BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

Boligudvalget 2023-24
BOU Alm.del Bilag 48
Offentligt

UDKAST

5. februar 2024

Boligudvalget 2023-24

BOU Alm.del - Bilag 48

Offentligt

Forslag

til

Lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Køben-

havns Kommune

Kapitel 1

Anlægsprojektet

§ 1.

Transportministeren bemyndiges til at anlægge:

1) En vejforbindelse over Vestvolden, som forbinder vejene Ruten og

Langhusvej i Tingbjerg med vejen Bystævnet i Husum i terræn, jf. bi-

lag 1.

2) En bro over Vestvoldens voldgrav som led i den i nr. 1 nævnte vejfor-

bindelse.

Stk. 2.

Efter færdiggørelsen af anlægsprojektet, jf. § 1, stk. 1, overdrager

transportministeren vejanlægget til Københavns Kommune som kommune-

vej.

§ 2.

Transportministeren er vejmyndighed under gennemførelsen af anlægs-

projektet nævnt i § 1, stk. 1, som gennemføres efter reglerne om statslige

vejanlæg i lov om offentlige veje m.v.

§ 3.

Transportministeren kan foretage de dispositioner, som er nødvendige

med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet i § 1, stk. 1.

Kapitel 2

Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger

§ 4.

Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres inden for ram-

merne af de udførte vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet, jf.

kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af

21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L

206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Ti-

dende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L

20, side 7, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

§ 5.

Ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, udfører an-

lægsmyndigheden afværgeforanstaltninger i henhold til de gennemførte

miljøkonsekvensvurderinger, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.

Kapitel 3

Ophævelse af gældende fredninger

§ 6.

Afgørelse af 7. juni 1993 om fredning efter naturfredningslovens kapitel

III af fæstningsanlægget Vestvolden med tilgrænsende områder truffet af

Fredningsnævnet for Københavns Amtsrådskreds ophæves for så vidt angår

det areal, der fremgår af bilag 2.

Stk. 2.

Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet

af Fredningsnævnet for København ophæves for så vidt angår det areal, der

fremgår af bilag 2.

Stk. 3.

Midlertidige arbejdsarealer vil efter færdiggørelsen og overdragelsen

af anlægget nævnt i § 1, stk. 1, blive reetableret, og arealerne vil derefter

fortsat være omfattet af fredningen, der var gældende for det pågældende

areal før ophævelsen af fredningen efter stk. 1 eller 2.

Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange

§ 7.

Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, herunder etablering af afværgefor-

anstaltninger, kræver ikke dispensation efter § 65, stk. 1-2, i lov om natur-

beskyttelse.

Stk. 2.

Kapitel 8 og 8 a i museumsloven finder ikke anvendelse på anlægs-

projektet nævnt i § 1, stk. 1, i denne lov.

Stk. 3.

Reglerne om kommune- og lokalplanlægninger i lov om planlægning

finder ikke anvendelse ved gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1,

stk. 1.

Stk. 4.

Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1-3, varetages af

transportministeren ved gennemførelse af projektet.

§ 8.

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet nævnt i

§ 1, stk. 1, som træffes efter lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb

samt regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden ad-

ministrativ myndighed.

Stk. 2.

De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunal-

bestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

§ 9.

Bestemmelserne i §§ 7 og 8 finder tilsvarende anvendelse på ændringer

og udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.

Kapitel 4

Ledningsarbejder

§ 10.

Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægspro-

jektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres, herunder om nødvendigt flyt-

ning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af anlægs-

myndigheden under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af lednings-

ejeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale,

ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til

lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller

ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter §§ 37 og 38, jf. § 40, i

lov om vandforsyning.

Stk. 3.

Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende lednings-

ejer, medmindre andet er særligt aftalt eller fremgår af stk. 2.

§ 11.

I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk.

1, skal anlægsmyndigheden tage hensyn til ledninger omfattet af § 10 og så

tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik

på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hen-

sigtsmæssige måde for begge parter.

Stk. 2.

Kan der ikke opnås enighed mellem anlægsmyndigheden og led-

ningsejeren omfattet af § 10, om hvordan planlagte anlægsarealer på de are-

aler, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan

transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte

anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte

ledningsarbejder udført af ledningsejeren.

Stk. 3.

Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder,

der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.

§ 12.

Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 10 og tvister

om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 11 afgøres af

ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om frem-

gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Stk. 2.

Ved erstatningsfastsættelse finder reglerne i § 103 i lov om offentlige

veje anvendelse.

Kapitel 5

Finansiering

§ 13.

Københavns Kommune afholder alle omkostninger forbundet med an-

lægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.

Stk. 2.

Betingelserne for afholdelse af udgifter under anlægsarbejdet, over-

dragelse af vejanlægget og øvrige økonomiske forhold mellem transportmi-

nisteren og Københavns Kommune i forbindelse med anlægsprojektet regu-

leres nærmere i en samarbejdsaftale, som skal indgås, inden anlægsarbejdet

kan udbydes.

Stk. 3.

Vejdirektoratets udgifter under anlægsarbejdet og Københavns Kom-

munes finansiering heraf optages på finansloven § 28.21.20.12 Anlæg af ho-

vedlandeveje mv. ejet af tredje part.

Kapitel 6

Delegation

§ 14.

Transportministeren kan bemyndige en myndighed under ministeriet,

en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister

eller Københavns Kommune til at udøve de beføjelser, som er tillagt mini-

steren i denne lov.

Stk. 2.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af

en myndighed, som ministeren har henlagt beføjelser til efter stk. 1, ikke

skal kunne indbringes for ministeren eller anden administrativ myndighed.

Kapitel 7

Domstolsprøvelse

§ 15.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt

inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offent-

liggjort.

Stk. 2.

Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal ret-

ten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de

berørte parter.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Kapitel 8

Ikrafttræden

§ 16.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2.

Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Bilag 1

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Bilag 2

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

A. Midlertidige arealer til brug i anlægsfasen:

Koordinater til "Fredede områder, der affredes under anlæg”:

1 - 718422,6 ; 6180071,1

2 - 718415,4 ; 6180075,0

3 - 718404,3 ; 6180086,1

4 - 718409,0 ; 6180094,8

5 - 718419,6 ; 6180088,6

6 - 718421,1 ; 6180090,6

7 - 718415,1 ; 6180097,0

8 - 718416,4 ; 6180100,1

9 - 718422,6 ; 6180099,8

10 - 718426,7 ; 6180178,1

11 - 718421,6 ; 6180178,3

12 - 718422,8 ; 6180184,7

13 - 718426,3 ; 6180198,1

14 - 718425,4 ; 6180207,8

15 - 718423,2 ; 6180207,9

16 - 718423,4 ; 6180215,6

17 - 718425,6 ; 6180215,6

18 - 718426,9 ; 6180224,2

19 - 718430,9 ; 6180237,5

20 - 718435,1 ; 6180248,7

21 - 718439,7 ; 6180256,0

22 - 718449,6 ; 6180267,7

23 - 718437,8 ; 6180284,0

24 - 718424,6 ; 6180298,3

25 - 718412,9 ; 6180307,1

26 - 718424,6 ; 6180321,1

28 - 718438,3 ; 6180308,2

29 - 718440,6 ; 6180305,5

30 - 718447,5 ; 6180308,5

31 - 718459,7 ; 6180319,5

32 - 718467,7 ; 6180317,3

33 - 718471,4 ; 6180288,4

34 - 718482,1 ; 6180289,2

35 - 718468,5 ; 6180233,1

36 - 718464,4 ; 6180233,2

37 - 718459,7 ; 6180215,4

38 - 718459,3 ; 6180207,7

39 - 718457,0 ; 6180207,7

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

40 - 718452,7 ; 6180198,6

41 - 718454,8 ; 6180184,6

42 - 718453,9 ; 6180180,3

43 - 718450,6 ; 6180178,0

44 - 718448,6 ; 6180138,6

45 - 718464,9 ; 6180132,1

46 - 718450,9 ; 6180104,8

47 - 718451,7 ; 6180077,0

48 - 718474,3 ; 6180059,2

49 - 718468,5 ; 6180047,5

50 - 718443,4 ; 6180060,3

101 - 718460,8 ; 6180308,2

102 - 718462,6 ; 6180289,6

103 - 718462,1 ; 6180286,4

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

B. Permanent areal til ny vej

Koordinater til ”Fredede områder, der affredes permanent”:

1 - 718422,6 ; 6180071,1

52 - 718422,7 ; 6180073,8

53 - 718415,5 ; 6180078,3

54 - 718407,5 ; 6180086,6

55 - 718409,7 ; 6180091,9

56 - 718415,4 ; 6180087,7

57 - 718423,1 ; 6180080,5

58 - 718429,0 ; 6180177,4

59 - 718429,5 ; 6180209,8

60 - 718425,3 ; 6180209,8

61 - 718425,3 ; 6180213,1

62 - 718429,6 ; 6180213,5

63 - 718431,6 ; 6180225,1

64 - 718439,5 ; 6180244,5

65 - 718445,7 ; 6180254,9

66 - 718455,4 ; 6180266,5

67 - 718433,6 ; 6180292,1

68 - 718416,0 ; 6180307,9

69 - 718426,4 ; 6180319,4

70 - 718438,3 ; 6180308,2

72 - 718443,5 ; 6180302,1

73 - 718461,2 ; 6180317,0

74 - 718467,6 ; 6180315,2

75 - 718448,9 ; 6180299,1

76 - 718452,4 ; 6180289,4

77 - 718463,3 ; 6180285,0

78 - 718475,3 ; 6180285,1

79 - 718481,7 ; 6180287,3

80 - 718474,1 ; 6180256,6

81 - 718466,3 ; 6180248,9

82 - 718458,6 ; 6180238,8

83 - 718453,3 ; 6180225,6

84 - 718451,6 ; 6180213,6

85 - 718457,6 ; 6180213,4

86 - 718457,4 ; 6180210,0

87 - 718451,3 ; 6180209,7

88 - 718448,6 ; 6180177,5

89 - 718445,4 ; 6180114,4

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

90 - 718452,0 ; 6180111,9

91 - 718448,6 ; 6180105,3

92 - 718449,3 ; 6180074,1

93 - 718455,6 ; 6180067,3

94 - 718471,6 ; 6180058,4

95 - 718468,9 ; 6180053,4

96 - 718451,2 ; 6180063,5

97 - 718444,3 ; 6180070,1

50 - 718443,4 ; 6180060,3

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning.............................................................................................. 16

2. Lovforslagets baggrund ......................................................................... 17

3. Lovforslagets hovedpunkt ..................................................................... 20

3.1. Anlægsprojektet ............................................................................. 20

3.1.1. Beskrivelse af anlægsprojektet .................................................... 22

3.2. Ophævelse af fredninger ................................................................ 23

3.2.1. Gældende ret ............................................................................... 23

3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning .................................................................................................. 24

3.3. Miljømæssige vurderinger.............................................................. 26

3.3.1. Gældende ret ............................................................................... 26

3.3.2. Social, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning .................................................................................................. 28

3.4. Forholdet til anden lovgivning ....................................................... 30

3.4.1. Gældende ret ............................................................................... 30

3.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning .................................................................................................. 33

3.5. Ledninger ....................................................................................... 36

3.5.1. Gældende ret ............................................................................... 36

3.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelse og den foreslåede

ordning .................................................................................................. 39

3.6. Ekspropriation m.v. ........................................................................ 39

4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s Verdensmål ............................... 40

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ................................................................................................... 41

5.1. Anlægsøkonomi og tidsplan ........................................................... 41

5.2. Økonomiske konsekvenser for det offentlige................................. 43

5.3. Implementeringskonsekvenser for det offentlige ........................... 43

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ... 43

7. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................... 43

8. Klimamæssige konsekvenser ................................................................ 44

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser .................................................. 44

