Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 97
Offentligt
2825633_0001.png
Bachelor
Plan B
En undersøgelse af de udfordringer som unge aktivitetsparate borgere mellem 18-30 år,
som B-mennesker, kan opleve i Jobcentret
A study of the challenges that adolescent activity-ready citizens between the ages of 18-30,
as B people, can experience in the Jobcenter
Udarbejdet af: Gibson, Louise Christina
Professionshøjskolen Absalon, campus Nykøbing F.
Hold: OFES20
Studienummer: of20se017
Anslag: 71.741
Dato: 1. januar 2024
Bachelorvejleder: Pernille Themsen
Bachelorprojektet er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Professionshøjskolen Absalon
som led i uddannelsesforløbet. Projektet foreligger urettet og ukommenteret fra
Professionshøjskolen Absalons side, og er således udtryk for den studerendes egne synspunkter.
Dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.
Må gerne udlånes.
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
1
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Abstract
This is a social constructivist and phenomenological study, about the experiences of adolescent
activity-ready citizens between the ages of 18-30, who receive educational financial aid, and are
B-people, about navigating the
Jobcentre's
system. The empirical work of the assignment is based
on five interviews: two citizens, an expert in chronobiology and a social worker, to which
secondary empirical finds include scientific articles, which contributes to supporting the citizens'
experiences. Theories included in the analysis are
Bourdieu's
concepts of
doxa
and
power; Strupp
& Hadley's
criteria for
mental health;
as well as
Gidden's structuration theory.
It's explained in the
analysis that the A-society is a social problem for B-people, due to the health risks associated with
a shifted circadian rhythm. This, as well as the environment's demands for early meeting times,
makes it difficult for the citizens with social problems to meet on time, which results in the
sanctioning of their financial aid. This does not bring them closer to the labour market. If
chrono-
inclusion
is implemented in the area of employment, it is assumed to increase the well-being and
health of the citizens, as well as bring them closer to the labour market.
Resume
Dette er en socialkonstruktivistisk og fænomenologisk undersøgelse af, hvordan det opleves for
unge aktivitetsparate borgere mellem 18-30 år, som modtager uddannelseshjælp, og er B-
mennesker, at navigere i
Jobcentrets
system. Opgavens empiri tager udgangspunkt i fem
interviews: to borgere, en ekspert i kronobiologi samt en socialrådgiver, hvortil sekundær empiri
med videnskabelige artikler bidrager til at understøtte borgernes oplevelser. Teoretisk inddrages
der teorier i analysen med
Bourdieus
begreber om
doxa
og
magt; Strupp & Hadleys
kriterier for
psykisk sundhed;
samt
Giddens strukturationsteori.
Det redegøres for i analysen, at A-samfundet
er et socialt problem for B-mennesker, pga. de helbredsrisici der forbindes med en forskudt
døgnrytme. Dette, samt omgivelsernes krav om tidlige mødetider, gør det vanskeligt for borgere
med sociale problemer at møde til tiden, hvilket resulterer i sanktion af deres ydelser. Dette bringer
dem ikke dem tættere på arbejdsmarkedet. Hvis der implementeres
kronoinklusion
på
beskæftigelsesområdet, antages det at øge borgeres trivsel og helbred, samt bringe dem tættere på
arbejdsmarkedet.
2
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Indholdsfortegnelse
Abstract
Resume
Indledning
Problemstilling
Afgrænsning
Problemformulering
Metode
Primær empiri
Sekundær empiri
Videnskabsteori
Socialkonstruktivisme
Fænomenologi
Teorifremstilling
Pierre Bourdieu
Strupp & Hadley
Anthony Giddens
Analyse
Del 1: B-mennesker i A-samfundet
De dovne
Gaming og glødepærer
Er det et socialt problem?
Doxa og strukturelt problem
Del 2: B-mennesker i beskæftigelsesindsatsen
Sociale problemer
3
2
2
5
6
7
8
9
9
10
11
11
12
13
13
14
15
17
18
18
19
20
21
24
24
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Naturlig rytme
Jobsamtaler
Beskæftigelsestilbud
Del 3: Beskæftigelsesfremmende eller -hæmmende indsats
Sanktion
Anerkendelse
Kronoinklusion
Konklusion
Perspektivering
Litteraturliste
25
27
29
32
32
33
35
37
39
40
4
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Indledning
“Op lille Hans, op og gå i skole”,
har de fleste sunget som barn, for det er selvfølgeliggjort i
samfundet, at man står tidligt op og får noget ud af dagen. Kronobiologi er studiet af søvn- og
døgnrytmer, som er fundamentet for opgaven. Det er genetisk og biologisk bestemt om man er 165
eller 195 cm høj, vi kan ikke gøre for, om vi er høje eller lave. Det samme gælder vores døgnrytme,
der ligeledes er genetisk og biologisk bestemt (Center for Anvendt Kronobiologi, 2023a). Man er
nemlig født med en døgnrytme, som bestemmer, hvornår kroppen er træt og kan sove. Man kan
således ikke tvinge sig selv til, at sove tidligere eller senere end kroppen tillader en, for det er ikke
noget man kan træne sig selv til, da klokkegenet PER3, styrer vores såkaldte
indre ur
og
døgnrytme. Tre døgnrytmeforskere,
Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash
og
Michael W. Young,
vandt
Nobelprisen i Medicin
i 2017 for studiet om de molekylære mekanismer, der styrer døgnrytmen
(Nobel Prize, 2017). Døgnrytmeforskeren
Till Roenneberg
kortlagde over 300.000 menneskers
døgnrytmer, og kategoriserede 7
kronotyper:
● 18,9% er lette, moderate eller ekstreme
tidlige kronotyper,
også kaldet A-mennesker.
● 55,7% er lette, moderate eller ekstreme
sene kronotyper,
også kaldet B-mennesker.
● 25,4% er en
mellemliggende kronotype,
såkaldte “light udgaver” af A-og B-mennesker
(Center for Anvendt Kronobiologi, 2023b).
A-mennesker går naturligt tidligt i seng og står tidligt op, og kan sove fra kl. 20.00-22.30 til mellem
kl. 04.00-06.30 (Center for Anvendt Kronobiologi, 2023b). De er mest friske og aktive om
morgenen, og energiniveauet daler efter middagstid, hvor de føler at hele dagen er slut efter kl.
16.00 (Center for Anvendt Kronobiologi, 2023c). Modpolen til dem er B-mennesker, som naturligt
går sent i seng og står sent op, og kan sove fra kl. 01.00-04.00 til mellem kl. 09.00-12.00 (Center
for Anvendt Kronobiologi, 2023b). De foretrækker en langsom morgen, og deres energiniveau er
højest senere på dagen, hvor de føler at dagen lige er startet efter kl. 16.00 (Center for Anvendt
Kronobiologi, 2023d). Den
mellemliggende kronotype
går i seng ca. kl. 00.00 og står op kl. 08.00
(Center for Anvendt Kronobiologi, 2023b). Den
sene konotype
og
mellemliggende kronotype
udgør
tilsammen 81,1% af verdens befolkning, der helt naturligt ikke ville stå op før kl. 08.00, men
samfundet følger en rytme, hvor de fleste møder kl. 08.00, hvilket er tilpasset minoriteten i
samfundet.
5
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Problemstilling
Den normale arbejdstid i
Jobcentret
er tilpasset A-mennesker, der møder på arbejde kl. 08.00.
Kontakten til borgerne findes i et tidsinterval fra kl. 09.00-15.00 mandag-onsdag, kl. 09.00-17.00
om torsdagen, samt kl. 09.00-12.00 om fredagen (Jobnet, 2023). En borger med en
sen kronotype,
kan derfor ikke modtage hjælp i et mere fleksibelt tidsinterval, end den forholdsvis korte
åbningstid. Borgere har dog ret og pligt til selv at booke tid til jobsamtaler, jf.
Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
§ 34 (LAB), så de selv kan bestemme hvornår de deltager. Dog kan en borger,
som booker lige inden tidsfristen, risikere at møde en allerede fyldt kalender, så chancen for at
booke en jobsamtale om eftermiddagen, kan være en udfordring. Desuden kan unge aktivitetsparate
borgere fratages selvbooking jf. LAB § 35, og ikke selv bestemme hvornår de indkaldes. En
beskæftigelsesindsats for en borger gennem
vejledning og opkvalificering,
jf. LAB § 91 om
eftermiddagen, ville sandsynligvis ikke være udfordrende for et B-menneske. Dog, hypotetisk set,
kunne borger matches med et tilbud kl. 09.00 om morgenen - eller tidligere - hvis andre indsatser
ikke anses for beskæftigelsesfremmende (Caswell, 2013, s. 231-232). En borger med en
sen
kronotype,
kan derfor have en oplevelse af at blive pålagt at møde tidligt, for at undgå reprimander
i form af sanktion af deres ydelse.
N. F. S. Grundtvig
sagde engang:
”Der skal, saavidt muligt, sørges for, at fattige Gamle, Syge og
forladte Børn kunne finde offentlige Tilflugtssteder, og selv de fattigste kunne have Adgang til
folkelig Oplysning og Dannelse”,
og retten til offentlig forsørgelse blev medens grundlovsfæstet i
1849 (Aarhus Universitet, 2023).
Danmark
har derfor været et velfærdssamfund i årtier, ved at give
alle lige adgang til
“Oplysning og Dannelse”.
For at alle borgere inkluderes, har man derfor i dag
de
moderne
begreber,
såsom
“rummeligt
arbejdsmarked”
og
“skånehensyn”
i
beskæftigelsesindsatsen. Dog tages der ikke hensyn til det
indre ur,
mennesket er født med. Det
kan antages, at chancen for at få tilknytning til arbejdsmarkedet bliver større, hvis borgere tilknyttet
Jobcentret,
fremadrettet gives mulighed for at møde, så det passer til deres døgnrytme. Ligeledes
kan det antages, at adskillige borgere sanktioneres for ikke at møde til tiden, fordi de skulle stå op
midt i deres biologiske nat. Ydermere kan det antages, at nogle borgere “sidder fast” i på
overførselsindkomster i flere år, fordi deres biologi ikke passer ind i samfundsstrukturen tilpasset
A-mennesket. Dette kan have store konsekvenser for samfundet og det enkelte individ.
6
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Afgrænsning
Projektet er indsnævret til at fokusere på målgruppen; unge aktivitetsparate borgere mellem 18-30
år, jf. LAB § 6, pkt. 5, som modtager uddannelseshjælp jf.
Lov om aktiv socialpolitik
§ 23 (LAS).
En undersøgelse fra 1990, fra
E. P. Bradley Hospital
og
Brown University,
belyser at unge
mennesker naturligt går senere i seng og står senere op, samt at de har brug for mere søvn end
andre aldersgrupper, dog vidste man ikke helt hvorfor dengang (Carskadon). I dag ved man fra
nyere studier, at majoriteten af unge mennesker er konsekvente B-mennesker, uanset om de er
biologisk disponerede til at blive A-mennesker som fuldt udviklede 30-årige. Mænd er mest B-
mennesker når de er 21 år, og kvinder som 19,5 årige (Roenneberg et al., 2004). Desuden er det
bekræftet at 27% af alle unge danske 19-årige, sover for lidt (VIVE, 2022, s. 65).
Ud over at være
sene kronotoper,
har de unge andre sociale problemer ud over ledighed, hvilket
beskrives jf.
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 4, stk. 4 (BAB):
En person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 5, hvis personen vurderes at have problemer af
faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og
hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og
gennemføre denne på almindelige vilkår.
Det kan derfor være udfordrende for unge, at møde tidligt til en jobsamtale i
Jobcentret,
eller i en
beskæftigelsesindsats, fordi de både er B-mennesker
og
har sociale problemer. Selvom ledige i alle
aldre tilknyttet
Jobcentret,
kan opleve samme problematikker, har flere unge udfordringer ifm.
søvn, hvorfor denne aldersgruppe er i fokus.
7
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Problemformulering
Hovedspørgsmål:
-
Hvordan opleves det for unge aktivitetsparate borgere mellem 18-30 år på
uddannelseshjælp, at være i A-samfundets rammer i Jobcentret?
