Boligudvalget 2023-24
BOU Alm.del Bilag 49
Offentligt
2820289_0001.png
5. februar 2024
UDKAST
til
Forslag
Til
Lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene bo-
ligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1.
Formålet med denne lov er at ophæve begrænsninger for anvendelsen
af arealerne i det sydlige af det almene boligområde Tingbjerg/Utterslev-
huse i Københavns Kommune, jf. stk. 2, med henblik på at skabe mulighed
for at anvende arealerne til boligformål.
Stk. 2.
Arealerne nævnt i stk. 1 omfatter en del af matrikelnummer 1702
ejerlav Husum, København, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636 ejerlav
Husum, København, jf. bilag 2 og 5, og matrikelnummer 3368b ejerlav Hu-
sum, København, jf. bilag 3 og 5.
Kapitel 2
Ophævelse af fredning
§ 2.
Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet
af Fredningsnævnet for København ophæves for så vidt angår de arealer, der
omfatter en del af matrikelnummer 1702 ejerlav Husum, København, jf. bi-
lag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b ejerlav Husum, København, jf. bilag
3 og 5.
Kapitel 3
Grøn kile
§ 3.
Arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 ejerlav Hu-
sum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b ejerlav Husum,
København, jf. bilag 3 og 5, udgår af den indre grønne kile, som er afgrænset
i landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019).
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
Stk. 2.
De arealer, som udgår af den indre grønne kile, jf. stk. 1, erstattes
med et areal beliggende i Nordhavnstippen i Københavns Kommune matri-
kelnummer 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København, jf. bilag 4 og 5.
Ved den førstkommende revision af landsplandirektiv for hovedstadsområ-
dets planlægning (Fingerplan 2019) skal det udgåede areal efter stk. 1 er-
stattes med det areal, der er nævnt i 1. pkt.
Kapitel 4
Ophævelse af visse beskyttelseslinjer
§ 4.
Åbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelseslovens § 16 og fortidsmin-
debeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelseslovens § 18, som omfatter en del
af matrikelnummer 1702 ejerlav Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og
matrikelnummer 3636 ejerlav Husum, København, jf. bilag 2 og 5, ophæ-
ves.
Stk. 2.
Skovbyggelinjen efter naturbeskyttelseslovens § 17, som omfatter
en del af matrikelnummer 1702, ejerlav Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og matrikelnummer 3368b, ejerlav Husum, København, jf. bilag 3 og 5,
ophæves.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 5.
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
2820289_0003.png
UDKAST
Bilag 1
3
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
2820289_0004.png
UDKAST
Bilag 2
4
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
2820289_0005.png
UDKAST
Bilag 3
5
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
2820289_0006.png
UDKAST
Bilag 4
6
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
Bilag 5
Koordinaterne til bilag 1-4
Matr.nr. 1702 Husum, København (jf. bilag 1)
A: 718389.470; 6180310.753
B: 718402.342; 6180314.727
C: 718405.358; 6180315.088
D: 718408.304; 6180314.360
E: 718409.632; 6180313.612
F: 718414.663; 6180309.911
G: 718419.451; 6180305.901
H: 718423.979; 6180301.598
I: 718428.228; 6180297.019
J: 718432.181; 6180292.183
K: 718434.910; 6180288.940
L: 718437.922; 6180285.959
M: 718441.193; 6180283.265
N: 718444.696; 6180280.880
O: 718447.987; 6180279.052
P: 718452.278; 6180277.112
Q: 718456.295; 6180275.761
R: 718459.430; 6180275.016
S: 718464.613; 6180274.181
T: 718470.417; 6180274.027
U: 718473.080; 6180274.135
V: 718477.242; 6180274.684
W: 718478.723; 6180274.918
X: 718473.318; 6180252.847
Y : 718457.550; 6180253.761
Z : 718447.442; 6180254.348
AA: 718415.586; 6180256.195
AB: 718375.400; 6180273.556
AC: 718466.658; 6180225.064
AD: 718447.454; 6180222.234
AE: 718439.281; 6180221.244
AF: 718430.783; 6180220.215
AG: 718428.060; 6180219.885
AH: 718411.486; 6180218.675
AI: 718356.827; 6180238.311
AJ: 718407.374; 6180215.825
AK: 718391.517; 6180304.127
7
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
AL: 718429.992; 6180216.198
AM: 718464.765; 6180217.615
AN: 718457.146; 6180216.645
AO: 718438.149; 6180216.333
AP: 718468.372; 6180389.701
AQ: 718375.521; 6180431.018
Matr.nr. 3636 Husum, København (jf. bilag 2)
A: 718473.318; 6180252.847
B: 718474.908; 6180252.755
C: 718501.590; 6180243.170
D: 718508.903; 6180263.108
E: 718508.113; 6180264.546
F: 718703.746; 6180192.110
G: 718703.411; 6180192.102
H: 718686.279; 6180091.624
I: 718686.007; 6180091.752
J: 718669.761; 6180099.437
K: 718620.372; 6180120.487
L: 718561.428; 6180142.430
M: 718543.834; 6180194.115
N: 718512.251; 6180224.244
O: 718464.765; 6180217.611
P: 718468.372; 6180232.468
Q: 718492.496; 6180221.734
Matr.nr. 3368b Husum, København (jf. bilag 3)
A: 719152.674; 6180136.662
B: 719154.142; 6180136.582
C: 719193.590; 6180134.491
D: 719277.117; 6180130.246
E: 719292.912; 6180129.663
F: 719314.501; 6180130.692
G: 719333.135; 6180132.532
H: 719352.306; 6180135.912
I: 719369.019; 6180140.160
J: 719380.750; 6180143.643
K: 719380.862; 6180143.370
L: 719383.565; 6180136.767
M: 719383.622; 6180136.614
N: 719369.911; 6180131.093
8
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
O: 719359.431; 6180127.653
P: 719345.314; 6180123.674
Q: 719331.829; 6180120.771
R: 719316.956; 6180117.315
S: 719291.848; 6180112.586
T: 719275.966; 6180110.157
U: 719256.433; 6180107.840
V: 719238.217; 6180105.898
W: 719217.509; 6180105.346
X: 719195.149; 6180103.658
Y: 719186.774; 6180104.518
Z: 719151.050; 6180104.138
AA: 719150.628; 6180105.578
AB: 719147.743; 6180108.047
AC: 719147.510; 6180109.107
AD: 719149.137; 6180120.291
AE: 719151.602; 6180129.732
Matr.nr. 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København (jf. bilag 4)
A: 727069.096; 6180903.802
B: 726868.812; 6181022.596
C: 726826.223; 6180870.013
D: 726887.783; 6180845.164
E: 726861.436; 6180751.259
F: 727269.093; 6180622.263
G: 727332.125; 6180751.284
H: 727091.097; 6180892.633
9
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning .......................................................................................... 11
2. Lovforslagets baggrund ...................................................................... 12
3. Lovforslagets hovedpunkter ................................................................ 14
3.1. Ophævelse af fredninger .............................................................. 14
3.1.1. Gældende ret ............................................................................. 14
3.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning ............................................................................................... 15
3.2. Grøn kile...................................................................................... 17
3.2.1. Gældende ret ............................................................................. 17
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning ............................................................................................... 17
3.3. Ophævelse af visse beskyttelseslinjer ........................................... 18
3.3.1. Gældende ret ............................................................................. 18
3.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning ............................................................................................... 19
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige ................................................................................................ 21
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ... 21
6. Administrative konsekvenser for borgerne .......................................... 21
7. Klimamæssige konsekvenser .............................................................. 21
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ................................................ 21
9. Forholdet til EU-retten ........................................................................ 28
9.1. VVM-direktivet ........................................................................... 28
9.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne ..................................... 28
9.3. Århus-konventionen ..................................................................... 29
9.4. Vandrammedirektivet .................................................................. 31
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ....................................... 32
10
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
11. Sammenfattende skema .................................................................... 32
1. Indledning
I udviklingsplanen for det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i
Københavns Kommune, som den daværende transport-, bygnings- og bolig-
minister efter opbakning fra partierne bag parallelsamfundskredsen god-
kendte i september 2019, er det forudsat, at der skal bygges flere private
boliger, og at området skal integreres med den omkringliggende by gennem
en ny vejforbindelse til Bystævneparken i Husum.
