Boligudvalget 2023-24
BOU Alm.del Bilag 17
Offentligt
2784633_0001.png
NOTAT
Sammendrag af Boligudvalgets åbne høring den 21/9 2023
Som oplægsholder på Boligudvalgets åbne høring om
’Forbrugerbeskyttelse af bolig-
ejere i forhold til byggesjusk’
den 21/9 2023, kl. 10:00-12:30 i Landstingssalen på Christi-
ansborg har jeg i dette notat udarbejdet et sammendrag af høringen. Jeg har i notatet
forsøgt at giver et ufarvet sammendrag af de enkelte oplæg samt et teknisk punktresumé
heraf, som kan anvendes som et faktuelt grundlag for efterfølgende diskussioner og be-
slutninger. Har andre oplægsholdere bemærkninger til mit resumé af deres oplæg i kapit-
lerne 2, 3 og 4, er de velkommen til at sende mig ændringsforslag, som jeg kan indar-
bejde i en ny version. Jeg modtager også gerne bemærkninger til kapitlerne 1, 5, 6 og 7.
I notatets kapitel 1 vises først et 3-siders punktresumé af sammendragene i de efter-
følgende kapitler. Sammendragene af de enkelte oplæg er delt i de tre næste kapitler 2,
3 og 4, som henholdsvis beskriver boligejernes udfordringer, byggeorganisationernes
holdninger og oplægsholdernes løsningsforslag. Sidst i notatet er vist høringens pro-
gram, henvisninger og forskerpræsentation i kapitlerne 5, 6 og 7. Indholdsfortegnelse:
o
1. Punktresumé af kapitlerne 2, 3 og 4
o
2. Private boligejeres udfordringer
o
3. Professionelle aktørers holdninger
o
4. Oplægsholdernes løsningsforslag
o
5. Program for høringen den 21/9 2023
o
6. Henvisninger, præsentationer og definitioner
o
7. Præsentation af forsker fra AAU BUILD
SEKTION FOR BYGGETEKNIK,
PROCESSER OG INDEKLIMA
A.C. MEYERS VÆNGE 15
2450 KØBENHAVN SV
BUILD.DK
CVR 29 10 23 84
EAN 5798 0000 19034
+45 5178 1602
NIELS HALDOR BERTELSEN
[email protected]
DATO 21.11.2023 VER2
JOURNAL NR.
[SAGSNR.]
Kilde: Folketingets TV 21//9 2023, kl. 10:00
1. Punktresumé af kapitlerne 2, 3 og 4
Formand for Folketingets Boligudvalg Henrik Møller afsluttede høringen med at sige:
”Med de ord så er denne sag ikke afsluttet på nogen måde, men måske tværti-
mod er vi gået i gang med noget. Det er nødvendigvis ikke entydigt, hvad hørin-
gen har ført med sig. Til gængæld har den ført rigtig mange ting med sig, som vi
i Boligudvalget, men formenligvis ikke kun i Boligudvalget, skal have drøftet og
diskuteret igennem. Jeg opfatter det ligesom et startskud til, at vi finder ud af,
hvordan vi kan gøre det her bedre uanset, hvor godt det nu engang funderer.”
Med disse ord lægger Boligudvalgets formand op til et videre arbejde, hvilket har væ-
re en inspiration til at skrive dette sammendrag af høringen. Sammendraget har til formål
at finde nogle mere entydig svar på tværs af de 9 oplæg samtidig med, at man bevarer
oplæggenes diversitet og forskellige budskaber. Oplæggene kan høres på Folketingets
TV
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20222/bou/tv.8909.aspx?as=1#player.
Sam-
mendraget lægger op til, at der skrives en handlingsplan, som kan vise, hvordan Bolig-
udvalget, byggebranchen, boligejerne o.a. kan samarbejde om at realisere en bedre for-
brugerbeskyttelse for boligejere samt bidrag til en reduktion af byggesjusk i byggeriet.
1
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0002.png
Private boligejeres udfordringer - punktresumé af kapitel 2
De 3 første oplæg er fremlagt af boligejer om nybygget bolig, boligejer om køb af
ældre bolig og bygningsingeniør med kendskab til private boligejere. I deres oplæg har
de fremlagt følgende 10 udsagn om private boligejeres udfordringer og forslag, hvor
numrene i figuren i margen giver et overblik:
1) Forsikringer er i praksis ikke et sikkerhedsnet for boligejerne, og de opfordrer Bo-
ligudvalget og andre til at gøre noget for, at retsfølelsen kan bevares.
2) Byggesagkyndige har svingende og forældet viden, og deres rapporter giver ikke
en neutral vurdering om arbejdet er fagmæssigt korrekt og udført efter forskrifter.
3) Tilstandsrapporterne har mangler, og der bør føres kontrol med dem. Sammen
med forsikringer virker systemet korrupt og er ikke bindende for forsikringerne.
4) Ankenævn udhuler retssystemet, og forsikringsselskaber instruerer syn- og skøns-
mænd om, hvad de skal skrive i deres rapporter.
5) Der mangler ligestilling mellem forsikring og boligejer i ankenævn, idet forsikringer
er overrepræsenterede ved dyre advokater i de forskellige nævn.
6) Boligejere rammes økonomisk og belastes psykisk, og de siger bl.a.:
”Vi vil ikke
have penge. Vi vil have det hus, vi købte og betalte for”.
7) Bygningsingeniør bakker boligejernes udsagn op og sider bl.a.:
”Det er velkendt, at
vi i byggebranchen er kendt for at lave fejl og mangler. Sådan er det desværre.”
8) Byggeriets spild koster mange penge og belaster klimaet. Det er også et fakta, at
byggeriet har alt for mange fejl og mangler, og de belaster domstolene.
9) Boligejerne bliver nødt til at sikre sig selv i dette dyre game, hvor kun væsentlige
skader dækkes. Alt det andet dækker forsikringen ikke, selvom det er bekosteligt.
10) Der bør følges op på lovgivningen i praksis og tilsynene bør forbedres, og man bør
fjerne de dårlige elementer, så retsfølelsen ikke svækkes.
Professionelle aktørers holdninger - punktresumé af kapitel 3
De 6 øvrige oplægsholdere er fra professionelle i bygge- og forsikringsbranchen, og
de dækker følgende aktørgrupper: Bygningsarbejder, byggesagkyndig, entreprenør, for-
sikring, forsker og formidler. De fremlagde følgende 17 holdninger og forslag i den viste
rækkefølge på høringen:
Bygningsarbejder:
1) Over de seneste 20 år er leverancerne til boligejerne blevet dårligere pga. politiker-
nes deregulering og ingen evaluering jf. eksemplerne 1, 2 og 3.
2) Eksemplerne: 1) Deregulering af arbejdsmiljøloven fremmer en negativ spiral, 2) Li-
beralisering af virksomhedspolitikken hjælper snyderne og 3) Manglende byggeforbe-
redelse skaber fejl og mangler.
Byggesagkyndig:
3) Huseftersynet har løst mange problemer og været en stor succes for forbrugerne.
4) Tilliden er stor til tilstandsrapporten, men forsikringen halter.
5) Problemet er, at 9 ud af 10 sager til ejerskifteforsikringer afvises.
Entreprenør:
6) Konceptet virker, men boligejerne bør supplere med egne rådgivere.
7) Byggeriets Ankenævn og Byg Garanti er en hjælp til forbrugerne.
8) Man bør se på udbuddet og markedet for forsikringer.
2
7)
8)
Boligejernes udfordringer
10)
7)
6)
9)
2) 3)
1) 3) 4)
4) 5)
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0003.png
Forsikring:
9) Vi kan ikke forsikre os fra alle skader, det vil blive alt for dyrt.
10) Ejerskifteforsikring er centralt for forbrugerbeskyttelsen. Det er ikke 1, men 3 ud af 10
skader som bliver dækket af ejerskifteforsikringen. Se figuren i margen.
11) Der er for store forventninger til ejerskifteforsikringen.
Forsker:
12) Høring og forbedringer bør bygge på erfaringer og ikke kun på fornemmelser.
13) Erfaringer fra de seneste 50 år er vist i 7 emner, som bør forstås og anvendes.
14) De 7 emner er: 1) Boligejere, 2) Byggesjusk, 3) Lokalisering til bygningsdele, 4) Vi-
den, 5) Uddannelse, 6) Konflikter og 7) Politik.
Formidler:
15) Vigtigt, at starte ved roden og gøre noget ved byggesjusk.
16) Bedre viden er nødvendig, men håndværkere får problemer med rådgiveropgaver.
17) Viden er vigtig for løsningen, men den er for generel, teksttung og illustrationsfattig.
Oplægsholdernes løsningsforslag – punktresumé af kapitel 4
De 9 oplægsholdere har fremlagt løsningsforslag indenfor følgende 5 områder:
o
Huseftersynsordning med tilstandsrapport, kloaksyn og køberrådgiver.
o
Forsikringer.
o
Bedre byggeri, mindre byggesjusk og bedre formidling.
o
Hvad gør vi ved svindlerne?
o
Løsningsrammer:
Det blev i alt fremlagt 18 forskellige løsningsforslag, som de navngivne aktører har
forslået, og som fx kan ordnes i 5 forskellige områder
Huseftersynsordning med tilstandsrapport, kloaksyn og køberrådgiver:
1) Byggesagkyndig: Der er behov for kalibrering af huseftersynsordning på tre punkter.
2) Entreprenør: Forslag om tilsyn med kloakker, som bliver mere vigtigt pga. klimaet.
3) Forsikring: Ny køberrådgiver bør formidle tilstandsrapport til boligejer.
Forsikringer:
4) Boligejer: Forslag om stram skadesproces på max 1-1�½ år, som følger lovtekst.
5) Forsikring: Forslag om ny model for ejerskifteforsikring med basisdel og tillæg, som
motiverer forsikringsselskaber og boligejere.
6) Forsikring: Ejerlejligheder bør behandles på lige fod med parcelhuse.
Bedre byggeri, mindre byggesjusk og bedre formidling:
7) Bygningsarbejder: Garanti for fejl, mangler og svigt samt whistleblowerordning.
8) Forsikring: Kernen er, at vi skal skabe et bedre byggeri uden skader.
9) Formidler: Vi skal formidle bedre, gratis og målrettet med baggrund i eksempler.
10) Entreprenør: Man skal også som boligejer selv undersøge leverandøren og ikke kun
købe det billigste tilbud.
