Boligudvalget 2023-24
BOU Alm.del Bilag 104
Offentligt
UDKAST
Boligudvalget 2023-24
BOU Alm.del - Bilag 104
Offentligt
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Almene Boliger
2023 - 9674
[22. august 2024]
(Version af 22. august 2024)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v.
(Finansiering af friplejeboliger med lån ydet på grundlag af statsgarante-
rede obligationer, forhøjelse af årlig ramme, afhændelse af friplejeboliger,
sale and lease back aftaler, forbud mod afvisning af borgere, afregning
samt ændringer som følge af ældreloven)
§1
I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017,
som ændret ved § 2 i lov nr. 1567 af 18. december 2018, § 3 i lov nr. 2077
af 21. december 2020, § 10 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og § 5 i lov
nr. 344 af 22. marts 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I §
1, stk. 1,
indsættes efter »lov om social service«: »og ældreloven«.
2.
I
§ 5, stk. 2,
indsættes efter »§§ 83 og 87 i lov om social service«: »og §§
10, 11 og 14 i ældreloven«.
3.
§
8, stk. 1,
indsættes efter »jf. lov om social service«: » og ældreloven«.
4.
I § 11, stk. 2, 2. pkt., nr. 1, ændres »§ 192 i lov om social service« til: »§
46 i ældreloven«.
5.
I
§ 11 a, stk. 2,
ændres »225« til: »400«.
6.
I § 11 a
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
Der kan dog højest gives tilsagn til 41 boliger årligt i større byom-
råder.
Stk. 4.
Ved større byområder i stk. 3 forstås sogne, som er dækket af byzoner
med det største indbyggertal«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 5-6.
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
7.
Efter § 19 indsættes efter overskriften før § 20:
Ȥ 19 a.
Statslig garanti for lån efter § 12, stk. 1, til finansiering af friple-
jeboliger beliggende uden for de større byområder, jf. § 11 a, stk. 4, omfatter
hele lånet og gælder i lånets løbetid. Garantien kan dog ydes for lån efter §
12, stk. 1, som er optaget før 1. juli 2025, uanset hvor friplejeboligerne er
beliggende.
Stk. 2.
Det er en betingelse for garantien, at lånet er baseret på realkredit-
obligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkredit-
obligationer, som udstedes fra en serie eller en gruppe af fælles hæftende
serier med fælles seriereservefond eller fra et register (kapitalcenter), jf. ka-
pitel 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvorfra der ude-
lukkende ydes lån til støttede friplejeboliger og almene boliger med fuld
statsgaranti i løbetiden.
Stk. 3.
Det er en yderligere betingelse for garantien, at lånet anvendes til
finansiering af:
1) Støttede friplejeboliger, jf. § 11 a.
2) Refinansiering af rentetilpasningslån, som tidligere er ydet til fripleje-
boliger tilvejebragt med støtte efter § 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af
17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1, eller omdannelse, jf. 11, stk. 2.
Stk. 4.
Kreditinstitutter betaler garantiprovision til staten for lån med
statsgaranti efter stk. 1.
Stk. 5.
Kreditinstitutter betaler aflønningsprovision til staten for lån med
statsgaranti efter stk. 1 med henblik på at sikre kreditkvaliteten. Staten kan
anvende den aflønningsprovision, der er opkrævet hos det enkelte kreditin-
stitut i et finansår, til dækning af eventuelle tab opstået i samme år på ga-
rantier efter stk. 1, som vedrører det pågældende kreditinstitut. Den del af
aflønningsprovisionen, der ikke er anvendt til dækning af tab i et finansår,
tilbagebetales til kreditinstituttet.«
8.
I
§ 20
indsættes efter »§ 12, stk. 1,«: » til finansiering af friplejeboliger
beliggende i de større byområder, jf. § 11 a, stk. 4,«.
9.
Efter § 24 a indsættes før overskriften før § 25:
Ȥ 24 b.
Har staten ydet garanti efter § 128 a, i lov om almene boliger
m.v., opretholdes garantien på uændrede vilkår ved omdannelse til fripleje-
boliger efter § 11, stk. 2, nr. 3.«
10.
I § 27, nr. 3,
indsættes efter »den årlige tilskudsramme,«: »herunder
geografiske områder, som er nævnt i § 11 a, stk. 3,«.
2
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
11.
I
§ 32, stk. 1,
indsættes efter »lov om social service, jf. lovens § 174,«:
»og §§ 10, 11 og 14 i ældreloven,«.
12.
I
§ 32, stk. 2,
indsættes efter »lov om social service«: »og ældreloven«.
13.
I
§ 32, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Afregningspriserne fastsættes ud fra en beregning af kommunens gennem-
snitlige, langsigtede omkostninger ved levering af et tilsvarende tilbud.«
14.
I
§ 32
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal foretage efterberegning af afregnings-
priser løbende efter behov og mindst en gang årligt i forbindelse med års-
regnskab.
Stk. 4.
Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende
tilbud været højere end den fastsatte afregningspris efter stk. 2, skal kom-
munalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen. Har kommunens fak-
tiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været lavere end den
fastsatte afregningspris efter stk. 2, skal leverandøren efterbetale kommu-
nalbestyrelsen forskellen. «
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
15.
I
§ 32, stk. 4,
der bliver til stk. 6, indsættes efter »kapitel 16 i lov om
social service«: »og §§ 10, 11 og 14 i ældreloven«.
16.
Efter
§ 32, stk.
4, der bliver til stk. 6, indsættes som
stk. 7:
»Stk.
7.
Ældreministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministe-
ren regler om en fast overheadsats, der anvendes ved afregningen i henhold
til stk. 2.«
17.
I
§ 35 stk. 2,
indsættes efter »kapitel 16 i lov om social service«: », og
§§ 10, 11 og 14 i ældreloven«.
18.
Efter § 35 indsættes:
Ȥ 35 a.
Friplejeboligleverandører kan ikke afvise at udleje en ledig fri-
plejebolig til personer, der er visiteret til en plejebolig eller lignende bolig-
form af kommunen, medmindre
1) personen ikke kan tilslutte sig friplejeboligleverandørens eventuelle
værdigrundlag, eller
2) friplejeboligleverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser,
som personen er visiteret til.«
3
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
19.
I
§ 67
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Det er en betingelse for godkendelse af afhændelse af friplejebo-
liger etableret efter § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august
2011, eller efter § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse efter § 11, stk. 2, til en
fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til en anden
friplejeboligleverandør til fortsat anvendelse som friplejeboliger, at friple-
jeboligerne ikke kan afhændes til en anden friplejeboligleverandør, en al-
men boligorganisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en
kommune med henblik på fortsat drift som friplejeboliger eller almene æl-
dre- eller plejeboliger.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
20.
I
§ 67
indsættes efter stk. 4, som bliver stk. 5, som nyt stykke:
»Stk. 6.
En friplejeboligleverandørs afhændelse af friplejeboliger etable-
ret efter § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller
efter § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse efter § 11, stk. 2, til en fysisk eller
juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til friplejeboligleveran-
døren til fortsat anvendelse som friplejeboliger, kan ikke godkendes.«
21.
I
§ 68, stk. 1,
ændres »afhændelse efter udbud« til: »afhændelse til en
anden friplejeboligleverandør«.
22.
I
§ 68, stk. 4
udgår », hvis denne ejer ejendommen«.
23.
I
§ 70, stk. 1,
ændres »afhændelse efter udbud« til: »afhændelse til en
anden friplejeboligleverandør«.
24.
I
§ 70, stk. 3
udgår », hvis denne ejer ejendommen«.
25.
I
§ 70, stk. 4,
ændres »ejendomsværdien ved den seneste vurdering« til:
»markedsprisen«.
26.
Efter § 70 indsættes:
Ȥ 71.
Ved afhændelse af friplejeboliger etableret efter § 10, stk. 1, jf.
lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1, med
tilhørende servicearealer til en fysisk eller juridisk person, som samtidig ud-
lejer friplejeboliger til en anden friplejeboligleverandør til fortsat anven-
delse som friplejeboliger, fastsættes prisen efter § 68, stk. 1 og 5, jf. dog
stk.2.
Stk. 2.
Hvis prisen efter stk. 1 er mindre end markedsprisen fastsættes
prisen dog til markedsprisen og friplejeboligleverandøren indbetaler
4
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
afhændelsessummen til Landsbyggefonden med fradrag for prisen for fri-
plejeboliger, som er nævnt i § 68, stk. 1, og prisen for servicearealer, som er
nævnt i 68, stk. 5.
Stk. 3.
Ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter
§ 11, stk. 2, hvortil der ydes eller har været ydet offentlig støtte, til en fysisk
eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til en anden friple-
jeboligleverandør til fortsat anvendelse som friplejeboliger, fastsættes pri-
sen efter § 70, stk. 1 og 4, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Hvis prisen efter stk. 3 er mindre end markedsprisen fastsættes
prisen dog til markedsprisen og friplejeboligleverandøren indbetaler afhæn-
delsessummen til Landsbyggefonden med fradrag for prisen for friplejebo-
liger, som er nævnt i § 70, stk. 1, og prisen for servicearealer, som er nævnt
i 70, stk. 4.«
27.
§ 72, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes som stk. 1-3:
»Stk.
1.
Social- og boligministeren skal godkende afhændelse af fripleje-
boliger til anden anvendelse.
Stk. 2.
Det er en betingelse for godkendelse af afhændelse af friplejebo-
liger etableret efter § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august
2011, eller efter § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse efter § 11, stk. 2, til
anden anvendelse end almene ældre- og plejeboliger, at friplejeboligerne
ikke kan afhændes til en anden friplejeboligleverandør, en almen boligorga-
nisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kommune med
henblik på fortsat drift som friplejeboliger eller almene ældre- eller plejebo-
liger.
Stk. 3.
Ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om afhændelse af
friplejeboliger skal dokumentet være ledsaget af den godkendelse, som er
nævnt i stk. 1. Foreligger godkendelsen ikke, fastsætter retten i overens-
stemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af god-
kendelsen. Ved tinglysning af afhændelse til anden anvendelse end fripleje-
boliger kan den oplysning, der nævnes i § 65 b, stk. 1, aflyses.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
28.
I
§ 73, stk. 2,
udgår », og statsgarantien efter § 20 overtages af kommu-
nen fra samme tidspunkt«.
29.
I
§ 73, stk. 2,
indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Hvis staten yder garanti for lån efter § 12, stk. 1, efter § 19 a, yder kom-
munen regaranti overfor staten efter reglerne i § 127, 2.-4. pkt., i lov om
almene boliger m.v., fra overtagelsesdagen. Hvis staten yder garanti efter §
20, overtager kommunen garantien fra overtagelsesdagen.«
5
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
30.
I
§ 73, stk. 4,
ændres »ejendomsværdien ved den seneste vurdering, jf.
dog § 87« til: »markedsprisen«.
31.
§ 73, stk. 4, 3. pkt.
ophæves.
32.
I
§ 74, stk. 1,
ændres »ejendomsværdien ved den seneste vurdering, jf.
dog § 87« til: »markedsprisen«.
33.
§ 74, stk. 3, 2. pkt.
ophæves og i stedet indsættes: »Ved et eventuelt
underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestående belåning, jf. §
68, stk. 1, 2. pkt., og beløb efter stk. 2, som ikke kan dækkes af prisen efter
stk. 1.«.
34.
I
§ 74, stk. 4,
indsættes efter »statsgaranti efter«: » § 19 a, stk. 1, eller«.
35.
I
§ 76, stk. 3,
ændres »ejendomsværdien ved den seneste vurdering, jf.
dog § 87« til: »markedsprisen«.
36.
§ 76, stk. 4, 3. pkt.
ophæves og i stedet indsættes: »Ved et eventuelt
underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestående belåning, jf. §
68, stk. 1, 2. pkt., som ikke kan dækkes af prisen efter stk. 3.«.
37.
I
§ 76, stk. 5,
indsættes efter »statslige garantiforpligtigelser efter«: » §
19 a, stk. 1,«.
38.
I
§ 76, stk. 8,
ændres »ejendomsværdien ved den seneste vurdering, jf.
dog § 87« til: »markedsprisen«.
39.
§ 76, stk. 8, 3.
og
6. pkt.
ophæves.
40.
Overskriften før § 77 udgår.
41.
I
§ 77, stk. 1,
ændres »ejendomsværdien ved den seneste vurdering, jf.
dog § 87« til: »markedsprisen«.
42.
§ 77, stk. 2, 3. pkt.
ophæves og i stedet indsættes: »Ved et eventuelt
underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestående belåning, jf. §
68, stk. 1, 2. pkt., som ikke kan dækkes af prisen efter stk. 1.«.
6
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
43.
I
§ 77, stk. 3,
indsættes efter »statslige garantiforpligtigelser efter«: » §
19 a, stk. 1,«.
44.
I
§ 78, stk. 3
og
4,
ændres »ejendomsværdien ved den seneste vurdering,
jf. dog § 87« til: »markedsprisen«.
45.
§ 78, stk. 5, 2. pkt.
ophæves.
46.
I
§ 79, stk. 1,
ændres »ejendomsværdien ved den seneste vurdering, jf.
dog § 87« til: »markedsprisen«.
47.
I
§ 79, stk. 2, 2. pkt.
ophæves og i stedet indsættes: »Ved et eventuelt
underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestående belåning, jf. §
68, stk. 1, 2. pkt., som ikke kan dækkes af prisen efter stk. 1.«.
48.
I
§ 79, stk. 3,
indsættes efter »statslige garantiforpligtigelser efter«: » §
19 a, stk. 1,«.
49.
I
§ 80, stk. 3,
ændres »ejendomsværdien ved den seneste vurdering, jf.
dog § 87« til: »markedsprisen«.
50.
I
§ 81, stk. 2,
indsættes efter »statslige garantiforpligtigelser efter«: » §
19 a, stk. 1,«.
51.
I
§ 82, stk. 2,
indsættes efter »statslige garantiforpligtigelser efter«: » §
19 a, stk. 1,«.
52.
§ 87 ophæves.
53.
I
§ 99 a, stk. 2,
indsættes efter »statslige garantier«: »
, herunder garanti-
og aflønningsprovision, og statsgaranti for visse obligationer udstedt i
forbindelse med finansiering af friplejeboliger
«.
§2
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. novem-
ber 2023, som ændret ved § 24 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og § 1 i lov nr.
681 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 78, stk. 5,
udgår »§ 73, stk. 4,«, » og 8« og »§ 78, stk. 5,«.
7
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
2.
I
§ 89 b, stk. 1
udgår »§ 73, stk. 4,«, » og 8« og »§ 78, stk. 5,«.
3.
I
§ 92 a, stk. 2, 4. pkt.,
indsættes efter »statsgaranti efter § 128 a, stk. 1,«:
» eller § 19 a, stk. 1, i lov om friplejeboliger«.
4.
I
§ 128 a, stk. 2,
indsættes efter »almene boliger«: »og støttede fripleje-
boliger«.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 31, 33, 36, 39, 42, 45 og 47, og § 2, nr. 1 og 2,
finder ikke anvendelse for friplejeboliger, som er meddelt tilsagn om støtte
efter § 10, stk. 1 i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17.
august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1 i lov om friplejeboliger, eller som er
godkendt ved omdannelse efter § 11, stk. 2, i lov om friplejeboliger før lo-
vens ikrafttræden. Friplejeboligleverandører med sådanne friplejeboligejen-
domme vil efter de hidtil gældende regler fortsat være garanteret deres ka-
pitalindskud og egenfinansiering i forhold til servicearealer ved afhændelse
af friplejeboligejendommen af Landsbyggefonden medmindre afhændelse
sker under tvangsauktion.
8
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
2898073_0009.png
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
Indledning
Lovforslagets hovedpunkter
Finansiering af friplejeboliger med lån ydet på grundlag af
statsgaranterede obligationer og forhøjelse af årlig ramme
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2.
Prisfastsættelse og betingelser for godkendelse af afhæn-
delse af friplejeboliger
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.3.
Sale and lease back
- aftaler
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.4.
Forbud mod afvisning af borgere
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.5
Afregning af friplejeboligleverandører
2.5.1. Gældende ret
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
2898073_0010.png
UDKAST
2.5.2
Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Diverse ændringer
2.6
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3.
4.
Konsekvenser for FN´s verdensmål
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
1. Indledning
Den 18. april 2024 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mo-
deraterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alli-
ance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre aftale om en reform
af ældreområdet. Aftalepartierne er enige om, at der er behov for en omfat-
tende frisættelse af ældreområdet, der grundlæggende forandrer den måde,
ældreplejen styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på. Med aftalen
ændres tilgangen grundlæggende fra at styre efter standarder og kontrol til i
stedet at styre efter kvalitet, klare mål og værdier. Dette med henblik på at
sikre den enkelte ældre mere selvbestemmelse og bedre pleje. Det er i den
forbindelse vigtigt, at der er mange forskellige tilbud til den ældre, der
10
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
flytter på plejehjem, så den enkelte ældre får større frihed til selv at kunne
vælge, hvordan de ønsker at bo.
Aftalepartierne er enige om at øge de ældres valgmuligheder ved at skabe
bedre rammer for etablering af friplejehjem.
Med dette lovforslag udmøntes den del af aftalen, der vedrører bedre ram-
mer for etablering af støttede friplejeboliger.
Lovforslaget indebærer, at støttede friplejeboliger omfattes af en finansie-
ringsordning med 100 pct. statsgaranterede lån og obligationer, som svarer
til den ordning, som anvendes ved finansiering af almene boliger. Den fore-
slåede finansieringsordning skal sikre, at der kan etableres friplejeboliger
med støtte i hele landet, herunder i de dele af landet, hvor der er relativt lave
ejendomsværdier og dermed vanskeligere finansieringsvilkår. Finansie-
ringsordningen skal alene gælde i områder, hvor markedsvilkårene ikke gør
det muligt at etablere ustøttede friplejeboliger. Friplejeboligleverandører i
andre områder vil fortsat have mulighed for at optage lån med op til 75 pct.
statsgaranti efter den gældende finansieringsordning.
Lovforslaget indebærer endvidere, at rammen for støtte til opførsel af friple-
jeboliger forhøjes fra 225 til 400 boliger om året, hvoraf højst 41 kan etab-
leres i større byområder. Det forhøjede ramme skal medvirke til dels, at der
kommer flere friplejeboliger, hvilket vil øge de ældres valgmuligheder, dels
at støtte primært gives til etablering af friplejeboliger i mindre byområder,
hvor det kan være vanskeligt at opnå finansiering.
Lovforslaget indeholder endvidere en revision af friplejeboliglovens regler
for prisfastsættelse af støttede friplejeboliger ved afhændelse til anden an-
vendelse end friplejeboligejendom. Revisionen skal tage højde for, at der
ikke længere foretages offentlige vurderinger af erhvervsejendomme, her-
under friplejeboligejendomme.
Desuden indføres med lovforslaget betingelse for godkendelse af salg af
støttede friplejeboliger til anden anvendelse. Det bliver en betingelse for
salg til anden anvendelse, at friplejeboligerne ikke kan sælges som støttede
friplejeboliger eller som almene ældre- eller plejeboliger. Forslaget har til
hensigt at undgå, at Landsbyggefonden lider tab ved, at støttede friplejebo-
liger sælges til en pris væsentligt under anskaffelsessummen, og at bevare
offentligt støttede plejeboliger som sådanne.
Forslaget indebærer endvidere, at kommende friplejeboligleverandører ikke
vil være garanteret deres kapitalindskud ved afhændelse af en
11
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
friplejeboligejendom, hvis prisen ikke kan dække indskuddet. Forslaget skal
ses i sammenhæng med, at det foreslås, at afhændelsesprisen fremover skal
være markedsprisen, og at det derfor er vigtigt, at friplejeboligleverandøren
har en økonomisk interesse i afhændelsesprisen, så der kan ske en naturlig
forhandling mellem friplejeboligleverandør og køber. Desuden skal forsla-
get ses i sammenhæng med, at staten fremover yder 100 pct. garanti for lån
til støttede friplejeboliger i visse dele af landet, jf. ovenfor, og at det i den
forbindelse er ønskværdigt, at friplejeboligleverandøren har et økonomisk
incitament til at vurdere, om et friplejeboligprojekt er økonomisk bæredyg-
tigt.
Revisionen af regler for prisfastsættelse af støttede friplejeboliger indebærer
endvidere et forbud mod
sale and lease back-
aftaler om støttede friplejebo-
liger.
Sale and lease back
- aftaler er ikke forenelige med, at der ydes bety-
delig offentlig støtte til etablering af støttede friplejeboliger, og indebærer
risiko for omgåelse af støttereglerne.
Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at friplejehjem som ud-
gangspunkt ikke skal kunne afvise borgere. Kun hvis borgeren ikke kan til-
slutte sig friplejehjemmets værdigrundlag, eller friplejehjemmet ikke for-
svarligt kan tage vare på borgeren, vil borgeren kunne afvises. Formålet er
at skabe lige vilkår for kommunale plejehjem og friplejehjem, dels at give
borgeren en reel mulighed for at vælge imellem de friplejeboliger, som er
certificeret til at levere ydelser, som borgerne er visiteret til.
Lovforslaget indeholder endvidere ændringer vedrørende afregning af fri-
plejeboligleverandører. Det foreslås bl.a., at der indføres en fast overhead-
takst, som skal anvendes, når kommunen opgør sine langsigtede omkostnin-
ger ved levering af ydelser til borgerne, til brug for afregning af friplejebo-
ligleverandøren.
Endelig indeholder lovforslaget diverse ændringer som følge af forslag til
ældrelov, som fremsættes samtidig med dette lovforslag.
Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte lov-
forslag om ældrelov, ældretilsynslov og lov om lokalplejehjem, som ligele-
des udmønter aftale om en reform af ældreområdet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Finansiering af friplejeboliger med lån ydet på grundlag af statsga-
ranterede obligationer og forhøjelse af årlig ramme
2.1.1. Gældende ret
12
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Friplejeboligordningen giver private mulighed for at udbyde plejeboliger i
konkurrence med de kommunale plejeboligtilbud.
Det fremgår af § 1, i lov om friplejeboliger, at ved en friplejebolig forstås
en udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning, hvor der til den
samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfat-
tende service og pleje efter lov om social service.
En udbyder af friplejeboliger er en friplejeboligleverandør. En friplejebolig-
leverandør skal certificeres af sundhedsstyrelsen, jf. friplejeboliglovens § 5.
Certifikation kan meddeles til fysiske og juridiske personer, jf. friplejebo-
liglovens § 6.
Friplejeboliger kan drives i lokaler tilhørende friplejeboligleverandøren el-
ler i lokaler, som denne lejer. En friplejeboligleverandør skal råde over såvel
friplejeboligerne som de tilhørende servicearealer, jf. friplejeboliglovens §
2, stk. 1.
Friplejeboliger skal opfylde de samme krav til indretning, som det gælder
for almene plejeboliger, jf. friplejeboliglovens § 25.
Social- og boligministeren kan efter ansøgning godkende, at en certificeret
friplejeboligleverandør etablerer friplejeboliger ved nybyggeri eller ombyg-
ning eller ved køb eller leje af egnede lokaler, jf. friplejeboliglovens § 11,
stk. 1.
Det fremgår af friplejeboliglovens § 11 a, stk. 1, at social- og boligministe-
ren kan meddele tilsagn om ydelsesstøtte til certificerede friplejeboligleve-
randører til etablering af friplejeboliger ved nybyggeri eller gennemgri-
bende ombygning af eksisterende bygning, der ikke er opført med offentlig
støtte.
Det fremgår af friplejeboliglovens § 11, stk. 2, at der højest kan ydes støtte
til etablering af friplejeboliger inden for en årlig ramme på 225 boliger.
Social- og boligministeren meddeler tilsagn om støtte inden for den nævnte
ramme efter et først-til-mølle-princip, idet der åbnes for ansøgninger den
første hverdag i januar, jf. friplejeboliglovens § 28, stk. 1. Modtages der
inden for samme døgn ansøgninger til flere boliger, end der kan ydes støtte
til inden for den årlige ramme, meddeles støtten til den ansøger, hvis boliger
ligger i den kommune, hvor der er etableret eller godkendt etableret af det
laveste antal friplejeboliger pr. indbygger, og hvor antallet af friplejeboliger
kan rummes inden for den årlige ramme, jf. § 28, stk. 2. Hvis flere ansøgere
er ligestillede meddeles støtte efter lodtrækning, § 28, stk. 3.
13
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Ifølge friplejeboliglovens § 12, stk. 1, 1. pkt., finansieres anskaffelsessum-
men for friplejeboliger med ydelsesstøtte efter § 11 a, stk. 1, med et kapital-
indskud ydet af friplejeboligleverandøren på 14 pct., et lån på 84 pct. og 2
pct. beboerindskud.
Frem til den 31. december 2026 udgør friplejeboligleverandørens kapital-
indskud dog kun 10 pct. og lånet 88 pct. af anskaffelsessummen, jf. § 12,
stk. 1, 2. pkt.
Ydelserne på ovennævnte lån betales af friplejeboligleverandøren og staten
i form af ydelsesstøtte. Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af
anskaffelsessummen, som overstiger den maksimale anskaffelsessum for al-
mene boliger, jf. § 115, stk. 10, i lov om almene boliger m.v., jf. friplejebo-
liglovens § 13, stk. 2. Den del af anskaffelsessummen, som eventuelt over-
stiger maksimumsbeløbet finansieres af friplejeboligleverandøren selv.
Det fremgår af § 12, stk. 3, at lånet efter stk. 1, skal være baseret på realkre-
ditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkre-
ditobligationer.
Det fremgår af § 12, stk. 2, at friplejeboligleverandøren betaler 2,8 pct. af
den godkendte anskaffelsessum, dog højest svarende til maksimumsbeløbet.
Beløbet reguleres efter reglerne i § 129, stk. 1, i almenboligloven. Det vil
sige, at beløbet i de første 20 år reguleres med udviklingen i nettoprisindek-
set eller, hvis dette er steget mindre, lønindeks for den private sektor. Efter
det 20. år og frem til den 45. år reguleres beløbet med 75 pct. af udviklingen
i det nævnte indeks. Efter 45 år reguleres friplejeboligleverandørens ikke
mere. Friplejeboligleverandøren betaler desuden løbende bidrag på lånet, jf.
§ 12, stk. 4.
Det fremgår af friplejeboliglovens § 13, stk. 1, at ydelsesstøtte efter § 11 a,
stk. 1, udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser
på lånet og friplejeboligleverandørens betaling efter § 12, stk. 2 og 4.