Underspørgsmål:
-
Kan Jobcentrets nuværende struktur være beskæftigelseshæmmende for unge
aktivitetsparate borgere?
-
Hvordan kan Jobcentret blive rummeligt for alle borgere, både A- og B-mennesker?
8
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Metode
Primær empiri
Den primære empiri
af
kvalitativ
oprindelse er indhentet gennem fem
semistrukturerede
interviews.
Kendetegnet ved
semistrukturerede interviews
er, at samtaleformen er delvist åben, og
styres via udvalgte spørgsmål uden faste eller låste svar. Dette giver anledning til at interviewer
kan stille yderligere spørgsmål, så informanterne kan give uddybende svar (Brinkmann & Kvale,
2015, s. 49).
De interviewede personer er henholdsvis:
●
To unge aktivitetsparate borgere mellem 18 og 30 år, jf. LAB § 6, pkt. 5, der modtager
uddannelseshjælp jf. LAS § 23, som er B-mennesker. De belyser hvordan det opleves for
B-mennesker at leve i et A-samfund, i en beskæftigelsesrettet indsats, samt hvordan dette
kan opleves forskelligt fra to individers synspunkter, hvilket bidrager til en dybere og
bredere forståelse. Informanterne anonymiseres som henholdsvis “Borger 1” og “Borger
2”.
●
En socialrådgiver tilknyttet
Jobcentret,
der arbejder med målgruppen aktivitetsparate
borgere mellem 18 og 30 år, jf. LAB § 6, pkt. 5, der modtager uddannelseshjælp jf. LAS §
23. Socialrådgiveren er ikke bekendt med projektets tema om B-mennesker. Dette er for at
inddrage systemperspektivet objektivt, så interviewet ikke tager en drejning, hvor det
handler om, hvorvidt de unge sover for længe eller ej, men i stedet har fokus på hvordan de
unge
bør
mødes i systemet, uanset hvilke udfordringer de har med sig. Interviewet belyser
desuden, hvilke sociale problemer de unge har, samt hvilke faglige metoder man som
socialrådgiver anvender i arbejdet med udsatte unge. Informanten anonymiseres som
"Socialrådgiver".
9
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
2825633_0011.png
Bacheloropgave Plan B
●
Camilla Kring,
civilingeniør med
ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv,
indehaver
af konsulentvirksomheden
Super Navigators,
ekspert i anvendt kronobiologi, forfatter,
foredragsholder, samt stifter af
B-samfundet
(https://www.camillakring.dk/). Informantens
viden indenfor hvordan samfund og døgnrytmer interagerer, bidrager til at øge forståelsen
af borgernes oplevelser.
Alle 5 interviews foregik online, blev optaget med informanternes samtykke, og blev derefter
transskriberet. Fordelen ved interviews med de unge er, at man får indblik i, hvordan de selv forstår
bestemte begivenheder, situationer eller fænomener i deres eget liv, hvilket er formålet med
undersøgelsen (Poulsen, 2016, s. 77). Ulempen ved at interviewe eksperter og fagpersoner er
derimod, at personlige holdninger kan skinne igennem, hvilket der er opmærksomhed på i udvalget
af citater.
I udvalg af citater til analysen, er der gjort brug af brackets for at synliggøre at noget fra det
originale citat er taget ud, fx [...]. Dette synliggøres for at vise man ikke har til hensigt at tage noget
ud af kontekst; samt gøre læser opmærksom på, at resten af citatet findes i bilaget tilknyttet.
Sekundær empiri
Indhentningsmetoden af
den sekundære empiri
er udelukkende af
kvantitativ
oprindelse (Hussain
& Kristensen, 2016, s. 20). Empirien stammer fra videnskabelige studier om menneskers helbred
ifm. søvn, videnskabelig forskning i kronobiologi, samt faktuelle tal fra bl.a.
Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering
(STAR).
De
kvalitative
bløde interviews i
primær empirien,
er diametrale modsætninger til de hårde tal og
fakta fra den
kvantitative sekundære empiri.
Dette er en fordel, for de supplerer hinanden godt, da
den
objektive viden
kædes sammen med, samt validerer udsagnene fra de
kvalitative
interviews
(Harboe, 2018, s. 81).
10
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Videnskabsteori
Den indhentede empiri behandles gennem en analysestrategi, med en
dialektisk vekselvirkning
mellem empiri og teori. Strategien kan dermed kategoriseres som
abduktiv,
da der både benyttes
induktiv
og
deduktiv styring
(Christensen & Lysen, 2021, s. 36).
Først er projektet
induktivt styret
ud fra empirisk, objektiv viden, som udgjorde fundament for at
påpege, at der fandtes en problemstilling for B-mennesker (Christensen & Lysen, 2021, s. 35). Det
gav indflydelse på valg af
primær empiri,
ift. hvordan de
kvalitative
interviews blev udarbejdet,
samt valg af interviewpersoner.
Primær empirien
analyseres derefter
deduktivt,
med udgangspunkt
i eksisterende teori og antagelser på det sociale område (Christensen & Lysen, 2021, s. 35-36).
Analysen foretages desuden gennem to sæt videnskabelige forståelser; henholdsvis
det
socialkonstruktivistiske perspektiv
samt
det fænomenologiske perspektiv.
Socialkonstruktivisme
I
Socialkonstruktivismen
tager man afsæt i hvordan noget konstrueres, e.g. hvordan et samfund
eller et socialt problem konstrueres af mennesket (Jacobi, 2021, s. 156). I konstruktionen inddrages
den historiske, kulturelle og sociale kontekst; menneskelig adfærd og handlinger
samt
sociale
processer og relationer
(Jacobi, 2021, s. 161-162). Desuden rummer perspektivet en konsensus
om, at videnskaben bør have et
frigørende sigte
for mennesket (Christensen & Lysen, 2021, s. 26-
27).
Det
socialkonstruktivistiske perspektiv
inddrages, fordi A-samfundet kan opfattes som en
menneskelig konstruktion. Ligeledes er beskæftigelsesområdets struktur en del af konstruktionen,
hvorfor et samfundskritisk syn på konstruktionen udgør en væsentlig del af analysen. Der søges
dermed forklaret ud fra en
historisk, kulturel og social kontekst,
hvorfor samfundet i dag er
konstrueret til A-mennesker; hvilken indflydelse dette har ved
sociale processer og relationer;
samt hvordan det påvirker
menneskets adfærd og handlinger.
11
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Fænomenologi
Det primære fokus i
den eksistentielle fænomenologi
er menneskets oplevelsesverden, hvor
menneskets opfattes som et psykologisk, biologisk, historisk, socialt og kulturelt væsen.
Samfundets sociale og kulturelle aspekter er ens for mange i
den kollektive eksistens,
men individet
har sin egen
personlige eksistens
og oplevelse af verden (Feilberg & Nissen, 2021, s. 94).
Praktisk
indstilling
er det grundlæggende begreb i dette perspektiv, hvor man ved at være åben, nysgerrig
og forstående over for det menneske, og dets oplevelser, som man undersøger (Feilberg & Nissen,
2021, s. 96).
Det
fænomenologiske perspektiv
inddrages for at belyse, hvordan det opleves for unge B-
mennesker tilknyttet
Jobcentret,
opbygget i A-menneskets samfundsstruktur, for at opnå en dybere
forståelse af de unges oplevelsesverden. Dette åbner op for, at der i konklusionen fremsættes et
hypotetisk forslag til, hvordan
Jobcentret
kan nytænkes, og dermed bidrage til et
frigørende sigte.
12
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Teorifremstilling
Der bruges et eklektisk mix af teorier i analysen, hvoraf
Bourdieus
begreber om
doxa
og
magt,
Strupp & Hadleys
kriterier for
psykisk sundhed,
samt
Giddens strukturationsteori
er hovedteorierne
i analysen, hvilket redegøres for her:
Pierre Bourdieu
Den franske sociolog
Bourdieu
rettede sin opmærksomhed mod magtfulde tendenser i samfundet,
og det redegøres for hvordan hans begreber om
Doxa
og
magt
har indflydelse på det sociale arbejde,
med eksempler fra
Jobcentret.
Bourdieu
rettede et kritisk blik mod den statslige planlægning, og mente desuden at det skulle rettes
mod det sociale arbejde, som pålægger udsatte borgere at forandre deres liv i overensstemmelse
med de dominerende normer i samfundet (Bourdieu i Larsen, 2013, s. 93). De dominerende normer
afspejles i begrebet
Doxa,
som er noget selvfølgeliggjort, dét man i samfundet ikke sætter
spørgsmålstegn ved (Bourdieu i Larsen, 2013, s. 99).
Bourdieu
mente, at der fandtes en
skjult magt
i samfundet, som udøves, når velfærdsstaten
intervenerer gennem socialt arbejde. Han belyste en kritik af problemerne, der udfoldes når der
ikke gøres tilstrækkeligt for at modificere sociale uligheder (Bourdieu i Larsen, 2013, s. 94). Hvis
fx en ung aktivitetsparat borger ikke virker motiveret for at tage en uddannelse,
kan
det opfattes
som et udtryk for en individuel mangel. Dette kaldes en
miskendt magt,
hvor samfundsmæssige
magt- og ulighedsforhold fejllæses som et udtryk for noget andet, i dette tilfælde den unges
individuelle mangel på motivation eller evne til at gennemføre en uddannelse (Bourdieu i Larsen,
2013, s. 95).
En socialrådgiver i
Jobcentret
besidder en
objektiv magt
til at træffe afgørelser med betydning for
borgere. Dog besidder denne ydermere en
symbolsk position,
hvilket bevirker at denne bedre kan
træffe afgørelser, gennem et socialpolitisk
doxa
om hvordan sociale problemer bør forstås. Dette
doxa
giver socialrådgiveren en symbolsk
magt
til at bestemme, hvordan noget fortolkes, samt
hvilken mening der skabes omkring en given situation (Bourdieu i Larsen, 2013, s. 104).
Socialrådgiverens opfattelse af, hvad et socialt problem er i lyset af samfundets dominerende
13
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
normer, kan dog gøre, at vedkommende risikerer at udøve en
miskendt magt
over for borgeren,
hvis opfattelsen af det sociale problem fejllæses. Er fejllæsningen meget forkert, kan
socialrådgiveren risikerer at udøve
symbolsk vold
over for borgeren, hvis denne sættes i en
situation, hvor den magtfuldes fortolkning påtvinges, og den underlagte ikke kan udtrykke legitim
uenighed med dette. Nogle
doxa
i samfundet, fører lettere til
symbolsk vold
end andre, hvorfor
socialrådgiveren bør være opmærksom på sin
symbolske position.
De dominerende sandheder i
samfundet, har derfor indflydelse på hvordan en borger opfattes, hvilket kan føre til forskellige
grader af magt udøvet over for borgere, hvorfor denne teori er valgt.
Strupp & Hadley
Det gode arbejde har mange facetter, og der er mange teorier om hvordan det gode arbejde kan se
ud.
Strupp & Hadley
nævner tre hovedkriterier, hvor
mental sundhed
er et krav til et sundt og
kvalitetsbetonet job:
●
At den person, som har arbejdet, selv oplever og betegner det som godt.
●
At arbejdet fremmer og ikke skader personens fysiske og psykiske sundhed og udvikling.
●
At personen i sin jobadfærd alt andet lige foretrækker arbejdet frem for andre mulige.
(Strupp & Hadley i Graversen & Larsen, 2004, s. 81).
Desuden har adskillige fagpersoner forsøgt at belyse, hvad begrebet
psykisk sundhed
indbefatter.
Problemet er, at det varierer, hvad nogen vil kalde sundt.
Strupp & Hadley
påpeger, at
psykisk
sundhed
derfor er værdiladet, og kan afspejle den som definere dets kulturbundne normer og
menneskesyn. Derfor identificeredes der tre udgangspunkter for
psykisk sundhed:
● Personens egen
oplevelse af velbefindende,
om vedkommende trives og har det godt.