Udviklingsplanens formål er at nedbringe andelen af almene familie boliger
til 40 pct. af det samlede antal boliger i området. Realiseringen af planen
forudsætter bl.a. opførelse af ca. 260 private boliger langs Ruten.
Arealerne er på nuværende tidspunkt omfattet af en række begrænsninger
for arealanvendelsen, som medfører, at der ikke kan bygges på arealerne.
Der er tale om Utterslev Mose-fredningen, visse beskyttelseslinjer i natur-
beskyttelsesloven samt indre grøn kile i Fingerplan 2019.
Københavns Kommune har vurderet, at det ikke vil være muligt at få ophæ-
vet begrænsninger for arealanvendelsen og opnå nødvendige dispensationer,
hvis arealet skal anvendes til boligformål. Derfor har Københavns Kom-
mune rettet henvendelse til Social-, Bolig- og Ældreministeriet for ved lov
at få ophævet de begrænsninger for arealanvendelsen, der fremgår af fred-
ningsafgørelse, naturbeskyttelsesloven og Fingerplan 2019.
Lovforslaget skal skabe mulighed for, at arealerne i den sydlige del af Ting-
bjerg mod Vestvolden samt et mindre areal mellem boldbanerne og Ruten
mod Hillerødmotorvejen/Hareskovvej kan anvendes til boligformål. Dette
forudsætter, at dele af Utterslev Mose-fredningen ophæves, ligesom åbe-
skyttelseslinjen, skovbyggelinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen efter
naturbeskyttelsesloven på området skal ophæves.
Dele af arealerne skal desuden udgå af Fingerplan 2019, hvor de er afgræn-
set som indre grønne kiler. Københavns Kommune skal dog til gengæld ind-
skyde erstatningsarealer beliggende i Nordhavnstippen. Erstatningsarea-
lerne indarbejdes i afgrænsningen af indre grønne kiler ved førstkommende
revision af Fingerplan 2019.
11
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
Lovforslaget giver ikke hjemmel til at igangsætte byggeri på arealerne.
Forud for igangsættelse af byggeri vil der således skulle indhentes de tilla-
delser fra relevante myndigheder, som følger af gældende lovgivning. Efter
lovforslagets vedtagelse skal Københavns Kommune udarbejde det nødven-
dige plangrundlag efter de gældende regler herom. Lovforslaget vil ikke æn-
dre på disse regler.
2. Lovforslagets baggrund
Den 9. maj 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og
Socialistisk Folkeparti aftale om initiativer på boligområdet, der modvirker
parallelsamfund.
Formålet med indsatsen mod parallelsamfund er at bekæmpe utryghed, kri-
minalitet og integrationsproblemer i Danmark ved at sætte ind i de områder,
hvor parallelsamfund trives med henblik på at forandre områderne fysisk,
socialt og ressourcemæssigt. Indsatsen tager udgangspunkt i gennemgri-
bende fysiske forandringer af området med henblik på at integrere området
i det omgivende samfund.
Et af de væsentligste problemer i ghettoområder er en for ensidig boligsam-
mensætning. Områderne, der primært består af almene familieboliger, er ty-
deligt afgrænset fra det omkringliggende samfund. Derfor er målet en æn-
dret beboersammensætning, blandede boligformer og en bedre sammen-
hæng til den omgivende by.
Aftale af 9. maj 2018 blev udmøntet ved lov nr. 1322 af 27. november 2018
om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger
og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder,
initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvis-
nings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af krimina-
litet m.v.).
Det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse blev i 2018 udpeget som
omdannelsesområde efter § 61 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.
Et omdannelsesområde er fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i
2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000
beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige
lande i fem år i træk overstiger 50 pct., samtidig med, at området opfylder
mindst to ud af fire kriterier, der handler om beboernes beskæftigelse, kri-
minalitet, indkomst og uddannelse.
12
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
Tingbjerg er en stor almen boligbebyggelse tegnet af arkitekt og byplanlæg-
ger Steen Eiler Rasmussen i samarbejde med landskabsarkitekt C. Th. Sø-
rensen i 1950. Bydelen blev udtænkt som en by i byen med egen skole,
kirke, institutioner og butiksstrøg. Bebyggelsen er opført i årene 1956-1975
som en parkbebyggelse med boligblokke i 3-etager, små rækkehuse i en
etage samt et enkelt højhus i 12-etager. Områdets arkitektur er kendetegnet
ved den åbne karréstruktur med grønne haverum samt ved det sammenhæn-
gende materialevalg i gule mursten med hvide skodder. Husene er bygget
omkring grønne varierende haverum. I haverummene, som er offentlig til-
gængelige med store grønne plæner, er der indrettet legepladser og opholds-
arealer. Arealerne er omkranset af træbeplantning.
Det følger af § 168 a i lov om almene boliger m.v., at den almene boligor-
ganisation og kommunalbestyrelsen i fællesskab skal udarbejde en udvik-
lingsplan for et område, som opfylder betingelserne i almenboliglovens §
61 a, stk. 4. Den fælles udviklingsplan skal have som sit mål inden den 1.
januar 2030 at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst at udgøre
40 pct. af alle boliger i det pågældende omdannelsesområde.
Det bemærkes, at forpligtigelsen om, at andelen af almene familieboliger
skal nedbringes til højst 40 pct., ikke vil kunne ændres af, at boligområdet
ikke længere opfylder betingelserne for et hårdt ghettoområde. Forpligtigel-
sen gælder således, indtil den er opfyldt. Formålet er dels at sikre opfyldelse
af en udviklingsplans mål om nedbringelse af andelen af almene familiebo-
liger, dels at fastholde en positiv udvikling med henblik på en vedvarende
omdannelse af de mest belastede boligområder til attraktive boligområder
med en blandet bolig- og beboersammensætning.
Det store fortætningspotentiale i og omkring Tingbjerg, som kan medvirke
til at skabe en markant forandring og samtidig styrke sammenhængen til den
omkringliggende by, er herefter søgt udnyttet i udviklingsplanen for Ting-
bjerg/Utterslev. Udviklingsplanen bruger således fortætning som det pri-
mære greb i udviklingen af området, idet det vurderes, at en blandet bebo-
ersammensætning vil skabe et mere mangfoldigt boligområde, hvilket vil
være med til at sikre, at området også er attraktivt i fremtiden.
Den 10. september 2019 godkendte den daværende transport-, bygnings-
og boligminister udviklingsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse, som bl.a. for-
udsætter opførelse af ca. 260 private boliger i det sydlige del af Tingbjerg
og langs Ruten.
13
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
Disse boliger skal disse ifølge udviklingsplanen opføres på arealer, der dels
er beskyttet af Utterslev Mose-fredningen, dels indgår i den grønne kile ud-
lagt i bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplanen).
Desuden er arealerne omfattet af åbeskyttelseslinjen, fortidsmindebeskyttel-
seslinjen og skovbyggelinjen efter naturbeskyttelseslovens regler herom.
Københavns Kommune har i forbindelse med realiseringen af udviklings-
planen vurderet, det vil være i strid med formålsbestemmelserne i de respek-
tive beskyttelser, fredninger og udpegninger at anvende arealerne til bolig-
formål, at det sandsynligt ikke ville kunne opnås dispensation fra oven-
nævnte lovbestemmelser.
Såfremt udviklingsplanen skal kunne realiseres i sin nuværende form, vil
det således forudsætte lovændring, som vil fjerne ovennævnte begrænsnin-
ger for anvendelsen af arealerne til boligformål.