Det fremgår af friplejeboliglovens § 63, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., at
for tilsagn om støtte meddelt inden den 1. juli 2009 indbetaler friplejebolig-
leverandøren de første 35 år likvide midler, der fremkommer når betalingen
efter § 12, stk. 2 og 4, overstiger de samlede ydelser på lånet, til Landsbyg-
gefonden. Likvide midler fremkommer, når lånet er udbetalt. Likvide midler
kan også forekomme i låneperioden ved, at betalingen efter § 12, stk. 2 og
4, overstiger de samlede ydelser på lånet. Det overskydende beløb indbeta-
les til Landsbyggefonden. Fra og med det 36. år indbetaler friplejeboligle-
verandøren 2/3 af de likvide midler til Landsbyggefonden. Den resterende
14
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
1/3 skal hensættes på en særlig henlæggelseskonto og anvendes til imøde-
gåelse af tab ved friplejeboligbebyggelsens fortsatte virksomhed, jf. § 63,
stk. 2, 3. pkt., i lov om friplejeboliger.
Det fremgår af friplejeboliglovens § 63, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., at
for tilsagn om støtte meddelt den 1. juli 2009 eller senere indbetaler friple-
jeboligleverandøren de første 40 år likvide midler, der fremkommer når be-
talingen efter § 12, stk. 2 og 4, overstiger de samlede ydelser på lånet, til
staten. Fra og med det 41. år indbetaler friplejeboligleverandøren 2/3 af de
likvide midler til Landsbyggefonden. Den resterende 1/3 skal hensættes på
en særlig henlæggelseskonto og anvendes til imødegåelse af tab ved friple-
jeboligbebyggelsens fortsatte virksomhed, jf. § 63, stk. 2, 3. pkt., i lov om
friplejeboliger.
Det fremgår af § 92 a, stk. 1, i lov om almene bolig m.v., at Landsbygge-
fonden bidrager til statens udgifter til ydelsesstøtte til friplejeboliger, jf. 13
i friplejeboligloven med et beløb, der svarer til 25 pct. af statens udgifter.
Det fremgår af § 92 a, stk. 2, at bidraget fastsættes endeligt den 1. oktober i
det andet år efter tilsagnsårets afslutning som nutidsværdien af et beregnet
forløb for ydelsesstøtten i de første 40 år. Ved beregningen anvendes de
rente- og inflationsforudsætninger, som ligger til grund for budgetteringen
af ydelsesstøtten på finanslovens for det andet år efter tilsagnsåret. Det be-
tyder, at Landsbyggefondens bidrag til statens udgifter til ydelsesstøtte til
friplejeboliger for tilsagnsåret 2022 fastsættes endeligt den 1. oktober 2024
på baggrund rente- og inflationsforudsætningerne for budgetteringen af
ydelsesstøtten på finansloven for 2024.
Det fremgår af § 20, i lov om friplejeboliger, at staten yder garanti for lån
efter § 12, stk. 1. Garantien omfatter den del af lånet, der har pantesikkerhed
ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Garantien kan dog maksimalt udgøre
75 pct. af hovedstolen af lånet efter § 12, stk. 1. Garantien omfatter så stor
en del af restgælden og eventuelt forfalden terminsydelser, som det oprin-
delige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke
er omfattet af garantien har panteret forud for den garanterede del af rest-
gælden.
Det fremgår af § 12, stk. 1, 3. pkt., i lov om friplejeboliger, at hvis det fulde
lån ikke kan opnås, som følge af ovennævnte garantimaksimum kan friple-
jeboligleverandøren i stedet finansiere en del af anskaffelsessummen for fri-
plejeboligerne med et supplerende kapitalindskud.
Det fremgår endvidere af friplejeboliglovens § 11 a, stk. 3, at § 141, i lov
om almene boliger m.v., finder anvendelse for servicearealer til
15
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
friplejeboliger etableret med støtte efter friplejeboliglovens § 11 a, stk. 1.
Det betyder, at der til etablering af servicearealet ydes der et tilskud på
40.000 kr. pr. bolig, dog højst 60 pct. af anskaffelsessummen for serviceare-
alet. Der anvendes således ikke støttede lån (ydelsesstøtte og garanti) til fi-
nansiering af servicearealerne.
2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Friplejeboligleverandører, som ønsker at etablere friplejeboliger med støtte
efter friplejeboligloven, har de senere år oplevet vanskeligheder ved at opnå
fuld finansiering af anskaffelsessummen efter friplejeboliglovens § 12 stk.
1, fordi loftet for statens garanti på lånet på 75 pct. af hovedstolen bliver
bindende. Statsgarantien andel af hovedstolen for lånet bliver større des la-
vere ejendomsværdien for friplejeboligerne bliver sammenlignet med an-
skaffelsessummen.
Det er kreditinstituttet, der vurderer ejendommens værdi efter reglerne i be-
kendtgørelse nr. 807 af 31. maj 2022 (værdiansættelsesbekendtgørelsen).
Denne vurdering ligger typisk en del under byggeriets anskaffelsessum. Da
lånet som udgangspunkt skal dække 88 pct. af anskaffelsessummen indebæ-
rer en lav ejendomsværdi, at statsgarantien kommer til at udgøre en stor del
af lånet. Statsgarantien er en forudsætning for, at realkreditlånet kan dække
88 pct. af anskaffelsessummen.
Garantiloftet bliver bindende ved den gældende låneandel på 88 pct. af an-
skaffelsessummen, når værdien på ejendommen udgør 36 2/3 pct. af anskaf-
felsessummen.
Den lave ejendomsværdi skal ses i sammenhæng med, at friplejeboligbe-
byggelser ofte ikke har en velegnet alternativ anvendelse, og at det derfor
kan være svært at opnå en høj pris ved salg, hvis ikke ejendommen skal
anvendes som plejeboliger eller lignende.
Problemstillingen med lave ejendomsværdier gør sig navnlig gældende
uden for de større bysamfund. Tilsvarende gælder det også, at ejendoms-
værdier på ejerboliger uden for de større bysamfund ligger relativt lavt sam-
menlignet med i bysamfundene.
Garantiloftet på 75 pct. af hovedstolen blev indsat i friplejeboligloven ved
lov nr. 527 af 29. april 2015. Det fremgik af bemærkningerne til lovforsla-
get, at der i praksis var set eksempler på, at nybyggede friplejeboligejen-
domme var vurderet til nul, hvilket efter de dagældende regler medførte en
statsgaranti svarende til det fulde lån til etableringen af boligerne. Da det
16
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
ikke havde været hensigten, blev det foreslået at indføre et loft for statsga-
rantien på 75 pct. af hovedstolen, jf. Folketingstidende [2014-15], tillæg A,
L 139 som fremsat, side 16.
Det fremgår af aftale om en reform af ældreområdet, at det er vigtigt, at der
er mange forskellige tilbud til den ældre, der flytter på plejehjem, så den
enkelte ældre får større frihed til selv at kunne vælge, hvordan de ønsker at
bo.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at det uden for de større bysam-
fund er vanskeligt at finansiere støttede friplejeboliger inden for de nuvæ-
rende rammer. Garantiloftet betyder i en del sager, at det fulde lån på 88 pct.
af anskaffelsessummen ikke kan udbetales. Friplejeboligordningen bør
sikre, at der kan etableres friplejeboliger i hele landet.
Det foreslås på den baggrund, at friplejeboliger med støtte uden for de større
bysamfund omfattes af finansieringsordningen svarende til den ordning, der
gælder for almene boliger.
Finansieringsordningen for almene boliger indebærer, at lån med ydelses-
støtte ydes med 100 pct. statsgaranti. Samtidig er der krav om, at lånene og
de bagvedliggende obligationer til lånene udstedes fra særlige kapitalcentre,
som udelukkende yder lån til almene boliger med statsgaranti på lån og ob-
ligationer. Et kapitalcenter er en serie eller en gruppe af fælles hæftende
serie med fælles seriereservefond eller et register, jf. kap. 4 i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer mv. Statens garantier for lån og obligati-
oner er selvskyldnerkautioner.
Staten opkræver en garantiprovision fra kreditinstituttet på lån, der medde-
les statsgaranti på 100 pct. Garantiprovisionen opkræves som modydelse for
de stillede statsgarantier til obligationer og lån, og afspejler den lettelse i
kapitalomkostninger, som kreditinstitutterne opnår ved statsgarantien på ob-
ligationer og lån. Garantiprovisionen skal endvidere afspejle statens udgifter
til dækning af garantiforpligtelser.
Staten opkræver endvidere en aflønningsprovision fra kreditinstituttet, som
skal sikre kvaliteten i kreditinstituttets kreditvurderinger. Kreditinstituttet
får aflønningsprovision tilbage, hvis staten ikke får tab på ovennævnte ga-
ranti på lån til almene boliger i løbet af året. Hvis staten får tab på garantien
i løbet af året, vil staten dække sit tab ved at modregne tabet ved tilbagebe-
talingen af aflønningsprovisionen til det pågældende kreditinstitut. Staten
kan ikke få dækket et større beløb af kreditinstituttet end aflønningsprovisi-
onen, og tab fra tidligere år kan ikke modregnes i aflønningsprovisionen.
17
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Det foreslås, at rammerne for etablering af støttede friplejeboliger forbedres
ved, at friplejeboliger omfattes af en ordning med 100 pct. statsgaranterede
lån og obligationer, som svarer til den ordning, der gælder for almene boli-
ger. Finansieringsordningen skal alene gælde uden for de større byområder,
hvor markedsvilkårene ikke gør det muligt at etablere ustøttede friplejebo-
liger. Social- og boligministeren vil i en bekendtgørelse, hvor der i øvrigt i
henhold til friplejeboliglovens § 27 fastsættes nærmere regler om støtte til
etablering af friplejeboliger, offentliggøre en liste over byområder, som om-
fattes af ordningen med 100 pct. statsgaranterede lån og obligationer.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har overvejet, hvordan de større byom-
råder vil kunne nærmere afgrænses.
Der er således overvejet to geografiske opdelinger af landet henholdsvis en
opdeling efter maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen for almene æl-
dreboliger og Danmarks Statistiks inddeling af landets kommuner i 5 kom-
munegrupper. De to modeller blev ikke fundet anvendelige, blandet andet
fordi nogle store bykommuner blev omfattet af ordningen med 100 pct.
statsgaranti, og fordi opdelingen på kommuner blev for grov og ville betyde,
at områder med behov for 100 pct. statsgaranti blev udelukket fra finansie-
ringsordningen.
Ministeriet finder, at afgrænsningen skal kombinere områdernes befolk-
ningstæthed og indbyggertal.
Dette kan lade sig gøre ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks be-
skrivelse af byzoner. Danmarks statistik definerer dog byzonerne ud fra om-
rådernes befolkningstæthed, hvorfor områdernes nøjagtige afgrænsning er
vanskelig at anvende direkte – der kan f.eks. være områder omkranset af
byzone, som ikke er byzone. Dette kan korrigeres ved at anvende de bedst
matchende (overlappende) sogne til at definere områderne.
På den baggrund kan de større byområder afgrænses ved at kombinere by-
zonerne for de største byområder med indbyggertallene for de tilhørende
sogne.
Konkret forventes de større byområder afgrænset til de 15 største byer som
opgjort af Danmarks Statistik. De 15 største byer rangeret efter størrelse er;
København, Aarhus, Odense, Aalborg (inklusive Nørresundby), Frederiks-
berg, Gentofte, Esbjerg, Gladsaxe, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Hvid-
ovre, Roskilde og Herning. Konkret vil byerne omfatte de sogne, som indgår
i byzonen for de pågældende byer.
18
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at rammerne for etablering af
friplejeboliger i de større bysamfund er gode, og at der ikke er generelle
problemer ved garantiloftet. Det skyldes, at vurderingen af værdien på ejen-
domme i de større byer generelt er højere end uden for de større bysamfund.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder på den baggrund ikke, at der er
grund til at udstrække den foreslåede finansieringsordning til de større by-
samfund.
Friplejeboligleverandører i de større byområder vil fortsat have mulighed
for at optage lån med op til 75 pct. statsgaranti efter den gældende finansie-
ringsordning.
Rammerne for etablering af ustøttede friplejeboliger afhænger af udviklin-
gen i markedsforholdene. Markedsforholdene vil kunne ændres sig med ti-
den, så det bliver muligt at etablere ustøttede friplejeboliger i flere byer end
ovenfor nævnt, eller at det med tiden ikke længere er muligt at etablere
ustøttede friplejeboliger i en flere af ovennævnte byer. Der kan derfor på en
senere tidspunkt blive behov for ændre ovennævnte liste over byer ud fra en
vurdering af, om markedsvilkårene generelt giver mulighed for at etablere
ustøttede friplejeboliger.
Lån til støttede friplejeboliger med 100 pct. statsgaranti foreslås at kunne
udstedes fra de samme kapitalcentre, hvorfra der udstedes lån til almene bo-
liger.
Det foreslås endvidere, at staten i lighed med ordningen for almene boliger
vil opkræve garanti- og aflønningsprovision for de stillede garantier. De
nærmere vilkår for garanti- og aflønningsprovision skal forhandles med de
enkelte kreditinstitutter.
Sikkerheden for lån til støttede friplejeboliger skal ses i sammenhæng med
de mekanismer, der allerede er opstillede for lån til friplejeboliger. Således
fører kommunalbestyrelsen tilsyn med, at boligerne holdes forsvarligt ved-
lige, og kommunalbestyrelsen kan om fornødent pålægge friplejeboligleve-
randøren at foretage vedligeholdelsesarbejder, jf. friplejeboliglovens § 89,
stk. 3. Friplejeboligleverandører med økonomiske problemer ved driften af
boligerne har endvidere mulighed for at anmode Landsbyggefonden om
hjælp i form af driftsstøtte, jf. almenboliglovens § 92. Endelig sikrer Lands-
byggefonden dækning for tilbagebetaling af lån efter friplejeboliglovens §
12, stk. 1, hvis prisen i forbindelse med afhændelse af friplejeboliger ikke
rækker til at dække restgælden. Det gælder dog ikke, hvis afhændelse sker i
forbindelse med tvangsauktion. Der henvises til afsnit 2.2.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
19
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Endelig vil den foreslåede ændring om, at Landsbyggefonden ikke fremover
skal dække friplejeboligleverandørens kapitalindskud ved afhændelse af
støttede friplejeboliger, hvis salgsprisen ikke rækker, bidrage til, at fripleje-
boligleverandøren får et økonomisk incitament til at undgå friplejeboligpro-
jekter, som ender med at give økonomiske tab. Der henvises til afsnit 2.2.2.
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede finansieringsordning vil medføre, at garantiloftet på 75 pct.
af hovedstolen reelt ophæves i de dele af landet, som omfattes af ordningen.
Det betyder ikke, at alle friplejeboligprojekter automatisk vil kunne opnå
finansiering. Kreditinstituttet vil fortsat foretage en vurdering af, om de an-
ser projektet som økonomisk bæredygtigt. Aflønningsprovisionen skal
sikre, at kreditinstituttet vil have et økonomiske incitament til at foretage en
grundig kreditvurdering. Aflønningsprovisionen skal også bidrage til, at
kreditinstitutterne har et økonomisk incitament til at medvirke til, at friple-
jeboligleverandører med økonomiske vanskeligheder kan overkomme disse,
inden det fører til konkurs.
Den nye finansieringsordning vurderes ikke at medføre ændringer i låneom-
kostningerne for friplejeboligleverandører. De vil fortsat skulle betale 2,8
pct. af anskaffelsessummen, som reguleres med prisudviklingen, samt bi-
drag for lånet. Bidraget på lånet forventes ikke ændret, idet kreditinstitut-
terne skal betale garantiprovision, som afspejler den lettelse i kapitalom-
kostninger, som kreditinstitutterne opnår ved statsgarantien på obligationer
og lån.
Det er Social-, Bolig, og Ældreministeriets forventning, at renten på lånene
med 100 pct. statsgaranti på lån og obligationer, vil blive lavere end sæd-
vanlige realkreditlån og nærme sig renten for statsobligationer. Det betyder,
at staten vil opnå en besparelse på ydelsesstøtte ved den foreslåede finansie-
ringsordning. Den lavere rente vil blive opnået, fordi staten stiller garanti
for lån og obligationer.
Landsbyggefonden bidrager med 25 pct. af statens udgifter til ydelsesstøtte
til friplejeboliger, jf. afsnit 2.1.1. Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder
det rimeligt, at besparelsen som følger af statsgarantierne tilfalder staten og
ikke Landsbyggefonden svarende til, hvad der gælder for alment byggeri.
Det foreslås derfor, at det bidrag, som Landsbyggefonden skal betale for lån,
hvor der stilles 100 pct. statsgaranti, beregnes med udgangspunkt i renten
på i et tilsvarende realkreditlån uden 100 pct. statsgaranti. Forslaget vil be-
tyde, at Landsbyggefonden ikke opnår en besparelse ved den nye finansie-
ringsordning, men at hele besparelsen tilfalder staten.
20
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Med henblik på at skabe flere muligheder for friplejeboliger foreslås det
endvidere, at hæve den årlige ramme for støtte til friplejeboliger fra 225 bo-
liger til 400 boliger.
Merudgiften ved forhøjelsen til 400 boliger årligt svarer til den besparelse,
som der opnås med den foreslåede finansieringsordning.
Af hensyn til at sikre, at forhøjelsen af rammen ikke indebærer merudgifter
for staten samlet set, foreslås det samtidig at begrænse tilsagn om støtte, som
meddeles efter den gældende finansieringsordning til 41 boliger årligt. Den
gældende finansieringsordning vil fortsat blive anvendt for friplejeboliger,
som etableres i de større bysamfund.
Det er som nævnt Social-, Bolig-, og Ældreministeriets vurdering, at ejen-
domsvurderingerne i de større bysamfund generelt ligger på så højt et ni-
veau, at der ikke er behov for at udstrække den foreslåede finansieringsord-
ning til disse områder.
Forslaget vil betyde, at der højest kan meddeles tilsagn om ydelsesstøtte til
41 friplejeboliger årligt i de større bysamfund.
2.2. Prisfastsættelse og betingelser for godkendelse af afhændelse af fri-
plejeboliger
2.2.1. Gældende ret
Ved en friplejebolig forstås en udlejningsbolig uden for den kommunale bo-
ligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for
personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social ser-
vice, jf. friplejeboliglovens § 1, stk. 1.
En friplejeboligleverandør skal råde over såvel friplejeboligerne som de til-
hørende servicearealer (friplejeboligejendommen). Friplejeboligleverandø-
ren kan enten eje ejendommen eller leje ejendommen, jf. friplejeboliglovens
§ 2, stk. 1.
Friplejeboligleverandører er fysiske eller juridiske personer, jf. friplejebo-
liglovens § 6.
Der skelnes i friplejeboligloven mellem ustøttede og støttede friplejeboliger,
herunder omdannede friplejeboligejendomme, der har modtaget støtte efter
anden lovgivning (f.eks. lov om almene boliger m.v.).
Friplejeboligleverandører, som ejer ustøttede friplejeboliger, kan sælge de-
res ejendom til markedsprisen.
21
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Friplejeboligleverandører, som ejer støttede friplejeboliger, har ligeledes ret
til at sælge deres ejendom. Ordningen med støttede friplejeboliger er baseret
på, at der ikke skal kunne tjenes på boligdelen, men alene på leveringen af
personlig pleje og praktisk bistand til lejerne. Dette er sikret dels gennem
reglerne om lejefastsættelse, jf. friplejeboliglovens kapitel 7, dels gennem
regler om overdragelsesprisen og pris ved ibrugtagning af boligerne til an-
den anvendelse, jf. friplejeboliglovens kapitel 9. Endvidere indeholder fri-
plejeboligloven bl.a. regler om, at der ved salg m.v. af en støttet friplejebo-
ligejendom til anden anvendelse end friplejeboliger skal ske indbetaling af
et eventuelt overskud til Landsbyggefonden med henblik på at udelukke mu-
ligheden for at opnå gevinst i disse situationer.
Det fremgår af friplejeboliglovens § 11, stk. 1, at social- og boligministeren
kan godkende etablering af friplejeboliger uden støtte, som kan etableres
ved nybyggeri eller ombygning af eksisterende ejendom, eller ved køb eller
leje af egnede ejendomme. Ligeledes kan social- og boligministeren god-
kende, at eksisterende plejeboliger opført med støtte efter anden lovgivning
omdannes til friplejeboliger, jf. friplejeboliglovens § 11, stk. 2. Såfremt der
udbetales løbende støtte til sådanne ejendomme eller der er stillet offentlig
garanti for lån til etablering af ejendommene videreføres denne støtte efter
friplejeboliglovens §§ 21-24 a.
Social- og boligministeren kan desuden meddele tilsagn om støtte til etab-
lering af friplejeboliger ved nybyggeri eller ombygning af eksisterende ejen-
domme, jf. friplejeboliglovens § 11 a.
Reglerne om afhændelse af friplejeboliger fremgår af friplejeboliglovens
kapitel 9. Der skelnes mellem afhændelse til fortsat anvendelse som friple-
jeboliger og afhændelse til anden anvendelse end friplejeboliger.
Det fremgår af friplejeboliglovens § 67, at social- og boligministeren skal
godkende afhændelse af friplejeboliger til fortsat anvendelse som fripleje-
boliger. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den erhvervende friple-
jeboligleverandør mindst er certificeret til at yde service og pleje i samme
omfang som den hidtidige friplejeboligleverandør. Bestemmelsen gælder
uanset, om der er tale om støttede eller ustøttede friplejeboliger. Hensynet
til at sikre, at friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere de visite-
rede ydelser til lejerne, betyder, at afhændelse til en fysisk eller juridisk per-
son, som vil udleje ejendommen til en friplejeboligleverandør, også skal
godkendes, jf. § 67, stk. 2. pkt. På den anden side skal afhændelse af friple-
jeboligerne ikke godkendes, når disse drives i lejede lokaler, da det er den
samme friplejeboligleverandør, som opererer fra ejendommen, jf. § 67, stk.
22
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
4. Social- og boligministerens godkendelse har karakter af en legalitetsprø-
velse, om afhændelsen sker i overensstemmelse med loven og underlig-
gende bekendtgørelser.
Prisen for ejendommen, dvs. friplejeboligerne og servicearealet, er ikke re-
guleret, når der er tale om ustøttede friplejeboliger, herunder ejendomme,
som udlejes af en fysisk eller juridisk person til en friplejeboligleverandør.
Det er prisen derimod, når der er tale om friplejeboligejendomme, som er
etableret med støtte efter friplejeboligloven, eller som er støttet efter anden
lovgivning og senere omdannet til friplejeboliger.
For friplejeboliger, som er opført med støtte efter friplejeboliglovens § 11
a, stk. 1, eller den tidligere gældende § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse når
897 af 17. august 2011, fastsættes prisen til indestående belåning med tillæg
af friplejeboligleverandørens indskud efter § 12, stk. 1, jf. § 68, stk. 1. Inde-
stående belåning omfatter kun lån til opførelsen eller ombygningen, forbed-
ringer og vedligeholdelse. For servicearealet fastsættes prisen til den god-
kendelse anskaffelsessum med fradrag af servicearealtilskuddet, jf. § 68,
stk. 5. Friplejeboligleverandørens kapitalindskud og egenfinansiering af ser-
vicearealet (efterfølgende: kapitalindskud m.v.) reguleres med Danmarks
Statistiks totale byggeomkostningsindeks for boliger, jf. friplejeboliglovens
§ 86.
Eventuel løbende ydelsesstøtte overføres til den nye friplejeboligleverandør,
hvis denne ejer ejendommen, jf. friplejeboliglovens § 68, stk. 4. Såfremt der
er tale om en fysisk eller juridisk person, som vil udleje ejendommen til en
certificeret friplejeboligleverandør, ophører eventuel løbende ydelsesstøtte.
Prisbestemmelsen betyder, at den erhvervende friplejeboligleverandør kan
overtage ejendommen ved at indtræde som debitor for indestående belåning
og kompensere den sælgende friplejeboligleverandør for sit kapitalindskud
m.v. reguleret med prisudviklingen. Den sælgende friplejeboligleverandør
opnår hermed dækning for sit kapitalindskud m.v., men kan ikke kapitali-
sere en eventuel værdistigning, som har været på ejendommen siden etable-
ringen.
For friplejeboligejendomme, som er etableret ved omdannelse efter § 11,
stk. 2, fastsættes prisen efter samme princip, jf. friplejeboliglovens § 70.
Det fremgår af friplejeboliglovens § 72, at social- og boligministeren skal
godkende afhændelse af friplejeboliger til anden anvendelse. Bestemmelsen
gælder uanset om der er tale om støttede eller ustøttede friplejeboliger. For-
målet med bestemmelsen er, at ressortministeriet har overblik over
23
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
friplejeboligejendomme i drift, samt at sikre at afhændelse af støttede friple-
jeboliger sker til den lovfastsatte pris. Social- og boligministerens godken-
delse har karakter af en legalitetsprøvelse, om afhændelsen sker i overens-
stemmelse med loven og underliggende bekendtgørelser.
Prisen for ejendommen er ikke reguleret, når der er tale om ustøttede friple-
jeboliger, herunder ejendomme, som udlejes af en fysisk eller juridisk per-
son til en friplejeboligleverandør. Det er prisen derimod, når der er tale om
friplejeboligejendomme, som er etableret med støtte efter friplejeboligen,
eller som er støttet efter anden lovgivning og senere omdannet til fripleje-
boliger.
Ved afhændelse af støttede friplejeboliger med henblik på, at de fremover
skal anvendes som almene ældreboliger eller plejeboliger, jf. § 5 i lov om
almene boliger m.v., fastsættes prisen på samme måde som ved afhændelse
af friplejeboliger med henblik på fortsat anvendelse som friplejeboliger, jf.
ovenfor. Det vil sige, at prisen fastsættes til indestående belåning og med
tillæg af friplejeboligleverandørens kapitalindskud m.v., jf. friplejeboliglo-
vens §§ 73 og 76. Det er almene boligorganisationer, selvejende almene æl-
dreboliginstitutioner og kommuner og regioner, som kan eje almene ældre-
og plejeboliger. Eventuel offentlig støtte i form af ydelsesstøtte og garantier
videreføres.
Anvendelse af friplejeboliger som almene ældre- eller plejeboliger betragtes
efter friplejeboligloven som anden anvendelse. Bestemmelserne har til for-
mål at fremme, at plejeboliger etableret med offentlig støtte på en smidig
måde fortsat kan anvendes til formålet.
Såfremt friplejeboliger med støtte efter friplejeboliglovens § 11 a, stk. 1,
eller den tidligere gældende § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse når 897 af 17.
august 2011, sælges til anden anvendelse, og det ikke er som almene ældre-
eller plejeboliger, fastsættes en pris svarende til ejendomsværdien ved den
seneste offentlige vurdering.
Friplejeboligleverandøren skal indbetale et overskud efter indfrielse af lån
m.v. og efter fradrag af friplejeboligleverandørens kapitalindskud til Lands-
byggefonden, jf. friplejeboliglovens § 74, stk. 3, 1. pkt.