Hvad gør vi ved svindlerne?
11) Formidler: Svindlerne er en sag for domstolene.
12) Forsker: Svindlerne kan presses ud af markedet ved at øge antallet af de fagligt dyg-
tige, som understøttes af lovgivning og retssager. Der er prøvet med succes.
13) Forsikring: Vi skal fokusere på andet en laveste pris.
3
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0004.png
14) Bygningsarbejder: Skattevæsen og politi har kun tid til de store sager. Politikerne bør
sætte penge af til det og øge straffen for svindel, især ved personskader.
15) Bygningsingeniør: Lav en mestercertificering, som kan håndtere svindlerne.
Løsningsrammer:
16) Bygningsingeniør: Løsning opdeles på nybyg, køb, renovering og forsikring.
17) Forsker: Vi skal samles om en fælles forbedringsproces for: i) Huseftersyn mm., ii)
Byggesjusk og iii) Kvalitetsløft.
18) Forsker: Handlingsplan bør dække tre tidsfaser, indsatsen involvere alle parter, og
forbedringsprocessen bør være koordineret og resultatorienteret.
2. Private boligejeres udfordringer
I høringens første del er de private boligejeres udfordringer fremlagt af en boligejer
om nybygget bolig ved Karina Pedersen, en boligejer om køb af ældre bolig ved Sanna
Lund og en rådgivende bygningsingeniør med rådgivererfaringer af private boligejere
ved Morten K. Mathiasen. Sammendraget er samlet i 11 udfordringer fælles for de 3 op-
lægsholdere, og i margenteksten er punktresumé af de forskellige udfordringer vist, og
de dækker emnerne: 1) Forsikringer, 2) Byggesagkyndige, 3) Tilstandsrapporter, 4) An-
kenævn, 5) Ligestilling, 6) Boligejere, 7) Udfordringernes udbredelse, 8) Spild i byggeriet,
9) Fejl og mangler, 10) Boligejernes egen sikring samt 11) Opfølgning på lovgivning.
I de 3 oplæg blev hovedvægten lagt på, hvordan byggeskadeforsikringen af nybyg-
geri og ejerskifteforsikringen ved køb af ældre bolig bliver anvendt i praksis. Forsikringer-
nes formål er at øge forbrugerbeskyttelsen og reducere byggesjusk, men boligejerne føl-
ger sig stødt på deres retsfølelse og mener ikke forsikringerne udgør det ønskede sikker-
hedsnet for dem. Boligejerne kæmper en ulige kamp som uprofessionelle forbrugere
mod de økonomisk og juridisk stærke forsikringsselskaber. Samtidig undrer det bolig-
ejerne, at man kan indgå i ledelsen af et forsikringsselskab, når man er blevet dømt for
svindel ved landsretten, og at der ikke er det samme tilsyn med dem som med pengein-
stitutter. De omtalte eksempler er bredt dækkende for hele markedet, hvorfor boligejerne
opfordre Boligudvalget og andre til at gøre noget for, at retsfølelsen kan bevares.
En anden udfordring er den svingende kompetence blandt syn- og skønsmænd og
de beskikkede bygningssagkyndige, idet deres rapporter tillægges stor værdig i forsik-
rings- og retssager. Boligejerne forventer, at de giver en professionel og neutral vurde-
ring af fx bygningens og boligens tilstand, svigt, fejl, mangler og skader, og de kan be-
dømme om arbejdet er udført fagmæssigt korrekt efter gældende forskrifter i lovgivning,
normer, anvisninger og alment teknisk fælleseje. Syn og skøn bruges mange steder, og
de er meget forskellige, men man kræver ikke en uddannelse af syn- og skønsmænd.
Det kræves der derimod af de beskikkede byggesagkyndige ved huseftersyn. Det er bo-
ligejernes indtryk, at bedømmelsen er afhængig af den valgte sagkyndige, hvor mange
har en forældet viden, og hvor mange ikke vurderer arbejdet efter gældende forskrifter.
Som boligejer siger:
”Kun Morten Mathiasen, som har et indlæg i dag, laver notater med
udgangspunkt i love og normer”.
En uvildig tilstandsrapport uden væsentlige mangler og med en ejerskifteforsikring
bør være en juriske sikker aftale for boligkøberen. I praksis har boligkøberen dog bevis-
byrden ved uoverensstemmelser, forsikringsselskaber blander sig i tilstandsrapporten,
og systemet virker korrupt, mener boligejerne. Desuden virker den juridiske aftale ved
4
3) Tilstandsrapporter har mang-
ler og systemet virker korrupt.
2) Byggesagkyndige har forældet
viden og bruger ikke forskrifter.
1) Forsikringer er ikke et sikker-
hedsnet for boligejerne.
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0005.png
skjulte fejl de facto ikke, og aftalen er kun bindende for forbrugeren, men ikke forsikrings-
selskaberne, hvilke EU allerede beskrev i 1993. Der føres normal ikke kontrol med rap-
porternes kvalitet, hvilket kunne forbedres i fremtiden.
Boligejer mener også, at ankenævn ikke er en buffer for den civile rettergang, idet de
i stedet er med til at udhule den. Fx i disciplinærnævnet for byggesagkyndige blev syn og
skøn i en sag udført af en kollega, som blev instrueret af forsikringsselskabet til at skrive,
hvad der skulle stå i den endelige rapport. I sagens fortsættelse i ankenævnet for forsik-
ring hyrede forsikringsselskabet et stort advokatfirma imod boligejeren, og forsikringssel-
skabet involverede sig med det firma, som udarbejdede den mangelfulde tilstandsrap-
port. Det var ellers meningen med systemet, at de skulle holde hinanden i skak, men de
gjorde hinanden skadesløse og foreslog fagligt forkerte løsninger, sluttede boligejer.
Specialiserede advokater og jurister fra forsikringerne er overrepræsenterede i anke-
nævn, så der mangler ligestilling mellem forsikring og brugerne, fortsatte boligejer. Eje-
ren rettede i sag derfor skriftlig henvendelse til brancheforeningen Forsikring & Pension
(F&P) og fik mundtligt tilkendegivet, at det er grotesk med en alliance mellem forsikrings-
selskabet og den byggesagkyndige.
En almindelig boligejer har ikke råd til en retfærdig rettergang, hvis der konstateres
skader og mangler på boligen fx på over 1 million kr. For at få ret ved domstolene er bo-
ligejerne nødt til at belåne deres hus til det sættes på tvang eller pantsætte alt det de
ejer. Domstolene derimod møder dem med vilkårlighed og manglende respekt for bygge-
regler og normer. Boligejerne forventer, at få byggesjusk udbedret, og at udbredningen
primært er en sag mellem hovedentreprenøren og forsikringsselskabet, og at boligejeren
ikke rammes økonomisk og ikke bliver belastet psykisk. Men virkeligheden er en anden,
hvor boligejeren aldrig får dækket sine udgifter, og hvor de udsættes for en stort psykisk
belastning. Som boligejer siger:
”Vi vil ikke have penge. Vi vil have det hus, vi købte og
betalte for”. - ”Vi er fanget i et usælgeligt hus med stress og dårlig livskvalitet og søvn-
problemer, og vi kan se frem til teknisk insolvens i resten af livet.”
Den rådgivende bygningsingeniør indledte med at sige:
”Det er velkendt, at vi i byg-
gebranchen er kendt for at lave fejl og mangler. Sådan er det desværre. Licitationen
skrev om det for 50 år siden, så der er ikke noget nyt under solen på den måde.”
Han
kan kun bekræfte boligejernes eksempler, og at der er meget at tage fat på i forhold til
fejl og mangler i byggeriet og til forbrugerbeskyttelse. Hans bud er, at 40-50 % af hen-
vendelserne fx til Bolius er om problemer med håndværkere, forsikringer og køb af hus,
hvor man står med en tilstandsrapport, der ikke beskriver virkeligheden, og hvor bolig-
ejerne er stødt på deres retsfølelse.
Rapport fra AAU BUILD viser, at byggeriet hvert år har et spild på 20-30 % af omsæt-
ningen, som er mellem 24 og 72 milliarder kr. pr. år. Spild er her defineret bredt, som ud
over fejl og mangler også indeholde ekstraarbejder, tidsforsinkelser og andet der går galt
og ofte koster boligejerne. Sammenligner man med andre brancher, så har de langt min-
dre spild, og de har en langt bedre kvalitetssikring af deres arbejde. Det er en kæmpe
mangel, at vi i byggeriet ikke får gennemført en ordentlig kvalitetssikring. Desuden er det
også sådan, at når det går galt indenfor byggeriet, så går det rigtigt galt. Den rådgivende
bygningsingeniør mener, at selv om spildet kun var en fjerdedel af dette beløb, så er det
alt for stort. Ud over dårlig forbrugerbeskyttelse svækker det også byggeriets konkurren-
ceevne og indsatsen for det globale klima og øger ressourceforbruget.
5
8) Byggeriets spild koster mange
penge og belaste domstole mv.
7) Rådgivende bygningsingeniør
bakker boligejernes udsagn op.
6) Boligejere rammes økono-
misk og belastes psykisk.
5) Ikke ligestilling mellem for-
sikring og boligejer i ankenævn.
4) Ankenævn udhuler retten og
forsikring instruerer syn- og
skønsmænd.
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0006.png
Det er altså et fakta, at vi har alt for mange fejl og mangler. Fx har Byggeriets Anke-
nævn 700-800 sager pr. år; Håndværkets Ankenævn har 150-200 sager pr. år; Voldgifts-
nævnet udmelder 1.000-1.100 syn- og skønsmænd pr. år; og i 2022 var der i Domsto-
lene vedrørende byggeri i alt 1.771 sager.
Men der bliver også byggeret mange gode huse, og man kan som forbruger sikre sig
med advokater og forsikring. Men det er stadig et game med stor risiko, når man skal ud
at købe sig en ny eller gammel bolig, og man skal derfor gardere sig og sætte sig grun-
digt ind i risici fra sagens begynder til den slutter. Her skal man dog være opmærksom
på, at byggeskadeforsikringer kun dækker væsentlige skader. Som den rådgivende byg-
ningsingeniør siger:
”Bygningen skal næst være flækket i to før byggeskadeforsikringen
går ind og dækker. Alt det andet, som fx dårligt murværk, badeværelse eller malerar-
bejde, som måske kun er kosmetisk, kan komme til at koste mange penge at udbedre,
hvis et byggefirma går konkurs. – Det dækker en byggeskadeforsikring IKKE.”
