Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 77
Offentligt
HØRING
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension
(Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
§1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, som ændret ved § 1 i lov nr.
831 af 14. juni 2022 og § 1 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 26 n, stk. 1, nr. 16,
ændres »skolepraktik og praktikpladskompenserende« til: »skoleoplæring
og lærepladskompenserende«.
2.
I
§ 26 n, stk. 1, nr. 17,
ændres »skolepraktik« til: »ulønnet obligatorisk praktik«.
3.
I
§ 26 n, stk. 1,
indsættes som
nr. 19:
»19) Opskoling inden for samme branche til en tidssvarende, offentligt anerkendt uddannelse, hvor
opskolingsperioden ved tilbagevenden til arbejdspladsen medregnes til lønmodtagerens
beskæftigelsesanciennitet. Opskoling skal ske som led i et ansættelsesforhold og med en løbende
arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til lønmodtageren.«
4.
I
§ 48 b, stk. 2,
udgår »i et kalenderår«.
5.
§ 48 c, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således: » Udbetaling Danmark foretager en gang årligt en
omregning af tidlig Pension, hvis pensionistens indtægt har ændret sig ved drift af selvstændig
virksomhed, ved drift af selvstændig bibeskæftigelse eller ved arbejde, jf. § 32 e, og hvor løbende
regulering ikke har været mulig.«
§2
Loven træder i kraft den 1. august 2024.
1
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
§3
Stk. 1.
Personer, som er født i perioden fra 1. juli 1957 til og med 1962, og som forud for denne lovs
ikrafttræden har fået helt eller delvist afslag på en ansøgning om ret til tidlig pension på grund af
manglende anciennitet, kan efter anmodning til Udbetaling Danmark få genoptaget afgørelsen om
ret til tidlig pension, jf. stk. 2-6.
Stk. 2.
Det er en betingelse for, at Udbetaling Danmark kan behandle en anmodning om
genoptagelse, at vedkommende i perioden, der kan tælle med til anciennitet til tidlig pension, jf. §
26 h, stk. 3, i lov om social pension, har været i praktik på en SU-berettigende uddannelse, jf. § 26
n, stk. 1, nr. 17, eller har været under opskoling, jf. § 26 n, stk. 1, nr. 19, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 3.
Stk. 3.
Anmodning om genoptagelse efter stk. 1, kan indgives i perioden fra den 1. august 2024 til
og med den 31. december 2024. Udbetaling Danmark træffer så vidt muligt afgørelse om ret til
tidlig pension senest 4 måneder efter modtagelse af anmodningen.
Stk. 4.
Opnår en person ret til tidlig pension på grundlag af genoptagelse efter stk. 1, udbetales
tidlig pension fra den 1. i måneden efter anmodning om genoptagelse, såfremt personen ville kunne
overgå til tidlig pension fra dette tidspunkt, jf. dog stk. 5. I tidlig pension fratrækkes sygedagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse,
ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt fra tidspunktet for
anmodning om genoptagelse og frem til afgørelse om ret til tidlig pension efter genoptagelse.
Stk. 5.
Til personer, som er overgået til efterløn eller fleksydelse, udbetales tidlig pension fra den 1.
i måneden efter afgørelsen om ret til tidlig pension efter anmodning om genoptagelse.
Stk. 6.
Krav om tilknytning til arbejdsmarkedet efter § 26 s i lov om social pension
gælder ikke, når der på tidspunktet for afgørelse efter anmodning om genoptagelse er mindre end 13
måneder til, at personen tidligst kan overgå til tidlig pension.
2
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tildeling af anciennitet for perioder med praktik på SU-berettigende uddannelser og perioder
under opskoling ved beregning af anciennitet til tidlig pension
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ophævelse af lov om den sociale pensionsfond
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
3
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
1. Indledning
I forbindelse med implementeringen af tidlig pension har Beskæftigelsesministeriet erfaret, at nogle
personer oplever ikke at få anciennitet for perioder af deres arbejdsliv, hvor de har haft perioder
under opskoling eller har været i obligatorisk ulønnet praktik på en SU-berettigende uddannelse,
fordi det af den gældende lov fremgår, at der skal være tale om skolepraktik, for at perioden kan
medregnes til anciennitet. Opskoling var særligt udbredt inden for bistands-, pleje- og
omsorgsområdet og pædagogområdet i 1990’erne og frem. Her
blev eksempelvis plejemedhjælpere,
sygehjælpere og -plejere opskolet til social- og sundhedshjælpere eller social- og
sundhedsassistenter. Opskolingen skete ofte på opfordring fra arbejdsgiveren og med mulighed for
at vende tilbage til arbejdspladsen efter opskolingen. Medarbejdernes forsørgelsesgrundlag under
opskoling var voksenuddannelsesstøtte eller orlovsydelse og senere også med en løbende
arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til lønmodtageren i form af en
overenskomstbestemt opskolingsydelse eller godtgørelse.
I tråd med den eksisterende afgrænsning for anciennitetsgivende perioder foreslås det, at perioder
under opskoling med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til lønmodtageren
skal indgå i anciennitetsberegningen. Det skyldes bl.a., at disse perioder er sammenlignelige med
uddannelse med løn, herunder elevløn på erhvervsuddannelse, hvilket udløser anciennitet efter
gældende regler. Personer, der inden lovens ikrafttrædelse har fået afslag på ret til tidlig pension
eller har fået tildelt mindre end fuld ret til tidlig pension, vil efter forslaget kunne anmode
Udbetaling Danmark om genoptagelse, hvis de har haft perioder under opskoling. Tilsvarende vil
forslaget give mulighed for, at personer vil kunne anmode om genoptagelse, såfremt de helt eller
delvist har fået afslag på tidlig pension som følge af, at en ulønnet obligatorisk praktik på en SU-
berettigende uddannelse ikke er foregået på uddannelsesstedet.
Med henblik på at sikre, at berørte personer, som potentielt vil kunne opnå ret til at overgå til tidlig
pension den 1. august 2024 eller senere, foreslås det, at de ældste årgange som udgangspunkt vil få
ret til at få udbetalt tidlig pension fra anmodning om genoptagelse, dog tidligst fra den 1. august
2024, hvis de opfylder betingelserne for ret til tidlig pension på anmodningstidspunktet.
Det foreslås at fravige kravet om forudgående arbejdsmarkedstilknytning, hvis der på tidspunktet
for afgørelsen efter genoptagelsesanmodningen er mindre end 13 måneder til overgang til tidlig
pension.
Som følge af ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet med virkning fra den 1. december
2021 ændres bestemmelsen sprogligt vedrørende ydelser under skolepraktik og
praktikpladskompenserende uddannelse således, at der i stedet for at henvise til skolepraktik og
praktikpladskompenserende uddannelse henvises til skoleoplæring og lærepladskompenserende
uddannelse. Der er ikke indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.