9.1. Planforhold ..................................................................................... 44

9.1.1. Eksisterende forhold .................................................................... 44

9.1.2. Påvirkning i anlægs- og driftsfasen ............................................. 45

9.2. Natur ............................................................................................... 45

9.2.1. Eksisterende forhold .................................................................... 45

9.2.2. Påvirkning i anlægsfasen ............................................................. 48

9.2.3. Påvirkning i driftsfasen ............................................................... 51

9.2.4. Afværgeforanstaltninger.............................................................. 53

9.3. Kulturhistorie, kulturarv og fredede fortidsminder ........................ 55

9.3.1. Eksisterende forhold .................................................................... 55

9.3.2. Påvirkning i anlægs- og driftsfasen ............................................. 56

9.3.3. Afværgeforanstaltninger.............................................................. 56

9.4. Landskab og byrum ........................................................................ 56

9.4.1. Eksisterende forhold .................................................................... 56

9.4.2. Påvirkning i anlægsfasen ............................................................. 58

9.4.3. Påvirkning i driftsfasen ............................................................... 58

9.4.4. Afværgeforanstaltninger.............................................................. 59

9.5. Materielle goder ............................................................................. 60

9.5.1. Eksisterende forhold .................................................................... 60

9.5.2. Påvirkning i anlægsfasen ............................................................. 60

9.5.3. Påvirkning i driftsfasen ............................................................... 60

9.5.4. Afværgeforanstaltninger.............................................................. 60

9.6. Lysforhold ...................................................................................... 60

9.6.1 Eksisterende forhold ..................................................................... 60

9.6.2. Påvirkning i anlægsfasen ............................................................. 61

9.6.3. Påvirkning i driftsfasen ............................................................... 61

9.6.4. Afværgeforanstaltninger.............................................................. 61

9.7. Trafikale forhold ............................................................................ 62

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

9.7.1. Eksisterende forhold .................................................................... 62

9.7.2. Påvirkning i anlægsfasen ............................................................. 63

9.7.3. Påvirkning i driftsfasen ............................................................... 63

9.7.4. Afværgeforanstaltninger.............................................................. 64

9.8. Støj og vibrationer .......................................................................... 65

9.8.1. Eksisterende forhold .................................................................... 65

9.8.2. Påvirkning i anlægsfasen ............................................................. 65

9.8.3. Påvirkning i driftsfasen ............................................................... 66

9.8.4. Afværgeforanstaltninger.............................................................. 67

9.9. Rekreative forhold, sundhed, motion og fritid ............................... 68

9.9.1. Eksisterende forhold .................................................................... 68

9.9.2. Påvirkning i anlægsfasen ............................................................. 69

9.9.3. Påvirkning i driftsfasen ............................................................... 69

9.9.4. Afværgeforanstaltninger.............................................................. 69

9.10. Luftkvalitet og klimaeffekt........................................................... 70

9.10.1. Eksisterende forhold .................................................................. 70

9.10.2. Påvirkning i anlægsfasen ........................................................... 70

9.10.3. Påvirkning i driftsfasen ............................................................. 70

9.10.4. Afværgeforanstaltninger............................................................ 71

9.11. Grundvand og drikkevand ............................................................ 71

9.11.1. Eksisterende forhold .................................................................. 71

9.11.2. Påvirkning i anlægsfasen ........................................................... 71

9.11.3. Påvirkning i driftsfasen ............................................................. 72

9.12. Overfladevand – Vandløb og søer ................................................ 72

9.12.1. Eksisterende forhold .................................................................. 72

9.12.2. Påvirkning i anlægsfasen ........................................................... 72

9.12.3. Påvirkning i driftsfasen ............................................................. 73

9.13. Geologi, jordbund, forurenet jord samt råstoffer ......................... 73

9.13.1. Eksisterende forhold .................................................................. 73

9.13.2. Påvirkning i anlægsfasen ........................................................... 74

9.13.3. Påvirkning i driftsfasen ............................................................. 75

9.13.4. Afværgeforanstaltninger............................................................ 75

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

10. Forholdet til EU-retten ........................................................................ 75

10.1. VVM-direktivet ............................................................................ 76

10.2. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne .................................... 77

10.3. Århus-konventionen ..................................................................... 78

10.4. Vandrammedirektivet ................................................................... 79

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ......................................... 81

12. Sammenfattende skema ....................................................................... 81

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

1. Indledning

I lovforslaget foreslås det at bemyndige transportministeren til at anlægge

en vejforbindelse over Vestvolden, som vil forbinde vejene Ruten og

Langhusvej i Tingbjerg med vejen Bystævnet i Husum (efterfølgende om-

talt som vejforbindelsen). Vejforbindelsen vil have ét kørespor i hver ret-

ning samt fortov og enkeltrettet cykelsti i begge sider. Vejforbindelsen vil

være ca. 350 m lang og krydse Vestvoldens voldgrav (Fæstningskanalen)

via en trefags betonbro på ca. 36 m.

Vejforbindelsen vil forbinde områderne Tingbjerg og Bystævneparken i

Husum, der fremover vil kunne benytte de samme faciliteter, som indkøbs-

muligheder, fritidsaktiviteter, bibliotek m.v. Samtidigt forventes en ny vej-

forbindelsen at få betydning for trafikmønstret i området, som kan bidrage

til udviklingen af områderne og fremme en bedre integration mellem deres

beboere, virksomheder m.v. Vejforbindelsen forventes at bidrage til arbej-

det med at gøre det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse til en

velfungerende bydel.

Det forventes, at transportministeren delegerer bygherreopgaven vedrø-

rende etablering og anlæg af vejforbindelsen til Vejdirektoratet. Anlægs-

projektet gennemføres efter reglerne om statslige vejanlæg i lovbekendtgø-

relse nr. 421 af 25. april 2023 om offentlige veje m.v. (herefter vejloven).

Transportministeren vil dermed være vejmyndighed i anlægsfasen, indtil

anlægsarbejdet er afsluttet, hvorefter vejanlægget overdrages til Køben-

havns Kommune som kommunevej. Det er Københavns Kommune, der

skal afholde udgifterne til etablering af vejanlægget nævnt i § 1, stk. 1.

Til brug for anlæg af vejforbindelsen indeholder lovforslaget bestemmel-

ser, som regulerer anlægsprojektet i forhold til miljø og planlægning, vare-

tagelse af naturhensyn, kulturhensyn m.v. Lovforslaget udgør på nogle

punkter en fravigelse af regler i den almindelige plan-, natur- og miljølov-

givning m.v., herunder afskæring af klageadgange. Dette vedrører bl.a.

forholdet til § 3-beskyttede naturtyper, sø- og åbeskyttelseslinjen, skov-

byggelinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen i naturbeskyttelsesloven.

Med lovforslaget ophæves desuden dele af de fredninger, som gælder for

projektarealet. Det handler om Vestvolden-fredningen og Utterslev Mose-

fredningen.

Til brug for anlæg af vejforbindelsen indeholder lovforslaget ligeledes be-

stemmelser, som regulerer anlægsprojektet i forhold til påvirkning af for-

tidsminder. Gennemførelse af anlægsprojektet kræver en gennembrydning

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

af Vestvolden, som er et beskyttet fortidsminde efter museumsloven. Den

forslåede løsning vil være af et sådant omfang, at det ikke vil være muligt

at dispensere til løsningen inden for museumslovens rammer og intentio-

ner.

Anlægsloven skal derved udgøre det fornødne retsgrundlag for, at anlægs-

myndigheden kan udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forud-

sætning for at gennemføre projektet. Konsekvensen af fravigelsen af anden

lovgivning er ikke, at de planlægningsmæssige og miljømæssige hensyn,

der ligger bag de pågældende bestemmelser i den almindelige lovgivning,

ikke varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn varetages i stedet af

anlægsmyndigheden i anlægsprojektet efter reglerne i lovforslaget. An-

lægsloven medfører en ophævelse af dele af to gældende fredninger, hvor-

ved den beskyttelse, som disse arealer i dag nyder, vil ophøre.

2. Lovforslagets baggrund

Den 9. maj 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti

og Socialistisk Folkeparti aftale om initiativer på boligområdet, der mod-

virker parallelsamfund.

Formålet med indsatsen mod parallelsamfund er at bekæmpe utryghed, kri-

minalitet og integrationsproblemer i Danmark ved at sætte ind i de områ-

der, hvor parallelsamfund trives med henblik på at forandre områderne fy-

sisk, socialt og ressourcemæssigt. Indsatsen tager udgangspunkt i gennem-

gribende fysiske forandringer af området med henblik på at integrere om-

rådet i det omgivende samfund.

Et af de væsentligste problemer i ghettoområder er en for ensidig bolig-

sammensætning. Områderne, der primært består af almene familieboliger,

er tydeligt afgrænset fra det omkringliggende samfund. Derfor er målet en

ændret beboersammensætning, blandede boligformer og en bedre sammen-

hæng til den omgivende by.

Aftale af 9. maj 2018 blev udmøntet ved lov nr. 1322 af 27. november

2018 om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene

boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghetto-

områder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skær-

pelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på

grund af kriminalitet m.v.).

Det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse blev i 2018 udpeget som

omdannelsesområde efter § 61 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Et omdannelsesområde er fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i

2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst

1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevest-

lige lande i fem år i træk overstiger 50 pct., samtidig med, at området op-

fylder mindst to ud af fire kriterier, der handler om beboernes beskæfti-

gelse, kriminalitet, indkomst og uddannelse.

Tingbjerg er en stor almen boligbebyggelse tegnet af arkitekt og byplan-

lægger Steen Eiler Rasmussen i samarbejde med landskabsarkitekt C. Th.

Sørensen i 1950. Bydelen blev udtænkt som en by i byen med egen skole,

kirke, institutioner og butiksstrøg. Bebyggelsen er opført i årene 1956-

1975 som en parkbebyggelse med boligblokke i 3-etager, små rækkehuse i

en etage samt et enkelt højhus i 12-etager. Områdets arkitektur er kende-

tegnet ved den åbne karréstruktur med grønne haverum samt ved det sam-

menhængende materialevalg i gule mursten med hvide skodder. Husene er

bygget omkring grønne varierende haverum. I haverummene, som er of-

fentlig tilgængelige med store grønne plæner, er der indrettet legepladser

og opholdsarealer. Arealerne er omkranset af træbeplantning.

Det følger af § 168 a i lov om almene boliger m.v., at den almene boligor-

ganisation og kommunalbestyrelsen i fællesskab skal udarbejde en udvik-

lingsplan for et område, som opfylder betingelserne i almenboliglovens §

61 a, stk. 4. Den fælles udviklingsplan skal have som sit mål inden den 1.

januar 2030 at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst at ud-

gøre 40 pct. af alle boliger i det pågældende omdannelsesområde.

Med opbakning fra de to almene boligorganisationer fsb og SAB anmo-

dede Københavns Kommune i forbindelse med udarbejdelse af udviklings-

planen for Tingbjerg/Utterslevhuse om ændring af områdeafgrænsningen

for Tingbjerg/Utterslevhuse med henblik på at udvide område med Bys-

tævneparken i Husum.

Bystævneparken er en kommunal grund på ca. 100.000 m

med et stort ud-

viklingspotentiale. Udvikling af denne grund med nye daginstitutioner,

plejeboliger, to skolespor og private familieboliger kan bidrage til at løfte

Tingbjerg. I forbindelse med byudviklingsstrategien blev Ruten i Ting-

bjerg og Bystævneparken udpeget som de områder, der skulle udvikles

først, og visionerne blev udfoldet i to helhedsplaner.

Trafikalt er Tingbjerg omgivet af grønne områder med kun én vej ind til

boligområdet. Udviklingen af Tingbjerg, herunder med de mange nye pri-

vate boliger, kræver en bedre infrastruktur end den eksisterende. Trafikal

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

åbning af Tingbjerg anses tillige for at være vigtigt i forhold til kriminali-

tetsforebyggelse. Desuden vil attraktiviteten af Tingbjerg stige væsentligt,

hvis der skabes bedre trafikale forbindelser. Tingbjerg skal derfor kobles

bedre sammen med Bystævneparken, Husum og resten af byen med bedre

vej- og stiforbindelser samt forbedret kollektiv trafik.

Formålet med områdeudvidelsen er de lokale aktørers ønske om at styrke

områdets integration med det omkringliggende samfund med særlig hen-

blik på Bystævneparken.

