BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 77
Offentligt

HØRING

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension

(Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, som ændret ved § 1 i lov nr.

831 af 14. juni 2022 og § 1 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 26 n, stk. 1, nr. 16,

ændres »skolepraktik og praktikpladskompenserende« til: »skoleoplæring

og lærepladskompenserende«.

§ 26 n, stk. 1, nr. 17,

ændres »skolepraktik« til: »ulønnet obligatorisk praktik«.

§ 26 n, stk. 1,

indsættes som

nr. 19:

»19) Opskoling inden for samme branche til en tidssvarende, offentligt anerkendt uddannelse, hvor

opskolingsperioden ved tilbagevenden til arbejdspladsen medregnes til lønmodtagerens

beskæftigelsesanciennitet. Opskoling skal ske som led i et ansættelsesforhold og med en løbende

arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til lønmodtageren.«

§ 48 b, stk. 2,

udgår »i et kalenderår«.

§ 48 c, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således: » Udbetaling Danmark foretager en gang årligt en

omregning af tidlig Pension, hvis pensionistens indtægt har ændret sig ved drift af selvstændig

virksomhed, ved drift af selvstændig bibeskæftigelse eller ved arbejde, jf. § 32 e, og hvor løbende

regulering ikke har været mulig.«

§2

Loven træder i kraft den 1. august 2024.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

§3

Stk. 1.

Personer, som er født i perioden fra 1. juli 1957 til og med 1962, og som forud for denne lovs

ikrafttræden har fået helt eller delvist afslag på en ansøgning om ret til tidlig pension på grund af

manglende anciennitet, kan efter anmodning til Udbetaling Danmark få genoptaget afgørelsen om

ret til tidlig pension, jf. stk. 2-6.

Stk. 2.

Det er en betingelse for, at Udbetaling Danmark kan behandle en anmodning om

genoptagelse, at vedkommende i perioden, der kan tælle med til anciennitet til tidlig pension, jf. §

26 h, stk. 3, i lov om social pension, har været i praktik på en SU-berettigende uddannelse, jf. § 26

n, stk. 1, nr. 17, eller har været under opskoling, jf. § 26 n, stk. 1, nr. 19, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 3.

Stk. 3.

Anmodning om genoptagelse efter stk. 1, kan indgives i perioden fra den 1. august 2024 til

og med den 31. december 2024. Udbetaling Danmark træffer så vidt muligt afgørelse om ret til

tidlig pension senest 4 måneder efter modtagelse af anmodningen.

Stk. 4.

Opnår en person ret til tidlig pension på grundlag af genoptagelse efter stk. 1, udbetales

tidlig pension fra den 1. i måneden efter anmodning om genoptagelse, såfremt personen ville kunne

overgå til tidlig pension fra dette tidspunkt, jf. dog stk. 5. I tidlig pension fratrækkes sygedagpenge,

arbejdsløshedsdagpenge, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse,

ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt fra tidspunktet for

anmodning om genoptagelse og frem til afgørelse om ret til tidlig pension efter genoptagelse.

Stk. 5.

Til personer, som er overgået til efterløn eller fleksydelse, udbetales tidlig pension fra den 1.

i måneden efter afgørelsen om ret til tidlig pension efter anmodning om genoptagelse.

Stk. 6.

Krav om tilknytning til arbejdsmarkedet efter § 26 s i lov om social pension

gælder ikke, når der på tidspunktet for afgørelse efter anmodning om genoptagelse er mindre end 13

måneder til, at personen tidligst kan overgå til tidlig pension.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tildeling af anciennitet for perioder med praktik på SU-berettigende uddannelser og perioder

under opskoling ved beregning af anciennitet til tidlig pension

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Ophævelse af lov om den sociale pensionsfond

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

1. Indledning

I forbindelse med implementeringen af tidlig pension har Beskæftigelsesministeriet erfaret, at nogle

personer oplever ikke at få anciennitet for perioder af deres arbejdsliv, hvor de har haft perioder

under opskoling eller har været i obligatorisk ulønnet praktik på en SU-berettigende uddannelse,

fordi det af den gældende lov fremgår, at der skal være tale om skolepraktik, for at perioden kan

medregnes til anciennitet. Opskoling var særligt udbredt inden for bistands-, pleje- og

omsorgsområdet og pædagogområdet i 1990’erne og frem. Her

blev eksempelvis plejemedhjælpere,

sygehjælpere og -plejere opskolet til social- og sundhedshjælpere eller social- og

sundhedsassistenter. Opskolingen skete ofte på opfordring fra arbejdsgiveren og med mulighed for

at vende tilbage til arbejdspladsen efter opskolingen. Medarbejdernes forsørgelsesgrundlag under

opskoling var voksenuddannelsesstøtte eller orlovsydelse og senere også med en løbende

arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til lønmodtageren i form af en

overenskomstbestemt opskolingsydelse eller godtgørelse.

