogisk personale forstås personale, som bruger hele eller dele af

deres arbejdstid med børnene. Med pædagogisk personale forstås videre

fuldtidspersonale, dvs. at det enkelte pædagogiske personale vil skulle fuld-

tidsomregnes, så de indgår i opgørelsen af normeringer med det antal timer,

de er ansat til i løbet af året.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

Det er i dag den enkelte kommune, der beslutter, hvilke aldersgrupper de

enkelte dagtilbud under kommunens forsyning skal forbeholdes. Det er så-

ledes den enkelte kommune, der sammensætter dagtilbuddene, så alders-

sammensætningen modsvarer de lokale behov og kravene i lovgivningen,

hvor organiseringen af dagtilbud skal ske under hensyntagen til, at børn skal

sikres et aldersrelevant tilbud.

Forslaget om minimumsnormeringer i daginstitutioner vil ikke ændre ved,

at det fortsat vil være den enkelte kommune, som inden for rammerne af

dagtilbudsloven har ansvar for at tilrettelægge dagtilbudsstrukturen, herun-

der ansvaret for at beslutte hvilke dagtilbud, der skal være til 0-5 årige børn

i kommunen, samt hvilke tilbud der skal målrettes til specifikke aldersgrup-

per af børn.

Det foreslåede krav om minimumsnormeringer vil gælde for kommunale

daginstitutioner efter § 19, stk. 2, selvejende daginstitutioner efter § 19, stk.

3, udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 4, samt institutionslignende

puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102.

Det foreslås videre med

§ 19 a, stk. 2,

at kommunalbestyrelsen skal sikre, at

børn under 3 år skal indgå i normeringen efter stk. 1, så der er minimum én

pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden efter, at barnet

er fyldt 3 år.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyresen skal sikre, at børn under 3

år, som er rykket til et alderssvarende tilbud, som f.eks. en børnehave, før

de er fyldt 3 år, vil skulle indgå i normering i kategorien ’Børnehaver’, hvor

disse børn vil tælle dobbelt i normeringen frem til, de er fyldt 3 år, svarende

til at de vil være berettiget til en normering på minimum én pædagogisk

personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år. Forslaget vil ligeledes indebære,

at børn i normeringsopgørelsen vil blive opgjort som under 3 år indtil den

1. i måneden efter, at barnet fylder 3 år.

Forslaget vil endvidere indebære, at børn, der forbliver i en alderssvarende

daginstitution for 0-2 årige børn (vuggestue), efter de er fyldt 3 år, vil skulle

indgå i opgørelsen af normeringer i kategorien ’Vuggestuer’, og disse børn

vil således fortsat være berettiget til en normering på minimum én pædago-

gisk personale pr. tre børn, indtil de rykkes til en alderssvarende daginstitu-

tion for 3-årige børn til skolestart (børnehave).

Forslaget ændrer ikke ved, at det som hidtil vil være op til den enkelte kom-

mune at beslutte, hvornår et barn rykker fra et dagtilbud til et nyt alderssva-

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

rende dagtilbud, hvor det efter gældende regler vil være et krav, at det dag-

tilbud, som barnet bliver rykket til, skal være alderssvarende. Forslaget vil

dog betyde, at kommunerne ikke vil kunne fastsætte en normering i en dag-

institution på én pædagogisk personale til seks børn, hvis barnet rykker fra

en daginstitution for 0-2 årige børn (vuggestue) til en anden alderssvarende

daginstitution til 3-årige børn til skolestart (børnehave), før barnet er fyldt 3

år.

Det foreslås med

§ 19 a, stk. 3,

at normeringer efter stk. 1 og 2 i kommunale,

selvejende og udliciterede daginstitutioner efter dagstilbudslovens § 19, stk.

2-4, og puljeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102

skal opgøres som et årligt gennemsnit i kommunen, dvs. for alle kommu-

nale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger i kom-

munen under et.

