Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 97
Offentligt
2825637_0001.png
Kære Beskæftigelsesudvalg
Jeg har skrevet en bacheloropgave på socialrådgiveruddannelsen, som er en
undersøgelse af hvordan det opleves for unge aktivitetsparate borgere mellem 18-30
år, at være tilknyttet Jobcentret, samt hvordan denne kan forbedres, for det enkelte
individ og for samfundet. Det er set ud fra det perspektiv, at vi som mennesker er
biologiske individer, med døgnrytme vi er født med, ikke en døgnrytme vi har valgt.
Selvom målgruppen i undersøgelsen er unge aktivitetsparate borgere, kan
oplevelserne være de samme for aktivitetsparate borgere over 30 år, og jobparate
borgere i alle aldre, samt alle kommunalt ansatte og alle mennesker generelt, da vi
alle er biologiske individer, for det er videnskabeligt bevist at:
•
Klokkegenet PER3 styrer menneskets indre ur og døgnrytme. Tre
døgnrytmeforskere, Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash og Michael W. Young
vandt Nobelprisen i Medicin & Fysiologi i 2017, for studiet om de molekylære
mekanismer, der styrer døgnrytmen. Man er derfor født med en døgnrytme,
som bestemmer, hvornår kroppen er træt og kan sove, og man kan således
ikke tvinge sig selv til, at sove tidligere eller senere end kroppen tillader en.
Till Roenneberg, professer i kronobiologi og døgnrytmeforsker, fra Institut for
Medicinsk Psykologi ved Ludwig-Maximilian Universitet i München i Tyskland,
kortlagde over 300.000 menneskers døgnrytmer, og kategoriserede 7
kronotyper:
Kaldt i daglig tale
A-mennesker
Beskrivelse
Går naturligt tidligt i seng og står tidligt
op, og kan sove fra kl. 20.00-22.30 til
mellem kl. 04.00-06.30. De er mest friske
og aktive om morgenen, og
energiniveauet daler efter middagstid,
hvor de føler at hele dagen er slut efter kl.
16.00.
Går naturligt sent i seng og står sent op,
og kan sove fra kl. 01.00-04.00 til mellem
kl. 09.00-12.00. De foretrækker en
langsom morgen, og deres energiniveau
er højest senere på dagen, hvor de føler
at dagen lige er startet efter kl. 16.00.
Går naturligt i seng ca. kl. 00.00 og står
op kl. 08.00
•
Procentdel Kronotype
18,9%
let, moderat
eller ekstrem
tidlig kronotype
55,7%
Let, moderat
eller ekstrem
sen kronotype
B-mennesker
25,4%
Mellemliggende “Light udgaver” af
kronotype
A og B
1
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
2825637_0002.png
•
Hvornår man er frisk og aktiv, har noget at gøre med den kropstemperatur
man har når man vågner. B-mennesker har biologisk set en lavere
kropstemperatur når de vågner, selvom de sover indenfor deres optimale
søvnvindue ved at gå senere i seng og stå senere op. A-mennesker har
højere kropstemperatur når de vågner og er mere friske og aktive tidligt på
dagen, hvorimod B-mennesker får mere energi senere på dagen, når A-
menneskene er trætte.
Døgnrytme ændrer sig i løbet af livet, og det er hormoner, der er med til at
ændre menneskets døgnrytme i løbet af livet:
Beskrivelse
Børn er generelt A-mennesker, men der kan også være B-
menneske børn.
Langt de fleste unge er konsekvente B-mennesker, de kan biologisk
ikke gøre for at de går senere i seng og står senere op, dog
kan
der
findes unge som er A-mennesker.
Når mennesket er 30 år og hjernen er fuldt udviklet, fordeler
kronotyperne som i skemaet foroven, hvor de fleste mennesker i
verden er B-mennesker.
Når man bliver ældre, er man lidt mere henimod A-menneske igen,
det sker gennemsnitlig når man er 52 år gammel, når kvinden
stopper sin cyklus og går i overgangsalderen.