Det er en generel opfattelse, at lovningen på de fleste punkter er i orden, men at der
mangler en løbende opfølgning på, hvordan den virker i praksis. Der bør fx følges mere
op med tilsyn af forsikringsselskaber, syn- og skønsmændenes kompetencer og rappor-
ter kan forbedres, og man bør fjerne de dårlige aktører, så retsfølelsen ikke svækkes.
9) Det er et fakta, at byggeriet
har alt for mange fejl og mangler.
10) Boligejerne skal sikre sig i
dette dyre game, hvor kun væ-
sentlige skader dækkes.
11) Der bør følges op på lovgiv-
ningen og forbedring af tilsyn.
3. Professionelle aktørers holdninger
I høringens andel del var der oplæg fra 6 repræsentanter af bygge- og forsikrings-
branchen, som redegjorde for deres holdninger til forbrugerbeskyttelse: Formand fra 3F-
byggegruppe, direktør fra Brancheforeningen for Byggesagkyndige og Energikonsulenter
(BfBE), underdirektør fra DI Byggeri, underdirektør fra Forsikring & Pension (F&P), seni-
orforsker fra BUILD, Aalborg Universitet og fagekspert fra Videncentret Bolius. De 6 op-
lægsholdere repræsenterer følgende 6 aktørgrupper i forhold til byggeriet: Bygningsar-
bejder, byggesagkyndig, entreprenør, forsikring, forsker og formidler.
3F-byggegruppe ved Carsten Bansholm Hansen
3F peger på de generelle tendenser over de seneste 20 år, hvor byggeriets leveran-
cer er gået fra nogenlunde til slemt, og hvor der virkeligt er brug for at kikke på forandrin-
ger. Her fremhæves som årsag politikernes mange dereguleringer og manglende evalu-
eringer. 3F-repræsentanten vil på høringen ikke se på overenskomsten og egne forbed-
ringsmuligheder, som de vil klare i et andet forum.
Det første eksempel, som 3F trækker frem, er ændringerne i det objektive ansvar i
arbejdsmiljølovgivningen. Det har betydet at Arbejdstilsynet ikke standser nok pladser og
ikke giver nok påbud, og det får til konsekvens, at det seriøse byggeri, som også findes
derude, sidder tilbage med det indtryk, at Arbejdstilsynet ikke løser sine opgaver. Her-
med bliver et dårligt arbejdsmiljø en konkurrenceparameter, som trækker brodne kar til
byggeriet. Da der ikke bliver holdt øje med, hvad der sker og der ikke stilles krav, træk-
ker det byggeriet ind i en negativ konkurrencespiral, og byggeriet bliver dårligere. Det
rammer alle negativt, der ikke går efter en hurtig fortjeneste.
Et andet eksempel, som 3F trækker frem, er deregulering og liberalisering af virk-
somhedspolitikken. Her er det blevet nemmere at åbne og lukke virksomheder og snyde
med moms og skat, idet der er næsten ingen kontrol og konsekvenser for at snyde. Så
3F: Liberalisering af virksom-
hedspolitikken hjælper snyderne.
3F: Deregulering af arbejdsmiljø-
loven fremmer en negativ spiral.
3F: Byggeleverancer er blevet
dårligere pga. politikernes dere-
gulering og ingen evaluering.
6
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0007.png
igen giver det en fordel for dem der ikke følger reglerne, og det skaber en nedadgående
konkurrencespiral.
Et tredje eksempel, som 3F trækker frem, er manglende byggeforberedelse, hvor der
kun er få krav. Det er mere og mere sjældent, at virksomheder eller dele af virksomheder
bruger tid og kræfter på at forberede og planlægge byggeprocessen. Det er bl.a. nød-
vendigt pga. det skiftende danske vejr med sne, frost, regn og blæst. Man kan sige, at
når det går godt, er boligejerne heldige, fordi der i byggeperiode ikke opstod disse udfor-
dringer, så gips, træ og installationer kom til at stå under vand. Bygningerne skal færdig-
gøres så hurtigt som muligt, også selvom maleren skal male på den nypudsede væg,
som mureren for et øjebliks siden har forladt, og som endnu ikke er tør.
Brancheforeningen for Byggesagkyndige og Energikonsulenter (BfBE) ved Bjørn
B. Christiansen,
BfBE peger på, at vi taler om et bredt problem, som vi har behov for at få delt op i
mindre kasser, så vi bedre kan håndtere dem. De problemer vi hører om, er svære at få
rede på og få adresseret til konkrete løsninger. Det drejer sig både om nybyggeri, som
kun udgør 1 %, og om eksisterende byggeri og handel af boliger, som udgør 99 %.
Huseftersynsordningen og ejerskifteforsikringen hører hjemme i den sidste gruppe med
75.000 huseftersyn i 2023. Omkring 95 % af alle handler får et huseftersyn, og 70 % kø-
ber/sælger tegner en ejerskifteforsikring. Omkring 80 % af eftersynene gennemføres af
de 4-5 store specialiserede eftersynsvirksomheder og 20 % af små eftersynsvirksomhe-
der. Huseftersynsordningen har siden sin etablering i 1995 været et af de største forbru-
gerpolitiske fremskridt, og den har løst rigtig mange problemer, men nogle problemer er
til rest, som vi løbende må løse. Der blev gennemført er ’kasseeftersyn’ af huseftersyns-
ordningen i 2006, og Justitsministeriet gennemførte en revision af lovgivningen i 2012.
Samet fungerer huseftersynsordningen godt markedsmæssigt. Der hvor det halter er
på forsikringsområdet. Der er ganske få forsikringsselskaber, som udbyder ejerskiftefor-
sikring, og det er et ræs mod bunden, som systemet er struktureret i dag. Hvordan ser
det ud med forbrugertilliden? I 2018 blev der gennemført en undersøgelse blandt 1.000
forbrugere (sælgere og køber af boliger), som havde haft en tilstandsrapport igennem
deres hænder. Den viste en tårnhøj forbrugertillid på 95 % til tilstandsrapporten, idet man
have tillid til rapportens uvildighed og til konsulenten, der havde udarbejdet den. Ser vi
på den offentlige diskussion om tilstandsrapporten i medierne, så kommer den op med
jævne mellemrum i fx 2006, 2013, 2018 og 2021, hvilket er et grundvilkår, når man har
med så mange tilstandsrapporter at gøre. Men fakta er, at vi i dag har den laveste offent-
lige diskussion i medierne i ordningens 25-årige levetid. Dvs. at selve grundkonstruktio-
ner af huseftersynsordningen virker rigtig godt. Ser vi på forbrugerklager, så ligger den
på 200 klager pr. år eller 0,25 % og er falden. Ser vi på fejlraten, så lå den i 2018 helt
nede på 4 %, og den har været jævnt faldende. Der har dog været en stigning til 8 % de
senere år efter at tilstandsrapporterne er blev fornyet. Det er man i gang med at redu-
cere. Forsikringsselskaberne har også tillid til tilstandsrapporterne.
Et problem er, at 30 % af køberne fravælger ejerskifteforsikring og sikkerhed mod
skjulte skader, og at 9 ud af 10 sager til ejerskifteforsikringen afvises. Det kan skyldes
boligejernes misforståelse af forsikringens dækning. Det er også et problem, at forsik-
7
BfBE: Problemet er, at 9 ud af 10
sager til ejerskifteforsikringer af-
vises.
BfBE: Tilliden er stor til tilstands-
rapporten, men forsikringen halter.
BfBE: Huseftersynet har løst
mange problemer og været en
stor succes for forbrugerne.
3F: Manglende byggeforbere-
delse skaber fejl og mangler.
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0008.png
ringsselskaberne ikke har interesse i dette marked. Der er nok behov for at se på incita-
mentsstrukturen for dem, så det ikke frister svage sjæle. Konsekvenserne for boligejerne
kan være store, og disse skader kan skabe mistillid til hele systemet for huseftersyn og
forsikring. Det er noget, vi skal have gjort noget ved, så mistilliden ikke breder sig.
DI Byggeri ved Louise Dahl Krath Jensen
Det kan være en god ide, at man som køber af en fast ejendom får støtte af en byg-
gesagkyndig, som man selv har betalt, og som man kan gennemgå huset sammen med
og få forklaret, hvad man køber. Ligeledes kan man som køber også betale for en advo-
kat, som man kan gennemgå papirerne samme med, så man sikrer, at det er juridisk i
orden. Det kan også være en god ide at tegne en ejerskifteforsikring. Som udgangspunkt
virker konceptet, men det er ikke det samme som, at det ikke kan gøres bedre.
Herefter satte DI Byggeri i sit indlæg fokus på Byggeriets Ankenævn, Byg Garanti,
Byggeskadeforsikringer, ejerskifteforsikringer samt muligheden for nyt kloakeftersyn.
Byggeriet Ankenævn er et privat ankenævn, der er etableret af DI Byggeri (tidligere
Dansk Byggeri), Forbrugerrådet Tænk og Parcelhusejernes Landsforening. Ankenævnet
er uafhængigt og godkendt af Erhvervsministeriet i overensstemmelse med forbrugerkla-
geloven § 6. Hos Ankenævnet behandles tvister mellem forbrugerkunder og håndvær-
kere – også håndværkere som ikke er organiseret. Tvisterne kan vedrøre nybygnings-,
ombygnings-, tilbygnings- og reparationsarbejder inden for en lang række fag, herunder
maler, murer, tømrer og kloak. Klager over nybyggeri på mere end 1 mio. kr. behandles
dog ikke af Ankenævnet. Som nævnt er Ankenævnet privat, og Ankenævnet modtager
således ikke noget tilskud fra det offentlige. Vil man noget mere med Ankenævnet herun-
der i forhold til, hvilke sager Ankenævnet kan behandle, så kan man se på en anden fi-
nansieringsmodel.
Byg Garanti ordningen er etableret af DI Byggeri. Ordningen giver forbrugerne en
tryghed derved, at Byg Garanti dækker håndværksmæssige fejl og mangler på op til
150.000 kr. forudsat, at forbrugeren har fået fastslået sit krav fx ved domstol eller Bygge-
riets Ankenævn, og at håndværkeren, som forbrugeren har indgået aftale med, er ser-
vicemedlem af DI Byggeri og har valgt Byg Garanti til.