Med udvidelsen forbindes Tingbjerg med Bystævneparken for at nedbryde

områdets isolation og integrere det med Bystævneparken, hvor man samti-

dig vil gennemføre et omfattende byudviklingsprojekt, herunder opføre

private boliger. Herudover vil en ”åbning” af Tingbjerg bidrage til en øget

tryghed i området og have en kriminalpræventiv effekt, hvilket politiet har

støttet.

I 2019 meddelte det daværende Transport-, Bygnings- og Boligministe-

rium, at ministeriet kunne godkende ansøgning om områdeudvidelse, samt

at det er en forudsætning for, at Bystævneparken kan inddrages i Ting-

bjerg, at der etableres en vejforbindelse til biler imellem de to områder.

Godkendelsen er sket på baggrund af opbakningen fra partierne bag paral-

lelsamfundsaftalen.

Etablering af en ny vejeforbindelse mellem Tingbjerg/Utterslev og Husum

er således en forudsætning for gennemførelsen af udviklingsplanen fra

2019. Vejforbindelsen skal ses som et led i et omfattende byudviklingspro-

jekt, som bl.a. består af en massiv renovering af de eksisterende boliger og

opførelse af nye private boliger og erhverv i både Tingbjerg/Utterslev og

Bystævneparken.

En udvidelse af Tingbjerg vil bidrage til, at det oprindelige boligområde

ændrer karakter som følge af udvidelsen.

Etablering af en ny vejforbindelse vil sikre en transformation af et isoleret

boligområde til en integreret del af det omgivende samfund i tråd med pa-

rallelsamfundslovgivningens hovedformål. Dette handler ikke kun om in-

dre ændringer af et omdannelsesområde, men endnu mere om at skabe en

ny bydel, som området skal blive en naturlig del af. En velfungerende inte-

gration af Tingbjerg og Bystævneparken forudsætter, at forbindelsen mel-

lem de to områder styrkes gennem en ny vejforbindelse.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Efter udvidelsen af det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse med

Bystævneparken i Husum vil området ændre karakter fra alene at være et

alment boligområde til at være bydel med et varieret boligudbud. Der for-

ventes således en tilflytning af nye beboere til bydelen, som kan være med

til at bidrage til en mere blandet beboersammensætning.

Byudviklingsplanen for området kommer til at indeholde ny bebyggelse,

både uden og inden for den eksisterende afgrænsning. Blandt andet med

nye institutioner og nye veje der vil skabe en større sammenhæng med den

omkringliggende by og det øvrige vejnet.

Hertil kommer, at udvidelsen med Bystævneparken muliggør en åbning af

Tingbjerg til den omkringliggende by. Bystævneparken støder ikke umid-

delbart op til Tingbjerg, men på grund af Tingbjergs placering som en iso-

leret ø mellem Hillerødmotorvejen, Gladsaxe Kommune, Utterslev Mose

og Vestvolden er arealet det eneste sted, der kan byudvikles i bydelen.

Det bemærkes, at forpligtigelsen om, at andelen af almene familieboliger

skal nedbringes til højst 40 pct., ikke vil kunne ændres af, at boligområdet

ikke længere opfylder betingelserne for et hårdt ghettoområde. Forpligtigel-

sen gælder således, indtil den er opfyldt. Formålet er dels at sikre opfyldelse

af en udviklingsplans mål om nedbringelse af andelen af almene familiebo-

liger, dels at fastholde en positiv udvikling med henblik på en vedvarende

omdannelse af de mest belastede boligområder til attraktive boligområder

med en blandet bolig- og beboersammensætning.

Det bemærkes endvidere, at ressortansvaret for sager vedrørende indsatsen

mod parallelsamfund i dag ligger hos Social-, Bolig- og Ældreministeriet,

jf. kongelig resolution af 15. december 2022.

3. Lovforslagets hovedpunkt

3.1. Anlægsprojektet

Lovforslaget omfatter en ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i

Københavns Kommune. Vejforbindelsen starter i syd som en forlængelse

af Bystævnet og fortsætter mod nord, hvor den krydser Vestvolden og

Fæstningskanalen, og til sidst forbindes med Ruten og Langhusvej.

I forbindelse med miljøkonsekvensundersøgelsen gennemført af Vejdirek-

toratet i samarbejde med Københavns Kommune, er det søgt at vælge en

linjeføring, der på det angivne sted mindst muligt vil påvirke det beskyt-

tede fortidsminde Vestvolden samt de fredede områder. Det bemærkes, at

Vestvolden tidligere er blevet gennembrudt i forbindelse med København-

Ringsted-banen. Den videre detailprojektering for projektet skal sikre, at

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

formålet med loven opfyldes med et indgreb, der i mindst muligt omfang

ændrer på tilstanden i området.

Miljøkonsekvensvurderingen er afrapporteret i ”Miljøkonsekvensrapport,

VVM, Ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum, februar 2022”. I

Miljøkonsekvensrapporten er forskellige linjeføringer A, B (løsning 1 og

2), C og D behandlet, men kun linjeføringerne B løsning 1 og løsning 2 har

været genstand for egentlige miljøkonsekvensvurderinger. Slots- og Kul-

turstyrelsen vurderer, at de forslåede løsninger vil være af et sådant om-

fang, at det ikke vil være muligt at dispensere til projektet inden for muse-

umslovens rammer og intentioner.

Den samlede afrapportering af miljøkonsekvensundersøgelsen omfatter

desuden en teknisk baggrundsrapport, tegningsbilag til teknisk baggrunds-

rapport, trafikteknisk baggrundsrapport, miljøkortlægningsrapport og et

opsamlingsdokument fra dialog med organisationer og myndigheder.

Miljøkonsekvensrapporten og baggrundsrapporter har været i offentlig hø-

ring i perioden fra den 29. marts 2022 til den 26. maj 2022. Miljøkonse-

kvensundersøgelsens resultater blev også præsenteret på tre offentlige mø-

der i bydelene, henholdsvis på byudviklingsbazarer i Tingbjerg Kulturhus

den 21. marts 2022 og Energicenter Voldparken den 4. april 2022, hvor en

ny vejforbindelse var en del af dagsordenen, samt på et borgermøde om

projektet på Tingbjerg Skole den 21. april 2022. Der var mulighed for at

stille spørgsmål til projektet på møderne. Samlet deltog ca. 75 personer i

møderne. Vejdirektoratet modtog 177 høringssvar, som er refereret i doku-

mentet ”Ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum – Høringsnotat –

Afsluttende høring, september 2022”.

I forbindelse med udarbejdelsen af høringsnotatet for den afsluttende hø-

ring blev der gennemført en flagermusundersøgelse, svarende til den anden

af de, i Miljøministeriets forvaltningsplan for flagermus, anbefalede års-

tidsbestemte undersøgelser. Undersøgelsen blev udført i starten af septem-

ber 2022. Den nye flagermusundersøgelse supplerer undersøgelsen i juni

2021, som fremgår af afsnit 4 i miljøkortlægningsrapporten fra februar

2022, således at forvaltningsplanens to primære undersøgelsesperioder

begge er dækket.

Endelig har Vejdirektoratet i forbindelse med det lovforberedende arbejde

for anlægsprojektet udarbejdet et tillæg til miljøkonsekvensrapporten, som

har været i høring fra den 4. juli 2023 til den 15. august 2023.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Vejdirektoratet har herefter i november 2023 udarbejdet et sammenfat-

tende høringsnotat vedrørende høring af tillæg til MKV-rapport - Ny vej-

forbindelse mellem Tingbjerg og Husum - Sammenfattende høringsnotat.

Alle ovennævnte dokumenter kan findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

3.1.1. Beskrivelse af anlægsprojektet

Anlægsprojektet består i, at der skal etableres en ny vejforbindelse mellem

vejene Ruten og Langhusvej i Tingbjerg og Bystævnet i Husum. Vejen får

to kørebaner, en i hver retning, samt cykelsti og fortov i begge sider. Hertil

kommer sidearealer til skråninger og etablering af spuns på delstræknin-

ger.

Vejanlægget skal designes under hensyn til det beskyttede fortidsminde

Vestvolden og de fredede områder Vestvolden og Utterslev Mose.

Projektet indebærer, at man skal skære igennem fortidsmindet Vestvolden

og fæstningsarealerne nord for Fæstningskanalen. Våbenpladsen og fæst-

ningsskråningen på nordsiden af Fæstningskanalen er væsentlige elemen-

ter i fæstningens opbygning. Vejprojektet indebærer, at der skal etableres

en bro over Fæstningskanalen. Vejforbindelsen påvirker endvidere de fre-

dede og sammenhængende grønne arealer i området. Stier og andre facili-

teter i området skal tilpasses og omlægges.

Lovforslaget omfatter den løsning, som i miljøkonsekvensrapporten kaldes

linjeføring B, løsning 1. Med denne linjeføring føres vejforbindelsen vest

om våbenplads og fæstningsskråning, og dermed undgås et større gennem-

brud af disse. Endvidere muliggør linjeføringen bevarelse af den eksiste-

rende stipassage på tværs af Fæstningskanalen samt skaber et kontinuerligt

vejforløb mellem Ruten og Bystævnet.

Vejforbindelsen anlægges så vidt muligt i terræn, sådan at den kan tilgås

fra de omliggende områder og bliver mindst mulig synlig i området, jf.

miljøkonsekvensrapportens løsning 1 for linjeføring B. Vejforbindelsen

krydser Vestvoldens Fæstningskanal via en betonbro, som spænder fra den

ene til den anden side uden understøtninger i kanalen. Vejforbindelsen vil

være ca. 350 m lang, hvoraf broen vil udgøre ca. 36 m.

Vejforbindelsens samlede bredde forventes at være ca. 17,5 m med 2 spor

til biler samt cykelsti og fortov i begge sider. Den tilladte hastighed for-

ventes at blive 40 km/t. Dette fastlægges endeligt af vejmyndigheden

(kommunen) og politiet, efter reglerne herom. Vejforbindelsen forventes at

få en hverdagsdøgntrafik på ca. 8.200 køretøjer.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Anlægsprojektet medfører, at stier i området skal omlægges. Den nærmere

planlægning og anlæg af stier håndteres i detailprojekteringen for anlægs-

projektet og følger i øvrigt beskrivelserne i miljøkonsekvensvurderingen.

Lovforslaget indebærer, at transportministeren kan anlægge ovennævnte

vejforbindelse for Københavns Kommune og, når vejanlægget er færdigt,

overdrage dette til Københavns Kommune, hvor den vil få status som

kommunevej. Det er hensigten, at transportministeren bemyndiger Vejdi-

rektoratet til at forestå anlægsprojektet som anlægsmyndighed.

Det er på den baggrund fundet hensigtsmæssigt, at anlægsprojektet gen-

nemføres efter reglerne om statslige vejanlæg i vejloven, uanset at vejen

efterfølgende bliver en kommunevej, og lovforslaget er forberedt i over-

ensstemmelse hermed. Transportministeren vil være vejmyndighed efter

vejloven i anlægsfasen og vil således i forbindelse med forberedelsen og

udførelsen af projektet have de beføjelser og forpligtelser, som den stats-

lige vejmyndighed har i medfør af vejloven og anden lovgivning, medmin-

dre andet følger af lovforslaget. Transportministeren har alene denne kom-

petence, indtil anlægsarbejdet er afsluttet, og vejanlægget overdrages til

Københavns Kommune som kommunevej.

3.2. Ophævelse af fredninger

3.2.1. Gældende ret

Projektarealet, jf. den foreslåede § 1, stk. 1, og bilag 2, er i dag omfattet af

to fredninger i henhold til naturbeskyttelseslovens regler.

For det første er arealet omfattet af afgørelse af 7. juni 1993 om fredning

efter naturfredningslovens kapitel III (nu naturbeskyttelseslovens kapitel

6) af fæstningsanlægget Vestvolden med tilgrænsende områder truffet af

Fredningsnævnet for Københavns Amtsrådskreds.