Tilsvarende gælder for servicearealet, idet afhændelsen skal ske til en pris,
der svarer til den seneste offentlige vurdering, og friplejeboligleverandøren
skal indbetale afhændelsessummen med fradrag af differensen mellem den
godkendte anskaffelsessum og servicearealtilskuddet til Landsbyggefon-
den, jf. § 74, stk. 6. Friplejeboligleverandørens kapitalindskud og
24
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
egenfinansiering af serviceareal indekseres med udviklingen i Danmarks
Statistiks totale byggeomkostningsindeks for boliger, jf. friplejeboliglovens
§ 86.
Såfremt der opstår et underskud ved afhændelse af henholdsvis friplejeobli-
ger eller serviceareal dækker Landsbyggefonden underskuddet, jf. fripleje-
boliglovens § 74, stk. 3, 2. pkt. og § 74, stk. 6, jf. § 73, stk. 4, 3. pkt.
Eventuel løbende ydelsesstøtte og offentlige garantier bortfalder fra overta-
gelsesdagen, jf. friplejeboliglovens § 74, stk. 4.
For friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse, jf. friplejeboliglovens
§ 11, stk. 2, er der fastsat tilsvarende regler i friplejeboliglovens §§ 77 – 82.
Endelig fremgår det af friplejeboliglovens § 87, at social- og boligministe-
ren kan godkende, at prisen fastsættes til en lavere pris, hvis prisen, der sva-
rer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering, overstiger markedspri-
sen, jf. friplejeboliglovens § 87.
Reglerne betyder, at en friplejeboligleverandør ved afhændelse af støttede
friplejeboliger til anden anvende på den ene side ikke kan opnå en fortjene-
ste ud over pristalsreguleringen af sit kapitalindskud. En eventuel værdistig-
ning på ejendommen og friværdi ved afvikling af lån tilfalder Landsbygge-
fonden. På den anden side indebærer reglerne, at friplejeboligleverandøren
er garanteret sit kapitalindskud m.v. af Landsbyggefonden. Det gælder dog
ikke, hvis en ejendom sælges på tvangsauktion, jf. friplejeboliglovens § 83
a, stk. 1, 2. pkt. Friplejeboligleverandøren er dermed stillet ens, hvad enten
ejendommen sælges til fortsat anvendelse som friplejeboliger eller almene
ældre- eller plejeboliger eller til anden anvendelse.
Såfremt en friplejeboligleverandør ønsker at anvende sine friplejeboliger til
andet formål uden at sælge dem, skal det godkendes af social- og boligmi-
nisteren, jf. friplejeboliglovens § 84. Det gælder uanset om der er tale om
ustøttede friplejeboliger eller friplejeboliger med støtte, herunder plejeboli-
ger med støtte efter anden lovgivning, som er omdannet til friplejeboliger,
jf. friplejeboliglovens § 11, stk. 2.
For støttede friplejeboliger er det i friplejeboliglovens § 84, stk. 2, bestemt,
at bestemmelserne om afhændelse til anden anvendelse finder tilsvarende
anvendelse.
Det betyder, at en friplejeboligleverandør, som ønsker at anvende sin friple-
jeboligejendom til andre formål skal indbetale et beløb til Landsbyggefon-
den, som svarer til værdien af ejendommen ved den seneste offentlige
25
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
vurdering med fradrag af indestående belåning m.v. og friplejeboligleveran-
dørens kapitalindskud m.v. Såfremt der opstår et underskud i forbindelse
med ibrugtagning af ejendommen til andet formål dækker Landsbyggefon-
den. Friplejeboligleverandøren skal således indbetale eventuelle værdistig-
ninger og fremkommet friværdi på ejendommen, og friplejeboligleverandø-
ren er sikret sit kapitalindskud m.v. ved ibrugtagning af ejendommen til an-
det formål.
Baggrunden for den gældende prisfastsættelsesregel skal findes i det oprin-
delige lovforslag om friplejeboligordningen, jf. Folketingstidende [2006-
07], tillæg A, L 80. I den oprindelige ordning var der krav om konkurrence-
udsættelse af plejeopgaven hvert 10. år. Kravet omfattede såvel ustøttede
som støttede friplejeboliger. Følgende fremgår af L 80 som fremsat s. 2802:
”Da friplejeboliger kan etableres på flere forskellige måder - ved nybyggeri
og ombygning med og uden støtte og ved omdannelse - er der i øvrigt fore-
slået forskellige regler for de forskellige typer.
For ejendomme med offentlig støtte, hvor der foreligger en godkendt an-
skaffelsessum, og hvor der er optaget realkreditlån til finansiering af en be-
stemt del af anskaffelsessummen, er udgangspunktet, at der sker salg til in-
destående belåning med tillæg af de beløb, som friplejeboligleverandøren
selv har bidraget med til etablering af boligerne.
Denne model er ikke anvendelig ved salg af ejendomme uden offentlig
støtte, hvor der ikke nødvendigvis er lån i ejendommen. Det foreslås derfor,
at prisen fastsættes til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Denne
pris er entydig og derfor let administrerbar.
Modellen er i realiteten heller ikke anvendelig i de situationer, hvor der sker
salg til anden anvendelse, f.eks. til almindelig privat udlejning. Her findes
det rimeligt, at køberen skal betale den samme pris, som skulle være betalt
ved køb af en anden tilsvarende ejendom. Prisen foreslås derfor fastsat til
ejendomsværdien ved den seneste vurdering, det vil sige til en pris, der af-
spejler værdien i handel og vandel.
Der er ikke grundlag for at skelne mellem prisen ved salg til anden anven-
delse og prisen ved ibrugtagelse til anden anvendelse, hvorfor det foreslås,
at prisen for at tage ejendommen i brug til anden anvendelse også skal være
ejendomsværdien ved den seneste vurdering.”
26
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Ved lovændringen i 2015 blev prisfastsættelsesbestemmelserne for ustøt-
tede friplejeboliger ophævet, fordi kravet om konkurrenceudsættelse hvert
10. år blev ophævet.
2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Der er indført et nyt vurderingssystem for erhvervsejendomme i Danmark,
som betyder, at der ikke længere ansættes ejendomsværdier for erhvervs-
ejendomme, herunder friplejeboligejendomme. Det er derfor nødvendigt at
ændre prisfastsættelsen for friplejeboligejendomme, som afhændes til anden
anvendelse.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at friplejeboliger, som er etable-
ret med offentlig støtte, så vidt muligt skal fortsætte med at fungere som
friplejeboliger. Det vurderes endvidere at være i samfundets interesse, at
offentligt støttede friplejeboliger, som ikke længere kan fungere som friple-
jeboliger, i stedet kan afhændes med henblik på at blive anvendt som almene
ældre- eller plejeboliger. Prisfastsættelsesbestemmelserne i §§ 68 og 70, jf.
afsnit 2.2.1, understøtter, at støttede friplejeboliger på en smidig måde kan
afhændes til fortsat anvendelse som friplejeboliger eller almene ældre- eller
plejeboliger.
Såfremt friplejeboliger afhændes til anden anvendelse end den ovenfor
nævnte, vil boligerne ikke længere indgå i den samlede forsyning af boliger
til plejekrævende borgere, og den offentlige støtte, som ydet til etablering af
boligerne, vil i et omfang være tabt. På den baggrund finder Social-, Bolig-
og Ældreministeriet, at der skal indføres en bestemmelse om, at friplejebo-
liger etableret med offentlig støtte eller plejeboliger, som er omdannede til
friplejeboliger, kun kan sælges til anden anvendelse, hvis boligerne ikke kan
fortsætte med at fungere som friplejeboliger eller almene ældre- eller pleje-
boliger.
Det
foreslås
på den baggrund at indsætte en betingelse i loven om, at social-
og boligministeren kun kan godkende afhændelse af friplejeboliger etableret
med offentlig støtte, eller plejeboliger, som er omdannet til friplejeboliger,
til anden anvendelse, hvis friplejeboligerne ikke kan afhændes til en anden
friplejeboligleverandør, en almen boligorganisation, en selvejende almen
ældreboliginstitution eller en kommune med henblik på fortsat drift som fri-
plejeboliger eller almene ældre- eller plejeboliger.
Afhændelse af støttede friplejeboliger til en investor, som vil udleje friple-
jeboligejendommen til en anden friplejeboligleverandør vil ikke være om-
fattet af ovennævnte betingelse. Det skyldes, at ejendomme, som udlejes til
27
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
friplejeboligleverandører, er ustøttede ejendomme. Det betyder, at investo-
ren, som har erhvervet den støttede friplejeboligejendom, frit kan sælge
ejendommen videre eller beslutte at tage ejendommen i brug til andre formål
end friplejeboliger.
Den foreslåede ordning vil medføre, at friplejeboligleverandører, som øn-
sker at sælge sine støttede friplejeboliger skal afsøge, om en anden fripleje-
boligleverandør er interesseret i at overtage ejendommen med henblik på at
videreføre den som støttede friplejeboliger. Friplejeboligleverandøren skal
også rette henvendelse til beliggenhedskommunen for at afsøge, om kom-
munen er interesseret i, at friplejeboligerne videreføres som almene ældre-
eller plejeboliger. Såfremt kommunen er interesseret i dette, kan den enten
selv overtage ejendommen, eller lade en almen boligorganisation eller god-
kende etableringen af en almen ældreboliginstitution, som overtager ejen-
dommen.
Ved afhændelse af støttede friplejeboliger til fortsat anvendelse som støttede
friplejeboliger fastsættes prisen efter princippet i friplejeboliglovens § 68,
således at friplejeboligleverandøren får tilbagebetalt sit kapitalindskud m.v.
(indekseret), og erhververen indtræder som debitor for indestående belåning
og får overført eventuel løbende ydelsesstøtte og garantier.
Såfremt hverken en anden friplejeboligleverandør eller kommunen m.v. øn-
sker at købe en friplejeboligleverandørs støttede friplejeboliger kan friple-
jeboligleverandøren ansøge om godkendelse af afhændelse til anden side.
Friplejeboligleverandøren må i den forbindelse dokumentere sine bestræ-
belser på at afhænde boligerne til fortsat drift som støttede plejeboliger.
Salg til anden side kan f.eks. være til en udlejer, som vil udleje ejendommen
som almindelige udlejningsboliger eller som ferieboliger/hotelværelser m.v.
Salg til anden side kan også være en investor, som vil udleje friplejebolig-
ejendommen til en anden friplejeboligleverandør med henblik på friplejebo-
ligvirksomhed. Men det kan ikke være med henblik på udlejning til den sæl-
gende friplejeboligleverandør for at drive friplejeboligvirksomhed (sale
and
lease back).
Der henvises til afsnit 2.3.
Som det fremgår af pkt. 2.2.1. blev prisfastsættelsen seneste offentlige vur-
dering valgt for at sikre et smidigt ejerskifte i forbindelse med konkurrence-
udsættelse af plejeopgaven for ustøttede friplejeboliger. Den samme pris-
fastsættelsesregel blev fastsat for afhændelse af støttede friplejeboliger til
anden anvendelse, idet ”køberen skal betale den samme pris, som skulle
være betalt ved køb af en anden tilsvarende ejendom. Prisen foreslås derfor
28
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
fastsat til ejendomsværdien ved den seneste vurdering, det vil sige til en pris,
der afspejler værdien i handel og vandel”.
Prisen ved salg til anden anvendelse end friplejeboliger
foreslås
at være
markedsprisen. Det betyder, at køberen ikke vil opnå nogen gevinst i for-
bindelse med købet. En køber skal således betale den samme pris, som
skulle være betalt ved køb af en anden tilsvarende ejendom. Friplejeleve-
randøren vil få dækket sit kapitalindskud m.v. indekseret og et overskud ef-
ter indfrielse af indestående belåning skal indbetales til Landsbyggefonden.
Det
foreslås
endvidere, at friplejeboligleverandøren ikke vil få udbetalt sit
kapitalindskud m.v., hvis ikke markedsprisen kan dække beløbet efter ind-
frielse af indestående belåning. Landsbyggefonden vil fremover kun dække
indestående belåning, hvis markedsprisen ikke kan dække.
Eksisterende friplejeboligleverandører bevarer dog efter forslaget ret til at
få dækket sit kapitalindskud m.v. af Landsbyggefonden ved et eventuelt un-
derskud.
Friplejeboligleverandøren stilles ikke ringere end efter gældende regler, idet
friplejeboligleverandøren i forbindelse med salget kan få tilbagebetalt sit
kapitalindskud m.v., hvis der er dækning herfor inden for markedsprisen, jf.
ovenfor.
Tilsvarende
foreslås,
at markedsprisen må lægges til grund, når en fripleje-
boligleverandør ønsker at tage sine friplejeboliger i brug til andre formål
end friplejeboligvirksomhed.
Efter Social, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse er markedsprisen for en
friplejeboligejendom vanskelig at fastsætte, fordi der er relativt få handler
med denne type ejendomme. Som udgangspunkt må den pris, som fremgår
af en konkret købsaftale lægges til grund. Myndigheden, som skal godkende
salget, kan forlange markedsprisen dokumenteret på bedste vis ved inddra-
gelse af sagkyndige vurderinger.
Efter de gældende regler er det Landsbyggefonden, som bærer risikoen ved,
at en ejendom sælges til en pris under markedsprisen. Friplejeboligleveran-
døren er garanteret sit kapitalindskud m.v. af Landsbyggefonden og opnår
hverken højere eller lavere fortjeneste, hvis prisen fastsættes højere eller la-
vere.
Social, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at henset til, at markedsprisen
for en friplejeboligejendom er vanskelig at fastsætte, bør friplejeboligleve-
randøren få en økonomisk interesse i, at prisen fastsættes så højt som muligt.
29
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Det vil skabe en naturlig forhandling mellem friplejeboligleverandøren og
køberen om prisen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer endvidere, at introduktionen af
100 pct. statsgaranteret lån og obligationer, jf. afsnit 2.1., bør suppleres af
en vis økonomisk risiko for friplejeboligleverandøren. Det vil bidrage til, at
der forud for etableringen af et friplejeboligprojekt med offentlig støtte er
foretaget grundige forretningsmæssige vurderinger af projektet økonomiske
bæredygtighed. På den anden side er friplejeboligleverandører med støttede
ejendomme afskåret fra at opnå en fortjeneste ved værdistigninger på ejen-
dommen, som friplejeboligleverandører med ustøttede friplejeboligejen-
domme kan.
På den baggrund
foreslås
det, at Landsbyggefonden ikke skal garantere fri-
plejeboligleverandørens kapitalindskud m.v. Kapitalindskuddet m.v. udgør
frem til udgangen af 2026 10 pct. af anskaffelsessummen for friplejeboli-
gerne og differensen mellem servicearealets anskaffelsessum og serviceare-
altilskuddet. Det bemærkes, at friplejeboligleverandør, som etablerer ustøt-
tede friplejeboliger, løber en risiko i forhold til hele anskaffelsessummen
eller ejendomsværdien.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer samtidig, at eksisterende fri-
plejeboligleverandører med støttede friplejeboligejendomme har en beretti-
get forventning om ikke at lide økonomisk tab i forbindelse med afhændelse
af friplejeboligejendommen. Derfor
foreslås
ændring om Landsbyggefon-
dens dækning af underskud ved afhændelse af friplejeboligejendomme kun
at gælde for friplejeboliger, som meddeles tilsagn om støtte efter friplejebo-
liglovens § 11 a, stk. 1, eller som godkendes ved omdannelse efter fripleje-
boliglovens § 11, stk. 2, efter lovforslagets ikrafttrædelse.
2.3. Sale and lease back- aftaler
2.3.1. Gældende ret
Ved en lovændring i 2015, jf. lov nr. 527 af 29. april 2015, blev der åbnet
mulighed for, at friplejeboligleverandører kan drive friplejehjem fra lejede
lokaler. Det er en betingelse, at friplejeboligleverandøren efter lejekontrak-
ten råder over såvel friplejeboliger som det tilhørende serviceareal. Friple-
jeboligleverandøren fremlejer friplejeboligerne til beboerne. Der kan ikke
ydes støtte til etablering af friplejeboliger i lejede lokaler. Før lovændringen
i 2015 var det en betingelse, at der var identitet mellem friplejeboligleve-
randøren og ejeren af friplejeboliger og tilhørende servicearealer.
Der ses ikke ved lovændringen i 2015 at være taget stilling til, hvorvidt af-
hændelse af friplejeboligejendomme med støtte skal ske til en pris svarende
30
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
til indestående belåning og friplejeboligleverandørens kapitalindskud m.v.
(§ 68) eller ejendomsværdien ved seneste offentlige vurdering (§ 74), jf. af-
snit 3.2.1.
Bestemmelserne under overskriften ”Afhændelse til fortsat anvendelse som
friplejeboliger” er imidlertid ændret ved lovændringen i 2015 for at tage
højde for den situation, at en investor overtager ejendommen med henblik
at udleje denne til en friplejeboligleverandør, uden at denne friplejeboligle-
verandør skal være en anden end sælgeren af friplejeboligejendommen.
Når der ikke i friplejeboligloven er et udtrykkeligt forbud mod
sale and
lease back
- konstruktionen må det antages at betyde, at afhændelse skal ske
efter bestemmelserne om fortsat anvendelse som friplejeboliger i hhv. fri-
plejeboliglovens § 68 eller § 70, jf. afsnit 3.2.1.
2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Konstruktionen med friplejeboliger i lejede lokaler har de senere år vundet
udbredelse. Det skal antagelig ses i sammenhæng med, at friplejeboligleve-
randøren ønsker at overlade ansvaret og opgaven med opførelse, drift og
vedligeholdelse af bygninger til en investor, og at investorer, herunder pen-
sionskasser, vurderer plejeboligbyggerier som en attraktiv langsigtet inve-
steringsmulighed. Henvendelser til Social- og Boligstyrelsen peger på, at
friplejeboligleverandører med offentligt støttede friplejeboliger overvejer at
tage konstruktionen i anvendelse ved at sælge deres støttede friplejeboliger
til en investor og samtidig indgå en langsigtet lejekontrakt om friplejebolig-
ejendommen med henblik på at fortsætte deres friplejeboligvirksomhed
(sale
and lease back
– aftaler).
Sale and lease back
– aftaler om støttede friplejeboligejendomme er proble-
matiske for friplejeboligordningen. Dels fordi en investor kan erhverve en
friplejeboligejendom til en pris, som ligger væsentligt under markedsprisen,
idet lånet med årene afdrages, hvilket skaber friværdi i ejendommen, og der
kan være sket en værdistigning på ejendommen. Ved en pris under markeds-
prisen opnår køberen en kapitalgevinst. Dels fordi
sale and lease back
- af-
taler åbner mulighed for, at friplejeboligleverandøren kan opnå en fortjene-
ste på friplejeboligejendommen, der går ud over en indeksering af fripleje-
boligleverandørens kapitalindskud m.v. Det kan ske ved, at friplejeboligle-
verandøren og investoren i lejeaftalen om friplejeboligejendommen kan for-
dele kapitalgevinsten mellem sig, når lejeniveauet fastsættes.
Sale and lease
back-
aftaler bryder således med præmissen om, at friplejeboligleverandører
31
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
med støttede friplejeboliger ikke skal kunne opnå en fortjeneste på ejendom-
men, jf. afsnit 3.2.1.
Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse, at muligheden for at
drive friplejeboliger i lejede lokaler er en hensigtsmæssig konstruktion, idet
friplejeboligleverandøren kan fokusere på sin kernevirksomhed og investo-
rer får mulighed for at placere kapital i langsigtede investeringsobjekter.
Men efter Social-, Bolig og Ældreministeriets vurdering er det uhensigts-
mæssigt, at staten yder støtte til etablering af friplejeboliger, som efterføl-
gende indgår i
sale and lease back
– konstruktioner. Det skyldes, at anskaf-
felsessummen for støttede friplejeboliger i de fleste projekter ligger væsent-
ligt over markedsværdien for friplejeboligejendommen, når den ibrugtages,
jf. afsnit 3.1.2. En investor kan ikke forventes at ville betale en højere pris
for en friplejeboligejendom end markedsprisen. Det betyder, at systemet
grundlæggende er sårbart over for kapitalisering af den offentlige støtte.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at det vil være meget vanske-
ligt at opstille regler, som tillader
sale and lease back
– konstruktioner, og
som samtidig forhindrer kapitalisering af den offentlige støtte.
På den baggrund vurderer Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at det er nød-
vendigt at begrænse retten for en friplejeboligleverandør til at sælge en fri-
plejeboligejendom etableret med offentlig støtte.
Derfor foreslås det, at en friplejeboligleverandørs afhændelse af friplejebo-
liger til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger
til friplejeboligleverandøren til fortsat anvendelse som friplejeboliger, ikke
vil kunne godkendes.
For nærmere om
sale and lease back
- aftaler henvises til lovforslagets § 1,
nr. 20, og bemærkningerne hertil.
2.4. Forbud mod afvisning af borgere
2.4.1. Gældende ret
Der er fri adgang til friplejeboligmarkedet. Således kan alle fysiske og juri-
diske personer meddeles certifikation, jf. friplejeboliglovens § 6.
Friplejeboligleverandører skal certificeres af Sundhedsstyrelsen, jf. fripleje-
boliglovens § 5. En friplejeboligleverandør skal mindst certificeres til at le-
vere personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter §§ 83 og 87 i lov
om social service. Herudover kan friplejeboligleverandøren blive certifice-
ret til at levere rehabiliteringsforløb efter § 83 a, socialpædagogisk bistand
efter § 85, genoptræning efter § 86, ledsagelse efter § 97, særlig
32
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
2898073_0033.png
UDKAST
kontaktpersonordning for døvblinde efter § 98 og behandlingsmæssige til-
bud efter § 102, jf. lov om social service.
Virksomheden som friplejeboligleverandør skal udføres forsvarligt og som
minimum i overensstemmelse med sædvanlig god praksis for plejevirksom-
hed, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 1169 af 30 september 2015 om certificering
af friplejeboligleverandører (certifikationsbekendtgørelsens).
Det fremgår af § 13 i certifikationsbekendtgørelsen, at ansøger i forbindelse
med ansøgning om certifikation skal redegøre for et eventuelt værdigrund-
lag for virksomheden og for eventuelle overordnede principper, herunder
pædagogiske principper, som skal gælde for friplejeboligvirksomheden.
Det er således ikke et krav i lovgivningen om, at friplejeboligvirksomheden
skal have et værdigrundlag. Der er heller ikke krav til, hvad et eventuelt
værdigrundlag skal indeholde eller til udformningen af det.
En friplejeboligejendom skal godkendes som sådan af Social- og Boligsty-
relsen, uanset om ejendommen er opført med offentlig støtte eller uden of-
fentlig støtte, jf. friplejeboliglovens § 11.
Social- og Boligstyrelsen godkender ejendomme, som opfylder betingel-
serne med hensyn til indretning m.v. som friplejeboliger, jf. friplejeboliglo-
vens § 25.
Friplejeboligleverandører er ikke en del af den offentlige forvaltning og for-
valtningsloven finder således ikke anvendelse for friplejeboligleverandører.
Friplejeboliger indgår ikke i den kommunale plejeboligforsyning medmin-
dre kommunen og friplejeboligleverandøren har indgået en anvisningsaf-
tale, jf. friplejeboliglovens § 1. Det betyder, at kommunen ikke råder over
eller henviser til boligerne, og at det er på borgerens initiativ, at der indgås
en lejeaftale med friplejeboligleverandøren.
Friplejeboliger er private udlejningsboliger, som er omfattet af den private
lejelov med enkelte fravigelser i friplejeboliglovens kapitel 7. Det fremgår
af friplejeboliglovens § 35, stk. 1, at friplejeboliger kun kan udlejes til per-
soner, der er visiteret til en plejebolig eller lignende boligform af kommu-
nen. Det betyder, at friplejeboligleverandøren ikke kan udleje ledige boliger
til personer, som ikke er visiteret af kommunen, herunder ældre som for
egen regning ønsker at betale for praktisk bistand og personlig pleje fra fri-
plejeboligleverandøren.
33
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Efter friplejeboliglovens § 3, stk. 1, har en person, som kommunalbestyrel-
sen har visiteret til en plejebolig eller lignende boligform, ret til frit at vælge
at indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør. Personen kan frit vælge
en friplejeboligleverandør i opholdskommunen eller i en anden kommune,
jf. friplejeboliglovens § 3, stk. 2.
Retten er dog betinget af, at friplejeboligleverandøren er certificeret til at
levere alle de tilbud efter serviceloven, som opholdskommunen har truffet
afgørelse om, at personen skal tilbydes, jf. friplejeboliglovens § 3, stk. 3.
Efter gældende regler bestemmer friplejeboligleverandøren ligeledes selv,
om han ønsker at indgå lejeaftale med den pågældende. Friplejeboligleve-
randøren kan afvise den pågældende uden at give en nærmere begrundelse.
Sådan er det ikke i almene plejeboliger, som indgår i den kommunale bolig-
forsyning. Almene plejeboliger anvises af kommunen, og udlejeren kan ikke
afvise at modtage borgeren, jf. almenboliglovens §§ 54 og 57.
Indgår den pågældende (lejeren) og friplejeboligleverandøren lejeaftale, er
lejeren efter friplejeboliglovens § 35, stk. 2, forpligtiget til at modtage tilbud
efter serviceloven fra friplejeboligleverandøren uanset reglerne om frit valg.
Når en friplejeboligleverandør og en borger, som af kommunen er visiteret
til en plejebolig eller lignende boligform, indgår lejekontrakt, har fripleje-
boligleverandøren ret til at levere de visiterede ydelser til borgeren og mod-
tage betaling herfor fra borgerens opholdskommune, som visiterer borgeren.
Det fremgår af friplejeboliglovens § 32, stk. 1, at friplejeboligleverandøren
fastsætter vejledende takster for ydelser efter lov om social service. Friple-
jeboligleverandøren og opholdskommunen kan med udgangspunkt i de vej-
ledende takster aftale det beløb, som kommunen skal betale for den leverede
hjælp og støtte, som borgeren er visiteret til.
Kan der ikke opnås enighed om beløbet, skal beløbet fastsættes af eller af-
tales med den kommune, hvor friplejeboligen er beliggende, jf. friplejebo-
liglovens § 32, stk. 2. Kan der ikke opnås enighed, fastsætter beliggenheds-
kommunen beløbet på baggrund af sine egne langsigtede gennemsnitlige
omkostninger til levering af den pågældende ydelse og afgørelsen ift. hjælp
efter serviceloven, jf. bekendtgørelse nr. 1170 af 30. september 2015 om
kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter ser-
viceloven i forhold til friplejeboligleverandører.