Københavns Kommune har derfor sendt anmodning herom til Social, Bolig-
og Ældreministeriet.
Det bemærkes, at ressortansvaret for sager vedrørende indsatsen mod pa-
rallelsamfund i dag ligger hos Social-, Bolig- og Ældreministeriet, jf. kon-
gelig resolution af 15. december 2022.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ophævelse af fredninger
3.1.1. Gældende ret
Dele af arealerne, som er omfattet af nærværende lovforslag, er dele af den
gældende afgørelse vedrørende Utterslev Mose.
Den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnummer 1702, jf. bilag
1, og den østlige del af arealet, som er omfattet af matrikelnummer 3368b,
jf. bilag 3, er omfattet af afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev
Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København.
Det er ifølge afgørelsens § 1 fredningens formål at sikre området som
parkområde, at opretholde og muliggøre en forbedring af områdets biolo-
giske, landskabelige og rekreative værdier under hensyntagen til den histo-
riske baggrund for områdets nuværende udformning, at fastholde og regu-
lere almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelsen til fritids-
formål og at sikre området som en del af det regionale system af grønne
14
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
områder, specielt sammenhængen med Vestvolden og med Hjortesprings-
kilens grønne områder.
Om tilstandsændringer fremgår det af § 2, stk. 1, at der ikke må foretages
terrænændringer og ændringer i vegetationsforholdene, med mindre så-
danne tilstandsændringer er umiddelbart tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller
foretages af Københavns Kommune som plejemyndighed efter § 4.
Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse eller etableres an-
dre anlæg, med mindre det umiddelbart er tilladt i de efterfølgende bestem-
melser eller tillades eller foretages af Københavns kommune som pleje-
myndighed efter § 4.
Fredningsnævnet kan efter naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, 1. pkt.,
meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse,
når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål.
3.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Kravet om, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes til maksi-
malt 40 pct. af alle boliger i det pågældende omdannelsesområde, kan der
ikke dispenseres fra i forhold til Tingbjerg/Utterslev, da dette ikke opfyl-
der betingelserne i almenboliglovens § 168 a, stk. 3 eller 4. Tingbjerg er i
Kommuneplan 2019 udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø, og be-
byggelsen er udpeget som bevaringsværdig. Det indebærer, at nybyggeri
skal tilpasse sig til de eksisterende bygninger og underordne sig i højden
og volumen.
Derudover har Borgerrepræsentation besluttet, at der i udgangspunktet
ikke skal rives boliger ned i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslev-
huse, da der mangler boliger i København. Tilsvarende er det vurderet, at
afhændelse af dele af de almene boliger ikke vil være hensigtsmæssigt på
grund af kommunens behov for at opretholde antallet af billige boliger.
Det er i kommunen ligeledes vurderet, at det ikke vil være givtigt for Ting-
bjerg at ommærke et meget højt antal almene familieboliger til ældre- og
ungdomsboliger, da målsætningen for Tingbjerg er, at der skal skabes en
blandet bydel med forskellige boligformer.
Endvidere forudsætter opfyldelse af kravet om maksimalt 40 pct. almene
familieboliger, at der sker en udvidelse af Tingbjerg/Utterslev, således at
Bystævneparken i Husum og Tingbjerg/Utterslev bliver til et integreret by-
del, hvilket forudsætter etablering af en ny vejforbindelse mellem de to
15
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
områder. Boligerne, som ønskes opført, vil ligge på begge side af den nye
vejforbindelse langs Ruten. De vil således bringe Tingbjerg og Bystævne-
parken i Husum tættere sammen.
Ophævelse af dele af fredningen for ovennævnte areal er en forudsætning
for at anvende arealerne til boligformål, som det er forudsat i den god-
kendte udviklingsplan for Tingbjerg.
Det vurderes, at det ikke vil være muligt at opnå dispensation fra Fred-
ningsnævnet, som vil muliggøre etablering af boliger, idet det vil være i
strid med fredningens formål.
Da arealet omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, foreslås anvendt til etable-
ring af boliger, findes det nødvendigt, at fredningerne, som dele af arealet
er omfattet af, dvs. den vestlige del af arealet, som er en del af matrikel-
nummer 1702 ejerlav Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og den østlige
del af arealet, som er omfattet matrikelnummer 3368b ejerlav Husum, Kø-
benhavn, jf. bilag 3 og 5, ophæves på de pågældende delarealer.
Arealerne vil dermed ikke være omfattet af fredningsbestemmelserne. Der-
imod vil lovforslaget ikke påvirke den resterende del af de arealer, hvor
fredningen gælder.
Hvis fredningen ikke ophæves, vil det indebære, at udviklingsplanens for-
udsætning vedrørende opførelse af ca. 260 boliger ikke vil kunne blive op-
fyldt. Det vil betyde, at opfyldelsen af udviklingsplanens mål om nedbrin-
gelse af andel af almene familieboliger til 40 pct. vil kræve en revision af
planen. Dette vil ikke alene væsentligt forsinke gennemførelsen af udvik-
lingsplanen, men samtidig medføre en risiko for, at målet ikke kan opnås
uden væsentlige ændringer af udviklingsplanen og ændring af strategien, der
ligger bag udviklingsplanen.
Det bemærkes, i den forbindelse, at kommunen allerede har vurderet alter-
native løsninger (f.eks. nedrivning eller salg af almene boliger), men ikke
fundet disse værktøjer hensigtsmæssige, bl.a. henset til boligsituationen i
kommunen, ligesom det vurderes, at det ville være meget vanskeligt at få
en ny udviklingsplan igennem de relevante beslutningsfora, herunder bo-
ligorganisationer m.v. En ny udviklingsplan, som kun vil fokusere på evt.
salg og nedrivninger inden for Tingbjerg, vil ikke bidrage til skabelsen af
en ny bydel med Tingbjerg og Bystævneparken som en helhed.
Derfor foreslås det, at afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev
Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København ophæves for så vidt
16
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
angår de arealer, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 ejerlav Hu-
sum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b ejerlav Hu-
sum, København, jf. bilag 3 og 5.
Ophævelsen vurderes ikke at ville skabe en præcedens i forhold til andre
udviklingsplaner eller eventuelle byduviklingsplaner. Der foreligger i nær-
værende lovforslag det tungtvejende samfundsmæssige hensyn, der be-
grunder ophævelsen af fredningen. Lovforslaget handler ikke om at op-
hæve fredninger med henblik på at bygge boliger. Det handler om at sikre
implementering af udviklingsplanen, som udmønter parallelsamfundslov-
givningen og som nyder en bred politisk opbakning i Folketinget. De hen-
syn, der ligger bag parallelsamfundslovgivningen, anses for at være tung-
vejende samfundsmæssige hensyn.
3.2. Grøn kile
3.2.1. Gældende ret
Det følger af Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for hovedstadsområdets
planlægning, at den vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnum-
mer 1702 ejerlav Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af
arealet, som er omfattet matrikelnummer 3368b ejerlav Husum, Køben-
havn, jf. bilag 3 og 5, indgår i Fingerplanens afgrænsning af indre grønne
kiler og kystkiler.
Det betyder, at der er restriktioner for, hvilke dispositioner der må foreta-
ges på arealerne. Konkret skal kommuneplanlægning i de indre grønne ki-
ler og kystkiler navnlig sikre, at kilearealerne ikke inddrages til byzone, at
de forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse, og at
de friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål, jf. plan-
lovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, og Fingerplan 2019 § 18.
3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Opførelse af boliger på delområde 1 og delområde 2 forudsætter, at den
vestlige del af arealet, som er en del af matrikelnummer 1702 ejerlav Hu-
sum, København, jf. bilag 1 og 5, og den østlige del af arealet, som er om-
fattet matrikelnummer 3368b ejerlav Husum, København, jf. bilag 3 og 5,
udgår af afgrænsningen af indre grønne kiler i Fingerplan 2019.
