Boligudvalget 2023-24
BOU Alm.del Bilag 22
Offentligt
Anmodning om foretræde for Boligudvalget
Brancheforeningen Danske Byggecentre og TEKNIQ Arbejdsgiverne ønsker at anmode om
foretræde for Boligudvalget i forbindelse med de kommende forhandlinger om CO2-
grænseværdier.
Brancheforeningen Danske Byggecentre, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Rådet for Grøn Omstilling og
Rådet for Bæredygtigt Byggeri har udarbejdet udspillet "Digitalisering er vejen til lettere og billigere
klimadokumentation i byggeriet," som foretrædet vil tage udgangspunkt i.
Baggrunden for udspillet er vores bekymring for, at det er for besværligt og dyrt at anskaffe EPD'er
(Environmental Product Declarations) på byggematerialer. EPD'er udgør grundlaget for de LCA-
beregninger, som lovgivningens CO2-krav bygger på, og det er derfor strengt nødvendigt, at
udviklingen af EPD'er gøres så let, enkel og billig som muligt.
Blandt afsenderne er der en frygt for, at de nuværende barrierer for udviklingen af EPD'er på
byggematerialer vil medføre, at der produceres for få EPD'er. Dette kan resultere i, at flere små og
mellemstore materialeproducenter må dreje nøglen om. Konsekvensen vil ikke kun være tabet af
arbejdspladser, men det vil også hæmme udviklingen og konkurrencen inden for mere bæredygtige
byggematerialer.
Udspillet anbefaler blandt andet:
1. At genåbne EPD-puljen og allokere midler til udarbejdelsen af produkt- og
branchespecifikke EPD'er.
2. At frisætte grunddata, der skal anvendes til at udarbejde miljøvaredeklarationer.
3. At standardisere struktur og indhold i EPD'er.
Vi står til rådighed for at uddybe udspillet ved et foretræde for Boligudvalget. Udspillet vil blive
eftersendt.
Vi ser frem til at høre fra jer.
Bedste hilsner
Asser Tønnesen-Højbjerg