Ifølge fredningens § 1 er formålet at beskytte fæstningsanlægget Vestvol-

den som historisk monument og derved sikre en opretholdelse og mulig-

gøre en forbedret oplevelse af de kulturhistoriske værdier, der knytter sig

til anlægget, at bevare og forbedre de landskabelige og biologiske værdier,

der er knyttet til fredningsområdet, herunder at sikre fæstningsanlægget

passende omgivelser og øge områdets funktion som spredningskorridor for

plante- og dyreliv, og at fastholde og sikre offentlighedens ret til at færdes

i området samt at regulere områdets anvendelse til almene fritidsformål i

øvrigt.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

For så vidt angår tilstandsændringer må der ifølge fredningens § 2 ikke fo-

retages ændringer af den nuværende tilstand i fredningsområdet, medmin-

dre det er umiddelbart tilladt i de efterfølgende bestemmelser, tillades eller

foretages af plejemyndigheden efter § 10 i henhold til en plan som nævnt i

§ 11, eller tillades ved en dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens

§ 50, stk. l. Forbuddet mod tilstandsændringer omfatter også f.eks. etable-

ring af nye ledningsanlæg (herunder nedgravede), varige terrænændringer,

ændringer i vegetationsforholdene og anbringelse af reklameskilte, hegn

og master.

For det andet er arealet omfattet af afgørelse af 13. juli 2000 om fredning

af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København.

Ifølge fredningens § 1 er formålet at sikre området som parkområde, at op-

retholde og muliggøre en forbedring af områdets biologiske, landskabelige

og rekreative værdier under hensyntagen til den historiske baggrund for

områdets nuværende udformning, at fastholde og regulere almenhedens ret

til færdsel i området og dets anvendelsen til fritidsformål og at sikre områ-

det som en del af det regionale system af grønne områder, specielt sam-

menhængen med Vestvolden og med Hjortespringskilens grønne områder.

Det fremgår af fredningens § 2, stk. 1, at der ikke må foretages terrænæn-

dringer og ændringer i vegetationsforholdene, med mindre sådanne til-

standsændringer er umiddelbart tilladt i stk. 2-5 eller tillades eller foreta-

ges af Københavns Kommune som plejemyndighed efter § 4.

Der må ifølge fredningens § 5 ikke opføres bebyggelse eller etableres an-

dre anlæg, med mindre det umiddelbart er tilladt i de efterfølgende bestem-

melser eller tillades eller foretages af Københavns kommune som pleje-

myndighed efter § 4.

3.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Kravet om, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes til maksi-

malt 40 pct. af alle boliger i det pågældende omdannelsesområde, kan ikke

dispenseres fra i forhold til Tingbjerg/Utterslevhuse, da dette ikke opfylder

betingelserne i almenboliglovens § 168 a, stk. 3 eller 4.

Tingbjerg er i Kommuneplan 2019 udpeget som et bevaringsværdigt kul-

turmiljø, og bebyggelsen er udpeget som bevaringsværdig. Det indebærer,

at nybyggeri skal tilpasse sig til de eksisterende bygninger og underordne

sig i højden og volumen.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Derudover har Borgerrepræsentationen besluttet, at der i udgangspunktet

ikke skal rives boliger ned, da der mangler boliger i København.

Det er i Københavns Kommune ligeledes vurderet, at det ikke vil være

givtigt for Tingbjerg at ommærke et meget højt antal almene familieboli-

ger til almene ældre- og ungdomsboliger, da målsætningen for Tingbjerg

er, at der skal skabes en blandet bydel med forskellige boligformer.

Opfyldelse af kravet om maksimalt 40 pct. almene familieboliger forud-

sætter, at der sker en udvidelse af det almene boligområde Tingbjerg/Ut-

terslevhuse, således at dette område og Bystævneparken i Husum bliver til

en integreret bydel. Denne integration forudsætter etablering af en ny vej-

forbindelse mellem de to områder, som i dag er adskilt med et areal, der er

fredet.

Det vurderes, at det ikke vil være muligt at opnå dispensation fra fred-

ningsnævnet til virkeliggørelse af vejanlægget, da det vil være i strid med

fredningernes formål.

Det foreslås derfor, at dele af Vestvolden-fredningen og Utterslev Mose-

fredningen ophæves for arealerne, som er nødvendige for etablering af ny

vejforbindelse mellem Tingbjerg og Bystævneparken i Husum. Derimod

vil lovforslaget ikke påvirke den resterende del af de arealer, hvor frednin-

gerne fortsat vil gælde.

Hvis fredningerne ikke ophæves, vil det indebære, at forudsætningen for

områdeudvidelsen og udviklingsplanen for Tingbjerg/Utterslevhuse ikke

vil kunne blive opfyldt.

Det bemærkes, i den forbindelse, at Københavns Kommune allerede har

vurderet alternative løsninger (f.eks. nedrivning eller salg af almene boli-

ger), men ikke fundet disse værktøjer hensigtsmæssige, bl.a. henset til bo-

ligsituationen i kommunen. En ny udviklingsplan, som kun vil fokusere på

evt. salg og nedrivninger inden for Tingbjerg, vil ikke bidrage til skabelsen

af en ny bydel med Tingbjerg og Bystævneparken som en helhed.

Ophævelsen vurderes ikke at ville skabe en præcedens i forhold til andre

udviklingsplaner eller eventuelle byudviklingsplaner. Der foreligger i nær-

værende lovforslag det tungtvejende samfundsmæssige hensyn, der be-

grunder ophævelsen af fredningen.

Formålet med lovforslaget er at sikre implementering af udviklingsplanen

for det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, som udmønter paral-

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

lelsamfundslovgivningen og som nyder en bred politisk opbakning i Fol-

ketinget. De hensyn, der ligger bag parallelsamfundslovgivningen, anses

for at være tungtvejende samfundsmæssige hensyn. Ophævelsen vurderes

ikke at ville skabe præcedens eller udgøre risiko for andre fredninger. Pa-

rallelsamfundslovgivningen er en meget kompleks og indgribende lovgiv-

ning, som pålægger kommuner og almene boligorganisationer en særlig

handlepligt i forhold til omdannelsesområder. Der er en relativt begrænset

kreds af de almene boligområder, der er omfattet af kravet om at lave en

udviklingsplan for at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct.

Det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse er i den kontekst et me-

get specifikt område omringet af to fredninger. Hvis man ønsker at foran-

dre området og integrere det med det omkringliggende samfund, er det

nødvendigt at skabe fysiske forudsætninger herfor, herunder binde områ-

det sammen med det tilstødende område, hvilket i Tingbjerg/Utterslevhu-

ses tilfælde er Bystævneparken i Husum. Det betyder ikke, at de hensyn,

der ligger bag reglerne om fredninger, ikke respekteres. Det handler sna-

rere om, at de hensyn, der ligger bag parallelsamfundslovgivningen vurde-

res at veje tungere. De hensyn, der ligger bag fredningerne vil varetages af

anlægsmyndigheden ved gennemførelse af vejanlægsprojektet.

I forbindelse med ophævelsen skelnes der mellem permanent og midlertidig

ophævelse. Den permanente ophævelse vil omfatte den del af projektarealet,

hvor selve vejanlægget skal etableres, mens den midlertidige ophævelse vil

omfatte den del af projektarealet, som skal anvendes til midlertidige arbejds-

arealer. Efter overdragelse af vejanlægget til Københavns Kommune vil de

arealer, der har været anvendt til midlertidige arbejdsarealer, igen blive om-

fattet af fredningerne.

3.3. Miljømæssige vurderinger

3.3.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011

om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på mil-

jøet (herefter VVM-direktivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af VVM-direkti-

vet), er, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter,

implementeret i vejloven ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov

om offentlige veje mv., jernbaneloven og forskellige andre love (Imple-

mentering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt

havneprojekter) og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021 om ændring af lov

om offentlige veje mv. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direk-

tivet for statslige vej- og jernbaneprojekter) samt i regler udstedt i medfør

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

heraf (bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentlig-

gørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administra-

tion af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter

for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr.

451 af 8. maj 2017 (herefter benævnt one-stop shop bekendtgørelsen)).

Reglerne for miljøvurderinger af Vejdirektoratets etablering, udvidelse el-

ler ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter findes i vejlo-

vens kapitel 2 a.

Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvurderingen skal be-

skrive og vurdere et projekts væsentlige direkte og indirekte indvirkninger

på følgende faktorer: 1) befolkning og menneskers sundhed, 2) biologisk

mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i

henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147 /EF, 3) jordarealer,

jordbund, vand, luft og klima, 4) materielle goder, kulturarv og landskabet

og 5) samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 7, skal be-

skrivelsen også omfatte projektets forventede virkninger på miljøet som

følge af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker og katastro-

fer, der er relevante for det pågældende projekt.

Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Vejdirektoratets etablering, udvi-

delse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er

omfattet af lovens bilag 1, som bl.a. på grund af deres art, dimensioner el-

ler placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, kræ-

ver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt administrativ til-

ladelse.

I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver Vejdirektoratets etab-

lering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede pro-

jekter, der er omfattet af vejlovens bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilla-

delse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.

Ved Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkeltheder bemyndiges

transportministeren til at gennemføre et anlægsprojekt i overensstemmelse

med lovforslag, projektbeskrivelse og miljøkonsekvensvurdering. Det på-

hviler Vejdirektoratet at sikre, at projektets indvirkning på miljøet holdes

inden for rammerne af de miljømæssige undersøgelser og vilkår i loven.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle ændringer eller

udvidelser af projektet i anlægsperioden være omfattet af den administra-

tive procedure, jf. vejlovens § 17 c – 17 e, i hvilken forbindelse der vil

blive foretaget de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis ændringen el-

ler udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. vej-

lovens § 17 a, stk. 1 og 2.

Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering og administrativ

godkendelse af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet i anlægsperi-

oden, jf. vejlovens § 17 b. Det betyder, at ændringer eller udvidelser, der

kan være til skade for miljøet, skal anmeldes af Vejdirektoratet til Trafik-

styrelsen, som skal vurdere, om der skal gennemføres supplerende miljø-

mæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til, om ændringen eller

udvidelsen kan tillades, eventuelt på vilkår.

I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn i forhold til pro-

jekter (ændringer eller udvidelser), hvor der skal ske anmeldelse til styrel-

sen og eventuelt meddeles tilladelse.

One-stop shop bekendtgørelsen er udstedt i medfør af vejlovens § 17 q og

fastsætter regler om fælles og samordnede procedurer for miljøkonse-

kvensvurdering af projekter, hvor der både gælder krav om miljøkonse-

kvensvurdering efter reglerne i vejlovens kapitel 2 a og krav om vurdering

efter regler, der implementerer Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) eller Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyt-

telse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet). Væsentlighedsvurdering

og eventuel konsekvensvurdering indgår i miljøkonsekvensrapporten. Pro-

jekter, der vedtages ved anlægslov, er ikke omfattet af one-stop shop be-

kendtgørelsen, men rapporten skal leve op til de indholdsmæssige krav i

VVM-direktivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.

3.3.2. Social, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Med Folketingets vedtagelse af denne lov bemyndiges transportministeren

til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med lovforslagets §

1, jf. bilag 1, projektbeskrivelsen i dette lovforslag og miljøkonsekvensrap-

porten.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Projektet er miljøvurderet og forberedt til at kunne vedtages af Folketinget

ved anlægslov i overensstemmelse med vejlovens kapitel 2 a. Bestemmel-

serne i vejloven har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og

bidrage til integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med

planlægningen og udførelsen af statslige vejprojekter, og at der under ind-

dragelse af offentligheden taget hensyn til projekters sandsynlige væsent-

lige indvirkning på miljøet.

Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljø-

mæssige undersøgelser, dvs. miljøkonsekvensrapporten. Anlægsprojektet

skal gennemføres inden for rammerne af miljøkonsekvensvurderingen, jf.

lovforslagets § 4. Det påhviler Vejdirektoratet som anlægsmyndighed at

sikre, at projektets indvirkninger på miljøet holdes inden for rammerne af

miljøkonsekvensvurderingen.

På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet nævnt i §

1, stk. 1, er det vurderingen, at gennemførslen af projektet kan ske inden

for rammerne af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter. Lovforslaget udgør godkendelse af projektet i forhold til habitatdi-

rektivets artikel 6, stk. 3.

