BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 83
Offentligt

UDKAST

Beskæftigelsesudvalget 2023-24

BEU Alm.del - Bilag 83

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)

§1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023,

som ændret senest ved § 12 i lov nr. 1538 af 12. december 2023, foretages

følgende ændring:

To steder i

§ 11, stk. 8, 2. pkt.,

ændres »1. januar 2008« til: »2. april 1968«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den [1. juli 2024]

Stk. 2.

Loven har virkning for personer, der modtager hjælp efter kapitel

4 i lov om aktiv socialpolitik, den 1. juli 2025 eller senere.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.2.

5.1.

5.2.

10.

11.

12.

Indledning

Skærpede betingelser for at opnå ret til uddannelses- eller kon-

tanthjælp

Gældende ret

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Klageadgang

Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske konsekvenser

Implementeringsmæssige konsekvenser

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen indgik i efteråret 2023 tre delaftaler på kontanthjælpsområdet.

De tre aftaler udmøntes i tre selvstændige lovforslag. Indeværende lov-

forslag indgår således som en del af en større reform af kontanthjælpssyste-

met, jf.

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler

og færre børn i lavindkomst

(regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og

Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale

Venstre) og

Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kon-

tanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne

(regeringen (Soci-

aldemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne og Dansk

Folkeparti).

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

Formålet med dette lovforslag er at udmønte ”Aftale

om skærpede optje-

ningsregler for kontanthjælp”,

som blev indgået mellem regeringen (Soci-

aldemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti den 13. oktober 2023.

Aftalepartierne ønsker med aftalen at skærpe optjeningsreglerne for kon-

tanthjælp for alle personer, som er kommet til landet før 2008. For aftale-

partierne er det afgørende, at borgere med ikke-vestlig baggrund, der har

været længe i Danmark uden at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet,

tilskyndes til at komme i arbejde.

I dag er det kun personer, som er kommet til landet fra den 1. januar 2008,

der skal opfylde et krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for

de seneste 10 år for at modtage højere ydelser i kontanthjælpssystemet i

form af uddannelses- eller kontanthjælp. Opfyldes kravet ikke, kan de i ste-

det modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Personer, der kom til landet før 2008, kan modtage uddannelses- eller kon-

tanthjælp på trods af, at de ikke har bidraget på arbejdsmarkedet. Godt 2.100

personer med ikke-vestlig baggrund har været på kontanthjælp i mere end

10 sammenhængende år. Det finder aftalepartierne ikke rimeligt, og det bi-

drager samtidig til et kontanthjælpssystem med uensartede regler.

Lovforslaget skærper betingelserne ved at udvide personkredsen, der skal

opfylde et krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste

10 år for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, til at omfatte alle, der

den 2. april 1968 eller senere er blevet folkeregistreret som førstegangsind-

rejst i riget, eller som er indrejst i riget efter udlandsophold i mere end 12

på hinanden følgende måneder.

Lovforslaget medfører, at omkring 10.000 skønnede personer ved lovforsla-

gets virkning den 1. juli 2025 vil overgå til selvforsørgelses- og hjemrejse-

ydelse eller overgangsydelse, fordi de ikke på det tidspunkt vil opfylde kra-

vet om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år som

betingelse for fortsat at modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Den be-

rørte persongruppe vil således opleve en væsentlig nedgang i ydelsen. Af de

10.000 personer vurderes ca. 90 pct. at være ikke-vestlige indvandrere.

2. Skærpede betingelser for at opnå ret til uddannelses- eller kontant-

hjælp

2.1. Gældende ret

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen hjælp i

form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannel-

seshjælp eller kontanthjælp.

Det er en betingelse for at få hjælpen,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af

sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det

nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik er det endvidere en betingelse

for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at personen lovligt har op-

holdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. I beregnin-

gen af opholdstiden efter 1. pkt. indgår perioder, hvor personen har haft fol-

keregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet

resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr.

kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrej-

ser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bo-

pæl her i riget. Ligeledes sidestilles ophold i udlandet på militær mission for

den danske stat under instruktion af forsvaret samt ophold i udlandet, hvor

personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under

instruktion af udenlandsk eller international myndighed med, ophold her i

riget.

Opholdskravet efter § 11, stk. 3, skal løbende være opfyldt for at bevare

retten til uddannelses- eller kontanthjælp.

Retten til uddannelses- eller kontanthjælp er efter lovens § 11, stk. 8, 1. pkt.,

tillige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en

periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder

inden for de seneste 10 år.

Beskæftigelseskravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder

inden for de seneste 10 år blev indført ved lov nr. 743 af 8. juni 2018. Det

fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg

A, Lovforslag nr. 239 som fremsat, side 7 ff., at beskæftigelseskravet har til

formål at sende et klart signal om, at forudsætningen for at få adgang til

kontanthjælp eller uddannelseshjælp er, at man har bidraget aktivt til det

danske samfund og derigennem tilskynde til at få en mere fast tilknytning

til arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

Det fremgår videre af forarbejderne til lov nr. 743 af 8. juni 2018 bl.a., at

kravet om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæfti-

gelse er fastsat til 1.924 timer pr. år, således at 2 år og 6 måneders fuldtids-

beskæftigelse svarer til 4.810 arbejdstimer over en 10-årig periode.

Beskæftigelseskravet skal opfyldes med ordinær beskæftigelse i et sædvan-

ligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende over-

enskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Det

betyder, at støttet arbejde ikke kan medregnes til opfyldelsen af beskæfti-

gelseskravet. Der er tale om støttet arbejde, hvis der ydes offentligt tilskud

til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Integrationsgrundud-

dannelse (igu) betragtes som ustøttet arbejde. I opgørelsen af timer indgår

ikke de 23 ugers skoleundervisning for hvilke, der udbetales uddannelses-

godtgørelse efter lov om integrationsgrunduddannelse. Timer opnået ved

udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service eller

plejevederlag efter § 120 i samme lov medregnes heller ikke.

Der stilles ikke krav om en bestemt timeløn for, at betingelsen om ordinær

beskæftigelse vil være opfyldt. Kommunen skal dog være opmærksom på,

at der kan have været tale om så usædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, at

kommunen ud fra en omgåelsesbetragtning må nå frem til, at der ikke fore-

ligger tilstrækkelig dokumentation for, at der har været tale om arbejde i et

sædvanligt ansættelsesforhold.

Som udgangspunkt opgøres løntimer på baggrund af oplysningerne fra eInd-

komst. Kan arbejdstiden ikke konstateres på baggrund af oplysninger fra

eIndkomst, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et ind-

komstregister, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til

enhver tid gældende omregningssats, der fremgår af § 13 f, stk. 15, i lov om

aktiv socialpolitik.

