Folketingets Boligudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023-6920
Doknr.
807086
Dato
05-02-2024
Orientering
Jeg skal hermed orientere udvalget om, at jeg agter at fremsætte et lovforslag
vedrørende udmøntning af den del af
Aftale om inflationshjælp
af 10. februar
2023, der vedrører Landsbyggefondens tilskud til midlertidig
huslejenedsættelse i visse almene boligafdelinger. Baggrunden herfor forklares
nedenfor.
Den 8. juni 2023 trådte lov nr. 681 om ændring af lov om almene boliger m.v.
og lov om leje af almene boliger i kraft, som udmøntede
Aftale om
inflationshjælp
af 10. februar 2023 og gav Landsbyggefonden hjemmel til at
anvende 350 mio. kr. til midlertidige huslejenedsættelser i visse almene
boligafdelinger.
Landsbyggefonden har i forbindelse med udarbejdelse af ordningens
administrationsgrundlag - hvori det var forudsat, at tilskud til
huslejenedsættelser skulle anvendes til mindre huslejenedsættelser i 12
måneder i en almen boligafdeling
–
fundet, at visse lejere vil få reduceret deres
rådighedsbeløb, idet deres boligstøtte helt bortfalder. Det strider mod aftalens
hensigt.
Den utilsigtede effekt kan undgås, hvis Landsbyggefondens tilskud til
huslejenedsættelser anvendes til at dække en almen boligafdelings samlede
husleje for en hel måned. Det betyder, at alle beboere i den pågældende
afdeling vil få én hel måneds gratis husleje i stedet for mindre
huslejenedsættelser i 12 måneder. Som følge heraf vil de beboere, der
modtager boligstøtte, dog miste retten til boligstøtte for denne måned og blive
nødt til at genansøge om boligstøtte.
Jeg vil derfor fremsætte et lovforslag, som skal sikre, at en husstand, der får én
måneds gratis husleje og derfor mister retten til boligstøtte, ikke skal indgive en
ny ansøgning om boligstøtte. I stedet herfor vil Udbetaling Danmark af egen
drift vurdere, om husstanden har ret til boligstøtte efter den måned, som
Landbyggefondens tilskud vil blive anvendt til.
Det kræver visse systemtilpasninger af boligstøttesystemet
–
primært af IT-
karakter
–
som vil gennemføres inden sommeren. Landsbyggefondens tilskud
vil således først kunne udbetales i sensommeren 2024.
Det skal oplyses, at det vurderes, at ovennævnte systemtilpasninger vil
resultere i en udgift på 20 mio. kr. i 2024. Finansieringen hertil findes ved
1