Fra:
Dato:
10. oktober 2023 kl. 15.55.23 CEST
Til:
Emne: konkrete forslag fra Hjem til Alle alliancen vedr. betalbare boliger til mennesker i hjemløshed
Kære Henrik Møller,
Vi skriver til dig som medlem af boligudvalget, fordi vi har nogle konkrete boligpolitiske forslag, der her og nu
kan gøre det lettere for private udlejere at tage et socialt ansvar ved at stille boliger til rådighed for
mennesker i hjemløshed
–
se de konkrete forslag under punkterne længere nede i mailen.
Hjem til Alle er en alliance af 22 partnere fra kommuner, boligorganisationer, civilsamfundsorganisationer og
fonde, som arbejder sammen for at stoppe hjemløshed blandt unge. Alliancen har været meget engageret i
processen omkring den nye hjemløsereform, som netop er trådt endeligt i kraft den 1. oktober. I de
kommende år har alliancen fuldt fokus på at få reformen til at lykkes med at stoppe langvarig hjemløshed i
Danmark.
Med hjemløsereformen er vejen banet for, at vi kan gøre op med langvarig hjemløshed i Danmark. Med en
Housing First-baseret indsats, hvor egen bolig kombineres med social støtte, viser danske erfaringer, at 8 ud
af 10 har fastholdt boligen efter 3 år. Der er meget at spare både økonomisk og menneskeligt, men det
kræver, at der er egnede og betalbare boliger nok - også i de større byer, hvor hjemløsheden er størst.
På den lange bane er der behov for boligpolitiske initiativer, der gør det lettere at bygge små og billige
boliger, der er betalbare også for de laveste indkomstgrupper. Det er nødvendigt for at sikre en social
balance og sammenhængskraft
–
både i byerne og på tværs af by og land. Det håber vi, du som medlem af
boligudvalget vil have fokus på, når I skal realisere de boligpolitiske udspil, der er lagt op til i
regeringsgrundlaget, og vi står meget gerne til rådighed for dialog.
Der er dog allerede initiativer, der på den korte bane kan skabe resultater, der gør det lettere at få den
eksisterende boligmasse i spil for mennesker i hjemløshed, og det er helt oplagt at udfolde de potentialer så
snart som muligt, så vi kan hjælpe reformen så godt som muligt på vej. Hjem til Alle har erfaret, at
omstillingen til Housing First vækker stor interesse blandt private fonde, pensionsselskaber, developere og
private boligaktører, der gerne vil tage et socialt ansvar, og den mulighed skal udnyttes til at få skabt nye
løsninger på udfordringen med behovet for flere betalbare boliger.
For det første ligger der en umiddelbar mulighed for at forenkle ordningen omkring frivillige
anvisningsaftaler:
Muligheden for at kommuner og private udlejere kan indgå frivillige anvisningsaftaler har eksisteret i mange
år, men er stort set ikke blevet brugt. Læs om ordningen her:
https://hjemtilalle.dk/wp-
content/uploads/2023/04/Guide-til-samarbejde-mellem-kommune-og-privat-boligaktoer-om-at-nedbringe-
hjemloeshed_FINAL.pdf
De private boligudlejere peger på følgende tiltag, der her og nu vil kunne forbedre ordningen og sikre, at den
i højere grad bliver brugt:
1.
Det vil være mere retvisende og fleksibelt at aftalen formuleres som et tilbud fra de private udlejere,
frem for en kommunal ret.
2.
Der vil kunne opnås mere volumen og hastighed i udbuddet af boliger, hvis de frivillige
anvisningsaftaler mellem kommuner og udlejere kunne indgås
på tværs af udlejers samlede
ejdomsportefølje
i stedet for pr. ejendom. Det ville skabe mulighed for, at langt flere boliger vil kunne
komme spil i hurtigere og i en mere fleksibel og målrettet indsats for at finde det rette match mellem
bolig og borger.
3.
Det vil være en fordel, hvis der kan indgås frivillige anvisningsaftaler mere end én gang pr. ejendom
fx i den situation, hvor en kommune og en udlejer ikke har tradition for samarbejde og ønsker at
teste en aftale af i et pilotforsøg.
4.
Fra et kommunalt perspektiv vil det være enklere, hvis der kan indgås aftaler med den/de udlejere,
der i praksis har en relevant boligportefølje, uden krav om bred annoncering.