Kravet om ordinært og ustøttet arbejde i forhold til opfyldelsen af beskæfti-

gelseskravet kan f.eks. opfyldes gennem honorarlønnet arbejde, selv om det

ikke måtte være indberettet til indkomstregisteret, forudsat det er tilstræk-

keligt dokumenteret, f.eks. gennem lønsedler eller lignende, og hvis time-

lønnen eller andre forhold omkring arbejdets udførelse ikke er af en sådan

karakter, at kommunen vurderer, at der er tale om så usædvanlige forhold,

at der må siges at være tale om omgåelse af reglen. Det er i den forbindelse

underordnet, om arbejdet er opnået ved direkte henvendelse til modtageren

af serviceydelsen eller gennem en såkaldt platformsvirksomhed.

Beskæftigelseskravet kan endvidere opfyldes ved selvstændig virksomhed,

hvis et eller flere af følgende forhold har været opfyldt:

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

1) Aktiviteten har været registreret med CVR-nummer eller SE-nummer,

medmindre indkomst fra aktiviteten er blevet beskattet som lønindkomst.

2) Overskud eller underskud fra aktiviteten er beskattet som selvstændig er-

hvervsvirksomhed.

3) Aktiviteten har medført, at ansøgeren har modtaget løn udbetalt som A-

indkomst fra et selskab, hvori ansøgeren har haft afgørende indflydelse. En

ansøger har afgørende indflydelse i et selskab, hvis ansøgeren, dennes æg-

tefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende an-

del af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

4) Aktiviteten er udført af ansøgeren som medarbejdende ægtefælle uden

lønaftale efter kildeskatteloven.

5) Aktiviteten medfører, at ansøgeren har modtaget B-indkomst, der er ind-

gået i en virksomhed.

Som for lønmodtagere vil beskæftigelseskravet for selvstændige være op-

fyldt ved 4.810 arbejdstimer inden for de seneste 10 år.

Det følger af § 11, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, at for personer uden

fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed

foretages opgørelse af beskæftigelse efter lovens § 11, stk. 8, ved at anvende

omregningssatsen i lovens § 13 f, stk. 15. Ved omregning benyttes den om-

regningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er ind-

berettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dæk-

ker. I 2024 er omregningssatsen på 133,85 kr.

Det fremgår af § 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at en udlæn-

ding, der er blevet folkeregistreret på baggrund af indrejse fra udlandet med

virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været

folkeregistreret her i riget, er omfattet af kravet om beskæftigelse i 2 år og

6 måneder inden for de seneste 10 år for at opnå ret til uddannelses- eller

kontanthjælp.

Det fremgår ligeledes af § 11, stk. 8, 2. pkt., at for så vidt angår personer,

herunder udlændinge, der er blevet folkeregistreret her i riget med virkning

fra et tidspunkt, der ligger før 1. januar 2008, og som ansøger om uddannel-

ses- eller kontanthjælp den 1. januar 2019 eller senere, er disse alene omfat-

tet af kravet, hvis de efter et udlandsophold er genindrejst til riget den 1.

januar 2008 eller senere og udlandsopholdet, de er kommet hjem fra, har

varet i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

Det følger endvidere af ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 4 i lov nr. 743 af

8. juni 2018, at både forlængelsen af opholdskravet fra 7 år inden for de

seneste 8 år til 9 år inden for de seneste 10 år og indførelsen af beskæftigel-

seskravet ikke finder anvendelse for personer, der modtog uddannelseshjælp

eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2019, medmindre

udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræ-

den har været ophørt i 2 hele sammenhængende kalendermåneder eller der-

over og der igen ansøges om hjælp.

Visse ophold i udlandet ligestilles efter § 11, stk. 8, 3. pkt., jf. § 11, stk. 3,

4. og 5. pkt., med ophold her i riget. Det gælder dels ophold i udlandet på

militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret, og dels

ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for

militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndig-

hed.

Beskæftigelseskravet efter § 11, stk. 8, 1. pkt., kræves alene opfyldt én gang,

uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller

genansøger herom, jf. § 11, stk. 8, 4. pkt.

Det følger af § 11, stk. 10, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kravet om,

at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden

for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6

måneder inden for de seneste 10 år, ikke gælder for EU-/EØS-borgere, i det

omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Det betyder bl.a., at EU-/EØS-borgere, herunder også danske statsborgere,

der efter en periode i et andet EU-/EØS-land, f.eks. har opnået arbejdstager-

status på det danske arbejdsmarked, vil kunne modtage uddannelses- eller

kontanthjælp uden først at skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravet

i lov om aktiv socialpolitik. Hvis en EU-/EØS borger som følge af EU-retten

er berettiget til kontanthjælp, vil EU-borgerens familiemedlemmer, der har

bopæl i Danmark, uanset nationalitet, ligeledes have krav på ligebehandling

og vil dermed kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp uden først at

skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravet i lov om aktiv socialpolitik.

En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Danmark fra et ophold

i et andet EU-/EØS-land hverken opfylder opholdskravet eller har opnået

eller bevaret arbejdstagerstatus, har alligevel ret til uddannelses- eller kon-

tanthjælp, hvis personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

Det beror på en konkret vurdering, om en dansk statsborger har en tilstræk-

kelig grad af tilknytning til Danmark. I vurderingen af tilknytning kan føl-

gende kriterier indgå: 1) samlet ophold i Danmark set i forhold til varighe-

den af ophold i andre EU-/EØS-lande, 2) beskæftigelse i Danmark eller øv-

rige økonomiske bånd til Danmark, 3) nære familiemedlemmer i Danmark,

4) taget grundskole og/eller uddannelse i Danmark, 5) danskkundskaber og

6) sociale bånd til Danmark. De nævnte kriterier er vejledende. Der skal

foretages et konkret og individuelt skøn i den enkelte sag, og det kan være

relevant at inddrage andre kriterier end de nævnte.

Af § 11, stk. 10, 2. pkt., følger, at kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse

her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke gælder for

førtidspensionister, seniorpensionister og tidlige pensionister, der ikke mod-

tager fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om so-

cial pension på grund af betingelserne om optjening eller på grund af en

tilsvarende pension fra et andet EU-/EØS-land.

Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension, seniorpension

eller tidlig pension efter lov om social pension på grund af betingelserne om

optjening, skal sammenlagt med førtidspension, seniorpension eller den tid-

lige pension pr. måned udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis an-

søgeren havde været berettiget til at modtage hjælp efter §§ 22-25, jf. § 27

a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, dvs. svarende til selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Herudover kan kommunen udmåle yderligere supplerende økonomisk

hjælp, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vur-

derer, at personen har behov for det efter § 27 a, stk. 2.

Beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, gælder ikke

for personer, der modtager hjælp efter § 27 a, jf. § 11, stk. 10, 2. pkt.

Tidspunktet for folkeregistrering i riget har betydning for, at personen skal

opfylde beskæftigelseskravet. Efter lov om Det Centrale Personregister

(CPR-loven) kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens §

16, blive registreret (bopælsregistreret) i Det Centrale Personregister (CPR),

der blev etableret den 2. april 1968. For at blive bopælsregistreret i CPR skal

vedkommende have lovligt ophold, være her i landet i over tre måneder og

have en bolig eller et fast opholdssted. Der er herudover i CPR-lovens § 24

regler for, hvornår en person skal registreres i CPR som udrejst. CPR-loven

er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er en del af

CPR. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning og er

ikke en del af CPR. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i riget

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

i Danmark eller Grønland, tages udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende

har været registreret i CPR i Danmark eller Grønland. Ved vurderingen af,

om en person har haft ophold i Færøerne skal det undersøges, om ansøgeren

har været folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistrerings-

lovgivning.