4
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
Endelig er der to sproglige justeringer af bestemmelser om regulering henover årsskifte, hvor der
med de gældende formuleringer kan være tvivl om, hvorvidt der kan reguleres henover et årsskifte,
eller om der skal ske en egentlig årsomregning. Den sproglige justering vil gøre det tydeligt, at det
er hensigten, at der skal ske løbende regulering af tidlig pension for indtægter også henover et
årsskifte.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tildeling af anciennitet for perioder med praktik på SU-berettigende uddannelser og perioder
under opskoling ved beregning af anciennitet til tidlig pension
2.1.1. Gældende ret
Efter § 26 h i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, er ret til tidlig
pension betinget af, at personen har optjent anciennitet på arbejdsmarkedet i en lang række år
mellem det fyldte 16. år og det tidspunkt, hvor personen er 6 år fra at opnå folkepensionsalderen.
Antallet af år på arbejdsmarkedet opgøres som udgangspunkt på baggrund af ATP-indbetalinger,
som er objektivt konstaterbare registerdata. De objektivt konstaterbare registerdata er suppleret af et
manuelt spor i form af fremlagt dokumentation fra personen for optjent anciennitet på
arbejdsmarkedet for eksempel for beskæftigelse i et andet EU-land eller ved drift af selvstændig
erhvervsvirksomhed.
Der er også andre måder at optjene anciennitet på, som tager højde for forskellige arbejdsliv og
brancheforskelle. Den gældende bestemmelse i § 26 n medfører således, at visse perioder med
ydelser ud over perioder, hvor personen har haft lønmodtagerbeskæftigelse, drevet selvstændig
virksomhed eller har været fraværende på arbejdsmarkedet på grund af fødsel eller adoption, kan
medregnes til optjening af anciennitet på arbejdsmarkedet. Af § 26 n, stk. 1, nr. 16-18, fremgår
således, hvornår perioder med uddannelse udover som led i beskæftigelsesindsatsen kan medregnes
til anciennitet.
Efter § 26 n, stk. 1, nr. 16, medregnes perioder med ydelser under skolepraktik og
praktikpladskompenserende uddannelse. Ancienniteten for perioder med skolepraktik opgøres som
dage med skolepraktikydelse sat i forhold til året. Der tildeles anciennitet som ved
lønmodtagerbeskæftigelse efter principperne i den gældende § 26 j, stk. 5-7, om opgørelse af
lønmodtagerbeskæftigelse uden ATP-bidrag for personer, der ikke er fyldt 18 år. Personen skal selv
dokumentere skolepraktikken.
Efter § 26 n, stk. 1, nr. 17, medregnes perioder med skolepraktik på SU-berettigende uddannelser
ved beregningen af anciennitet til tidlig pension. Der optjenes anciennitet for perioder med
obligatorisk praktik som led i en uddannelse. Beregningen af anciennitet for perioder med
skolepraktik sker efter principperne i den gældende § 26 j, stk. 5-7, det vil sige som for
5
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
lønmodtagerbeskæftigelse, hvor der ikke er indbetalt ATP-bidrag. Ancienniteten opgøres som dage
med ydelser under skolepraktik.
Efter § 26 n, stk. 1, nr. 18, medregnes perioder i det ordinære uddannelsessystem påbegyndt efter
det fyldte 40. år ved beregningen af anciennitet. Der tildeles anciennitet for perioder med
uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter, at man er fyldt 40 år. De ordinære uddannelser
omfatter erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelser for voksne (euv), gymnasiale uddannelser,
erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, bacheloruddannelser, akademisk
overbygningsuddannelser, kandidatuddannelser og ph.d.-uddannelser.
Der beregnes anciennitet på følgende måde:
Personen fyldte 40 år den 10. april 1996. Personen var indskrevet på en ordinær uddannelse i
perioden fra den 1. januar 1995 til den 1. januar 1997. Personen opnår anciennitet fra pågældende
fyldte 40 år til personen har afsluttet sin uddannelse.
Den 10. april
den 31. januar 1997 = 266 dage = 266 / 366 (skudår) = 0,727 års anciennitet.
Perioder under uddannelse, hvor en person udelukkende modtager voksenuddannelsesstøtte (VUS),
statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), statens uddannelsesstøtte (SU) eller voksen- og
efteruddannelsesgodtgørelse (VEU), tæller ikke med i anciennitetsopgørelsen, medmindre støtten
ydes til en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år.
De nærmere regler om dokumentation og opgørelse af anciennitetskrav for de enkelte elementer,
der kan medregnes til anciennitet, er fastsat ved bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 2422 af 13.
december 2021 om optjening, beregning og dokumentation af anciennitet.
Den gældende lov indeholder regler om sagsbehandling og om udbetaling af tidlig pension. Efter
den gældende § 26 r, stk. 2, træffer Udbetaling Danmark snarest muligt og senest 6 måneder efter
Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen afgørelse om ret til tidlig pension efter stk. 1,
herunder om, hvorvidt personen opfylder kravet om arbejdsmarkedsanciennitet for ret til tidlig
pension, jf. § 26 h.
Efter § 26 s er det en betingelse for ret til tidlig pension, at personen bevarer en tilknytning til
arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller som medlem af en arbejdsløshedskasse, efter at
Udbetaling Danmark har truffet afgørelse efter § 26 r, stk. 2. Tilknytningen til arbejdsmarkedet skal
være opfyldt i en sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger umiddelbart før det tidspunkt,
hvor der er 3 måneder til, at personen overgår til tidlig pension. Dog ikke, hvis der på tidspunktet
for Udbetaling Danmarks afgørelse om ret til tidlig pension er mindre end 12 måneder til, at
personen kan overgå til tidlig pension. Af bestemmelsen fremgår, hvad der medregnes til
beskæftigelse, og hvordan arbejdsmarkedstilknytningen skal være opfyldt, hvis personen vælger at
udskyde overgangen til tidlig pension til et senere tidspunkt.
6
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
Det følger af § 26 v, stk. 1, at der ikke kan udbetales tidlig pension, hvis personen for den samme
periode får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse. Efter § 26 v, stk. 2, kan der ikke
udbetales tidlig pension, hvis personen har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension efter
denne lov. Der kan ikke udbetales tidlig pension, hvis personen får udbetalt en tilsvarende
udenlandsk pension, eller hvis personen får udbetalt udenlandsk pension, der svarer til folkepension
efter denne lov, medmindre andet følger af EU-retten.
Efter § 33, stk. 3, udbetaler Udbetaling Danmark tidlig pension månedsvis bagud med virkning fra
den 1. i måneden efter, at der er truffet endelig afgørelse om overgang til tidlig pension. Tidlig
pension udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tidlig pension er opfyldt.
Den gældende lov indeholder en overgangsbestemmelse, hvorefter tidlig pension udbetales fra den
1. januar 2022 til personer, der ansøger om tidlig pension i august 2021, og som opfylder
betingelserne for tidlig pension fra den 1. januar 2022, medmindre personen har fået udbetalt
efterløn eller fleksydelse for perioden. I tidlig pension, som udbetales forud for tilkendelsen,
fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, integrationsydelse,
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.