●
Omgivelsernes forventninger og krav
til personen, at vedkommendes adfærd er i
overensstemmelse med samfundets gældende normer for normal opførsel, og at denne kan
håndtere de udfordringer og krav der mødes.
● Om personen tænker, handler, føler og udvikler sig i overensstemmelse med de
personlighedsmodeller og metoder, som fagpersoner bekender sig til.
14
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Disse udgangspunkter skelner ikke altid mellem psykisk eller fysisk sundhed, da de kan ses som
en af samme, men når det gøres indgår der elementer af personlig vækst, social fungeren og samspil
med omverdenen i den
psykiske sundhed
(Strupp & Hadley i Graversen & Larsen, 2004, s. 110).
Da borgernes oplevelse er fokus i opgaven, er denne teori valgt for at belyse, hvorvidt de trives i
beskæftigelsesindsatsen.
Anthony Giddens
Den engelske sociolog
Giddens´ strukturationsteori,
forklarer forholdet mellem det handlende
individ og de samfundsmæssige institutioner og strukturer. I teorien påvirker individet samfundet
og omvendt (Giddens i Bak, 2010, s. 81). Først redegøres der for teoriens begreber om
bevidsthed
og
handlingsprocesser,
hvorefter nøglebegreberne;
social praksis, agenter, systemer og strukturer
forklares efterfølgende med eksempler fra
Jobcentret.
Praktisk bevidsthed
er de daglige handlinger, som virker normale uden at vide hvorfor. En tavs
viden om hvordan man udfører et socialt, rutinepræget og automatiseret liv. En socialrådgiver kan
have praktisk, rutinepræget bevidsthed om udførelsen af arbejdet i et
Jobcenter,
hvorimod en
borger ikke har den samme
praktiske bevidsthed
om dette; omvendt kan borgen have
praktisk
bevidsthed
om noget andet som socialrådgiveren ikke har. Modpolen til dette er den
diskursive
bevidsthed,
hvor man reflekterer over, hvorfor man gør noget, samt forklarer og begrunder det over
for andre (Giddens i Bak, 2010, s. 84).
Handlingsprocesser
er ikke en enkeltstående handling, men en kontinuerlig strøm uden start og
slut, kendt som en
strukturationsproces. Handlingsprocessen
foregår gennem;
refleksiv
handlingsregulering, handlingsrationalisering
samt
handlingsmotivering.
Gennem
Refleksiv
handlingsregulering
registrerer man hele tiden ens omgivelser og andre mennesker, og regulerer
ens adfærd efter de observerede forhold. Ved
handlingsrationalisering
vurderes forholdet mellem
handling og intentionen ift. den, og først hvis rutinen brydes spørges der ind til intentionen.
Handlingsmotivering
er et potentiale for en handling, et motiv der forekommer når rutiner brydes
(Giddens i Bak, 2010, s. 85-87).
Social praksis
skaber det sociale liv, og konstituerer mennesket som
agent
(Giddens i Bak, 2010,
s. 83).
Agenter
er individer i samfundet, med en
praktisk bevidsthed.
De lever i et samfund med
15
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
systemer
og
strukturer
(Giddens i Bak, 2010, s. 84). Et
system
består af
agenter,
hvor deres mønster
af handlinger danner en social relation. Et
system
findes i et
Jobcenter,
hvor
agenterne
er de unge
borgere og de ansatte i
Jobcentret,
og det mønster af handlinger der finder sted er jobsamtalerne,
som danner sociale relationer mellem unge og ansatte (Giddens i Bak, 2010, s. 87-88).
Strukturer
er regler, rammer og normer, som kun eksisterer i en praksis skabt af
agenter. Strukturer
kan være
retningslinjer for, hvornår jobsamtalerne afholdes, og
strukturer
eksisterer kun hvis de bruges af
de ansatte, og de kan kun gøre brug af dem hvis der kommer borgere til jobsamtaler (Giddens i
Bak, 2010, s. 88).
Jobcentret
er således både en
struktur
med regler, rammer og normer, hvilket kun kan skabes
gennem praksis af de ansatte og dets borgere, men er ligeledes et
system
som skaber relationer
gennem handlinger i jobsamtalen. Jobsamtalen kan ikke foregå uden regler, rammer og normer i
praksis, i.e.
strukturen,
medens
Jobcentrets struktur
ikke kan eksistere uden en praksis hvor ansatte
og borgere deltager i jobsamtaler, i.e. et
system. System
og
struktur
er derfor to sider af samme
mønt.
Struktur
påvirker derfor
systemet
gennem regler, rammer og normer, men omvendt kan et
system
påvirke
strukturen
gennem
handlingsprocesser.
Disse handlinger er foretaget af
agenter
med
praktisk bevidsthed
gennem deres praksis. Tager
agenterne
den
diskursive bevidsthed
i brug
og reflekterer over hvorfor noget bliver gjort, og
handlingsrationaliserer
om intentionen med
handlingen, er der grundlag for
handlingsmotivation.
Med andre ord, ændrer en
agent
sine
handlinger, kan det påvirke den praksis, som skaber
strukturen.
Dermed kan
agenter
forandre
struktur
og
system,
mens
strukturen
ligeledes påvirker
agenternes
handlinger i
systemet.
Dette
kaldes
strukturation.
Teorien er valgt fordi den forklarer nutidens A-samfundsstruktur, samt
hvordan denne kan ændres.
16
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Analyse
Tilgangen i analysen har fokus på tre dele:
1. Først afklares det, hvilke problematikker B-mennesker i det nutidige samfund generelt
oplever, hvilket leder til en diskussion om, hvorvidt A-samfundet kan defineres som et
socialt problem for B-mennesker, samt hvorfor det er en selvfølgelighed at møde tidligt.
2. Dernæst indsnævres fokus på målgruppen, aktivitetsparate borgere mellem 18-30 år, og
hvordan det opleves for B-mennesker, at navigere i Jobcenterregiet, samt hvordan en
socialrådgiveres arbejde med borgerne og tidsstrukturen kan påvirke dette.
3. Det udfolder en diskussion om, hvorvidt beskæftigelsesindsatsen kan opfattes som
beskæftigelsesfremmende eller -hæmmende, i den nuværende A-samfundsstruktur, samt
hvilke tiltag der kunne implementeres for at forbedre indsatsen i
Jobcentret.
17
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Del 1: B-mennesker i A-samfundet
De dovne
Søger man på nettet om A- og B-mennesker, finder man mange subjektive artikler og holdninger,
hvor der diskuteres hvorvidt B-mennesker blot bør stå tidligere op, fx:
“Når alt kommer til alt, er
det så ikke bare jer [B-mennesker], der er nogle dovne teenagere, der ikke kan komme ud af døren
til tiden?”
og:
“Jeg er selv A-menneske, og jeg er tidligt oppe - også i weekenderne - men resten
af min familie dovner den ofte hele formiddagen”
(Frederiksbergliv, 2022; Alt, 2020). Ekspert på
området
Camilla Kring
siger:
“Hvis du prøver at google B-mennesker, så ser du i høj grad sovende
mennesker, eller nogen, der kæmper med vækkeuret, hvor et A-menneske ses som morgenfrisk og
får noget ud af dagen”
(bilag 4, s. 1).
Attituden er klar og tydelig: B-mennesker skildres af mange som dovne. Det at gå sent i seng,
tilsteder B-mennesker en
stigmatisering af karaktermæssig fejl,
hvor de ses som udisciplinerede
og dovne, og dette kan være problematisk, da det giver en
miskrediterende egenskab
til
sene
kronotyper
(Goffman, 2009, s. 45-46). B-mennesker sover dog ikke mere end A-mennesker, men
blot på andre tidspunkter, og er aktive på andre tidspunkter. B-mennesker sover dog mindre på
arbejdsdage end A-mennesker, da de ikke falder i søvn selvom de går tidligt i seng, men de skal
stadigt tidligt op i A-samfundets mødetider.
“Der er rigtig meget skyld og skam forbundet med at
være B-menneske, og det er jo ret tankevækkende også, når vi kigger på statistikkerne, fordi at
majoriteten af os alle sammen er jo [...] sene kronotyper”
siger
Camilla Kring
(bilag 4, s. 1).
Stigmabetegnelsen “doven” kommer af de fordomme i samfundet, som maler et negativt billede af
B-mennesker,
hvilket
utilsigtet
kan
ende
i
diskrimination,
der
begrænser
deres
udfoldelsesmuligheder (Goffman, 2009, s. 46-47).
De muligheder der begrænses ses bl.a. ved, at samfundets struktur er skruet sammen til én type
mennesker; dem som går tidligt i seng og står tidligt op, og de belønnes endvidere for dette. A-
mennesker forfremmes oftere, og tjener 7% mere i gennemsnit end B-mennesker (Rockwool
Fonden, 2011). B-mennesket forskelsbehandles derfor på arbejdsmarkedet ift. A-mennesker, da de
er tvunget til at gå på arbejde midt i deres biologiske nat, og derfor ikke kan præstere på samme
niveau. Dog er de fleste er vokset op med at lære, at man skal stå tidligt op, og længe har den norm
18
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
eksisteret;
Benjamin Franklin
sagde ligeledes:
“Tidligt i seng og tidligt op, gør en mand sund, rig
og klog”,
hvilket afspejles i nutidens fordeling af indkomster blandt A- og B-mennesker
(Wikipedia, 2023).
Imidlertid handler indkomstfordelingen ikke altid om, hvor effektive de ansatte er, for studier viser,
at alene det at møde ind tidligt på en arbejdsplads, giver højere performance-evalueringer, end hvis
man møder ind senere og laver det samme (Yam, Fehr & Barnes, 2014). Mange har nok luret, at
det at møde tidligt “er bedre”, for der findes adskillige artikler og bøger, som giver B-mennesker
råd til, at lære at stå tidligt op, fx:
“6 tricks, der garanterer, at du bliver et morgenmenneske”
og
bogen:
“Bliv et A menneske - lær at stå tidligt op med hypnose”
er blot nogle af de få (Woman,
2016; Mindly). Dette er til trods for, at videnskabelig forskning taler for, at de ville give mere
produktive medarbejdere, elever med højere karakterer, og en sundere befolkning, hvis B-
mennesker mødte senere i stedet for at underlægge sig 8-16-rytmen (Sleep Foundation, 2023; Bono
& Hill, 2020).
Gaming og glødepærer
Men, kan B-mennesker træne sig selv til at gå tidligere i seng? Professor og overlæge fra
Dansk
Center for Søvnmedicin, Poul Jørgen Jennum,
siger:
“Et udlevet B-menneske er ikke nødvendigvis
et genetisk betinget B-menneske, men en person, der simpelthen ikke kan komme i seng”
(Samvirke,
2017). Citatet vægter at B-mennesker har en genetisk betinget døgnrytme, de ikke kan ændre; men
også at der, for nogle, kan være tale om at presse søvnrytmen mere, end hvad kroppen er biologisk
disponeret til.
“Der er nogle unge mennesker, for hvem det er at sidde og game [...] til kl. 06.00
eller 07.00 om morgenen, og det er ikke nødvendigvis dit indre ur, der gør, at du skal gå i seng kl.
07.00”
siger
Camilla Kring
(bilag 4, s. 4). Rent genetisk
er
det en udfordring for B-mennesker at
møde i A-samfundets mødetider; men der kan, ifølge eksperterne på området, være tale om at
presse sin rytme ud over det naturlige. Dette skal dog ikke negligere, at er tale om en reel
problemstilling for B-mennesker:
Der er nærmest 12 timers forskel mellem et ekstremt “A” og ekstremt “B”, det skyldes Thomas
Edisons opfindelse af det elektriske lys eller glødepæren, som gør, at vi mennesker ikke har særlig
meget kontrast mellem lys og mørke [...] grunden til, at vi har et indre ur, er for at synkronisere os
19
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
til jordens rotation omkring sit eget aks. Det er noget urgammel biologi, der er i os, og et af de
vigtigste tidssignaler, det er gennem øjnene
(Camilla
Kring,
bilag 4, s. 3).