Forslaget vil medføre, at minimumsnormeringen i den enkelte kommune vil

skulle opgøres som et årligt gennemsnit i kommunen for henholdsvis kate-

gorien 'Vuggestue' og kategorien 'Børnehave'. Forslaget vil kunne betyde, at

den enkelte kommunes normering kan variere over et år og variere mellem

de enkelte daginstitutioner i kommunen, hvor denne variation vil være i

overensstemmelse med det foreslåede krav om minimumsnormeringer i

daginstitutioner, så længe kommunen gennemsnitligt over et år lever op til

de foreslåede lovkrav for minimumsnormeringer i kategorien ’Vuggestue’

og kategorien ’Børnehave’

Det foreslås med

§ 19 a, stk. 4,

at børne- og undervisningsministeren vil

fastsætte nærmere regler om opgørelsesmetoden for normeringen i daginsti-

tutioner efter stk. 1 og 2. Der er med ikrafttrædelse den 1. januar 2024 i

bekendtgørelse nr. 926 af 21. juni 2022 om opgørelse af normeringer i dag-

institutioner fastsat regler om opgørelsen med hjemmel i § 19 a, stk. 5, som

affattet ved lov nr. 2594 af 28. december 2021. Lovforslaget medfører ikke

behov for ændringer af den allerede udstedte bekendtgørelse.

Den foreslåede § 19 a, stk. 4, svarer til § 19 a, stk. 5, som blev affattet ved

lov nr. 2594 af 28. december 2021, og den med hjemmel i § 19 a, stk. 5,

udstedte bekendtgørelse nr. 926 af 21. juni 2022 opretholdes ved lovforsla-

gets § 3, stk. 3.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der fortsat kunne blive fastsat regler

om den specifikke opgørelsesmetode for normeringer i daginstitutioner, jf.

det foreslåede krav om minimumsnormeringer i daginstitutioner. Det fore-

slås, at opgørelsesmetoden vil skulle følge opgørelsesmetoden fra Dan-

marks Statistiks normeringsstatistik.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

Som en del af aftalen om minimumsnormeringer fra den 5. december 2020

er det dog aftalt, at personale ansat for midler fra den statslige Pulje til mere

pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positio-

ner ikke vil skulle indgå i opgørelsen af normeringer. Det er efterfølgende

endvidere aftalt, at der i opgørelsen af normeringer vil skulle korrigeres for

børn, som flyttes i børnehave, før de er fyldt 3 år, jf. det foreslåede § 19 a,

stk. 2. Det er herudover aftalt, at ledere vil skulle indgå i normeringsopgø-

relsen med en vægt på 0,85 fremfor med en vægt på 1, som de i dag vægtes

i den nuværende normeringsstatistik fra Danmarks Statistik.

Opgørelsesmetoden, som ligger til grund for Danmarks Statistiks eksiste-

rende normeringsstatistik, er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som bestod af

KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og Ministeret for

Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold med inddragelse af rele-

vante parter på dagtilbudsområdet. Opgørelsesmetoden er dokumenteret i

rapporten "Normeringer i dagtilbud – Model for en årsopgørelse af norme-

ringer i dagtilbud", Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

forhold (2014).

Bekendtgørelsen forventes blandt andet at skulle fastsætte følgende regler

om personale og børn i opgørelsen af normeringerne i daginstitutioner:

Pædagogiske personaleressourcer og indskrevne børn vil skulle opgøres

som fuldtidsækvivalenter, dvs. fuldtidspædagogisk personale og fuldtids-

indskrevne børn. Fuldtidsomregningen af pædagogisk personale og ind-

skrevne børn vil skulle tage højde for, hvor stor en del af året det pædago-

giske personale og de indskrevne børn har været hhv. ansat og indskrevet,

samt hvor mange timer de hhv. er ansat til og er indskrevet i en daginstitu-

tion.

Der vil blive fastsat regler om, hvordan normeringsniveauer i kommunen vil

skulle korrigeres ud fra børnesammensætningen i kommunen, så børn under

3 år sikres en normering på én pædagogisk personale pr. tre børn frem til

den 1. i måneden efter, at barnet er fyldt 3 år, jf. det foreslåede § 19 a, stk.

2. Korrektionen vil skulle foretages ved at vægte børn, som er startet i bør-

nehave, før de er fyldt 3 år, dobbelt i opgørelsen af normeringen i børneha-

ven, frem til den 1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år.