Byggeskadeforsikringen er lovbestemt. Set fra DI Byggeris stol virker ordningen, for
det man ville med den. Vi fik byggeskadeforsikringsordningen, fordi der var en hel del sa-
ger om skimmelsvamp. Der er bl.a. i den ordning mulighed for kopieftersyn (et eftersyn
ud fra en stikprøve). En udfordring med byggeskadeforsikringen er umiddelbart, at der
kun er få forsikringsudbydere på markedet, og det er ikke lykkedes med forventningsaf-
stemningen overfor forbrugerne. Det ser ud til at være svært med det marked, hvorfor
man kunne overveje at se på det.
Ejerskifteforsikringen er tænkt til forbrugere ved salg og køb af bolig. Sælger har pligt
til at fremlægge et tilbud på en ejerskifteforsikring, som sælger selv skal betale halvdelen
af præmien for. Dette tilbud er i praksis ofte det billigste på markedet. Køber kan selv
vælge et andet og dyrere ejerskifteforsikringsprodukt, men sælger skal fortsat selv kun
betale halvdelen af det fremlagte tilbuds præmie. Det kunne man godt vælge at lave om
på, så køberen fx kunne vælge et bedre (og dermed dyrere) ejerskifteforsikringsprodukt,
som sælger så skulle betale halvdelen af.
8
DI: Man bør se på udbuddet og
markedet for forsikringer.
DI: Byggeriets Ankenævn og Byg
Garanti er en hjælp til forbrugerne.
DI: Konceptet virker, men bolig-
ejerne bør supplere med egne
rådgivere.
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0009.png
Forsikring & Pension (F&P) ved Pia Holm Steffensen
For F&P er det centralt, at forsikringerne skaber et sikkerhedsnet ved køb af ældre
boliger og nybyggeri, men de slår også fast, at maskestørrelsen i sikkerhedsnettet er no-
get, der er fastlagt af lovgiverne. Som branche tror F&P på, at vi ikke kan forsikre os fra
alle skader, for så bliver byggeriet for dyrt. Vi skal også sætte fokus på at skabe et bedre
byggeri med færre fejl, mangler og skader.
Ejerskifteforsikring er noget F&P lægger vægt på, og sammen med huseftersyn er
det noget der virker og er centralt for forbrugerbeskyttelsen. Man skal helt sikkert fort-
sætte med ejerskifteforsikringer. Den lidt mindre anvendelser af ejerskifteforsikringen i
forhold til huseftersynet ser F&P ikke som noget problem, men man kan godt se på for-
bedringsmuligheder. I dagspressen er der en massiv kritik af ejerskifteforsikringen, hvor
boligejerne ikke har fået dækket det de troede fra ejerskifteforsikringen. Historien er, at
når man har fået en fejlfri tilstandsrapport og tegner en ejerskifteforsikring, så tænker bo-
ligejeren at alt er godt, men sådan var konceptet ikke tænkt. Her må F&P lige korrigere
tallene om skadesdækning i de forrige indlæg. Det er ikke 1 ud af 10 skader som bliver
dækket af ejerskifteforsikringen, men det er 3 ud af 10 skader som bliver dækket. Her
vist F&P deres figur med skader og dækning fordelt på de 11 bygningsdele: Tag, vægge,
døre/vinduer, fundament, kælder, vådrum, gulv, loft, trapper, vvs-installationer og andet.
På andre forsikringsprodukter bliver 8-9 ud af 10 anmelder dækket.
Der er et stort gab mellem det boligejerne forventer af ejerskifteforsikringen, og den
realitet rammer dem, når skader indtræffer. Det er en af hovedårsagerne til, at der i dag
kun er 6 selskaber tilbage, der tegner ejerskifteforsikring, imod de 30 selskaber i 1995.
F&P tror der er behov for forbedringer, og de er derfor kommet med en nyt forslag til
ejerskifteforsikring og en modernisering af huseftersynsordningen og tilstandsrapporten.
BUILD, Aalborg Universitet ved Niels Haldor Bertelsen
For forskeren er det vigtigt, at dagens høring og de efterfølgende forbedringer bygger
på de faktiske erfaringer, som vi har i byggeriet og ikke kun på løse fornemmelser.
Forskeren har samlet et lille resumé over erfaring fra 50 års byggeforskning og -erfa-
ringer med relation til dagens høring, som er vist i 7 emner: 1) Boligejere, 2) Byggesjusk,
3) Lokalisering til bygningsdele, 4) Viden, 5) Kompetencer, 6) Konflikter og 7) Politik. De
er nødvendige at forstå og bruge i forbedringsprocessen.
Emne 1) Boligejere: Som eksempel for lignende indsats som dagens høring drøftede
vi i 1995 energimærkning. I forslag til småhusenergiordning satte vi boligejere, forskellig-
hed, brugerbeskyttelse og forbedringer i centrum støttet af vejledninger, konsulenter og
mærkning. - Men det blev ikke brugt. Kan vi gøre det bedre i dag?
Emne 2) Byggesjusk: I flere rapport har SBi/BUILD samlet byggeriet data op om svigt
og spild i samarbejde med byggeriets organisationer. Den seneste er fra 2021, som vi-
ser, at øget spild er forårsaget af fx dårlige aftaler, projektmateriale og samarbejde. –
Men vi mangler en fælles database ligesom kræftforskernes til at gennemføre handlings-
planer ud fra!
Emne 3) Lokalisering til bygningsdele – Overblik: Vi mangler overblik over problemer
med priser, kvalitet, byggesjusk, ansvar og forbedringer. Det kan gøres ved at koble dem
på de enkelte bygningsdele. Bygningsdele er fx kloakker som DI Byggeri nævnte, og de
9
Forsker: De 7 emner: 1) Bolig-
ejere, 2) Byggesjusk, 3) Lokali-
sering til bygningsdele, 4) Viden,
5) Uddannelse, 6) Konflikter og
7) Politik.
Forsker: Høring og forbedringer
bør bygge på erfaringer og ikke
kun på fornemmelser.
Forsker: Erfaringer fra de seneste
50 år er vist i 7 emner, som er nød-
vendige for forbedringsprocessen.
F&P: Der er for store forventnin-
ger til ejerskifteforsikringen.
F&P: Ejerskifteforsikring er cen-
tralt for forbrugerbeskyttelsen.
F&P: Vi kan ikke forsikre os fra al-
le skader, det vil blive alt for dyrt.
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0010.png
11 bygningsdele som F&P anvender. – Men vi mangler overblik over indsatser og for-
bedringer, hvorfor har vi ikke koblet dem på bygningsdelene, så de er nemmere at for-
stå?
Emne 4 Viden: Forskning er hurtig med ny viden, som kan bruges til byggeriets for-
bedringer. Vi havde fx den nødvendige viden 1 år efter første energikrise i 1973 til at
bygge 0-energihuse, men vi brugte den kun lidt. – Men kan vi ikke enes om at bruge for-
tidens viden til at løse fremtidens udfordringer og ikke kun bruge vores fornemmelser?
Emne 5) Uddannelse: Vi kan godt udvikle efter- og grunduddannelse som passer til
fremtidens faglige, sociale, digitale og klimamæssige udfordringer, og som kan reducere
byggesjusk. Det viser mureruddannelsen. – Men hvorfor har vi ikke udbredt ny uddannel-
ser og praksistræning bedre?
Emne 6) Konflikter: Grundlaget for konfliktløsning er, at vi er enige om aftaler og nor-
mer, og at vi ikke opskalerer, men nedskalerer konflikter. Det kan vi gøre ved at udvikle
vejledninger som alment teknisk fælleseje (ATF), gennemføre forebygge og bruge løs-
ningstrappen fra Almene Betingelser 2018 (AB18). – Men hvorfor har vi ikke målrette
den til de enkelte aktører og gennemføre en praksistræning?
Emne 7) Politik: Der har været opsat mange politiske visioner, men kun få har nået et
brugbart resultat, og man mangler evaluering af praksis. Det er pinligt, at vi har brugt de
50 år forgæves. – Kan vi ikke lave lovgivning, som bliver indført og evalueret i praksis?
Videncentret Bolius ved Ole Vedsted-Jakobsen
Det er væsentligt, at vi gør meget for at reducere byggesjusk og byggefejl. Så
spørgsmålet er: Hvad er de væsentligste udfordringer for det? Det er ikke for at se bort
fra de forsikringsmæssige problemer, og hvor det ellers er gået galt. Men ved at se på
byggesjusk, prøver vi at gå et godt stykke tilbage i produktionskæden og se på kilden.
En væsentlig udfordring er at forbedre viden, og hvor kommer den fra? Den kommer
fx fra Bolius, BYG-ERFA, BUILD, Bygningsreglementet, Arbejdstilsynet, Sikkerhedssty-
relsen og leverandørerne. Hvad skyldes fejl og mangler? Er det sjusk? Vi fik ved EM i
Skills i 2023 3 sølv- og 5 bronzemedaljer, så de unge håndværkere kan godt. Eller er vi-
den ikke opdateret? Det er nok mest det sidste. Man kan godt tro, at det hele er dårligt,
men jf.
’Danskerne i det byggede miljø’,
Bolius og Realdania, 2023, så er der en generel
tilfredshed med håndværkerne. Det interessante er også, at de fleste mindre byggeopga-
ver er udført uden rådgivere. Da håndværkerne måske ikke ved, at de derved påtager
sig et rådgiveransvar, så kan det også skabe problemer. Men hvad vil vi gøre ved svind-
lere, som åbner og lukker selskaber og flytter penge? Det ved jeg ikke. Det må vel være
domstolene som tager sig af det?
Hvordan formidles viden? Som ofte er den i ren tekst, i et akademisk sprog og med
få illustrationer, som gør den svært for håndværkerne at bruge. Det er illustreret ved tre
eksempler. Fx et negativt eksempel fra Arbejdstilsynets 10-siders tætskrevne regler for
asbestsanering, et positivt eksempel fra den rigt illustreret SBi anvisning 276 om vådrum
for håndværkere, og sidst et negativt eksempel fra den 800 siders tætskrevne vejledning
til BR18, hvor selv en byggesagkyndig mister overblikket.
Bolius: Viden er vigtig for løsnin-
gen, men den er for generel,
teksttung og illustrationsfattig.
Bolius: Bedre viden er nødvendig,
men håndværkere får problemer
med rådgiveropgaver.
Bolius: Vigtigt at starte ved roden
og gøre noget ved byggesjusk.