Der er dermed flere faktorer, som spiller en rolle; genetik, lys og mørke, samt om man presser sin
døgnrytme yderligere end naturligt. Mennesker kan ændre på lysindtag, og lade være med at presse
kroppen til yderpunktet af træthed. Dog kan man ikke ændre på generne, hvorfor der igen refereres
til klokkegenet, PER3, som styrer vores
indre ur,
hvilket man ikke er herre over (Nobel Prize,
2017).
Nogle forskere antager dog, at skærmforbrug er en afgørende faktor, der påvirker døgnrytmen, dog
uden videnskabelig sikkerhed (VIVE, 2022, s. 64-65). Dette
kan
muligvis påvirke om man presser
sin søvnrytme yderligere, som både
Poul Jørgen Jennum
og
Camilla Kring
er inde på, men det
ændrer ikke på, at B-mennesker er født med en bestemt genetik. Dog er det bevist, at skærmforbrug
ikke får unge B-mennesker til at gå senere i seng end naturligt. Et studie af
Quilombo
folket i
Brasilien
uden adgang til elektricitet, viser at skærmforbrug eller kunstigt lys, ikke har indflydelse
på, hvornår unge bliver naturligt trætte og falder i søvn, da unge med adgang til elektricitet udviser
samme søvnmønster; begge grupper unge går sent i seng (Roenneberg, 2019). Til dette
kommenterer
Camilla Kring: “Vi skal helt væk med den der diskussion om disciplin og
mobiltelefoner”
(bilag 4, s. 5).
Er det et socialt problem?
Opsummeret kan B-mennesker opleve at blive
stigmatiseret;
de har det sværere på
arbejdsmarkedet; og de kan ikke ændre deres gener, men kan A-samfundet kategoriseres som et
socialt problem for dem? Definitionen af et socialt problem lyder:
"Det er en iagttaget, uønsket
social (livs)situation, som der er en udbredt opfattelse af, at offentlige institutioner har et ansvar
for at søge afhjulpet gennem en hjælpeindsats. Denne kan udføres alene eller i samarbejde med
andre institutioner"
(Bundesen, 2011, s. 15).
Når man taler om en
“iagttaget, uønsket social (livs)situation”,
kan det være de helbredsmæssige
konsekvenser, B-mennesker kan påtage sig, da det er sundhedsskadeligt for et B-menneske at
arbejde i A-menneskes arbejdstider. Det kan bl.a. lede til depression, kronisk søvnmangel,
20
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
hjertesygdomme, større risici for diabetes samt rygning, overvægt og
socialt jetlag.
Derudover har
B-mennesker 10% større chance for at dø tidligere, i modsætning til A-mennesker. Dette blev
belyst i et studie med næsten �½ million deltagere (Northwestern University, 2018).
Socialt jetlag
er et begreb, som beskriver de negative helbredsmæssige konsekvenser, man får ved at leve ude af
takt med sit
indre ur.
Dette skyldes de samfundsmæssige krav, der er ifm. mødetid i skoler og på
arbejdspladser, som oftest er kl. 08.00, og derfor ligger tidligere ift. hvornår
sene kronotyper
naturligt står op. De falder nemlig ikke i søvn, fordi de går tidligere i seng, hvilket resulterer i et
søvnunderskud på skole- og arbejdsdage. Det indhentes ved at sove i længere tid i weekenden,
hvilket resulterer i et forskudt søvnmønster og helbredsproblemer (Roenneberg et al., 2012).
For at fastslå at A-samfundet er et socialt problem, skal der være
“en udbredt opfattelse af”
at søge
problemet afhjulpet (Bundesen, 2011, s. 15). Den udbredte opfattelse kan bestå af den majoritet i
befolkningen, som er de 55,7% af mennesker der falder indenfor kategorien
sen kronotype,
som
jeg antager ikke er interesserede i helbredsproblemer. Ydermere vågner
den mellemliggende
kronotype
naturligt kl. 08.00, og vil dermed komme for sent, hvis vedkommende mødte kl. 08.00,
så denne
kronotype
vil ligeledes få
socialt jetlag
ved at vågne tidligere. Tæller man denne kategori
med, findes der en majoritet på 81,1% af befolkningen, som vil påtage sig helbredsproblemer i A-
samfundets traditionelle mødetider.
I og med at helbredsproblemer er en opgave, som sundhedssystemet i
Danmark
har
“ansvar for at
søge afhjulpet gennem en hjælpeindsats”,
kan A-samfundet derfor blive opfattet, gennem
Bundesens
definition, som et socialt problem (2011, s. 16). Så er spørgsmålet, om det er
hensigtsmæssigt at lade det gå så vidt, at sundhedssektoren skal afhjælpe helbredsproblemerne,
eller om man skulle
forebygge
at de kommer til at opstå.
Doxa og strukturelt problem
Professor i kronobiologi,
Malcolm von Schantz
fra
Surrey Universitet,
siger:
“Dette er et
folkesundhedsproblem, som ikke længere kan ignoreres. Vi bør diskutere, at tillade aftentyper at
starte og afslutte arbejdet senere”
(Neuroscience news, 2018). Men hvad er så grunden til, at vi
ikke har et samfund, som er bedre tilpasset de døgnrytmer, man er født med?
“Det handler om den
kultur, vi stadigvæk sidder fast i, det er fortidens landbrugs- og industrikultur, der stadigvæk sidder
21
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
dybt i mennesket, og styrer de samfundsmæssige rytmer”
siger
Camilla Kring
(bilag 4, s. 2). Det
er fortidens dominerende normer der er en selvfølge, et
Doxa,
hvor man i samfundet ikke sætter
spørgsmålstegn ved, hvorfor man møder kl. 08.00, selvom det udfordrer en stor del af befolkningen
med helbredsproblemer (Bourdieu i Larsen, 2013, s. 99).
“8-16-rytmen, det er 8-8-8-rytmen fra 1919; 8 timers arbejde, 8 timers fritid, 8 timers søvn. Det er
en kollektiv one-size fits all rytme, som er dybt forankret i det danske samfund”
tilføjer
Camilla
Kring
(bilag 4, s. 5). Rytmen er inkorporeret i den kollektive danske
praktiske bevidsthed,
som en
helt normal handling, uden at vide hvorfor, som en del af det rutineprægede og automatiserede liv.
Der findes ikke, på nuværende tidspunkt, en udpræget
diskursiv bevidsthed
i samfundet, hvor man
reflekterer over hvorfor man møder kl. 08.00, og sætter spørgsmålstegn ved det, for mange kender
ikke til den videnskab, der i dag (Giddens i Bak, 2010, s. 84).
Dog findes der minoriteter, der ønsker mere opmærksomhed på problemet, bl.a.
B-samfundet,
med
medlemmer i over 50 lande, og man finder diverse debatter online, med B-mennesker der har “fået
nok”:
“Hele livet har jeg, ligesom millioner af andre, været underlagt A-menneskernes foretrukne
verdensorden, men nu må vi altså få talt om det”
og
“Stop tyranniet fra A-menneskerne! Ryk
mødetiden til klokken 10 for alle unge”
(B-society; TV2 Kosmopol, 2022; Politikken, 2018). Men
det er et stort oplysningsarbejde at informere om videnskaben, og tager man
stigmatiseringen
af
B-mennesker i betragtning, kan man antage at der er en stor andel af befolkningen med de
selvsamme følelser, der ikke tilkendegiver sig.
Grunden til at der ikke er sket en ændring af 8-16-rytmen, kan være fordi at mennesket lever i
systemer
og
strukturer
(Giddens i Bak, 2010, s. 84).
Systemet
er arbejdspladsen eller skolen, hvor
sociale relationer dannes (Giddens i Bak, 2010, s. 87-88).
Strukturen
er 8-16-rytmen, som udleves
gennem uskrevne regler, rammer og normer, som eksisterer fordi det passede ind i bonde- og
industrisamfundet (Giddens i Bak, 2010, s. 88).
“Det er en lang rejse at ændre de institutionelle
strukturer [...] og flytte dem fra en industriel tidslogik til en mere bæredygtig tidsstruktur og rytme,
der understøtter menneskets biologiske rytmer”
siger
Camilla Kring
og tilføjer:
“I bund og grund
handler det her om, hvordan vi får flyttet det danske samfund fra et industrisamfund til et videns-
22
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
og servicesamfund, og det kræver en nytænkning omkring tid og rytme”
(bilag 4, s. 1; bilag 4, s.
6).
For at der er potentiale for ændring, skal der være
handlingsmotivering,
et motiv som forekommer
når rutiner brydes. Rutinen som 8-16-rytmen er, kan brydes gennem
handlingsrationalisering,
hvor
forholdet vurderes mellem handlingen, i.e. at møde tidligt, og intentionen, i.e. at være aktiv og
produktiv (Giddens i Bak, 2010, s. 85-87). Så er B-mennesker aktive og produktive kl. 08.00 om
morgenen? Det viser forskning, at de ikke er, samt at det er usundt for dem. Det er dermed
samfundets
doxa, system
og
struktur,
dannet af fortidsmennesket i landbrugs- og industrisamfund,
som bevirker, at det nu er et socialt problem for B-mennesket i videnssamfundet, og dette bør der
stilles spørgsmålstegn ved.
23
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Del 2: B-mennesker i beskæftigelsesindsatsen
Der er i del 1 beskrevet, hvordan B-mennesker opfattes og
stigmatiseres
i samfundet; hvilke
udfordringer de har på arbejdsmarkedet; at de ikke kan ændre deres biologi; at det kan opfattes som
et socialt problem for
sene kronotyper
at leve i A-samfundets struktur; samt hvorfor vi lever i en
verden struktureret på denne måde. A-samfundet er udfordrende for helt gængse B-mennesker,
men nu vil fokus være på, hvordan det er for unge B-mennesker med sociale problemer, at være
tilknyttet
Jobcentret.
Sociale problemer
Unge aktivitetsparate borgere, har jf. BAB § 4, stk. 4, sociale problemer ud over ledighed. En
socialrådgiver beskriver nogle af de udfordringer:
Det er jo hele paletten [...] en diagnose, der skinner mere igennem nu, end den har gjort før er
autisme. For nogle år siden, var det borderline [...] vi ser også ADHD [...] men problemet er, at
de tit har mange andre udfordringer [...] Så det er en kombination af psykiatriske diagnoser [...]
meget lav IQ [...] kriminalitet, hjemløshed osv.
(bilag 3, s. 1-2).
Det er en bred vifte af udfordringer, de unge kan have, som er individuelt fra borger til borger.
Fælles for dem er, at de ofte ikke kun ét socialt problem har, men flere, hvor man som fagperson
kan være nysgerrig på, hvilket socialt problem ledte til det andet, for at søge det løst med en lineær
forståelse, ved at løse ét problem ad gangen. Men i og med, at sociale problemer ofte forstærker
hinanden, og ikke udklækkes som ét problem efter det andet, er problemerne cirkulære: en ond
cirkel hvor sociale problemer forstærker hinanden (Kongsgaard, 2017, s. 82-83). Så problemet for
de unge er ikke blot adskillige sociale problemer som forstærker hinanden, men en genetik som
udfordrer deres søvn, produktivitet og helbred, hvis de pålægges at møde tidligt.