I tråd med den eksisterende afgrænsning for anciennitetsgivende perioder foreslås det, at perioder

under opskoling med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til lønmodtageren

skal indgå i anciennitetsberegningen. Det skyldes bl.a., at disse perioder er sammenlignelige med

uddannelse med løn, herunder elevløn på erhvervsuddannelse, hvilket udløser anciennitet efter

gældende regler. Personer, der inden lovens ikrafttrædelse har fået afslag på ret til tidlig pension

eller har fået tildelt mindre end fuld ret til tidlig pension, vil efter forslaget kunne anmode

Udbetaling Danmark om genoptagelse, hvis de har haft perioder under opskoling. Tilsvarende vil

forslaget give mulighed for, at personer vil kunne anmode om genoptagelse, såfremt de helt eller

delvist har fået afslag på tidlig pension som følge af, at en ulønnet obligatorisk praktik på en SU-

berettigende uddannelse ikke er foregået på uddannelsesstedet.

Med henblik på at sikre, at berørte personer, som potentielt vil kunne opnå ret til at overgå til tidlig

pension den 1. august 2024 eller senere, foreslås det, at de ældste årgange som udgangspunkt vil få

ret til at få udbetalt tidlig pension fra anmodning om genoptagelse, dog tidligst fra den 1. august

2024, hvis de opfylder betingelserne for ret til tidlig pension på anmodningstidspunktet.

Det foreslås at fravige kravet om forudgående arbejdsmarkedstilknytning, hvis der på tidspunktet

for afgørelsen efter genoptagelsesanmodningen er mindre end 13 måneder til overgang til tidlig

pension.

Som følge af ændret terminologi på erhvervsuddannelsesområdet med virkning fra den 1. december

2021 ændres bestemmelsen sprogligt vedrørende ydelser under skolepraktik og

praktikpladskompenserende uddannelse således, at der i stedet for at henvise til skolepraktik og

praktikpladskompenserende uddannelse henvises til skoleoplæring og lærepladskompenserende

uddannelse. Der er ikke indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

Endelig er der to sproglige justeringer af bestemmelser om regulering henover årsskifte, hvor der

med de gældende formuleringer kan være tvivl om, hvorvidt der kan reguleres henover et årsskifte,

eller om der skal ske en egentlig årsomregning. Den sproglige justering vil gøre det tydeligt, at det

er hensigten, at der skal ske løbende regulering af tidlig pension for indtægter også henover et

årsskifte.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tildeling af anciennitet for perioder med praktik på SU-berettigende uddannelser og perioder

under opskoling ved beregning af anciennitet til tidlig pension

2.1.1. Gældende ret

Efter § 26 h i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022, er ret til tidlig

pension betinget af, at personen har optjent anciennitet på arbejdsmarkedet i en lang række år

mellem det fyldte 16. år og det tidspunkt, hvor personen er 6 år fra at opnå folkepensionsalderen.

Antallet af år på arbejdsmarkedet opgøres som udgangspunkt på baggrund af ATP-indbetalinger,

som er objektivt konstaterbare registerdata. De objektivt konstaterbare registerdata er suppleret af et

manuelt spor i form af fremlagt dokumentation fra personen for optjent anciennitet på

arbejdsmarkedet for eksempel for beskæftigelse i et andet EU-land eller ved drift af selvstændig

erhvervsvirksomhed.

Der er også andre måder at optjene anciennitet på, som tager højde for forskellige arbejdsliv og

brancheforskelle. Den gældende bestemmelse i § 26 n medfører således, at visse perioder med

ydelser ud over perioder, hvor personen har haft lønmodtagerbeskæftigelse, drevet selvstændig

virksomhed eller har været fraværende på arbejdsmarkedet på grund af fødsel eller adoption, kan

medregnes til optjening af anciennitet på arbejdsmarkedet. Af § 26 n, stk. 1, nr. 16-18, fremgår

således, hvornår perioder med uddannelse udover som led i beskæftigelsesindsatsen kan medregnes

til anciennitet.