Pædagogiske personaleressourcer vil skulle omfatte pædagoger, pædagogi-

ske assistenter og pædagogmedhjælpere, som vægtes med 1 i normerings-

opgørelsen, pædagogstuderende, som vægtes med 0,43 i normeringsopgø-

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

relsen og pædagogisk assistentelever, som vægtes med 0,24 i normerings-

opgørelsen, hvilket følger opgørelsesmetoden fra Danmarks Statistiks nor-

meringsstatistik. Pædagogiske personaleressourcer vil herudover skulle om-

fatte ledere, hvor det er aftalt, at de vægtes med 0,85 i normeringsopgørel-

sen, jf. Aftalen om minimumsnormeringer af 5. december 2020. Vægtnin-

gen af personalegrupperne vil kunne ændres, hvis der sker ændringer i da-

tasættet, herunder opgørelsesmetoden fra Danmarks Statistiks normerings-

statistik eller ændringer i en stillingskategori m.v.

Pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, pædagogstu-

derende og pædagogisk assistentelever vil blive defineret på baggrund af

deres stillingsbetegnelse, dvs. den stilling, de er ansat i. Ledere vil blive de-

fineret som pædagogiske ledere, som vil omfatte ledere ansat på lederover-

enskomst. Ledere vil ikke skulle omfatte centralt placerede ledere eller le-

dere, som ikke har pædagogiske opgaver.

Det enkelte personale vil ikke blive opdelt mellem stillingskategorier af-

hængig af, hvordan vedkommende bruger sin tid mellem f.eks. børnene og

ledelsesopgaver, men vil indgå enten i opgørelsen som leder, pædagog, pæ-

dagogisk assistent, pædagogmedhjælper, pædagogstuderende eller pædago-

gisk assistentelev. Der vil således ikke skulle foretages en manuel registre-

ring af ledernes tid med ledelsesopgaver.

Det er forventningen, at der i opgørelsen ikke vil blive korrigeret for det

pædagogiske personales eller de indskrevne børns sygefravær eller øvrigt

fravær med undtagelse af barsel.

Der forventes også udmøntet regler om, at vikarer skal indgå i opgørelsen

af normeringer. Tilsvarende forventes at skulle gælde for støttepersonale,

herunder også centralt placeret støttepersonale, og personale ansat for kom-

munale midler til sociale normeringer. Både vikarer, støttepersonale og per-

sonale ansat for kommunale midler til sociale normeringer vil skulle fuld-

tidsomregnes, så de kun vil skulle indgå i den periode og de antal timer, de

har været ansat i.

Det er desuden forventningen, at personale ansat for midler, som kommuner

og institutioner modtager fra den statslige pulje til sociale normeringer ikke

vil indgå i opgørelsen. Der er her tale om midler fra Pulje til mere pædago-

gisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte positioner. Puljen

er en sammenlægning af "Puljen til flere pædagoger og pædagogiske assi-

stenter til institutioner med mange 0-2-årige sårbare og udsatte børn" fra

1.000 dages-programmet afsat med finanslovsaftalen for 2019 mellem den

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-

parti) og Dansk Folkeparti og "Puljen til flere pædagoger til institutioner

med mange børn i udsatte positioner" fra aftalen "Stærke dagtilbud – alle

børn skal med i fællesskabet" af 9. juni 2017 mellem den daværende rege-

ring (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Fol-

keparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Det er herudover forventningen, at der vil blive udmøntet regler om, at ne-

denstående tre kommunale fordelingsnøgler vil blive anvendt i opgørelsen.

Ved kommunale fordelingsnøgler forstås en regel for fordeling af børn og

personale, som den enkelte kommune indmelder til Danmarks Statistik til

brug for normeringsstatistikken i de tilfælde, hvor tilknytningsforholdet

ikke er entydigt. De kommunale fordelingsnøgler vil blive anvendt som et

alternativ til minutiøs registrering af børn og personalets tilknytningsforhold

og tidsforbrug.

1) Fordeling af børn i aldersintegrerede daginstitutioner mellem hhv. vug-

gestue og børnehave. Nøglen angiver kommunernes regel for børns opryk-

ningsalder ved overgang fra vuggestue til børnehave.

2) Fordeling af personaleressourcer i f.eks. aldersintegrerede daginstitutio-

ner mellem hhv. vuggestue og børnehave. Nøglen tager udgangspunkt i

kommunernes budgettildelingsprincipper for tildeling af ressourcer til dag-

institutioner pr. vuggestuebarn og børnehavebarn.

3) Fordeling af centralt placeret pædagogisk personale efter, hvor stor en

andel af tiden de gennemsnitlig benytter i hhv. vuggestue og børnehave.

Nøglen er individuel for kommunerne, men forventes at tage afsæt i viden

om, hvilke institutioner, der har fået tildelt centralt placeret pædagogisk per-

sonale.