Det foreslås, at arealerne skal udgå af de indre grønne kiler og kystkiler mod,
at Nordhavnstippen indgår i de indre grønne kiler. Arealerne udtages af de
indre grønne kiler og kystkiler, der er afgrænset i Fingerplan 2019 - lands-
plandirektiv for hovedstadsområdets planlægning.
17
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
Nordhavnstippen er et ca. 8 ha. stort naturområde, ejet af By- og Havn, be-
liggende i det ydre Nordhavn. Området er et gammelt opfyldningsområde,
der er præget af, at der løbende er fyldt op med forskellige materialer. Om-
rådet fremstår derfor råt og mange steder kan man se rester af materialet,
herunder f.eks. armeringsjern. Området har henligget uforstyrret i en læn-
gere periode, hvorfor det i dag fremstår som et grønt rekreativt område. Om-
rådet fremstår med buskadser, grønne områder med højt græs og to søer.
Dele af området afgræsses af får.
Nordhavnstippen er i dag udlagt til havneformål. Det samme er gældende
for det resterende areal i Nordhavn, der endnu ikke er planlagt. Dette med
udtagelse af det område, der ved lov er udlagt til Naturpark Nordhavn. Nord-
havnstippen har, som de omkringliggende arealer i Nordhavn, indgået i By-
og Havns strukturplaner for området, herunder har der tidligere været planer
om byggeri på området.
By- og Havn har udtrykt ønske om, at Københavns Kommune overtager
ejerskab og derved driften af området. En udpegning af Nordhavnstippen
som erstatningsareal for de arealer, der er omfattet af lovforslagets § 1 og
vil udgå af den indre grønne kile, vil derfor resultere i, at der tilføres et nyt
rekreativt område til Københavns Kommune, som er ca. 4 gange større, end
det område, der tages ud af den indre grønne kile samtidig med, at det nye
arealfremover sikres som grønt areal.
En udpegning af Nordhavnstippen sikrer dermed de kvaliteter, som arealet
allerede rummer, ligesom Københavns Kommune har oplyst, at de forventer
at udvikle området rekreativt med henblik på, at det kan indgå i de samlede
rekreative forbindelser igennem Nordhavn.
Udpegningen vil således ikke alene sikre et stort grønt areal, som ikke vil
kunne byudvikles. Det vil også på grund af områdets placering i umiddelbar
forlængelse af den fremtidige Naturpark Nordhavn give mulighed for at om-
rådet indtænkes som en del af de samlede rekreative tilbud i Nordhavn.
Inddragelsen af Nordhavnstippen i Fingerplanens indre grønne kiler sker
ved først kommende revision af Fingerplan 2019.
3.3. Ophævelse af visse beskyttelseslinjer
3.3.1. Gældende ret
I naturbeskyttelseslovens §§ 16-18 er der fastsat følgende bygge- og be-
skyttelseslinjer: sø- og å-beskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 16),
skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 17) og fortidsmindebeskyttel-
seslinjen (naturbeskyttelseslovens § 18).
18
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
Formålet med naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer har si-
den de første naturfredningslove været at medvirke til beskyttelse af land-
skabet og det åbne land og de særlige landskabselementer, som de vedrører
og – for skove, søer og vandløb - at varetage naturbeskyttelseshensyn ved
beskyttelse af arealerne som levested og spredningskorridor for plante- og
dyreliv. Nogle har samtidig til formål at varetage kulturhistoriske hensyn.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der ikke må placeres be-
byggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller æn-
dringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade
på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i
henhold til den tidligere lovgivning.
Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, er en forbudsbestemmelse, der sup-
pleres af en række undtagelser i stk. 2 og stk. 3.
Hovedformålet med sø- og åbeskyttelseslinjen er at sikre søer som værdi-
fulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for
plante- og dyreliv.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 17, at der ikke må placeres be-
byggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra
skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst
20 ha sammenhængende skov.
Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, er en forbudsbestemmelse, der sup-
pleres af en række undtagelser i stk. 2.
Skovbyggelinjen har til formål at sikre skovenes værdi som landskabsele-
menter samt at opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for
plante- og dyreliv.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, at der ikke må foreta-
ges ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er
beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres
hegn, placeres campingvogne og lignende.
Fortidsmindebeskyttelseslinjen har til formål at sikre fortidsmindernes
værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortids-
minderne i landskabsbilledet, indsyn til og udsyn fra fortidsmindernes skal
19
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
sikres med bestemmelsen. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologi-
ske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særlig mange
kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder.
3.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Reglerne i naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18 udgør begrænsninger
for anvendelse af arealerne, der fremgår af lovforslagets § 1, stk. 2, til bo-
ligformål.
En del af matrikelnummer 1702 ejerlav Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og matrikelnummer 3636 ejerlav Husum, København, jf. bilag 2 og 5, er
omfattet af en åbeskyttelseslinje efter naturbeskyttelseslovens § 16.
En del af matrikelnummer 1702 ejerlav Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og matrikelnummer 3368b ejerlav Husum, København, jf. bilag 3 og 5,
er omfattet af en skovbyggelinje efter naturbeskyttelseslovens § 17.
En del af matrikelnummer 1702 ejerlav Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og matrikelnummer 3636 ejerlav Husum, København, jf. bilag 2 og 5, er
omfattet af en fortidsmindebeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelseslovens
§ 18.
Anvendelse af arealerne omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, forudsætter
således ophævelse af naturbeskyttelseslovens §§ 16-18.
Det lægges i den forbindelse til grund, at Københavns Kommune har vur-
deret, at det ikke ville være muligt at opnå dispensation efter naturbeskyt-
telseslovens regler herom med henblik på at sikre opførelse af boliger.
Derfor er det nødvendigt at ophæve ovennævnte bestemmelser for oven-
nævnte matrikler.
Det foreslås derfor, at naturbeskyttelseslovens §§ 16, 17 og 18 ophæves
med henblik på at sikre forudsætninger for anvendelse af arealerne til bo-
ligformål.
Den øvrige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. vil fortsat gælde for ud-
arbejdelse af en lokalplan og opførelse af boliger i det omfang, disse regler
ikke udtrykkeligt er ophævet ved denne lov eller i medfør af anden lov.
Det forhold, at den almindelige lovgivning fortsat gælder, betyder, at der
vil skulle træffes konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser. De
kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen, for så vidt angår
de bestemmelser, som ikke er ophævet, og det kan ikke udelukkes, at der
20
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
vil blive meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgø-
relser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse
på planlægningen med efterfølgende opførelse af boligbyggeriet.
Ophævelsen vil være af permanent karakter, idet anvendelse af arealerne
til boligformål vil gøre det uhensigtsmæssigt at reetablere de ophævede be-
skyttelseslinjer i et boligområde, som vil kunne medføre problemer med
administration af området.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser og implemen-
teringskonsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomisk og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Københavns Kommune har udarbejdet
Kortlægning og konsekvensvurde-
ring vedrørende natur- og kulturelle værdier i Tingbjerg i forbindelse med
realisering af gældende udviklingsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse,
Amphi
Consult v. Lars Briggs, september 2022.
Idet udarbejdelse af en lokalplan og opførslen af byggeriet vil ske i forbin-
delse med etablering af en ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i
Københavns Kommune på baggrund af en anlægslov, som fremsættes sam-
tidig med nærværende lovforslag, er der udarbejdet
Vurdering af de kumu-
lative effekter ved etablering af den nye vejforbindelse, mellem Tingbjerg
og Husum, samtidig med opførslen af byggeri på udpegede områder i Ting-
bjerg
(Amphi Consult v. Lars Briggs, September 2023).