Efter § 26 n, stk. 1, nr. 16, medregnes perioder med ydelser under skolepraktik og

praktikpladskompenserende uddannelse. Ancienniteten for perioder med skolepraktik opgøres som

dage med skolepraktikydelse sat i forhold til året. Der tildeles anciennitet som ved

lønmodtagerbeskæftigelse efter principperne i den gældende § 26 j, stk. 5-7, om opgørelse af

lønmodtagerbeskæftigelse uden ATP-bidrag for personer, der ikke er fyldt 18 år. Personen skal selv

dokumentere skolepraktikken.

Efter § 26 n, stk. 1, nr. 17, medregnes perioder med skolepraktik på SU-berettigende uddannelser

ved beregningen af anciennitet til tidlig pension. Der optjenes anciennitet for perioder med

obligatorisk praktik som led i en uddannelse. Beregningen af anciennitet for perioder med

skolepraktik sker efter principperne i den gældende § 26 j, stk. 5-7, det vil sige som for

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

lønmodtagerbeskæftigelse, hvor der ikke er indbetalt ATP-bidrag. Ancienniteten opgøres som dage

med ydelser under skolepraktik.

Efter § 26 n, stk. 1, nr. 18, medregnes perioder i det ordinære uddannelsessystem påbegyndt efter

det fyldte 40. år ved beregningen af anciennitet. Der tildeles anciennitet for perioder med

uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter, at man er fyldt 40 år. De ordinære uddannelser

omfatter erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelser for voksne (euv), gymnasiale uddannelser,

erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, bacheloruddannelser, akademisk

overbygningsuddannelser, kandidatuddannelser og ph.d.-uddannelser.

Der beregnes anciennitet på følgende måde:

Personen fyldte 40 år den 10. april 1996. Personen var indskrevet på en ordinær uddannelse i

perioden fra den 1. januar 1995 til den 1. januar 1997. Personen opnår anciennitet fra pågældende

fyldte 40 år til personen har afsluttet sin uddannelse.

Den 10. april

–

den 31. januar 1997 = 266 dage = 266 / 366 (skudår) = 0,727 års anciennitet.

Perioder under uddannelse, hvor en person udelukkende modtager voksenuddannelsesstøtte (VUS),

statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), statens uddannelsesstøtte (SU) eller voksen- og

efteruddannelsesgodtgørelse (VEU), tæller ikke med i anciennitetsopgørelsen, medmindre støtten

ydes til en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år.

De nærmere regler om dokumentation og opgørelse af anciennitetskrav for de enkelte elementer,

der kan medregnes til anciennitet, er fastsat ved bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 2422 af 13.

december 2021 om optjening, beregning og dokumentation af anciennitet.

Den gældende lov indeholder regler om sagsbehandling og om udbetaling af tidlig pension. Efter

den gældende § 26 r, stk. 2, træffer Udbetaling Danmark snarest muligt og senest 6 måneder efter

Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen afgørelse om ret til tidlig pension efter stk. 1,

herunder om, hvorvidt personen opfylder kravet om arbejdsmarkedsanciennitet for ret til tidlig

pension, jf. § 26 h.

Efter § 26 s er det en betingelse for ret til tidlig pension, at personen bevarer en tilknytning til

arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller som medlem af en arbejdsløshedskasse, efter at

Udbetaling Danmark har truffet afgørelse efter § 26 r, stk. 2. Tilknytningen til arbejdsmarkedet skal

være opfyldt i en sammenhængende periode på 9 måneder, der ligger umiddelbart før det tidspunkt,

hvor der er 3 måneder til, at personen overgår til tidlig pension. Dog ikke, hvis der på tidspunktet

for Udbetaling Danmarks afgørelse om ret til tidlig pension er mindre end 12 måneder til, at

personen kan overgå til tidlig pension. Af bestemmelsen fremgår, hvad der medregnes til

beskæftigelse, og hvordan arbejdsmarkedstilknytningen skal være opfyldt, hvis personen vælger at

udskyde overgangen til tidlig pension til et senere tidspunkt.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

Det følger af § 26 v, stk. 1, at der ikke kan udbetales tidlig pension, hvis personen for den samme

periode får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse. Efter § 26 v, stk. 2, kan der ikke

udbetales tidlig pension, hvis personen har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension efter

denne lov. Der kan ikke udbetales tidlig pension, hvis personen får udbetalt en tilsvarende

udenlandsk pension, eller hvis personen får udbetalt udenlandsk pension, der svarer til folkepension

efter denne lov, medmindre andet følger af EU-retten.