Der vil kunne blive fastsat yderligere regler om opgørelsesmetoden på be-

kendtgørelsesniveau, hvor disse i udgangspunktet vil være regler, som føl-

ger af opgørelsesmetoden fra Danmarks Statistiks normeringsstatistik eller

fra Aftalen om minimumsnormeringer af 5. december 2020. Der vil også

kunne fastsættes regler, som relaterer sig til opgørelsesmetoden, hvis der

eksempelvis sker relevante udviklinger i normeringsopgørelsens forudsæt-

ninger, herunder som følge af ændringer i den stillingsmæssige sammensæt-

ning i daginstitutioner, eller hvis særlige indsatser, der ikke relaterer sig til

den pædagogiske opgave i daginstitutioner, ikke skal afspejles i opgørelsen

m.v.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger om mini-

mumsnormeringer i daginstitutioner.

Til § 19 b

Med den § 19 a, der er indsat i dagtilbudsloven ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2594

af 28. december 2021 om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormerin-

ger i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.), og som skal

træde i kraft den 1. januar 2024, vil privatinstitutioner efter § 19 a, stk. 4,

være omfattet af et krav om, at de skal have en normering, som mindst svarer

til den gennemsnitlige normering i kommunen.

Da privatinstitutionerne ikke vil have mulighed for at implementere det

kommende lovkrav foreslås det, at privatinstitutionerne omfattes af det

overordnede krav om minimumsnormeringer, dvs. minimum én pædagogisk

personale pr. tre børn i alderssvarende institutioner til 0-2 årige børn og én

pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende institutioner til 3-årige

børn indtil skolestart.

Det foreslås med

§ 19 b, stk. 1,

at privatinstitutionen vil skulle sikre en nor-

mering, som indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre

børn i alderssvarende privatinstitutioner til 0-2 årige børn og én pædagogisk

personale pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner til 3-årige børn

indtil skolestart.

Forslaget vil indebære, at der fastsættes en minimumsnormering for antallet

af pædagogisk personale i privatinstitutioner pr. barn. Det foreslås, at mini-

mumsnormeringerne vil blive opgjort efter følgende to kategorier; 1) Vug-

gestue, hvormed forstås alderssvarende privatinstitutioner for 0-2-årige børn

og 2) Børnehave, hvormed forstås aldersvarende privatinstitutioner for 3-

årige børn til skolestart.

Forslaget medfører således, at der vil blive fastsat to minimumsnormerings-

krav, hvor privatinstitutionen med det foreslåede lovkrav om minimumsnor-

mering vil skulle sikre, at der skal være minimum én pædagogisk personale

pr. tre børn i kategorien ’Vuggestue’, mens der som minimum vil skulle

være én pædagogisk personale pr. seks børn i kategorien ’Børnehave.

Forslaget vil for aldersintegrerede privatinstitutioner indebære, at den del af

institutionen, der svarer til kategorien 'Vuggestue', vil skulle indgå i opgø-

relsen af privatinstitutionens normering for kategorien 'Vuggestue', mens

den del af institutionen, der svarer til kategorien 'Børnehave', vil skulle

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

indgå i opgørelsen af privatinstitutionens normering for kategorien 'Børne-

have'.

Forslaget vil indebære, at en privatinstitution ikke vil skulle efterleve den

gennemsnitlige minimumsnormering i kommunen, jf. den foreslåede § 19 a,

stk. 1, men at privatinstitutionen vil skulle efterleve et normeringskrav, som

indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i alders-

svarende privatinstitutioner for 0-2 årige børn og én pædagogisk personale

pr. seks børn i alderssvarende privatinstitutioner for 3-årige børn indtil sko-

lestart, hvor opgørelsesmetoden herfor foreslås fastsat i en bekendtgørelse,

jf. den foreslåede § 19 b, stk. 3. I bekendtgørelsen vil der også skulle fast-

sættes regler om, hvordan privatinstitutionen skal dokumentere over for

kommunen, at den efterlever kravet til normering.

Det er i dag den enkelte privatinstitution, der beslutter, hvilke aldersgrupper

privatinstitutionen skal omfatte. En privatinstitution vil kunne bestå af flere

enheder, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 6. For en privatinstitution med flere

enheder vil normeringskravet skulle opgøres som et gennemsnit i hele insti-

tutionen og ikke de enkelte enheder.

