Private andelsboliger – en del af løsningen
Andelsboligen som løsning ift. boligformer for ældre
- opfølgning på Ældre- og Boligudvalgets høring, 31. januar 2024
De private andelsboliger er en af løsningerne på de boligudfordringer, vi ser ift. den voksende ældre befolk-
ningsgruppe. Som opfølgning på høringen om ældres boligformer vil ABF gerne spille andelsboligen ind som
en allerede eksisterende og overset løsning på mange af de udfordringer, som eksperter og de to udvalg
fremlagde ift. ældres boligvalg og muligheder. Dertil har vi en række konkrete bud på, hvor der bør sættes
ind - se side 2.
Men først lidt fakta: Halvdelen af landets andelsboliger er boligfællesskaber beliggende i provinsen i form af
mindre, selvstændige række-, klyngehuse eller lejligheder. De er indrettet mhp. let adgang og er ofte nyere
(bygget i 1980’erne og frem). Den gennemsnitlige andelsbolig udenfor hovedstaden er 80 m2, og der er be-
grænset udeareal/have. Andelsboligen findes i de fleste mindre bysamfund i hele landet.
Andelsboliger er ofte seniorbofællesskaber
Gennemsnitsalderen i andelsboliger udenfor København er 55,9 år – 49 % er pensionister (2021). Andelsbo-
ligen er altså de facto (senior-)bofællesskaber – en løsning som 36 % af de ældre efterspørger, og hvor 90 %
af dem, der flytter dertil, oplever øget livskvalitet og bedre sociale relationer (VIVE). Andelsboligerne udenfor
hovedstaden definerer sig dog ikke nødvendigvis selv som bofællesskaber. Derfor bliver andelsboligformen
ofte overset, når der tales om, at der
kun
er ca. 400 seniorbofællesskaber i Danmark, som skal dække en
stor og voksende efterspørgsel. Vores pointe her er, at de +2500 almindelige private andelsboligforeninger
udenfor byerne er med til at dække efterspørgslen efter (senior-)bofællesskaber, men også, at der er en stor
mangel på viden om andelsboligerne udenfor byerne.
Andelsboliger bygges netop med fokus på fællesskab – både ift. fælles huse, fælles aktiviteter, fælles lån og
fælles demokratiske beslutningsprocesser, men stadig med mulighed for at bestemme i sin egen bolig.
Boligformen er så efterspurgt i provinsen, at nybyggerier/projekter får folk til at stå i kø (eks. Bovieran) og
selv i områder, der generelt oplever affolkning, ses det, at der er mange om buddet, når i andelsboligerne
udbydes til salg (eks. i Vestjylland)
Det særlige ved andelsboliger
Vedligeholdelse af andelsboligen og udearealerne hertil løses ofte i fællesskab og er ikke den enkelte bebo-
ers ansvar alene. Det er en stor lettelse for ældre, at man ikke skal løfte den byrde alene, og det er netop en
motivationsfaktor ift. at ville flytte, som flere eksperter pegede på under høringen.
Skiftet/overgangen fra ejer- til andelsbolig føles mindre svær end overgangen til at blive lejer, da andelsha-
veren er medejer og dermed herre i eget hus. Samtidig appellerer andelsboliger til det segment, der ikke ser
sig selv bo i alment byggeri.
Andelsboligen er billigere at købe og bo i end ejerboliger pga. vurderingsnorm, maksimalpriser, skat og fæl-
leslån, men andelshaveren (medejeren) har stadig ejerskab, selvstændighed og motivation for vedligehold.
For ældre i ejerboliger (huse) vil friværdi og opsparede midler snildt kunne dække udgiften til at flytte til en
andelsbolig, mens løbende udgifter (skat, vedligehold mv.) betales i fællesskab i foreningen mhp. laveste
ydelse. Der er ingen, der skal tjene penge på andelsboliger, dermed skabes en bæredygtig økonomi for fæl-
lesskabets bedste. Der er ingen udgifter for kommune eller stat forbundet med andelsboliger.