2.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
34
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Formålet med friplejeboligloven er dels at etablere rammerne for mere valg-
frihed for borgerne, dels at give private adgang til at etablere og drive fri-
plejeboliger i konkurrence med de kommunale plejeboligtilbud.
Formålet om at skabe større valgfrihed for borgerne betyder, at private skal
kunne etablere plejeboliger, der udgør et reelt alternativ til de kommunale
plejeboliger. Friplejeboligloven giver således mulighed for, at private kan
etablere og drive friplejeboliger, som hviler på et bestemt værdigrundlag
eller særlige interesser – f.eks. en bestemt religion, særlige kulturinteresser
eller indrettes og drives for borgere, som ønsker en mere alternativ levevis i
forhold til kost og naturhelbredelse, jf. svar på spørgsmål 12 til L 80, FT
2006-2007.
Det fremgår af aftale om en ældrereform, at aftalepartierne ønsker, at der
sikres ligestilling og mere lige vilkår for at levere ældrepleje for offentlige
og private leverandører.
Efter gældende regler bestemmer friplejeboligleverandøren selv, om en le-
dig bolig skal udlejes til en borger, som er visiteret til en plejebolig af kom-
munen.
Det står i modsætning til almene plejeboliger, hvor kommunalbestyrelsen
udøver anvisningsretten til ledige boliger, og hvor udlejeren ikke har mulig-
hed for at afvise at udleje den ledige bolig til pågældende.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder, at ledige friplejeboliger bør ud-
lejes efter deres formål. Samtidig er det ikke foreneligt med friplejeboliglo-
vens formål, hvis friplejeboligleverandører frit kan nægte at påtage sig den
opgave, som de selv har anmodet om at blive certificeret til.
Det foreslås på den baggrund, at friplejeboligleverandører ikke kan afvise at
udleje en ledig friplejebolig til personer, der er visiteret til en plejebolig eller
lignende boligform af kommunen.
Forslaget vil ikke regulere prioriteringen mellem flere interesserede bor-
gere, ligesom denne prioritering ikke er reguleret efter gældende regler. Fri-
plejeboligleverandøren vil fortsat have valgfrihed mellem flere interesse-
rede borgere.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer endvidere, at det også er i fri-
plejeboligleverandørens interesse at udleje ledige boliger med henblik på at
reducere tab på grund af tomgangsleje, og for at opnå afregning for levering
af plejeydelser til borgeren.
35
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Formålet med friplejeboliger er blandt andet, at de skal udgøre et alternativ
til de kommunale plejehjem. Derfor giver friplejeboligloven mulighed for,
at friplejeboligleverandøren kan etablere og drive friplejeboliger i overens-
stemmelse med et bestemt livssyn, herunder en bestemt religion. Det er også
muligt at etablere og drive friplejeboliger, der er henvendt til borgere med
f.eks. særlige kulturelle interesser, eller borgere med ønsker om en mere
alternativ levevis i forhold til kost og naturhelbredelse.
På den baggrund finder Social-, Bolig- og Ældreministeriet, at en fripleje-
boligleverandør bør have mulighed for at afvise udlejning af en ledig bolig
til en borger, som ikke kan tilslutte sig friplejehjemmet eventuelle værdi-
grundlag.
Det foreslås, som en undtagelse til ovennævnte forbud mod at afvise bor-
gere, at en friplejeboligleverandør kan afvise at udleje en ledig bolig, hvis
personen ikke kan tilslutte sig friplejeboligleverandørens eventuelle værdi-
grundlag. Værdigrundlaget skal være offentligt tilgængeligt. Det kan ek-
sempelvis ske på friplejeleverandørens hjemmeside eller det kan fremgå af
friplejeleverandørens materiale, herunder ansøgningsskema. Det bemærkes,
at ansøger skal redegøre for et eventuelt værdigrundlag i forbindelse med
ansøgning om certificering.
Efter forslaget kan friplejeboligleverandøren lade udlejning af ledige boliger
betinge af, at borgerne tilslutter sig friplejehjemmets værdigrundlag. Friple-
jeboligleverandøren må som udgangspunkt lægge lejerens tilslutning til
værdigrundlaget til grund.
En friplejeboligleverandør kan ikke afvise en borger med henvisning til bor-
gerens religion, etnicitet, race, køn eller nationalitet.
En friplejeboligleverandør kan heller ikke indirekte diskriminere en borger
på grund af religion, etnicitet, race, køn eller nationalitet. Det kan f.eks. ske,
hvis en friplejeboligleverandør kun optager borgere, som er medlem af en
bestemt forening, og foreningen kun optager medlemmer, der bekender sig
til en bestemt religion.
Formålet med forslaget er at sikre, at friplejeboligleverandører, der har et
bestemt værdigrundlag som konkurrenceparameter, kan opretholde det,
samtidig med, at borgere, som ønsker en plejebolig hos denne leverandør,
er indforstået med de særlige forhold, der følger af værdigrundlaget.
Friplejeboligleverandører skal levere de service- og plejeydelser, som de er
certificeret til forsvarligt og i overensstemmelse med sædvanlig god praksis
36
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
for plejevirksomhed. Som udgangspunkt må friplejeboligleverandørens for-
ventes, at kunne leve op til dette over for enhver borger, når borgeren er
visiteret til ydelser, som friplejeboligleverandøren er certificeret til. Hvis
borgeren er visiteret til ydelser, som friplejeboligleverandøren ikke er certi-
ficeret til, er denne afskåret fra at udleje en ledig bolig til borgeren, jf. fri-
plejeboliglovens § 3, stk. 3.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet finder imidlertid, at det ikke kan ude-
lukkes, at en friplejeboligleverandør konkret ikke vurderer at kunne tage
vare på en borger på forsvarlig vis, idet friplejeboligleverandøren ikke er i
stand til at levere de ydelser, som friplejeboligleverandøren er certificeret til
og borgerne er visiteret til. Det kan f.eks. skyldes, at der allerede er bor lejere
med meget omfattende plejebehov på friplejehjemmet, og friplejeboligleve-
randøren ikke har kapacitet til en konkret borger med et stort plejebehov.
Det foreslås på den baggrund, som en undtagelse til ovennævnte forbud mod
at afvise borgere, at en friplejeboligleverandør kan afvise at udleje en ledig
bolig, hvis friplejeboligleverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydel-
ser, som borgeren er visiteret til.
Formålet med forslaget er at undgå, at en friplejeboligleverandør bringes i
en situation, hvor leverandøren ikke kan tage ordentligt vare på sine bebo-
ere, og hvor leverandøren kommer i konflikt med kravet om at levere plejen
i overensstemmelse med sædvanlig god praksis for plejevirksomhed, jf. cer-
tifikationsbekendtgørelsen.
2.5 Afregning af friplejeboligleverandører
2.5.1 Gældende ret
Efter friplejeboliglovens § 32, stk. 1, gives kommunalbestyrelsen og friple-
jeboligleverandøren mulighed for at forhandle afregningspriser for levering
af ydelser til beboere i friplejeboliger.
Friplejeboligleverandører er omfattet af § 174 i serviceloven, hvorefter
kommunale, regionale og private leverandører eller driftsherrer skal fast-
sætte vejledende omkostningsbaserede takster for ydelser, som kan danne
udgangspunkt for en aftalt pris med kommunen.
Friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen kan, med udgangs-
punkt i de vejledende takster, som friplejeboligleverandøren har fastsat, af-
tale priser for levering af hjælp og støtte efter serviceloven, som leveres i
henhold til lov om friplejeboliger.
37
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Det er i udgangspunktet kommunalbestyrelsen i den kommune, der har vi-
siteret borgeren til en plejebolig eller en lignende boligform, der har aftale-
retten i forhold til friplejeboligleverandøren i forhold til ydelsen efter ser-
viceloven. Hvis borgeren ønsker en plads i en friplejebolig i en anden kom-
mune, end den, der har visiteret borgeren til en plejebolig eller en lignende
boligform, kan visitationskommunen aftale en pris med friplejeboligleve-
randøren. Afregningen vil finde sted til de priser, der er aftalt mellem de to
parter.
Det følger af § 32, stk. 2, at indgås der ingen aftale, skal afregningspriserne
for de ydelser, som friplejeboligleverandøren skal levere i henhold til ser-
viceloven, fastsættes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor friple-
jeboligerne ligger.
Efter § 32, stk. 3, fastsætter ældreministeren nærmere regler om afregning,
herunder om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser. Ældre-
ministeren kan endvidere fastsætte regler om kommunalbestyrelsens visita-
tion af borgere, om gennemsigtighed i forhold til indplacering af borgere i
kommunens visitationsstruktur og om leverandørernes mulighed for at få
indsigt i og få efterprøvet beregningerne.
Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1170 af 30.
september 2015 om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser
for ydelser efter serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører.
Det følger af bekendtgørelsen, at prisen skal beregnes af beliggenhedskom-
munen på baggrund af beliggenhedskommunens gennemsnitlige langsig-
tede omkostninger ved drift af tilsvarende kommunale tilbud. Dette sker
med udgangspunkt i Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om om-
kostningskalkulationer.
Det er afgørende for at skabe lige konkurrence mellem private leverandører
og kommuner, at kommunerne medtager samtlige relevante omkostninger i
beregningerne. For at sikre gennemsigtighed i forhold til kommunalbesty-
relsens beregninger, er der i bekendtgørelsens § 8 fastsat regler om, at kom-
munalbestyrelsen skal kunne dokumentere, at det alternative tilbud, som pri-
sen fastsættes på baggrund af, kan levere den hjælp og støtte, som borgeren
er visiteret til. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen skal på fri-
plejeboligleverandørens anmodning fremlægge beslutningsgrundlaget her-
for.
Friplejeboligleverandøren kan efter bekendtgørelsens § 5 endvidere anmode
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om i henhold til konkurrencelovens §
38
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
11 b at undersøge en kommunalbestyrelses beregningsgrundlag, bereg-
ningsmetoder og fastsættelse af afregningspriser.
Det følger af konkurrencelovens § 11 b, at Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen kan undersøge, om en afregningspris, som en offentlig myndighed
måtte tilbyde private leverandører af ydelser omfattet af frit valg, er fastsat
i overensstemmelse med de pågældende regler for frit valg. Bestemmelsen
i konkurrencelovens § 11 b giver endvidere Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen kompetence til at udstede påbud over for offentlige myndigheder, der
har eller skønnes at have fastsat en afregningspris, som er lavere, end afreg-
ningsprisen burde være efter regler fastsat i anden lovgivning om frit valg.
For friplejeboliger, der er etableret ved kvotetildeling fra før 1. juli 2015,
afregnes efter det oprindelige afregningssystem i 10 år fra idriftsættelsen,
dvs. efter de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 751 af 3. juli 2008 om
afregning mellem friplejeboligleverandører og kommunalbestyrelsen og om
procedurer for velfærdsministerens meddelelse af tilsagn om kvotetildeling.
Friplejeboligleverandører, der er omfattet af det oprindelige afregningssy-
stem, kan dog vælge at overgå til det nye afregningssystem
Det fremgår af § 32, stk. 4, at ældreministeren fastsætter regler om takster
for friplejeboligbeboeres betaling for tilbud efter kapitel 16 i lov om social
service. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelsen nr.
1245 af 15. december 2008 om takster for egenbetaling og om mellemkom-
munal refusion for tilsyn med service i friplejeboliger.
2.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om reform på ældreområdet, at der ønskes indført et
krav for kommunalbestyrelsen om at genberegne afregningspriserne for fri-
plejehjem minimum én gang årligt i forbindelse med aflæggelse af årsregn-
skab og at eventuelle afvigelser mellem pris og faktiske omkostninger skal
efterreguleres. Hensigten er at sikre korrekt beregning af afregningspriserne
for private leverandører.
Videre fremgår det af aftalen, at der ønskes indført en fast overheadsats i
beregningen af afregningsprisen af friplejehjem, hvis afregningsprisen fast-
sættes på baggrund af beliggenhedskommunens gennemsnitlige, langsig-
tede omkostninger.
Baggrunden for ønsket er, at overheadomkostninger kan være vanskelige at
beregne og skabe uoverensstemmelse mellem friplejehjem og kommuner.
Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse, at der er eksempler
39
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
på friplejeboligleverandører, der oplever, at kommunerne ikke medtager alle
omkostninger i afregningspriserne, hvilket resulterer i uenighed mellem
kommune og leverandør.
Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurderingen, at en fast overhead-
sats vil kunne mindske kommunernes administrationsomkostninger, skabe
mere gennemsigtighed i afregningspriserne og mindske konfliktpotentialet
mellem kommuner og private leverandører. Det bemærkes hertil, at over-
headsatsen vil blive fastsat på baggrund af et analysearbejde med inddra-
gelse af Kommunernes Landsforening, erhvervsorganisationer og relevante
ministerier, som skal pege på, hvilke indirekte omkostninger, der kan indgå
i overheadsatsen.
Det
foreslås
på den baggrund, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at fore-
tage efterberegning af afregningspriser løbende efter behov og mindst en
gang årligt i forbindelse med årsregnskab.
Det
foreslås
derudover, at såfremt kommunens faktiske omkostninger ved
levering af tilsvarende tilbud har været højere end den fastsatte afregnings-
pris skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen. Har
kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været
lavere end den fastsatte afregningspris skal leverandøren efterbetale kom-
munalbestyrelsen forskellen. Formålet er at sikre lige konkurrencevilkår
mellem private og kommunale leverandører.
Endelig
foreslås,
at ældreministeren fastsætter regler om en fast overhead-
sats, der anvendes ved afregningen af friplejeboligleverandører efter for-
handling med erhvervsministeren.
2.6. Diverse ændringer
2.6.1. Gældende ret
Flere steder i friplejeboligloven findes der henvisninger til lov om social
service.
Det fremgår således af friplejeboliglovens § 1, stk. 1, at ved en friplejebolig
forstås en udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning, hvor der
til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for
omfattende service og pleje efter lov om social service.
Det fremgår endvidere af friplejeboliglovens § 5, stk. 2, at certifikationen
skal omfatte levering af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter
§§ 83 og 87 i lov om social service.
40
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Det fremgår endvidere af friplejeboliglovens § 8, stk. 1, at friplejeboligle-
verandøren skal levere de tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet af-
gørelse om, jf. lov om social service, og skal varetage formålet med den
hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om.
Det fremgår af § 11, stk. 2, nr. 1, i lov om friplejeboliger, at social- og bo-
ligministeren kan godkende, at en certificeret friplejeboligleverandør kan
omdanne eksisterende plejehjem, som er etableret efter servicelovens § 192,
og som bebos af personer med et plejebehov til friplejeboliger, hvis ejen-
dommen er ejet og drevet af private.
Det fremgår desuden af § 35, stk. 1, at friplejeboliger kan kun udlejes til
personer, der er visiteret til en plejebolig eller lignende boligform af kom-
munen.
Det fremgår endelig af § 35, stk. 2, at uanset lejelovens § 15 forpligter leje-
ren sig til at modtage tilbud af friplejeboligleverandøren efter lov om social
service, herunder at betale for serviceydelser omfattet af kapitel 16 i lov om
social service.
2.6.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Samtidigt med fremsættelsen af dette lovforslag fremsættes forslag til æl-
dreloven, hvor hensigten er, at reguleringen af ældreområdet i serviceloven
skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov.
Da bestemmelserne i serviceloven ikke kun gælder for personer på ældre-
området (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med
midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær-
lige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås henvis-
ning til serviceloven dog ikke fjernet, da personer, der får hjælp efter ser-
viceloven fortsat kan visiteres til en friplejebolig.
På den baggrund foreslås, at der flere steder i friplejeboligloven, at der ud-
over henvisninger til serviceloven indsættes henvisninger til ældreloven.
3. Konsekvenser for FN´s verdensmål
Med forslaget sikres, at der etableres flere firplejeboliger med offentlig
støtte til ældre og personer med handicap, som har behov for sådanne boli-
ger, hvilket vil understøtte delmål nr. 11.1., som handler om, at alle sikres
adgang til egnede og sikre boliger til en overkommelig pris med adgang til
grundlæggende tjenesteydelser.
41
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
De væsentligste økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrører forsla-
get om på den ene side at anvende realkreditlån med 100 pct. statsgaranti og
på den anden side en udvidelse af den årlige kvote for støttede friplejeboli-
ger fra 225 til 400 friplejeboliger.
Som følge af statsgarantien på 100 pct. på realkreditlån til friplejeboliger vil
realkreditlånene kunne optages til en lavere rente end de sædvanlige real-
kreditlån, der i dag anvendes til finansieringen af nybyggeri af friplejeboli-
ger. Da det er staten, der oppebærer renterisikoen ved ydelsesstøtte, vil de
lavere finansieringsrenter medføre færre statslige udgifter til ydelsesstøtte
for den enkelte friplejebolig. Indførelsen af 100 pct. statsgaranti vil dog kun
kunne anvendes i områder uden for de større byer. Kvoten for friplejeboliger
i større byer, der vil blive finansieret med realkreditlån som hidtil uden 100
pct. statsgaranti, vil fremover udgøre 41 boliger.
Forslaget om at øge kvoten fra 225 til 400 friplejeboliger vil ved fuld kvo-
teudnyttelse medføre øgede udgifter til hhv. ydelsesstøtte og til tilskud til
etablering af servicearealer i tilknytning til friplejeboligerne, hvor det stats-
lige tilskud udgør 40.000 kr. pr. bolig.
Indførelse af 100 pct. statsgaranti og en udvidelse af kvoten til 400 fripleje-
boliger, hvoraf 41 boliger finansieres efter hidtidig ordning, vil med budget-
teringsforudsætningerne på FL 2024 være udgiftsneutral i forhold til de nu-
værende statslige udgifter ved 225 friplejeboliger. Besparelsen ved 100 pct.
statsgarantiordningen finansierer således merudgifterne ved forhøjelsen af
kvoten.
Indtægterne fra garantiprovision afspejler udgifterne til dækning af statens
garantiforpligtelser og vil derfor ligeledes være udgiftsneutral.
Det er forudsat, at der sker nyopførelse af støttede friplejeboliger. Det for-
udsættes derfor, at der ikke sker fortrængning af almene ældreboliger. Det
vil dog nok være sandsynligt, at kommuner, hvori der etableres (yderligere)
friplejeboliger, vil reducere antallet af tilsagn til nye almene plejeboliger for
ikke at skabe unødig overkapacitet i forhold til forsyningen af plejeboliger,
herunder til at sikre plejeboliggarantien. I det omfang, der meddeles færre
tilsagn til almene plejeboliger, vil det medføre statslige mindreudgifter til
ydelsesstøtte i forholdet en til en, da såvel friplejeboliger som almene pleje-
boliger finansieres på samme vis og med samme lån med 100 pct. statsga-
ranti.
42
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Forslagene om afhændelse af friplejeboliger, sale and lease back og anvis-
ning af borgere til boligerne skønnes ikke at have økonomiske virkninger
for staten.
Det forventes, at lovforslagets krav om årlig efterregulering af kommuner-
nes afregningspriser kan medføre mindre administrative merudgifter for
kommunerne.
Det forventes, at lovforslagets del om indførelse af en fast overheadsats, der
bruges til afregning af friplejeboligleverandører, vil have positive admini-
strative konsekvenser for kommunerne, der vil kunne mindske kommuner-
nes administrationsomkostninger.
Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med
KL.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lov-
forslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er blevet fulgt.
I overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler anses de fore-
slåede regler at være entydige og konsistente. Gennem forslaget om pris-
fastsættelse ved afhændelse af friplejeboliger fjernes enhver uklarhed om-
kring fastsættelsen af prisen. Det samme gør sig gældende for forslagene
om forbud mod salg-and-lease back aftaler samt forbud mod afvisning af de
visiterede borgere.
I overensstemmelse med princip 2 om digital kommunikation, vil forslaget
understøtte, at der kan kommunikeres digitalt.
Ifølge princip 3 om automatisk sagsbehandling skal administrationen af den
foreslåede ordning helt eller delvist ske digitalt og under hensyntagen til
borgernes og boligorganisationernes retssikkerhed. Sagsbehandling vedrø-
rende behandling af ansøgninger, statslige garantier og godkendelse af af-
hændelse af friplejeboliger foregår digitalt.
I overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på tværs ved fælles
begreber er der lagt op til at anvende de samme begreber og principper, som
i dag anvendes i forbindelse med behandling ad ansøgninger om støtte til
etablering af friplejeboliger, statslige garantier til friplejeboliger og almene
boliger og afhændelse af friplejeboliger.
43
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Forslagets elementer vil ikke indebære indsamling og behandling af hånd-
tering af borgernes og virksomhedernes data i strid med princip 5 om tryg
og sikker datahåndtering.
Endelig er der overensstemmelse med princip 6 om genbrug af offentlig in-
frastruktur, idet der er lagt op til, at behandling af ansøgning vil ske inden
for de eksisterende IT-løsninger.
Lovforslaget åbner ikke nye muligheder for snyd og fejl, jf. princip 7 om
forebyggelse af snyd og fejl.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Indførelsen af en statsgarantiordning for realkreditlån til finansiering af fri-
plejeboliger medfører, at kreditinstitutterne skal betale en garantiprovision
til staten. Garantiprovisionen afspejler den lettelse i kapitalomkostninger,
som kreditinstitutterne opnår ved statsgarantien på obligationer og lån. Lov-
forslaget indebærer således ikke merudgifter for erhvervslivet.
Det forventes, at lovforslagets del om, at friplejeboligleverandøren skal ef-
terbetale kommunalbestyrelsen forskellen, hvis kommunens faktiske om-
kostninger ved levering af tilsvarende tilbud har været lavere end den fast-
satte afregningspris, kan have administrative konsekvenser for friplejebo-
ligleverandørerne.
Det forventes, at lovforslagets del om, at såfremt kommunens faktiske om-
kostninger ved levering af tilsvarende tilbud har været højere end den fast-
satte afregningspris, skal kommunalbestyrelsen efterbetale privatleverandø-
ren leverandøren forskellen, vil have positive økonomiske konsekvenser for
friplejeboligleverandørerne.
Det forventes, at lovforslagets del om indførelse af en fast overheadsats, der
bruges til afregning af friplejeboligleverandører, vil have positive økonomi-
ske og administrative konsekvenser for friplejeboligleverandørerne og
mindske konfliktpotentialet mellem kommuner og private leverandører.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.
44
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
De påtænkte ændringer af friplejeboligloven bibeholder en ordning på om-
rådet som opfylder solidaritetsprincippet, da ordningen forfølger sociale
hensyn og der garanteres for brugernes universelle og lige adgang til tjene-
sterne, der ikke er sammenhæng mellem omkostningerne ved ydelsen og
brugerens betaling og sundhedstjenesteydelserne leveres af statskontrolle-
rede enheder.
Der er således ingen statsstøtteretlige aspekter i sagen, da der ikke er tale
om en selektiv fordel til støttemodtagerne eller udøvelse af økonomisk ak-
tivitet, som dette begreb er udtrykt i art. 107 i EUF-traktaten.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. august 2024 til den 20.
september 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psyki-
atri, BL - Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden, Byg-
gesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Ud-
vikling, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ung-
doms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Dan-
ske Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske
Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale
Integrationsråd, DI, Digitaliseringsstyrelsen, EjendomDanmark, Ergotera-
peutforeningen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Faglige Seniorer, Finans Danmark, FOA, Foreningen af Rådgivende Inge-
niører FRI, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, For-
sikring og Pension, Frivilligrådet, Husleje- og Beboerklagenævnsforenin-
gen, Institut For Menneskerettigheder, KA Pleje, KL, Kollegiekontorerne i
Danmark, Kommunale Velfærdschefer, KommuneKredit, Kommunernes
Revision - BDO, Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark,
LOS, OK-Fonden, Psykiatrifonden, Rådet for Socialt Udsatte, SAND De
hjemløses Landsorganisation, SBH, SBi/AAU (Statens
45
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
2898073_0046.png
UDKAST
Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark,
Sind, SMVdanmark, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsfor-
bund, SOS Racisme, Sundhedsstyrelsen, TEKNIQ, VIVE, Udbetaling
Danmark og Ældre Sagen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
Negative konsekvenser/merudgif-
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske
Lovforslagets dele omkring fast-
konsekvenser for sættelse af en fast overheadsats vil
stat, kommuner have positive kommunaløkonomiske
og regioner
konsekvenser. Disse vil skulle for-
handles med KL
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Forholdet til
EU-retten
Ingen
Lovforslagets dele omkring efter-
regulering af afregningsprisen vil
have negative kommunaløkonomi-
ske konsekvenser. Disse vil skulle
forhandles med KL
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-
retlige aspekter.«)
46
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
2898073_0047.png
UDKAST
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant omfang
også gælder ved
implementering
af ikke-erhvervs-
rettet EU-regule-
ring) (sæt X)
Ja
Nej
[X]
47
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af friplejeboliglovens § 1, stk. 1, at ved en friplejebolig forstås
en udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning, hvor der til den
samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfat-
tende service og pleje efter lov om social service.
Det foreslås, at der i
§ 1, stk. 1,
efter »lov om social service«: indsættes »og
ældreloven«.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til ældreloven, hvor hensigten er, at reguleringen af ældre-
området i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældre-
lov. Da bestemmelserne i serviceloven ikke kun gælder for personer på æld-
reområdet (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med
midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær-
lige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås henvis-
ning til serviceloven dog ikke fjernet, da personer, der får hjælp efter ser-
viceloven fortsat kan visiteres til en friplejebolig.
Til nr. 2
Det fremgår af friplejeboliglovens § 5, stk. 2, at certifikationen skal omfatte
levering af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice efter §§ 83 og 87
i lov om social service.
Det foreslås, at der i
§ 5, stk. 2,
efter »§§ 83 og 87 i lov om social service«:
indsættes »og §§ 10, 11 og 14 i ældreloven«.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om ældrelovs § 10 foreslås, at kommu-
nalbestyrelsen skal tilbyde et sammenhængende og rummeligt pleje- og om-
sorgsforløb, som muliggør en løbende tilpasning af hjælp og støtte inden for
det tildelte forløb i takt med udviklingen i modtagerens ressourcer og behov.