Privatinstitutionens opfyldelse af minimumsnormering vil indgå i kommu-

nalbestyrelsens eksisterende tilsyn med privatinstitutioner efter dagtilbuds-

loven. Der foreslås fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om privatinsti-

tutionens dokumentation af dens normering, jf. den foreslåede § 19 b, stk.

3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås videre med

§ 19 b, stk. 2,

at privatinstitutionen skal sikre, at

børn under 3 år indgår i normeringen efter stk. 1, så der er minimum én

pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden efter, at barnet

er fyldt 3 år.

Forslaget vil indebære, at privatinstitutionen skal sikre, at børn under 3 år,

som er rykket til et alderssvarende tilbud, som f.eks. en børnehave, før de er

fyldt 3 år, vil skulle indgå i normering i kategorien ’Børnehaver’, hvor disse

børn vil tælle dobbelt i normeringen frem til, de er fyldt 3 år, svarende til at

de vil være berettiget til en normering på minimum én pædagogisk perso-

nale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år. Forslaget vil ligeledes indebære, at

børn i normeringsopgørelsen vil blive opgjort som under 3 år, indtil den 1. i

måneden efter barnet fylder 3 år.

Forslaget vil endvidere indebære, at børn, der forbliver i en alderssvarende

privatinstitution for 0-2 årige børn (vuggestue), efter de er fyldt 3 år, vil

skulle indgå i opgørelsen af normeringer i kategorien ’Vuggestuer’, og disse

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

børn vil således fortsat være berettiget til en normering på minimum én pæ-

dagogisk personale pr. tre børn, indtil de rykkes til en alderssvarende privat-

institution for 3-årige børn til skolestart (børnehave).

Det foreslås med

§ 19 b, stk. 3,

at børne- og undervisningsministeren vil

fastsætte nærmere regler om opgørelsesmetoden for normeringen i privatin-

stitutioner efter stk. 1 og 2 og privatinstitutioners dokumentation herfor.

Det foreslås, at udformningen af modellen for opgørelsesmetoden for nor-

mering i privatinstitutioner vil ske med afsæt i den opgørelsesmetode, som

det er besluttet skal gælde for opgørelse af normeringer i kommunale og

selvejende daginstitutioner mv, men skal tage udgangspunkt i privatinstitu-

tioners forhold m.v.

Der lægges op til, at arbejdet med at fastsætte regler for opgørelse af nor-

mering i privatinstitutioner vil skulle ske med inddragelse af blandt andre

de organisationer, der varetager privatinstitutionernes interesser og KL.

Det er forventningen, at personale ansat for midler fra den statslige Pulje til

mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte po-

sitioner ikke vil skulle indgå i opgørelsen af normeringen i privatinstitutio-

ner. Det er herudover forventningen, at ledere vil skulle indgå i normerings-

opgørelsen med en vægt på 0,85 fremfor med en vægt på 1, som de i dag

vægtes i den nuværende normeringsstatistik fra Danmarks Statistik.

Opgørelsesmetoden, som ligger til grund for Danmarks Statistiks eksiste-

rende normeringsstatistik, er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som bestod af

KL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og Ministeret for

Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold med inddragelse af rele-

vante parter på dagtilbudsområdet. Opgørelsesmetoden er dokumenteret i

rapporten "Normeringer i dagtilbud – Model for en årsopgørelse af norme-

ringer i dagtilbud", Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

forhold (2014).

Bekendtgørelsen forventes blandt andet at skulle fastsætte regler om perso-

nale og børn i opgørelsen af normering i privatinstitutioner:

Pædagogiske personaleressourcer og indskrevne børn forventes at skulle op-

gøres som fuldtidsækvivalenter, dvs. fuldtidspædagogisk personale og fuld-

tidsindskrevne børn. Fuldtidsomregningen af pædagogisk personale og ind-

skrevne børn forventes at skulle tage højde for, hvor stor en del af året det

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

pædagogiske personale og de indskrevne børn har været hhv. ansat og ind-

skrevet, samt hvor mange timer de hhv. er ansat til og er indskrevet i en

privatinstitution.