Registrering i CPR af flygtninge, familiesammenførte og fordrevne fra

Ukraine sker efter reglerne i integrationsloven og kapitel 7 i bekendtgørelse

nr. 550 af 3. maj 2022 om boligplacering af flygtninge.

Kommunen træffer afgørelse om retten til selvforsørgelses- og hjemrejse-

ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 11, stk.

11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Efter lovens § 11, stk. 11, 2. pkt., har

personen pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at af-

gøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kommunen er dog i sin sags-

behandling bundet af undersøgelsesprincippet, som fremgår af § 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen har så-

ledes ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kommu-

nen kan træffe afgørelse.

Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde umiddelbart kunne af-

gøre, om personen må antages at opfylde opholdskravet, og om personen

skal opfylde beskæftigelseskravet. Ved benyttelsen af CPR er det imidlertid

vigtigt at være opmærksom på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er

baseret på personens egne indberetninger til kommunen. Giver de oplysnin-

ger, der er i kommunens besiddelse, f.eks. skatteoplysninger, kommunen

anledning til tvivl om, at opholdskravet er opfyldt eller om beskæftigelses-

kravet skal opfyldes, har personen pligt til at bidrage med den fornødne do-

kumentation, som kan være dokumentation fra f.eks. ATP, SE-registrering,

bankoplysninger, folkeregistrering i Færøerne og andet.

Kan eller ønsker pågældende ikke at efterkomme kommunens forlangende,

eller viser dokumentationen ikke med tilstrækkelig sikkerhed, at pågæl-

dende opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontant-

hjælp, udbetaler kommunen selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-

gangsydelse, jf. § 11, stk. 11.

2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det fremgår af ”Aftale

om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp”,

som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Mode-

raterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti den 13. oktober 2023, at aftalepartierne er enige om at skærpe

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

optjeningsreglerne for kontanthjælp for alle personer, som er kommet til

landet før 2008.

Opholdskravet gælder allerede for alle med de undtagelser, som følger af

EU-retten. Beskæftigelseskravet gælder derimod ikke for alle. Personer, der

er registreret som indrejst i riget før 2008, skal ikke opfylde beskæftigelses-

kravet, og personer der er registreret indrejst fra 2008 og frem skal kun op-

fylde beskæftigelseskravet, hvis de har ansøgt om uddannelses- eller kon-

tanthjælp efter 1. januar 2019. Derudover kan personer som følge af EU-

retten være undtaget for beskæftigelseskravet.

For aftalepartierne er det afgørende, at borgere med ikke-vestlig baggrund,

der har været længe i Danmark uden at opnå fast tilknytning til arbejdsmar-

kedet, tilskyndes til at komme i arbejde.

Det foreslås derfor at udvide personkredsen, der skal opfylde beskæftigel-

seskravet i § 11, stk. 8, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget ændres

§ 11, stk. 8, 2. pkt.,

i lov om aktiv socialpolitik således,

at personkredsen, der skal opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 11, stk.

8, 1. pkt., udvides fra at omfatte førstegangsindrejse eller genindrejse den 1.

januar 2008 eller senere til at omfatte førstegangsindrejse eller genindrejse

siden etableringen af Det Centrale Personregister (CPR) den 2. april 1968.

Den foreslåede ændring af personkredsen, der skal opfylde beskæftigelses-

kravet i § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, vil betyde, at be-

skæftigelseskravet vil finde anvendelse for udlændinge, der på baggrund af

indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret den 2. april 1968 eller senere

som førstegangsindrejst i riget, og for personer, der er blevet folkeregistreret

som indrejst i riget den 2. april 1968 eller senere efter udlandsophold i mere

end 12 på hinanden følgende måneder.

For så vidt angår indrejse den 2. april 1968 eller senere regnes indrejse som

hidtil fra tidspunktet for pågældendes folkeregistrering som indrejst i CPR

og dermed også bopælsregistreret, jf. § 16, stk. 5, i CPR-loven. For så vidt

angår ophold uden for riget i 12 på hinanden følgende måneder regnes ind-

rejse som hidtil fra tidspunktet for pågældendes folkeregistrering i CPR som

indrejst, og udrejse tilsvarende for alle fra tidspunktet for pågældendes re-

gistrering i CPR som udrejst, jf. § 24 i CPR-loven. Ved vurderingen af, om

en person har haft ophold i riget i enten Danmark eller Grønland, tages ud-

gangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR i Dan-

mark eller Grønland. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i

Færøerne skal det undersøges, om ansøgeren har været folkeregistreret på

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning. Der henvises til

bemærkninger herom i afsnit 2.1.

Det foreslås, at udvidelsen af personkredsen, der skal opfylde beskæftigel-

seskravet, får virkning fra 1. juli 2025. Forslaget ændrer ikke ved, at beskæf-

tigelseskravet alene kræves opfyldt én gang, uanset om personen løbende

modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom. Derfor

vil personer, der den 1. januar 2019 eller senere hos en kommune har fået

konstateret, at de opfylder beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov

om aktiv socialpolitik, ikke skulle opfylde beskæftigelseskravet på ny den

1. juli 2025.

Den foreslåede ændring af beskæftigelseskravet vil betyde, at kommunen

inden den 1. juli 2025 skal undersøge, om eksisterende modtagere af uddan-

nelseshjælp og kontanthjælp er folkeregistreret i CPR med virkning fra 2.

april 1968 eller senere som førstegangsindrejst i riget eller folkeregistreret

som indrejst efter et udlandsophold på mere end 12 sammenhængende må-

neder. Dernæst skal kommunen undersøge, om personen allerede har fået

konstateret, at beskæftigelseskravet er opfyldt og dermed ikke skal opfylde

det igen. Derudover skal kommunen undersøge, om personen som EU-

/EØS-borger eventuelt er berettiget til hjælpen og derfor ikke skal opfylde

beskæftigelseskravet.

Hvis personen skal opfylde beskæftigelseskravet, skal kommunen under-

søge, om personen i de seneste 10 år forud for den 1. juli 2025 har haft

arbejde svarende til fuldtidsarbejde i 2 år og 6 måneder.

Kommunen vil således inden den 1. juli 2025 skulle træffe afgørelse i alle

verserende sager om uddannelseshjælp og kontanthjælp, hvor modtageren

af hjælp har været registreret i CPR som førstegangsindrejst fra udlandet

eller genindrejst efter mindst 12 sammenhængende måneder, medmindre

det allerede er konstateret, at personen har opfyldt beskæftigelseskravet eller

er undtaget herfor efter EU-retten.