Endelig er der i bekendtgørelse nr. 2420 af 13. december 2021 om behandling af ansøgning om og
betingelserne for overgang til tidlig pension fastsat nærmere regler om krav til
arbejdsmarkedstilknytning umiddelbart forud for overgang til tidlig pension herunder særlige regler
for personer, der kan overgå til tidlig pension i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 28.
februar 2023.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at ordlyden i § 26 n, stk. 1, nr. 16, i lov om social pension bør
justeres således, at det i stedet for skolepraktik og praktikpladskompenserende uddannelse kommer
til at hedde skoleoplæring og lærepladskompenserende uddannelse, som kan medregnes til
anciennitet. Baggrunden for det foreslåede er, at terminologien på erhvervsuddannelsesområdet er
ændret ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om
flere lærepladser og entydigt ansvar). Sigtet med indførelse af den nye terminologi var blandt andet
at gøre de begreber, som anvendtes inden for erhvervsuddannelserne, mere målrettede og at bevirke,
at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre
lovgivningsområder, hvor begreberne ”elev” og
”praktik” også anvendes.
Lovændringen indebar, at betegnelsen ”elev” blev ændret til ”elev eller lærling”, ”praktik” blev
ændret til ”oplæring”, ”skolepraktik” blev ændret til ”skoleoplæring” og ”praktikplads” blev ændret
til ”læreplads”. Herudover blev bl.a. ”skolepraktikydelse” ændret til ”skoleoplæringsydelse”.
7
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
Den foreslåede ændring er udelukkende af sproglig karakter.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at ordlyden i § 26 n, stk. 1, nr. 17, i lov om social pension bør
justeres således, at ordet skolepraktik udgår, og således at det fremgår af loven, at perioder med
ulønnet obligatorisk praktik på SU-berettigende uddannelser kan medregnes til anciennitet.
Forslaget skyldes, at det kan give anledning til tvivl, hvilke praktikperioder der kan medregnes, når
det fremgår af lovteksten, at skolepraktik på SU-berettigende uddannelser kan medregnes, idet ordet
skolepraktik kan tolkes, som det tidligere har været anvendt på erhvervsuddannelsesområdet, hvor
der ved skolepraktik forstås, at det er en praktik, der foregår på uddannelsesstedet, når eleven ikke
har kunnet finde en elevplads på en virksomhed. Det er imidlertid hensigten med reglerne, at
ulønnede obligatoriske praktikperioder skal kunne medregnes til anciennitet uanset, om de foregår
på uddannelsesstedet eller i en virksomhed.
Beskæftigelsesministeriet vurderer videre, at det er i tråd med den aktuelle afgrænsning af tidlig
pension, at perioder med opskoling, hvor arbejdsgiver løbende udbetaler en form for aflønning som
supplement, skal kunne medregnes i anciennitetsopgørelsen. Det kan f.eks. være opskolingsydelse,
opskolingsgodtgørelse eller særlig løn, som udbetales som supplement til en offentlig ydelse
eksempelvis orlovsydelse eller voksenuddannelsesstøtte (VUS). At opskoling med aflønning fra
arbejdsgiveren skal kunne medregnes til anciennitet skal bl.a. ses i lyset af, at elevløn også tæller
med til anciennitet.
Det er ministeriets vurdering, at perioder med opskoling, hvor medarbejderen opkvalificeres, og
hvor arbejdsgiveren løbende har udbetalt en form for supplerende aflønning, skal kunne medregnes
til anciennitet, selv om opskoling er sket under særlige aflønningsforhold, hvor der ikke blev
indbetalt ATP-bidrag af den arbejdsgiverudbetalte del, bør det ikke betyde, at sådanne perioder med
opskoling, hvor medarbejderen opkvalificeres, og hvor arbejdsgiveren har bidraget til
medarbejderens forsørgelsesgrundlag, ikke skal kunne medregnes til anciennitet til tidlig pension.
Det foreslås således, at perioder med opskoling vil kunne tælle med i anciennitetsopgørelsen til
tidlig pension, når visse betingelser er opfyldt. Lønmodtageren skal have fået orlov fra sin
arbejdsgiver for at kunne deltage i opskoling. Personen skal være opskolet inden for samme branche
til en tidssvarende, offentlig anerkendt uddannelse, f.eks. fra ufaglært til faglært, eller fra ufaglært
eller faglært til erhvervsakademiniveau eller et højere niveau inden for samme branche eller
erhverv, hvor arbejdsgiveren løbende udbetaler en supplerende aflønning under uddannelsen f.eks.
ved godtgørelse eller opskolingsydelse. Endelig vil personen ved eventuel tilbagevenden til samme
arbejdsgiver skulle være berettiget til at få orlovsperioden talt med i sin beskæftigelsesanciennitet
og lønanciennitet.
Med det foreslåede vil personer, der har en forældet faguddannelse, som erstattes med en nyere,
tidssvarende faguddannelse også være omfattet, idet den forældede faguddannelse anses som
sidestillet med at være ufaglært. Omfattede opskolinger vil f.eks. kunne være opskoling fra
8
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
hjemmehjælper eller plejemedhjælper (tidligere sygehjælper) til social- og sundhedsassistent, fra
pædagogmedhjælper til pædagogisk assistent, fra arbejdsmand til f.eks. elektriker, tagdækker eller
brolægger, fra ufaglært tjener til tjener, fra butiksansat til salgsassistent (detailhandelsuddannelsen)
eller fra ansat i lufthavnen til lufthavnsoperatør (lufthavnsuddannelsen).
En person anses som ufaglært, når personen højst har en uddannelse ud over grundskolen til og med
gymnasialt niveau. Uddannelse inden for forberedende voksenundervisning (FVU) og almen
voksenuddannelse (AVU) vil ikke være omfattet af forslaget, idet personen med sådanne
uddannelser ikke bliver faglært.
En person anses for faglært, når vedkommende har en erhvervsuddannelse efter lov om
erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende
social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om
landbrugsuddannelser. Det kan også være en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis
uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en
varighed, der kan sidestilles hermed.
Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelser, er uddannelser, der i niveau og varighed
maksimalt svarer til niveauet og varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der
ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Udgangspunktet er, at en person er ufaglært eller faglært, når personen højst har en uddannelse, der
ikke har en bestået gymnasial uddannelse som adgangskrav, og hvis varighed ikke overstiger ca. 4
år (en erhvervsuddannelse varer, hvor der ikke har været mulighed for merit, typisk omkring 4 år).
Det afgørende for vurderingen af, om en person er faglært, er, om uddannelsen efter reglerne på
undervisningsministeriets område anses for en erhvervsuddannelse, og hvilke adgangskrav
uddannelsen har.
Erhvervsakademiuddannelser udbydes efter lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser. Akademiuddannelser udbydes efter lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og akademiuddannelserne har hjemmel i lov om
erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (efteruddannelsessystemet) for voksne.
Det vil ikke være en betingelse, at personen rent faktisk er vendt tilbage til samme arbejdsgiver. Det
afgørende vil være, at personen ville have været berettiget til at få orlovsperioden talt med i sin
beskæftigelsesanciennitet, hvis personen efter endt opskoling var vendt tilbage til den arbejdsgiver,
der bevilgede orloven.
Efter- og videreuddannelse, der ikke opfylder samtlige ovennævnte kriterier, vil fortsat ikke udløse
anciennitet, medmindre personen opfylder et af de andre kriterier for tildeling af anciennitet på
baggrund af uddannelse, f.eks. uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år.
9
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
Der findes ikke tilgængelige registeroplysninger om perioder under opskoling som beskrevet i
forslaget til § 1, nr. 3, og der vil derfor ikke kunne indhentes dokumentation ad denne vej for
perioder under opskoling. Dokumentation vil i stedet skulle ske som led i sagsbehandlingen i
forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelse om anciennitet.