Der er desuden foretaget vurdering af overensstemmelse med gældende

vandplanlægning og havstrategi.

Projektet vedtages af Folketinget i enkeltheder på baggrund af den gen-

nemførte miljøkonsekvensvurdering. I anlægsloven beskrives selve an-

lægsprojektet med en nødvendig grad af fleksibilitet, hvor bl.a. mindre de-

taljebeslutninger i projektet først vil være mulige at fastlægge i den efter-

følgende fase.

Efter vedtagelse af anlægsloven, og før anlægsarbejdet påbegyndes, igang-

sættes en projektering af alle tekniske og udførelsesmæssige forhold i vej-

projektet. Vejdirektoratet søger på denne baggrund tilladelser fra den

kompetente miljømyndighed på baggrund af et detailprojekteret anlæg.

Den kompetente miljømyndighed påser i denne proces, at gældende regler

iagttages i forbindelse med sagsbehandling af forhold, der kræver tilladel-

ser efter natur- og miljølovgivningen.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Loven fraviger på nogle punkter bestemmelser i den almindelige plan- og

naturlovgivning, som indeholder umiddelbart gældende forbud mod æn-

dring af tilstanden, etablering af varige fysiske anlæg eller stiller krav om

forudgående tilladelse eller godkendelse, før sådanne anlæg kan etableres

eller anvendelsen af arealet ændres, jf. lovforslagets § 7.

3.4. Forholdet til anden lovgivning

3.4.1. Gældende ret

Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser, der efter gæl-

dende ret foreskriver krav om godkendelse, tilladelse eller dispensation, ny

eller ændret planlægning mv., hvis der skal gennemføres fysiske indgreb i

natur og landskabet, som er nødvendige for at realisere et projekt som det

omhandlede, herunder foretages ændringer af tilstanden på arealerne, etab-

leres varige anlæg og installationer og gennemføres afværgeforanstaltnin-

ger af hensyn til natur- og dyreliv.

Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af, hvilken lovgivning

der finder anvendelse på projektet, eller hvilke tilladelser eller dispensatio-

ner, der er nødvendige for projektets gennemførelse.

Lov om planlægning (planloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli

2020 med senere ændringer, indeholder bestemmelser om kommune- og

lokalplanlægning, herunder regler om vedtagelse af nye planer og ændring

af og dispensation fra eksisterende planer.

Væsentlige ændringer af eksisterende arealanvendelse, herunder visse (an-

lægs)projekter, forudsætter lokalplanlægning og eventuelt tillige kommu-

neplanlægning, jf. planlovens § 13, stk. 2, og stk. 1, nr. 1. Forud for gen-

nemførelse af visse projekter er det således en forudsætning, at der tilveje-

bringes et plangrundlag i form af kommune- og lokalplaner.

Det følger desuden af rammestyringsprincippet i planlovens § 11, stk. 4,

og § 13, stk. 1, at en kommuneplan og en lokalplan skal være i overens-

stemmelse med den overordnede planlægning og regler og beslutninger ef-

ter planlovens § 3 (landsplandirektiver). Det forudsættes således, at en lo-

kalplan ikke må være i strid med hverken kommuneplanens hovedstruktur,

retningslinjer og rammebestemmelser eller med statslig planlægning i form

af f.eks. landsplandirektiver.

Lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 1392 af 4. oktober 2022, har til formål at sikre natur, rekreative værdier

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

og arealer, der i kraft af deres beliggenhed er af betydning for befolknin-

gen og dyre- og plantelivet. Loven indeholder generelle bestemmelser for

beskyttelse af en række naturtyper samt beskyttelseslinjer omkring fersk-

vand og omkring skove.

Der er i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 fastsat en række forbud mod til-

standsændringer eller bebyggelse inden for bl.a. følgende bygge- og be-

skyttelseslinjer: sø- og åbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 16),

skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 17) og fortidsmindebyggelin-

jen (naturbeskyttelseslovens § 18).

Herudover foreskriver kapitel 2 forbud mod tilstandsændringer af bl.a. føl-

gende naturtyper: naturlige søer, beskyttede vandløb, heder, moser, ferske

enge og biologiske overdrev (naturbeskyttelseslovens § 3). Gennemførel-

sen af et anlægsprojekt, der berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer

eller naturtyper vil som følge af naturbeskyttelseslovens §§ 65, stk. 1 og 2,

og 65 b, stk. 1, forudsætte dispensation, eventuelt indeholdende vilkår om

f.eks. afværgeforanstaltninger eller erstatningsbiotoper, fra den relevante

myndighed, der enten udgøres af miljøministeren eller kommunalbestyrel-

sen.

Herudover fastsætter bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24 regler om

offentlighedens adgang til naturen. Naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24

indeholder regler om henholdsvis adgang til og ophold i skove og på udyr-

kede arealer.

EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, der omfatter habitat- og fuglebeskyttel-

sesdirektivet, pålægger medlemslandene at bevare en række arter og natur-

typer, som er sjældne, truede eller karakteristiske, ved at udpege særlige

områder, hvor disse arter og naturtyper er beskyttede.

Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det sammenhæn-

gende europæiske, økologiske netværk, der betegnes Natura 2000.

Der må ikke iværksættes projekter, der kan skade et Natura 2000-områdes

integritet, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og der er derfor krav til

myndighederne om at vurdere konsekvenserne af et projekt i de tilfælde,

hvor planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter ligeledes rammer

for beskyttelsen af arter og deres levesteder. Efter habitatdirektivets artikel

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

12, stk. 1, gælder en generel beskyttelse af bilag IV-arter og deres leveste-

der også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder efter habi-

tatdirektivets artikel 13, stk.1, for beskyttelse af plantearter nævnt i bilag

IV. Beskyttelsen af fugle omfatter alle vilde fugle også udenfor Natura

2000-områderne, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fra-

vigelse af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og artikel

13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage væsentlige samfunds-

mæssige interesser forudsætter, at der ikke findes nogen anden brugbar

løsning, og at fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende

bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitatdi-

rektivets artikel 16. Der henvises i øvrigt til punkt 10 om EU-retten.

Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 1, indeholder bestemmelser om, at

nærmere angivne arter ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virkning

for arten eller bestanden. I tilknytning hertil fremgår det af naturbeskyttel-

seslovens § 29 a, stk. 2, at yngle- eller rasteområder for de arter, der er

nævnt i bilag 3 til loven, ikke må beskadiges eller ødelægges. One-stop

shop bekendtgørelsens § 1 g omfatter lignende formuleringer vedrørende

forstyrrelse af arter og bestande og yngleområders tilstand.

Tilsvarende bestemmelser fremgår af lovbekendtgørelse nr. 265 af 21.

marts 2019 om jagt- og vildtforvaltning (jagt- og vildtforvaltningsloven),

jf. § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 1 og 2.

Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse dyre- og

plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (herefter artsfredningsbe-

kendtgørelsen) fastsætter regler om fredning af nærmere bestemte dyr, her-

under fugle og planter, i form af forbud mod drab, indsamling, handel m.v.

og varetager individbeskyttelsen for beskyttede bilag IV-arter og fugle, der

indgår i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3, jf. især § 4, stk. 1 og 2, § 6 og §

10, stk. 1 og 2.

Bekendtgørelsens kapitel 4 omfatter fredning af danske dyr og planter,

som ikke er omfattet af bekendtgørelsens kapitel 2 og 3. Der kan, for så

vidt angår beskyttelsesbestemmelserne, søges om dispensation fra den re-

levante myndighed, som er Miljøstyrelsen.

Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, sikres

væsentlige bevaringsværdier på land og til havs. Kapitel 8 og 8 a i muse-

umsloven omhandler bl.a. sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., samt om be-

varing af fortidsminder og sten- og jorddiger. Loven foreskriver i kapitel 8

og 8 a bl.a., at der skal søges dispensation til tilstandsændringer af beskyt-

tede diger og fortidsminder. Det følger af museumsloven, at anlægsmyndig-

heden, hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, skal

standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet. Fundet vil herefter

skulle anmeldes til kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen). Kom-

petencen til at vurdere bevaringsværdige hensyn varetages efter museums-

loven af kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen).

Efter lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar

2017, fastsætter miljøministeren bl.a. regler, der fastlægger og angiver kon-

krete miljømål og indsatsprogrammer for hvert vandområdedistrikt med

henblik på opnåelse af miljømålene, herunder med henblik på at forebygge

forringelse af og opnå god tilstand for overfladevandområder og grund-

vandsforekomster i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for

Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandrammedirekti-

vet).

Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om ind-

satsprogrammer for vandområder, at myndigheder kun kan træffe afgø-

relse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overflade-

vandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er op-

fyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområ-

dets eller grundvandsforekomstens tilstand og ikke hindrer opfyldelse af

det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte

foranstaltninger. Lov om vandplanlægning med tilhørende bekendtgørelser

gennemfører væsentlige, men ikke alle, dele af vandrammedirektivet.

Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en adgang til at klage

over de afgørelser, der træffes i relation til projektet, medmindre klagead-

gangen efter den relevante lovgivning er afskåret. Der vil i den forbindelse

som oftest også være fastsat regler om klagemyndighed og opsættende

virkning af klage.

3.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag vedtages i enkeltheder, hvilket

bl.a. indebærer, at anlægsloven vil udgøre det fornødne retsgrundlag for, at

transportministeren ved Vejdirektoratet kan udføre de fysiske arbejder og

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre projektet. Bemyndigel-

sen i lovforslagets § 1 indebærer således, at transportministeren ved Vejdi-

rektoratet kan gennemføre de fysiske indgreb i naturen og i landskabet, som

er nødvendige for at realisere projektet. Disse indgreb gennemføres i over-

ensstemmelse med anlægslovens bestemmelser og inden for rammerne af

den udførte miljøkonsekvensvurdering.

Der er forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen ikke konstateret di-

rekte påvirkning af bilag IV-arter inden for de arealer, som forventes på-

virket af anlægsarbejdet. Dog vil der ryddes levesteder for bilag IV-arter

(flagermusegnede træer), og deres ledelinjer vil blive påvirket. Ved etable-

ring af de indarbejdede afværgeforanstaltninger i projektet vil den økologi-

ske funktionalitet af de påvirkede arter kunne opretholdes.

På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger af anlægsprojek-

tet i § 1, stk. 1, er det vurderingen, at gennemførslen af projektet kan ske

inden for rammerne af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Lovforslaget udgør

godkendelse af projektet i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjel-

ser for myndigheden, og hvor der efter disse kan tages hensyn til bygher-

rens interesser og samfundets interesser i et givent projekt, er det den ge-

nerelle vurdering, at hensynet til projektet kan indgå med betydelig vægt.

3.4.3. Ophævelse af fredninger

Projektarealet, jf. den foreslåede § 1, stk. 1, og bilag 2, er i dag omfattet af

Vestvolden-fredningen og Utterslev Mose-fredningen i henhold til natur-

beskyttelseslovens regler.

Da arealet foreslås anvendt til etablering af en vejforbindelse mellem Ting-

bjerg og Bystævneparken, findes det nødvendigt, at dele af de to frednin-

ger ophæves. Arealet vil dermed ikke være omfattet af fredningsbestem-

melserne. Derimod vil lovforslaget ikke påvirke den resterende del af de

arealer, hvor fredningerne gælder.

Der henvises til beskrivelsen i punkt 3.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger samt lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

3.4.4. Fravigelse af anden lovgivning

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør det fornødne retlige

grundlag for de fysiske arealindgreb, foreslås det i lovforslagets § 7, at

visse konkrete bestemmelser og tilladelseskrav i naturbeskyttelsesloven,

planloven og museumsloven ikke finder anvendelse ved gennemførelse af

projektet nævnt i § 1, stk.1, og dermed fraviges med anlægsloven.

Anlægsprojektet og afledte terrænreguleringer uden for anlægsområdet,

kan gennemføres uden forudgående kommune- eller lokalplanplanlægning

og uden tilladelse m.v. efter de regler, som fraviges i § 7.

