Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 91
Offentligt
2822120_0001.png
8. februar 2024
J.nr. 2023 - 3602
Til Folketinget
Socialudvalget, Skatteudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet er ble-
vet bekendt med en sag, der vedrører Udbetaling Danmarks og Gældsstyrelsens admini-
stration af opkrævning og inddrivelse af krav på underholdsbidrag (børne- og ægtefællebi-
drag).
Det kan p.t. ikke udelukkes, at nogle krav på løbende underholdsbidrag kan være foræl-
dede under enten opkrævning eller inddrivelse. Det skyldes, at der i administrationen af
opkrævning og inddrivelse ikke er taget tilstrækkelig højde for den 10-årige forældelses-
frist i forældelseslovens § 8, 1. pkt. Dette skal ses i lyset af komplekse regler og uklarhed
om reglens anvendelse i samspil med øvrige regler på inddrivelsesområdet. Dertil kom-
mer en kompleks administration på tværs af skiftende myndigheder og it-systemer. Der-
udover konstateres det, at Udbetaling Danmark og Gældsstyrelsen ikke i tilstrækkeligt
omfang har haft de nødvendige oplysninger i sager om underholdsbidrag, der i hhv. 2005
og 2012 er blevet overdraget fra kommunerne. Problemstillingen vedrører i langt største-
delen af tilfældene såkaldte forskudsvist udlagte børnebidrag, hvor staten har betalt bidra-
get til bidragsmodtageren og nu søger bidraget opkrævet og inddrevet hos bidragsbetale-
ren.
På det foreliggende grundlag er det Udbetaling Danmarks vurdering, at der er lav sand-
synlighed for, at krav på underholdsbidrag er bortfaldet ved forældelse efter forældelses-
lovens § 8, 1. pkt., mens de var under opkrævning i Udbetaling Danmark. Gældsstyrelsen
har ud fra et præventivt forsigtighedshensyn midlertidigt sat inddrivelsen af en række krav
på underholdsbidrag i bero. Der pågår konsolidering af omfanget. Der er tale om relativt
gamle krav, hvor det ældste krav i bidragsrækken er fra før 2005.
Kommunerne varetog både opkrævnings- og inddrivelsesopgaven af underholdsbidrag
frem til 2005. I 2005 overtog det daværende SKAT, nu Gældsstyrelsen, inddrivelsesopga-
ven vedrørende bidragene, og i 2012 overtog Udbetaling Danmark opkrævningsopgaven.
Der er igangsat et tværministerielt analysearbejde, der har til formål i yderligere omfang at
udelukke, at der er indtrådt forældelse af underholdsbidrag, der er under opkrævning og
inddrivelse. Derudover vil analysearbejdet risikovurdere de underholdsbidrag, hvor foræl-
delse ikke kan udelukkes, med henblik på håndtering heraf.
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 91: Brev til Folketinget om problemstilling vedr. tvivl om forældelse af underholdsbidrag efter forældelseslovens § 8, 1. pkt., fra social- og boligministen, skatteministeren og beskæftigelsesministeren
2822120_0002.png
Social-, Bolig- og Ældreministeriet arbejder desuden på et oplæg til ny lovgivning, så pro-
blemet ikke opstår fremover.
Rigsrevisionen og Folketingets Ombudsmand er orienteret om sagen, og Folketinget vil
løbende blive orienteret.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Jeppe Bruus
Skatteminister
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
Side 2 af 2