Når studier viser, at det er udfordrende for B-mennesker
uden
sociale problemer at møde tidligt,
hvordan påvirker det dem
med
sociale problemer? Socialrådgiveren siger om de unge borgeres
arbejdsevne:
“Mange af dem, jeg sidder med, der er job slet ikke en mulighed. De kan måske
arbejde mellem 2-5 timer på en uge, hvis de kan arbejde”
(bilag 3, s. 2). Komplekse sociale
problemer spiller en stor rolle ift. deres arbejdsevne. Dog kan det antages at de unges
sene
24
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
kronotype,
ikke gør det lettere at komme i uddannelse eller arbejde, fordi arbejdsevne vurderes i
samspillet mellem den unges
funktion,
og
krav fra omgivelserne,
og krav om mødetid udfordres af
deres
kronotype
(Diderichsen, 2016, s. 466). Tab af arbejdsevne, eller tab af evne til at komme i
uddannelse, kan have psykologiske konsekvenser, ved at borgerne føler sig utilstrækkelige. Det
kan give dårlig samvittighed, som over tid kan ende i
depression
og
social isolation,
som er andre
sociale problemer, der igen forstærker de problemer de i forvejen har (Münchow, 2016, s. 524-
525). Borgerens egen
oplevelse af velbefindende,
i.e. om vedkommende trives og har det godt, kan
påvirkes af
omgivelsernes forventninger og krav
til personen, da borgers adfærd som
sen
kronotype,
der sover sent og står sent op, ikke er i overensstemmelse med samfundets gældende
normer for normal opførsel. Det er dermed sandsynligt, at
kronotype
har indflydelse på borgernes
psykiske sundhed
i den nuværende tidsstruktur. Det er derfor også muligt, at nogle unge fastholdes
på overførselsindkomster, fordi de sociale problemer forstærker hinanden, og døgnrytmen, i den
nuværende samfundsstruktur, ligeledes forstærker dem. Ydermere er borgernes
psykiske sundhed
vurderet ift. fagpersonernes perspektiv, ved at de tænker, handler, føler og udvikler sig i
overensstemmelse med de metoder, fagpersonen bekender sig til, men problemet er, at der ikke
findes metoder og teorier i socialt arbejde, der understøtter arbejdet med B-mennesker (Strupp &
Hadley i Graversen & Larsen, 2004, s. 110).
Naturlig rytme
Døgnrytme kan dermed påvirke borgernes
psykiske sundhed.
Denne rytme undersøges nærmere,
og der spørges ind til, hvornår de går i seng naturligt, og til dette oplyser Borger 1:
Jeg vender og drejer mig i mange timer, og det er uanset hvad tidspunkt jeg står op på [...] og
egentlig burde være træt [...] jeg plejer at stå op ved en 9-10 tiden [...] jeg er ikke frisk lige med
det samme, jeg vil gerne have en stille og rolig opstart. Hvis jeg stresser ud af sengen, så har jeg
bare en træls dag resten af dagen
(bilag 1, s. 1).
Tilsvarende siger Borger 2:
25
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Helt normalt plejer jeg at vågne et sted mellem kl. 09.00 og 10.00 [...] og så sover jeg typisk om
aftenen et sted mellem kl. 24.00 og 02.00. Om morgenen, der bruger jeg lidt tid på at vågne, jo
tidligere jeg er stået op, jo længere tid bruger jeg også på at vågne
(bilag 2, s. 1).
De udviser begge klassiske B-menneske træk; går senere i seng og står senere op; foretrækker
rolige morgener; og topper mentalt senere på dagen (Center for Anvendt Kronobiologi, 2023d).
Begge kan kategoriseres som
lette
til
moderate sene kronotyper,
som vågner mellem kl. 09.00 og
10.00 (Center for Anvendt Kronobiologi 2023b). Deres rolige morgener gør, at de trives og har det
godt, samt har en
oplevelse af velbefindende,
og det modsatte gør sig gældende hvis de
“stresser
sig ud af sengen”
grundet
omgivelsernes krav
(Strupp & Hadley i Graversen & Larsen, 2004, s.
110).
Hvis begge borgere inviteres til en jobsamtale kl. 09.00, er det sandsynligt at de står op 1 �½ time
inden. Dette udregnes fra at man gennemsnitligt bruger 29-36 min. på morgenmad (Rockwool
Fonden, 2016, s. 17-18). Et gennemsnitligt bad tager 8 min. og hvis du skal tørre dig og have tøj
på, lad os give det 8 minutter mere (BBC, 2011). Gennemsnitlig transporttid for alle i Europa,
offentlig transport eller i bil, er 70 min. om dagen, så det kan tage 35 min. at transportere sig selv
til
Jobcentret
(Ing, 2018). Det kan dermed tage 80-87 min. fra borger står op til at være på
Jobcentret.
De skal derfor være oppe kl. 07.30 for at være der kl. 09.00. Borgerne oplever
socialt
jetlag,
ved at stå op kl. 07.30, ift. at stå op kl. 09.00 eller 10.00.
Camilla Kring
fortæller hvordan
dette udregnes:
Du [måler] socialt jetlag af forskellen på et søvnmidtpunkt på en arbejdsdag/skoledag og fridag.
Lad os sige, at du på en arbejdsdag går i seng ved midnat og står op kl. 06.00, har du
søvnmidtpunkt kl. 03.00. Hvis du i weekenden går i seng kl. 02.00 og står op kl. 10.00, har du
søvnmidtpunkt kl. 06.00. Fra 6 og 3 har du 3 timers socialt jetlag. Mange unge mennesker har 4-
5 timers jetlag. Forskningen viser også, at har du over 4 timer socialt jetlag, finder vi 60% rygere
i den kategori. Bare hvis man har én time socialt jetlag, så stiger risikoen for overvægt med 33%
pr. time [...] du lever totalt i modvind, fordi du lever totalt ude af takt med dit indre ur
(bilag 4, s.
4).
26
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Voksne har et gennemsnitligt søvnbehov på 8 timer (WebMD, 2022). På normale dage går borger
i seng kl. 02.00 og vågner kl. 10.00, med et søvnmidtpunkt kl. 06.00, og sover indenfor sit optimale
søvnvindue. Lykkes det borger, aftenen inden en jobsamtale, at falde i søvn tidligt kl. 00.00, og
ikke ligger og vender og drejer sig, og skal vågne kl. 07.30, er søvnmidtpunkt kl. 03.45. Fra kl.
03.45 til 06.00 er der et
socialt jetlag
på over 2 timer, fra naturlige dage til jobsamtaledage. Skulle
borger i
virksomhedspraktik
og møde kl. 08.00, skulle borger endnu tidligere op, og ville dermed
tilegne sig et markant større
socialt jetlag.
Borger 2 siger:
“jeg føler altid der er noget galt med mig, at jeg på en eller anden måde er forkert,
fordi jeg ikke kan og ikke har energi til de samme ting, eller ikke er lige så morgenfrisk som de
andre”
(bilag 2, s. 2). Den
“modvind”
borger oplever, går ud over dennes egen
oplevelse af
velbefindende,
ved ikke at trives og have det godt, fordi
omgivelsernes krav
resulterer i
socialt
jetlag
(Strupp & Hadley i Graversen & Larsen, 2004, s. 110). At føle sig
“forkert”
kan have noget
at gøre med den
stigmatisering
der er i samfundet, om at være en
sen kronotype,
da borger afviger
fra den kulturelle norm; at skulle stå tidligt op og være “morgenfrisk
som de andre”
(Goffman,
2009, s. 45-46).
Jobsamtaler
Unge aktivitetsparate borgere har dermed sociale problemer, som forstærkes af deres biologiske
døgnrytme, hvis der stilles krav til tidlige mødetider. Men på hvilke tidspunkter stilles der krav til
dem i
Jobcentret?
Ift. jobsamtaler jf. LAB § 27, skal
Jobcentret
tilrettelægge og gennemføre
fleksible kontaktforløb, i form af individuelle jobsamtaler, under hensyn til personens ønsker og
forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Borgere har ret og pligt til selv at booke tid til
jobsamtaler, jf. LAB § 34, så de bestemmer hvornår, medmindre de er frataget selvbooking jf. LAB
§ 35, og dermed ikke har nogen indflydelse. Socialrådgiveren oplyser:
De er ikke frataget, og de booker heller ikke. Der er nogle få, der booker, og så er der nogle, hvor
jeg siger: Skal vi prøve det? Så holder jeg lidt øje med dem, og hvis jeg kan se, at det skrider lidt
dét her, så skynder jeg mig at indkalde dem
(bilag 3, s. 3).
27
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Borger 1 udtrykker sig om selvbooking:
“det gør jeg ikke, de styrer det hele, det har de gjort i
mange år. Jeg har slet ikke noget at skulle have sagt”
(bilag 1, s. 2). Så der er mange unge der ikke
booker jobsamtaler selv, frataget eller ej. Dog er dem som
ikke
er frataget givet muligheden.
Spørgsmålet er, om de sociale problemer udfordrer dem tilstrækkeligt til, at de ikke selv kan booke
dem, da
krav fra omgivelserne
er for store (Strupp & Hadley i Graversen & Larsen, 2004, s. 110).
Socialrådgiver indkalder de unge, antageligt for at undgå at de sanktioneres i deres ydelser, og
derfor varetager deres interesser. Socialrådgiveren siger:
Jeg har typisk to samtaler om dagen, [...] jeg plejer at indkalde dem, gerne om formiddagen, og
ikke tidligere end klokken ni [...] så jeg kan nå at forberede mig ordentligt [...] Og så dukker de
forhåbentlig op, jeg vil tro 30-33% [...] eller ca. 1 ud af 4 udebliver
(bilag 3, s. 1).
At en ung aktivitetsparat inviteres fra kl. 09.00 om morgenen eller inden frokosttid, vil muligvis
ikke være et problem for et ungt A-menneske. Dog er majoriteten af de unge B-mennesker, og
derfor kan dette være problematisk, hvilket måske er derfor at mange udebliver. I dette tilfælde kan
en velmenende socialrådgiver, der varetager borgers interesser, helt uvidende, risikere at udøve en
miskendt magt
ved at indkalde et ungt B-menneske med sociale problemer til en jobsamtale kl.
09.00 (Bourdieu i Larsen, 2013, s. 95). Dette er qua socialrådgivers socialpolitiske
doxa
om,
hvordan sociale problemer forstås, og ved sandsynligvis ikke, at de fleste unge er konsekvente B-
mennesker, da vi lever i et samfund med et
doxa
om, at man står tidligt op, uden nogen
diskursiv
bevidsthed
om hvorfor.
Der er derfor ikke nok opmærksomhed på problematikken på beskæftigelsesområdet, hvis unge
indkaldes tidlig formiddag. Om at møde tidligt siger Borger 1:
“Det har jeg ikke lyst til, jeg får
total angst, jeg føler jeg skal præstere ud over mit præstationsniveau og det er ikke særlig rart”
og
tilføjer:
“Jeg har borderline, og det trigger min borderline helt vildt. Jeg har meget lidt lunte når
jeg ikke får nok søvn, jeg kan ikke tage konflikter med folk, fordi jeg bare farer op i en spids”
(bilag
1, s. 2). Her ses det, at borgerens diagnoser påvirkes negativt, og dermed skader den
psykiske
sundhed og udvikling,
hvilket gør det vanskeligere at finde et sundt og kvalitetsbetonet job eller
uddannelse (Strupp & Hadley i Graversen & Larsen, 2004, s. 81). Tilsvarende kommenterer Borger
2 om at møde tidligt:
28
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Jeg falder jo ikke tidligere i søvn, så jeg sover stadig først et sted mellem 00.00 og 02.00. Så sover
jeg super dårligt, fordi jeg er bange for at sove for længe [...] så det bliver bare sådan noget kaos
og så føler jeg ikke jeg er klar til det jeg skal [...] jeg er ikke så imponerende kl. 08.00 om morgenen,
som jeg er kl. 16.00
(bilag 2, s. 1-2).
Når borger siger at det bliver “noget
kaos”,
er det grundet
omgivelsernes forventninger og krav
om
tidlig mødetid, fordi det går ud over søvn, samt at vedkommende ikke føler sig
“klar”
(Strupp &
Hadley i Graversen & Larsen, 2004, s. 110). Dog vil Borger 1 foretrække eftermiddag, da
vedkommende ikke er
“så imponerende kl. 08.00”.
Beskæftigelsestilbud
De unge B-mennesker risikerer dermed at inviteres til jobsamtaler tidlig morgen, hvilket påvirker
deres trivsel, og der undersøges nu, om de unge er med til at bestemme, hvilke beskæftigelsestilbud
de tilknyttes. Til dette oplyser socialrådgiveren:
Så vidt det kan lade sig gøre, så får de lov at vælge selv. Jeg plejer at servere for dem, hvad det er,
vi har af muligheder [...] Men når det nu også er, at kravet kun er inden for 12 måneder, så kan vi
sagtens bruge, at de selv finder en virksomhed, de vil være i praktik i, det bruger jeg allermest”
(bilag 3, s. 2).