Hvis personen er registreret i CPR som indrejst fra Færøerne, vil kommunen

tillige skulle undersøge, om personen har haft sammenhængende ophold på

Færøerne i en periode fra før 2. april 1968 og indtil indrejse i Danmark. Er

det tilfældet, skal personen ikke opfylde beskæftigelseskravet, idet personen

ikke er førstegangsindrejst eller genindrejst i riget efter 2. april 1968.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

I afgørelsen skal der være taget begrundet stilling til, at personen grundet

førstegangsindrejse eller indrejse efter mindst 12 sammenhængende måne-

der i udlandet skal opfylde beskæftigelseskravet, og om personen opfylder

beskæftigelseskravet om 2 år og 6 måneders fuldtidsarbejde inden for de

senest 10 år forud for den 1. juli 2025. Afgørelsen vil indplacere personen

på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvis beskæf-

tigelseskravet ikke er opfyldt, og på uddannelseshjælp eller kontanthjælp,

hvis beskæftigelseskravet er opfyldt.

Forslaget vil skønsmæssigt indebære, at omkring 10.000 personer vil mod-

tage afgørelse om, at de ikke længere er berettiget til uddannelses- eller kon-

tanthjælp, fordi de ikke opfylder beskæftigelseskravet. De vil i stedet kunne

modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Klageadgang

Kommunens afgørelser vedrørende beskæftigelseskravet kan indbringes for

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

4. Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttelses-

forordningen og databeskyttelsesloven

Lovforslaget vil indebære, at kommunerne vil skulle behandle oplysninger

om personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter lov om ak-

tiv socialpolitik, jf. forslaget til § 1, bl.a. med henblik på at vurdere, om

personer, som allerede modtager uddannelses- eller kontanthjælp, er i mål-

gruppen for at skulle opfylde beskæftigelseskravet. Kommunerne vil såle-

des skulle foretage en udsøgning blandt alle kommunens uddannelses- og

kontanthjælpsmodtagere, som den 2. april 1968 eller senere er blevet folke-

registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som førstegangsindrejst i ri-

get eller indrejst i riget efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden føl-

gende måneder.

Det vurderes, at der er tale om behandling af almindelige og fortrolige, men

ikke følsomme personoplysninger.

Det vurderes, at forpligtelsen til indsamling, samkøring og videregivelse af

personoplysninger kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforord-

ningens art. 6, stk. 1, litra e, om nødvendig behandling af personoplysninger

af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhø-

rer under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

pålagt. Desuden kan personnumre efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1,

behandles med henblik på entydig dokumentation eller som journalnummer.

Den foreslåede behandling af personoplysningerne vurderes at være nød-

vendig for at kunne fremsøge den personkreds, som skal opfylde beskæfti-

gelseskravet efter forslagets § 1.

Det vurderes at være i overensstemmelse med artikel 5, litra b, og foreneligt

med det oprindelige formål for indsamling af personoplysningerne, at op-

lysninger om modtagere af uddannelses- og kontanthjælp efter lov om aktiv

socialpolitik genanvendes til at udsøge den målgruppe, som skal opfylde

beskæftigelseskravet for at kunne modtage uddannelses- eller kontanthjæl-

pen efter lovens virkning den 1. juli 2025.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunerne alene udsøger person-

numre på de uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtagere, der er ble-

vet registreret i CPR som førstegangsindrejst i riget eller indrejst i riget efter

udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder, og som ikke

allerede har fået konstateret, at beskæftigelseskravet er opfyldt, eller som er

undtaget efter EU-retten.

Kommunerne vil herefter skulle vurdere, om den enkelte uddannelses-

hjælps- eller kontanthjælpsmodtager opfylder beskæftigelseskravet, jf. § 11,

stk. 8, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Det bemærkes, at personer, som er blevet udsøgt af kommunerne med hen-

blik på at undersøge, om beskæftigelseskravet er opfyldt, vil blive orienteret

herom af kommunerne i form af en afgørelse eller anden meddelelse.

Behandlingen af sagerne om uddannelses- og kontanthjælp efter den fore-

slåede § 1 skal i øvrigt ske under iagttagelse af reglerne i databeskyttelses-

forordningens kapitel III om den registreredes rettigheder. Reglerne i data-

beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæg-

gende principper i forordningens artikel 5, forudsættes i øvrigt at blive iagt-

taget i forbindelse med de nævnte behandlinger af personoplysninger, her-

under i forbindelse med behandling af oplysninger om ydelsesmodtagerne.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5.1. Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser af forslaget består af en ydelsesreduktion for

de personer, der ikke opfylder det skærpede beskæftigelseskrav. Det er

skønnet, at omkring 10.000 personer som følge af forslaget vil blive sat ned

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

i ydelse ved forslagets virkningstidspunkt, og antallet vil herefter være fal-

dende frem til 2045, hvor forslaget forventes fuld indfaset. Herefter forven-

tes alle modtagere at være indrejst efter 2008 og således være omfattet af

det allerede gældende beskæftigelseskrav. De omfattede personer overgår

fra kontanthjælp eller uddannelseshjælp til den lavere selvforsørgelses og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvorved forslaget tilvejebringer et

provenu. Forslaget får virkning den 1. juli 2025.

Som følge af ydelsesnedsættelsen reduceres indbetalingerne af ATP og der-

udover optjener modtagere af selvforsørgelses-, hjemrejse- eller overgangs-

ydelse ikke ret til obligatorisk pension. Ydelsesnedsættelsen og kontant-

hjælpsloftet medfører, at flere vil være berettiget til yderligere særlig støtte

og boligsikring grundet lavere indtægt.

Som følge af ydelsesnedsættelsen vil flere have et øget økonomisk incita-

ment til at søge arbejde. Samlet set skønnes forslaget at indebære en positiv

beskæftigelseseffekt på omkring 150 fuldtidspersoner i 2025, 250 fuldtids-

personer i 2026, 250 fuldtidspersoner i 2027 og 250 fuldtidspersoner i 2028.

Der skønnes ikke varige beskæftigelseseffekter af forslaget. Beskæftigelses-

effekten indebærer mindreudgifter til ydelse og aktivering.

Forslaget skønnes samlet set at indebære mindreudgifter (før skat og tilba-

geløb) på i alt 289,6 i 2025, 587,2 i 2026, 571,8 i 2027 og 535,8 i 2028.

Heraf skønnes staten at have mindreudgifter på i alt 68,7 mio. kr. i 2025,

134,9 mio. kr. i 2026, 131,1 mio. kr. i 2027, 121,9 mio. kr. i 2028. Mens

forslaget for kommunerne skønnes at indebære mindreudgifter på i alt 220,9

mio. kr. i 2025, 452,3 mio. kr. i 2026, 440,7 mio. kr. i 2027, 413,9 mio. kr.

i 2028. Heraf er besparelsen på 239,6 mio. kr. i 2025, 471,6. kr. i 2026, 459,7

mio. kr. i 2027, 431,8 mio. kr. i 2028 og 0 kr. varigt omfattet af budgetga-

rantien, jf. tabel 1. Der er ingen varige udgifter som følge af forslaget.