Det bemærkes, at både kortlægningen og vurderingen af de kumulative ef-
fekter kun er sket med henblik på at sikre et bedre beslutningsgrundlag, når
Folketinget skal forholde sig til lovforslaget. De almindelige lovpligtige
miljøundersøgelser, som skal foretages i forbindelse med udarbejdelse af en
21
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
lokalplan og etablering af boligbyggeri, skal fortsat foretages. Med nærvæ-
rende lovforslag dispenseres ikke fra de regler, der gælder for lokalplanlæg-
ningen. De skal således fortsat overholdes. Tilsvarende skal der foretages
miljømæssige vurderinger, der i almindelighed skal foretages i forbindelse
med udarbejdelse af en lokalplan og opførsel af boliger.
Lovforslaget vil ikke give tilladelse til opførslen af ca. 260 boliger. Det æn-
drer kun områdets juridiske status og fjerner barrierer, der står i vejen for
udarbejdelse af en lokalplan, der skal muliggøre opførsel af ca. 260 boliger.
I det følgende angives en opsummering af den del af kortlægningen, der
vedrører naturværdier.
Placeringen for det skitserede nybyggeri i delområde 1 (dele af matrikel-
nummer 1702 og hele matrikelnummer 3306) og delområde 2 (matrikel-
nummer 3368b) ligger oveni de habitater, som er kortlagt som værdifulde
for områdets padder og flagermus. I delområde 1 drejer det sig især om are-
alerne mod øst og vest med højt græs, krat og tæt skov, hvor der blev regi-
streret den højeste aktivitet af fouragerende flagermus.
Etablering af bolig vil have en negativ indflydelse på natur-, plante og dy-
reliv i projektområdet, idet arealet til natur vil blive reduceret. Herudover
vil den øgede aktivitet som følge af anlægsfasen og senere driftsfasen med
flere mennesker, der bruger områderne til fods, cykel og i bil, også spille en
rolle.
Det gælder også for delområde 2, at placering af nybyggeri i skovbevoks-
ningen vil fragmentere ledelinjen og fourageringsmulighederne for flager-
mus og padder i området.
Det vurderes dog, at flagermusene, der blev registreret, samt de padder, der
formodentligt bruger området til fouragering og midlertidigt rastested, vil
kunne tilpasse sig og søge føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområ-
derne, der byder samme muligheder og naturkvalitet som i dette område. De
registrerede planter i området, er almindelige og vil genetablere sig hurtigt
igen på arealerne, men det er vigtigt, at der sikres høj naturkvalitet i de nye
habitater.
22
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
Det bør tilstræbes at bevare dele af de eksisterende naturtyper i områderne i
dag ved at placere byggeri så vidt muligt udenom de eksisterende træbe-
voksninger. Der blev ikke registreret rastende bilag IV-arter i delområderne,
men der forslås afværgeforanstaltninger for de fouragerende arter i området.
Samlet vurderes anlægs- og driftsfasen at have en moderat eller mindre på-
virkning på natur-, plante og dyreliv i projektdelområderne.
For så vidt angår kortlægning af kulturelle værdier, fremgår det af kortlæg-
ningen, at den nye vejforbindelse, der skal anlægges over Vestvolden og
kommer til at gennemskære den vestlige del af delområde 1 (matrikelnr.
1702), vil dominere oplevelsen af landskabet og byrummet væsentligt for
brugerne. Dette projekt har en kumulativ effekt på projektet i delområde 1
og vil yderligere påvirke naturoplevelsen og den rekreative værdi i området.
Dog er det planen at vejanlægget skal afskærmes af skov, terræn og under-
beplantning, for at dæmpe dets dominans i landskabet.
Det fremgår af lokalplanen 609 for Tingbjerg at placeringen og udformnin-
gen af det kommende nybyggeri skal respektere og videreføre disponerin-
gen af bygningskroppe i en karréstruktur samt at den skal være i samme
formsprog og materialevalg som det oprindelige byggeri (Københavns
Kommune, 2019B). For delområde 1 (matrikel 1702 og 3636) må man der-
for forvente at byggeriet forsøges placeret i en karréstruktur. Dette ville dog
betyde at den eksisterende, sammenhængende bevoksning samt den visuelle
og fysiske forbindelse til Vestvolden bliver afskåret.
Kommuneplanrammen for området muliggør lokalplanlægning af byggeri i
op til 30 m højde. Byggeri i op til 30 m højde vil stride imod skalaen og
kvaliteten af det grønne byrum som anbefales. Såfremt man ikke udnytter
kommuneplanens mulighed for at lokalplanlægge for byggeri i op til 30 m
og byggeriet i øvrigt understøtter de kortlagte kulturarvsværdier samt bliver
placeret så der opstår luft og sigtelinjer til Vestvolden, vil projektet vurderes
til at have en mindre dominerende effekt på omgivelserne og således en
mindre påvirkning.
Så vidt det er muligt bør man altså forsøge at placere byggeri på områder,
hvor der i dag er klippet græs, selvfølgelig med respektfuld afstand til eksi-
sterende byggeri og forsøge at minimere udstrækningen af byggepladsen så
meget så muligt. Samt forsøge at skabe ”huller”, det vil sige udkig, imellem
bygningskroppen så der sikres udsyn til Vestvolden.
23
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
Beplantningsvolumenet, delområde 2 (matrikelnr. 3368b), er teknisk set en
del Utterslev Mose, men ligger afskåret fra resten af mosen. Det vurderes
ikke at området, ud over funktionen som afskærmning, besidder en karakte-
ristisk kulturarvsværdi.
Ved anlæg af nybyggeri i delområde 2 vil det rammeskabende grønne volu-
men forsvinde og der vil være udsyn direkte til Idrætsparken. Der kan argu-
menteres for, at der dermed skabes større tryghed og visibilitet i stedet for
det omkransende grønne volumen. Omvendt kan bevoksningen også have
funktion som støjdæmpning og have en beroligende effekt på brugere af ve-
jen og Utterslev Mose.
Ved fremtidigt byggeri i dette område, anbefales det at bygge sig ind i vo-
lumenet og bevare så mange træer som muligt, hvilket giver en værdi fra
start i de nye boliger ved fortsat at være en bydel omgivet af grønt, med
mange træer og afvekslende haverum.
Kortlægningen konkluderer, at projektet i anlægs- og driftsfasen vil have en
moderat eller mindre påvirkning på natur-, plante og dyreliv i både delom-
råde 1 (matrikelnr. 1702 og 36369) og delområde 2 (matrikelnr. 3368b). De
registrerede planter og dyrearter for områderne er almindelige og vurderes
at kunne tilpasse sig og at dyrene kan søge føde- og rastemuligheder andet-
steds i nærområderne, der byder samme muligheder og naturkvalitet som i
dette område. Arterne vil genetablere sig igen på arealerne, men det er vig-
tigt, at der sikres høj naturkvalitet i de nye grønne områder samt at det så
vidt muligt tilstræbes at bevare dele af de eksisterende naturtyper, som ek-
sisterer der i dag. Der blev ikke registreret rastende bilag IV-arter i delom-
råderne, men deres periodevise tilstedeværelse kan ikke afvises hvorfor der
forslås afværgeforanstaltninger for de fouragerende arter i området.
I kortlægningen af kulturelle værdier, konkluderes det, at der vil være en
moderat påvirkning på den landskabelige, rekreative og kulturhistoriske
værdi af delområde 1. Det skal ses i lyset af den kumulative effekt ved etab-
lering af vejforbindelsen over Vestvolden, der skærer sig igennem den øst-
lige del af delområde 1.