Muligheden for at unge selv finder en praktikplads, med en arbejdstid der understøtter deres
døgnrytme, er derfor en mulighed. Socialrådgiver anerkender borgers ønsker
“så vidt det kan lade
sig gøre”
ift. lovgivning og rammer, og anerkender borger som et unikt individ, ved at lade borger
selv skabe forbindelser til arbejdsfællesskaber, inden for sit eget interesseområde (Honneth i
Kongsgaard, 2017, s. 145).
De skal føle sig hørt og set [...] og de skal føle at de har indflydelse. Der har jo stået i mange år at
“De skal være deltagende i egen sag” osv. men de skal også selv føle [...] at de selv har peget på
det, de nu engang bliver placeret i
(Socialrådgiver, bilag 3, s. 5).
29
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Problemet er dog, at mange beskæftigelsestilbud findes i et tidsrum som understøtter
tidlige
kronotyper.
Det tidsmæssige strukturelle problem, som 8-16 rytmen er, presser de unge ud i tilbud,
med frit valg på alle hylder, hvor de fleste tilbud findes et tidligt tidsrum. Der er dog undtagelser.
Nogle korte forløb jf. LAB § 91, om
vejledning og opkvalificering
kan fx være 2 timer fra kl. 08.00
til 10.00, fra 10.00-12.00 eller 13.00-15.00 eller tilsvarende. Men vurderes et sent liggende tilbud,
ikke beskæftigelsesfremmende for borger, men kun det om morgenen, er der ikke meget valg, ellers
tilknyttes borger et tilbud der kun matcher døgnrytme, ikke behov (Caswell, 2013, s. 231-232).
Virksomhedspraktik
jf. LAB § 57 kan ligeledes være en undtagelse, for der findes arbejde i alle
tidsrum, der understøtter alle
kronotyper,
hvilket socialrådgiveren også bruger
“allermest”.
Men,
matcher borgers interessefelt for valg af praktikplads deres døgnrytme? Borger 1 har blandede
oplevelser, og siger:
"Jeg [var] ved Dynaudios køkken, så jeg lavede mad og de var rigtig søde.
De vidste godt, at jeg ikke var så funktionel om morgenen, så der fik jeg lov til at møde senere”
(bilag 1, s. 2-3). Borger 1 er “heldig” at have et interessefelt, hvor det er muligt at matche
døgnrytmen med en praktikplads, dog har denne også oplevet et dårligt match: “Jeg
blev sat ud i
Arbejdsmarkedscenter Syd [...] det var fra morgenstunden af [...] det var ikke særlig fedt. Jeg endte
ofte med at tage vildt tidligt hjem igen, fordi ja, det kunne jeg slet ikke”
(bilag 1, s. 2). Borger 2
har kun udfordringer med at finde match mellem døgnrytme og interessefelt:
De arbejdstider, der ligger for de fleste professioner lige nu, det er bare meget tidligt om morgenen.
Der kan jeg selvfølgelig ikke præstere i samme omfang [...] de præsterer jo væsentligt bedre i det
her morgentidsrum end jeg gør, og på sigt præsterer de også bedre, for de er friske og udhvilede,
hvor jeg konstant mangler en lille smule søvn
(bilag 2, s. 2).
Borger 2 fortsætter:
“Jeg bliver sådan sat op til at fejle [...] eller sove for længe”
og tilføjer:
“Kan
man finde et job der går fra [...] kl. 12.00 til kl. 20.00, så kunne det jo være fint”
(bilag 2, s. 2).
Begge borgere har oplevet, at det arbejde som de har interesse for, som de kunne betegne som godt,
ikke fremmer deres
fysiske og psykiske sundhed og udvikling,
fordi det bliver på bekostning af
deres søvn og helbred. Deres søgen i hvilket uddannelsesfelt de retter sig imod, og dermed deres
mulige fremtidige profession, hæmmes ved at det fremtidige arbejde, ikke foretrækkes frem for
andre mulige, hvor deres døgnrytme og helbred tages hensyn til (Strupp & Hadley i Graversen &
Larsen, 2004, s. 81). Når socialrådgiveren siger “så
vidt det kan lade sig gøre, så får de lov at vælge
30
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
selv”,
giver det de unge mulighed for - måske - at finde et match mellem beskæftigelsestilbud og
døgnrytme. De gives “frit valg”, dog med begrænsninger fra det omkringværende samfund, da
system
og
struktur
er bundet til 8-16-rytmen, dybt forankret i det danske samfund gennem
den
praktiske bevidsthed
(Giddens i Bak, 2010, s. 84).
31
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Del 3: Beskæftigelsesfremmende eller -hæmmende indsats
Der er i del 2 beskrevet hvordan sociale problemer forstærker hinanden; at krav der udfordrer
døgnrytme kan forværre problemerne og de unges velbefindende; at unge ofte inviteres til
jobsamtaler om formiddagen, hvilket resulterer i
socialt jetlag;
samt at de risikerer at deltage i
beskæftigelsesindsatser tidligt, qua samfundet 8-16-rytme. Fokus er nu på, om
Jobcentrets
nuværende struktur er beskæftigelsesfremmende eller -hæmmende.
Sanktion
Den
skjulte magt
i samfundet udøves, når velfærdsstaten intervenerer gennem socialt arbejde
(Bourdieu i Larsen, 2013, s. 94). Dette sker ved, at socialrådgiveren har
objektiv magt
til at træffe
afgørelser for borgere, samt en
symbolsk position,
ved bedre at træffe afgørelser, gennem et
socialpolitisk
doxa
om hvordan sociale problemer forstås. Det giver en symbolsk
magt til
at
bestemme, hvordan noget fortolkes, og hvilken mening der skabes omkring det (Bourdieu i Larsen,
2013, s. 104). Socialrådgiveren er underlagt
Lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
§ 6 (LOUB), hvor ansatte i
Jobcentret
skal have fokus på
beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed. Hvis borger ikke står til rådighed, og ikke har en legitim
grund for udeblivelse, skal der sanktioneres jf. LAS §§ 36-40a. Mange unge aktivitetsparate
borgere sanktioneres, og i hele landet sanktioneres de gennemsnitligt 1432,57 gange i kvartalet, set
på statistikker fra 2022, samt de første tre kvartaler af 2023. Dette svarer til, at en ung
gennemsnitligt sanktioneres 2,33 gange i kvartalet, ifølge STAR (bilag 5). Socialrådgiveren
kommenterer om sanktioner: “Hvis
de ligger dér på kanten mellem at kunne betale deres husleje
[...] så bringer det ikke nogen som helst tilbage, at jeg begynder at tage pengene fra dem” og
tilføjer:
Hvis hele deres tankevirksomhed er omkring “Hvordan får jeg mad på bordet i morgen?” så vil vi
andre også have svært ved at arbejde [...] min teori det er: får de den ro, de skal bruge, så skal de
nok vise mig, hvad de kan
(bilag 3, s. 3-4).
Dette viser at socialrådgiver foretrækker, at finde en legitim grund til ikke at sanktionere, således
borgers fokus ikke skifter fra at fokusere uddannelses- og beskæftigelsesrettet, til at tænke på
fysiske og sikkerhedsbehov, såsom husly, finansiel sikkerhed og mad, hvilket ville være
32
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
beskæftigelseshæmmende (Maslow i Graversen & Larsen, 2004, s. 40). Hvis borger udebliver
tilstrækkeligt uden rimelig grund, er socialrådgiver dog nødsaget til at sanktionere.
Hvis én gentagende gange bliver sanktioneret [...] handler det som regel, om et eller andet som
nogen kan gøre noget ved, om enten det er psykisk, misbrug eller at man er for længe op om aftenen.
Så er det alt efter, om det er en pædagog, psykolog, eller psykiater, vi skal have fat i
(bilag 3, s. 4).
Socialrådgiver søger grund til udeblivelse, og hjælp til at bevare borgers selvforsørgelse gennem
støtte fra andre fagpersoner, men skal, for at varetage beskæftigelsesindsatsens regler, sanktionere,
hvis borger udebliver uden rimelig grund. Ved at socialrådgiver vurderer, at en borger der
“er for
længe op om aftenen”
kunne have brug for hjælp fra en fagperson, bekræfter at der ikke er
opmærksomhed problemstillingen B-mennesker oplever. I lyset af samfundets dominerende
normer risikerer socialrådgiveren, utilsigtet, at udøve en
miskendt magt
over for borgeren, ved at
vurdere, at en anden fagperson skal træde til, for det ses derfor som en individuel mangel fra borgers
side, og ikke som en biologisk udfordring, man ikke kan gøre noget ved (Bourdieu i Larsen, 2013,
s. 95).
Hvis den magtfuldes fortolkning påtvinges, og den underlagte, borgeren, ikke kan udtrykke legitim
uenighed med sanktionen, er det
symbolsk vold
(Bourdieu i Larsen, 2013, s. 104). Socialrådgiveren
er dog underlagt rammer, som påtvinger sanktion, og det er samfundets
doxa
om tidsstruktur, der
udfordrer borger i at møde op. Det agtes derfor, at den som udøver den
symbolske vold,
er
samfundets
doxa,
da socialrådgiver hverken kan sige fra eller til ift. sanktion, da denne er underlagt
en lovgivning. Dette kan resultere i, at unge sanktioneres, hvilket skifter fokus fra uddannelse til
hvordan de får
“mad på bordet”,
hvilket er beskæftigelseshæmmende.
Anerkendelse
Hvordan kan
Jobcentret
så blive beskæftigelsesfremmende? Det kan de bl.a. ved at anerkende
borgerne, gennem social relation og handling.
Handlingsprocesser
findes mellem to
agenter
i
samfundet, borger og socialrådgiver i den
sociale praksis, Jobcentret
(Giddens i Bak, 2010, s. 83).
Borger og socialrådgiver indgår i et
system,
fordi deres mønster af handlinger ved jobsamtaler
danner en social relation (Giddens i Bak, 2010, s. 87-88). Denne sociale relation opbygger
socialrådgiver således:
“Det er ikke nok, at de bliver hørt, de skal selv føle at de bliver hørt, for det
33
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
er det, der rykker noget [...] hvis ikke du har gensidig respekt med borgeren, så rykker du dem
heller ikke”
(bilag 3, s. 5-6). Her stræber socialrådgiver efter at være anerkendende overfor unge
borgere i
handlingsprocessen.
Dette gøres ved brug af
refleksiv handlingsregulering,
ved at
registrere omgivelserne i rummet og hos borgeren, og regulere adfærden efter de observerede
forhold, så borger føler sig hørt. Socialrådgiveren fortsætter:
Den dér følelse, de får, at de virkelig er set og hørt, at de ikke bare kommer her, og så at jeg enten
slår dem oven i hovedet, tager deres penge, eller jager dem til et eller andet, ud og lime blade på
træerne, det er der ikke nogen, der får job af
(bilag 3, s. 5).
Heri kan det antages, at såfremt borger føler sig hørt og respekteret gennem socialrådgivers
handlinger, styrker det muligheden for at finde uddannelse eller job, og dermed er
beskæftigelsesfremmende.
Ved
handlingsrationalisering
vurderes forholdet mellem handling og intentionen ift. den.
Handlingen er jobsamtalen, og intentionen er at få borger i uddannelse eller job. Hvis først rutinen
brydes ved at borger ikke møder op, og dermed sanktioneres og kommer længere væk fra
uddannelse eller job, reflekteres der over hvorfor. Det er grundlag for
handlingsmotivering,
et
potentiale for en handling, et motiv der forekommer når rutiner brydes (Giddens i Bak, 2010, s. 85-
87). Rutinen brydes, antageligt fordi borgers sociale problemer forstærkes af hinanden, og
vedkommendes
kronotype
udfordrer at kunne deltage aktivt i
Jobcentrets handlingsprocesser,
i.e.
jobsamtaler og beskæftigelsesindsatser. Dette understøttes af, hvor mange unge der sanktioneres
på landsplan; at socialrådgivers borgere ofte er fraværende om formiddagen; samt de udtalelser
Borger 1 og 2 har, om oplevelsen af at være B-menneske i
Jobcentret. Jobcentret
er en
struktur
med regler, rammer og normer, som gør at borgere sanktioneres, hvilket kun kan skabes gennem
praksis af de ansatte og dets borgere.