Konsekvensen af fravigelserne medfører ikke, at de planlægningsmæssige,

kulturhistoriske og naturbeskyttelsesmæssige hensyn m.v., der ligger bag

de pågældende bestemmelser, ikke varetages i anlægsprojektet. De nævnte

hensyn varetages i stedet af anlægsmyndigheden efter reglerne i anlægslo-

ven. De bestemmelser i anden lovgivning, som ikke finder anvendelse som

følge af anlægsloven, jf. lovens § 7, omhandler forhold, som er behandlet

og vurderet i miljøkonsekvensrapporten, hvilket giver det fornødne faglige

grundlag for, at det pågældende hensyn varetages og reguleres direkte med

anlægsloven.

De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den

øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse

for anlægsprojektet, herunder også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf

for overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Hvor bestemmelserne i de

nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser for myndigheden, og hvor

der efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets in-

teresser i et givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til

projektet kan indgå med betydelig vægt.

Der henvises i øvrigt til forslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

Det forhold, at den lovgivning, som ikke er fraveget, fortsat gælder for an-

lægsprojektet, betyder, at der vil blive truffet en række konkrete afgørelser

om tilladelser og godkendelser over for Vejdirektoratet samt deres entrepre-

nører. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen for så

vidt angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt fraveget i forslaget til

§ 7, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud m.v.

vedrørende overholdelsen af de afgørelser eller den direkte gældende lov-

givning, som fortsat finder anvendelse på anlægsprojektet. Disse afgørelser

kan have betydning for anlægsprojektets realisering og fremdrift.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages administrativt, bl.a. til

Miljø- og Fødevareklagenævnet, af enhver, som har en retlig interesse og i

henhold til de fastlagte procedurer i den pågældende lovgivning. I visse til-

fælde vil en klage have eller kunne tillægges opsættende virkning for pro-

jektet. I det tilfælde at rekursinstansen finder grundlag for at hjemvise en

afgørelse, vil myndigheden efter praksis være nødsaget til at meddele afgø-

relse om standsning af anlægsarbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet vil

herefter skulle afvente, at myndigheden genbehandler sagen (fysisk eller ret-

lig lovliggørelse).

Klagesager kan derfor indebære betydelige og reelle risici og usikkerheder

for projektet i form af forsinkelse og dermed fordyrelse af anlægsprojektet.

Det foreslås derfor i § 8, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrø-

rende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som træffes efter lov om naturbe-

skyttelse og lov om vandløb samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke

kan påklages til anden administrativ myndighed.

Der er dog som sædvanligt mulighed for at indbringe sagen for domstolene,

dog med en frist på seks måneder af hensyn til projektets fremgang. Der er

ligeledes også den almindelige adgang til at indbringe klager til Folketingets

Ombudsmand.

Der henvises i øvrigt til forslagets § 8 og bemærkningerne hertil.

3.5. Ledninger

3.5.1. Gældende ret

Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder på

ledninger i eller over offentlige veje, herunder om nødvendigt flytning af

ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes inden for rammerne

af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren,

medmindre andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en ekspro-

priationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven eller

afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§

37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov om private

fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 25. april 2023 (herefter privat-

vejsloven), for så vidt angår ledninger i eller over private fællesveje og ud-

lagte private fællesveje i byer og bymæssige områder.

Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også ulovbestemt for led-

ninger i eller over andre arealer end vejarealer. Højesteret har i dom af 22.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

september 2009 (UfR 2009.2978 H - dommen om Motorring 3) udtalt, at

gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anven-

delse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en

ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som "gæst" skal

bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede be-

nyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af fast ejendom

indtræder som udgangspunkt i overdragerens rettigheder og forpligtelser

vedrørende ejendommen. Ledninger, der oprindeligt var anbragt som "gæ-

ster'' på private arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af gæ-

steprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har fundet udtryk i vej-

lovens § 106 (den gældende vejlovs § 77). Denne bestemmelse omfatter ar-

bejder, der er iværksat af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål,

som myndigheden kan varetage.

I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - dommen om Vintapperrampen)

udtalte Højesterets flertal, at gæsteprincippet bygger på den ordning, at are-

alejeren, der giver en ledningsejer tilladelse til at anbringe en ledning på

arealet, og som forpligter sig til at beskytte ledningen, bevarer retten til at

ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte indebære, at ledningen

må flyttes. Det fremgår af samme dom, at en ledningsejer efter gæsteprin-

cippet har pligt til også at betale for andre tekniske løsninger end en fjernelse

eller omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer til en flyt-

ning eller omlægning.

I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - dommen om prøvegravninger

i Frederikssundsvej) fastslog Højesteret, at der ikke med lov om registrering

af ledningsejere (ledningsejerregisterloven) er gjort udtømmende op med en

ledningsejers forpligtelse til at give oplysninger om sine ledningers place-

ring, og at gæsteprincippet indebærer, at en ledningsejer er forpligtet til at

oplyse en mere præcis placering af sin ledning end den, der følger af led-

ningsejerregisterloven, og til at betale omkostningerne forbundet hermed,

hvis disse oplysninger er nødvendige for at kunne tage stilling til, om areal-

ejerens ændrede anvendelse af arealet nødvendiggør en flytning eller om-

lægning af ledninger.

Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR 2007.3009 H -

dommen om Flintholm Station) udtalt, at gæsteprincippet i vejlovens § 106

(den gældende vejlovs § 77) også finder anvendelse for veje, hvor lednings-

arbejder udføres i forbindelse med et "sammensat anlægsprojekt", uanset

hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejdet nødvendige.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536 H - dommen om

Cityringen) fastslået, at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i over-

ensstemmelse med vejlovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig

hertil. I begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lovbestem-

melse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret på et almindeligt retsprin-

cip som gæsteprincippet, er der en klar formodning for, at bestemmelsen

skal fortolkes i overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af

dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i eventuel senere

lovgivning.

I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - dommen om Aalborg Kloak)

udtalte Højesteret, at det ulovbestemte gæsteprincip er udviklet i retspraksis

med sigte på tilfælde, hvor tilladelsen til ledningsejeren beror på en aftale

med arealejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der kan ligge i en

sådan aftale. Gæsteprincippet er en udfyldningsregel og finder derfor kun

anvendelse, hvis ikke andet fremgår eller kan udledes af den pågældende

aftale. Højesteret fastslog at anbringelse af ledninger, der beror på en offent-

ligretlig afgørelse (landvæsenskommissionskendelse) truffet med hjemmel

i lov, ikke kan begrunde en anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, da

de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer om anbringelse

af ledninger kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip,

herunder det nævnte gavemoment, ikke i almindelighed kan overføres på

sådanne tilfælde. I disse tilfælde er der en formodning for, at arealejeren selv

skal betale for ledningsomlægning, der sker på arealejerens foranledning,

og det kræver særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse, hvis

dette udgangspunkt skal fraviges.

Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004 - sagen om Holste-

bromotorvejen) fundet, at de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og

arealejer kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, ikke i

almindelighed kan overføres til en situation, hvor ledningerne var anbragt i

henhold til deklarationer, der beroede på en ensidig ejerdisposition, idet en

kommune var både ledningsejer og arealejer, da ledningerne blev anbragt.

Højesteret bemærkede herved, at der i sådanne tilfælde normalt er en for-

modning for, at pålæggelse af en deklaration om sikring af ledninger har til

formål bl.a. at fastslå, at ledningsejeren ikke skal betale for ledningsomlæg-

ninger, der sker på arealejerens foranledning, hvis der på et senere tidspunkt

ikke længere er identitet mellem ledningsejeren og arealejeren. Retstillingen

var ikke ændret som følge af, at ledningerne var overdraget til andre, hvorfor

arealejeren skulle afholde udgifterne til arbejdet vedrørende de fire lednin-

ger. De øvrige 17 ledninger var anbragt i henhold til aftaler, hvor der var

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

aftalt erstatning. Højesteret udtalte bl.a., at det i en situation, hvor der er

aftalt erstatning, påhviler arealejeren at godtgøre, at betalingen ikke udgør

vederlag for, at ledningsanlægget ikke skal ligge på gæstevilkår.

3.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelse og den fo-

reslåede ordning

Gennemførelsen af anlægsprojektet gør det nødvendigt at gennemføre led-

ningsarbejder, dvs. der skal bl.a. flyttes eller omlægges forskellige typer for-

syningsledninger. Det forudsættes, at flytning og omlægning af ledninger til

placering på ejendomme tilhørende tredjemand som udgangspunkt sker ved

frivillig aftale herom eller ved ekspropriation med hjemmel i lovgivningen

for vedkommende forsyningsselskab. Nærværende lov indeholder ikke

hjemmel til ekspropriation til placering af ledninger på tredjemands ejen-

dom.

Lovforslaget indeholder i §§ 10-12 regler om udførelse af og betaling for

ledningsarbejder nødvendiggjort af projekts gennemførelse, herunder regler

om flytning og omlægning af ledninger og om behandlingen af eventuelle

tvister om erstatning for ledningsarbejder m.v.

3.6. Ekspropriation m.v.

De midlertidige og permanente arealerhvervelser, som er nødvendige for

anlægsprojektet, kan foretages i henhold til vejlovens regler om ekspropri-

ation til statslige vejanlæg, jf. vejlovens §§ 96-98.

Ekspropriation sker efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 386 af 13. april

2023 om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom,

(herefter ekspropriationsprocesloven), jf. vejlovens § 95, stk. 1. Ved erstat-

ningsfastsættelsen finder vejlovens § 103 anvendelse, hvilket betyder, at

ekspropriationen fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, herunder

at der i en eventuel erstatning kan foretages fradrag for generelle og speci-

elle fordele. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at

medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foran-

staltningen.

Der kan pålægges vejbyggelinjer, udføres forundersøgelser m.v. i overens-

stemmelse med reglerne i vejlovens §§ 40-45 og § 99. Vejbyggelinjer defi-

neres som en sikringslinje med vejmyndigheden som påtaleberettiget, og

indebærer begrænsninger i ejerens eller andre rettighedshaveres råden over

et nærmere defineret areal, jf. vejlovens § 3, nr. 8.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Til gennemførelsen af anlægsprojektet skal der midlertidigt og permanent

erhverves arealer og rettigheder. Der skal dels erhverves areal permanent

til selve vejen, dels er der behov for midlertidige arbejdsarealer under an-

lægsfasen. I forbindelse med anlægsprojektets gennemførelse kan der også

blive pålagt servitutter, vejbyggelinjer og ske en ændring i adgangsforhold.

Der skal erhverves areal til selve vejforbindelsen, herunder til etablering af

bro over Fæstningskanalen.

Ud over de arealer, der skal anvendes permanent til udbygning af vejan-

læggene, vil der være behov for at kunne anvende arealer midlertidigt un-

der anlægsarbejdet. Desuden kan der blive brug for større arbejdsarealer i

forbindelse med anlægsarbejdet. Arbejdsarealerne vil blive brugt midlerti-

digt i anlægsperioden, hvorefter de leveres tilbage til ejerne.

Flytning og omlægning af ledninger til placering på ejendomme tilhørende

tredjemand vil i udgangspunktet ske ved frivillig aftale mellem ledningsejer

og lodsejer eller ved ekspropriation med hjemmel i den relevante særlov-

givning for de pågældende ledninger.

Erstatninger for ekspropriationer til brug for midlertidige eller permanente

anlæg og for pålæg af servitutter m.v. udmåles efter gældende regler og

praksis af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til ek-

spropriationsprocesloven og vejloven.

Det forventes, at erhvervelse af arealer sker ved frivillig aftale herom, her-

under arealer, der af ejes af statslige myndigheder.

4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s Verdensmål

Lovforslaget vurderes at understøtte opfyldelse af FN’s verdensmål mål 9

om industri, innovation og infrastruktur. Projektet kan have positive konse-

kvenser for så vidt angår delmål 9.1, 1 (udvikling af god, pålidelig, bære-

dygtig og robust infrastruktur af hensyn til økonomisk udvikling og menne-

skelig trivsel), hvorefter der skal udvikles pålidelig, bæredygtig og robust

infrastruktur af høj kvalitet, herunder regionale og grænseoverskridende in-

frastruktur, for at støtte den økonomiske udvikling og menneskelig trivsel,

med fokus på lige adgang for alle til en overkommelig pris. Etablering af en

ny vejforbindelse vil være medvirkende til at sikre en bedre trafikafvikling

i hele bydelen samt en højere regularitet i rejsetiden og dermed være en ge-

vinst for såvel lokale beboere som erhvervsliv.