De nærmere krav til dokumentation for opskolingsperioder vil blive fastsat i bekendtgørelse ved
anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 26 q, der giver mulighed for at fastsætte
nærmere regler om opgørelse og beregning af samt dokumentation for anciennitet på
arbejdsmarkedet.
Idet det vil kunne være vanskeligt for en person at dokumentere, at vedkommende har været under
opskoling, forventes, at der med hjemmel i lovens § 26 q fastsættes regler om, at en person i
tilstrækkelig grad skal kunne sandsynliggøre, at vedkommende har været under opskoling. Det
foreslås, at der i bekendtgørelse nr. 2422 af 13. december 2021 om optjening, beregning og
dokumentation af anciennitet fastsættes nærmere regler om forskellige typer dokumentation, der i
sig selv eller eventuelt bestående af flere typer samlet vil kunne være egnet til at sandsynliggøre, at
ansøgeren af tidlig pension har haft en periode med opskoling. Det kan være bevillingen af orlov
eller tjenestefri med en form for aflønning fra arbejdsgiveren i opskolingsperioden, eksamens- eller
uddannelsesbevis eller lønsedler for perioden, hvoraf den arbejdsgiverudbetalte aflønning f.eks.
supplerende godtgørelse eller opskolingsydelse fremgår af lønsedlerne, ansættelseskontrakt(er),
hvoraf det fremgår, at personen er blevet opskolet, eller anden dokumentation for, at arbejdsgiveren
løbende har udbetalt en form for supplerende aflønning til medarbejderen, f.eks. i henhold til en
overenskomst, dokumentation for at have arbejdet som f.eks. hjemmehjælper eller
pædagogmedhjælper før, og at vedkommende efter en periode med manglende ATP-indbetalinger
(dvs. hul i anciennitetsopgørelsen) vender tilbage til samme arbejdsgiver eller en tilsvarende
arbejdsgiver med en ny titel eller anden lønindplacering.
Det foreslås, at der fastsættes overgangsbestemmelser for de årgange, der forud for lovens
ikrafttræden kan have fået behandlet en ansøgning om tidlig pension. Det er personer, der er født i
perioden fra den 1. august 1957 til og med 1962, som forud for lovens ikrafttræden kan have fået
helt eller delvist afslag på en ansøgning om ret til tidlig pension på grund af manglende anciennitet.
Det foreslås, at sådanne personer vil kunne anmode Udbetaling Danmark om genoptagelse af
afgørelsen om ret til tidlig pension, medmindre vedkommende har fået tilkendt førtidspension eller
seniorpension, får udbetalt en tilsvarende udenlandsk pension, eller hvis personen får udbetalt
udenlandsk pension, der svarer til folkepension efter lov om social pension. Det vil sige, at en
person, der efter overgangen til tidlig pension opnår ret til og får udbetalt en udenlandsk social
pension, der svarer til førtidspension, seniorpension eller folkepension, ikke vil kunne få udbetalt
tidlig pension, medmindre der skal ske sammenlægning af perioder og pro rata-beregning, som det
følger af Europaparlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om
koordinering af sociale sikringsordninger. Det foreslås, at det vil være en betingelse for
10
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
genoptagelse efter bestemmelsen, at personen i perioden, der kan medregnes til anciennitet, har
været i ulønnet obligatorisk praktik på en SU-berettigende uddannelse, jf. forslaget til § 1, nr. 2,
eller har været under opskoling jf. lovens § 26 n, stk. 1, nr. 19, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
3. Endvidere foreslås, at anmodning om genoptagelse efter bestemmelsen kan ske i en
tidsbegrænset periode fra lovens ikrafttræden den 1. august 2024 til og med den 31. december 2024,
og at Udbetaling Danmark så vidt muligt træffer afgørelse inden 4 måneder efter modtagelse af
anmodning om genoptagelse.
De personer, der vil kunne få deres afgørelse om ret til tidlig pension genoptaget, antages at have
indrettet sig på ikke at have ret til tidlig pension på baggrund af den afgørelse, disse personer har
fået efter de hidtil gældende regler, og at de som følge heraf har haft et andet forsørgelsesgrundlag i
perioden frem til anmodning om genoptagelse. Med den foreslåede justering af ordningen, hvorefter
visse perioder med opskoling kan medregnes til anciennitet til tidlig pension, foreslås, at tidlig
pension tidligst vil kunne udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter anmodningen om
genoptagelse, såfremt personen ville kunne overgå til tidlig pension fra dette tidspunkt, medmindre
vedkommende modtager fleksydelse eller efterløn. Personer, der modtager fleksydelse eller efterløn
vil tidligst kunne få udbetalt tidlig pension fra den 1. i måneden efter tidspunktet for overgang til
tidlig pension efter afgørelsen om genoptagelse.
For personer, der på grundlag af afgørelse efter genoptagelse vil kunne få udbetalt tidlig pension fra
den 1. i måneden efter anmodningstidspunktet, vil sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge,
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode, skulle fratrækkes i tidlig
pensionsudbetalingen.
Endelig foreslås det, at kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet efter den gældende lovs § 26 s
ikke skal gælde, når der på tidspunktet for afgørelse efter anmodning om genoptagelse er mindre
end tretten måneder til, at personen tidligst kan overgå til tidlig pension.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vedrørende § 26 n i lov om
social pension henvises til bemærkningerne under punkt 2.5.2. i lovforslag nr. L 104 af 18.
november 2020 om forslag til lov om ændring lov om social pension og forskellige andre love
(Indførelse af ret til Tidlig Pension). Heraf fremgår blandt andet, at Udbetaling Danmarks
behandling af almindelige personoplysninger herunder indsamling og behandling af dokumentation
til brug for behandling af en ansøgning om ret til tidlig pension, kan ske med hjemmel i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om behandling, som hører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Da karakteren af de oplysninger, der
kan medregnes til anciennitet efter forslaget til § 1, nr. 2 og 3, som vedrører lov om social pensions
§ 26 n er samme type, som de oplysninger, der kan indhentes efter gældende regler, er det den
11
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
samme vurdering, og oplysningerne vil således kunne indhentes med hjemmel i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovændringen forventes at medføre øgede administrationsudgifter til tidlig pension hos Udbetaling
Danmark, der administrerer ordningen på vegne af staten. Udbetaling Danmark skønner, at
ændringen vil medføre implementeringsudgifter på ca. 1,2 mio. kr. i 2024 samt driftsudgifter på ca.
0,7 mio. kr. i 2024 og varigt på ca. 0,4 mio. kr. årligt. [Merudgifterne på samlet ca. 1,9 mio. kr. i
2024 finansieres af § 17. Beskæftigelsesministeriet, mens den varige merudgift på ca. 0,4 mio. kr.
årligt finansieres af § 35. Generelle reserver.]
Lovændringen forventes ikke at indebære ydelsesmæssige merudgifter set i forhold til det forudsatte
i
Aftale om en ny ret til tidlig pension.
