Boligudvalget 2023-24
BOU Alm.del Bilag 28
Offentligt
2788463_0001.png
Digitalisering er vejen til
lettere og billigere klima-
dokumentation i byggeriet
- Udfordringer og muligheder ved den
manglende digitalisering
BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 28: Udspil fra Brancheforeningen Danske Byggecentre, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Rådet for Grøn Omstilling og Rådet for Bæredygtigt Byggeri om "Digitalisering er vejen til lettere og billigere klimadokumentation i byggeriet"
2788463_0002.png
Digitalisering skal styrke og understøtte
SMV’ernes grønne omstilling
Byggeriet står for ca. 30 pct. af den samlede udledning af Danmarks klimagasser. Der er derfor ingen tvivl om, at
nøglen til at nå reduktionsmålet på 70% i 2030 bl.a. er at nedbringe byggeriets udledning markant.
Derfor hilser TEKNIQ Arbejdsgiverne, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Brancheforenin-
gen Danske Byggecentre, at der med virkning fra og med 1. januar 2023 er indført nye og skærpede klimakrav i
Bygningsreglementet (BR18).
Kravene indebærer bl.a. at der for første gang er fastsat en grænseværdi for større bygningers udledning af CO2
og andre klimagasser og at klima- og miljøpåvirkning derfor skal dokumenteres. Til dette introduceres nye
værktøjer, som byggeriets aktører skal bruge.
Der skal for alt nybyggeri laves en livscyklusvurdering (LCA), som er en beregning af bygningers klima- og
miljøbelastning over en 50-årig periode.
Desuden introduceres miljøvaredeklarationer (EPD’er), der dokumenterer de anvendte byggevarer og -materialers
klima- og miljømæssige egenskaber, og som udgør datagrundlaget for livscyklusvurderingen.
LCA’er og EPD’er er gode og nødvendige værktøjer til at måle og dokumentere byggeriets klima- og miljøbelast-
ning, fordi de skaber:
Gennemsigtighed i bygningers klimaaftryk
Konkurrence på klimavenlige byggematerialer
Sammenlignelighed i byggematerialers klimaaftryk
Mulighed for en grønnere byggebranche
Men selv velfungerende systemer og værktøjer skal udvikles og forbedres.
Som NGO, erhvervs- og brancheorganisationer støtter vi ubetinget klimaindsatsen og den grønne omstilling.
Det er helt nødvendigt, hvis vi som samfund skal dæmme op for de klimaforandringer, som vi allerede nu ser
konsekvenserne af.
Digitalisering er vejen til lettere og billigere klimadokumentation i byggeriet // 2
BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 28: Udspil fra Brancheforeningen Danske Byggecentre, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Rådet for Grøn Omstilling og Rådet for Bæredygtigt Byggeri om "Digitalisering er vejen til lettere og billigere klimadokumentation i byggeriet"
2788463_0003.png
Samtidig er vi optaget af, at nye regler og krav, der indføres for at understøtte den grønne omstilling, har en reel
effekt, og ikke skaber unødige administrative byrder og meromkostninger for erhvervslivet, der i sidste ende
forhaler den grønne omstilling af byggebranchen. Dertil har vi en konkret frygt for, at den nuværende situation i
byggebranchen vil tvinge særligt små og mellemstore byggevareproducenter til at gå konkurs.
Vi er gennem dialog med byggevareproducenter, medlemmer og leverandører blevet gjort opmærksom på, at især
EPD’erne giver udfordringer:
1.
EPD’er er dyre. En EPD på én enkelt byggevare, f.eks. facadebeklædning, trapper eller tagdækningsmateriale,
koster typisk 100.000-150.000 kr. Det er en voldsom omkostningsbyrde for en mindre/mellemstor byggeva-
reproducent, der måske ovenikøbet producerer flere produkttyper/varianter, som hver især kræver en EPD.
2.
Vi frygter, at den store efterspørgsel på EPD’er de facto vil lukke flere små og mellemstore producenter, fordi
de ikke er i stand til at dokumentere miljøpåvirkningen af deres produkter. Selv mere miljøvenlige produkter vil
blive valgt fra, hvis de ikke har en EPD.
3.
Det er svært at fremskaffe det nødvendige datagrundlag for EPD’erne fra råvareleverandørerne, særligt for
råmaterialer, der kommer udenfor Europa.
4.
Det kræver specialistviden at udarbejde EPD’er, som de fleste små/mellemstore producenter af byggevarer og
-materialer ikke har selv, men må købe sig til.
5.