Med forslaget sikres, at boligmassen i det almene boligområde Ting-

bjerg/Utterslevhuse opretholdes, hvilket vil understøtte delmål nr. 11.1.,

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

som handler om, at alle sikres adgang til egnede og sikre boliger til en over-

kommelig pris med adgang til grundlæggende tjenesteydelser.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5.1. Anlægsøkonomi og tidsplan

Anlægsoverslaget for vejforbindelsen er udarbejdet efter Transportministe-

riets retningslinjer for ny budgettering af anlægsprojekter på vej- og bane-

området. Anlægsoverslaget er opgjort på fire niveauer: fysikoverslag, basis-

overslag, ankerbudget (projektbevilling) og samlet anlægsbudget (totalud-

gift).

Fysikoverslag er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets overslagssystem.

Det vil sige, at det er baseret på teoretiske mængder fra det foreliggende

skitseprojekt og enhedspriser og erfaringer fra de seneste sammenlignelige

anlægsarbejder.

Anlægsprojektet er i omfang et lille projekt, men af kompliceret karakter,

hvortil der knytter sig mange usikkerheder i det foreliggende anlægsover-

slag. Overslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter til bl.a. ekspropri-

ationer, jordarbejder og arkæologi ikke kan beregnes præcist på forhånd.

Projektets detaljerede udformning, mængder m.v. kendes først på et senere

tidspunkt, ligesom udviklingen i konjunktur- og konkurrencesituationen på

licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for anlægsudgifternes ende-

lige størrelse. Yderligere kan den arkæologiske forundersøgelse vise, at det

bliver nødvendigt at foretage egentlige arkæologiske undersøgelser.

Basisoverslaget udgør fysikoverslaget tillagt tværgående udgifter såsom

projektering, tilsyn og administration, men ikke moms.

I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoverslaget tillagt 10 pct.

til gennemførelse af projektet (ankerbudgettet/projektbevilling). Herudover

afsættes yderligere en reserve på 10 pct. Det samlede anlægsbudget (total-

udgift) vil således udgøre basisoverslaget + 20 pct.

5.1.1. Anlægsøkonomi og tidsplan for etablering af en ny vejforbindelse

mellem Tingbjerg og Husum

Den samlede pris for udbygningen er beregnet til 113,2 mio.kr. (FFL-24,

vejindeks 250,50). Vejdirektoratet råder over ankerbudgettet, men kommu-

nen skal afsætte de sidste 10% reserve til projektet.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

BASISOVERSLAG

Løsning 1

94,3

ANKERBUDGET

Basisoverslag +10%

103,8

SAMLET ANLÆGSBUD-

GET

Basisoverslag +20%

113,2

Indeks: Økonomistyrelsens reguleringsindeks vedr. veje for år 2024 (FL-24)

Projektet vil kunne gennemføres på godt 3 år fra projektbevilling. Her vil

der indledningsvist skulle bruges 1-1,5 år på udbud, geotekniske boringer,

detailprojektering, myndighedsbehandling, besigtigelse og ekspropriation,

m.v. Herefter vil anlægsarbejderne starte op samtidig med der projekteres

videre. Anlægsarbejderne vil kunne færdiggøres på ca. 1-1,5 år inkl. udlæg-

ning af slidlag.

Anlæg af en ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum forventes at

kunne gennemføres efter følgende relative tidsplan i forhold til projektets

igangsætning:

År 0 efter igangsætning: forventet detailprojektering, udbud, myndigheds-

behandling, forventet besigtigelse, forberedende arbejder m.v.

År 1 efter igangsætning: myndighedsbehandling, ekspropriation, forventet

igangsætning af anlægsarbejder.

År 2 efter igangsætning: anlægsarbejder pågår.

År 3 efter igangsætning: forventet åbning af ny vejforbindelse, evt. diverse

restarbejder, facadeisolering.

Da det foreliggende projekt er et skitseprojekt, konsolideres tidsplanen en-

deligt i forbindelse med detailprojektering af projektet.

År efter igangsæt- Sum

ning

mio. kr.

5,7

22,6

50,9

34,0

Ialt

113,2

Tabel 2. Forventet årsopdelt samlet anlægsbudget for anlægsprojektet i mio. kr. (FFL-24, vejindeks

250,5).

Principper for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante

i nærværende lovforslag.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Principperne om digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget, og vurderes ikke

at være relevante i forhold til lovforslagets enkelte dele.

5.2. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Arbejdet forestås af transportministeren, i praksis af Vejdirektoratet, og

har således økonomiske og administrative konsekvenser for staten i forbin-

delse med anlægsfasen. Københavns Kommune skal betale alle statens ud-

gifter forbundet med anlægsprojektet.

Københavns Kommune har det endelige ansvar for finansieringen af pro-

jektets totaludgift uagtet mindre- eller merforbrug. Det forudsættes, at Kø-

benhavns Kommune i samarbejdsaftalen med transportministeren ved Vej-

direktoratet, jf. lovforslagets § 10, stk. 2, forpligter sig til at betale løbende

i takt med afholdelse af projektudgifterne, som projektet er beskrevet i an-

lægsloven.

Arbejdet med at beskrive anlægget i detaljer, som kan danne baggrund for

udbud og ekspropriation m.v., udføres af transportministeren ved Vejdi-

rektoratet i samarbejde med eksterne rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver

og anlægsarbejder udbydes efter gældende regler herfor.

5.3. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Vejdirektoratet fører som anlægsmyndighed tilsyn med entreprenørernes

arbejde for at sikre, at det aftalte arbejde leveres i den aftalte kvalitet, tid

og pris. Herudover skal projektforløbet styres, kontrolleres og dokumente-

res. Vejdirektoratet vil løbende undersøge og afprøve mulighederne for an-

vendelse af nye metoder og ny teknologi med henblik på at optimere pro-

jektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæssigt, økonomisk og tidsmæssigt.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Der afskæres med lovforslaget klageadgange for borgerne i forhold til

myndighedernes afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter

lovforslagets § 8, hvilket primært vedrører plan-, miljø- og naturlovgivnin-

gen.

Forslaget om afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af hensyn

til anlægsprojektet fremdrift og økonomi samt for at skabe sikkerhed for

vilkårene for både projekt og beboere m.v. i anlægsperioden. Afgørelserne

vil som altid kunne indbringes for domstolene, dog med de frister, der

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

fremgår af lovforslagets § 14, stk. 1, ligesom der fortsat vil være mulighed

for at klage til Folketingets Ombudsmand.

Derudover har lovforslaget ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Der skal anvendes råmaterialer, herunder f.eks. asfalt, stål og beton, til an-

lægsprojektet. I anlægsfasen skal der desuden anvendes entreprenørmaski-

ner, der udleder CO

og luftforurenende stoffer og støv. Endeligt kan pro-

jektet indebære løbende udledninger fra ændringer i det samlede trafikale

billede og løbende drift og vedligehold af anlægget.

Det skønnes, at anlægsprojektets udledninger fra produktion, transport og

indbygning af materiale udgør ca. 900 ton CO

. Klimabelastningen ved an-

lægsprojektet skønnes således at være begrænset.

Det skønnes yderligere, at projektet ikke vil ændre mængden af trafikalt ar-

bejde væsentligt, mens den løbende drift og vedligeholdelse af anlægget

vurderes at indebære begrænsede udledninger.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

I miljøkonsekvensrapporten er der redegjort for de forventede miljø- og na-

turmæssige konsekvenser af anlægsprojektet samt afværgeforanstaltninger,

som skal iværksættes i anlægsprojektets hhv. anlægs- og driftsfase. Konse-

kvenserne af den valgte løsning 1 (linjeføring B) er sammenfattet i dette

afsnit. Det er vurderet, at 100 m på hver side af vejtraceet var et passende

areal i et urbant miljø i forhold til at afgrænse undersøgelsesområdet med

henblik at beskrive sandsynlige væsentlige påvirkninger på miljøet som det

planlagte vejanlæg kan afstedkomme. For flagermus er undersøgelsesområ-

det udvidet. Lovforslaget har desuden naturmæssige konsekvenser som

følge af, at de gældende fredninger delvist ophæves.

9.1. Planforhold

9.1.1. Eksisterende forhold

Fingerplanen er et landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

udstedt iht. planlovens § 3, stk. 1. Fingerplanen fastlægger iht. planlovens §

5 j, stk. 2, en opdeling af hovedstadsområdet i det indre storbyområde, det

ydre storbyområde, de grønne kiler og det øvrige hovedstadsområde. I Fin-

gerplanen er der foretaget afgrænsning af grønne kiler, dels indre grønne

kiler og kystkiler, dels ydre grønne kiler. Vestvolden med tilliggende arealer

er i Fingerplan 2019 afgrænset som en indre grøn kile. Det planlagte vejpro-

jekt krydser således en indre grøn kile.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

For de grønne kiler er der fastsat bestemmelser om, at det i kommuneplan-

lægningen skal sikres, at de grønne kiler ikke inddrages til byzone eller an-

vendes til bymæssige fritidsanlæg, jf. planlovens § 5 j, stk. 1, nr. 3, men

forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse, jf. Fin-

gerplan 2019 § 18, stk. 1. Der kan etableres mindre anlæg som støttepunkter

til det almene friluftsliv og ske mindre udvidelser af eksisterende anlæg til

det almene friluftsliv, jf. Fingerplan 2019 § 18, stk. 3. Undtagelsesvist kan

der ske udvidelser af eksisterende kulturinstitutioner, som allerede er place-

ret i kilerne, jf. Fingerplan 2019 § 18, stk. 4.

I Københavns Kommunes kommuneplan er området udpeget som grønt om-

råde, hvilket indebærer at arealet ikke kan bebygges eller anvendes til tek-

niske anlæg.

Vestvolden og de tilstødende grønne områder er endvidere i kommunepla-

nen udpeget af Københavns Kommune som ”potentielt naturområde”.

Projektområdet og den planlagte vejforbindelse er delvist beliggende inden

for områder omfattet af lokalplan 609 Tingbjerg eller lokalplan 222 Ting-

bjerg Vest II.

9.1.2. Påvirkning i anlægs- og driftsfasen

Der er aktuelt ikke gennemført nogen offentlig planlægning, der reserverer

arealer til det planlagte vejprojekt.

Projektet gennemføres via nærværende anlægslov, der senere vil danne

grundlag for en justering af Fingerplanen og Københavns kommuneplan.

Anlægsloven træder i stedet for retningslinjerne, der findes i disse planer.

Anlægsloven vil desuden træde i stedet for den normale planlægningspro-

ces, herunder høringsfase og anden borgerinddragelse.

I forhold til den gældende planlægning indebærer projektet en væsentlig på-

virkning, der ikke kan afværges, idet de gældende arealudpegninger og ret-

ningslinjer i Københavns Kommuneplan 2019 må forventes at skulle ændres

i overensstemmelse med en anlægslov, hvilket vil genetablere en formel

overensstemmelse.

9.2. Natur

9.2.1. Eksisterende forhold

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Projektområdet og de tilstødende arealer langs Vestvolden kan beskrives

som en blanding af parkarealer, slåede græsarealer, træer og krat i kombi-

nation eller på menneskeskabte strukturer som volden, Voldgraven og for-

posterne. Langs Voldalléstien findes en del gamle træer. Naturarealer i og

omkring projektområdet er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Fæst-

ningskanalen er både beskyttet som vandløb og sø. Desuden er der på stræk-

ningen en åbeskyttelseslinje. Der er to arealfredninger i projektområdet,

som bl.a. har til formål at bevare områderne som parkarealer og sikre of-

fentlighedens adgang. Desuden er det et formål at sikre spredningskorrido-

rer for plante og dyreliv.

Ved feltundersøgelserne er der registreret arter af padder, flagermus, fugle

m.m. i projektområdet.