Nybyggeriet kan potentielt bygges i højder op til 30 m og vil blive placeret
i skovbevoksninger og græsenge i det eksisterende gårdrum som har funk-
tion som rumskabende og som i dag giver en afvekslede oplevelse som bru-
ger. Såfremt at man ikke udnytter kommuneplanens mulighed for at lokal-
24
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
planlægge byggeri i op til 30 m og byggeriet i øvrigt understøtter de kort-
lagte kulturarvsværdier samt bliver placeret så der opstår luft og sigtelinjer
til Vestvolden, vil projektet vurderes til at have en mindre dominerende ef-
fekt på omgivelserne. Vegetationen vil blive genetableret omkring den nye
vejforbindelse samt omkring de nye bygninger for at indgrebene omkring
Vestvolden skal dominere mindst muligt. Der vurderes at være en mindre
påvirkning af de kulturelle værdier i delområde 2 i forbindelse med nybyg-
geriet. Reducering af skovvolumenet vil give større udsyn til idrætsparken
og skabe mere tryghed.
I begge delområder vil det fremtidige byggeri gå ind over udpegede, beva-
ringsværdige træer fra lokalplanen, hvorfra der må dispenseres til fældning.
Samlet strider det foreslåede nybyggeri med dets placering og omfang, her-
under en potentiel tilladelse til byggeri på op til 30 m i delområde 1, samt
placering af bebyggelse og teknisk anlæg i delområde 2, jf. helhedsplanen,
imod formålet i samtlige fredningsbestemmelser, naturbeskyttelsesloven,
museumsloven og planlægningen i Københavns Kommuneplan og Finger-
planen 2019.
De respektive formål i de forskellige love og bestemmelser varierer på visse
punkter, men har store overlap; de vil i bund og grund sikre og forbedre
natur i byen (Fingerplanen 2019, Københavns Kommuneplan 2019), sikre
og forbedre naturtyper i tilbagegang (nbl. §3, §16, §17, fredning af Utterslev
Mose), plante- og dyregrupper i tilbagegang (EU dir vedr. Bilag IV-arter)
samt bevare og formidle fortidsminder, som Vestvolden, for vores kulturhi-
storiske forståelse (Museumslovens §29 e, nbl. §18, fredningen af Vestvol-
den).
Selvom projektet vurderes at have en moderat/mindre påvirkning på natur-
og dyreliv i området samt en moderat påvirkning på de kulturelle værdier,
er projektet i strid med formålsbestemmelserne i de respektive beskyttelser,
fredninger og udpegninger og det vurderes ikke sandsynligt, at der ville
kunne opnås dispensation fra ovennævnte lovbestemmelser.
Fredninger regnes i dansk forvaltning for den mest restriktive beskyttelse af
arealer, kulturhistorie, natur og rekreative værdier og en affredning er ikke
gængs praksis. Konsekvensen ved at inddrage areal til byggeri i de to del-
områder er, at der ligesom i miljøkonsekvensvurdering vedr. en ny vejfor-
bindelse (Vejdirektoratet og MOE A/S, 2022) bliver lagt vægt på, at dyrene
vil kunne søge andre grønne områder som habitater i nærområderne.
25
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
Forudsætningen for, at der vurderes at være en generelt moderat/mindre på-
virkning på især naturværdierne i Tingbjerg, er at Tingbjerg er omgivet af
naturområder som Gyngemose, Kagsmosen, Vestvolden og Utterslev Mose
som arterne er afhængige af og kan falde tilbage på. Hvis der til gengæld
skabes en præcedens for at inddrage grønne områder til udvikling og byg-
geri, vil der gradvist, ikke længere være denne buffer til at opretholde et rigt
dyreliv i området omkring Tingbjerg.
I det konkrete projekt om realisering af boliger i delområde 1 og 2, skal
goderne ved byudviklingen også vægtes; de nye boliger i samspil med de
eksisterende vil skabe en ny dynamik med en mere blandet beboersammen-
sætning samt en biodiversitetsstrategi for gårdrummene vil bidrage til posi-
tive virkninger og opretholdelsen af Tingbjerg som en grøn bydel ved reali-
sering af den gældende udviklingsplan for Tingbjerg/Utterslevhuse.
Det anbefales i kortlægningen følgende afværgeforanstaltninger:
- Ny eng-vegetation, høje græsser og blomstrende urter i stedet for slået
græs.
- Mere varieret terræn i stedet for flade arealer, dvs. tørre bakker og fugtige
lavninger, vandspejl.
- Uplejede hjørner og bunker med kvas, sten og store grene.
- Mere buskads mellem træer.
- Nedsat intensitet af pleje og drift, bl.a. så døde træer bliver stående/lig-
gende.
- Informationstavler om naturen i Tingbjerg.
- Bakker etableret af overskudsjord med næringsfattig råjord og så vidt mu-
ligt uden muldlag for at fremme artsdiversitet.
- Sten, der fremkommer i forbindelse med anlægsarbejde, beholdes i områ-
det og lægges i dynger eller stendiger som landskabeligt eller funktionelt
element, der giver gode habitater for arter af insekter og pattedyr.
I anlægsfasen anbefales følgende tiltag:
- Translokation (indsamling og genplacering uden for byggepladsen) af ek-
sisterende padder, der benytter de terrestriske habitater på den kommende
byggeplads.
- Etablering af midlertidigt paddehegn omkring byggepladsen.
- Byggepladsen indrettes så der bliver et minimum af spildplads.
- De eksisterende træbevoksninger, krat og græsenge bevares så vidt det er
muligt.
26
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
- De træer der skal fældes til fordel for byggeriet opgraves og genplaceres i
nyt grønt område som ”flagermus/spætteskov”. Virkningen er struktur fra
starten, høj biodiversitet for insekt, svampe og dermed fødesøgning for fla-
germus og fugle.
Reetablering efter anlæg:
- Alle eksisterende forhold, hvorpå der udlægges midlertidig kørevej til byg-
geplads skal reetableres til original stand. På områder, der er fredet eller
beplantet i dag skal der tilkøres ny råjord for at give gode forhold for ny
kvalitetsnatur.
- Hvis byggeplads kørevejen har skabt et forhold, der ikke sikrer de ønskede
vækstforhold fremadrettet, skal jorden under den midlertidige opbygning
grubbes og aktiveres på ny, inden ny råjord og muld udlægges.
- Der bør laves en beplantningsplan med strategi for genplantning af enge,
træer og buske. Inddrag større areal til disse (gerne eksisterende slåede græs-
arealer).
- Der må ikke forekomme tung kørsel efter udlægning af råjord og muld,
dvs. lige inden plantning og eftersåning.
Driftsfasen:
- Eventuelle permanente paddehegn omkring bebyggelse, veje og stier for
at undgå stor paddedødelighed.
Vurdering af de kumulative effekter ved etablering af den nye vejforbin-
delse mellem Tingbjerg og Husum samtidig med opførslen af byggeri på
udpegede områder i Tingbjerg omfatter alene en del af matrikelnummer
1702 ejerlav Husum, København, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636
ejerlav Husum, København, jf. bilag 2 og 5.
Vurderingen anfører, at den øgede boligmasse samt beboere forventes at
give et forøget tryk på de grønne områder i Tingbjerg.
Der er omkring 3.850 træer i Tingbjerg. I henhold til Københavns Kommu-
nes træpolitik er 829 træer i Tingbjerg vurderet som bevaringsværdige, heraf
befinder 521 af dem i området omfattet af nærværende lovforslag. Disse
træer må ikke fældes eller beskæres, medmindre kommunen dispenserer og
genplanter. Der er konstateret mulig forekomst af padder samt af 6 flager-
musarter, som er omfattet af habitatdirektivets artsbeskyttelse, bilag IV.
Observationer i området tyder ikke på, at der er rasteområder for flagermus
i de to delområder.
27
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
Det vurderes dog, at flagermusene samt de padder, der formentlig bruger
området til fouragering og midlertidigt rasteplads, vil kunne tilpasse sig og
søge føde- og rastemuligheder andre steder i nærområderne.
Samlet vurderes anlægs- og driftsfasen at have en moderat eller mindre på-
virkning på natur-, plante- og dyreliv. De registrerede planter og dyrearter i
områderne er almindelige og vurderes at kunne tilpasse sig, og at dyrene kan
søge føde- og rastemuligheder andetsteds i nærområderne, der har samme
muligheder og naturkvaliteter som de omhandlede områder.