10
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0011.png
4. Oplægsholdernes løsningsforslag
De 9 oplægsholdere dækker følgende 8 aktørgrupper: Boligejer, bygningsingeniør,
bygningsarbejder, byggesagkyndig, entreprenør, forsikring, forsker og formidler.
Løsningsforslagene fra oplægsholderne er samlet under følgende områder:
o
Huseftersynsordning med tilstandsrapport, kloaksyn og køberrådgiver
o
Forsikringer
o
Bedre byggeri, mindre byggesjusk og bedre formidling
o
Hvad gør vi ved svindlerne?
o
Løsningsrammer
Huseftersynsordning med tilstandsrapport, kloaksyn og køberrådgiver
BfBE udtaler, at der er et presserende behov for at kalibreret huseftersynsordningen
og ejerskifteforsikringen i 2023/24 på tre punkter. For det første er kontrolsystemet usta-
bilt og med stor variation i kvaliteten på 0-30 % og med et for lille output. Det er en myn-
dighedsopgave for Sikkerhedsstyrelsen, hvor BfBE har godt fat sammen med styrelsen,
så fejlraten i tilstandsrapporterne ikke udvikler sig. For det andet er der behov for en virk-
somhedscertificering, som kan lægge et ekstra lag i forbrugerbeskyttelsen ovenpå den
personlige certificering, og som skal nedbringe fejlraten på tilstandsrapporterne. Dagens
ordning funderer alene som en personlig ordning, som BfBE mener er helt usædvanlig
indenfor byggeriet. Når virksomheder er store, skal de have mulighed for at løfte ansva-
ret for at ledere deres virksomhed, og de skal kunne arbejde for at få kvaliteten op og
fejlprocenten ned. Dette forslag har været et ønske fra BfBE de seneste 20 år. For det
tredje er der behov for et forventnings- og incitamentseftersyn af ejerskifteforsikringen,
da man har få udbydere, og man ønsker større sælgerbetaling og mere køberansvar.
Det skal løse de problemer med skuffede forbrugere og et system som er enormt svært
at forstå. BfBE har sammen med Forsikring & Pension og andre aktører prøvet at
skubbe på denne proces. BfBE vil opfordre politikerne til at undersøge, at der bliver sat
turbo på kalibreringen af de tre punkter, og at Boligudvalget vil bakke op om, at denne
revision af huseftersynsordningen, som åbenlyst er meget nødvendigt.
DI Byggeri: Tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter virker, og det er gode og
udbredte værktøjer. DI Byggeri kunne godt tænke sig, at man også kikkede under jorden
og så på tilsyn af kloakker, hvilket med klimaændringerne bliver mere og mere vigtig.
T&P: Forslag til forbedring af tilstandsrapporten fx i form af billeder og video, som
kan skabe et incitament for boligejeren til at læse tilstandsrapporten. Der er stort set in-
gen der gør det i dag. T&P anbefaler også, at der kobles en køberrådgivning på til-
standsrapporten, så boligejerne forstår, hvilket hus de køber. Samlet anbefaler F&P til
Boligudvalget, at de støtter: Modernisering af huseftersynsordningen, modernisering af
tilstandsrapporten og tilknytning af køberrådgivning til huseftersynet.
Forsikringer
Boligejer foreslår, at man melder skaden til både hovedentreprenøren og forsikrin-
gen. Alle parter mødes i huset med en uvildig sagkyndig. Herefter har boligejeren ikke
mere med det at gøre, denne afventer kun dato for igangsættelse og evt. fraflytning. Fra
anmeldelse til udbedring må der max gå 1-1�½ år. Opstår der en tvivl om, hvem der skal
Boligejer: Stram skadesproces
på max 1 – 1�½ år jf. lovtekst.
F&P: Ny køberrådgiver formid-
ler tilstandsrapport til boligejer.
DI: Foreslår tilsyn med kloak-
ker, som bliver mere vigtig.
BfBE: Behov for kalibrering af hus-
eftersynsordningen på tre punkter.
11
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0012.png
betale, må det være en sag med hovedentreprenøren og forsikringen. – Så vil teksten i
lovgivningen passe. Lige til og let, hvor forbrugeren holdes skadefri.
F&P: Ejerskifteforsikringen og forbrugerbeskyttelsen er bedre i dag end i 1995, men
vi er ikke i mål endnu, hvorfor F&P har fremlagt et nyt forslag til ejerskifteforsikring. Men
hertil har vi brug for politikernes hjælp til at få det ændret, idet dækningen er lovbestemt.
I forslaget gøres det klart for boligejeren, hvad der er dække, og hvad der ikke er dæk-
ket. I dag er dækningen et skøn i metermål, som man først oplever ved en skadesanmel-
delse. F&P syntes, at de 200 sager anmeldt til forsikringsankenævnet er for meget, og
de vil gerne have det reduceret med deres nye forslag. Den ny ejerskifteforsikring ønsker
de opdelt i en bedre basisforsikring med tydeligere dækning og nogle udvidelsesmulig-
heder, som kan motivere flere selskaber til at udbyde ejerskifteforsikring samt til at oppe
sig og udvikle et bedre forsikringsprodukt, som er målrettet forskellige typer af kunder.
Det skal samtidig give boligejerne et incitament til at sætte sig bedre ind i ordningen fx,
hvad dækker den i forhold til det behov de har? F&P anbefaler til Boligudvalget, at de
støtter den ny model for ejerskifteforsikring.
F&P: Fra salen blev der spurgt: Har I glemt ejerlejlighederne, da de ikke har de
samme muligheder som parcelhusene? Nej, F&P her ikke glemt dem, for i F&P’s forslag
til nye ejerskifteforsikring, så skal man, når man køber en ejerlejlighed, have de fuld-
stændig samme mulighed for huseftersyn og ejerskifteforsikring, som et parcelhus har.
Bedre byggeri, mindre byggesjusk og bedre formidling
3F: Det foreslås, at virksomhederne stiller en garanti mod fejl, mangler og svigt på
deres leverancer på mere end 1, 5 eller 10 år, som det er i dag, og at der oprettes en
whistleblowerordning, hvor bygningsarbejderne kan melde deres virksomhed til en uvil-
dig instans for dårligt udført arbejde. Vi er dygtige nok til at bygge og fastholde en høj
kvalitet og et sikkert arbejdsmiljø, så byggeriet kan sælges igen og igen og holder i 100+
år, og som kan være en fryd for eftertiden. Vores uddannelse kan og vores kollegaer
kan, hvis de får mulighed for det, og de seriøse virksomheder kan også. Men vi har be-
hov for, at der stille flere krav, at de evalueres, og at man fremmer de seriøse virksomhe-
der. Det er ikke rimeligt at huse, der skal stå i mange år, kun kan forsikres i op til 10 år,
og at det er køberen, der skal betale forsikringen. De må kunne forlange, at få huset som
lovet og betalt, at der er uden skimmel og skade, og at boligejeren ikke skal betale en
særlig forsikring. Det må være noget virksomhederne finder en løsning på.
F&P: Vi har diskuteret udfordringer for forbedringer af forsikringer og huseftersyn.
Kerne i denne diskussion er ikke det, men derimod, at vi skal skabe et bedre byggeri
med færre fejl, mangler og skader.
Kan I som forsikringsselskaber være med til at skabe
bedre kvalitet i byggeriet?
Blev der spurgt fra salen. Det vil F&P meget gerne være med
til, men så skal man gribe ind et andet sted end forsikring. Som sagt tror vi ikke på, at
man kan forsikre sig fra alt, for så bliver byggeriet for dyrt. Der skal også være sam-
fundsmæssigt fornuftigt i det. Det er derfor F&P foreslår, at vi sætter ind for at skabe no-
get bedre byggeri og bedre boliger uden fejl, mangler og skader.
Bolius: Hvordan løser vi disse udfordringer? Vi bliver nødt til at formidle bedre og må-
ske også gratis og med eksempler. Hvordan? Måske som i SBi anvisning 276. Men det
tager tid at drej en sådan supertanker, når vi både skal nå ud til den almindelige borger,
12
Bolius: Vi skal formidle bedre,
gratis og målrettet jf. eksempler.
F&P: Kerne er, at vi skal skabe
et bedre byggeri uden skader.
3F: Garanti for fejl, mangler og
svigt samt whistleblowerordning.
F&P: Ejerlejligheder bør behand-
les på lige fod med parcelhuse.
F&P: Ny model for ejerskifteforsik-
ring med basisdel og tillæg, som
motiverer selskaber og boligejere.
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0013.png
bygherren, håndværkerne og teknikerne. Bolius vil meget gerne bidrag til denne formid-
ling, som vi har gjort det i mange år.
DI Byggeri: Til spørgsmål fra salen om konkursrytteri og bedre kvalitet, så har vi i
byggeriet i mange år arbejde med kvalitetssikring og videndeling mellem håndværkerne
og videregivet god byggeteknisk praksis. Så der er mange indsatser i dag for at styrke
kvaliteten. Det ses også af de nye AB18. Her er det også vigtigt, at man undersøger
hvem man indgår aftale med og ikke bare tager det billigste tilbud, men også vægte kva-
litet, som F&P forklarede under punktet
’Hvad gør vi ved svindlerne?’
Der er mange gode
folk derude, som gerne vil lave en god indsats. Det er dem vi skal hylde og fremme.
Hvad gør vi ved svindlerne?
”Hvad gør vi ved dem der åbner og lukker selskaber og flytter penge over i andre sel-
skaber, fordi de ikke vil udbedre byggesjusk?”
Blev der spurgt fra salen.
Bolius: Det må vel være en sag for domstolene?
Forsker: Her foreslås en forskertilgang, hvor man enten kan forstå svindlerne og ta-
berne samt se på alle de negative sider af byggeriet, eller hvor man kan arbejde sam-
men med frontløber og alle de dygtige håndværkere, rådgivere og organisationsfolk i et
konstruktivt samarbejde. I den præsenterede 50-års forskning er valgt den sidste tilgang,
idet det giver en positiv løsningsmodel for forandring i byggeriet. Hvis vi primært fokuse-
rer på svindlerne, så er der kun lovgivning og straf tilbage, og så vokser antallet og be-
tydningen af svindlerne. Vi kan kun få antallet af svindlere ned, hvis vi starter i den mod-
satte ende med frontløberne og de dygtige byggeaktører og får deres antal til at stige i
forhold til svindlernes. Herved får vi en større positiv markedsspiral til at skubbe de dår-
lige elementer ud af markedet, men det betinger også, at det understøttes af lovgivning
og målrettede retssager. Der er eksempler på, at det virker, fx tog det omkring 1 års ud-
vikling på et givet byggeområde før kvaliteten var hævet, fejlene var reduceret væsentligt
og svindlerne var presset ud af markedet.