Ud over de undersøgelser, som er nævnt i miljøkonsekvensrapporten, har

Vejdirektoratet tilvejebragt yderligere undersøgelse af flagermus i forbin-

delse med den afsluttede høring, så der nu foreligger både en sommerlytning

og en sensommerlytning.

Padder

Ved registrering af rastende padder er der taget højde for temperatur, så der

er foretaget registrering af både potentielle rastesteder, samt registrering af

padder i både september 2020 og i november 2020. I juni 2021 blev under-

søgelsesområdet gennemgået igen med henblik på at registrere voksne indi-

vider samt yngel i Fæstningskanalen. Undersøgelsen af padder er udført på

baggrund af Vejledning i Håndbog om arter på Habitatdirektivets bilag IV

(2007). Der blev i undersøgelsen søgt efter spidssnudet frø, stor vandsala-

mander, butsnudet frø, grøn frø, skrubtudse og lille vandsalamander. Der

henvises også til DCE – Nationalt Center for Miljø og Energis teknisk an-

visning til overvågning af padder.

Ved feltregistreringerne blev der fundet en skrubtudse og en butsnudet frø,

men ikke andre arter af padder, og Fæstningskanalen vurderes ikke velegnet

som ynglelokalitet for padder.

Det bemærkes, at bilag IV-arten spidssnudet frø er registreret i en nærlig-

gende sø, beliggende inden for vandringsafstand til projektområdet. Spids-

snudet frø blev dog ikke fundet i undersøgelsesområdet, og heller ikke i

artsregistreringsdatabaser. Undersøgelsesområdet og de nærliggende områ-

der uden for undersøgelsesområdet indeholder ikke andre vandforekomster,

der er egnet som yngleplads for spidssnudet frø.

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Flagermus

Området indeholder en række træer, som har strukturer i form af f.eks. hul-

heder og sprækker som flagermus kan benytte som yngle- eller rastepladser.

Træerne benævnes derfor som flagermusegnede træer. Såfremt der er kon-

krete spor efter flagermus benævnes træerne som flagemustræer. Træerne

er undersøgt over to sæsoner. Flagermusegnede træer blev registret i sep-

tember 2020. Herefter blev der foretaget en lytning samt observation i juni

2021 ved hvert af de registrerede flagermusegnede træer. I september 2022

blev en feltundersøgelse gennemført med lyttebokse og observation. Den

seneste undersøgelse af flagermus blev foretaget den 5. og 6. september

2022.

Undersøgelser for flagermus er foretaget med baggrund i Vejledning om

Flagermus og Større veje (2011) og Håndbog om arter på Habitatdirektivets

bilag IV (2007)

Ved den første undersøgelse blev der på nær et enkelt træ i udkanten af un-

dersøgelsesområdet ikke registreret aktivitet, som indikerer, at træerne be-

nyttes af flagermus. Det ene træ med mulig yngleaktivitet i udkanten af un-

dersøgelsesområdet fældes ikke og bliver derfor ikke påvirket af projektet.

Der blev ikke fundet yngle- eller rastepladser i træer eller i bygninger i un-

dersøgelsesområdet.

Ved den anden flagermusundersøgelse blev der ikke fundet nogen aktivitet

af flagermus i de flagermusegnede træer, og det konkluderes derfor, at un-

dersøgelsesområdet alene bruges af flagermus til jagt og fødesøgning. Fø-

desøgningsområder er ikke omfattet af princippet om økologisk funktiona-

litet, som yngle- og rastepladser er.

Ud af de i alt 30 registrerede flagermusegnede træer i undersøgelsesområdet

blev der fundet ti træer med konkrete spor efter flagermus. De nævnte træer

bliver i flagermusundersøgelserne generelt betegnet som ringe egnede som

yngle- og rastepladser for flagermus.

Miljøkonsekvensrapporten konkluderer desuden, at området omkring un-

dersøgelsesområdet (Vestvolden) indeholder adskillige træer og bygninger,

som kan have kvalitet som raste- og yngleområder, der gør at området sam-

let set vurderes robust i forhold til rydning af træer inde for vejtraceet. I

forbindelse med flagermusundersøgelserne har to uafhængige flagermusek-

sperter, udtalt, at projektet ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

flagermus i området, og at flagermus alene bruger projektområdet til fødes-

øgning og overflyvning.

Ved undersøgelserne i september 2022 blev der observeret fem arter: dværg-

flagermus, troldflagermus, vandflagermus, brunflagermus og skimmelfla-

germus. Heraf var troldflagermus en tilføjelse i forhold til den tidligere un-

dersøgelse i juni 2021. I 2021 blev der tillige fundet sydflagermus og pi-

pistrelflagermus, hvorved der i alt er registreret syv flagermusarter i under-

søgelsesområdet.

Fugle, insekter, andre dyr og planter

Der er foretaget en indledende søgning i diverse databaser samt feltunder-

søgelse i juni 2021.

Ved feltundersøgelserne blev der ikke fundet beskyttede fuglearter. I Fæst-

ningskanalen observeredes rastende troldand, gråand, blishøne, hættemåge

og sølvmåge. Det er almindelige og forventelige fuglearter for området.

Desuden blev der fundet enkelte arter, ved gamle træer med hulheder, f.eks.

korttået træløber og rødstjert.

Ved feltundersøgelserne blev der ikke fundet planter omfattet af artsfred-

ningsbekendtgørelsen. En del plantearter, der er vigtige som nektarkilde for

insekter blev fundet. Der blev bl.a. observeret forskellige arter af pil, tjørn,

blåhat, vild kørvel samt døvnælde. Desuden blev der bemærket en række

ikke-hjemmehørende plantearter i området. Japansk pileurt optræder mindst

ét sted nord for Fæstningskanalen, og sildig/canadisk gyldenris er udbredt i

hele området. Begge er beskrevet af Miljøstyrelsen som invasive.

Der er ikke inden for området fundet beskyttede eller rødlistede plantearter.

Natura 2000

Natura 2000-område nr. 141, Brobæk Mose og Gentofte Sø, er det nærme-

ste Natura 2000-område og ligger ca. 4,5 km fra projektet. Projektet i

Tingbjerg er ikke hydraulisk forbundet med dette Natura 2000-område.

Information om Natura 2000-områder er indhentet fra MiljøGIS, og ud-

pegningsgrundlaget er fremsøgt i basisanalysen for det pågældende Natura

2000-område.

9.2.2. Påvirkning i anlægsfasen

Padder

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Vejdirektoratet vurderer med de indbyggede afværgeforanstaltninger, at

projektet ikke vil påvirke hverken yngle eller rasteområder for padder på

habitatdirektivets bilag IV. Herunder at den økologiske funktionalitet for

spidssnudet frø opretholdes både i anlægsfasen og i driftsfasen. Det vurde-

res, at projektet ikke vil fragmentere passagen for spidssnudet frø, da områ-

det i forvejen er meget fragmenteret og indeholder mange strukturer, som

f.eks. bygninger, veje, p-pladser og stier, som besværliggør eller hindrer

vandring for spidssnudet frø. Vejdirektoratet har undersøgt og vurderet, at

der ikke ligger egnede yngleområder i form af f.eks. mindre vandhuller for

spidssnudet frø på den anden side af vejforbindelsen mod øst i forhold til

yngleområdet nord for projektområdet. Denne vurdering understøttes af

mangel på fundet af spidssnudet frø i øst for den planlagte vejforbindelse,

jf. databaserne www.arter.dk og naturdata.

Flagermus

Ved feltarbejdet blev der registreret 30 flagermusegnede træer som yngle-

eller rastested for flagermus, hvoraf ti havde konkrete spor efter flagermus.

Af de 30 registrerede flagermusegnede træer fældes der fem træer i projek-

tet. Ingen af de fem træer, der skal fældes, har konkrete spor efter flagermus.

Der vil efter fældning af de fem træer stadig være ca. 25 potentielle flager-

mustræer tilbage alene i undersøgelsesområdet. Vejdirektoratet vurderer, at

den naturlige succession af træer i området, både på kort og langt sigt, samt

de tilbageværende flagermusegnede træer, vil sikre, at den økologiske funk-

tionalitet i forhold til yngle- og rastesteder vil være opretholdt i området.

Flagermusegnede træer må kun fældes i perioden 1. september til 31. okto-

ber, og de fem træer vil inden fældning blive undersøgt med endoskop for

at sikre, at der ikke er enkeltindivider på træk, der uventet har taget midler-

tidigt ophold. Det skal i den forbindelse henvises til forsigtighedsprincippet

og afsnit 2.3.4. d) i EU-Kommissionens ”Vejledning om streng beskyttelse

af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet samt Mil-

jøstyrelsens Forvaltningsplan for flagermus.

For de arter, der er fundet i området, vurderes projektets fragmentering af

ledelinjer i et vist omfang at ændre flagermusenes flyveruter, selvom det ved

feltobservation ikke kunne konstateres, at flagermusene holdt sig særligt til

enkelte ledelinjer, ud over selve Fæstningskanalen. Det vurderes, at flager-

musene i anlægsfasen enten vil dreje af før byggepladsen og følge hegnet

eller vegetationen langs byggepladsen eller ændre deres flyvehøjde. De min-

dre flagermus, dværgflagermus og pipistrelflagermus, vil forventeligt flyve

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

nærmere jorden og krydse byggepladsen ved lav højde. Dette vurderes ikke

at være risikabelt for flagermusene, da de kun er fremme i sene aften- og

nattetimer, hvor der ikke er aktiviteter på byggepladsen. Disse ændringer

vurderes dog ikke at ville påvirke flagermusenes livsbetingelser eller be-

stande.

Mulige støjforstyrrelser fra anlægsarbejder vurderes ikke at have skadelig

påvirkning for områdets arter eller bestande af flagermus.

Der er forskel på, hvornår flagermus går i dvale, men størstedelen er i dvale

fra slut oktober, afhængigt af vejret, til slutningen af marts. I dvaleperioden

er det kun yderst sjældent flagermus bevæger sig ud af deres rastested. Det

er i flagermusenes dvaletid i vinterhalvåret, at der kan forekomme arbejds-

belysning i arbejdstiden, der evt. midlertidigt kan oplyse de grønne områder

omkring kanalen. I sommerhalvåret er nætterne relativt korte, og behovet

for lys på maskinel og byggeplads vil være begrænset. Uden for arbejdstiden

vil der ikke være lys på maskinel, og lys på byggepladserne vil ikke være

væsentlig forskellig fra den eksisterende belysning i området. Effekt på fly-

vende flagermus og påvirkningen i deres vågne periode vurderes derfor mi-

nimal.

Fugle, insekter, andre dyr og planter

Vejforbindelsen vil lægge beslag på arealer med forskellig flora og fauna.

Anlægsarbejdet vil kunne medføre midlertidig ændret adfærd og spred-

ningsmuligheder for de arter, der anvender voldanlægget som sprednings-

korridor.

Anlægsfasen er midlertidig og det vurderes, at dyre- og plantelivet naturligt

vil genetablere sig på de arealer, der anvendes midlertidigt i anlægsfasen.

Arterne vil hurtigt genetablere sig på de arealer, der ikke permanent inddra-

ges til en ny vejforbindelse, og dette understøttes yderligere af beplantnings-

planen, der skal sikre, at der genplantes arter, som allerede er i området.

Det indgår også i projektet, at overflademulden opbevares på stedet og skal

lægges ud igen, således at den eksisterende frøbank får mulighed for at

vokse op.

Natura 2000

BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Lovudkast: Forslag til lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune

UDKAST

Det er vurderet, at projektet på ingen måde vil få en væsentlig påvirkning

på Natura 2000-områder, herunder naturtyper og arter på områdernes re-

spektive udpegningsgrundlag. Vurderingen gælder både de gældende ud-

pegningsgrundlag og de komne udpegningsgrundlag for Natura 2000-områ-

derne. Eftersom der ikke er hydraulisk kontakt med Natura 2000-områder,

vurderes det derfor også, at projektet heller ikke vil påvirke målsatte vand-

områder eller hindre målopfyldelse for disse.

9.2.3. Påvirkning i driftsfasen