Det forventes, at pædagogiske personaleressourcer vil skulle omfatte pæda-

goger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, som vægtes med

1 i normeringsopgørelsen, pædagogstuderende, som vægtes med 0,43 i nor-

meringsopgørelsen og pædagogisk assistentelever, som vægtes med 0,24 i

normeringsopgørelsen, hvilket følger opgørelsesmetoden fra Danmarks Sta-

tistiks normeringsstatistik. Det forventes, at pædagogiske personaleressour-

cer herudover vil skulle omfatte ledere, hvor det er aftalt, at de vægtes med

0,85 i normeringsopgørelsen, jf. Aftalen om minimumsnormeringer af 5.

december 2020. Vægtningen af personalegrupperne vil kunne ændres, hvis

der fx sker ændringer i opgørelsesmetoden fra Danmarks Statistiks norme-

ringsstatistik eller ændringer i en stillingskategori m.v.

Det er forventningen, at pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmed-

hjælpere, pædagogstuderende og pædagogisk assistentelever vil blive defi-

neret på baggrund af deres stillingsbetegnelse, dvs. den stilling, de er ansat

i. Det er videre forventningen, at ledere vil blive defineret som pædagogiske

ledere, som vil omfatte ledere ansat på lederoverenskomst. Det er forvent-

ningen, at ledere ikke vil skulle omfatte centralt placerede ledere eller le-

dere, som ikke har pædagogiske opgaver.

Det er forventningen, at det enkelte personale vil skulle indgå i opgørelsen

som enten leder, pædagog, pædagogisk assistent, pædagogmedhjælper, pæ-

dagogstuderende eller pædagogisk assistentelev, så der ikke vil skulle fore-

tages en manuel registrering af ledernes tid med ledelsesopgaver.

Det er forventningen, at der i opgørelsen ikke vil blive korrigeret for det

pædagogiske personales eller de indskrevne børns sygefravær eller øvrigt

fravær med undtagelse af barsel.

Det forventes, at vikarer skal indgå i opgørelsen af normeringen. Herudover

forventes eventuelt ansat støttepersonale i privatinstitutionen at skulle indgå

i opgørelsen. Vikarer og eventuelt ansat støttepersonale forventes at skulle

fuldtidsomregnes, så de kun vil skulle indgå i den periode og de antal timer,

de har været ansat i.

Det er desuden forventningen, at personale ansat for midler, som kommuner

og privatinstitutioner modtager fra den statslige pulje til sociale normeringer

ikke vil indgå i opgørelsen. Der er her tale om midler fra den statslige Pulje

til mere pædagogisk personale i daginstitutioner med mange børn i udsatte

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

positioner. Puljen er en sammenlægning af "Puljen til flere pædagoger og

pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0-2-årige sårbare og ud-

satte børn" fra 1.000 dages-programmet afsat med finanslovsaftalen for

2019 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti og "Puljen til flere pædago-

ger til institutioner med mange børn i udsatte positioner" fra aftalen "Stærke

dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet" af 9. juni 2017 mellem den

daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-

parti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Det er herudover forventningen, at der vil blive udmøntet regler om anven-

delsen af fordelingsnøgler i relation til opgørelsen. Herved forstås en regel

for fordeling af børn og personale i de tilfælde, hvor tilknytningsforholdet

ikke er entydigt, f.eks. ved fordeling af børn og personale i integrerede dag-

institutioner samt evt. støttepersonale. Fordelingsnøgler vil blive anvendt

som et alternativ til minutiøs registrering af børn og personalets tilknyt-

ningsforhold og tidsforbrug.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan privatinstitutionen skal

dokumentere over for kommunen, om den efterlever kravet til normering,

jf. den foreslåede § 19 b, stk. 1 og 2. Det er forventningen, at det kan blive

fastsat, at privatinstitutionen skal afgive en erklæring til kommunalbestyrel-

sen for at dokumentere, at den efterlever den foreslåede lovfastsatte krav til

normeringen, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger om mini-

mumsnormeringer i daginstitutioner.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 1, nr. 3, i lov nr. 2594 af 28. december 2021)

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1. Der

henvises til bemærkningerne hertil.

Til nr. 2 (§ 2, stk. 1, i lov nr. 2594 af 28. december 2021)

Henvisningen til stk. 2 udgår som konsekvens af ophævelsen af stk. 2 ved

lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 3 (§ 2, stk. 2, i lov nr. 2594 af 28. december 2021)

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

Bestemmelsen i § 2, stk. 2, om ikrafttrædelse den 1. januar 2024 af § 1, nr.