Kommunerne skønnes at have administrative udgifter på 9 mio. kr. i 2025,

som følge af vurderingen af opfyldelse af beskæftigelses- og opholdskravet,

jf. tabel 1.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de

kommunale parter.

Tabel 1: Økonomiske konsekvenser af skærpede betingelser for uddannelses- og kon-

tanthjælp, merudgifter i mio. kr.

(2024-pl)

I alt statslige udgifter

Heraf ydelsesudgifter

Heraf ATP

2025

-68,7

-56,4

-9,2

2026

-134,9

-111,0

-18,2

2027

-131,1

-108,1

-17,7

2028

-121,9

-101,7

-16,6

Varigt

0,0

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

Heraf OP

Heraf særlig støtte

Heraf boligsikring

Heraf ydelsesudgifter, adfærd

I alt kommunale udgifter

Budgetgaranti

Heraf ydelsesudgifter

Heraf særlig støtte

Heraf ydelsesudgifter, adfærd

Heraf driftsudgifter, adfærd

Øvrige indkomstoverførelser

Heraf boligsikring

Administration

I alt offentlige udgifter (før

skat og tilbageløb, inkl. ad-

færd)

I alt (efter skat, tilbageløb,

inkl. adfærd)

Note: Afvigelser skyldes afrundinger

-9,1

0,7

9,7

-4,4

-220,9

-239,6

-225,4

2,3

-15,1

-1,4

9,7

9,0

-17,9

1,4

19,3

-8,5

-452,3

-471,6

-443,5

4,5

-29,8

-2,8

19,3

0,0

-17,4

1,4

19,0

-8,3

-440,7

-459,7

-432,3

4,4

-29,0

-2,8

19,0

0,0

-15,0

1,3

17,9

-7,8

-413,9

-431,8

-406,2

4,2

-27,2

-2,6

17,9

0,0

-289,6

-162,5

-587,2

-337,4

-571,8

-328,5

-535,8

-307,3

0,0

5.2. Implementeringskonsekvenser

Udbetalingen af uddannelses- og kontanthjælp administreres af kommu-

nerne. Det skønnes, at udsøgningen og genbehandlingen af sager om uddan-

nelses- og kontanthjælp, som er afgjort forud for forslagets virkningstids-

punkt den 1. juli 2025, vil medføre administrative merudgifter på 9 mio. kr.

i 2025.

Behandlingen vil ske ved en udsøgning af den relevante målgruppe af ud-

dannelses- eller kontanthjælpsmodtagere i kommunernes it-system på bag-

grund af eksisterende data, bl.a. fra CPR-registret. Der vil herefter være tale

om en manuel gennemgang af sagerne i de enkelte kommuner med henblik

på at vurdere, om personer i den udsøgte målgruppe opfylder beskæftigel-

seskravet.

Vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt ved ordinær beskæfti-

gelse, sker bl.a. på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret eller per-

sonens årsopgørelse. Kan personens arbejdstid ikke konstateres, f.eks. fordi

der ikke indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, for perso-

ner uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virk-

somhed, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver

tid gældende omregningssats, der fremgår af § 13 f, stk. 15, i lov om aktiv

socialpolitik.

Kommunen skal herefter på ny træffe afgørelse om, hvorvidt personen kan

opretholde uddannelses- eller kontanthjælpen, eller om personen skal ind-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

placeres på en lavere ydelse. Hvis personen ikke opfylder beskæftigelses-

kravet og indplaceres på en lavere ydelse, vil kommunen løbende følge med

i, om beskæftigelseskravet opfyldes og omplacere personen til en højere

ydelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer således, at lovforslaget har

visse negative implementeringskonsekvenser i form af behov for it-under-

støttelse og ekstra arbejdsgange, særligt i perioden frem mod lovforslagets

virkningstidspunkt den 1. juli 2025, men at disse vurderes at være af et for-

holdsvist begrænset omfang.

Der er taget stilling til principperne for digitaliseringsklar lovgivning, som

kun i begrænset omfang vurderes at være relevante i forhold til lovforslaget,

idet der i vidt omfang er tale om it-understøttelse og arbejdsgange, som i

forvejen er etablerede.

Der er tale om et kendt regelsæt, hvor personkredsen, for hvem beskæftigel-

seskravet skal være opfyldt, udvides. Kommunerne kan således i vidt om-

fang genbruge eksisterende data til vurderingen af, om beskæftigelseskravet

er opfyldt. Herudover fremgår det af den gældende § 98 a i lov om aktiv

socialpolitik, at kommunen, når den træffer afgørelser efter lovens kapitel

4, i videst muligt omfang skal indhente de nødvendige oplysninger fra elek-

troniske registre, som kommunen har adgang til.

Efter § 98 b skal kommunens henvendelser og afgørelser så vidt muligt sen-

des digitalt, og efter § 98 c kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere

regler om anvendelse af registerbaserede oplysninger i sagsbehandlingen og

om digital kommunikation om afgørelser m.v.

Det forventes, at kommunen vil benytte samme kommunikationskanaler,

som anvendes i forbindelse med ansøgning, afgørelse og udbetaling af den

relevante forsørgelsesydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Det vurderes således, at lovforslaget lever op til princip 1 om enkle og klare

regler, princip 2 om digital kommunikation, princip 4 om sammenhæng på

tværs og genbrug af data og princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruk-

tur. Dog bemærkes det, at der er tale om en målgruppe, som modtager hjælp

efter aktivloven, og som ikke i fuld udstrækning kan forventes at anvende

digital kommunikation og infrastruktur.

Desuden vurderes det, at forslaget lever op til princip 5 om tryg og sikker

datahåndtering, da kommunerne i forvejen foretager sikker databehandling

om samme målgruppe i forbindelse med administrationen af reglerne i ak-

tivloven.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

Princip 3 om mulighed for at anvende automatisk sagsbehandling vurderes

kun i begrænset omfang relevant, idet lovforslaget bygger på eksisterende

regler, data og sagsgange. I det omfang, forslaget har konsekvenser for ud-

dannelses- eller kontanthjælpsmodtagere, vil disse modtage en afgørelse fra

kommunen.

For så vidt angår princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl bemærkes det,

at personer, der modtager hjælp efter aktivloven, er omfattet af reglerne i

kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik om eventuel tilbagebetaling af ydelse

modtaget uberettiget.

Dog forventes det, at muligheden for snyd og fejl i forbindelse med vurde-

ringen af beskæftigelseskravet vil være begrænset på grund af genbrugen af

eksisterende data og it-infrastruktur.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt, kan indgå indkomst,

som ikke fremgår af indkomstregistreret, men som i stedet vil skulle doku-

menteres gennem lønsedler eller lignende inden for de seneste 10 år. I de

tilfælde vil forslaget kunne medføre administrative konsekvenser for bor-

gerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Det følger af § 11, stk. 10, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kravet om,

at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden

for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6

måneder inden for de seneste 10 år ikke gælder for EU-/EØS-borgere, i det

omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Forslaget om at udvide personkredsen, der skal opfylde beskæftigelseskra-

vet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de sene-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

ste 10 år, ændrer ikke ved, at EU-/EØS-borgere som hidtil kan være undta-

get fra at skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravet, jf. § 11, stk. 1, 1.

pkt.