9. Forholdet til EU-retten
9.1. VVM-direktivet
VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet, som ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april
2014), indeholder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offentlige
projekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
Ifølge VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, vedtager medlemsstaterne de nød-
vendige foranstaltninger for at sikre, at projekter, der bl.a. på grund af deres
art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger
på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af deres ind-
virkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Folketingets vedtagelse af nærværende lovforslag vil ikke udgøre VVM-til-
ladelsen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladelseskravet i
VVM-direktivets artikel 2, stk. 1.
9.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af na-
turtyper samt vilde dyr og planer, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013 (habitatdirektivet), og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af
vilde fugle, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, (fuglebeskyttelsesdirektivet), er der i
Danmark udpeget en række særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-om-
råder).
28
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med
bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres en vurdering af projektets virknin-
ger på Natura 2000-området (konsekvensvurdering), hvis projektet efter en
foreløbig vurdering rummer en sandsynlighed for at kunne påvirke områ-
det væsentligt.
Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet kan skade Natura 2000-
området (udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke gennemføres, med-
mindre betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttel-
sen af Natura 2000-området er opfyldt.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser om beskyttelse af
visse dyre- og plantearter, som er optaget på direktivets bilag IV (bilag IV-
arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nødven-
dige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det na-
turlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er omfattet af bilag IV,
litra a), med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beska-
digelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvarende for-
pligtelse gælder efter artikel 13, for så vidt angår de plantearter, der er om-
fattet af bilag IV, litra b), og en tilsvarende beskyttelsesordning gælder ef-
ter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i
vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Eu-
ropa, hvor EU-traktaten finder anvendelse.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og fuglebeskyttelses-
direktivets artikel 5 er gennemført i dansk ret ved en række bestemmelser,
herunder det generelle forbud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og
vildtforvaltningslovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørelsen.
Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den nævnte lovgivning.
Nærværende lovforslag vil alene ændre juridiske status for arealerne om-
fattet af lovforslagets § 1, stk. 2. Det skal skabe forudsætninger for udar-
bejdelse af en lokalplan, som skal muliggøre anvendelse af arealerne til
boligformål. Boligernes nærmere udformning og beliggenhed skal først
fastsættes gennem lokalplanlægningen, som bl.a. skal varetage natur- og
miljøhensyn.
Den i punkt 8 nævnte kortlægning og vurdering af de kumulative effekter
er således foreløbige vurderinger, som på ingen måde vil erstatte de pligt-
29
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
mæssige vurderinger, der skal fortages i forbindelse med en nærmere plan-
lægning og opførsel af boligbyggeriet, herunder miljøvurdering efter mil-
jøvurderingsloven.
9.3. Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Kon-
vention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningspro-
cesser samt adgang til klage eller domstolsprøvelse på miljøområdet (År-
hus-konventionen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen,
og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf. herved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed
for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og
programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337
/EØF (det tidligere VVM-direktiv) og Rådets direktiv 96/61 /EF af 24.
september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening
(det tidligere I PPC-direktiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og ad-
gang til klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konven-
tionen inden for rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlem-
mer af den berørte offentlighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang
til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og upar-
tisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver
afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i
konventionens artikel 6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i
overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i overensstem-
melse med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til dom-
stolsprøvelse inden for rammerne af konventionen. Ikke-statslige organisa-
tioner, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer
alle krav efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig interesse,
jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til miljøvurdering af
konkrete projekter (VVM) er gennemført i EU-retten i artikel 11 i VVM-
direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af of-
fentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, skal have ad-
gang til administrative eller retslige procedurer for at anfægte private per-
soners og offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i
strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Denne forpligtelse,
30
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
som ikke er gennemført i særskilte EU-regler, anses i relation til nærvæ-
rende lovforslag også for at være opfyldt ved dansk rets almindelige ad-
gang til at anlægge et civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af be-
stemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rå-
dighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende, der
skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-
konventionen og VVM-direktivet m.v. Efter dansk praksis kan enhver, der
har retlig interesse efter dansk rets almindelige regler, herunder også orga-
nisationer omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a.
indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-retten for de dan-
ske domstole. I lyset af EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-
530/11. Kommissionen mod Storbritannien vil retten ved søgsmål om for-
hold vedrørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte par-
ter. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.
9.4. Vandrammedirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal fore-
bygge forringelse af tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og
grundvandsforekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overflade-
vandområder og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god øko-
logisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder og god kemisk og
kvantitativ tilstand for grundvandsforekomster senest 2015. Denne frist
kan under visse betingelser forlænges for de enkelte vandforekomster til
2021, henholdsvis 2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå
af vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i en principiel dom (C-461/13 Weser) fastslået, at der
foreligger en forringelse af den økologiske tilstand af et overfladevandom-
råde, hvis et eller flere kvalitetselementer (f.eks. ålegræs, klorofyl eller
bundfauna) falder en klasse - f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom
det ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse. Hvis vandområdet
allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), vil enhver yderli-
gere forringelse af dette vandområde udgøre en forringelse i direktivets
forstand.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forrin-
gelse af tilstanden i målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af
31
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
de fastsatte mål for forekomsterne i bekendtgørelse om miljømål for over-
fladevandområder og grundvandsforekomster.
Direktivet er blandt andet implementeret i dansk ret ved lov om vandplan-
lægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, med tilhørende
bekendtgørelser. Bindende vandplanlægning for vandrammedirektivets an-
den planperiode 2015-21 er fastsat efter lov om vandplanlægning i be-
kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-
komster, bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvan-
dets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internatio-
nale naturbeskyttelsesområder og bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter.
Idet nærværende lovforslag ændres alene områdets juridiske karakter, og
idet en lokalplan ikke må medføre varig eller midlertidig forringelse af til-
standen i målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte
mål for forekomsten i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-
råder og grundvandsforekomster, vurderes nærværende lovforslag ikke at
være i strid med direktivet.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar 2024 til den 5. marts
2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-kartellet, BL -
Danmarks Almene Boliger, Brancheforeningen Danske Advokater, Brøns-
høj-Husum Lokaludvalg, Cyklistforbundet, Danmarks Kulturarvs Forening,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervs-
fremme, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Transport og Logistik – DTL, Dansk Vand- og Spilde-
vandsforening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske handicapor-
ganisationer, Danske Regioner, DI Transport, Domstolsstyrelsen, Ejen-
domsselskabet NREP, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere
(FDM), Friluftsrådet, Fredningsnævnet for København, FSB, Gladsaxe
Kommune, HK Trafik & Jernbane, HOFOR, SVMdanmark (Håndværksrå-
det), Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på øerne, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Københavns Lokalkomité, Køben-
havns Museum, Landbrug & Fødevarer, Movia, Politiet, Region Hovedsta-
den, Rigsrevisionen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,
SAB-bolig, Tingbjerg Kirke, Vestvoldens Venner og Udviklingsselskabet
By & Havn I/S.
32
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
2820289_0033.png
UDKAST
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Implemente-
Ingen
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Forholdet til EU- VVM-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af
retten
13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet, som ændret ved direktivet 2014/52/EU af 16. april
2014), indeholder minimumskrav til proceduren for tilladelse til offentlige
projektet, som kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
Ifølge VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, vedtager medlemsstaterne de nød-
vendige foranstaltninger for at sikre, at projekter, der bl.a. på grund af deres
33
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
2820289_0034.png
UDKAST
art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger
på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af deres ind-
virkninger på miljøet, inden der gives tilladelse.
Folketingets vedtagelse af nærværende lovforslag vil ikke udgøre VVM-til-
ladelsen til anlægsprojektet i overensstemmelse med tilladelseskravet i
VVM-direktivets artikel 2, stk. 1.