Processen med at udarbejde og publicere EPD’er er lang, og der er mange led involveret, som samlet set
bidrager til at øge materiale- og byggeomkostningerne. Udarbejdelsen af en EPD kan tage flere måneder.
6.
Mængden af EPD-Information er blevet en konkurrenceparameter. Der er en tendens til at især de større
byggevareproducenter leverer EPD’er, der indeholder flere produktoplysninger og mere information end
standarderne (ISO14025/EN15804) kræver.
7.
En EPD’s gyldighed er 5 år, men byggevarernes klimaaftryk kan ændre sig markant og flere gange indenfor
gyldighedsperioden, f.eks. ved skift af råvareleverandør, eller hvis der sker ændringer i produktets materiale-
sammensætning. Det betyder, at den reelle gyldighed er langt lavere, da den mindste ændring kræver en ny
EPD.
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Brancheforeningen Danske
Byggecentre mener derfor, at det skal være enklere og væsentligt billigere for byggevareproducenterne at
udarbejde, vedligeholde og verificere EPD’er.
Som det ser ud i dag, er dokumentationsomkostningerne i forbindelse med klimakravene i Bygningsreglementet
konkurrenceforvridende, da omkostningsbyrden kan ende med at tage livet af især de små og mellemstore
byggevareproducenter. For at høste de mange positive effekter af EPD’erne, er det vigtigt, at det store lag af små
og mellemstore virksomheder i byggebranchen får bedre mulighed for at deltage. Særligt da vi herfra ser en
række grønne løsninger, som vil gavne byggeriets grønne omstilling.
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for Bæredygtigt Byggeri og Brancheforeningen Danske
Byggecentre foreslår helt konkret følgende tiltag, der vil medvirke til at forenkle og billiggøre brugen af EPD’er, og
dermed motivere byggevareproducenterne til i højere grad at udarbejde EPD’er for deres varer og produkter:
Digitalisering er vejen til lettere og billigere klimadokumentation i byggeriet // 3
BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 28: Udspil fra Brancheforeningen Danske Byggecentre, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Rådet for Grøn Omstilling og Rådet for Bæredygtigt Byggeri om "Digitalisering er vejen til lettere og billigere klimadokumentation i byggeriet"
2788463_0004.png
1. Digitalisér processen med at udarbejde, vedligeholde
og validere miljøvaredeklarationer
Rammerne for EPD’er er standardiseret.
Vi mener, at der er behov for at udnytte standardiseringen og udvikle en/flere ”EPD-generator”, der kan gøre det
nemmere og billigere for byggevareproducenter at udarbejde EPD’er. Om EPD-generatoren udbydes på materiale-
gruppeniveau via brancheforeninger eller som en generel EPD-generator for flere materialegrupper, er for os
uvæsentligt. Det vigtigste er, at udarbejdelsen af EPD’er gøres tilgængelig for særlig SMV’er.
En EPD-generator er et værktøj, der gør det muligt for virksomheder at udvikle deres egne EPD’er som opfylder
kravene i ISO14025/EN15804. Generatoren vil være baseret på en database med miljødata for råvarer, energi,
transport, affald og ikke-hemmeligholdt uploadet EPD-data fra andre producenter samt den enkelte virksomheds
uploadede EPD-data.
En EPD-generator fungerer ved, at den oprettes for en varegruppe, der etableres et kvalitetssikringssystem
således, der kan indtastes specifikke oplysninger om det produkt, der ønskes deklareret. Informationerne
omfatter produktsammensætning, transportoplysninger, energiforbrug og affald fra produktion.
EPD-generatoren bruger derefter miljødataene i databasen til at beregne produktets miljøpåvirkning. Resultater-
ne præsenteres i en produktspecifik EPD-rapport, der er i overensstemmelse med internationale standarder.
Selve udarbejdelsen og verificeringen af EPD’en vil typisk tage omkring 24 timer.
Prisen pr. EPD vil afhænge af prisstrukturen hos den enkelte EPD-generator udbyder, men prisen pr. EPD vil være
markant lavere, da hele processen er standardiseret og digitaliseret. Foruden den langt billigere pris, bliver det
også muligt for byggevareproducenterne enkelt, billigt og hurtigt at opdatere EPD’er, når der sker ændringer i f.
eks. råvareleverandører, transportformer eller materialesammensætning. Noget der ellers ville tage måneder og
koste mellem 100.000 og 150.000 kr.
Endelig vil den standardiserede og digitale proces med at udarbejde og opdatere EPD’er gøre det let og enkelt at
foretage digital 3. parts validering af miljøvaredeklarationerne, inden de publiceres.
Løsningsforslag:
A.