Jobcentret
er ligeledes et
system,
der skaber relationer gennem
handlinger i jobsamtalen. Jobsamtalen foregår ikke uden regler, rammer og normer i praksis, i.e.
strukturen,
medens
Jobcentrets struktur
ikke kan eksistere uden en praksis hvor ansatte og borgere
deltager i jobsamtaler, i.e. et
system.
Struktur
og
system
er derfor i en gensidig påvirkning af hinanden, og et
system
kan påvirke
strukturen
gennem
handlingsprocesser.
Handling kan derfor forandre
system
og
struktur,
så hvis
man reflekterer over, og
handlingsrationaliserer
om noget er beskæftigelseshæmmende for borger,
34
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
er der grundlag for
handlingsmotivation.
Bliver man på beskæftigelsesområdet opmærksom på, at
B-mennesker hæmmes i nutidens 8-16-rytme, kan der sættes spørgsmålstegn ved, om de unge skal
møde tidligt. Denne ændring kunne muliggøre at flere unge undgik at blive sanktioneret, samt at
de ville føle sig hørt, hvilket ville være beskæftigelsesfremmende fordi det ifølge socialrådgiveren
“rykker dem”
frem.
Kronoinklusion
Hvis den nuværende 8-16-rytme er beskæftigelseshæmmende, hvordan kan
Jobcentret
blive
rummeligt for alle borgere, både A- og B-mennesker?
Camilla Kring
siger:
En af de ting, som jeg har længe ytret et ønske om, er at vi får anerkendt kronotyper [...] at det
bliver en del af EUs diskriminationsparagraf [...] så vil det blive en rettighed for dig, at du skulle
kunne tage en uddannelse og arbejde i takt med din kronotype
(bilag 4, s. 2-3).
EU's charter om grundlæggende rettigheder,
artikel 21, forbyder forskelsbehandling på baggrund
af bl.a. køn, race, farve, religion, handicap, alder, seksuel orientering m.m. (EUR-Lex, 2012).
Camilla Kring
forklarer de optimale mødetider:
Lad os nu sige, du er et let B-menneske [...] som går i seng eller sover mellem kl. 01.00 og 09.00,
[...] Du vil nok kunne starte dit arbejde ca. fra kl. 10.00 [...] Hvis man er mere over i den ekstreme
B, så har vi jo mennesker, som vil gå i seng kl. 04.00 om natten, og stå op midt på dagen
(bilag 4,
s. 3-4).
Hvis
kronoinklusion
tilføjes, vil et let B-menneske ikke kunne pålægges at møde i
Jobcentret
kl.
09.00, men tidligst kl. 10.00. Et moderat til ekstremt B-menneske senere. Hvis
sene kronotyper
kun inviteres til jobsamtaler efter frokost, er der ingen strukturel ændring for
Jobcentret,
for de vil
have de samme åbningstider. Den eneste ændring er, at jobsamtaler (oftest) vil foregå eftermiddag,
samt at administrativt arbejde (oftest) vil foregå formiddag.
Camilla Kring
siger: “[Ved]
at gå fra
et A- til B-samfund, [skal] A også være en del af B-samfundet. Det er meget vigtigt for mig, at det
ikke skal være opponenter [...] B'et er for To be or not to be”
og fortsætter:
“be yourself, be in your
own rhythm, just be”
(bilag 4, s. 6; bilag 4, s. 1).
35
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Kronoinklusion
er inklusion af alle
kronotyper,
hvorpå alle ville have lige rettighed og adgang til
deltagelse i samfundet, uden at det blev på bekostning af helbredet (Levitas i Andersen & Larsen,
2016, s. 278-279). Skræddersyes beskæftigelsesindsatsen til den enkelte, som den allerede er, dog
med tilføjet opmærksomhed på
kronotype,
er det rummeligt for både A- og B-mennesker. En ung
borger med
tidlig kronotype,
skal have ligeså meget ret til en jobsamtale kl. 09.00, som en
sen
kronotypes
ret til en jobsamtale kl. 14.00. Det vil gøre en forskel for borgerne, for de ville ikke føle
sig så
"forkerte"
og at de “bliver
sådan sat op til at fejle”.
Det er et menneskeligt, biologisk og
sundhedsmæssigt behov, at B-mennesker får lov til at møde, så det passer til deres
kronotype.
Camilla Kring
siger:
De fleste mennesker - også unge mennesker - har brug for noget struktur. Strukturen behøver bare
ikke at være, at man skal op kl. 06.00 om morgenen, for at møde kl. 08.00. Strukturen kunne sagtens
være, at man møder kl. 10.00 eller 11.00 [...] For unge mennesker vil den mest naturlige mødetid
være omkring kl. 11.00
(bilag 4, s. 5).
Ifølge
Folketingets Ombudsmands God forvaltningsskik,
pkt. 4.5 om
Åbenhed,
bør en myndighed
have
“hensigtsmæssige
åbningstider”
(Folketingets
Ombudsmand).
Hensigtsmæssige
åbningstider tilpasset borgers
kronotype,
vil desuden opfylde de fire etiske principper, som
socialrådgivere arbejder efter: respekt for borgers selvbestemmelse, vise hensyn til borgers
integritet, udvise agtelse for borgers værdighed, samt vise omsorg for det sårbare (Busk, Madsen
& Schulin, 2011, s. 8-9).
36
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Konklusion
Ud fra ovenstående analyse beskrives det, at B-mennesker udsættes for
stigmatisering,
selvom de
fødes med en
kronotype,
for klokkegenet PER3 styrer døgnrytmen, hvilket man ikke kan fravige
sig. Qua de sundhedsmæssige risici der følger majoriteten i befolkningen, ved at leve ude af takt
med deres
indre ur,
kan det opfattes som et socialt problem for
sene kronotyper
at leve i A-
samfundets tidsstruktur. Denne
struktur
skyldes samfundets
doxa,
de dominerende normer fra
fortidens landbrugs- og industrikultur, hvilket bevirker at det i dag er en selvfølge at man følger 8-
16-rytmen.
Unge aktivitetsparate borgere mellem 18-30 år, er hovedsageligt B-mennesker. Målgruppen
karakteriseres ved at have adskillige sociale problemer, som forstærker hinanden. Kombinationen
af sociale problemer, døgnrytme, samt
omgivelsernes forventninger og krav
om tidlig mødetid,
bevirker, at de udfordres til at deltage i jobsamtaler og beskæftigelsesindsatser. Deres adfærd er i
uoverensstemmelse med samfundets gældende normer for normal opførsel; at stå tidligt op; hvilket
resulterer i at de føler sig utilstrækkelige, stressede, kaotiske, forkerte og trætte, medens der
endvidere er risiko for at det opildner deres eventuelle diagnoser. De unges
oplevelse af
velbefindende,
indfries når de får søvn inden for deres optimale søvnvindue, og får lov til at leve i
takt med deres
indre ur.
Tidlige mødetider udfordrer dette, hvilket resulterer i
socialt jetlag,
med
dertilhørende helbredskonsekvenser. De beskæftigelsestilbud de unge har mulighed for at deltage
i, stemmer ikke altid overens med interesse eller
kronotype,
så de kan være nødsaget til at møde
tidligt. Set fra en fagpersons perspektiv; tænker, handler, føler og udvikler de unge sig ikke
overensstemmelse med de personlighedsmodeller og metoder de bekender sig til, fordi der på
området ikke er oplysning om problemet, hvilket utilsigtet kan skade de unges
fysiske og psykiske
sundhed og udvikling.
Gennem det sociale arbejde udøves en
skjult magt,
hvorpå de unge sanktioneres i deres ydelser
fordi de udfordres i at møde op. Dette kan være beskæftigelseshæmmende, da fokus skifter fra at
tænke beskæftigelsesrettet til at tænke på deres fysiske og tryghedsbehov. Når de unge sanktioneres
pga. deres døgnrytme, udøves en
miskendt magt,
da socialrådgiver har en
objektiv magt
til at træffe
afgørelser af betydning for dem, hvori der ligger en
symbolsk position,
fordi denne bedre kan træffe
afgørelser, gennem et socialpolitisk
doxa
om hvordan sociale problemer forstås. Dette giver
37
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
socialrådgiver en symbolsk
magt
til at bestemme, hvilken mening der skabes; at de unge har
individuelle mangler fordi de ikke kan møde til tiden. Det er samfundets
doxa
og
praktiske
bevidsthed,
at alle bør gå tidligt i seng og stå tidligt op, som er den
symbolske vold,
der udøves
overfor dem, uden nogen
diskursiv bevidsthed
om hvorfor. Dog gør socialrådgivere brug af
personlighedsmodeller og metoder, i de
handlingsprocesser
som er jobsamtalerne, gennem
refleksiv handlingsregulering,
ved at anvende anerkendelse i deres arbejde, ved at få borgerne til
at føle sig set og hørt. Dette kan lede til
handlingsrationalisering,
hvor der er grundlag for
refleksion over, hvorfor unge ikke møder op tidligt. Dette kan fremkalde
handlingsmotivering,
hvor
der aktivt søges at ændre
handlingsprocessen
i
Jobcentret,
så de unge har lettere ved at deltage
aktivt og ikke udebliver. Får man i beskæftigelsesindsatsen oplysning om de videnskabelige
undersøgelser fra kronobiologien, samt hvilke sundhedsmæssige risici der følger ved at leve ude
af takt med sin døgnrytme, er der motiv for handling.
For at ændre indsatsen, kan man i
strukturen;
i.e.
Jobcentrets
regler, rammer og normer;
implementere
kronoinklusion,
så man i
systemet,
i.e. jobsamtaler og andre beskæftigelsestilbud, får
en skræddersyet indsats, der tager hensyn til alle
kronotyper.
Det kan gøres uden at
Jobcentret
skal
ændre nuværende åbningstider. Et andet mere indgribende forslag kunne være, at indføre en
længere åbningstid i
Jobcentret,
fordi majoriteten af befolkningen er
sene kronotyper,
hvorfor der
derfor ligeledes findes ansatte i
Jobcentret,
der vil trives bedre i senere mødetider. Den hurtige og
lette løsning, uden en strukturel ændring, ville være
kronoinklusion
for borgerne. Dermed vil
Jobcentret
blive rummeligt for både A- og B-menneske borgere. Denne
strukturation
kan bidrage
til et
frigørende sigte,
modificere sociale uligheder, være beskæftigelsesfremmende, øge trivsel,
forebygge helbredsproblemer, samt give borgere bedre chancer for at komme tættere på
arbejdsmarkedet.
38
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
Bacheloropgave Plan B
Perspektivering
Der er allerede ni folkeskoler, som har indført senere mødetid for eleverne, fordi de har fundet ud
af, at det øger deres trivsel. De får mere søvn, og er mere friske og veloplagte til deres undervisning,
hvilket resulterer i højere karakterer (Avisen Danmark, 2023).
“Det er honning i min øregang. Det
giver så meget mening”
siger søvnekspert og -vejleder
Mikael Rasmussen
om senere mødetider
(TV2, 2022).
Skoler er ikke de eneste, den norske virksomhed AbbVie, lader ansatte arbejde når de peaker i
deres aktivitetsniveau, tilpasset døgnrytmen. Det er forbudt at kommentere andre kollegers
mødetider, og en medarbejder siger:
“Den sociale kontrol, som man møder på mange
arbejdspladser omkring mødetider, den findes ikke her. Alle kan komme og gå, uden der bliver
stillet spørgsmålstegn ved det”.
Det virker, for målt på indtjening pr. medarbejder er
produktiviteten steget med 50% (Jyllands-Posten, 2015).
