Boligudvalget
Til:
Dato:
Social- og boligministeren
8. juli 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
BOU alm. del
Spørgsmål 89
Med indførelsen af regler om skærpede betingelser for at modtage kontanthjælp og de
nye kontanthjælpsregler pr. 1. juli 2025 vil en del kontanthjælpsmodtagere modtage den
fremtidige mindstesats og miste et betydeligt beløb hver måned. Det vil for nogen betyde,
at de ikke har råd til at bo i deres eksisterende bolig. Det bemærkes, at det følger af
nugældende lovgrundlag, at ledige boliger, som er stillet til rådighed for kommunalbesty-
relsen, og som er beliggende i et udsat boligområde, ikke må anvises til boligsøgende,
som i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse (tidligere integrationsydelse), uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, jf. § 59, stk. 6, i lov om almene boliger m.v.
Vil ministeren vurdere, om det bliver nemmere eller sværere for kommunerne at finde
billige boliger til disse kontanthjælpsmodtagere, hvis flere boligområder kategoriseres
som forebyggelsesområder, udsatte boligområder eller parallelsamfund, hvor der ikke må
anvises boliger til personer, som har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karsten Hønge (SF).
På udvalgets vegne
Henrik Møller
formand
1/1