F&P: I spørgsmålet om konkursrytteri ligger der måske noget i, at vi i Danmark har
en tendens til at gå efter den laveste pris, og vi kunne måske skabe en god karma ved at
fokusere mere på andet end laveste pris.
3F: Vi oplever, at ansatte tror, de er ansat i en anden virksomhed. Vi oplever også
boligejere, som tror de har lavet en aftale med et eller andet stor boligselskab, men så er
det et andet ApS, som skriver under som leverandør. 3F oplever, at der oprettes et ApS
som kan lukkes, hvis der er brug for det, så virksomheden er sikret, men så er der lige
en regning til moms, skat, byggemarked og ansatte, og så står boligejeren også tilbage
med en regning. Hvad gør vi ved det? 3F og DI-byggeri mødes ofte med skat og drøfter
lignende forhold, og det er klart, at Skat ikke har tid til at prioritere det, medmindre det
drejer sig om meget store sager fx 500.000 kr. og derover, og sagerne ikke går på tværs
af landskredse. Politiet prioriterer disse sager efter straffens størrelse, og så vil mange
sager derfor blive nedprioriteret. Skulle Boligudvalget gøre noget, så skulle det være at
sætte midler af til, at det prioriteres eller ved at højne straffen for at svindle og sætte no-
gen til at kontrollere det. Når man gambler med folks liv, må det have en højre konse-
kvens, når man svindel fx ved asbestsager.
Ingeniør: Har foreslået, at man fx kan lave en mestercertificering, som kan se på kva-
litetssvigt og på svindlere. Ingeniør bakker de andres forslag op.
13
Bygningsingeniør: Lav en mester-
certificering, som kan håndtere det.
3F: Skat og politi har kun tid til de
store sager. Politikerne bør sætte
penge af til det og øge straffen for
svindel især ved personskader.
F&P: Vi skal fokusere på andet
en laveste pris.
Bolius: Svindlerne er en sag for
domstolene.
Forsker: Svindlerne kan presses
ud af markedet ved at øge antallet
af de fagligt dygtige, som under-
støttes af lovgivning og retssager.
DI: Man skal også som boligejer
selv undersøge leverandøren og
ikke kun købe det billigste tilbud.
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0014.png
Løsningsrammer
Ingeniør har sendt et arbejdsnotat til Boligudvalget med udpegning af huller i landkor-
tet, som deler udfordringer og løsninger op på fire områder:
o
Køb af ny bolig som i Karinas tilfælde.
o
Køb af ældre bolig ved ejerskifte som i Sannas tilfælde.
o
Køb af håndværkerydelser på en eksisterende bolig, som fx renovering af badevæ-
relser og tag.
o
Forsikring er sin helt egen sag, som går på tværs af de tre øvrige områder, og som er
et meget stort og komplekst område.
Forsker foreslår, at vi opsætter nogle fælles rammer for løsningsprocessen frem for
at gå efter enkeltløsninger, hvilket ofte skaber politisk uenighed. Vi har brug for, at hver
part arbejder for egne forbedringer, at vi samarbejder om helhedsløsninger på kort og
lang sigt, og at vi har et overblik over målsætninger og evaluerede resultater. Der fore-
slås tre forbedringsindsatser: i) Nu og her på huseftersyn mv. om nedslidning og forsik-
ring, ii) Centralt på reduktion af byggesjusk og iii) Langsigtet på at forbedre kvalitet og
egenskaber.
Forsker forslår, at forbedringerne dækker de tre tidsfaser i boligens livscyklus: A. Ny-
bygning, B. Renovering og C. Salg og køb af boliger. Det skal være en indsat, som bliver
trukket af boligejerne behov, gennemført af de udviklende og dygtige håndværkere og
byggeparter samt understøttet af ordninger, forsikring, ankenævn og myndigheder. For-
bedringsprocessen skal være resultatorienteret og balanceret mellem de enkelte ele-
menter (balancemodel). Den skal være markedsorienteret og lokke frontløbere, lære
midtergruppen og presse bagtroppen og svindlerne. Den skal koordineres efter en hand-
lingsplan med tværgående aktiviteter, som forbedrer bygningsdele trinvist og først dem,
hvor der er mest opbakning til og chance for succes. Målsætningen kan fx lignes ved
Energiminister Poul Nielsons energihandlingsplan fra 70’ene, som nåede sine mål jf. en
lille evaluering i 1995. – Så lad os mødes i 2025 og 2030 og se på de resultater, vi har
nået?
Forsker: Handlingsplan bør
dække tre tidsfaser, indsatsen
involvere alle parter, og forbed-
ringsprocessen være koordine-
ret og resultatorienteret.
Forsker: Vi skal samles om en
fælles forbedringsproces for:
i) Huseftersyn mm., ii) Bygge-
sjusk og iii) Kvalitetsløft.
Ingeniør: Løsning opdeles på ny-
byg, køb, renovering og forsikring.
14
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0015.png
5. Program for høringen den 21/9 2023
Boligudvalgets åbne høring om forbrugerbeskyttelse af boligejere i sager om bygge-
sjusk blev afholdt torsdag den 21. september 2023 kl. 10.00-12.30 i Landstingssalen på
Christiansborg efter efterfølgende program.
o
Kl. 10.00 Velkomst ved Henrik Møller (S), formand for Boligudvalget.
Boligejernes udfordringer
o
Kl. 10.05 Oplæg ved Karina Pedersen, boligejer – 230921oplæg1
o
Kl. 10.12 Oplæg ved Sanna Lund, boligejer – 230921oplæg2
o
Kl. 10.19 Oplæg ved Morten K. Mathiasen, rådgivende bygningsingeniør –
230921oplæg3
o
Kl. 10.26 Spørgsmål til oplægsholdere
En vej til bedre forbrugerbeskyttelse?
o
Kl. 10.41 Oplæg ved Carsten Bansholm Hansen, formand for Byggegruppen i 3F
Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening (BJMF)
o
Kl. 10.48 Oplæg ved Bjørn B. Christiansen, direktør i BfBE, BrancheDanmark –
230921oplæg5
o
Kl. 10.55 Oplæg ved Louise Dahl Krath Jensen, underdirektør i DI Byggeri –
230921oplæg6
o
Kl. 11.02 Spørgsmål til oplægsholdere
Kl. 11.17 PAUSE
o
Kl. 11.32 Oplæg ved Pia Holm Steffensen, underdirektør i Forsikring & Pension –
230921oplæg7
o
Kl. 11.39 Oplæg ved Niels Haldor Bertelsen, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By
og Miljø fra AAU Build – 230921oplæg8
o
Kl. 11.46 Oplæg ved Ole Vedsted-Jakobsen, fagekspert i Bolius og selvstændig byg-
gesagkyndig – 230921oplæg9
o
Kl. 11.53 Spørgsmål til alle oplægsholdere
o
Kl. 12.25 Opsamling og anbefalinger til videre arbejde ved Henrik Møller (S), formand
for Boligudvalget
o
Kl. 12.30 Tak for i dag
’230921oplæg1-9’ er Power Point Præsentationer til de enkelte oplæg
15
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0016.png
6. Henvisninger, præsentationer og definitioner
Henvisninger til folketingets hjemmeside
Høringer tager udgangspunkt i følgende henvisninger på folketingets hjemmeside:
-
21/9 2023 Folketingets TV:
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/vi-
deo/20222/bou/tv.8909.aspx?as=1#player
-
20/9 2023 Morten K. Mathiasen:
https://www.ft.dk/samling/20222/alm-
del/BOU/bilag/81/2752531.pdf
-
18/9 2023 Boligudvalget (BOU) Alm. del:
https://www.ft.dk/sam-
ling/20222/almdel/BOU/bilag/80/index.htm
-
1/6 2023 Social- og boligminister:
https://www.ft.dk/sam-
ling/20222/almdel/bou/spm/66/svar/1963705/2719309.pdf
(der henvi-
ses til bilag 1, som er spørgsmål 61 og ikke spørgsmål 66)
-
30/5 2023 Social- og boligminister:
https://www.ft.dk/sam-
ling/20222/almdel/bou/spm/67/svar/1962312/2716102.pdf
-
4/5 2023 Morten K. Mathiasen:
https://www.ft.dk/samling/20222/alm-
del/BOU/bilag/49/index.htm
-
4/5 2023 Karina Pedersen:
https://www.ft.dk/samling/20222/alm-
del/BOU/bilag/48/index.htm
-
25/4 2023 Karina Pedersen:
https://www.ft.dk/samling/20222/alm-
del/BOU/bilag/46/index.htm
-
23/4 2023 Morten K. Mathiasen:
https://www.ft.dk/samling/20222/alm-
del/BOU/bilag/44/index.htm
-
16/3 2023 Social- og boligminister:
https://www.ft.dk/sam-
ling/20222/almdel/bou/spm/66/svar/1963705/2719310.pdf
(det er svar
på spørgsmål 61)
-
21/1 2023 Jyllands-posten.dk:
https://jyllands-posten.dk/ind-
land/ECE14869216/det-nybyggede-hus-skulle-have-vaeret-droem-
men-nu-er-karina-pedersen-og-boernene-fanget-i-byggesjusk-paa-6-
aar/
Artikel om Karina Pedersens sag ’Det nybyggede hus skulle
have været drømmen: Nu er Karina Pedersen og børnene fanget i
byggesjusk på 6. år’
Præsentation på høringen den 21/9 2023
På høringen blev anvendt følgende præsentationer som supplement til de ni oplæg:
-
-
-
-
-
-
-
-
230921oplæg1 Karina Pedersen - 8 sider.
230921oplæg2 Sanna Lund – 18 sider.
230921oplæg3 Morten K. Mathiasen – 20 sider.
230921oplæg5 Bjørn B. Christiansen BfBE – 4 sider.
230921oplæg6 Louise Dahl Krath Jensen DI Byggeri – 8 sider.
230921oplæg7 Pia Holm Steffensen F&P – 9 sider.
230921oplæg8 Niels Haldor Bertelsen AAU BUILD – 12 sider.
230921oplæg9 Ole Vedsted-Jakobsen Bolius – 12 sider.