Det vurderes at være en begrænset persongruppe, der med
ændringen vil opnå mere anciennitet ved opgørelse af retten til tidlig pension. Derudover vurderes
det, at den pågældende gruppe altovervejende allerede er indeholdt i aftaleøkonomien, da det med
aftalen var hensigten, at obligatoriske ulønnede praktikperioder på SU-berettigende uddannelser
skal medregnes i anciennitetsopgørelsen, og at opskolingsperioder som led i et ansættelsesforhold
kan sidestilles med medtælling af anciennitet efter gældende regler for uddannelse med perioder
med elevløn, praktik med løn i en virksomhed og skolepraktik. Dertil kommer, at perioder under
opskoling i udgangspunktet er relativt korte, hvorfor tildeling af anciennitet for disse perioder
primært forventes at have betydning for borgere, der med gældende regler er meget tæt på at
opfylde anciennitetskravet for ret til tidlig pension. Endelig bemærkes det, at det ikke længere er
muligt at komme i opskoling som led i ansættelsesforhold med supplerende aflønning fra
arbejdsgiver, hvorfor effekterne over tid vil blive udfaset og bortfalde.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommunerne og regionerne.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter i
forbindelse med DUT-processen.
Der er taget stilling de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Nedenfor gennemgås de
principper, der er relevante for lovforslaget.
Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af det formål, der forfølges
med lovforslaget herunder mulighed for genoptagelse efter anmodning. Eneste nye proceskrav i
lovforslaget er, at Udbetaling Danmark ved anmodning om genoptagelse så vidt muligt skal
behandle anmodningen inden for fire måneder fra modtagelse af denne.
Princip nr. 2 om digital kommunikation er relevant i forhold til, hvordan den digitale anmodning
om genoptagelse tilrettelægges. Der vil ikke blive udviklet en selvbetjeningsløsning til brug for
genoptagelse. Personer, der anmoder om genoptagelse, vil kunne henvende sig ved anvendelse
digital post. Det skyldes, at antallet af anmodninger forventes at blive for små til, at det kan
12
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
forsvares at udvikle en selvbetjeningsløsning til dette. Personer, der anmoder om genoptagelse, kan
benytte den eksisterende selvbetjeningsløsning til at indsende dokumentation. Personer, der er
fritaget fra digital kommunikation med Udbetaling Danmark, vil også være fritaget i forbindelse
med en anmodning om genoptagelse efter det foreslåede. Reglerne i bekendtgørelse om obligatorisk
digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., finder
anvendelse.
Princip 3 om automatisk sagsbehandling overholdes i det omfang, det er muligt, idet al
sagsbehandling hos Udbetaling Danmark generelt så vidt muligt foregår ved brug af automatisk
sagsbehandling. Behandling af en anmodning om genoptagelse vil dog kræve manuel
sagsbehandling, idet der ikke findes registerdata på opskolingsperioder, som defineret i den
foreslåede § 1, nr. 1.
For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur anvendes kendte offentlige
it-infrastrukturer (NemLogin, NemId/MitID, Nemkonto). Personer kan ved anmodning om
genoptagelse benytte digital post (sikker forbindelse). Ved uploading af dokumentation anvendes
Udbetaling Danmarks selvbetjeningsløsning. Udbetaling Danmark genbruger data vedr. den
allerede beregnede anciennitet. Håndteringen af anmodningen om genoptagelse, og særligt
håndteringen af evt. udbetaling med tilbagevirkende kraft vil være manuelle processer.
Princip 7 om at forebygge snyd og fejl er ikke så relevant, da personen skal
sandsynliggøre/dokumentere grundlaget for genoptagelse.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget medfører begrænsede negative administrative konsekvenser for borgerne, da de personer,
der ønsker genoptagelse af afgørelsen om ret til tidlig pension, selv skal anmode herom. Der sker
således ikke en automatisk genoptagelse, idet det ikke er muligt at udsøge relevante personer, der
har fået afslag.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Natur- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen natur- og miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
13
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
2812477_0014.png
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. september til den 26. september 2022 og i
perioden fra den 18. januar til den 25. januar 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES),
Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), BDO Kommunernes
Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Fri Fagforening,
Danske A-kasser, Danske Patienter, Danske Seniorer, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen,
Faglige Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet,
Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes Brancheforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
Landsforening for førtidspensionister, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere,
Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet
for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND,
Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
11. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Stat:
Lovændringen forventes at
medføre økonomiske
konsekvenser i form af
implementeringsudgifter på ca.
1,2 mio. kr. i 2024 samt
driftsudgifter på ca. 0,7 mio.
kr. i 2024 og varigt på ca. 0,4
mio. kr. årligt.
Stat:
Lovændringen forventes at
medføre
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regioner
14
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
2812477_0015.png
implementeringsmæssige
konsekvenser for Udbetaling
Danmark i form af tilpasninger
af den eksisterende
anciennitetsberegnende model
for tidlig pension, herunder
navneændring og tilføjelse af
ekstra underordnet
anciennitetsart. Hertil kommer
tilretning af breve, artikler,
instrukser, borger.dk mm.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovændringen forventes at
medføre begrænsede negative
administrative konsekvenser
for en lille gruppe personer,
hvis de er meddelt helt eller
delvist afslag på ret til tidlig
pension pga. manglende
tildeling af anciennitet for
praktikperioder på SU-
berettigende uddannelser, som
ikke har været skolepraktik
eller perioder under opskoling,
da de selv vil skulle anmode
Udbetaling Danmark om
genoptagelse af afgørelsen.
Ingen
Klima- og miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlig aspekter
JA
NEJ
X
15
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
2812477_0016.png
regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (Sæt X)
16
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
For at have ret til tidlig pension er det en betingelse, at personen har haft en langvarig forudgående
tilknytning til arbejdsmarkedet. En ansøger om tidlig pension skal således have haft mellem 42-44
års anciennitet på arbejdsmarkedet. Ancienniteten opgøres 6 år før folkepensionsalderen, og
reglerne herom fremgår af lov om social pension §§ 26 g-26 q.
Efter gældende § 26 n, stk. 1, nr. 16, kan perioder med ydelser under skolepraktik og
praktikpladskompenserende uddannelse medregnes til anciennitet.
Det foreslås, at der i
§ 26 n, stk. 1, nr. 16,
ændres »skolepraktik og praktikpladskompenserende« til:
»skoleoplæring og lærepladskompenserende«.
Dermed vil det komme til at fremgå af bestemmelsen, at perioder med skoleoplæring og
lærepladskompenserende uddannelse kan medregnes til anciennitet.
Behovet for ændringen skyldes ændret terminologi på erhvervsskoleområdet. Der er således ikke
indholdsmæssige ændringer i det foreslåede.
Til nr. 2
Efter den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 17, kan perioder med skolepraktik på SU-berettigende
uddannelser medregnes til anciennitet.
Der optjenes anciennitet for perioder med obligatorisk praktik som led i en uddannelse. Der kan
alene optjenes anciennitet i det omfang, at personen ikke har modtaget løn under praktikperioden,
da der i denne situation vil være beregnet anciennitet på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse.
Det foreslås, at der i
§ 26 n, stk. 1, nr. 17,
ændres »skolepraktik« til: »ulønnet obligatorisk praktik«.
Dermed vil det komme til at fremgå af bestemmelsen, at perioder med ulønnet obligatorisk praktik
på SU-berettigende uddannelser kan medregnes til anciennitet.