Tilbuddet kan gives til personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a
i lov om social pension, og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af
den daglige livsførelse, på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i
forbindelse med personens aldring. Tilbuddet kan også tilbydes til personer,
der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af
personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til
Side 48/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
varetagelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov som ældre per-
soner over folkepensionsalderen skal tilbydes efter ældreloven.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om ældrelovs § 11 foreslås, at tilbud
efter ældrelovens foreslåede § 10 løbende skal tilrettelægges og udføres på
baggrund af dialog mellem den udførende medarbejder og modtageren af
hjælpen og ud fra en faglig vurdering af modtagerens aktuelle behov og res-
sourcer. Tilrettelæggelse og udførelse af tilbud efter § 10 skal gives med et
forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om ældrelovs § 14 foreslås, at beboere i
plejehjem, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene
boliger m.v. eller lov om boliger for ældre eller personer med handicap, le-
jere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger,
og lejere i tilsvarende boligenheder tilbydes madordning i form af fuld for-
plejning.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til ældreloven, hvor hensigten er, at reguleringen af ældre-
området i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældre-
lov. Da bestemmelserne i serviceloven ikke kun gælder for personer på æld-
reområdet (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med
midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær-
lige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås henvis-
ning til serviceloven dog ikke fjernet, da personer, der får hjælp efter ser-
viceloven fortsat kan visiteres til en friplejebolig.
Til nr. 3
Det fremgår af friplejeboliglovens § 8, stk. 1, at friplejeboligleverandøren
skal levere de tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, jf.
lov om social service, og skal varetage formålet med den hjælp, som kom-
munalbestyrelsen har truffet afgørelse om.
Det foreslås, at der i
§ 8, stk. 1,
efter »jf. lov om social service«: indsættes »
og ældreloven«.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til ældreloven, hvor hensigten er, at reguleringen af ældre-
området i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældre-
lov. Da bestemmelserne i serviceloven ikke kun gælder for personer på æld-
reområdet (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med
Side 49/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær-
lige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås henvis-
ning til serviceloven dog ikke fjernet, da personer, der får hjælp efter ser-
viceloven fortsat kan visiteres til en friplejebolig.
Til nr. 4
Det fremgår af § 11, stk. 2, nr. 1, i lov om friplejeboliger, at social- og bo-
ligministeren kan godkende, at en certificeret friplejeboligleverandør kan
omdanne eksisterende plejehjem, som er etableret efter servicelovens § 192,
og som bebos af personer med et plejebehov til friplejeboliger, hvis ejen-
dommen er ejet og drevet af private.
Det foreslås i
§ 11, stk. 2, nr. 1,
at § 192 i lov om social service ændres til §
46 i ældreloven.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til ældreloven, hvor hensigten er, at reguleringen af ældre-
området i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældre-
lov. Bestemmelsen om eksisterende plejehjem ophæves i serviceloven og
videreføres uændret som § 44 i ældreloven.
Til nr. 5
Det fremgår af § 11 a, stk. 1, at social- og boligministeren kan meddele til-
sagn om ydelsesstøtte til certificerede friplejeboligleverandører. Det er en
betingelse, at boligerne etableres ved nybyggeri eller gennemgribende om-
bygning af eksisterende ejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte.
Det fremgår af § 11 a, stk. 2, at støtte efter stk. 1 kan gives til højest 225
boliger årligt.
Det foreslås i
§ 11 a, stk. 2,
at 225 ændres til 400.
Forslaget vil betyde, at der årligt vil kunne meddeles tilsagn om støtte til
etablering af op til 400 friplejeboliger i stedet for op til 225 boliger.
Til nr. 6
Det fremgår af § 11 a, stk. 1, at social- og boligministeren kan meddele til-
sagn om ydelsesstøtte til certificerede friplejeboligleverandører. Det er en
betingelse, at boligerne etableres ved nybyggeri eller gennemgribende om-
bygning af eksisterende ejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte.
Side 50/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Det fremgår af § 11 a, stk. 2, at støtte efter stk. 1 kan gives til højest 225
boliger årligt.
Det foreslås i
§ 11 a, stk. 3,
at der dog højest kan gives tilsagn til 41 boliger
årligt i større byområder.
Forslaget vil betyde, at i disse områder vil der alene kunne meddeles tilsagn
til 41 friplejeboliger årligt. Begrænsningen på 41 boliger årligt i større by-
områder gælder uanset hvor mange friplejeboliger, der er meddelt tilsagn
om støtte i det øvrige land. Der vil således ikke kunne meddeles tilsagn til
flere boliger, selv om den årlige ramme på 400 boliger ikke er udnyttet i
helheden.
Omvendt vil den uudnyttede del af de 41 boliger kunne anvendes til at give
tilsagn til etablering af friplejeboliger beliggende uden for større byområder
Det foreslås i § 11 a,
stk. 4,
at ved større byområder forstås sogne, som er
dækket af byzoner med det største indbyggertal.
De større byområder forventes afgrænset til de 15 største byer som opgjort
af Danmarks Statistik. De 15 største byer rangeret efter størrelse er; Køben-
havn, Aarhus, Odense, Aalborg (inklusive Nørresundby), Frederiksberg,
Gentofte, Esbjerg, Gladsaxe, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Hvidovre,
Roskilde og Herning. Konkret vil byerne omfatte de sogne, som indgår i
byzonen for de pågældende byer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter friplejeboliglovens § 20 kan staten yde garanti for lån efter friplejebo-
liglovens § 12, stk. 1. Garantien omfatter den del af lånet, der på tidspunktet
for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens
værdi. Garantien kan dog maksimalt udgøre 75 pct. af hovedstolen på lån til
finansiering af anskaffelsessummen. Garantien omfatter så stor en del af lå-
nets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige ga-
rantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes
af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.
Det foreslås i
§ 19 a, stk. 1, 1. pkt.,
at statslig garanti for lån efter § 12, stk.
1, til finansiering af friplejeboliger beliggende uden for de større byområder,
jf. § 11 a, stk. 4, omfatter hele lånet og gælder i lånets løbetid.
Side 51/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Forslaget vil betyde, at 100 pct. statsgaranti alene vil kunne ydes i geogra-
fiske områder, som ligger uden for de større byområder. Friplejeboliger,
som er beliggende i de større byområder, vil fortsat kunne ydes statsgaranti
efter den gældende § 20.
Forslaget vil endvidere betyde, at friplejeboligleverandører, som omfattes af
det gældende garantiloft på 75 pct. af hovedstolen vil kunne få udbetalt det
fulde lån, jf. friplejeboliglovens § 12, stk. 1, forudsat kreditinstituttet vil yde
lånet. Der henvises til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Forslaget indebærer endvidere, at staten stiller garanti for hele lånet i lånets
løbetid. Kreditinstituttet vil derfor ikke have risiko for direkte tab på lånet,
hvorfor der ikke skal bindes kapital til selve lånet. Det vil sikre den lavest
mulige rente på lånet.
Statens garanti er en selvskyldnerkaution. Det forventes, at der udstedes en
kautionserklæring til hvert kreditinstitut, hvoraf det fremgår, at staten inde-
står for betalingen af restgælden på lån med statsgaranti. I restgælden ind-
regnes forfaldne, ikke betalte terminsydelser inklusive morarenter og om-
kostninger. Såfremt kautionen alene gøres gældende for en eller flere ter-
minsydelser, udgør statens forpligtelser de forfaldne terminsydelser, inklu-
sive morarenter og omkostninger. Pantekreditor skal forpligtige sig til at un-
derrette staten, når en forfalden terminsydelse trods påkrav ikke betales.
Ikke uden særlig aftale med Udbetaling Danmark kan pantekreditor med-
dele henstand med betaling af terminsydelser ud over seks måneder fra for-
faldsdagen. Såfremt staten senest en måned efter at have modtaget oplysning
om udebleven betaling af forfaldne ydelser, der er omfattet af garantien, be-
rigtiger den fulde restance med påløbne morarenter m.v., skal kreditor ikke
kunne gøre misligholdelsesvirkningen gældende. Kautionsforpligtelsen be-
røres ikke af et debitorskifte på lånet, hvis den pantsatte ejendom overgår til
ny ejer. I den bekendtgørelse, som forventes udstedt, vil der desuden blive
fastsat nogle forpligtigelser for kreditinstitutter, som får stillet statsgaranti
på 100 pct. Et kreditinstitut skal senest den 20. januar i året sende en oversigt
over de kommunale og statslige garantiforpligtigelser på lånene pr. 31. de-
cember året før til staten. Hvert år inden den 1. marts skal kreditinstituttet
indsende revisorerklæring fra en godkendt revisor efter gældende revisions-
standarder, hvor revisor erklærer sig om de indberettede oplysninger. Disse
forpligtigelser forventes fastsat i en kommende bekendtgørelse med hjem-
mel i friplejeboliglovens § 27. Det er en forudsætning for statsgarantien, at
ovennævnte forpligtigelser overholdes.
Side 52/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 19 a, stk. 1, 2. pkt.,
at garantien dog kan ydes for lån efter §
12, stk. 1, som er optaget før 1. juli 2025, uanset hvor friplejeboligerne er
beliggende.
Forslaget vil betyde, at lån til finansiering af støttede friplejeboliger, som er
optaget før lovforslagets ikrafttrædelse, vil kunne omlægges til lån med 100
pct. statsgaranti i forbindelse med refinansiering uanset hvor friplejeboli-
gerne er beliggende. Det vil sige at lån friplejeboliger beliggende i de større
byområder, også vil kunne finansieres efter den foreslåede finansieringsord-
ning.
Formålet hermed er, at dels staten opnår en besparelse til ydelsesstøtte ved
det lavere renteniveau, som er gældende for den foreslåede finansierings-
ordning, dels at den eksisterende lånevolumen kommer til at indgå i opgø-
relsen af aflønningsprovisionen, hvilket vil bidrage den ordnings funktion.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Det foreslås i § 19 a,
stk. 2,
det er en betingelse for garantien, at lånet er
baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt
dækkede realkreditobligationer, som udstedes fra en serie eller en gruppe af
fælles hæftende serier med fælles seriereservefond eller fra et register (ka-
pitalcenter), jf. kapitel 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., hvorfra der udelukkende ydes lån til støttede friplejeboliger og almene
boliger med fuld statsgaranti i løbetiden.
Forslaget vil få den virkning, at staten efter den foreslåede § 19 a, stk. 1, kun
garanterer for lån, som er udstedt fra kapitalcentre og som er baseret på re-
alkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede re-
alkreditobligationer.
Det er endvidere en betingelse, at der udelukkende ydes lån til støttede fri-
plejeboliger sammen med lån til almene boliger med fuld statsgaranti fra
den serie eller en gruppe af fælles hæftende serier med fælles seriereserve-
fond eller fra et register (kapitalcenter), jf. kapitel 4 i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v., som obligationerne udstedes fra.
Lån til finansiering af friplejeboliger forslås således ydet fra de samme se-
rier m.v., som der ydes lån til almene boliger fra, fordi lånevolumen til fri-
plejeboliger er relativt lille. Der henvises til den samtidig foreslåede § 2, nr.
4.
Side 53/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Forslaget indebærer, at obligationsejerne vil opnå en meget høj grad af sik-
kerhed med lån, som alle er garanterede 100 pct. af staten. Den høje grad af
sikkerhed vil betyde lave renter på lånene.
Det foreslås i § 19 a,
stk. 3.
at det er en yderligere betingelse for garantien,
at lånet anvendes til finansiering af 1) Støttede friplejeboliger, jf. § 11 a. og
2) Refinansiering af rentetilpasningslån, som tidligere er ydet til friplejebo-
liger tilvejebragt med støtte efter § 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17.
august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1, eller omdannelse, jf. 11, stk. 2.
Forslaget vil begrænse de lån, som staten kan garantere efter den foreslåede
§ 19 a, stk. 1. Staten vil ikke kunne stille garanti til andre lån end de ovenfor
nævnte.
Det foreslås i § 19 a,
stk. 4,
at kreditinstitutter betaler garantiprovision til
staten for lån med statsgaranti efter stk. 1.
Forslaget vil få den virkning, at staten opkræver en garantiprovision fra kre-
ditinstituttet, hvor der meddeles statsgaranti på 100 pct. Baggrunden for for-
slaget er, at garantiprovisionen opkræves af kreditinstitutterne som mod-
ydelse for de stillede statslige garantier til obligationer og lån og afspejler
den lettelse i kapitalomkostninger, som kreditinstitutterne opnår ved stats-
garantien på obligationer og lån.
Det foreslås i § 19 a,
stk. 5,
at kreditinstitutter betaler aflønningsprovision
til staten for lån med statsgaranti efter stk. 1 med henblik på at sikre kredit-
kvaliteten. Staten kan anvende den aflønningsprovision, der er opkrævet hos
det enkelte kreditinstitut i et finansår, til dækning af eventuelle tab opstået i
samme år på garantier efter stk. 1, som vedrører det pågældende kreditinsti-
tut. Den del af aflønningsprovisionen, der ikke er anvendt til dækning af tab
i et finansår, tilbagebetales til kreditinstituttet.
Forslaget vil betyde, at der indføres et økonomisk incitament for kreditinsti-
tutterne til at foretage en grundig kreditvurdering ved udstedelse af lån til
friplejeboligleverandører.
Forslaget vil få den virkning, at staten skal have indbetalt aflønningsprovi-
sion fra kreditinstitutterne, som kreditinstitutterne får tilbage, hvis staten
ikke oplever tab i året.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Side 54/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Til nr. 8
Det fremgår af friplejeboliglovens § 20, 1. pkt., at statslig garanti for lån
efter § 12, stk. 1, kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets
optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Garan-
tien kan dog maksimalt udgøre 75 pct. af hovedstolen på lån til finansiering
af anskaffelsessummen, jf. friplejeboliglovens § 20, 2. pkt. Garantien om-
fatter så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser,
som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen, jf. friplejebolig-
lovens § 20, 3. pkt. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien har
panteret forud for den garanterede del af restgælden, jf. friplejeboliglovens
§ 20, 4. pkt.
Det foreslås, at der i friplejeboliglovens
§ 20
efter »§ 12, stk. 1,« indsættes
»til finansiering af friplejeboliger beliggende i de større byområder, jf. § 11
a, stk. 4,«.
Forslaget vil begrænse garantiens anvendelsesområde til lån efter § 12, stk.
1, til finansiering af friplejeboliger beliggende i de større byområder, jf. §
11 a, stk. 2, 4. pkt.
Forslaget vil betyde, at garanti efter friplejeboliglovens § 20 alene kan ydes
til lån til friplejeboliger beliggende i større byområder. Ved større byområ-
der forstås de byområder som er nærmere afgrænset i § 11 a, stk. 4., jf. for-
slaget § 1, nr. 6.
Lån til finansiering af friplejeboliger med støtte, som er beliggende uden for
de større byområder, vil i stedet blive ydet garanti efter § 19 a, stk. 1, jf.
forslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 9
Efter § 128 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., kan staten yde 100 pct.
garanti for lån til finansiering af almene boliger, herunder almene plejeboli-
ger ejet af selvejende almene institutioner etableret efter lov om almene bo-
liger m.v., jf. § 143, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
Det fremgår af almenboliglovens § 128 a, stk. 2, at det er en betingelse for
garantien, at lånet er baseret på realkreditobligationer, særligt dækkede ob-
ligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, som udstedes fra en
serie eller en gruppe af fælles hæftende serier med fælles seriereservefond
eller fra et register (kapitalcenter), jf. kapitel 4 i lov om realkreditlån og
Side 55/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
realkreditobligationer m.v., hvorfra der udelukkende ydes lån til almene bo-
liger med fuld statsgaranti i løbetiden.
Det fremgår af § 11, stk. 2, nr. 3, at social- og boligministeren kan godkende,
at en certificeret friplejeboligleverandør omdanner almene plejeboliger ejet
af selvejende almene institutioner, der bebos af personer med plejebehov, til
friplejeboliger.
Det foreslås i friplejeboliglovens
§ 24 b,
at hvis staten har ydet garanti efter
§ 128 a, i lov om almene boliger m.v., opretholdes garantien på uændrede
vilkår ved omdannelse til friplejeboliger efter § 11, stk. 2, nr. 3.
Forslaget vil betyde, at den fulde statsgaranti for lån til almene plejeboliger
kan opretholdes efter omdannelse til friplejeboliger.
Der henvises endvidere til forslagets § 1, nr. 7, og § 2, nr. 4, hvor det fore-
slås, at der kan ydes lån fra de relevante serier m.v. til såvel friplejeboliger
som almene boliger. Det betyder, at støttede lån med garanti efter almenbo-
liglovens § 128 a, kan opretholdes efter omdannelse til friplejeboliger.
Det bemærkes, at den foreslåede garanti efter § 24 a, stk. 1, vil bortfalde ved
afhændelse af friplejeboliger efter friplejeboliglovens § 76, stk. 3 og § 77,
stk. 1.
Til nr. 10
Det fremgår af friplejeboliglovens § 27, at social- og boligministeren kan i
en bekendtgørelse fastsætte regler bl.a. om 1) kravene til ansøgningerne, 2)
ansøgningsproceduren, 3) støttetilsagn og de betingelser, der skal være op-
fyldt for at få andel i den årlige tilskudsramme, 4) regler om overdragelse af
tilsagn, 5) omdannelse af eksisterende ejendomme til friplejeboliger, 6) ka-
pitaludgifter, der indgår i lejen, 7) maksimale anskaffelsessummer, 8) belå-
ning, 9) statslig ydelsesstøtte for boligerne og 10) betingelser for godken-
delse af ustøttede friplejeboliger.
Social- og boligministeren har bl.a. med hjemmel i friplejeboliglovens § 27
udstedt bekendtgørelse nr. 1066 af 31. august 2015 om etablering af friple-
jeboliger.
Det foreslås, at der i § 27, nr. 3, efter den årlige tilskudsramme indsættes
herunder geografiske områder, som er nævnt i § 11 a, stk. 4.
Side 56/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Forslaget vil indebære, at social- og boligministeren medtage i ovennævnte
bekendtgørelse en liste over større byområder, som opfylder kraven i friple-
jeboliglovens § 11 a, stk. 4.
Til nr. 11
Det fremgår af friplejeboliglovens § 32, stk. 1, at friplejeboligleverandøren
fastsætter vejledende takster for ydelser efter lov om social service, jf. lo-
vens § 174, som friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere. Friple-
jeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen i den kommune, der har visi-
teret borgeren til en plejebolig eller en lignende boform, jf. § 3, stk. 1, kan
med udgangspunkt i de vejledende takster aftale den pris, som kommunal-
bestyrelsen skal betale for den leverede hjælp og støtte, som borgeren er
visiteret til.
Det foreslås, at der i
§ 32, stk. 1,
efter »jf. lovens § 174,«: indsættes »og §§
10, 11 og 14 i ældreloven,«.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om ældrelovs § 10 foreslås, at kommu-
nalbestyrelsen skal tilbyde et sammenhængende og rummeligt pleje- og om-
sorgsforløb, som muliggør en løbende tilpasning af hjælp og støtte inden for
det tildelte forløb i takt med udviklingen i modtagerens ressourcer og behov.
Tilbuddet kan gives til personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a
i lov om social pension, og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af
den daglige livsførelse, på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i
forbindelse med personens aldring. Tilbuddet kan også tilbydes til personer,
der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af
personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til vareta-
gelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov som ældre personer
over folkepensionsalderen skal tilbydes efter ældreloven.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om ældrelovs § 11 foreslås, at tilbud
efter ældrelovens foreslåede § 10 løbende skal tilrettelægges og udføres på
baggrund af dialog mellem den udførende medarbejder og modtageren af
hjælpen og ud fra en faglig vurdering af modtagerens aktuelle behov og res-
sourcer. Tilrettelæggelse og udførelse af tilbud efter § 10 skal gives med et
forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om ældrelovs § 14 foreslås, at beboere i
plejehjem, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene
boliger m.v. eller lov om boliger for ældre eller personer med handicap, le-
jere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger,
Side 57/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
og lejere i tilsvarende boligenheder tilbydes madordning i form af fuld for-
plejning.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til ældreloven, hvor hensigten er, at reguleringen af ældre-
området i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældre-
lov. Da bestemmelserne i serviceloven ikke kun gælder for personer på æld-
reområdet (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med
midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær-
lige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås henvis-
ning til serviceloven dog ikke fjernet, da personer, der får hjælp efter ser-
viceloven fortsat kan visiteres til en friplejebolig.
Til nr. 12
Det fremgår af friplejeboliglovens § 32, stk. 2, at indgås der ikke en aftale
mellem kommunalbestyrelsen og friplejeboligleverandøren, jf. stk. 1, skal
afregningspriserne for de ydelser, som friplejeboligleverandøren skal levere
i henhold til lov om social service, fastsættes af kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor friplejeboligerne ligger.
Det foreslås, at der i
§ 32, stk. 2,
efter »lov om social service«: indsættes:
»og ældreloven«.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til ældreloven, hvor hensigten er, at reguleringen af ældre-
området i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældre-
lov. Da bestemmelserne i serviceloven ikke kun gælder for personer på æld-
reområdet (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med
midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær-
lige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås henvis-
ning til serviceloven dog ikke fjernet, da personer, der får hjælp efter ser-
viceloven fortsat kan visiteres til en friplejebolig.
Til nr. 13
Det fremgår af friplejeboliglovens § 32, stk. 2, at indgås der ikke en aftale
mellem kommunalbestyrelsen og friplejeboligleverandøren, jf. stk. 1, skal
afregningspriserne for de ydelser, som friplejeboligleverandøren skal levere
i henhold til lov om social service, fastsættes af kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor friplejeboligerne ligger.
Side 58/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Det foreslås, at der i
§ 32, stk. 2,
indsættes som
2. pkt., at afregningspriserne
fastsættes ud fra en beregning af kommunens gennemsnitlige, langsigtede
omkostninger ved levering af et tilsvarende tilbud.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
skulle fastsætte afregningsprisen på markedsvilkår i den forstand, at afreg-
ningsprisen fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede om-
kostninger, som den kommunale leverandør har ved at producere og levere
tilsvarende tilbud. Kommunalbestyrelsen vil skulle sikre, at afregningspri-
sen justeres løbende, når den bliver bekendt med, at omkostningerne ikke
længere stemmer overens med afregningsprisen.
De gennemsnitlige, langsigtede omkostninger vil normalt inkludere både de
direkte omkostninger, det vil sige de omkostninger, der direkte kan henføres
til det pågældende tilbud, som for eksempel råvarer, løn, køb af materialer
og tjenesteydelser mv., og de indirekte omkostninger, som for eksempel an-
del af fællesomkostninger til lokaler, administration m.v. samt afskrivning
og forrentning af kapitalapparatet. De gennemsnitlige langsigtede omkost-
ninger er udtryk for, at udgifterne udjævnes over år.
Kommunalbestyrelsen skal kunne dokumentere, at de tilbud prisen fastsæt-
tes på baggrund af, kan levere den hjælp og støtte, som beboerne i de på-
gældende friplejeboliger, er visiteret til. Kommunalbestyrelsen skal i den
forbindelse bl.a. kunne dokumentere, hvordan de tilbud, som prisen fastsæt-
tes på baggrund af, er tilsvarende for så vidt angår den hjælp og støtte, til-
buddene kan levere, de bygningsmæssige rammer for tilbuddene, tilbudde-
nes målgruppe, specialiseringsgrad mv.
For at sikre lige konkurrencevilkår, vil den kommunale og den private leve-
randør, der leverer samme ydelser af samme kvalitet, med den foreslåede
ordning, skulle afregnes til samme pris. Kommunalbestyrelsen skal derfor
løbende sikre sig, at der er fuld omkostningsdækning for de ydelser, som
friplejeboligleverandøren producerer og leverer.
Der er tale om en præcisering af de gældende regler om kommunernes fast-
sættelse af afregningspriser således, at de fremgår af lovbestemmelsen i ste-
det for på bekendtgørelsesniveau. Ændringen medfører i sig selv ikke nogen
justeringer til kommunernes beregningsmetode for afregningspriser.
Til nr. 14
Side 59/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Det foreslås, at der i
§ 32
indsættes et nyt stykke
stk. 3,
hvorefter kommu-
nalbestyrelsen skal foretage efterberegning af afregningspriser løbende efter
behov og mindst en gang årligt i forbindelse med årsregnskab.
Det betyder, at kommuner, der ikke har indgået en aftale med en friplejebo-
ligleverandør og benytter af kommunen fastsatte afregningspriser, hvormed
prisen fastsættes uden priskonkurrence, skal foretage efterberegning af af-
regningspriser løbende efter behov og mindst en gang årligt i forbindelse
med årsregnskab. Efterberegningen vil som minimum skulle finde sted i for-
bindelse med aflæggelse af kommunens årsregnskab, hvormed beregningen
skal tage udgangspunkt i seneste års regnskabstal. Efterberegningen vil også
kunne finde sted løbende. Kommunalbestyrelsen skal justere afregningspri-
serne, når kommunalbestyrelsen bliver bekendt med, at der er misforhold
mellem afregningspriserne og de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger
for at drive et tilsvarende tilbud.
Det foreslås endvidere, at der i § 32 indsættes et nyt stykke
stk. 4
om, at hvis
kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været
højere end den fastsatte afregningspris efter stk. 2, skal kommunalbestyrel-
sen efterbetale leverandøren forskellen. Har kommunens faktiske omkost-
ninger ved levering af tilsvarende tilbud været lavere end den fastsatte af-
regningspris efter stk. 2, skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen
forskellen.
Det betyder, at kommunerne får pligt til at efterbetale friplejeboligleveran-
dørerne, hvis afregningspriserne har været fastsat lavere end kommunens
faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud. Kommunalbesty-
relsen skal således betale prisdifferencen til den private leverandør.
Det foreslåede betyder derudover, at den private friplejeboligleverandør får
pligt til at efterbetale kommunen, hvis afregningspriserne har været fastsat
højere end kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende
tilbud.
Til nr. 15
Det foreslås, at der i
§ 32, stk. 3,
efter »lov om social service«: indsættes:
»og §§ 10, 11 og 14 i ældreloven«.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om ældrelovs § 10 foreslås, at kommu-
nalbestyrelsen skal tilbyde et sammenhængende og rummeligt pleje- og om-
sorgsforløb, som muliggør en løbende tilpasning af hjælp og støtte inden for
Side 60/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
det tildelte forløb i takt med udviklingen i modtagerens ressourcer og behov.
Tilbuddet kan gives til personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a
i lov om social pension, og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af
den daglige livsførelse, på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i
forbindelse med personens aldring. Tilbuddet kan også tilbydes til personer,
der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af
personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til vareta-
gelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov som ældre personer
over folkepensionsalderen skal tilbydes efter ældreloven.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om ældrelovs § 11 foreslås, at tilbud
efter ældrelovens foreslåede § 10 løbende skal tilrettelægges og udføres på
baggrund af dialog mellem den udførende medarbejder og modtageren af
hjælpen og ud fra en faglig vurdering af modtagerens aktuelle behov og res-
sourcer. Tilrettelæggelse og udførelse af tilbud efter § 10 skal gives med et
forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om ældrelovs § 14 foreslås, at beboere i
plejehjem, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene
boliger m.v. eller lov om boliger for ældre eller personer med handicap, le-
jere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger,
og lejere i tilsvarende boligenheder tilbydes madordning i form af fuld for-
plejning.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til ældreloven, hvor hensigten er, at reguleringen af ældre-
området i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældre-
lov. Da bestemmelserne i serviceloven ikke kun gælder for personer på æld-
reområdet (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med
midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær-
lige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås henvis-
ning til serviceloven dog ikke fjernet, da personer, der får hjælp efter ser-
viceloven fortsat kan visiteres til en friplejebolig.