De 91 siders præsentationer er pt. kun publiceret internt til Boligudvalget og ikke of-
fentligt.
16
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0017.png
Definitioner til høringen og efterfølgende
-
I høringen og den efterfølgende forbedring har følgende definitioner benyttes:
Byggeskadeforsikring:
”Alle professionelle bygherrer skal købe en byggeskadeforsikring, når de bygger boli-
ger til private. Formålet med en obligatorisk byggeskadeforsikring er at reducere an-
tallet af byggeskader og beskytte forbrugeren mod de vanskeligheder, der kan være
forbundet med udbedring af byggeskader. Forsikringsselskabet vil hermed overtage
sagen mod de ansvarlige entreprenører og/eller rådgivere. Det er den professionelle
bygherre, der er forpligtet til at oprette og betale byggeskadeforsikringen. Forsikrin-
gen følger bebyggelsen. Det betyder, at forsikringen bliver videreført i forhold til se-
nere ejere af ejendommen, hvis ejendommen bliver solgt inden for forsikringens lø-
betid. Den, der har ret til at få skaderne udbedret, er den til enhver tid værende ejer
af bebyggelsen inden for forsikringens løbetid. Den til enhver tid værende ejer af byg-
ningen er sikret mod byggeskader i 10 år. Forsikringen sikrer hjælp til at få udbedret
væsentlige skader, der har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet. Der kan
fx være tale om projekterings-, udførelses- eller materialefejl. Byggeskaderne skal
have væsentlig betydning for boligens levetid eller på afgørende måde nedsætte
brugbarheden af boligen, fx skadelig forekomst af skimmelsvamp. Forsikringsordnin-
gen indeholder krav om to professionelle eftersyn af byggeriet 1 år og 5 år efter byg-
geriets aflevering til ejeren. Formålet med eftersynene er at opdage skaderne samt at
indsamle viden om byggeskader, således at det er muligt at forebygge i det fremti-
dige byggeri.”
[Forsikringsoplysningen, Byggeskadeforsikring,
https://forsikrings-
guiden.dk/forsikringsoplysningen/vaerd-at-vide-om-forsikring/bolig-og-familie/forsik-
ring-af-hus/byggeskadeforsikring/]
Ejerskifteforsikring:
”En ejerskifteforsikring er en forsikring, der dækker skjulte skader i boligen, som ikke
er anført i tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten, og som køber ikke kendte til
på overtagelsestidspunktet.
En ejerskifteforsikring dækker som udgangspunkt udbed-
ring af skjulte skader ved de forsikrede bygninger, som er opstået før, køber overta-
ger boligen, og som køber ikke har kendt til på forhånd. Hvis du som køber vælger at
tegne ejerskifteforsikring, er du sikret mod eventuelle skjulte fejl og mangler, som
ikke fremgår af rapporterne.”
[Erhvervsstyrelsen, Boligejer, Ejerskifteforsikring, 21/2
2022,
https://boligejer.dk/ejerskifteforsikring]
Huseftersynsordning:
”Tilstandsrapporten
og elinstallationsrapporten er resultat af en bygningsgennem-
gang under huseftersynsordningen. Huseftersynet gennemføres af en beskikket byg-
ningssagkyndig og en autoriseret elinstallatør. Samlet giver de to rapporter en pro-
fessionel og neutral gennemgang af boligens synlige skader og elinstallationernes til-
stand. Huseftersynet er frivilligt for sælger, men ordningen skal benyttes, hvis sælger
vil opnå ansvarsfrihed for skjulte skader ved boligen, og hvis køber skal kunne tegne
en ejerskifteforsikring.”
[Erhvervsstyrelsen, Boligejer, 3. Huseftersynsordningen, 1/2
2022,
https://boligejer.dk/ejerskifteforsikring]
Energimærkning:
”Det er lovpligtigt at energimærke bygninger. Energistyrelsen har
ansvaret for energimærkningsordningen. Energimærkning og energirapporter bliver
udarbejdet af en fagudlært energikonsulent fra certificerede virksomheder.”
[Energi-
styrelsen, Energimærkning af bygninger, 27/9 2023,
https://ens.dk/ansvarsomraa-
der/energimaerkning-af-bygninger]
Alment teknisk fælleseje (ATF):
”Alment teknisk fælleseje (ATF) er en samling af viden og praksis i branchen om kor-
rekt praksis og den ypperste viden. ATF er en juridisk retskilde ud over loven, som er
gældende mellem parterne, hvor konkrete aftaler ikke giver et klart svar.”
[’Alment
teknisk fælleseje – En institutionel analyse af fællesejets rolle i byggebranchen’,
BUILD Rapport 2020:07, AAU BUILD, dec. 2020]. ‘Vådrumsanvisning 275’ er et ek-
sempel på ATF, hvor der fx skrives:
”Fliser på vægge opsættes fx på vandret lægte,
og fugeafstanden sikres fx med plastikbrikker. Nederste række fliser på vægge fær-
diggøres, når fliserne på gulvet er lagt.”
[Praktisk udførelse af vådrum – 4 eksempler
på procesbeskrivelser’, SBI-anvisning 275, AAU BUILD, 1. udgave, udgivet den 15/1
2021]
Svigt, fejl, mangler, skader, afvigelser og spild [Haseebullah, W., 2022, Litteraturstu-
die, AAU BUILD, internt notat til Stående Byggepanel, dec. 2022]:
17
-
-
-
-
-
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0018.png
o
Svigt:
”Svigt betegner, at materialer, konstruktioner og bygningsdele i et bygværk sav-
ner egenskaber, som efter aftaler eller forudsætninger, efter offentlige forskrifter
eller god byggeskik. Der er også tale om byggeteknisk svigt, hvis en ydelse helt
mangler.”
[Byggestyrelsen, dec. 1986. Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet,
Publikation nr. 90. Byggestyrelsen]
o
Fejl:
”Ved fejl forstås den beslutning, undladelse, handling eller undladte handling, der
har medført eller kan medføre et svigt. En fejl kan være ansvarspådragende, fx et
projektmateriale, der angiver utilstrækkelig lydisolering. En fejl kan være ikke
‐
an-
svarspådragende, fx hvis den falder ind under udviklingsrisikoen (som normalt er
bygherrens).”
[Byggestyrelsen, dec. 1986. Vejledning om kvalitetssikring i bygge-
riet, Publikation nr. 90. Byggestyrelsen]
o
Mangler:
”Mangel betegner et svigt, der giver en af byggeprocessens parter en mislighol-
delsesbeføjelse mod en aftalepart på grund af ikke kontraktmæssige ydelse. År-
sagen til manglen kan være en fejl hos aftaleparten, som kan lægges denne til
last. I visse tilfælde hæfter aftaleparten, uden at der er noget at lægge denne til
last.”
[Byggestyrelsen, dec. 1986. Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet, Publi-
kation nr. 90. Byggestyrelsen]
o
Skader (byggeskader):
”Skade betegner et svigt, som giver sig udslag i brud, lækage, deformering,
svækkelse eller ødelæggelse i bygningen eller i andre fysiske forhold, når disse
forhold væsentlig nedsætter bygningens brugbarhed efter sit formål. Mange svigt
vil ikke være skader. Det gælder fx forkert farvevalg, forkert materialevalg eller
forkerte planløsninger.”
[Byggestyrelsen, dec. 1986. Vejledning om kvalitetssik-
ring i byggeriet, Publikation nr. 90. Byggestyrelsen]
o
Afvigelser:
”Manglende opfyldelse af specificerede krav. Note: Definitionen dækker afvigelser
eller mangler ved en eller flere kvalitetsegenskaber eller elementer i kvalitetssty-
ringssystemet i forhold til specificerede krav.”
[Dansk Standard, DS/ISO 8402, 1.
udg. marts 1988. Kvalitet – Ordliste. Quality – Vocabulary]
o
Spild:
”Unyttig,
uhensigtsmæssig eller ødsel anvendelse eller forbrug af tidsmæssige,
økonomiske, materielle eller menneskelige ressourcer.”
[Hansen, E. J., Søder, P.
H., & Fredslund, L. (2021:14). Kortlægning af spild i byggeriet - Omfang, årsager
og forslag til indsatser. København: BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aal-
borg Universitet]
7. Præsentation af forsker fra AAU BUILD
Efterfølgende er vist præsentation af seniorforsker Niels Haldor Bertelsen, AAU
BUILD med titlen
’Løsningsforslag ud fra 50 års forskning’,
som blev fremlagt på den
åbne høring. Den har filnavnet ’230921oplæg8 Niels Haldor Bertelsen AAU BUILD – 12
sider’, og den er vist på de næste 6 sider med 2 præsentationer på hver side.
18
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0019.png
13-10-2023
Mine erfaringer:
1.1 Boligejere
1.2 Byggesjusk
1.3 Lokalisering
1.4 Viden
1.5 Kompetencer
1.6 Konflikter
1.7 Politik
Løsningsramme:
2.1 Hvor er indsatsen?
2.2 Hvem kan bidrage?
2.3 Hvad forbedres?
Å B E N H Ø R I N G I B O L I G U D VA L G E T
FOR B R U GE R BESK YTTELSE A F B OLI GE J ER E I FT. B Y GGE S JU SK
21. SEPTEMBER 2023, KL. 10:00 -12:30 I LANDSTINGSSALEN
LØSNINGSRAMME UD FRA 50 ÅRS FORSKNING
SENIORFORSKER NIELS HALDOR BERTELSEN, AAU BUILD KBH.
1
1.1 Boligejere:
Sæt forskellighed og forbedringer i centrum
Huseftersyn og energimærkning:
• Energikonsulentordningen er fra 1981
• Brydensholtudvalget foreslog i 1994 forbru-
gerbeskyttelse ved salg og køb af boliger
• Arbejdsgruppe foreslog i 1995, at energimærk-
ning og huseftersyn samles i én ordning.
• Boligejere bør hjælpes med vejledninger, konsulenter og mærk-
ning til bedre beslutninger og forbedringer i hele husets levetid
• Et koordineringsudvalg bør sikre udvikling og effekt af initiativer
• Ordningerne er siden fortsat og videreudviklet.