Efter § 33, stk. 3, udbetaler Udbetaling Danmark tidlig pension månedsvis bagud med virkning fra

den 1. i måneden efter, at der er truffet endelig afgørelse om overgang til tidlig pension. Tidlig

pension udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tidlig pension er opfyldt.

Den gældende lov indeholder en overgangsbestemmelse, hvorefter tidlig pension udbetales fra den

1. januar 2022 til personer, der ansøger om tidlig pension i august 2021, og som opfylder

betingelserne for tidlig pension fra den 1. januar 2022, medmindre personen har fået udbetalt

efterløn eller fleksydelse for perioden. I tidlig pension, som udbetales forud for tilkendelsen,

fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, integrationsydelse,

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse,

uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.

Endelig er der i bekendtgørelse nr. 2420 af 13. december 2021 om behandling af ansøgning om og

betingelserne for overgang til tidlig pension fastsat nærmere regler om krav til

arbejdsmarkedstilknytning umiddelbart forud for overgang til tidlig pension herunder særlige regler

for personer, der kan overgå til tidlig pension i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 28.

februar 2023.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at ordlyden i § 26 n, stk. 1, nr. 16, i lov om social pension bør

justeres således, at det i stedet for skolepraktik og praktikpladskompenserende uddannelse kommer

til at hedde skoleoplæring og lærepladskompenserende uddannelse, som kan medregnes til

anciennitet. Baggrunden for det foreslåede er, at terminologien på erhvervsuddannelsesområdet er

ændret ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om

flere lærepladser og entydigt ansvar). Sigtet med indførelse af den nye terminologi var blandt andet

at gøre de begreber, som anvendtes inden for erhvervsuddannelserne, mere målrettede og at bevirke,

at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre

lovgivningsområder, hvor begreberne ”elev” og

”praktik” også anvendes.

Lovændringen indebar, at betegnelsen ”elev” blev ændret til ”elev eller lærling”, ”praktik” blev

ændret til ”oplæring”, ”skolepraktik” blev ændret til ”skoleoplæring” og ”praktikplads” blev ændret

til ”læreplads”. Herudover blev bl.a. ”skolepraktikydelse” ændret til ”skoleoplæringsydelse”.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

Den foreslåede ændring er udelukkende af sproglig karakter.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at ordlyden i § 26 n, stk. 1, nr. 17, i lov om social pension bør

justeres således, at ordet skolepraktik udgår, og således at det fremgår af loven, at perioder med

ulønnet obligatorisk praktik på SU-berettigende uddannelser kan medregnes til anciennitet.

Forslaget skyldes, at det kan give anledning til tvivl, hvilke praktikperioder der kan medregnes, når

det fremgår af lovteksten, at skolepraktik på SU-berettigende uddannelser kan medregnes, idet ordet

skolepraktik kan tolkes, som det tidligere har været anvendt på erhvervsuddannelsesområdet, hvor

der ved skolepraktik forstås, at det er en praktik, der foregår på uddannelsesstedet, når eleven ikke

har kunnet finde en elevplads på en virksomhed. Det er imidlertid hensigten med reglerne, at

ulønnede obligatoriske praktikperioder skal kunne medregnes til anciennitet uanset, om de foregår

på uddannelsesstedet eller i en virksomhed.

Beskæftigelsesministeriet vurderer videre, at det er i tråd med den aktuelle afgrænsning af tidlig

pension, at perioder med opskoling, hvor arbejdsgiver løbende udbetaler en form for aflønning som

supplement, skal kunne medregnes i anciennitetsopgørelsen. Det kan f.eks. være opskolingsydelse,

opskolingsgodtgørelse eller særlig løn, som udbetales som supplement til en offentlig ydelse

eksempelvis orlovsydelse eller voksenuddannelsesstøtte (VUS). At opskoling med aflønning fra

arbejdsgiveren skal kunne medregnes til anciennitet skal bl.a. ses i lyset af, at elevløn også tæller

med til anciennitet.

Det er ministeriets vurdering, at perioder med opskoling, hvor medarbejderen opkvalificeres, og

hvor arbejdsgiveren løbende har udbetalt en form for supplerende aflønning, skal kunne medregnes

til anciennitet, selv om opskoling er sket under særlige aflønningsforhold, hvor der ikke blev

indbetalt ATP-bidrag af den arbejdsgiverudbetalte del, bør det ikke betyde, at sådanne perioder med

opskoling, hvor medarbejderen opkvalificeres, og hvor arbejdsgiveren har bidraget til

medarbejderens forsørgelsesgrundlag, ikke skal kunne medregnes til anciennitet til tidlig pension.