Til nr. 16
Det foreslås, at indsætte et nyt stykke
stk. 7
i
§ 32
om, at ældreministeren
efter forhandling med erhvervsministeren fastsætter regler om en fast over-
headsats, der anvendes ved afregningen i henhold til stk. 2.
Der forventes, at der fastsættes nærmere regler om en fast overheadsats der
anvendes ved afregning af private friplejeboligleverandørers levering tilbud,
Side 61/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
hvis afregningsprisen fastsættes på baggrund af beliggenhedskommunens
gennemsnitlige, langsigtede omkostninger. Med overheadsats forstås de
omkostninger forbundet med tilbuddet, der ikke er identificeret som direkte,
indirekte og fællesomkostninger og som dermed ligger udover ældreområ-
det og omfatter ældreplejens ressourcetræk på stabsfunktioner som IT, øko-
nomi og HR samt direktion.
Kommunerne vil fortsat skulle fastsætte prisen ud fra kommunens gennem-
snitlige langsigtede omkostninger ved at levere ydelsen, men overheadom-
kostningerne, beregnes som en fast procentdel af de direkte og (øvrige) in-
direkte omkostninger. Overheadsatsen vil blive fastsat på baggrund af et
analysearbejde.
Til nr. 17
Det fremgår af § 35, stk. 1 i friplejeboliger kan kun udlejes til personer, der
er visiteret til en plejebolig eller lignende boligform af kommunen.
Det fremgår af § 35, stk. 2, at uanset lejelovens § 15 forpligter lejeren sig til
at modtage tilbud af friplejeboligleverandøren efter lov om social service,
herunder at betale for serviceydelser omfattet af kapitel 16 i lov om social
service.
Det foreslås i
§ 35, stk. 2,
at der efter »kapitel 16 i lov om social service«
indsættes: », og §§ 10, 11 og 14 i ældreloven«.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om ældrelovs § 10 foreslås, at kommu-
nalbestyrelsen skal tilbyde et sammenhængende og rummeligt pleje- og om-
sorgsforløb, som muliggør en løbende tilpasning af hjælp og støtte inden for
det tildelte forløb i takt med udviklingen i modtagerens ressourcer og behov.
Tilbuddet kan gives til personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a
i lov om social pension, og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af
den daglige livsførelse, på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i
forbindelse med personens aldring. Tilbuddet kan også tilbydes til personer,
der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af
personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til vareta-
gelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov som ældre personer
over folkepensionsalderen skal tilbydes efter ældreloven.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om ældrelovs § 11 foreslås, at tilbud
efter ældrelovens foreslåede § 10 løbende skal tilrettelægges og udføres på
baggrund af dialog mellem den udførende medarbejder og modtageren af
hjælpen og ud fra en faglig vurdering af modtagerens aktuelle behov og
Side 62/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
ressourcer. Tilrettelæggelse og udførelse af tilbud efter § 10 skal gives med
et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om ældrelovs § 14 foreslås, at beboere i
plejehjem, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene
boliger m.v. eller lov om boliger for ældre eller personer med handicap, le-
jere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger,
og lejere i tilsvarende boligenheder tilbydes madordning i form af fuld for-
plejning.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til ældreloven, hvor hensigten er, at reguleringen af ældre-
området i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældre-
lov. Da bestemmelserne i serviceloven ikke kun gælder for personer på æld-
reområdet (borgere der har nået pensionsalderen), men også personer med
midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær-
lige sociale problemer, der ikke har nået pensionsalderen, foreslås henvis-
ning til serviceloven dog ikke fjernet, da personer, der får hjælp efter ser-
viceloven fortsat kan visiteres til en friplejebolig.
Til nr. 18
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om friplejeboliger, at en person, som kom-
munalbestyrelsen har visiteret til en plejebolig eller en lignende boligform,
har ret til frit at vælge at indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør.
Efter § 3, stk. 3, er retten dog betinget af, at friplejeboligleverandøren er
certificeret til at levere alle de tilbud, som opholdskommunen har truffet
afgørelse om at personen skal tilbydes.
Det fremgå af friplejeboliglovens § 35, stk. 1, at friplejeboliger kan kun ud-
lejes til personer, der er visiteret til en plejebolig eller lignende boligform af
kommunen.
Der er ikke fastsat regler, som forhindrer en friplejeboligleverandør i at af-
vise at udleje en ledig bolig til en borger, som er visiteret til en plejebolig
eller lignende boligform af kommunen.
Det foreslås i
§ 35 a, stk. 1,
at friplejeboligleverandører ikke kan afvise at
udleje en ledig friplejebolig til personer, der er visiteret til en plejebolig eller
lignende boligform af kommunen, medmindre personen ikke kan tilslutte
sig
friplejeboligleverandørens
eventuelle
værdigrundlag,
eller
Side 63/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
friplejeboligleverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som bor-
geren er visiteret til.
Forslaget vil betyde, at en friplejeboligleverandør ikke kan afvise af udleje
en ledig bolig til en person, der er visiteret til en plejebolig eller lignende
boligform af kommunen, medmindre 1) personen ikke kan tilslutte sig fri-
plejeboligleverandørens eventuelle værdigrundlag, eller 2) friplejeboligle-
verandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som personen er visi-
teret til.
Det foreslås således som en undtagelse, at friplejeboligleverandøren kan af-
vise at udleje en ledig bolig, hvis personen ikke kan tilslutte sig friplejebo-
ligleverandørens eventuelle værdigrundlag.
Forslaget vil betyde, at en friplejeboligleverandør kan afvise en borger fra
en ledig bolig, hvis borgeren ikke kan tilslutte sig friplejeboligleverandørens
eventuelle værdigrundlag. Det er forudsat, at friplejeboligleverandøren har
gjort sit værdigrundlag offentligt tilgængeligt, så interesserede borgere har
mulighed for på forhånd at orientere sig om friplejeleverandørens værdi-
grundlag.
Forslaget skal ses i sammenhæng med § 13 i bekendtgørelse nr. 1169 af 30.
september 2015 om certificering af friplejeboligleverandører, hvorefter an-
søger (friplejeboligleverandør) skal redegøre for et eventuelt værdigrundlag
for virksomheden og for eventuelle overordnede principper, herunder pæ-
dagogiske principper, som skal gælde for friplejeboligvirksomheden.
Friplejeboligleverandøren vil f.eks. kunne betinge udlejning af ledige boli-
ger af, at lade værdigrundlaget fremgå af ansøgningsskemaer eller særlige
blanketter, hvor ansøgere skriftligt tilslutter sig værdigrundlaget. Fripleje-
boligleverandøren kan også lade lejerens tilslutning til værdigrundlaget
fremgå af et afsnit i lejekontrakten. Der er heller ikke noget til hinder for, at
tilslutning til værdigrundlaget sker mundtligt.
Friplejeboligleverandøren skal lægge lejerens tilslutning til værdigrundlaget
til grund, og friplejeboligleverandøren kan ikke på anden måde forlange til-
slutningen dokumenteret.
Friplejeboligleverandøren må hverken direkte eller indirekte diskriminere
borgere med henvisning til deres religion, etnicitet, race, køn eller nationa-
litet.
Side 64/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Det foreslås endvidere som en undtagelse, at friplejeboligleverandøren kan
afvise at udleje en ledig bolig, hvis friplejeboligleverandøren ikke vurderer
at kunne de ydelser, som borgeren er visiteret til.
Forslaget vil betyde, at en friplejeboligleverandør kan afvise en borger, hvis
friplejeboligleverandøren ikke vurderer at kunne tage forsvarligt vare på
borgeren. Friplejeboligleverandøren vil skulle begrunde afslaget over for
borgeren.
Friplejeboligleverandøren kan ikke afvise en borger efter undtagelse, hvis
friplejeboligleverandøren er uenig i kommunalbestyrelsens afgørelse om vi-
sitation til ydelser. Det kan f.eks. forekomme, at friplejeboligleverandøren
mener, at borgeren skal have en anden hjælp, end de ydelser kommunalbe-
styrelsen har visiteret til. Det kan f.eks. også forekomme, at friplejeboligle-
verandøren mener, at borgeren skal visiteres til mere omfattende hjælp, end
den hjælp kommunalbestyrelsen har visiteret til.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Det fremgår af § 67, stk. 1, i lov om friplejeboliger, at social- og boligmini-
steren skal godkende afhændelse af friplejeboliger til fortsat anvendelse som
friplejeboliger.
Det fremgår af § 67, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for social- og
boligministerens godkendelse af afhændelse af friplejeboliger til fortsat an-
vende som friplejeboliger at, hvis afhændelsen sker til en anden friplejebo-
ligleverandør, skal denne mindst være certificeret til at yde service og pleje
i samme omfang som den hidtidige friplejeboligleverandør.
Det fremgår af § 67, stk. 2, 2. pkt., at 1. pkt. også finder anvendelse, hvis
ejendommen efter afhændelsen udlejes til en friplejeboligleverandør.
Det foreslås, i
§ 67, stk. 3,
at det er en betingelse for godkendelse af afhæn-
delse af friplejeboliger etableret efter § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr.
897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse efter
§ 11, stk. 2, til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer fripleje-
boliger til en anden friplejeboligleverandør til fortsat anvendelse som friple-
jeboliger, at friplejeboligerne ikke kan afhændes til en anden friplejebolig-
leverandør, en almen boligorganisation, en selvejende almen
Side 65/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
ældreboliginstitution eller en kommune med henblik på fortsat drift som fri-
plejeboliger eller almene ældre- eller plejeboliger.
Forslaget vil omfatte friplejeboligleverandører, som ejer friplejeboligejen-
domme etableret med støtte efter friplejeboligloven eller friplejeboliger,
som er etableret ved omdannelse og støttet efter anden lovgivning.
Forslaget vil indebære en yderligere betingelse for afhændelse af friplejebo-
liger til en fysisk eller juridisk person med henblik på udlejning til en anden
friplejeboligleverandør. Efter forslaget må friplejeboligerne ikke kunne sæl-
ges til en anden friplejeboligleverandør med henblik på fortsat drift som fri-
plejeboliger. Friplejeboligerne må heller ikke kunne sælges til en almen bo-
ligorganisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kom-
mune med henblik på fortsat drift som almene ældre- eller plejeboliger.
Såfremt en af parterne - en anden friplejeboligleverandør, en almen bolig-
organisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kommune –
er interesseret at overtage ejendommen, skal afhændelsen i stedet ske til
denne part.
Forslaget vil betyde, at en friplejeboligleverandør, som ønsker at afhænde
støttede eller omdannede friplejeboliger skal undersøge, om andre fripleje-
boligleverandører eller potentielle ejere af almene ældre- eller plejeboliger
er interesserede i at overtage friplejeboligerne.
Friplejeboligleverandøren vil skulle kunne dokumentere sine undersøgelser
som betingelse for godkendelse af afhændelse af støttede friplejeboliger til
en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger til en
anden friplejeboligleverandør til fortsat anvendelse som friplejeboliger.
Friplejeboligleverandøren vil fortsat have ret til at afhænde støttede friple-
jeobliger til en anden friplejeboligleverandør, som opfylder betingelsen i §
67, stk. 2, 1. pkt., eller til en almen boligorganisation, en selvejende almen
ældreboliginstitution eller en kommune med henblik på anvendelse som al-
mene ældre- eller plejeboliger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Det fremgår af § 67, stk. 1, i lov om friplejeboliger, at social- og boligmini-
steren skal godkende afhændelse af friplejeboliger til fortsat anvendelse som
friplejeboliger.
Side 66/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Det fremgår af § 67, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for social- og
boligministerens godkendelse af afhændelse af friplejeboliger til fortsat an-
vende som friplejeboliger at, hvis afhændelsen sker til en anden friplejebo-
ligleverandør, skal denne mindst være certificeret til at yde service og pleje
i samme omfang som den hidtidige friplejeboligleverandør.
Det fremgår af § 67, stk. 2, 2. pkt., at ovenstående betingelse også finder
anvendelse, hvis ejendommen sælges til en tredje part, som udlejer ejen-
dommen til en friplejeboligleverandør med henblik på at drive friplejebolig-
virksomhed.
Det foreslås, at i
§ 67, stk. 6,
at en friplejeboligleverandørs afhændelse af
friplejeboliger etableret efter § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af
17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1, eller ved omdannelse efter § 11,
stk. 2, til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger
til friplejeboligleverandøren til fortsat anvendelse som friplejeboliger, ikke
kan godkendes.
Forslaget vil omfatte friplejeboligleverandører, som ejer friplejeboligejen-
domme etableret med støtte efter friplejeboligloven eller friplejeboliger,
som er etableret ved omdannelse og støttet efter anden lovgivning.
Forslaget vil betyde, at en friplejeboligleverandør med støttede friplejeboli-
ger ikke kan indgå sale and lease back – aftaler med en investor, som er-
hverver friplejeboligejendommen med henblik på at udleje ejendommen til
sælger.
Forbuddet vil også gælde, hvis sælgeren er forbundet med den senere lejer
af friplejeboligejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den sæl-
gende friplejeboligleverandør er gift med eller har nær relation til den senere
lejer. Det kan også være tilfældet, hvis den sælgende friplejeboligleverandør
er et selskab og den senere lejer er et andet selskab, og begge selskaber er
helt eller delvist kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person.
Efter omstændighederne vil personsammenfald på ledende poster hos den
sælgende friplejeboligleverandør og den senere lejer kunne føre til, at af-
hændelse af friplejeboligejendommen ikke kan godkendes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Side 67/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Efter friplejeboliglovens § 68, stk. 1, fastsættes prisen ved afhændelse af
støttede friplejeboliger med henblik på fortsat anvendelse som friplejeboli-
ger. Prisen for friplejeboligerne fastsættes til et beløb svarende til indestå-
ende belåning med tillæg af friplejeboligleverandørens kapitalindskud, jf. §
12, stk. 1. Kapitalindskuddet pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86,
stk. 1, nr. 1. Indestående belåning omfatter kun lån til opførelse eller om-
bygning, forbedringer eller vedligeholdelse af friplejeboligerne.
Det foreslås, at der i
§ 68, stk. 1,
ændres »afhændelse efter udbud« til »af-
hændelse til en anden friplejeboligleverandør«.
Det forhold, at den gældende bestemmelse om prisfastsættelse af støttede
friplejeboliger til fortsat anvendelse som friplejeboliger beskriver ”afhæn-
delse efter udbud” skyldes, at der tidligere har været krav om konkurrence-
udsættelse af plejeopgaven hvert 10. år, og bestemmelsen regulerede prisen
ved afhændelse til en anden friplejeboligleverandør, som havde vundet ud-
buddet. Henvisningen til et udbud skulle være udgået af bestemmelsen i for-
bindelse med ophævelsen af kravet om genudbud hvert 10. år. Der henvises
til afsnit 3.2.1. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at anvendelsesområdet for § 68, stk. 1, vil blive begrænset til
den situation, hvor en friplejeboligleverandør sælger støttede friplejeboliger
til en anden friplejeboligleverandør med henblik på, at denne fortsætter drif-
ten af boligerne som friplejeboliger.
Det vil betyde, at § 68, stk. 1, ikke fremover vil finde anvendelse ved af-
hændelse af støttede friplejeboliger til en fysisk eller juridisk person, med
henblik på udlejning til en anden friplejeboligleverandør.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 26.
Til nr. 22
Det fremgår af friplejeboliglovens § 68, stk. 4, at tilsagnet om ydelsesstøtte
efter § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter
§ 11 a, stk. 1, overføres til den nye friplejeboligleverandør fra overtagelses-
dagen, hvis denne ejer ejendommen. Den gældende bestemmelse tager
højde for, at køberen kan være en fysisk eller juridisk person, som vil udleje
friplejeboligejendommen til en friplejeboligleverandør. Da friplejeboliger i
lejede lokaler kun kan etableres uden offentlig støtte, er det præciseret, at en
eventuel løbende støtte kun overføres til den nye friplejeboligleverandør,
hvis denne ejer ejendommen.
Side 68/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Det foreslås endvidere i
§ 68, stk. 4,
at », hvis denne ejer ejendommen«
udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at anvendelsesområdet for § 68 begrænses til
den situation, hvor en friplejeboligleverandør sælger støttede friplejeboliger
til en anden friplejeboligleverandør med henblik på, at denne fortsætter drif-
ten af boligerne som friplejeboliger. Der vil derfor ikke længere være behov
for at tage højde for, at køberen kan være en fysisk eller juridisk person, som
vil udleje friplejeboligejendommen til en anden friplejeboligleverandør, og
derfor ikke skal have overført eventuel løbende støtte.
Til nr. 23
Efter friplejeboliglovens § 70, stk. 1, fastsættes prisen ved afhændelse af
friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, og hvortil
der ydes eller har været ydet offentlig støtte, med henblik på fortsat anven-
delse som friplejeboliger. Prisen for friplejeboligerne fastsættes til et beløb
svarende til indestående belåning med tillæg af det beløb, som friplejebolig-
leverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskydere ved om-
dannelsen. Hvis ejeren oprindeligt har ydet et indskud til finansiering af an-
skaffelsessummen, tillægges dette indskud prisen. Det beløb, som fripleje-
boligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskydere og
det eventuelle indskud, som er ydet til finansiering af anskaffelsessummen,
pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, stk. 1, nr. 3. Indestående be-
låning omfatter kun lån til opførelse eller ombygning, forbedringer eller
vedligeholdelse af friplejeboligerne.
Det foreslås i
§ 70, stk. 1,
at ændre »afhændelse efter udbud« til »afhændelse
til en anden friplejeboligleverandør«.
Det forhold, at den gældende bestemmelse om prisfastsættelse af friplejebo-
liger etableret ved omdannelse til fortsat anvendelse som friplejeboliger be-
skriver ”afhændelse efter udbud” skyldes, at der tidligere har været krav om
konkurrenceudsættelse af plejeopgaven hvert 10. år, og bestemmelsen regu-
lerede prisen ved afhændelse til en anden friplejeboligleverandør, som
havde vundet udbuddet. Henvisningen til et udbud skulle være udgået af
bestemmelsen i forbindelse med ophævelsen af kravet om genudbud hvert
10. år. Der henvises til afsnit 2.2.1. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at anvendelsesområdet for § 70, stk. 1, vil blive begrænset til
den situation, hvor en friplejeboligleverandør sælger friplejeboliger, som er
Side 69/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
etableret ved omdannelse, til en anden friplejeboligleverandør med henblik
på, at denne fortsætter driften af boligerne som friplejeboliger.
Det vil betyde, at § 70, stk. 1, ikke fremover vil finde anvendelse ved af-
hændelse af støttede friplejeboliger til en fysisk eller juridisk person, med
henblik på udlejning til en anden friplejeboligleverandør.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 26.
Til nr. 24
Det fremgår af friplejeboliglovens § 70, stk. 3, at tilsagn om ydelsesstøtte
eller lignende støtte overføres til den nye friplejeboligleverandør fra overta-
gelsesdagen, hvis denne ejer ejendommen. Den gældende bestemmelse ta-
ger højde for, at køberen kan være en fysisk eller juridisk person, som vil
udleje friplejeboligejendommen til en friplejeboligleverandør. Da fripleje-
boliger i lejede lokaler kun kan etableres uden offentlig støtte, er det præci-
seret, at en eventuel løbende støtte kun overføres til den nye friplejeboligle-
verandør, hvis denne ejer ejendommen.
Det foreslås i
§ 70, stk. 3,
at », hvis denne ejer ejendommen« udgår.
Forslaget er en konsekvens af, at anvendelsesområdet for § 70 begrænses til
den situation, hvor en friplejeboligleverandør sælger støttede friplejeboliger
til en anden friplejeboligleverandør med henblik på, at denne fortsætter drif-
ten af boligerne som friplejeboliger. Der vil derfor ikke længere være behov
for at tage højde for, at køberen kan være en fysisk eller juridisk person, som
vil udleje friplejeboligejendommen til en anden friplejeboligleverandør, og
derfor ikke skal have overført eventuel løbende støtte.
Til nr. 25
Ifølge den gældende § 70, stk. 4, i lov om friplejeboliger skal prisen for
servicearealer ved afhændelse af friplejeboliger, som er etableret ved om-
dannelse, fastsættes til den godkendte anskaffelsessum med fradrag af ydet
servicearealtilskud. Beløbet pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86,
stk. 1, nr. 2. Foreligger der ikke en godkendt anskaffelsessum, skal afhæn-
delses ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurde-
ring.
Det foreslås i
§ 70, stk. 4,
at »ejendomsværdien ved seneste vurdering« æn-
dres til »markedsprisen«.
Side 70/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Forslaget er en konsekvens af, at der ikke længere ansættes ejendomsvær-
dier for erhvervsejendomme, herunder friplejeboligejendomme, i vurde-
ringssystemet.
Forslaget vil betyde, at de tilfælde, hvor der ikke findes en godkendt anskaf-
felsessum, må prisen fastsættes til markedsprisen. Markedsprisen er den
pris, som en køber vil betale for ejendommen i fri handel. Fri handel betyder,
at i princippet alle har mulighed for at byde på ejendommen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 26
Efter friplejeboliglovens § 68, stk. 1, fastsættes prisen ved afhændelse af
støttede friplejeboliger til en fysisk eller juridisk person, som vil udleje fri-
plejeboligerne til en friplejeboligleverandør med henblik på fortsat anven-
delse som friplejeboliger. Prisen for friplejeboligerne fastsættes til et beløb
svarende til indestående belåning med tillæg af friplejeboligleverandørens
kapitalindskud, jf. § 12, stk. 1. Kapitalindskuddet pristalsreguleres efter fri-
plejeboliglovens § 86, stk. 1, nr. 1. Indestående belåning omfatter kun lån
til opførelse eller ombygning, forbedringer eller vedligeholdelse af fripleje-
boligerne.
Efter friplejeboliglovens § 68, stk. 5, fastsættes prisen for servicearealer til
den godkendte anskaffelsessum med fradrag af servicearealtilskud. Beløbet
pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, stk. 1, nr. 2.
Efter friplejeboliglovens § 70, stk. 1, fastsættes prisen ved afhændelse af
friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse, hvortil der ydes eller har
været ydet offentlig støtte, til en fysisk eller juridisk person, som vil udleje
friplejeboligerne til en friplejeboligleverandør med henblik på fortsat an-
vendelse som friplejeboliger. Prisen for friplejeboligerne fastsættes til et be-
løb svarende til indestående belåning med tillæg af det beløb, som fripleje-
boligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskyder ved
omdannelsen. Hvis ejeren oprindeligt har ydet et indskud til finansiering af
anskaffelsessummen, tillægges dette indskud prisen. Det beløb, som friple-
jeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskydere
og det eventuelle indskud, som er ydet til finansiering af anskaffelsessum-
men pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, stk. 1, nr. 3. Indestående
belåning omfatter kun lån til opførelse eller ombygning, forbedringer eller
vedligeholdelse af friplejeboligerne.
Side 71/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Ifølge den gældende § 70, stk. 4, i lov om friplejeboliger skal prisen for
servicearealer ved afhændelse af friplejeboliger, som er etableret ved om-
dannelse, fastsættes til den godkendte anskaffelsessum med fradrag af ydet
servicearealtilskud. Beløbet pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86,
stk. 1, nr. 2. Foreligger der ikke en godkendt anskaffelsessum, skal afhæn-
delses ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurde-
ring.
Det foreslås i
§ 71, stk. 1,
at ved afhændelse af friplejeboliger etableret efter
§ 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11
a, stk. 1, med tilhørende servicearealer til en fysisk eller juridisk person, som
samtidig udlejer friplejeboliger til en anden friplejeboligleverandør til fort-
sat anvendelse som friplejeboliger, fastsættes prisen efter § 68, stk. 1 og 5.
Det foreslås i § 71,
stk. 2,
at hvis prisen efter stk. 1 er mindre end markeds-
prisen fastsættes prisen dog til markedsprisen og friplejeboligleverandøren
indbetaler afhændelsessummen til Landsbyggefonden med fradrag for pri-
sen for friplejeboliger, som er nævnt i § 68, stk. 1, og prisen for serviceare-
aler, som er nævnt i 68, stk. 5.
Forslaget vil betyde, at støttede friplejeboliger og servicearealer, som sælges
til en fysisk eller juridisk person, som vil udleje friplejeboligejendommen
til en anden friplejeboligleverandør, skal mindst sælges til en pris, der svarer
til markedsprisen.
Såfremt prisen efter § 68, stk. 1 og 5, er større end markedsprisen vil forsla-
get ikke betyde nogen ændring i forhold til gældende regler. Forslaget vil
kun få betydning for prisfastsættelsen, når indestående belåning samt friple-
jeboligleverandøren kapitalindskud (indekseret) er mindre end markedspri-
sen.
Markedsprisen er den pris, som en køber vil betale for ejendommen i fri
handel. Fri handel betyder, at alle i princippet har mulighed for at byde på
ejendommen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når prisen fastsættes til mar-
kedsprisen, skal friplejeboligleverandøren indbetale afhændelsessummen til
Landsbyggefonden med fradrag for prisen for friplejeboliger, som er nævnt
i § 68, stk. 1, og prisen for servicearealer, som er nævnt i 68, stk. 5. Det
betyder, at friplejeboligleverandøren ikke opnår en fortjeneste ved, at mar-
kedsprisen overstiger prisen fastsat efter § 68, stk. 1 og 5.
Side 72/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Forslaget vil betyde, at det ved godkendelse efter friplejeboliglovens § 67
af afhændelse af friplejeboliger til en fysiske eller juridisk person, som vil
udleje friplejeboligerne til en anden person, skal vurderes, om markedspri-
sen for friplejeboligejendommen er højere end prisen efter friplejeboliglo-
vens § 68, stk. 1 og 5.
Det foreslås i
§ 71, stk. 3,
at ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved
omdannelse efter § 11, stk. 2, hvortil der ydes eller har været ydet offentlig
støtte, til en fysisk eller juridisk person, som samtidig udlejer friplejeboliger
til en anden friplejeboligleverandør til fortsat anvendelse som friplejeboli-
ger, fastsættes prisen efter § 70, stk. 1 og 4.