Erfaring: Brug for modernisering af ordninger med bru-
germotivation, -beskyttelse og ejendomsudvikling,
da:
o
Brugerbeskyttelsen er svag ved nybyg, køb og renovering
o
Ordningerne er primært en forretning for de professionelle
nhb/AAU-BUILD – 21.09.2023
2
2
1
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0020.png
13-10-2023
1.2 Byggesjusk:
Data om spild, svigt, mangler, fejl, skader og forbedring
Byggeriets Spildindseks v. 2020 er beregnet med data fra Byggeskadefon-
den, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, BEC og Byggeriets Anke-
nævn. Der er ønske om flere datakilder fx: Byggeskadeforsikring, voldgifts-
nævn, Hus- og energieftersyn og ankenævn for tekniske installationer.
Årsager til spild er fx: Dårlige aftaler, projektmateriale, uddannelse af arbejds-
kraften og samarbejde samt mangler kompetencer hos bygherren.
Byggeriets Spildindseks for 2004-2019 med basisår 2015
Rapporten bygger på svigtrapport SBI 2007:09
og rapporten ‘Kvalitet og byggefejl’ SBI 2006:05
Erfaring: Kan pt. ikke sammenligne mål og forbedringer,
da:
o
Byggeriet mangler en fælles database ligesom kræftforskernes
3
nhb/AAU-BUILD – 21.09.2023
3
1.3 Lokalisering:
Overblik over sjusk og forbedringer per bygningsdele
Bygningsdele og priser:
• Bygninger kan opdeles i
bygningsdele
• Omkostninger i alt =
+ Byggematerialer
+ Håndværkertimer
+ Rådgivningsomk.
+ Bygherreomk. + Grund
• Enhedspriser varierer me-
get og er afhængig af sag
Erfaring: Skab overblik over byggesjusk, ansvar og
forbedringer ved at fordele dem på hver bygningsdele
o
Byggeriet arbejde normalt med en opdeling i entrepriser
o
Byggesjusk går ofte på tværs af ansvar og kræver udredning
nhb/AAU-BUILD – 21.09.2023
4
4
2
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0021.png
13-10-2023
1.4 Viden:
Forskning var hurtig med viden, men den blev kun brugt lidt
0-energihus bygget på DTU i 1974
0-energihuset er en nytænkning af boligen
allerede 1 år efter første energikrise i 1973:
o
2 ‘bolig-kasser’ med:
• Højisolerede og tykke væg-, gulv- og
loftelementer
• Vinduer med flere lag glas og skodder
• Fristluftskifte med varmegenvinding
o
Stort drivhus mellem ‘bolig-kasser’
o
Stor solfanger
o
Varmelager under huset
Erfaring: Vi havde den nødvendige viden om energibesparelser, men brugte den ikke!
o
Inden 1 år efter energikrise i 1973 havde forskerne en løsning til boligbyggeriet
o
50 år efter har vi kun brugt lidt af disse erfaringer – 0-energihuset er i dag jævnet med jorden!
nhb/AAU-BUILD – 21.09.2023
5
5
1.5 Kompetencer:
Behov for bedre uddannelse og praksistræning
Eksempler fra 20 års forskning om murerfaget:
• UVM: Ønsker læringsmål, helhedsorientering, ny pæ-
dagogik, differentiering og effektiv uddannelse, men
ser ikke på byggebehov og bruger gymnasiesprog
• Besparelser giver færre lærlinge og dårlig uddannelse
• Behov for efteruddannelse med træning i praksis og
fremsynet uddannelse om fx: Kundekontakt, speci-
aler, tværfagligt samarbejde, miniprojektering, digi-
talisering, innovation/teknologi og praksistræning
• Murerfaget er godt i gang, og andre fag skal også
med, men det kræver en lang målrettet indsats.
Erfaring: Bedre kompetencer hos hånd-
værkere oa. kan begrænse byggesjusk,
da:
o
Mange har forældede kompetencer
o
Man overser kundekontakt og konfliktløsning
nhb/AAU-BUILD – 21.09.2023
6
6
3
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0022.png
13-10-2023
1.6 Konflikter:
Brug Alment teknisk fælleseje (ATF) og løsningstrappen
Alment teknisk fælleseje (ATF)
er en samling af viden
og praksis i branchen om korrekt praksis og den ypper-
ste viden. ATF er en juridisk retskilde ud over loven, som
er gældende mellem parterne, hvor konkrete aftaler ikke
giver et klart svar. Se eksempel ‘Vådrumsanvisning 275’.
”Fliser på vægge opsættes fx på vandret lægte, og fuge-
afstanden sikres fx med plastikbrikker. Nederste række
fliser på vægge færdiggøres, når fliserne på gulvet er lagt.”
Tvister og løsningstrappen i Almindelige Betingelser (AB18):
”Tvister
søges først afklare og forliges ved forhandling. Først heref-
ter kan mediation, mægling, syn & skøn og voldgift”
iværksættes.
Erfaring: Bedre ATF til udførende og boligejere samt
brug af løsningstrappen kan begrænse byggesjusk,
da:
o
ATF forenkler byggepraksis og giver en fælles forståelse
o
Løsningstrappen er siden 2018 kun blevet brugt lidt
nhb/AAU-BUILD – 21.09.2023
7
7
1.7 Politik:
Mål for og resultater af politiske bud og branchedebatter
Eksempler på politiske mål og initiativer:
• 1994-2001 Erhvervsministeriet og Boligministeriet:
‘Proces- og Produktudvikling i Byggeriet’, ‘Projekt
Renovering’ og ‘Projekt Hus’
• 2000 By og Boligministeriet ‘Byggeriets fremtid
(Task Force rapporten)’ med 28 politiske forslag.
• 2002 Boligudvalget ‘Byggeriets kvalitet, effektivitet
og udvikling’, høring med 23 politiske bud og debat
• 2006 Erhvervsstyrelsen ‘Vision 2020’ med bruger-,
byggesektor- og samfundsperspektiver
Eksempel på resultater og evaluering:
• 2009 Northern Dimension Region analyse - Re-
duction of housing construction costs. -
Kun få af
initiativerne fra 1994 er blevet resultatevalueret
Erfaring: Frem til primo 00’erne var der mange politiske mål, branchedebatter og ud-
viklingsprogrammer for byggeriet, men kun få nåede i mål med resultatevaluering
nhb/AAU-BUILD – 21.09.2023
8
8
4
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0023.png
13-10-2023
2.1 Løsningsramme:
Hvor i byggeriet kan indsatsen lægges?
Forbrugerbeskyttelse af boligejere
kan rette sig mod nybygning, renovering og salg og køb af
ejendomme og kan vurderes ift. ejendommens tilstand, egenskaber, byggesjusk og fremtidsløft.
▪
Huseftersyn og energimærke
retter sig mod sælger- og køberrelationen vedr. ejendommens
nedslidnings- og energitilstand, men kun lidt mod reduktion af byggesjusk og fremtidsløft
Ejendommens
tilstand & løft
1. Byggesjusk
2. Nedslidning
3. Egenskaber
Ejendommens livscyklus
A. Nybygning
B. Renovering
C. Salg og køb
▪ i. Huseftersyn
og energimærke
□ ii. Reduktion af byggesjusk
□ iii. Fremtidsløft af kvalitet
og egenskaber
Løsningsforslag:
❑
Indsatserne (i. – iii.) deles på de 3 x 3 områder (A. – C. & 1. – 3.)
❑
Byggesjusk reduceres bedst i nybygning og renovering suppleret med fremtidsløft
nhb/AAU-BUILD – 21.09.2023
9
9
2.2 Løsningsramme:
Hvem kan involveres i forbedringerne?
Forbedringerne af ejendomme
kan involvere følgende parterne i et helhedsorienteret
samarbejde: Boligejere, byggeparter, konsulenter, forsikring, ankenævn og myndigheder
▪
Huseftersyn og energimærke
involverer boligejere, konsulenter og forsikring
Myndigheder
Stat, Kommuner & Voldgift
Byg-
ge-
par-
ter
□ ii. Byggesjusk
□ iii. Fremtidsløft
▪ i. Huseftersyn
og energimærke
Bo-
lig-
eje-
re
Brugerdreven innovation
Konsulenter & Forsikring & Ankenævn
Løsningsforslag:
❑
Byggesjusk
reduceres bedst ved at inddrage byggeparter og støtte dem
❑
Fremtidsløft
af ejendomme skabes bedst i en brugerdreven innovation for alle
nhb/AAU-BUILD – 21.09.2023
10
10
5
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 17: Sammendrag af udvalgets åbne høring den 21/9-2023 fra Niels Haldor Bertelsen, Aalborg Universitet
2784633_0024.png
13-10-2023
2.3 Løsningsramme:
Hvad kan forbedringsprocessen omfatte?
Forbedringerne af ejendomme
er ofte under pres med mange modsat rettede ønsker,
som skal balanceres, og der skal skabes rum for kreative og konkurrencedygtige løsninger
Balan-
cemo-
del
“Tabere”
Pris
Vision
Forbed-
rings-
proces
□
Byggesjusk
løbere
Kvalitet
Front-
□ Fremtidsløft
Realitet
Tværgående aktiviteter:
o
Mål for processer og udvikling
o
Vejledninger målrettet brugerne
o
Uddannelse og træning i praksis
o
Mentorer og konsulentydelser
o
Udvikling og tilsyn dokumenteres
o
Database for sjusk og udvikling
o
Løbende resultatformidling
o
Et fælles koordineringsudvalg
Løsningsforslag inkl. tværgående aktiviteter:
□ 1. Handlingsplan, politik og brancheoplæg □ 2. Byggesjusk reduceres på ejendomme
□ 3. Fremtidsløft af kvalitet og egenskaber
□ 4. Huseftersyn og energimærke revideres
nhb/AAU-BUILD – 21.09.2023
11
11
3. Partsoplæg indsamles som grundlag for fælles handlingsplan
Løsningsforslag - hvor, hvem og hvad:
Erfaringer og udfordringer:
o
__________________________________
o
__________________________________
o
__________________________________
o
__________________________________
o
__________________________________
o
__________________________________
o
__________________________________
o
__________________________________
o
__________________________________
▪ Tak for opmærksomheden ▪
o
__________________________________
o
__________________________________
o
__________________________________
o
__________________________________
▪ Held og lykke med det
__________________________________
videre arbejde ▪
o
__________________________________
o
o
__________________________________
o
__________________________________
o
__________________________________
▪ Vi ser på resultatet
o
2025 og 2030 ▪
i
__________________________________
o
__________________________________
o
__________________________________
o
__________________________________
o
__________________________________
nhb/AAU-BUILD – 21.09.2023
12
12
6