UDKAST
5. februar 2024
Boligudvalget 2023-24
BOU Alm.del - Bilag 48
Offentligt
Forslag
til
Lov om anlæg af ny vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Køben-
havns Kommune
1
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1.
Transportministeren bemyndiges til at anlægge:
1) En vejforbindelse over Vestvolden, som forbinder vejene Ruten og
Langhusvej i Tingbjerg med vejen Bystævnet i Husum i terræn, jf. bi-
lag 1.
2) En bro over Vestvoldens voldgrav som led i den i nr. 1 nævnte vejfor-
bindelse.
Stk. 2.
Efter færdiggørelsen af anlægsprojektet, jf. § 1, stk. 1, overdrager
transportministeren vejanlægget til Københavns Kommune som kommune-
vej.
§ 2.
Transportministeren er vejmyndighed under gennemførelsen af anlægs-
projektet nævnt i § 1, stk. 1, som gennemføres efter reglerne om statslige
vejanlæg i lov om offentlige veje m.v.
§ 3.
Transportministeren kan foretage de dispositioner, som er nødvendige
med henblik på gennemførelsen af anlægsprojektet i § 1, stk. 1.
Kapitel 2
Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
§ 4.
Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres inden for ram-
merne af de udførte vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet, jf.
kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af
21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Ti-
dende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L
20, side 7, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115.