Plejehjem tager ligeledes hensyn til døgnrytmer nu. På GuldBoSund på Lolland, skal en ældre
herre, som er A-menneske, ikke vente på morgenkaffen, for han får den serveret af nattevagten kl.
05.30, og en ældre kvinde får lov at sove til kl. 09.30 uden at blive vækket. Det har ifølge
plejehjemmet øget borgernes trivsel, ved at sikre deres livskvalitet og værdighed (B.T., 2022).
39
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
2825633_0041.png
Bacheloropgave Plan B
Litteraturliste
Aarhus Universitet (2023).
Grundtvig og velfærdsstaten.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/grundtvig-og-velfærdsstaten
Alt (2020, juli).
Jeg er træt af min sløve familie.
https://www.alt.dk/artikler/brevkasse-jeg-er-
træt-af-min-sloeve-familie
Andersen, J. & Larsen, J. E. (2016).
Fattigdom og social eksklusion.
I Larsen, J. E. & Møller, I.
H. (red.)(2016).
Socialpolitik.
(4. udg.). Hans Reitzels Forlag.
Avisen Danmark (2023, august).
Skoler med senere mødetid: Få noget søvn, snup en ekstra lille
én på øjet.
https://avisendanmark.dk/danmark/skoler-med-senere-moedetid-faa-noget-soevn-
snup-en-ekstra-lille-en-paa-oejet
Bak, C. K. (2010).
Anthony Giddens.
I Andersen, P. T. & Timm, H. (red.)(2010).
Sundhedssociologi - En grundbog.
Hans Reitzels Forlag.
BBC (2011, november).
People's showering habits revealed in survey.
https://www.bbc.com/news/science-environment-15836433
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats
(BAB), jf. bek. nr. 2636 af 28. december 2021.
Bono, T. J. & Hill, P. L. (2020, maj).
Sleep quantity and variability during the first semester at
university: implications for well-being and academic performance.
https://doi.org/10.1080/13548506.2021.1971724
Brinkmann, S. & Kvale, S. (2015).
Interview: Introduktion til et håndværk
(3. udg.). Hans
Reitzels Forlag.
40
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
2825633_0042.png
Bacheloropgave Plan B
B.T. (2022, maj).
Plejehjem lader de ældre selv bestemme: 'Det er da virkelig et sted, jeg gerne
ville blive gammel'.
https://www.bt.dk/samfund/plejehjem-lader-de-ældre-selv-bestemme-det-er-
da-virkelig-et-sted-jeg-gerne-ville
Bundesen, P. (2011).
Sociale problemer og socialpolitik
(4. udg.). Syddansk Universitetsforlag.
Busk, C., Madsen, M., & Schulin, B. (2011).
Etik i praksis for socialrådgivere.
Forlaget Systime.
B-society (udateret)
About.
https://www.b-society.org/about/
Carskadon, M. A. (1990).
Patterns of Sleep and Sleepiness in Adolescents.
Pediatrician
1990;17:5-12.
http://www.sleepforscience.org/stuff/contentmgr/files/94a9f6f63æ18bc30f3d2d0b005e42fa/pdf/c
arskadon_pediatrician1990.pdf
Caswell, D. (2013).
Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet - arbejdsløse, aktive tilbud og
sanktioner.
I Guldager, J. & Skytte, M. (red.)(2013).
Socialt arbejde - teorier og perspektiver.
Akademisk Forlag.
Center for Anvendt Kronobiologi (2023a).
Center for Anvendt Kronobiologi.
https://www.doegnrytmer.dk/
Center for Anvendt Kronobiologi (2023b).
7 kronotyper.
https://www.doegnrytmer.dk/7-
kronotyper
Center for Anvendt Kronobiologi (2023c).
A-menneske.
https://www.doegnrytmer.dk/a-menneske
Center for Anvendt Kronobiologi (2023d).
B-menneske.
https://www.doegnrytmer.dk/b-menneske
41
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
2825633_0043.png
Bacheloropgave Plan B
Christensen, M. & Lysen, N. H. (2021).
Introduktion. Skabelse og anvendelse af videnskabelig
viden.
I Christensen, M., Jørgensen, R. E., Lysen, N. H. & Rosenberg, C. (red.)(2021).
Videnskabsteori og socialt arbejde - En grundbog.
Samfundslitteratur.
Diderichsen, F. (2016).
Socialpolitik og sundhed.
I Larsen, J. E., & Møller, I. H. (red.)(2016).
Socialpolitik.
(4. udg.). Hans Reitzels Forlag.
EUR-Lex (2012, oktober).
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:12012P/TXT
Feilberg, C. & Nissen, M. A. (2021).
Eksistentiel fænomenologi - den sansende verden.
I
Christensen, M., Jørgensen, R. E., Lysen, N. H. & Rosenberg, C. (red.)(2021).
Videnskabsteori
og socialt arbejde - En grundbog.
Samfundslitteratur.
Folketingets Ombudsmand (udateret).
God forvaltningsskik.
https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-
forvaltningsret/god_forvaltningsskik/#cp-title
Frederiksbergliv (2022, december).
9. klasseelever er trætte om morgenen og vil møde senere:
Nu bakkes de op af politikere.
https://frederiksbergliv.dk/frederiksberg/9-klasseelever-er-trætte-
om-morgenen-og-vil-moede-senere-nu-bakkes-de-op-af-politikere)
Goffmann, E. (2009).
Stigma – Om afvigerens sociale identitet.
(2. udg.). Samfundslitteratur.
Graversen, G. & Larsen, H. H. (2004).
Arbejdslivets psykologi.
Hans Reitzels Forlag.
Harboe, T. (2018).
Metode og projektskrivning - En introduktion.
(3. udg.). Samfundslitteratur.
Hussain, M. A. & Kristensen, C. J. (red.)(2016).
Metoder i samfundsvidenskaberne.
Samfundslitteratur.
Ing (2018, maj).
Trods nye teknologier bruger vi samme tid på transport.
42
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
2825633_0044.png
Bacheloropgave Plan B
https://ing.dk/artikel/trods-nye-teknologier-bruger-vi-samme-tid-paa-transport
Jacobi, C. B. (2021).
Socialkonstruktivisme - kritisk refleksion og kampen om virkeligheden.
I
Christensen, M., Jørgensen, R. E., Lysen, N. H. & Rosenberg, C. (red.)(2021).
Videnskabsteori
og socialt arbejde - En grundbog.
Samfundslitteratur.
Jobnet (2023).
Jobcenter Guldborgsund.
https://info.jobnet.dk/mit-jobcenter/sjælland-og-lolland-
falster/guldborgsund
Jyllands-Posten (2015, september).
Her bestemmer medarbejderne selv, hvornår de møder på
arbejde.
https://jyllands-posten.dk/livsstil/ECE7980433/her-bestemmer-medarbejderne-selv-
hvornaar-de-moeder-paa-arbejde/
Kongsgaard, L. T. (2017).
Multiteoretisk praksis i socialt arbejde.
(2. udg.). Samfundslitteratur.
Larsen, N. B. (2013).
Pierre Bourdieu - praksis, magt og sociale skel.
I Hansen, S. J. (red.)
(2013).
Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde.
Hans Reitzels Forlag.
Lov om aktiv socialpolitik
(LAS), jf. lovbek. 1031 af 22. juni 2023, som senest ændret ved lov nr.
879 af 21. juni 2022.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(LAB), jf. lovbek. nr. 701 af 22. maj 2022, som senest
ændret ved lov nr. 754 af 13. juni 2023.
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
(LOUB). jf. lov nr. 1482
af 23. december 2014, som senest ændret ved lovbek. nr. 1294 af 20. september 2022.
Mindly (udateret).
Bliv et A menneske - lær at stå tidligt op med hypnose.
https://mindly.dk/vaner-og-adfærd/bliv-et-a-menneske-lær-at-staa-tidligt-op-med-hypnose
Münchow, M. (2016).
Sygdom, arbejdsidentitet og stress.
I Goli, M., & Hansen, L. (red.)(2016).
Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde – I teori og praksis.
(2. udg.). Hans Reitzels Forlag.
43
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
2825633_0045.png
Bacheloropgave Plan B
Neuroscience news (2018, april).
Night Owls Have Higher Risk of Dying Sooner.
https://neurosciencenews.com/night-owl-early-death-8768/
Nobel Prize (2017).
Scientific Background Discoveries of Molecular Mechanisms Controlling the
Circadian Rhythm.
https://www.nobelprize.org/prizes/medicine/2017/advanced-information/
Northwestern University (2018, april).
Night owls have higher risk of dying sooner.
https://news.northwestern.edu/stories/2018/april/night-owls-have-higher-risk-of-dying-sooner/
Politikken (2018, april).
Emil Sloth Andersen: Stop tyranniet fra a-menneskerne! Ryk mødetiden
til klokken 10 for alle unge.
https://politiken.dk/debat/debatindlæg/art6419069/Stop-tyranniet-fra-a-menneskerne-Ryk-
m%C3%B8detiden-til-klokken-10-for-alle-unge
Poulsen, B. (2016).
Semistrukturerede interviews.
I Hussain, M. A. & Kristensen, C. J.
(red.)(2016).
Metoder i samfundsvidenskaberne.
Samfundslitteratur.
Rockwool Fonden (2011, april).
Ny undersøgelse af danskernes søvnmønster: A-mennesker
tjener mere end B-mennesker.
https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/ny-undersoegelse-af-
danskernes-soevnmoenster/
Rockwool Fonden (2016).
Tiden vi spiser.
https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/tiden-vi-spiser/
Roenneberg, T. (2019).
Das Recht auf Schlaf.
Dtv.
Roenneberg, T., Allebrandt, K. V., Merrow, M. & Vetter, C. (2012, maj).
Social Jetlag and
Obesity.
DOI: 10.1016/j.cub.2012.03.038. https://www.cell.com/fulltext/S0960-9822(12)00325-9
Roenneberg, T., Kuehnle, T., Pramstaller, P. P., Ricken, J., Havel, M., Guth, A. & Merrow, M.
(2004).
A marker for the end of adolescence.
DOI: 10.1016/j.cub.2004.11.039.
https://www.cell.com/fulltext/S0960-9822(04)00928-5
44
 BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 97: Henvendelse af 5/2-24 fra socialrådgiver Louise C. Gibson, Nykøbing F om forslag til implementering af kronoinklusion på beskæftigelsesområdet
2825633_0046.png
Bacheloropgave Plan B
Samvirke (2017, januar).
A- eller B-menneske? Du kan selv styre det.
https://samvirke.dk/artikler/a-eller-b-menneske-du-kan-selv-styre-det
Sleep Foundation (2023, november).
The Link Between Sleep and Job Performance.
https://www.sleepfoundation.org/sleep-hygiene/good-sleep-and-job-performance
TV2 (2022, august).
Søvnekspert storroser elevers senere mødetid – men skoleforsker er skeptisk.
https://nyheder.tv2.dk/2022-08-30-soevnekspert-storroser-elevers-senere-moedetid-men-
skoleforsker-er-skeptisk
TV2 Kosmopol, (2022, maj).
Kære A-mennesker, I ligger, som I har redt.
https://www.tv2kosmopol.dk/lorryland/kære-a-mennesker-i-ligger-som-i-har-redt
VIVE (2022).
Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022.
https://www.vive.dk/media/pure/18610/14872861
WebMD (2022, august).
How Much Sleep Do I Need?
https://www.webmd.com/sleep-
disorders/sleep-requirements
Wikipedia (2023).
Waking up early.
https://en.wikipedia.org/wiki/Waking_up_early
Woman (2016, november).
6 tricks, der garanterer, at du bliver et morgenmenneske.
https://woman.dk/sundhed/wellness/saadan-forvandler-du-din-graa-morgenstund-til-ægte-
kvalitetstid
Yam, K. C., Fehr, R., & Barnes, C. M. (2014).
Morning employees are perceived as better
employees: Employees’ start times influence supervisor performance ratings.
Journal of Applied
Psychology, 99(6), 1288–1299. https://doi.org/10.1037/a0037109
45