•
Livsstadie
Børn
Unge
mennesker
Voksne
Ældre
•
Sene kronotyper og den mellemliggende kronotype, udgør tilsammen 81,1%
af den voksne befolkning, som står naturligt op kl. 08.00 eller senere, men de
fleste i Danmark skal møde kl. 08.00. Den rytme samfundet følger i dag, 8-16
rytmen fra året 1919, følger minoriteten i samfundet.
Det er sundhedsskadeligt for et B-menneske at arbejde i A-menneskets
arbejdstider. Det kan bl.a. lede til depression, kronisk søvnmangel,
hjertekarsygdomme, større risici for diabetes samt rygning, overvægt og
socialt jetlag. Derudover har B-mennesker 10% større chance for at dø
tidligere, i modsætning til A-mennesker. Dette blev belyst i et studie med �½
million deltagere fra Northwestern University i 2018. Socialt jetlag er et
begreb, som beskriver de negative helbredsmæssige konsekvenser, man får
ved at leve ude af takt med sit indre ur. Dette skyldes de samfundsmæssige
krav, der er ifm. mødetid i skoler og på arbejdspladser, som oftest er kl. 08.00,
og derfor ligger tidligere ift. hvornår de fleste naturligt står op. De falder nemlig
ikke i søvn, fordi de går tidligere i seng, hvilket resulterer i et søvnunderskud
2
•
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
på skole- og arbejdsdage. Det indhentes ved at sove i længere tid i
weekenden, hvilket resulterer i et forskudt søvnmønster og
helbredsproblemer.
•
B-mennesker skildres og stigmatiseres i samfundet som dovne syvsovere, og
der findes en konsensus i samfundet om, at man skal tidligt op og have noget
ud af dagen, for at være et succesfuldt menneske. A-mennesker forfremmes
oftere, og tjener 7% mere i gennemsnit end B-mennesker. B-mennesket
forskelsbehandles derfor på arbejdsmarkedet ift. A-mennesker, da de er
tvunget til at gå på arbejde midt i deres biologiske nat, og derfor ikke kan
præstere på samme niveau som A-mennesker. Imidlertid handler
indkomstfordelingen ikke altid om, hvor effektive de ansatte er, for studier
viser, at alene det at møde ind tidligt på en arbejdsplads, giver højere
performance-evalueringer, end hvis man møder ind senere og laver præcis
det samme.
Dette er blot et lille udsnit af de videnskabelige studier, der er indenfor
kronobiologien. Der findes meget mere forskning, der understøtter at mennesket er
født med rytme, og hvor meget den nuværende tidsstruktur modarbejder mennesket,
både helbredsmæssigt, økonomisk og ift. livskvalitet og glæde.
Min undersøgelse belyser, at det påvirker unge aktivitetsparate borgere, som har
sociale problemer udover ledighed, meget negativt, ved at pålægge dem at møde
tidligt ind på Jobcentret eller i beskæftigelsestilbud, fordi de er B-mennesker. Dette er
ikke beskæftigelsesfremmende, men derimod beskæftigelseshæmmende. Ved at
tilpasse beskæftigelsesindsatsen tidsmæssigt, til den enkelte borgers behov, vil det
bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, altså ved at implementere Kronoinklusion.
Set ud fra den videnskab vi har i dag, giver det ikke mening at hænge fast i en
ældgammel rytme, der går imod den biologi, mennesket er født med. Det
overbelaster sundhedssektoren at have en usund befolkning, og det er unødvendigt,
da en ændring af tidsstrukturen kunne afværge dette.
Dette gælder for borgere såvel som kommunalt ansatte. Økonomisk set giver det
ingen mening at tvinge kommunale medarbejdere på arbejde kl. 08.00-15.30, hvis de
er mere effektive fra fra 09.00-16.30 eller 10.00-17.30. De vil arbejde lige meget tid
som dem der stadig ville møde tidligt, men de ville være mere effektive og sunde,
samt have en større livskvalitet.
I er velkomne til at læse undersøgelsen for flere detaljer, samt kontakte mig, såfremt
I har flere spørgsmål.
Venlige Hilsner
Louise Gibson
Socialrådgiver
3