3, i lov nr. 2594 af 28. december 2021 foreslås ophævet som konsekvens af

ophævelsen af § 1, stk. 3, i 1, nr. 23, i lov nr. 2594 af 28. december 2021

ved lovforslagets § 2, nr. 1.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024, jf. dog

stk. 2.

Forslaget indebærer, at der fra den 1. januar 2024 vil være krav om, at kom-

munale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og institutionslignende

puljeordninger vil skulle efterleve det foreslåede krav om minimumsnorme-

ring, jf. den foreslåede § 19 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, der svarer til det,

som også fra den 1. januar 2024 ville følge af lov nr. 2595 af 28. december

2021 for kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og pulje-

ordninger.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 19 b i dagtilbudsloven, som affattet ved dennes lovs

§ 1, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2025.

Der er tale om en bestemmelse, der regulerer minimumsnormering i privat-

institutioner. Det foreslåede vil indebære, at privatinstitutioner fra den 1.

januar 2025 vil skulle efterleve et krav om minimumsnormering.

Det foreslås i

stk. 3,

at regler fastsat i medfør af § 19 a, stk. 5, i dagtilbuds-

loven, som affattet ved lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af

dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn

med dagtilbud m.v.), forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye

regler udstedt i medfør af § 19 a, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

1. Det foreslåede indebærer, at bekendtgørelse nr. 926 af 21. juni 2022 om

opgørelse af normeringer i daginstitutioner opretholdes, indtil den ophæves

eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 19 a, stk. 4, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1.

Det foreslås med

stk. 4,

at § 1, nr. 1, først finder anvendelse for Helsingør

Kommune og Rebild Kommune, når lov om velfærdsaftaler på dagtilbuds-

området og folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august

2022 ophæves. Indtil lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og fol-

keskoleområdet ophæves, finder de hidtil gældende regler anvendelse for

disse kommuner. Det følger af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet

og folkeskoleområdet, at den ophæves den 30. september 2024, men med

den foreslåede formulering tages der højde for en eventuel forlængelse af

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

forsøgsperioden for velfærdsaftalekommunerne på dagtilbudsområdet. Der

forventes fremsat lovforslag i december 2023 om at forlænge forsøgsperio-

den frem til den 31. juli 2025.

Efter § 2, stk. 4, i lov nr. 2594 af 28. december 2021 om ændring af dagtil-

budsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med

dagtilbud m.v.) finder bl.a. bestemmelserne om minimumsnormeringer for

kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og puljeordninger

først anvendelse for Rebild Kommune og Helsingør Kommune den 1. okto-

ber 2024. Indtil den 30. september 2024 finder de hidtil gældende regler

anvendelse for disse kommuner.

Det foreslåede medfører tilsvarende, at bestemmelserne om minimumsnor-

meringer i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og pul-

jeordninger fortsat ikke vil finde anvendelse for Rebild Kommune og Hel-

singør Kommune, som er velfærdsaftalekommuner, og som er omfattet af §

8 i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, så

længe denne lov er gældende. Når lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsom-

rådet og folkeskoleområdet ophæves, vil Rebild Kommune og Helsingør

Kommune være omfattet af de foreslåede regler om minimumsnormeringer.

Det foreslås med

stk. 5,

at børne- og undervisningsministeren kan beslutte,

at § 19 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ikke finder anvendelse helt

eller delvist, hvis særlige forhold gør det nødvendigt.

Forventningen er, at børne- og undervisningsministeren, forud for at § 19 b,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2025,

fastsætter nærmere regler om opgørelsesmetode for normeringen i privatin-

stitutioner efter den foreslåede § 19 b, stk. 1 og 2, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis kunne finde anvendelse, hvis

udfærdigelsen af den administrative forskrift, der skal fastsætte regler om

opgørelsesmetoden for normeringen i privatinstitutioner, viser sig at tage

længere tid at udarbejde end forventet, således at opgørelsesmetoden bag de

fastsatte normeringer i den foreslåede § 19 b, stk. 1 og 2, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1, kommer til at udestå. Privatinstitutioner vil i dette

tilfælde ikke være forpligtede til at efterleve et krav om minimumsnorme-

ring.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

Reglerne for så vidt angår minimumsnormeringer i kommunale, selvejende

og udliciterede daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og pul-

jeordninger med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102 vil ikke kunne

suspenderes efter bestemmelsen.