Det foreslås i
§ 71, stk. 4,
at hvis prisen efter stk. 3 er mindre end markeds-
prisen fastsættes prisen dog til markedsprisen og friplejeboligleverandøren
indbetaler afhændelsessummen til Landsbyggefonden med fradrag for pri-
sen for friplejeboliger, som er nævnt i § 70, stk. 1, og prisen for serviceare-
aler, som er nævnt i 70, stk. 4.«
Forslaget vil betyde, at friplejeboliger og servicearealer, som er etableret
ved omdannelse, og som sælges til en fysisk eller juridisk person, som vil
udleje friplejeboligejendommen til en anden friplejeboligleverandør, mindst
skal sælges til en pris, der svarer til markedsprisen.
Såfremt prisen efter § 70, stk. 1 og 4, er større end markedsprisen vil forsla-
get ikke betyde nogen ændring i forhold til gældende regler. Forslaget vil
kun få betydning for prisfastsættelsen, når indestående belåning samt det
beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller
andre indskydere og det eventuelle indskud, som er ydet til finansiering af
anskaffelsessummen (indekseret) er mindre end markedsprisen.
Markedsprisen er den pris, som en køber vil betale for ejendommen i fri
handel. Fri handel betyder, at alle i princippet har mulighed for at byde på
ejendommen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når prisen fastsættes til mar-
kedsprisen, skal friplejeboligleverandøren indbetale afhændelsessummen til
Landsbyggefonden med fradrag for prisen for friplejeboliger, som er nævnt
i § 70, stk. 1, og prisen for servicearealer, som er nævnt i 70, stk. 4. Det
betyder, at friplejeboligleverandøren ikke opnår en fortjeneste ved, at mar-
kedsprisen overstiger prisen fastsat efter § 70, stk. 1 og 4.
Side 73/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Forslaget vil betyde, at det ved godkendelse efter friplejeboliglovens § 67
af afhændelse af friplejeboliger til en fysiske eller juridisk person, som vil
udleje friplejeboligerne til en anden person, skal vurderes, om markedspri-
sen for friplejeboligejendommen er højere end prisen efter friplejeboliglo-
vens § 70, stk. 1 og 4.
Til nr. 27
Det fremgår af § 72, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene boliger, at social- og
boligministeren skal godkende afhændelse af friplejeboliger til anden an-
vendelse.
Det fremgår af § 72, stk. 1, 2. - 4. pkt., at social- og boligministerens god-
kendelse skal ledsage anmeldelse om afhændelse af friplejeboligerne til
tinglysning. Såfremt godkendelsen ikke foreligger, fastsætter retten i over-
ensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af
godkendelsen. Ved tinglysning af afhændelsen til anden anvendelse end fri-
plejeboliger kan oplysning om, at ejendommen er omfattet af friplejebolig-
loven, og at der alene kan gives pant i ejendommen til sikkerhed for lån, der
er ydet til opførelse, ombygning, forbedring eller vedligeholdelse af ejen-
dommen, aflyses, jf. friplejeboliglovens § 65 a og 65 b.
Det foreslås, at ophæve
§ 72, stk. 1,
og at indsætte som stk. 1, at social- og
boligministeren skal godkende afhændelse af friplejeboliger til anden an-
vendelse.
Forslaget vil betyde, at social- og boligministeren skal godkende afhændelse
af friplejeboliger til anden anvendelse. Kravet om godkendelse omfatter alle
friplejeboliger, hvad enten de er etableret med eller uden offentlig støtte.
Formålet ed bestemmelsen er, at ressortministeren har overblik over friple-
jeboligejendomme i drift. Bestemmelsen svarer til gældende regler, jf. § 72,
stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås endvidere, at indsætte som
stk. 2,
at det er en betingelse for
godkendelse af afhændelse af friplejeboliger etableret efter § 10, stk. 1, jf.
lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1, eller
ved omdannelse efter § 11, stk. 2, til anden anvendelse end almene ældre-
og plejeboliger, at friplejeboligerne ikke kan afhændes til en anden fripleje-
boligleverandør, en almen boligorganisation, en selvejende almen ældrebo-
liginstitution eller en kommune med henblik på fortsat drift som friplejebo-
liger eller almene ældre- eller plejeboliger.
Side 74/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Forslaget vil betyde, at en friplejeboligleverandør med støttede eller omdan-
nede friplejeboliger ikke umiddelbart kan afhænde sine friplejeboliger til
anden anvendelse. Anden anvendelse kan f.eks. være privat udlejning eller
hotel eller ferieboligudlejning.
Friplejeboligleverandøren skal undersøge, om en anden friplejeboligleve-
randør er interesseret i at overtage ejendommen med henblik på fortsat drift
som friplejeboliger. Det kan f.eks. ske ved at kontakte eksisterende fripleje-
boligleverandører eller annoncere i relevante medier.
Friplejeboligleverandørens skal endvidere undersøge, om en almen boligor-
ganisation, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kommune vil
overtage ejendommen med henblik på fortsat drift som almene ældre- eller
plejeboliger. Det kan ske ved at rette henvendelse til beliggenhedskommu-
nen, som kan tage stilling til, om den selv vil overtage friplejeboligerne eller
om den vil lade en almene boligorganisation eller godkende oprettelsen af
en selvejende almen ældreboliginstitution overtage friplejeboligerne. Efter
§ 26 i lov om almene boliger m.v. skal kommunalbestyrelsen godkende en
almen boligorganisations erhvervelse af ejendomme.
Det vil efter forslaget være en betingelse for afhændelse af støttede eller
omdannede friplejeboliger til anden anvendelse, at ingen af ovennævnte par-
ter vil overtage ejendommen med henblik på fortsat drift som friplejeboliger
eller almene ældre- eller plejeboliger. Såfremt en af parterne vil overtage
ejendommen skal afhændelsen i stedet ske til denne part.
Det foreslås endvidere, at indsætte som
stk. 3,
at ved anmeldelse til tinglys-
ning af et dokument om afhændelse af friplejeboliger skal dokumentet være
ledsaget af den godkendelse, som er nævnt i stk. 1. Foreligger godkendelsen
ikke, fastsætter retten i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven
en frist til fremskaffelse af godkendelsen. Ved tinglysning af afhændelse til
anden anvendelse end friplejeboliger kan den oplysning, der nævnes i § 65
b, stk. 1, aflyses.
Med henblik på at sikre, at social- og boligministerens godkendelse påses
ved tinglysning af afhændelsesdokumentet, foreslås det med stk. 3, at god-
kendelsen skal være vedlagt afhændelsesdokumentet ved dettes anmeldelse
til tinglysning. Medsendes godkendelsen ikke, kan tinglysning af afhændel-
sen kun ske med frist til fremskaffelse af den.
Denne bestemmelse svarer til den gældende § 72, stk. 1, 2. – 4. pkt., i lov
om friplejeboliger.
Side 75/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Til nr. 28
Det fremgår af friplejeboliglovens § 73, stk. 2, at tilsagn om støtte efter §
10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11
a, stk. 1, overføres til erhververen fra overtagelsesdagen, og statsgarantien
efter § 20 overtages af kommunen fra samme tidspunkt ved afhændelse af
friplejeboliger med henblik på anvendelse som almene ældreboliger.
Ifølge § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v. kan erhvervelse af
ejendomme kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse.
I
§ 73, stk. 2,
foreslås det, at », og statsgarantien efter § 20 overtages af
kommunen fra samme tidspunkt« udgår.
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7
og 29, som indebærer, at der fremover vil være to slags statslige garantier.
Forholdet vedrørende kommunens overtagelse af garanti ydet efter § 20 vil
fremover blive reguleret i det foreslåede § 73, stk. 2, 3. pkt.
Til nr. 29
Det fremgår af friplejeboliglovens § 73, stk. 2, at tilsagn om støtte efter §
10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11
a, stk. 1, overføres til erhververen fra overtagelsesdagen, og statsgarantien
efter § 20 overtages af kommunen fra samme tidspunkt ved afhændelse af
friplejeboliger med henblik på anvendelse som almene ældreboliger.
Det foreslås, at der i
§ 73, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.,
at hvis staten yder
garanti for lån efter § 12, stk. 1, efter § 19 a, yder kommunen regaranti over-
for staten efter reglerne i § 127, 2.-4. pkt., i lov om almene boliger m.v., fra
overtagelsesdagen.
Det foreslås, at der i
§ 73, stk. 2,
indsættes som
3. pkt.,
at hvis staten yder
garanti efter § 20, overtager kommunen garantien fra overtagelsesdagen.
Forslaget vil betyde, at ved afhændelse af støttede friplejeboliger til en al-
men boligorganisation, en almen ældreboliginstitution eller en kommune
med henblik på anvendelse af boligerne som almene ældreboliger skal kom-
munen yde garanti for lånet til finansiering af den oprindelige anskaffelses-
sum, jf. § 12, stk. 1.
Garantien skal ydes som en regaranti over for staten, når staten yder garanti
efter den foreslåede § 19 a. Garantien opgøres efter reglerne i § 127, 2. – 4.
Side 76/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
pkt., i lov om almene boliger m.v. Det vil sige, at garantien omfatter den del
af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse af pantesikkerhed ud over
60 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en
del af lånet restgæld og eventuelt forfalden terminsydelser, som garantibe-
løbet udgjorde af hovedstolen ved lånet optagelse. Den del af restgælden,
der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af
restgælden.
Hvis staten har ydet garanti efter § 20 indebærer forslaget, at kommunen
skal overtage statens garanti. Det svarer til den gældende regler.
Statens garanti efter § 20 opgøres som den del af lånet, der på tidspunktet
for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens
værdi. Garantien omfatter så stor en del af lånets restgæld og eventuelt for-
faldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hoved-
stolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret
forud for den garanterede del af restgælden. Det svarer til § 127, 2. - 4. pkt.
i lov om almene boliger m.v. Herudover er garantien efter friplejeboliglo-
vens § 20 maksimeret til højest at kunne udgøre 75 pct. af hovedstolen på
lån til finansiering af anskaffelsessummen.
Til nr. 30
Ifølge den gældende § 73, stk. 4, i lov om friplejeboliger, skal prisen for
servicearealer, som afhændes til anden anvendelse, ske til en pris, der svarer
til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis denne pris er højere
end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris,
jf. friplejeboliglovens § 87.
Det foreslås i
§ 73, stk. 4,
at, »ejendomsværdien ved den seneste vurdering,
jf. dog § 87« ændres til »markedsprisen«.
Forslaget er en konsekvens af, at der ikke længere ansættes ejendomsvær-
dier for erhvervsejendomme, herunder friplejeboligejendomme, i vurde-
ringssystemet.
Forslaget vil betyde, at prisen for servicearealet skal fastsættes til markeds-
prisen. Markedsprisen er den pris, som en køber vil betale for ejendommen
i fri handel. Fri handel betyder, at i princippet alle har mulighed for at byde
på ejendommen.
Side 77/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 31
Det fremgår af § 73, stk. 4, i lov om friplejeboliger, at prisen ved afhændelse
af servicearealer til anden anvendelse skal ske til en pris, der svarer til ejen-
domsværdien ved seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markeds-
prisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejebo-
liglovens § 87. Friplejeboligleverandøren skal indbetale afhændelsessum-
men til Landsbyggefonden med fradrag af differensen mellem den god-
kendte anskaffelsessum og servicearealtilskuddet. Differensen mellem den
godkendte anskaffelsessum og servicearealtilskuddet pristalsreguleres efter
friplejeboliglovens § 86, stk. 1, nr. 2. Såfremt der opstår et underskud, dæk-
ker Landsbyggefonden underskuddet, jf. § 73, stk. 4, 3. pkt.
Friplejeboliglovens § 73, stk. 4, finder også anvendelse ved afhændelse af
servicearealer tilknyttede støttede friplejeboliger, som afhændes med hen-
blik på anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens § 74, stk. 6.
Det foreslås, at
§ 73, stk. 4, 3. pkt.,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden ikke dækker et eventuelt under-
skud, som kan opstå, hvis differensen mellem den godkendte anskaffelses-
sum og servicearealtilskuddet (indekseret) er et større beløb end afhændel-
sesprisen. Underskuddet vil i stedet skulle dækkes af friplejeboligleveran-
døren selv.
Det bemærkes, at ændringen vil omfatte servicearealer, som er meddelt til-
sagn om støtte efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. § 3, nr. 1 til dette lov-
forslag.
Til nr. 32
Det fremgår af § 74, stk. 1, i lov om friplejeboliger, at ved afhændelse til
anden anvendelse af friplejeboliger etableret med støtte efter § 10, stk. 1, jf.
lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1, skal
prisen fastsættes til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis denne
pris er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende
en lavere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.
Det foreslås i
§ 74, stk. 1,
at »ejendomsværdien ved den seneste vurdering,
jf. dog § 87« ændres til »markedsprisen«.
Side 78/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Forslaget er en konsekvens af, at der ikke længere ansættes ejendomsvær-
dier for erhvervsejendomme, herunder friplejeboligejendomme, i vurde-
ringssystemet.
Forslaget vil betyde, at prisen for støttede friplejeboliger, som sælges til an-
den anvendelse, skal fastsættes til markedsprisen. Markedsprisen er den
pris, som en køber vil betale for ejendommen i fri handel. Fri handel betyder,
at i princippet alle har mulighed for at byde på ejendommen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 33
Det fremgår af § 74, stk. 3, i lov om friplejeboliger, at friplejeboligleveran-
døren skal indbetale et overskud ved afhændelse af støttede friplejeboliger
til anden anvendelse til Landsbyggefonden. Friplejeboligleverandøren skal
indbetale det beløb, som afhændelsesprisen overstiger indestående belåning,
jf. § 68, skt. 1, 2. pkt., med tillæg af de tilbagebetalte beløb efter § 74, stk.
2 og kapitalindskud efter § 12, stk. 1. Indestående belåning omfatter kun lån
til opførelse eller ombygning, forbedringer eller vedligeholdelse af fripleje-
boligerne. Det følger af § 74, stk. 2, at lejerne ved afhændelse til anden an-
vendelse skal have tilbagebetalt den del af beboerindskuddene, der oversti-
ger det beløb, der svarer til det maksimale depositum og den maksimale
forudbetalte leje, der ville kunne være opkrævet efter lov om leje. Fripleje-
boligleverandørens kapitalindskud pristalsreguleres efter friplejeboliglo-
vens § 86, stk. 1, nr. 1.
Det fremgår af friplejeboliglovens § 74, stk. 3, 2. pkt., at Landsbyggefonden
dækker et eventuelt underskud, som opstår ved afhændelse af støttede fri-
plejeboliger til anden anvendelse.
Friplejeboliglovens § 74, stk. 3, 2. pkt., finder også anvendelse ved ejerens
ibrugtagning af ejendommen til anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens §
84, stk. 2.
Det foreslås, at
§ 73, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves, og at der i stedet indsættes, at
ved et eventuelt underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestå-
ende belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., og beløb efter stk. 2, som ikke kan
dækkes af prisen efter stk. 1.
Side 79/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden ikke dækker friplejeboligleve-
randørens kapitalindskud, hvis afhændelsesprisen ikke rækker. Forslaget
betyder således, at friplejeboligleverandøren risikerer helt eller delvis at tabe
sit kapitalindskud.
Landsbyggefonden vil fortsat skulle dække indestående belåning og even-
tuelle beløb udbetalt til lejerne efter § 74, stk. 2, hvis afhændelsesprisen ikke
rækker til at dække disse beløb.
Det bemærkes, at ændringen vil omfatte friplejeboliger, som er meddelt til-
sagn efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. § 3, nr. 1 til dette lovforslag.
Til nr. 34
Det fremgår af § 74, stk. 4, i lov om friplejeboliger, at tilsagnet om ydelses-
støtte og statsgarantien efter § 20 bortfalder fra overtagelsesdagen ved af-
hændelse af støttede friplejeboliger anden anvendelse end friplejeboliger el-
ler almene ældreboliger.
Det foreslås i
§ 74, stk. 4,
at efter »statsgaranti efter« indsættes » § 19 a, stk.
1, eller«.
Forslaget vil betyde, at statsgaranti efter den foreslåede § 19 a, stk. 1, vil
bortfalde ved afhændelse af støttede friplejeboliger til anden anvendelse end
friplejeboliger eller almene ældreboliger.
Forslaget vil endvidere få virkning ved social- og boligministerens godken-
delse af, at friplejeboliger ibrugtages til anden anvendelse, jf. friplejebolig-
lovens § 84, stk. 2.
Til nr. 35
Det fremgår af § 76, stk. 1, i lov om friplejeboliger, at ved afhændelse af
friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens §
11, stk. 2, nr. 3, til en selvejende almen ældreboliginstitution, en almen bo-
ligorganisation eller en kommune med henblik på anvendelse som almene
ældreboliger, skal afhændelsen ske til et beløb svarende til indestående be-
låning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt. med tillæg af det beløb, som friplejeboligleve-
randøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskyder ved omdan-
nelsen. Hvis ejeren oprindeligt har ydet et indskud til finansiering af anskaf-
felsessummen, tillægges dette indskud prisen. Det beløb, som friplejebolig-
leverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskydere og det
eventuelle indskud, som er ydet til finansiering af anskaffelsessummen
Side 80/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, stk. 1, nr. 3. Indestående be-
låning omfatter kun lån til opførelse eller ombygning, forbedringer eller
vedligeholdelse af friplejeboligerne.
Det fremgår af § 76, stk. 3, at hvis afhændelsen til en almen boligorganisa-
tion sker med henblik på ombygning, skal afhændelsesprisen ske til en pris,
der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis denne pris
er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en la-
vere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.
Det foreslås i
§ 76, stk. 3,
at »ejendomsværdien ved den seneste vurdering,
jf. dog § 87« ændres til »markedsprisen«.
Forslaget er en konsekvens af, at der ikke længere ansættes ejendomsvær-
dier for erhvervsejendomme, herunder friplejeboligejendomme, i vurde-
ringssystemet.
Forslaget vil betyde, at prisen for friplejeboliger, som er etableret ved om-
dannelse efter § 11, stk. 2, nr. 3, og som sælges til en almen boligorganisa-
tion med henblik på ombygning, skal fastsættes til markedsprisen. Markeds-
prisen er den pris, som en køber vil betale for ejendommen i fri handel. Fri
handel betyder, at i princippet alle har mulighed for at byde på ejendommen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 36
Det fremgår af § 76, stk. 1, i lov om friplejeboliger, at ved afhændelse af
friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens §
11, stk. 2, nr. 3, til en selvejende almen ældreboliginstitution, en almen bo-
ligorganisation eller en kommune med henblik på anvendelse som almene
ældreboliger, skal afhændelsen ske til et beløb svarende til indestående be-
låning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt. med tillæg af det beløb, som friplejeboligleve-
randøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskyder ved omdan-
nelsen. Hvis ejeren oprindeligt har ydet et indskud til finansiering af anskaf-
felsessummen, tillægges dette indskud prisen. Det beløb, som friplejebolig-
leverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskydere og det
eventuelle indskud, som er ydet til finansiering af anskaffelsessummen,
pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, stk. 1, nr. 3. Indestående be-
låning omfatter kun lån til opførelse eller ombygning, forbedringer eller
vedligeholdelse af friplejeboligerne.
Side 81/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Det fremgår af § 76, stk. 3, at hvis afhændelsen til en almen boligorganisa-
tion sker med henblik på ombygning, skal afhændelsesprisen ske til en pris,
der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis denne pris
er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en la-
vere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.
Det fremgår af § 76, stk. 4, at hvis prisen efter § 76, stk. 3 overstiger prisen
efter § 76, stk. 1, skal friplejeboligleverandøren indbetale et overskuddet til
Landsbyggefonden.
Det fremgår af friplejeboliglovens § 76, stk. 4, 3. pkt., at Landsbyggefonden
dækker et eventuelt underskud, som opstår ved afhændelse af støttede fri-
plejeboliger til anden anvendelse.
Det foreslås, at
§ 76, stk. 4, 3. pkt.,
ophæves, og at der i stedet indsættes, at
ved et eventuelt underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestå-
ende belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., som ikke kan dækkes af prisen efter
stk. 3.
Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden ikke dækker det beløb, som fri-
plejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskyder
ved omdannelsen eller eventuelle indskud til finansiering af anskaffelses-
summen (indekseret), hvis afhændelsesprisen ikke rækker. Forslaget bety-
der således, at friplejeboligleverandøren risikerer helt eller delvis at tabe sit
indskud.
Landsbyggefonden vil fortsat skulle dække indestående belåning, hvis af-
hændelsesprisen ikke rækker til at dække disse beløb.
Det bemærkes, at ændringen vil omfatte friplejeboliger, som er meddelt til-
sagn efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. § 3, nr. 1 til dette lovforslag.
Til nr. 37
Det fremgår af § 76, stk. 5, i lov om friplejeboliger, at tilsagnet om ydelses-
støtte og statslige garantiforpligtigelser efter § 21, stk. 1 eller 2 og § 24 a,
bortfalder fra overtagelsesdagen ved afhændelse af friplejeboliger etableret
ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 3, til en almen boligorganisation med
henblik på ombygning.
Det foreslås i
§ 76, stk. 5,
at efter »statslige garantiforpligtigelser« indsættes
» § 19 a, stk. 1,«.
Side 82/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Forslaget vil betyde, at statsgaranti efter den foreslåede § 19 a, stk. 1, vil
bortfalde ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter §
11, stk. 2, nr. 3, til en almen boligorganisation med henblik på ombygning.
Til nr. 38
Friplejeboliglovens § 76 regulerer prisen ved afhændelse af friplejebolig-
ejendomme, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11,
stk. 2, nr. 3, med henblik på anvendelse som almene ældre- eller plejeboliger
eller andet støttet byggeri.
Det fremgår af § 76, stk. 8, at prisen for servicearealer, som afhændes til
anden anvendelse, skal ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved
den seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markedsprisen kan
social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejeboliglovens §
87.
Friplejeboliglovens § 76, stk. 8, finder også anvendelse ved afhændelse med
henblik på anden anvendelse end som almene ældre- eller plejeboliger eller
andet støttet byggeri, jf. friplejeboliglovens § 77, stk. 5.
Det foreslås i
§ 76, stk. 8,
at, »ejendomsværdien ved den seneste vurdering,
jf. dog § 87« ændres til »markedsprisen«.
Forslaget er en konsekvens af, at der ikke længere ansættes ejendomsvær-
dier for erhvervsejendomme, herunder friplejeboligejendomme, i vurde-
ringssystemet.
Forslaget vil betyde, at prisen for servicearealet skal fastsættes til markeds-
prisen. Markedsprisen er den pris, som en køber vil betale for ejendommen
i fri handel. Fri handel betyder, at i princippet alle har mulighed for at byde
på ejendommen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 39
Friplejeboliglovens § 76 regulerer prisen ved afhændelse af friplejebolig-
ejendomme, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11,
stk. 2, nr. 3, med henblik på anvendelse som almene ældre- eller plejeboliger
eller andet støttet byggeri.
Side 83/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Det fremgår af § 76, stk. 8, 1. pkt., i lov om friplejeboliger, at prisen ved
afhændelse af servicearealer til anden anvendelse skal ske til en pris, der
svarer til ejendomsværdien ved seneste vurdering. Hvis denne pris er højere
end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris,
jf. friplejeboliglovens § 87.
Det fremgår af § 76, stk. 8, 2. pkt., at friplejeboligleverandøren skal indbe-
tale afhændelsessummen til Landsbyggefonden med fradrag af differensen
mellem den godkendte anskaffelsessum og servicearealtilskuddet. Differen-
sen mellem den godkendte anskaffelsessum og servicearealtilskuddet pris-
talsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, stk. 1, nr. 2. Såfremt der opstår
et underskud, dækker Landsbyggefonden underskuddet, jf. § 76, stk. 8, 3.
pkt.
Det fremgår af § 76, stk. 8, 5. pkt., at hvis der ydes eller har været ydet
løbende støtte til servicearealerne, skal friplejeboligleverandøren indbetale
afhændelsessummen med fradrag af et beløb svarende til den godkendte an-
skaffelsessum. Den godkendte anskaffelsessum pristalsreguleres efter fri-
plejeboliglovens § 86, stk. 1, nr. 4. Såfremt der opstår et underskud, dækker
Landsbyggefonden underskuddet, jf. § 76, stk. 8, 6. pkt.
Friplejeboliglovens § 76, stk. 8, finder også anvendelse ved afhændelse med
henblik på anden anvendelse end som almene ældre- eller plejeboliger eller
andet støttet byggeri, jf. friplejeboliglovens § 77, stk. 5.
Det foreslås, at
§ 76, stk. 8, 3.
og
6. pkt.,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden ikke dækker et eventuelt under-
skud, som kan opstå, hvis afhændelsesprisen er mindre end henholdsvis dif-
ferensen mellem den godkendte anskaffelsessum og servicearealtilskuddet
(indekseret) (§ 76, stk. 8, 3. pkt.) og den godkendte anskaffelsessum (§ 76,
stk. 8, 3. pkt.). Underskuddet vil i stedet skulle dækkes af friplejeboligleve-
randøren selv.
Det bemærkes, at ændringen vil omfatte servicearealer, som er meddelt til-
sagn efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. § 3, nr. 1 til dette lovforslag.
Til nr. 40
Det foreslås, at overskriften ”Tilsagnet in støtte bortfalder fra overtagelses-
dagen” før § 77 udgår, fordi den ikke bidrager til forståelsen af reglerne i
friplejeboliglovens kapital 9.
Side 84/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Til nr. 41
Det fremgår af friplejeboliglovens § 77, stk. 1, at prisen ved afhændelse af
friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens §
11, stk. 2, nr. 3, med henblik på anden anvendelse end som almene ældre-
eller plejeboliger eller andet støttet byggeri, skal fastsættes til et beløb, der
svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis denne pris er
højere end markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en la-
vere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.
Det foreslås i
§ 77, stk. 1,
at »ejendomsværdien ved den seneste vurdering,
jf. dog § 87« ændres til »markedsprisen«.
Forslaget er en konsekvens af, at der ikke længere ansættes ejendomsvær-
dier for erhvervsejendomme, herunder friplejeboligejendomme, i vurde-
ringssystemet.
Forslaget vil betyde, at prisen for friplejeboliger, som er etableret ved om-
dannelse efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 3, og som sælges til anden
anvendelse, skal fastsættes til markedsprisen. Markedsprisen er den pris,
som en køber vil betale for ejendommen i fri handel. Fri handel betyder, at
i princippet alle har mulighed for at byde på ejendommen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 42
Friplejeboliglovens § 77 regulerer prisen ved afhændelse af friplejebolig-
ejendomme, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11,
stk. 2, nr. 3, med henblik på anden anvendelse end som almene ældre- eller
plejeboliger eller andet støttet byggeri.