Det følger af opholdsdirektivet (Direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004), at

EU-statsborgere har ret til at opholde sig i et andet EU-land i indtil tre må-

neder uden andre betingelser end krav om at være i besiddelse af et gyldigt

identitetskort eller pas. Endvidere har EU-statsborgere, der indrejser i et an-

det EU-land for at søge beskæftigelse, ret til ophold som arbejdssøgende i

indtil seks måneder og herefter så længe de kan dokumentere, at de søger

arbejde og har reelle muligheder for ansættelse.

EU-statsborgere, der er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i

et andet EU-land, har efter opholdsdirektivet ret til ophold i mere end tre

måneder.

Opholdsdirektivet indeholder endvidere bestemmelser om, i hvilke tilfælde

en EU-statsborger, der ikke længere er arbejdstager eller selvstændig er-

hvervsdrivende, bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig er-

hvervsdrivende i EU-retslig forstand. Det gælder bl.a., hvis EU-statsborge-

ren er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere

end et år, og dette er behørigt konstateret, og vedkommende tilmelder sig

arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Hvis en EU-statsborger bevarer

sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, påvirkes op-

holdsretten ikke af, om der modtages sociale ydelser. Hvis en EU-statsbor-

ger er uforskyldt arbejdsløs efter mindre end 12 måneders beskæftigelse,

bevares status som vandrende arbejdstager i mindst 6 måneder. For arbejds-

tagere og selvstændige erhvervsdrivende gælder et ligebehandlingsprincip,

jf. artikel 24 i opholdsdirektivet, dvs. de har ret til sociale ydelser på lige fod

med opholdslandet egne statsborgere.

Efter opholdsdirektivets artikel 7 har også EU-statsborgere, der ikke er øko-

nomisk aktive, men som råder over tilstrækkelige midler til at forsørge sig

selv og eventuelle familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en

byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, ret til ophold i mere end tre

måneder. Det gælder f.eks. også studerende og pensionister.

For ikke-økonomisk aktive følger det af opholdsdirektivets artikel 24, at

traktatens bestemmelser anvendes uden forskelsbehandling på alle unions-

borgere, der i henhold til direktivet opholder sig i værtsmedlemsstaten, og

på værtsmedlemsstatens egne statsborgere. Uanset dette ligebehandlings-

princip er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet til at tillægge ret til sociale

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

ydelser i de første tre måneder af et ophold eller eventuelt i den længere

periode, hvor der er ret til ophold som førstegangsarbejdssøgende.

Det følger af EU-Domstolens praksis, at artikel 7 og 24 skal fortolkes i lyset

af direktivets præambel således, at retten til ophold på mere end tre måneder

er betinget af, at EU-borgeren, der ikke er økonomisk aktiv, ikke udgør en

urimelig byrde for det sociale system. Det følger endvidere af EU-Domsto-

lens praksis, at en førstegangshenvendelse med henblik på at modtage en

social ydelse efter i en periode at have rådet over tilstrækkelige midler til at

forsørge sig selv og eventuelle familiemedlemmer ikke automatisk indebæ-

rer, at den pågældende efter EU-retten kan anses for at udgøre en urimelig

byrde for værtslandets sociale system med den følge, at den pågældende

herved fortaber sin opholdsret.

Det beror således på en konkret vurdering, om en sådan EU-statsborger, der

modtager sociale ydelser, udgør en urimelig byrde for det sociale system i

et medlemsland.

Der kan ved vurderingen heraf bl.a. lægges vægt på, om der er tale om mid-

lertidige vanskeligheder, opholdets varighed, EU-borgerens personlige for-

hold og størrelsen af den ydede støtte. Hvis det må lægges til grund, at EU-

borgeren udgør en urimelig byrde, skal der træffes afgørelse om, hvorvidt

opholdsgrundlaget bibeholdes. Ved vurderingen heraf indgår bl.a. tilknyt-

ningen til hjemlandet og til Danmark. Hvis ikke opholdsgrundlaget bibehol-

des, skal den pågældende rejse hjem.

Hvis en EU-borger som følge af EU-retten er berettiget til uddannelses- eller

kontanthjælp, vil EU-borgerens familiemedlemmer, der har bopæl i Dan-

mark, uanset nationalitet, ligeledes have krav på ligebehandling, jf. artikel

24 i opholdsdirektivet, og vil kunne være berettiget til uddannelses- eller

kontanthjælp.

En dansk statsborger er efter EU-retten berettiget til hjælp, når personen

vender tilbage til Danmark fra ophold i et andet EU-/EØS-land og opnår

arbejdstagerstatus i Danmark. En dansk statsborger opnår arbejdstagerstatus

i Danmark, når borgeren har haft beskæftigelse på det danske arbejdsmarked

efter dennes tilbagevenden til Danmark og i øvrigt opfylder betingelserne

for at blive anset som vandrende arbejdstager efter EU-retten. Der henvises

til Ankestyrelsens principafgørelse A-34-06.

En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Danmark fra et ophold

i et andet EU-/EØS-land hverken opfylder opholdskravet eller har opnået

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

arbejdstagerstatus, har alligevel ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis

personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.

Det henvises til Ankestyrelsens principafgørelse 103-16 hvoraf det fremgår,

at det beror på en konkret vurdering, om en dansk statsborger har en til-

strækkelig grad af tilknytning til Danmark. I vurderingen af tilknytning kan

følgende kriterier indgå:

– Samlet ophold i Danmark set i forhold til varigheden af ophold i andre

EU-/EØS-lande

– Beskæftigelse i Danmark eller øvrige økonomiske bånd til Danmark

– Nære familiemedlemmer i Danmark

– Taget grundskole og/eller uddannelse i Danmark

– Danskkundskaber

– Sociale bånd til Danmark

De nævnte kriterier er vejledende, og der skal foretages et konkret og indi-

viduelt skøn i den enkelte sag. Det kan være relevant at inddrage andre kri-

terier end de nævnte, som kan bidrage til at fastslå, om personen har en til-

strækkelig grad af tilknytning til Danmark.

Den enkelte sags omstændigheder er afgørende for, hvilke kriterier der skal

indgå i vurderingen af personens tilknytning til Danmark og hvilken vægt-

ning, de enkelte kriterier skal have.

Personens tilknytning til Danmark kan ikke vurderes alene på grundlag af

opholdstiden i og uden for Danmark, og flere kriterier skal undersøges, in-

den der kan træffes en afgørelse.

Hvis der er tale om ophold i et andet EU-/EØS-land af kort varighed set i

forhold til personens ophold i Danmark, er der en formodning for, at perso-

nen ikke har mistet sin tilknytning til Danmark. Omvendt vil ophold i et

andet EU/EØS-land i en længere periode tale for, at der skal stilles større

krav til tilknytningen, og at der skal foretages en nærmere undersøgelse af

flere kriterier.