Vi foreslår at genåbne EPD-puljen og allokere midler til udarbejdelsen af produkt- og branchespecifikke EPD’er.
EPD’erne skal herefter uploades til EPD-generatorens database, for at højne og præcisere de generiske EPD-da-
ta. Det vil betyde, at efterfølgende EPD’er vil dannes på baggrund af mere retvisende EPD-data fra start. Det vil
fortsat være muligt at udvikle produktspecifikke EPD’er, men mængden af data der skal præciseres og tilpas-
ses vil være mindre.
Vi er opmærksomme på, at branchespecifikke EPD’er i sin natur er mindre præcise end produktspecifikke. Når
vi alligevel foreslår det, sker det ud fra devisen ’Det gode skal IKKE være det bedstes værste fjende.’ Målet med
løsningsforslaget er at øge den generelle datamængde og give særligt SMV’er en chance for at udvikle deres
egne EPD’er. Vi mener, at branchespecifikke EPD’er kan bidrage hertil. Skulle det vise sig, at midlerne ikke bliver
søgt, foreslår vi i stedet, at midlerne allokeres til puljen for produktspecifikke EPD’er – præcis som det var
tilfældet ved sidste EPD-pulje.
Digitalisering er vejen til lettere og billigere klimadokumentation i byggeriet // 4
BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 28: Udspil fra Brancheforeningen Danske Byggecentre, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Rådet for Grøn Omstilling og Rådet for Bæredygtigt Byggeri om "Digitalisering er vejen til lettere og billigere klimadokumentation i byggeriet"
2788463_0005.png
2. Frisæt data, der skal anvendes til at udarbejde
miljøvaredeklarationer
Grunddata, der skal anvendes til at udarbejde miljøvaredeklarationer, bør frisættes.
Det indebærer, at der bør stilles krav til råvareproducenter o.a. led i distributions- og værdikæderne om at levere
og stille klima- og miljødata til rådighed for virksomheder, der ønsker og har brug for oplysningerne til at udarbejde
f.eks. miljøvaredeklarationer for deres produkter.
Det samme gælder naturligvis også i de tilfælde, hvor der indgår data fra offentlige datakilder, f.eks. forsyningsda-
ta, i miljøvaredeklarationerne.
Da råvarer og produkter i vidt omfang produceres og markedsføres i andre EU-lande, vil det være nødvendigt at
rejse spørgsmålet i EU-regi, så der sikres lige adgang til data, uanset hvor produktet stammer fra.
A. Løsningsforslag:
Grunddata, der skal anvendes til at udarbejde miljøvaredeklarationer bør frisættes, både private og offentlige
datakilder.
3. Standardisér struktur og indhold i EPD’er
Der er betydelige forskelle på EPD’er udarbejdet i forskellige it-værktøjer.
Èn stor international koncern, der producerer mekaniske og elektroniske komponenter og systemløsninger, har
påvist, at EPD-data for det samme produkt kan afvige med 30-50% afhængigt af hvilket program EPD’en er
udarbejdet i. De benyttede softwareleverandører var GaBi og SimaPro.
Det er naturligvis uhensigtsmæssigt at beregningerne i de forskellige it-værktøjer ikke er kalibreret, og en så stor
varians i resultaterne svækker validiteten af EPD’er som et pålideligt måle- og dokumentationsværktøj for pro-
duktets miljø- og klimabelastning.
A. Løsningsforslag:
Vi mener, at der behov for at standardisére struktur og indhold i EPD-beregninger, så beregningen gennemføres på
en ensartet og dermed sammenlignelig måde, og så resultatet ikke afhænger af systemudbyderen.
Digitalisering er vejen til lettere og billigere klimadokumentation i byggeriet // 5
BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 28: Udspil fra Brancheforeningen Danske Byggecentre, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Rådet for Grøn Omstilling og Rådet for Bæredygtigt Byggeri om "Digitalisering er vejen til lettere og billigere klimadokumentation i byggeriet"
2788463_0006.png
Kontakt
Ulrikke Nelboe Møllegård
Rådgiver i cirkulært byggeri i
Rådet for Grøn Omstilling
Tlf.: 2855 4865
Mail: [email protected]
Asser Tønnesen
Chefkonsulent i
Danske Byggecentre
Tlf.: 4062 7877
Mail: [email protected]
Bjørn Hove
Konsulent i TEKNIQ
Arbejdsgiverne
Tlf.: 7742 4241
Mail: [email protected]
Kristina Klaaborg Kjøller
Politisk konsulent i
Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Tlf.: 2230 2270
Mail: [email protected]