Behovet for ændringen skyldes, at skolepraktik er et begreb, der historisk har været anvendt inden
for erhvervsskoleområdet og er betegnelsen for praktikperioder, der foregår på uddannelsesstedet,
når eleven ikke har kunnet finde en praktikplads på en virksomhed. Skolepraktik har således dækket
over et mere snævert område, end det er tilsigtet, at bestemmelsen i den gældende § 26 n, stk. 1, nr.
17.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå tydeligt, at ulønnede obligatoriske praktikperioder kan
medregnes til anciennitet til tidlig pension. Det vil gælde uanset, om praktikperioden afholdes på
uddannelsesstedet eller i en virksomhed.
17
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
Ændringen vil medføre, at obligatorisk praktik på alle SU-berettigede uddannelse vil kunne
medregnes til anciennitet. Det foreslåede udvider området således, at alle ulønnede obligatoriske
praktikperioder kan medregnes til anciennitet og ikke alene ulønnede skolepraktikperioder.
Til nr. 3
Efter den gældende § 26 n i lov om social pension kan visse perioder med ydelser ud over perioder,
hvor personen har haft lønmodtagerbeskæftigelse, drevet selvstændig virksomhed eller har været
fraværende på arbejdsmarkedet på grund af fødsel eller adoption, medregnes til optjening af
anciennitet på arbejdsmarkedet. Af § 26 n, stk. 1, nr. 16-18, fremgår, hvornår perioder med
uddannelse udover som led i beskæftigelsesindsatsen kan medregnes til anciennitet.
Det foreslås, at der i
§ 26 n, stk. 1,
indsættes som nr. 19: Opskoling inden for samme branche til en
tidssvarende, offentligt anerkendt uddannelse, hvor opskolingsperioden ved tilbagevenden til
arbejdspladsen medregnes til lønmodtagerens beskæftigelsesanciennitet. Opskoling skal ske som
led i et ansættelsesforhold og med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til
lønmodtageren.
Dermed vil personer, der på et tidspunkt i deres arbejdsliv som led i et ansættelsesforhold er blevet
opskolet til et mere tidssvarende eller højere uddannelsesniveau, kunne medregne en sådan periode
til anciennitet til tidlig pension. Det vil være en betingelse, at arbejdsgiveren løbende har udbetalt
en form for supplerende aflønning f.eks. en godtgørelse under opskolingen, og at opskolingen er
sket til en tidssvarende offentlig anerkendt uddannelse inden for samme branche. Det vil ikke være
tilstrækkeligt, at personen har erhvervet flere kompetencer under deltagelse i efteruddannelse som
f.eks. en lagermedarbejder, der tager et gaffeltruckcertifikat og dermed erhverver sig yderligere
kompetencer, men ikke hæves i forhold til sit i øvrigt anerkendte uddannelsesniveau. Det vil heller
ikke være tilstrækkeligt, hvis personen er blevet opskolet, men hvor forsørgelsesgrundlaget i
perioden med opskoling udelukkende f.eks. har været orlovsydelse til uddannelse, og hvor
arbejdsgiveren dermed ikke løbende har udbetalt en supplerende aflønning.
Som eksempel på offentlig anerkendt opskoling, hvor arbejdsgiver løbende har udbetalt en
supplerende aflønning, kan nævnes opskoling, som den fremgår af cirkulære nr. 60446 af 29. juni
1998 om organisationsaftale for social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere, hvorefter
sygehjælpere kan opskoles til social- og sundhedsassistenter, og hvor arbejdsgiveren aflønner i form
af en ugentlig godtgørelse, som ydes ved siden af de ydelser, de ansatte under efteruddannelsen vil
være berettiget til efter den til enhver tid gældende lovgivning.
Det foreslåede betyder, at lønmodtageren skal have fået orlov fra sin arbejdsgiver for at kunne
deltage i opskoling. Personen skal være opskolet inden for samme branche til en tidssvarende,
offentlig anerkendt uddannelse, f.eks. fra ufaglært til faglært, eller fra ufaglært eller faglært til
erhvervsakademiniveau eller et højere niveau inden for samme branche eller erhverv, hvor
18
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
arbejdsgiveren løbende udbetaler en supplerende aflønning under uddannelsen f.eks. ved
godtgørelse eller opskolingsydelse. Endelig vil personen ved eventuel tilbagevenden til samme
arbejdsgiver skulle være berettiget til at få orlovsperioden talt med i sin beskæftigelsesanciennitet
og lønanciennitet.
Med det foreslåede vil personer, der har en forældet faguddannelse, som erstattes med en nyere,
tidssvarende faguddannelse også være omfattet, idet den forældede faguddannelse anses som
sidestillet med at være ufaglært. Omfattede opskolinger vil f.eks. kunne være opskoling fra
hjemmehjælper eller plejemedhjælper (tidligere sygehjælper) til social- og sundhedsassistent, fra
pædagogmedhjælper til pædagogisk assistent, fra arbejdsmand til f.eks. elektriker, tagdækker eller
brolægger, fra ufaglært tjener til tjener, fra butiksansat til salgsassistent (detailhandelsuddannelsen)
eller fra ansat i lufthavnen til lufthavnsoperatør (lufthavnsuddannelsen).
En person anses som ufaglært, når personen højst har en uddannelse ud over grundskolen til og med
gymnasialt niveau. Uddannelse inden for forberedende voksenundervisning (FVU) og almen
voksenuddannelse (AVU) vil ikke være omfattet af forslaget, idet personen med sådanne
uddannelser ikke bliver faglært.
En person anses for faglært, når vedkommende har en erhvervsuddannelse efter lov om
erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende
social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om
landbrugsuddannelser. Det kan også være en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis
uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en
varighed, der kan sidestilles hermed.
Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelser, er uddannelser, der i niveau og varighed
maksimalt svarer til niveauet og varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der
ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.
Udgangspunktet er, at en person er ufaglært eller faglært, når personen højst har en uddannelse, der
ikke har en bestået gymnasial uddannelse som adgangskrav, og hvis varighed ikke overstiger ca. 4
år (en erhvervsuddannelse varer, hvor der ikke har været mulighed for merit, typisk omkring 4 år).
Det afgørende for vurderingen af, om en person er faglært, er, om uddannelsen efter reglerne på
undervisningsministeriets område anses for en erhvervsuddannelse, og hvilke adgangskrav
uddannelsen har.
Erhvervsakademiuddannelser udbydes efter lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser. Akademiuddannelser udbydes efter lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og akademiuddannelserne har hjemmel i lov om
erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (efteruddannelsessystemet) for voksne.
19
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
Det vil ikke være en betingelse, at personen rent faktisk er vendt tilbage til samme arbejdsgiver. Det
afgørende vil være, at personen ville have været berettiget til at få orlovsperioden talt med i sin
beskæftigelsesanciennitet, hvis personen efter endt opskoling var vendt tilbage til den arbejdsgiver,
der bevilgede orloven.
Efter- og videreuddannelse, der ikke opfylder samtlige ovennævnte kriterier, vil fortsat ikke udløse
anciennitet, medmindre personen opfylder et af de andre kriterier for tildeling af anciennitet på
baggrund af uddannelse, f.eks. uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år.