Der er tale om skønsmæssig vurdering med undersøgelse af forhold, der er

relevante for sagen. Kommunen kan indhente de relevante oplysninger fra

personen og fra andre myndigheder. Der henvises i den forbindelse til lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

Der henvises til orienteringsbrev af 24. november 2016 fra Udlændinge- In-

tegrations- og Boligministeriet til kommuner, jobcentre m.fl. om behandling

af sager om kontanthjælp og integrationsydelse til danske statsborgere, der

har haft ophold i et andet EU/EØS-land i mere end et år.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … 2024 til den … 2024 (…

dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende

(ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Børnerå-

det, Børns Vilkår, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Frie Fagforening,

Danske A-kasser (DAK), Danske Advokater, Dansk Flygtningehjælp,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer (DH), Dan-

ske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Det Centrale

Handicapråd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Stats-

autoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Institut for Menneskeret-

tigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunale Velfærdsche-

fer, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP),

Mødrehjælpen, Psykiatrifonden, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsre-

visionen, Røde Kors, Rådet for Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Psy-

kisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De

hjemløses landsorganisation, SIND, Udbetaling Danmark, Ældresagen.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for Kommuner:

stat, kommuner og regioner

2025: 241,9 mio. kr.

2026: 476,1 mio. kr.

2027: 464,1 mio. kr.

2028: 436,0 mio. kr.

Varigt: 0 kr.

Stat:

2025: 79,1 mio. kr.

2026: 155,6 mio. kr.

2027: 151,5 mio. kr.

Kommuner:

2025: 21,0 mio. kr.

2026: 23,8 mio. kr.

2027: 23,4 mio. kr.

2028: 22,1 mio. kr.

Varigt: 0 kr.

Stat:

2025: 10,4 mio. kr.

2026: 20,7 mio. kr.

2027: 20,4 mio. kr.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

2028: 141,1 mio. kr.

Varigt: 0 kr.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

2028: 19,2 mio. kr.

Varigt: 0 kr.

Kommuner:

2025: 9. mio. kr.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i ri-

get i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet

om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden

for de seneste 10 år gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det

omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Nej

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/ Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen hjælp i

form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannel-

seshjælp eller kontanthjælp.

Det er en betingelse for at få hjælpen,

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af

sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det

nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik er det endvidere en betingelse

for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at personen lovligt har op-

holdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Opholdskravet efter § 11, stk. 3, skal løbende være opfyldt.

Retten til uddannelses- eller kontanthjælp er efter lovens § 11, stk. 8, 1. pkt.,

tillige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en

periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder

inden for de seneste 10 år.

Beskæftigelseskravet gælder ikke for alle.

Efter § 11, stk. 8, 2. pkt., gælder beskæftigelseskravet alene for 1) udlæn-

dinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her

i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere

har været folkeregistreret her i riget, og 2) for personer, der er blevet folke-

registreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar

2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende

måneder.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

Endvidere følger det af ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 4 i lov nr. 743 af

8. juni 2018, at beskæftigelseskravet ikke finder anvendelse for personer,

der modtog uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden

den 1. januar 2019, medmindre udbetalingen af uddannelseshjælp eller kon-

tanthjælp efter lovens ikrafttræden har været ophørt i 2 hele kalendermåne-

der eller derover, og der igen ansøges om hjælp.

Visse ophold i udlandet ligestilles efter § 11, stk. 8, 3. pkt., jf. § 11, stk. 3,

4. og 5. pkt., med ophold her i riget. Det gælder dels ophold i udlandet på

militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret, og dels

ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for

militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndig-

hed.

Beskæftigelseskravet efter § 11, stk. 8, 1. pkt., kræves alene opfyldt én gang,

uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller

genansøger herom, jf. § 11, stk. 8, 4. pkt.

Det følger af § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, at kravet om, at per-

sonen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de

seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måne-

der inden for de seneste 10 år ikke gælder for EU-/EØS-borgere, i det om-

fang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Endvidere gælder be-

skæftigelseskravet ikke for førtidspensionister, seniorpensionister og tidli-

gere pensionister, der ikke modtager fuld pension efter lov om social pen-

sion på grund af betingelserne om optjening eller på grund af en tilsvarende

pension fra et andet EU-/EØS-land, eller for personer, der har nået folke-

pensionsalderen, jf. lov om social pension. Sådanne personer har mulighed

for at få hjælp efter §§ 27 og 27 a i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. og til afsnit 10

om forholdet til EU-retten.

Kommunen træffer afgørelse om retten til selvforsørgelses- og hjemrejse-

ydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personen,

der søger om hjælp, har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødven-

dige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til. Kommunen er

dog i sin sagsbehandling bundet af undersøgelsesprincippet, som fremgår af

§ 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kom-

munen har således ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkelig omfang til,

at kommunen kan træffes afgørelse. Kan personen ikke dokumentere, at op-

holdskravet i § 11, stk. 3, og beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, i lov om

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

aktiv socialpolitik er opfyldt, yder kommunen selvforsørgelses- og hjemrej-

seydelse eller overgangsydelse efter lovens § 22, jf. § 11, stk. 11.

Det foreslås, at »1. januar 2008« to steder i

§ 11, stk. 8, 2. pkt.,

ændres til

»2. april 1968«.

Det foreslås dermed at ændre § 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik

således, at personkredsen, der skal opfylde beskæftigelseskravet i lovens §

11, stk. 8, 1. pkt., udvides fra at omfatte førstegangsindrejste eller genind-

rejste den 1. januar 2008 eller senere til at omfatte førstegangsindrejste eller

genindrejste siden etableringen af Det Centrale Personregister (CPR) den 2.

april 1968.

Forslaget vil medføre, at beskæftigelseskravet om ordinær beskæftigelse her

i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år

og 6 måneder inden for de seneste 10 år, som betingelse for retten til uddan-

nelses- eller kontanthjælp udvides til at omfatte personer, som den 2. april

1968 eller senere er folkeregistreret som førstegangsindrejst i riget eller ind-

rejst i riget efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måne-

der.

Den gældende bestemmelse i § 11, stk. 8. 3. pkt. om, at visse ophold i ud-

landet ligestilles med ophold her i riget vil fortsat finde anvendelse. Ligele-

des vil beskæftigelseskravet ikke skulle opfyldes for personer, der efter EU-

retten er berettiget til uddannelse- eller kontanthjælp, og for de pensionister,

som er omfattet af § 11, stk. 10.

Forslaget vil omfatte såvel personer, som modtager uddannelses- eller kon-

tanthjælp ved lovforslagets virkning fra 1. juli 2025, jf. forslaget til § 2, stk.

2, som fremtidige modtagere af hjælp.