Da dagtilbudsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sæt-

tes i kraft for disse dele af riget, vil loven ikke gælde for Færøerne og Grøn-

land.

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 985 af 27. juni 2022,

som ændret ved lov nr. 1162 af 8.

juni 2021, lov nr. 2594 af 28. de-

cember 2021, lov nr. 2595 af 28.

december 2021 og § 24 i lov nr.

753 af 13. juni 2023, foretages føl-

gende ændringer:

Efter § 19 indsættes:

»§ 19 a.

Kommunalbestyrelsen skal

sikre en normering i kommunale,

selvejende og udliciterede daginsti-

tutioner efter § 19, stk. 2-4, og pul-

jeordninger med tilskud efter §§

101 og 102, som indebærer, at der

minimum er én pædagogisk perso-

nale pr. tre børn i alderssvarende

daginstitutioner til 0-2 årige børn

og én pædagogisk personale pr.

seks børn i alderssvarende daginsti-

tutioner til 3-årige børn indtil sko-

lestart.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal

sikre, at børn under 3 år indgår i

normeringen efter stk. 1, så der er

minimum én pædagogisk personale

pr. tre børn, frem til den 1. i måne-

den efter at barnet er fyldt 3 år.

Stk. 3.

Normeringen efter stk. 1 og

2 i kommunale, selvejende og udli-

citerede daginstitutioner efter § 19,

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

stk. 2-4, og puljeordninger med til-

skud efter §§ 101 og 102 skal opgø-

res som et årligt gennemsnit i kom-

munen.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler

om opgørelsesmetode for norme-

ringen i daginstitutioner efter stk. 1

og 2.

§ 19 b.

En privatinstitution efter §

19, stk. 5, skal sikre en normering i

institutionen, som indebærer, at der

minimum er én pædagogisk perso-

nale pr. tre børn i alderssvarende

privatinstitutioner til 0-2 årige børn

og én pædagogisk personale pr.

seks børn i alderssvarende privatin-

stitutioner til 3-årige børn indtil

skolestart.

Stk. 2.

Privatinstitutionen skal

sikre, at børn under 3 år indgår i

normeringen efter stk. 1, så der er

minimum én pædagogisk personale

pr. tre børn, frem til den 1. i måne-

den efter at barnet er fyldt 3 år.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler

om opgørelsesmetode for norme-

ringen i privatinstitutioner efter stk.

1 og 2 og privatinstitutioners doku-

mentation herfor.«

§2

I lov nr. 2594 af 28. december 2021

om ændring af dagtilbudsloven

(Minimumsnormeringer i daginsti-

tutioner og styrket tilsyn med dag-

tilbud m.v.) foretages følgende æn-

dring:

BUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af dagtilbudsloven (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)

UDKAST

Efter § 19 indsættes:

§ 1, nr. 3,

ophæves.

»§ 19 a.

Kommunalbestyrelsen skal

sikre en normering i kommunale,

selvejende og udliciterede daginsti-

tutioner efter § 19, stk. 2-4, og pul-

jeordninger med tilskud efter §§

101 og 102, som indebærer, at der

minimum er én pædagogisk perso-

nale pr. tre børn i alderssvarende

daginstitutioner til 0-2 årige børn

og én pædagogisk personale pr.

seks børn i alderssvarende daginsti-

tutioner til 3-årige børn indtil sko-

lestart.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal

sikre, at børn under 3 år indgår i

normeringen efter stk. 1, så der er

minimum én pædagogisk personale

pr. tre børn, frem til den 1. i måne-

den efter at barnet er fyldt 3 år.

Stk. 3.

Normeringen efter stk. 1 og

2 i kommunale, selvejende og udli-

citerede daginstitutioner efter § 19,

stk. 2-4, og puljeordninger med til-

skud efter §§ 101 og 102 skal opgø-

res som et årligt gennemsnit i kom-

munen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal

sikre, at normeringen i privatinsti-

tutioner efter § 19, stk. 5, mindst

svarer til den gennemsnitlige nor-

mering i kommunen, jf. stk. 3.

Stk. 5.

Børne- og undervisningsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler

om opgørelsesmetode for norme-

ringen i daginstitutioner efter stk. 1

og 2.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, træder i kraft den

1. januar 2024.

…

§ 2, stk. 1,

udgår », jf. dog stk.

2«.

§ 2, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og