Baggrunden for det foreslåede er, at opskolingsperioder, hvor arbejdsgiveren løbende har udbetalt
en supplerende aflønning under opskolingen, er sammenlignelig med perioder med elevløn, og det
er derfor ikke rimeligt, at sådanne perioder ikke vil kunne medregnes til anciennitet til tidlig
pension.
Den foreslåede ændring vil indebære, at opskolingsperioder vil kunne tælle med til perioder med
arbejdsmarkedstilknytning og dermed bidrage til anciennitet til tidlig pension.
Til nr. 4
Efter den gældende § 48 b, stk. 2, kan Udbetaling Danmark fradrage for meget udbetalt pension og
boligstøtte i udbetalingen af tidlig pension i et kalenderår.
Den gældende formulering kan forstås således, at bestemmelsen er til hinder for, at der kan
fradrages for meget udbetalt pension og boligstøtte i tidlig pension i et efterfølgende kalenderår. Det
foreslås i
§ 48 b, stk. 2,
at »i et kalenderår« udgår af bestemmelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre, at det er muligt at fradrage i tidlig pension i et
efterfølgende kalenderår, når der er udbetalt for meget pension og boligstøtte i et kalenderår. Det vil
dermed være tydeligt, at skift af kalenderår ikke er til hinder for, at der sker fradrag for pension og
boligstøtte i et efterfølgende kalenderår, når der er udbetalt for meget.
Der er tale om en sproglig præcisering.
Til nr. 5
Efter den gældende § 48 c, stk. 1, 1. pkt., foretager Udbetaling Danmark en gang årligt en
omregning af tidlig pension, hvis pensionistens indtægter ved arbejde, indtægt ved drift af
selvstændig virksomhed, jf. § 32 e, eller indtægt ved drift af selvstændig bibeskæftigelse har ændret
sig. Det fremgår af § 26, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2421 af 13. december 2021 om beregning og
udbetaling af tidlig pension, at modtagere af tidlig pension, hvor tidlig pension beregnes på
baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret, som udgangspunkt ikke skal have foretaget en årlig
omregning af tidlig pension, da tidlig pension løbende beregnes på baggrund af oplysninger fra
indkomstregisteret, herunder i forhold til eventuelle ændringer i oplysningerne i indkomstregisteret i
kalenderåret. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at hvis der er sket ændringer af en persons
20
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
lønindtægter efter udgangen af et kalenderår, foretages der omregning af tidlig pension for de
enkelte måneder, som bliver berørt af indtægtsændringen.
Det foreslås, at
§ 48 c, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således, at det fremgår, at Udbetaling Danmark en
gang årligt foretager en omregning af tidlig Pension, hvis pensionistens indtægt har ændret sig ved
drift af selvstændig virksomhed, ved drift af selvstændig bibeskæftigelse eller ved arbejde, jf. § 32
e, og hvor løbende regulering ikke har været mulig.
Det foreslåede vil betyde, at ordlyden af lovens § 48 c, stk. 1, 1. pkt., vil komme til at stemme med
intentionerne i loven og med udmøntningen i § 26 i bekendtgørelse om beregning og udbetaling af
tidlig pension således, at det vil fremgå tydeligt i bestemmelsen, at der som udgangspunkt ikke vil
skulle ske årlig omregning af tidlig pension, når der sker en løbende beregning og en løbende
nedsættelse af tidlig pension for indtægter på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret.
Der er tale om en sproglig præcisering, som vil bringe ordlyden i bedre overensstemmelse med
intentionerne i loven således, som de også er udmøntet i bekendtgørelse om beregning og
udbetaling af tidlig pension.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august 2024.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for disse dele af riget.
Det skyldes, at lov om social pension ikke gælder for Færøerne og Grønland, og at denne lov ikke
indeholder en anordningshjemmel til at sætte loven i kraft for disse dele af riget.
Til § 3
Efter den gældende § 26 h i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022,
er ret til tidlig pension betinget af, at personen har optjent anciennitet på arbejdsmarkedet i en lang
række år mellem det fyldte 16. år og det tidspunkt, hvor personen er 6 år fra at opnå
folkepensionsalderen.
Siden den 1. august 2021 har det været muligt for de ældste årgange, det vil sige personer med 6 år
eller mindre til folkepensionsalderen, at ansøge om ret til tidlig pension, og de første personer
kunne overgå til tidlig pension den 1. januar 2022. Der vil blandt disse være personer, der helt eller
delvist har fået afslag på tidlig pension og deriblandt nogle, som ville have fået ret til tidlig pension,
hvis alle perioder med obligatorisk praktik på en SU-berettigende uddannelse, som beskrevet i
forslagets § 1, nr. 2, og perioder under opskoling, som beskrevet i forslagets § 1, nr. 3, kunne tælle
med til anciennitet, da disse personer ansøgte om tidlig pension.
Udbetaling Danmark vil ikke have mulighed for at identificere de sager, hvor en person eventuelt
vil kunne tildeles yderligere anciennitet på baggrund af den foreslåede lovændring. Det skyldes, at
21
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
der ikke findes registerdata om perioder med praktik på SU-berettigende uddannelser eller perioder
under opskoling, og at der efter gældende regler hverken tildeles anciennitet for perioder med
praktik på SU-berettigende uddannelser bortset fra perioder med skolepraktik eller perioder under
opskoling, idet der ikke er indbetalt ATP-bidrag. Udbetaling Danmark er således ikke i besiddelse
af oplysninger, der er egnet til at udsøge de relevante sager.
På denne baggrund foreslås i
stk. 1,
at personer, som er født i perioden fra den 1. juli 1957 til og
med 1962, og som forud for denne lovs ikrafttræden har fået helt eller delvist afslag på en
ansøgning om ret til tidlig pension på grund af manglende anciennitet, kan efter anmodning til
Udbetaling Danmark få genoptaget afgørelsen om ret til tidlig pension, jf. stk. 2-6.
Det foreslåede betyder, at personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1957 til og med 1962, som
har fået helt eller delvist afslag på en ansøgning om ret til tidlig pension, vil kunne anmode
Udbetaling Danmark om genoptagelse af afgørelsen, medmindre vedkommende har fået tilkendt
førtidspension eller seniorpension, får udbetalt en tilsvarende udenlandsk pension, eller hvis
personen får udbetalt udenlandsk pension, der svarer til folkepension efter lov om social pension,
medmindre andet følger af EU-retten.
Årgang 1957, 1958 og 1959 vil nå folkepensionsalderen som 67-årige i henholdsvis 2024, 2025 og
2026. Personer i disse årgange kan derfor ved genoptagelse af deres afgørelse om ret til tidlig
pension potentielt have ret til at overgå til tidlig pension med det samme, hvis de med afgørelsen
opnår ret til tidlig pension. Årgang 1960, 1961 og 1962 vil også nå folkepensionsalderen som 67-
årige og vil tidligst kunne overgå til tidlig pension i henholdsvis 2024, 2025 og 2026 i det omfang,
de opfylder betingelserne. Årgang 1960 vil således kunne have ret til tidlig pension i op til 3 år fra
2024. Manglende medregning til anciennitet af perioder med obligatorisk praktik på SU-
berettigende uddannelse som i den foreslåede § 1, nr. 2, og opskoling som i den foreslåede § 1, nr.