Personer, der allerede modtager uddannelses- eller kontanthjælp, vil, hvis

de den 2. april 1968 eller senere er folkeregistreret som førstegangsindrejst

i riget eller indrejst i riget efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden

følgende måneder, den 1. juli 2025 skulle have haft ordinær beskæftigelse

her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2

år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, som betingelse for fortsat at

modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Hvis de ikke opfylder dette be-

skæftigelseskrav, vil de modtage selvforsørgelses og hjemrejsehjælp eller

overgangsydelse i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

Ligeledes vil personer, der søger om hjælp fra den 1. juli 2025 skulle opfylde

beskæftigelseskravet, hvis de den 2. april 1968 eller senere er folkeregistre-

ret som førstegangsindrejst i riget eller indrejst i riget efter udlandsophold i

mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Den gældende betingelse i § 11, stk. 3, om, at retten til uddannelseshjælp

eller kontanthjælp tillige er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig

her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, vil fortsat finde

anvendelse. Det betyder, at kommunen først vil skulle undersøge, om be-

skæftigelseskravet er opfyldt, når opholdskravet er opfyldt.

Beskæftigelseskravet vil som hidtil kun skulle opfyldes én gang, uanset om

personen løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller genansø-

ger herom efter en ny periode med beskæftigelse. Derfor vil personer, der

den 1. januar 2019 eller senere hos en kommune har fået konstateret, at de

opfylder beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov om aktiv socialpo-

litik, ikke skulle opfylde beskæftigelseskravet på ny, når lovforslaget får

virkning den 1. juli 2025.

Idet beskæftigelseskravet kun skal opfyldes én gang, vil kommunen ikke

løbende skulle foretage beregninger af beskæftigelsesperioder 10 år tilbage

i tiden i forhold til en person, der modtager kontanthjælp og har fået konsta-

teret, at beskæftigelseskravet er opfyldt. En person, der har opfyldt beskæf-

tigelseskravet, vil ikke ved udrejse og fornyet indrejse til Danmark og an-

søgning om ydelse på ny skulle opfylde beskæftigelseskravet. Personen vil

i en sådan situation alene skulle opfylde opholdskravet, som indebærer, at

personen forud for fornyet ansøgning skal have opholdt sig i Danmark i 9

ud af de sidste 10 år.

Forslaget indebærer eksempelvis, at en person, som er førstegangsindrejst i

riget den 1. maj 2016, og dermed opfylder opholdskravet med 9 år og 2

måneders lovligt ophold i riget den 1. juli 2025, vil skulle opfylde beskæf-

tigelseskravet den 1. juli 2025 eller senere som betingelse for at modtage

uddannelses- eller kontanthjælp.

Forslaget indebærer også, at en person, der er registreret som indrejst i Dan-

mark eksempelvis den 1. januar 1975, vil skulle opfylde beskæftigelseskra-

vet den 1. juli 2025 som betingelse for at modtage kontanthjælp, medmindre

vedkommende eksempelvis har arbejdstagerstatus efter EU- retten og der-

med ikke skal opfylde beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov om

aktiv socialpolitik, jf. lovens § 11, stk. 10. Hvis denne person inden 2. april

1968 blev folkeregistreret på Færøerne og opholdte sig der indtil indrejse i

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

Danmark den 1. januar 1975, skal personen ligeledes ikke opfylde beskæf-

tigelseskravet, idet personen er folkeregistreret som indrejst i riget før 2.

april 1968.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven skal have virkning for personer, der modtager

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik den 1. juli 2025 eller senere, jf. dog

stk. 3.

Forslaget indebærer, at beskæftigelseskravet vil blive en betingelse for ret-

ten til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp fra 1. juli 2025 for alle

personer, som er folkeregistreret den 2. april 1968 eller senere som første-

gangsindrejst i riget eller som indrejst i riget efter udlandsophold i mere end

12 på hinanden følgende måneder.

Beskæftigelseskravet vil dog ikke gælde for EU-/EØS-borgere, i det omfang

disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Det følger af § 11, stk. 10, i

lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget vil kommunerne i forbindelse med udbetaling af hjælp for juli

måned 2025 og herefter for alle personer skulle påse, om de er i målgruppen

for beskæftigelseskravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 må-

neder inden for de seneste 10 år. Det vil sige, at kommunen skal påse, om

der er tale om en person, som er blevet folkeregistreret som førstegangsind-

rejst her i riget den 2. april 1968 eller senere, eller om der er tale om en

person, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget den 2.

april 1968 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden føl-

gende måneder. Hvis dette er tilfældet, skal kommunen undersøge, om per-

sonen som EU-/EØS-borger er undtaget fra beskæftigelseskravet efter § 11,

stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis opholdskravet skal opfyldes, men ikke er opfyldt, vil ansøgeren alene

have ret til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-

ydelse, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage

hjælp.

Kommunerne kan fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 fastlægge proce-

dure for, hvordan verserende sager skal gennemgås inden loven får virkning

fra 1. juli 2025, herunder hvordan udsøgning af personer, der skal opfylde

beskæftigelseskravet, vil kunne it-understøttes.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

Kommunerne skal i perioden frem mod lovens virkningstidspunkt den 1.

juli 2025 således undersøge, hvorvidt en uddannelses- eller kontanthjælps-

modtager pr. 1. juli 2025 skal opfylde beskæftigelseskravet og i givet fald,

om den pågældende opfylder kravet. Påbegyndelse af sagsbehandlingen in-

den lovens virkningstidspunkt den 1. juli 2025 vil betyde, at kommunen kan

tilvejebringe det fornødne beslutningsgrundlag for at træffe afgørelse om,

hvorvidt en person, der modtager hjælp fra den 1. juli 2025, fortsat skal

modtage uddannelses- eller kontanthjælp, eller om den pågældende skal om-

placeres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Der henvises til beskrivelsen af den foreslåede ordning i afsnit 2.2. og be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, og skal ikke kunne sættes i

kraft for Færøerne og Grønland, idet lov om aktiv socialpolitik ikke gælder

for Færøerne og Grønland.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 83: Lovudkast - lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

1031 af 22. juni 2023, som ændret senest ved §

12 i lov nr. 1538 af 12. december 2023, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 11. - - -

Stk. 2-7. - - -

Stk. 8.

Retten til uddannelseshjælp eller kontant-

hjælp er tillige betinget af, at personen har haft

ordinær beskæftigelse her i riget i en periode,

som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse

i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. 1.

pkt. finder anvendelse for udlændinge, der på

baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folke-

registreret her i riget med virkning fra den 1. ja-

nuar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har

været folkeregistreret her i riget, og for personer,

der er blevet folkeregistreret som indrejst fra ud-

landet i riget med virkning fra den 1. januar

2008 eller senere efter udlandsophold i mere end

12 på hinanden følgende måneder. Stk. 3, 4. og

5. pkt., finder tilsvarende anvendelse for opgø-

relsen af de 12 måneder, der er nævnt i 2. pkt.

Beskæftigelseskravet efter 1. pkt. kræves alene

opfyldt én gang, uanset om personen løbende

modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller

genansøger herom.

Stk. 9-11. - - -

To steder i

§ 11, stk. 8, 2. pkt.,

ændres »1. ja-

nuar 2008« til: »2. april 1968«.