Det fremgår af § 77, stk. 2, i lov om friplejeboliger, at friplejeboligleveran-
døren skal indbetale et overskud ved afhændelse af omdannede friplejeboli-
ger til anden anvendelse til Landsbyggefonden. Friplejeboligleverandøren
skal indbetale det beløb, som afhændelsesprisen overstiger indestående be-
låning, jf. § 68, skt. 1, 2. pkt., med tillæg af det beløb, som friplejeboligle-
verandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskyder ved om-
dannelsen. Hvis ejeren oprindeligt har ydet et indskud til finansiering af an-
skaffelsessummen, tillægges dette indskud også. Det beløb, som friplejebo-
ligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskydere og
Side 85/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
det eventuelle indskud, som er ydet til finansiering af anskaffelsessummen,
pristalsreguleres efter friplejeboliglovens § 86, stk. 1, nr. 3. Indestående be-
låning omfatter kun lån til opførelse eller ombygning, forbedringer eller
vedligeholdelse af friplejeboligerne.
Det fremgår af friplejeboliglovens § 77, stk. 2, 3. pkt., at Landsbyggefonden
dækker et eventuelt underskud, som opstår ved afhændelse af omdannede
friplejeboliger til anden anvendelse.
Friplejeboliglovens § 77, stk. 2, 3. pkt., finder også anvendelse ved ejerens
ibrugtagning af ejendommen til anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens §
84, stk. 3.
Det foreslås, at
§ 77, stk. 2, 3. pkt.,
ophæves, og at der i stedet indsættes, at
ved et eventuelt underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestå-
ende belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., som ikke kan dækkes af prisen efter
stk. 1.
Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden ikke dækker friplejeboligleve-
randørens indskud, hvis afhændelsesprisen ikke rækker. Forslaget betyder
således, at friplejeboligleverandøren risikerer helt eller delvis at tabe sit ind-
skud.
Landsbyggefonden vil fortsat skulle dække indestående belåning efter § 77,
stk. 2, hvis afhændelsesprisen ikke rækker til at dække dette beløb.
Det bemærkes, at ændringen vil omfatte friplejeboliger, som er godkendt
efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. § 3, nr. 1 til dette lovforslag.
Til nr. 43
Det fremgår af § 77, stk. 3, i lov om friplejeboliger, at tilsagnet om ydelses-
støtte og statslige garantiforpligtigelser efter § 21, stk. 1 eller 2 og § 24 a,
bortfalder fra overtagelsesdagen ved afhændelse af friplejeboliger etableret
ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 3, til en kommune til anden anvendelse
end almene ældreboliger og til andre end almene boligorganisationer og
selvejende almene ældreboliginstitutioner.
Det foreslås i
§ 77, stk. 3,
at efter »statslige garantiforpligtigelser« indsættes
» § 19 a, stk. 1,«.
Forslaget vil betyde, at statsgaranti efter den foreslåede § 19 a, stk. 1, vil
bortfalde ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter §
Side 86/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
11, stk. 2, nr. 3, til en kommune til anden anvendelse end almene ældrebo-
liger og til andre end almene boligorganisationer og selvejende almene æl-
dreboliginstitutioner.
Forslaget vil endvidere få virkning ved social- og boligministerens godken-
delse af, at friplejeboliger ibrugtages til anden anvendelse, jf. friplejebolig-
lovens § 84, stk. 3.
Til nr. 44
Friplejeboliglovens § 78 regulerer prisen ved afhændelse af friplejebolig-
ejendomme, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11,
stk. 2, nr. 4, til en almen boligorganisation med henblik på anvendelse som
almene ældre- eller plejeboliger.
Det fremgår af § 78, stk. 3, at hvis afhændelsen af servicearealer sker med
henblik på fortsat anvendelse så skal afhændelsen ske til den godkendte an-
skaffelsessum. Foreligger der ikke en godkendt anskaffelsessum, skal af-
hændelse ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vur-
dering. Hvis denne pris er højere end markedsprisen kan social- og boligmi-
nisteren godkende en lavere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.
Det fremgår af § 78, stk. 4, at hvis afhændelsen af servicearealer sker med
henblik på anden anvendelse, skal afhændelse ske til en pris, der svarer til
ejendomsværdien ved den seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end
markedsprisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf.
friplejeboliglovens § 87.
Det foreslås i
§ 78, stk. 3,
at »ejendomsværdien ved den seneste vurdering,
jf. dog § 87« ændres til »markedsprisen«.
Forslaget er en konsekvens af, at der ikke længere ansættes ejendomsvær-
dier for erhvervsejendomme, herunder friplejeboligejendomme, i vurde-
ringssystemet.
Forslaget vil betyde, at prisen for servicearealer, som er etableret ved om-
dannelse efter § 11, stk. 2, nr. 4, og som sælges til en almen boligorganisa-
tion med henblik fortsat anvendelse som servicearealer, og hvor der ikke
foreligger en godkendt anskaffelsessum, skal fastsættes til markedsprisen.
Det foreslås endvidere i
§ 78, stk. 4,
at »ejendomsværdien ved den seneste
vurdering, jf. dog § 87« ændres til »markedsprisen«.
Side 87/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Forslaget vil betyde, at prisen for servicearealer, som er etableret ved om-
dannelse efter § 11, stk. 2, nr. 4, og som sælges til en almen boligorganisa-
tion med henblik anden anvendelse end som servicearealer, skal fastsættes
til markedsprisen.
Markedsprisen er den pris, som en køber vil betale for ejendommen i fri
handel. Fri handel betyder, at i princippet alle har mulighed for at byde på
ejendommen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 45
Friplejeboliglovens § 78 regulerer prisen ved afhændelse af friplejebolig-
ejendomme, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11,
stk. 2, nr. 4, til en almen boligorganisation med henblik på anvendelse som
almene ældre- eller plejeboliger.
Det fremgår af § 78, stk. 4, i lov om friplejeboliger, at prisen ved afhændelse
af servicearealer til anden anvendelse skal ske til en pris, der svarer til ejen-
domsværdien ved seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markeds-
prisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejebo-
liglovens § 87.
Det fremgår af § 78, stk. 5, 1. pkt., at friplejeboligleverandøren skal indbe-
tale afhændelsessummen til Landsbyggefonden med fradrag af den god-
kendte anskaffelsessum. Den godkendte anskaffelsessum pristalsreguleres
efter friplejeboliglovens § 86, stk. 1, nr. 4. Såfremt der opstår et underskud,
dækker Landsbyggefonden underskuddet, jf. § 78, stk. 5, 2. pkt.
Friplejeboliglovens § 78, stk. 5, finder også anvendelse ved afhændelse med
henblik på anden anvendelse end som almene ældre- eller plejeboliger, jf.
friplejeboliglovens § 79, stk. 5.
Det foreslås, at
§ 78, stk. 5, 2. pkt.,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden ikke dækker et eventuelt under-
skud, som kan opstå, hvis afhændelsesprisen er mindre end den godkendte
anskaffelsessum. Underskuddet vil i stedet skulle dækkes af friplejebolig-
leverandøren selv.
Side 88/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Det bemærkes, at ændringen vil omfatte servicearealer, som er meddelt til-
sagn efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. § 3, nr. 1 til dette lovforslag.
Til nr. 46
Det fremgår af § 79, stk. 1, i lov om friplejeboliger, at ved afhændelse af
friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens §
11, stk. 2, nr. 4, til anden anvendelse end som almene ældreboliger, jf. § 78,
skal afhændelsen ske til en pris svarende til en pris, der svarer til ejendoms-
værdien ved den seneste vurdering. Hvis denne pris er højere end markeds-
prisen kan social- og boligministeren godkende en lavere pris, jf. friplejebo-
liglovens § 87.
Det foreslås i
§ 79, stk. 1,
at »ejendomsværdien ved den seneste vurdering,
jf. dog § 87« ændres til »markedsprisen«.
Forslaget vil betyde, at prisen for friplejeboliger, som er etableret ved om-
dannelse efter § 11, stk. 2, nr. 4, og som sælges til anden anvendelse, skal
fastsættes til markedsprisen.
Markedsprisen er den pris, som en køber vil betale for ejendommen i fri
handel. Fri handel betyder, at i princippet alle har mulighed for at byde på
ejendommen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 47
Friplejeboliglovens § 79 regulerer prisen ved afhændelse af friplejebolig-
ejendomme, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11,
stk. 2, nr. 4, med henblik på anden anvendelse end som almene ældre- eller
plejeboliger.
Det fremgår af § 79, stk. 2, i lov om friplejeboliger, at friplejeboligleveran-
døren skal indbetale et overskud ved afhændelse af omdannede friplejeboli-
ger til anden anvendelse til Landsbyggefonden. Friplejeboligleverandøren
skal indbetale det beløb, som afhændelsesprisen overstiger indestående be-
låning, jf. § 68, skt. 1, 2. pkt., med tillæg af det beløb, som friplejeboligle-
verandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskyder ved om-
dannelsen. Det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til
kommunen
eller
andre
indskydere,
pristalsreguleres
efter
Side 89/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
friplejeboliglovens § 86, stk. 1, nr. 5. Indestående belåning omfatter kun lån
til opførelse eller ombygning, forbedringer eller vedligeholdelse af fripleje-
boligerne.
Det fremgår af friplejeboliglovens § 79, stk. 2, 2. pkt., at Landsbyggefonden
dækker et eventuelt underskud, som opstår ved afhændelse af omdannede
friplejeboliger til anden anvendelse.
Friplejeboliglovens § 79, stk. 2, finder også anvendelse ved ejerens ibrug-
tagning af ejendommen til anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens § 84,
stk. 4.
Friplejeboliglovens § 79, stk. 2, finder også anvendelse ved afhændelse af
friplejeboliger, som er omdannet efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 5,
og som sælges med henblik på anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens §
81, stk. 1, eller som ibrugtages til anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens
§ 84, stk. 5.
Friplejeboliglovens § 79, stk. 2, finder endvidere anvendelse ved afhændelse
af friplejeboliger, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens
§ 11, stk. 2, nr. 6, med henblik på anden anvendelse end som almene ældre-
eller plejeboliger, jf. friplejeboliglovens § 82, stk. 1, eller som ibrugtages til
anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens § 84, stk. 6.
Det foreslås, at
§ 79, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves, og at der i stedet indsættes, at
ved et eventuelt underskud dækker Landsbyggefonden den del af indestå-
ende belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., som ikke kan dækkes af prisen efter
stk. 1.
Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden ikke dækker friplejeboligleve-
randørens indskud, hvis afhændelsesprisen ikke rækker. Forslaget betyder
således, at friplejeboligleverandøren risikerer helt eller delvis at tabe sit ind-
skud.
Landsbyggefonden vil fortsat skulle dække indestående belåning efter § 79,
stk. 2, hvis afhændelsesprisen ikke rækker til at dække dette beløb.
Det bemærkes, at ændringen vil omfatte friplejeboliger, som er godkendt
efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. § 3, nr. 1, til dette lovforslag.
Til nr. 48
Side 90/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Det fremgår af § 79, stk. 3, i lov om friplejeboliger, at tilsagnet om ydelses-
støtte og statslige garantiforpligtigelser efter § 22, stk. 1 eller 2 og § 24 a,
bortfalder fra overtagelsesdagen ved afhændelse af friplejeboliger etableret
ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 4, til anden anvendelse end almene
ældreboliger.
Det foreslås i
§ 79, stk. 3,
at efter »statslige garantiforpligtigelser« indsættes
» § 19 a, stk. 1,«.
Forslaget vil betyde, at statsgaranti efter den foreslåede § 19 a, stk. 1, vil
bortfalde ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter §
11, stk. 2, nr. 4, til anden anvendelse end almene ældreboliger.
Forslaget vil endvidere få virkning ved social- og boligministerens godken-
delse af, at friplejeboliger ibrugtages til anden anvendelse, jf. friplejebolig-
lovens § 84, stk. 4.
Til nr. 49
Friplejeboliglovens § 80 regulerer prisen ved afhændelse af friplejebolig-
ejendomme, som er etableret ved omdannelse efter friplejeboliglovens § 11,
stk. 2, nr. 5, til en almen boligorganisation med henblik på anvendelse som
almene ældre- eller plejeboliger.
Det fremgår af § 80, stk. 3, at hvis servicearealer afhændes, skal afhændel-
sen ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering.
Hvis denne pris er højere end markedsprisen kan social- og boligministeren
godkende en lavere pris, jf. friplejeboliglovens § 87.
Friplejeboliglovens § 80, stk. 3, finder også anvendelse ved afhændelse af
servicearealer, som er omdannet efter friplejeboliglovens § 11, stk. 2, nr. 5,
og som sælges med henblik på anden anvendelse, jf. friplejeboliglovens §
81, stk. 4. Friplejeboliglovens § 80, stk. 3, finder endvidere anvendelse ved
afhændelse af servicearealer, som er omdannet efter friplejeboliglovens §
11, stk. 2, nr. 6, og som sælges med henblik på anden anvendelse, jf. friple-
jeboliglovens § 82, stk. 4.
Det foreslås i
§ 80, stk. 3,
at »ejendomsværdien ved den seneste vurdering,
jf. dog § 87« ændres til »markedsprisen«.
Forslaget er en konsekvens af, at der ikke længere ansættes ejendomsvær-
dier for erhvervsejendomme, herunder friplejeboligejendomme, i vurde-
ringssystemet.
Side 91/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Forslaget vil betyde, at prisen for servicearealer, som er etableret ved om-
dannelse efter § 11, stk. 2, nr. 5, og som sælges til en almen boligorganisa-
tion, skal fastsættes til markedsprisen.
Markedsprisen er den pris, som en køber vil betale for ejendommen i fri
handel. Fri handel betyder, at i princippet alle har mulighed for at byde på
ejendommen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 50
Det fremgår af § 81, stk. 2, i lov om friplejeboliger, at tilsagnet om ydelses-
støtte og statslige garantiforpligtigelser efter § 23, stk. 1, 2 eller 3 og § 24 a,
bortfalder fra overtagelsesdagen ved afhændelse af friplejeboliger etableret
ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 5, til anden anvendelse end almene
ældreboliger.
Det foreslås i
§ 81, stk. 2,
at efter »statslige garantiforpligtigelser« indsættes
» § 19 a, stk. 1,«.
Forslaget vil betyde, at statsgaranti efter den foreslåede § 19 a, stk. 1, vil
bortfalde ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter §
11, stk. 2, nr. 5, til anden anvendelse end almene ældreboliger.
Forslaget vil endvidere få virkning ved social- og boligministerens godken-
delse af, at friplejeboliger ibrugtages til anden anvendelse, jf. friplejebolig-
lovens § 84, stk. 5.
Til nr. 51
Det fremgår af § 82, stk. 2, i lov om friplejeboliger, at tilsagnet om ydelses-
støtte og statslige garantiforpligtigelser efter § 24 og § 24 a, bortfalder fra
overtagelsesdagen ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdan-
nelse efter § 11, stk. 2, nr. 6, til anden anvendelse end almene ældreboliger.
Det foreslås i
§ 82, stk. 2,
at efter »statslige garantiforpligtigelser« indsættes
» § 19 a, stk. 1,«.
Forslaget vil betyde, at statsgaranti efter den foreslåede § 19 a, stk. 1, vil
bortfalde ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter §
11, stk. 2, nr. 6, til anden anvendelse end almene ældreboliger.
Side 92/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
2898073_0093.png
UDKAST
Forslaget vil endvidere få virkning ved social- og boligministerens godken-
delse af, at friplejeboliger ibrugtages til anden anvendelse, jf. friplejebolig-
lovens § 84, stk. 6.
Til nr. 52
Det fremgår af friplejeboliglovens § 87, at hvis prisen, der svarer til ejen-
domsværdien ved den seneste vurdering, overstiger markedsprisen, kan so-
cial- og boligministeren godkende afhændelse og ibrugtagning til anden an-
vendelse til en lavere pris. Dette gælder dog ikke ved afhændelse efter ud-
bud.
Det foreslås at ophæve § 87.
Forslaget vil betyde, at social- og boligministeren ikke vil kunne godkende
en lavere pris end ejendomsværdien ved den seneste vurdering.
Forslaget er en konsekvens af, at der ikke længere ansættes ejendomsvær-
dier for erhvervsejendomme, herunder friplejeboligejendomme, i vurde-
ringssystemet. På den baggrund foreslås prisfastsættelse efter ejendomsvær-
dien ved den seneste vurdering generelt ændret til markedsprisen. Der er
derfor ikke længere behov, at der kan godkendes en lavere pris.
Til nr. 53
Det fremgår af § 99 a, stk. 1, i lov om friplejeboliger, at Udbetaling Danmark
udfører den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af statsstøtte og stats-
lige garantier efter lov om friplejeboliger. Efter lovens § 99 a, stk. 2, vare-
tager Udbetaling Danmark – når støtten er bevilget og endeligt berigtiget –
den efterfølgende administration af tilskud og statslige garantier.
Udbetaling Danmark udfører endvidere administrationen af garanti- og af-
lønningsprovision samt administrationen af statslige garantier til obligatio-
ner, der udstedes til finansiering af alment byggeri. Udbetaling Danmarks
administration er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 1496 af 13. de-
cember 2019 om statsgaranti, garantiprovision og aflønningsprovision i for-
bindelse med finansiering af almene boliger.
I henhold til tekstanmærkning nr. 102 til § 42 på finansloven for finansåret
2020 er finansministeren bemyndiget til at stille statsgaranti på 100 pct. til
obligationer, der udstedes til finansiering af alment byggeri med statslig
støtte og renovering med støtte fra Landsbyggefonden. Bemyndigelsen er
udnyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1086 af 24. juni 2020 om
Side 93/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
statsgaranti for visse obligationer udstedt i forbindelse med finansiering af
alment boliger.
Det forventes, at finansministeren ligeledes vil blive bemyndiget til at stille
garanti på 100 pct. til obligationer, der udstedes til finansiering af fripleje-
boliger, som efterfølgende vil blive udnyttet i en administrativ forskrift.
Det foreslås i
§ 99 a, stk. 2,
at Udbetaling Danmark varetager den efterføl-
gende administration af garanti- og aflønningsprovision, og statsgaranti for
visse obligationer udstedt i forbindelse med finansiering af friplejeboliger.
Udbetaling Danmark varetager allerede efter gældende regler administrati-
onen af tilskud og garantier efter lov om friplejeboliger. Den foreslåede æn-
dring vil betyde, at Udbetaling Danmark vil skulle varetage administratio-
nen af garanti- og aflønningsprovision, og statsgaranti for visse obligationer
udstedt i forbindelse med finansiering af friplejeboliger.
Der forventes fastsat administrative regler for Udbetaling Danmark admini-
stration vedrørende friplejeboliger, som svarer til de regler, der er fastsat for
administrationen af garanti- og aflønningsprovision og statsgaranti for visse
obligationer udstedt i forbindelse med finansiering af friplejeboliger. Det
drejer sig om regler vedrørende udstedelse af statsgaranti, opkrævning af
garanti- og aflønningsprovision efter den foreslåede § 19 a, stk. 1 og kredit-
institutters oplysningspligt over for Udbetaling Danmark, jf. § 27 og § 99 a,
stk. 4, i lov om friplejeboliger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 78, stk. 5, i lov om almene boliger m.v., at når midlerne i
Landsbyggefondens nybyggerifond ikke er tilstrækkelige til at dække un-
derskud ved afhændelse af friplejeboliger og servicearealer, jf. friplejebo-
liglovens § 73, stk. 4, § 74, stk. 3, § 76, stk. 4 og 8, § 77, stk. 2, § 78, stk. 5,
og § 79, stk. 2, kan Landsbyggefonden med social- og boligministerens god-
kendelse optage statslån til dækning af underskuddet.
Det foreslås, i § 78, stk. 5, at »§ 73, stk. 4,«, » og 8« og »§ 78, stk. 5,« udgår.
Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden ikke fremover kan optage stats-
lån til at dække underskud ved afhændelse af servicearealer tilknyttet friple-
jeboliger efter bestemmelserne i friplejeboliglovens § 73, stk. 4, § 76, stk. 8
og § 78, stk. 5. Ændringen er en konsekvens af, at Landsbyggefonden ikke
Side 94/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
fremover skal dække underskud, som opstår ved afhændelse af servicearea-
ler, jf. forslagets § 1, nr. 31, 39 og 45.
Det bemærkes, at ændringen vil omfatte servicearealer, som er meddelt til-
sagn efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. § 3, nr. 1 til dette lovforslag.
Til nr. 2
Det fremgår af § 89b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., at Landsbygge-
fondens nybyggerifond bl.a. har til formål at dække underskud ved afhæn-
delse af friplejeboliger og servicearealer, jf. friplejeboliglovens § 73, stk. 4,
§ 74, stk. 3, § 76, stk. 4 og 8, § 77, stk. 2, § 78, stk. 5, og § 79, stk. 2.
Det foreslås, i § 89 b, stk. 1, at »§ 73, stk. 4,«, » og 8« og »§ 78, stk. 5,«
udgår.
Forslaget vil betyde, at Landsbyggefonden ikke fremover skal dække un-
derskud ved afhændelse af servicearealer tilknyttet friplejeboliger efter be-
stemmelserne i friplejeboliglovens § 73, stk. 4, § 76, stk. 8 og § 78, stk. 5.
Ændringen er en konsekvens af, at Landsbyggefonden ikke fremover skal
dække underskud, som opstår ved afhændelse af servicearealer, jf. forslagets
§ 1, nr. 31, 39 og 45.
Det bemærkes, at ændringen vil omfatte servicearealer, som er meddelt til-
sagn efter lovforslagets ikrafttrædelse, jf. § 3, nr. 1 til dette lovforslag.
Til nr. 3
Det følger af § 92 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene boliger m.v., at Lands-
byggefonden bidrager til statens udgifter til ydelsesstøtte efter § 130 i al-
menboliglovens og § 13 i friplejeboligloven med et beløb, der svarer til 25
pct. af ydelsesstøtten til boliger med tilsagn efter §§ 115 og 117 i almenbo-
ligloven og § 11 a i friplejeboligloven.
Det følger af almenboliglovens § 92 a, stk. 2, at Landsbyggefondens refu-
sion af statens udgifter til ydelsesstøtte opgøres endeligt for en tilsagnsår-
gang den 1. oktober i det andet år efter tilsagnsåret. Det betyder f.eks., at
refusionen for tilsagnsåret 2022 opgøres den 1. oktober 2024. Ved bereg-
ning af refusionen anvendes de rente- og inflationsforudsætninger, som har
været anvendt ved budgetteringen af udgifterne til ydelsesstøtte i forbin-
delse med den vedtagne finanslov i opgørelsesåret, i eksemplet på finanslo-
ven for 2024.
Side 95/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Det fremgår af § 92 a, stk. 2, 4. pkt., at renteforudsætninger for tilsvarende
lån uden statsgaranti på 100 pct. skal anvendes, når Landsbyggefondens re-
fusion af udgifter til ydelsesstøtte til lån med statsgaranti efter § 128 a, stk.
1, fastsættes.
Det foreslås i § 92, stk. 2, 4. pkt., at indsætte efter »statsgaranti efter § 128
a, stk. 1,« » eller § 19 a, stk. 1, i lov om friplejeboliger«.
Forslaget vil betyde, at Landsbyggefondens refusion af statens udgifter til
ydelsesstøtte til friplejeboliger til lån med 100 pct. statsgaranti, jf. § 1, nr. 7,
baseret på obligationer med 100 pct. statsgaranti ikke vil blive beregnet ved
den lavere rente, som forventes på denne type lån, men ved renteforudsæt-
ninger som almindelige lån uden statsgaranti. Herved sikres, at hele bespa-
relsen ved at anvende lån med 100 pct. statsgaranti opsamles i staten og ikke
delvist hos Landsbyggefonden. Ved opgørelse af forskellen i udgifter til
ydelsesstøtte sammenlignes en låneportefølje med samme varighed med
henholdsvis uden statslige garanti.
For lån med statsgaranti efter § 20, i lov om friplejeboliger, anvendes fortsat
de samme renteforudsætninger ved opgørelsen af Landsbyggefondens refu-
sion, som er anvendt ved budgetteringen af finansloven i opgørelsesåret.
Til nr. 4
Det fremgår af § 128 a, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., at det er en
betingelse for garanti efter § 128 a, stk. 1, at lånet er baseret på realkredit-
obligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkredit-
obligationer, som udstedes fra en serie eller en gruppe af fælles hæftende
serier med fælles seriereservefond eller fra et register (kapitalcenter), jf. ka-
pitel 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvorfra der ude-
lukkende ydes lån til almene boliger med fuld statsgaranti i løbetiden.
Det foreslås i
§ 128 a, stk. 2,
efter »almene boliger« at indsætte » og støttede
friplejeboliger«.
Forslaget vil betyde, at der kan ydes lån til støttede friplejeboliger med fuld
statsgaranti i løbetiden fra en serie eller en gruppe af fælles hæftende serier
med fælles seriereservefond eller fra et register (kapitalcenter), jf. kapitel 4
i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., hvorfra der i dag ydes
lån til almene boliger med fuld statsgaranti.
Side 96/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
UDKAST
Ved støttede friplejeboliger forstås friplejeboliger tilvejebragt med støtte ef-
ter § 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a,
stk. 1, eller omdannelse, jf. 11, stk. 2, i lov om friplejeboliger.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 1, nr. 31, 33, 36, 39, 42, 45 og 47, og § 2,
nr. 1 og 2 ikke skal finde anvendelse for friplejeboliger, som er meddelt
tilsagn om støtte efter § 10, stk. 1 i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 897 af 17. august 2011, eller efter § 11 a, stk. 1 i lov om friplejebo-
liger, eller som er godkendt ved omdannelse efter § 11, stk. 2, i lov om fri-
plejeboliger før lovens ikrafttræden.
Friplejeboligleverandører med friplejeboligejendomme omfattet af stk. 2 vil
efter de hidtil gældende regler fortsat være garanteret deres kapitalindskud
og egenfinansiering i forhold til servicearealer ved afhændelse af fripleje-
boligejendomme af Landsbyggefonden, medmindre afhændelse sker under
tvangsauktion.
Side 97/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
2898073_0098.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om …, jf. lovbekendtgø-
relse nr. … af …, som ændret ved
lov nr. … af …, foretages følgende
ændringer:
§ X.
…
1.
§ X
affattes således:
Ȥ X.
...«.
§2
I lov om …, jf. lovbekendtgørelse
nr. … af …, som ændret senest ved
lov nr. … af …, foretages følgende
ændringer:
§ X.
…
§ 50.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3..
Stk. 4-9.---
1.
§3
I lov om …, jf. lovbekendtgørelse
nr. … af …, som ændret bl.a. ved
lov nr. … af … og senest ved lov
nr. … af …, foretages følgende
ændringer:
§ X.
…
1.
…
Side 98/99
 BOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v., fra social- og boligministeren
2898073_0099.png
UDKAST
Side 99/99