3, kan have medført, at sådanne personer har fået delvist afslag på ret til tidlig pension. Tilsvarende
gælder for årgang 1961 og 1962.
Det foreslåede om mulighed for i visse situationer at anmode om genoptagelse af en afgørelse med
helt eller delvist afslag på tidlig pension vil have den virkning, at Udbetaling Danmark vil skulle
genvurdere ansøgningen om tidlig pension på grundlag af anmodningen om genoptagelse af
afgørelsen om ret til tidlig pension.
Det foreslås i
stk. 2,
at det er en betingelse for, at Udbetaling Danmark kan behandle en anmodning
om genoptagelse, at vedkommende i perioden, der kan tælle med til anciennitet til tidlig pension, jf.
§ 26 h, stk. 3, i lov om social pension, har været i praktik på en SU-berettigende uddannelse, jf. § 26
n, stk. 1, nr. 17, eller har været under opskoling, jf. § 26 n, stk. 1, nr. 19, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 3.
Det betyder, at det vil være en betingelse for genoptagelse efter bestemmelsen, at personen i
perioden, der vil kunne medregnes til anciennitet, har været i ulønnet obligatorisk praktik på en SU-
22
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
berettigende uddannelse, som beskrevet i forslagets § 1, nr. 2, har været under opskoling, som
beskrevet i § 26 n, stk. 1, nr. 19, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
Bestemmelsen er rettet mod personer, der i løbet af deres tid på arbejdsmarkedet har haft en periode
med opskoling, som antages at ville kunne medregnes til anciennitet til tidlig pension. Det vil ikke
være et krav for at anmode om genoptagelse, at personen kan gennemskue, hvor meget anciennitet
vedkommende vil kunne tildeles for perioden under opskoling eller en praktikperiode på en SU-
berettigende uddannelse.
Det foreslås i
stk. 3,
at anmodning om genoptagelse efter stk. 1, kan indgives i perioden fra den 1.
august 2024 til og med den 31. december 2024. Udbetaling Danmark træffer så vidt muligt
afgørelse om ret til tidlig pension senest 4 måneder efter modtagelse af anmodningen.
Det vil medføre, at bestemmelsen vil skulle finde anvendelse i en tidsbegrænset periode på fem
måneder fra lovens ikrafttræden den 1. august 2024 til og med den 31. december 2024, og at
Udbetaling Danmark som udgangspunkt vil skulle træffe afgørelse i forhold til en anmodning om
genoptagelse senest efter 4 måneder fra modtagelse af anmodningen om genoptagelse. Fristen på 4
måneder for Udbetaling Danmark til at træffe afgørelse vil ikke være en absolut frist. Der vil kunne
være situationer, hvor Udbetaling Danmark ikke vil kunne nå at træffe afgørelse inden for fristen,
herunder bl.a. hvis afgørelsen vil bero på indhentelse af dokumentation mv.
Det foreslås i
stk. 4,
at opnår en person ret til tidlig pension på grundlag af genoptagelse efter stk. 1,
udbetales tidlig pension fra den 1. i måneden efter anmodning om genoptagelse, såfremt personen
ville kunne overgå til tidlig pension fra dette tidspunkt, jf. dog stk. 5. I tidlig pension fratrækkes
sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt fra
tidspunktet for anmodning om genoptagelse og frem til afgørelse om ret til tidlig pension efter
genoptagelse.
De personer, der vil kunne få deres afgørelse om ret til tidlig pension genoptaget, antages at have
indrettet sig på ikke at have ret til tidlig pension på baggrund af den afgørelse, disse personer har
fået efter de hidtil gældende regler og dermed at have haft et andet forsørgelsesgrundlag i perioden
frem til anmodning om genoptagelse. Når visse perioder med opskoling fremover vil kunne
medregnes til anciennitet til tidlig pension, foreslås for personer med opskolingsperioder, der har
fået afslag på en anmodning om tidlig pension, at tidlig pension tidligst vil kunne udbetales med
virkning fra den 1. i måneden efter anmodningen om genoptagelse, såfremt personen ville kunne
overgå til tidlig pension fra dette tidspunkt, medmindre vedkommende modtager fleksydelse eller
efterløn.
Det betyder, at personer født i årgang 1957, 1958, 1959 og
afhængig af fødselsdato
årgang 1960
vil kunne få ret til at få udbetalt tidlig pension fra anmodningen om genoptagelse, dog tidligst den 1.
august 2024, hvis de opfylder betingelserne for ret til tidlig pension på anmodningstidspunktet,
23
BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)
medmindre personen har fået udbetalt efterløn eller fleksydelse i perioden mellem
anmodningstidspunkt og overgang til tidlig pension. Personer i disse årgange vil potentielt kunne
have ret til tidlig pension fra den 1. august 2024. Er der udbetalt fleksydelse eller efterløn efter
anmodningen om genoptagelse, vil der ikke kunne udbetales tidlig pension for denne periode.
For personer, der anmoder om genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse, og som efter
anmodningstidspunktet modtager sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp, vil denne ydelse blive fratrukket i tidlig pension, der udbetales for en periode, der
ligger forud for tilkendelsen af tidlig pension.
Det foreslås i
stk. 5,
at til personer, som er overgået til efterløn eller fleksydelse, udbetales tidlig
pension fra den 1. i måneden efter afgørelsen om ret til tidlig pension efter anmodning om
genoptagelse.
Forslaget betyder, at en person, der ønsker at overgå til tidlig pension fra fleksydelse eller efterløn,
tidligst vil kunne få udbetalt tidlig pension fra den 1. i måneden efter tidspunktet for overgang til
tidlig pension på baggrund af en afgørelse om genoptagelse. Disse personer vil således ikke kunne
få udbetalt tidlig pension fra anmodningstidspunktet. Bestemmelsen følger samme princip som i §
33, stk. 3, i lov om social pension.
Det foreslås i
stk. 6,
at krav om tilknytning til arbejdsmarkedet efter § 26 s i lov om social pension
ikke gælder, når der på tidspunktet for afgørelse efter anmodning om genoptagelse er mindre end 13
måneder til, at personen tidligst vil kunne overgå til tidlig pension.
Inden overgang til tidlig pension er det en betingelse, at personen opfylder et krav om
arbejdsmarkedstilknytning i en sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger fra 12 til 3
måneder inden overgang til tidlig pension. Det foreslås, at kravet om arbejdsmarkedstilknytning
fraviges, hvis der på tidspunktet for afgørelsen efter genoptagelsesanmodningen er mindre end 13
måneder til overgang til tidlig pension. De 13 måneder er sammenfaldende med det tidspunkt, hvor
Udbetaling Danmark udsender et brev med erindring om arbejdsmarkedstilknytning.
Den foreslåede fravigelse af kravet om forudgående arbejdsmarkedstilknytning inden overgang til
tidlig pension vil kunne have betydning for personer født i årgang 1959-1961, som potentielt vil
kunne opnå ret til at overgå til tidlig pension i 2024 og 2025. Personer, der er født i 1962 og senere,
vil tidligst kunne overgå til tidlig pension i 2026. Det betyder, at de tidligst vil skulle opfylde
arbejdsmarkedstilknytningen fra 1. januar 2025, hvorfor der ikke vurderes et behov for en særskilt
overgangsordning for denne gruppe.
24