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal forebygge
forringelse af tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og grund-
vandsforekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevand-
områder og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økologisk
og god kemisk tilstand for overfladevandområder og god kemisk og kvanti-
tativ tilstand for grundvandsforekomster senest 2015. Denne frist kan under
visse betingelser forlænges for de enkelte vandforekomster til 2021, hen-
holdsvis 2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af vand-
områdeplanen.
Idet nærværende lovforslag ændres alene områdets juridiske karakter, og
idet en lokalplan ikke må medføre varig eller midlertidig forringelse af til-
standen i målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte
mål for forekomsten i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområ-
der og grundvandsforekomster, vurderes nærværende lovforslag ikke at
være i strid med direktivet.
Er i strid med
principperne for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
34
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det fremgår af den foreslåede
§ 1, stk. 1,
at formålet med denne lov er at
ophæve begrænsninger for anvendelsen af arealerne i det sydlige af det al-
mene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune, jf.
stk. 2, med henblik på at skabe mulighed for at anvende arealerne til bolig-
formål.
Formålsbestemmelsen sætter den overordnede ramme for lovens anvendelse
og sikrer, at den foreslåede ophævelse af en række begrænsninger kun sker
med henblik på at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for anvendelse af
arealerne til boligformål.
Det vil herefter ikke være muligt at vedtage en lokalplan, der giver mulighed
for anden anvendelse end boligformål, f.eks. erhverv. Nærmere anvendelse
vil blive fastsat i en lokalplan. Det er ikke et krav, at lokalplanen skal ud-
lægge arealerne til boligformål. Nærmere afgrænsning skal dog kunne rum-
mes inden for begrebet boligformål. Eksempelvis vil anvendelse defineret
som helårsboliger opfylde kravet.
Det fremgår af den foreslåede § 1,
stk. 2,
at arealerne nævnt i stk. 1 består
af en del af matrikelnummer 1702, ejerlav Husum, København, jf. bilag 1
og 5, matrikelnummer 3636, ejerlav Husum, København, jf. bilag 2 og 5, og
matrikelnummer 3368b, ejerlav Husum, København, jf. bilag 3 og 5.
Bestemmelsen indeholder en afgrænsning af arealerne, som er omfattet af
lovforslaget. Der er dels tale om et kort med en præcis angivelse og area-
lerne, dels en nærmere angivelse af arealernes koordinater.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2, stk. 1, 1. pkt.,
at afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af
Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København ophæves for
så vidt angår de arealer, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 ejerlav
Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b ejerlav Hu-
sum, København, jf. bilag 3 og 5.
En del af matrikelnummer 1702 ejerlav Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og matrikelnummer 3368b ejerlav Husum, København, jf. bilag 3 og 5,
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
er i dag er omfattet af Utterslev Mose-fredningen fra 2000. Denne fredning
vil ophøre for de arealer, som er omfattet af lovforslaget, samtidig med, at
loven træder i kraft. Den resterende areal vil fortsat være omfattet af fred-
ningsafgørelsen.
Arealet, som er omfattet af bestemmelsen består af den vestlige del af det
samlede areal, som omfatter en del af matrikelnummer 1702, ejerlav Husum,
København, og den østlige del, som omfatter hele matrikelnummer 3368b,
ejerlav Husum, København.
Ophævelsen vil være permanent. Det vil være uhensigtsmæssigt, at de ube-
byggede arealer mellem de kommende bygninger, pålægges fredningen,
som vil kunne vanskeliggøre administration af området, herunder brug af
fællesarealer eller renoveringsprojekter.
Bestemmelsen henviser til bilag 1, 3 og 5, som indeholder kort over og ko-
ordinater for de arealer, der omfattes af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 3
Det foreslås i
§ 3, stk. 1,
at arealet, som omfatter en del af matrikelnummer
1702 ejerlav Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b
ejerlav Husum, København, jf. bilag 3 og 5, udgår af den indre grønne kile,
som er afgrænset i landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning
(Fingerplan 2019).
Hermed fjernes restriktioner for, hvilke dispositioner der må foretages på
arealerne. Konkret skal kommuneplanlægning i de indre grønne kiler og
kystkiler navnlig sikre, at kilearealerne ikke inddrages til byzone, at de for-
beholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse, og at de fri-
holdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål, jf. planlovens
§ 5 j, stk. 1, nr. 3, og Fingerplan 2019, § 18.
Det foreslås i § 3,
stk. 2, 1. pkt.,
at det areal, som udgår af den indre grønne
kile, jf. stk. 1, erstattes med et areal beliggende i Nordhavnstippen i Køben-
havns Kommune matrikelnummer 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, Køben-
havn, jf. bilag 4 og 5.
Bestemmelsen sikrer, at de arealer, der udgår af den grønne kile efter stk.1
bliver erstattet med et areal i Nordhavnstippen.
36
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
Det foreslås i § 3, stk. 2,
2. pkt.,
at ved den førstkommende revision af lands-
plandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019) skal
det udgåede areal efter stk. 1 erstattes med det areal, der er nævnt i 1. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at inddragelsen af et areal i Nordhavnstippen i
Fingerplanens afgrænsning af grønne kiler sker ved først kommende revi-
sion af Fingerplan 2019, ligesom tilpasningen for så vidt angår de udgåede
arealer vil blive konsekvensrettet.
Til § 4
En del af matrikelnummer 1702 ejerlav Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og hele matrikelnummer 3636 ejerlav Husum, København, jf. bilag 2 og
5, er omfattet af sø- og åbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelseslovens §
16. Inden for beskyttelseszonen må der ikke foretages tilplantninger eller
ændringer i terrænet.
En del af matrikelnummer 1702, ejerlav Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og matrikelnummer 3368b, ejerlav Husum, København, jf. bilag 3 og 5,
er omfattet af skovbyggelinjen efter naturbeskyttelseslovens § 17, hvilket
betyder, at der mellem skoven og skovbyggelinjen ikke må placeres bebyg-
gelse, f.eks. bygninger.
Der findes fortidsminde syd for den vestlige del af arealet, som indebærer,
at en del af matrikelnummer 1702 ejerlav Husum, København, jf. bilag 1 og
5, og hele matrikelnummer 3636 ejerlav Husum, København, jf. bilag 2 og
5, er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 18.
Det foreslås i
§ 4, stk. 1,
at åbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelseslovens
§ 16 og fortidsmindebeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelseslovens § 18,
som omfatter en del af matrikelnummer 1702 ejerlav Husum, København,
jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 ejerlav Husum, København, jf.
bilag 2 og 5, ophæves.
Det foreslås i § 4,
stk. 2,
at skovbyggelinjen efter naturbeskyttelseslovens §
17, som omfatter en del af matrikelnummer 1702, ejerlav Husum, Køben-
havn, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b, ejerlav Husum, Køben-
havn, jf. bilag 3 og 5, ophæves.
Forslaget indebærer, at de begrænsninger for anvendelse af arealerne, der
følger af naturbeskyttelseslovens §§ 16-18, ikke vil gælde.
37
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ophævelse af begrænsninger for arealanvendelsen i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse i Københavns Kommune
UDKAST
Forslaget er nødvendigt, idet en lokalplan, som skal omfatte disse delarealer
og muliggøre etablering af boliger, ikke vil kunne gennemføres på grund af
de forbud, der fremgår af nævnte bestemmelser i naturbeskyttelsesloven.
Samtidig vurderes, at det ikke vil være muligt at opnå dispensation.
Forslaget vil fjerne beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens §§ 16-18 per-
manent for begrænsninger for vedtagelse af en lokalplan og efterfølgende
etablering af boliger beliggende på de af forslaget omfattede matrikelnumre.
Til § 5
Det foreslås i
§ 5, stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.
Det foreslås i § 5,
stk. 2,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Bestemmelsen handler om lovens territorielle afgrænsning.
38