Boligudvalget 2023-24
BOU Alm.del Bilag 98
Offentligt
2886963_0001.png
Udvalget for Forretningsordenen 2023-24
UFO Alm.del - Bilag 61
Offentligt
Notat
Om undersøgelse af regeringens lovforslag fremsat efter 1.
april-fristen i folketingsåret 2023-24
1. Sammenfatning
Udvalgssekretariatet har gennemført en undersøgelse af regeringens
lovforslag, som er fremsat efter 1. april-fristen i folketingsåret 2023-24.
Formålet med undersøgelsen har været at få belyst, i hvilket omfang
ministerierne overholder de formelle regler om, at der i fremsættelsestalen
skal oplyses begrundelse for den sene fremsættelse, og om lovforslaget
ønskes gennemført i det pågældende folketingsår.
Der er redegjort nærmere for reglerne i afsnit 2 og undersøgelsens resultat i
afsnit 4.
Sammenfattende viser undersøgelsen, at 42 af regeringens 188 lovforslag i
folketingsåret 2023-24 er fremsat efter 1. april-fristen, svarende til 22,3 pct. af
regeringens samlede antal lovforslag.
For halvdelen af de 42 lovforslags vedkommende har ministrene ikke i frem-
sættelsestalen oplyst begrundelse for den sene fremsættelse af lovforslaget,
og i godt halvdelen mangler oplysning om, at lovforslaget ønskes gennemført
i det aktuelle folketingsår.
På baggrund af undersøgelsens resultat vil Udvalgssekretariatet tage initiativ
til en generel orientering til ministersekretariaterne om, at ministerierne for så
vidt angår lovforslag, der fremsættes efter 1. april, bør huske, at der i frem-
sættelsestalen skal oplyses begrundelse for den sene fremsættelse, og om
lovforslaget ønskes gennemført i det pågældende folketingsår.
2. Formelle regler ved fremsættelse af lovforslag efter 1. april
Det fremgår af Forretningsorden for Folketinget, § 10, stk. 3, at lovforslag
normalt bør fremsættes senest den 1. april, for at de kan påregnes gennem-
ført i det pågældende folketingsår.
17. maj 2024
Udvalgssekretariatet
J.nr.: 24-000625-1
Side 1 | 2
BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 98: Parallel omdelt UFO alm. del – bilag 71: Brev fra Folketingets formand til statsministeren om lovforslag fremsat efter 1. april i dette folketingsår.
2886963_0002.png
Det fremgår videre af Håndbog i Folketingsarbejde afsnit 1.3.1, 2.3 og 3.1, at
hvis et lovforslag fremsættes efter den 1. april, bør der i fremsættelsestalen
stå en begrundelse for den sene fremsættelse, og det bør oplyses, om lov-
forslaget ønskes gennemført i det pågældende folketingsår.
Tilsvarende fremgår af Justitsministeriets Vejledning i Lovkvalitet: ”Hvis et
lovforslag fremsættes efter den 1. april, bør der i fremsættelsestalen være en
begrundelse for den sene fremsættelse. Desuden bør det oplyses, om mini-
steren ønsker, at forslaget gennemføres i det pågældende folketingsår.”.
Fremsættes et forslag efter den 1. april, skal der, hvis 17 medlemmer af Fol-
ketinget forlanger det, foretages afstemning om, hvorvidt 1. behandling kan
finde sted, jf. FFO, § 11, stk. 1, og håndbogens afsnit 3.2.3.1.
3. Udvalgssekretariatets opgave, hvis der ikke er givet de påkrævede
oplysninger i fremsættelsestalen for lovforslag, der fremsættes efter 1.
april
Hvis der ikke er givet de påkrævede oplysninger i fremsættelsestalen for lov-
forslag, der fremsættes efter 1. april, bør udvalgssekretariatet kontakte mini-
steriet og gøre opmærksom på reglerne, og at oplysningerne mangler.
Udvalgssekretariatet bør tillige orientere udvalgsformanden og udvalget/ord-
førerne om, at oplysningerne mangler, og kan evt. foreslå, at der f.eks. stilles
et udvalgsspørgsmål herom til ministeren.
4. Resultat af Udvalgssekretariatets undersøgelse af lovforslag fremsat
efter 1. april-fristen i folketingsåret 2023-24
Udvalgssekretariatets undersøgelse af regeringens 188 lovforslag, der i fol-
ketingsåret 2023-24, er fremsat efter 1. april 2024, fremgår af bilag 1.
Undersøgelsens resultat viser:
42 af regeringens 188 lovforslag er fremsat efter 1. april 2024 (L 148 – L
189), svarende til 22,3 pct. Dvs., at knap 1/4 af alle regeringens lovforslag
er fremsat efter 1. april-fristen.
Af de 42 lovforslag er 12 fremsat i april I, 29 i april II og 1 i maj I.
I 21 af de 42 lovforslag har ministrene ikke oplyst begrundelse for den
sene fremsættelse af lovforslaget i fremsættelsestalen.
I 23 af de 42 lovforslag har ministrene ikke i fremsættelsestalen oplyst, om
lovforslaget ønskes gennemført i det aktuelle folketingsår.
De 42 lovforslag fordeler sig på 12 ministre: Indenrigs- og sundhedsmini-
steren (6), skatteministeren (6), justitsministeren (5), social- og boligmini-
steren (5), erhvervsministeren (4), udlændinge- og integrationsministeren
(4), beskæftigelsesministeren (3), statsministeren (3), klima- energi- og
forsyningsministeren (2), kulturministeren (2), ministeren for byer og land-
distrikter (1) og uddannelses- og forskningsministeren (1).
Side 2 | 2