Åbent brev
–
kopi til Folketingets Boligudvalg
Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil
Holmens kanal, 1060 København K
København, den 2. februar 2024
Andelsboligforeninger savner fortsat løsning på afskaffelsen af den offentlige vurdering
Kære Pernille Rosenkrantz-Theil,
I forbindelse med afskaffelsen af den offentlige vurdering for andelsboligejendomme fremlagde Udvalg om
andelsboliglovens værdiansættelsesprincipper, tilbage i 2021, konkrete anbefalinger til ny lovgivning for
at imødegå negative konsekvenser for de andelsboligforeninger, der anvender den senest ansatte
ejendomsværdi (offentlig vurdering) ved beregning af andelsboligens maksimalpris.
I udvalgets kommissorium var det sigtet, at der blev skabt klarhed for andelsboligforeninger i god tid
inden 2023, hvor den nye vurdering ellers ville være udsendt. ABF kan dog konstatere, at lovforslaget om
værdiansættelse baseret på anbefalingerne er blevet udskudt ad flere omgange. Det er stadig uvist,
hvornår lovforslaget genfremsættes.
På tværs af landet bliver andelsboligforeninger ramt
Den offentlige vurdering er mest udbredt i landsdelene Sydjylland, Vestjylland, Nordjylland samt Vest- og
Sydsjælland, hvor andelsboliger med offentlig vurdering udgør halvdelen af boligerne. Dog er der også et
stort antal andelsboligforeninger i København, der fortsat anvender den offentlige vurdering fra 2012. Det
betyder, at den manglende lovgivning ikke kan isoleres som et problem for andelsboligforeninger i provins-
og landkommuner.
Andelsboligforeninger står over for en usikker økonomi
Når foreningerne står over for generalforsamlingen, så skaber den manglende klarhed om
værdiansættelsen stor usikkerhed. Afskaffelsen af den offentlig vurdering er ydermere en økonomisk
byrde for de ramte foreninger, der som tidligere nævnt typisk er en mindre forening ude i landet. Den
årlige omkostning, der er forbundet med at indhente en valuarvurdering må nødvendigvis fordeles blandt
andelshaverne. For foreninger i de dele af landet, der ikke oplever betragtelige prisstigninger og har
relativt få salg, vil en valuarvurdering opleves som en betydelig merudgift, som er svær at forsvare.
Den manglende lovgivning bremser renoveringsarbejder
Den manglende udsigt til ny lovgivning betyder også konkret, at mange foreninger er tilbageholdende med
at iværksætte større renoveringsarbejder
–
f.eks. energirenovering. Uden lovgivning vil der derfor også