Det foreslås således, at perioder med opskoling vil kunne tælle med i anciennitetsopgørelsen til

tidlig pension, når visse betingelser er opfyldt. Lønmodtageren skal have fået orlov fra sin

arbejdsgiver for at kunne deltage i opskoling. Personen skal være opskolet inden for samme branche

til en tidssvarende, offentlig anerkendt uddannelse, f.eks. fra ufaglært til faglært, eller fra ufaglært

eller faglært til erhvervsakademiniveau eller et højere niveau inden for samme branche eller

erhverv, hvor arbejdsgiveren løbende udbetaler en supplerende aflønning under uddannelsen f.eks.

ved godtgørelse eller opskolingsydelse. Endelig vil personen ved eventuel tilbagevenden til samme

arbejdsgiver skulle være berettiget til at få orlovsperioden talt med i sin beskæftigelsesanciennitet

og lønanciennitet.

Med det foreslåede vil personer, der har en forældet faguddannelse, som erstattes med en nyere,

tidssvarende faguddannelse også være omfattet, idet den forældede faguddannelse anses som

sidestillet med at være ufaglært. Omfattede opskolinger vil f.eks. kunne være opskoling fra

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

hjemmehjælper eller plejemedhjælper (tidligere sygehjælper) til social- og sundhedsassistent, fra

pædagogmedhjælper til pædagogisk assistent, fra arbejdsmand til f.eks. elektriker, tagdækker eller

brolægger, fra ufaglært tjener til tjener, fra butiksansat til salgsassistent (detailhandelsuddannelsen)

eller fra ansat i lufthavnen til lufthavnsoperatør (lufthavnsuddannelsen).

En person anses som ufaglært, når personen højst har en uddannelse ud over grundskolen til og med

gymnasialt niveau. Uddannelse inden for forberedende voksenundervisning (FVU) og almen

voksenuddannelse (AVU) vil ikke være omfattet af forslaget, idet personen med sådanne

uddannelser ikke bliver faglært.

En person anses for faglært, når vedkommende har en erhvervsuddannelse efter lov om

erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende

social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om

landbrugsuddannelser. Det kan også være en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis

uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en

varighed, der kan sidestilles hermed.

Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelser, er uddannelser, der i niveau og varighed

maksimalt svarer til niveauet og varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der

ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau.

Udgangspunktet er, at en person er ufaglært eller faglært, når personen højst har en uddannelse, der

ikke har en bestået gymnasial uddannelse som adgangskrav, og hvis varighed ikke overstiger ca. 4

år (en erhvervsuddannelse varer, hvor der ikke har været mulighed for merit, typisk omkring 4 år).

Det afgørende for vurderingen af, om en person er faglært, er, om uddannelsen efter reglerne på

undervisningsministeriets område anses for en erhvervsuddannelse, og hvilke adgangskrav

uddannelsen har.

Erhvervsakademiuddannelser udbydes efter lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser. Akademiuddannelser udbydes efter lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og akademiuddannelserne har hjemmel i lov om

erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (efteruddannelsessystemet) for voksne.

Det vil ikke være en betingelse, at personen rent faktisk er vendt tilbage til samme arbejdsgiver. Det

afgørende vil være, at personen ville have været berettiget til at få orlovsperioden talt med i sin

beskæftigelsesanciennitet, hvis personen efter endt opskoling var vendt tilbage til den arbejdsgiver,

der bevilgede orloven.

Efter- og videreuddannelse, der ikke opfylder samtlige ovennævnte kriterier, vil fortsat ikke udløse

anciennitet, medmindre personen opfylder et af de andre kriterier for tildeling af anciennitet på

baggrund af uddannelse, f.eks. uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efter det fyldte 40. år.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

Der findes ikke tilgængelige registeroplysninger om perioder under opskoling som beskrevet i

forslaget til § 1, nr. 3, og der vil derfor ikke kunne indhentes dokumentation ad denne vej for

perioder under opskoling. Dokumentation vil i stedet skulle ske som led i sagsbehandlingen i

forbindelse med Udbetaling Danmarks afgørelse om anciennitet.

De nærmere krav til dokumentation for opskolingsperioder vil blive fastsat i bekendtgørelse ved

anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 26 q, der giver mulighed for at fastsætte

nærmere regler om opgørelse og beregning af samt dokumentation for anciennitet på

arbejdsmarkedet.

Idet det vil kunne være vanskeligt for en person at dokumentere, at vedkommende har været under

opskoling, forventes, at der med hjemmel i lovens § 26 q fastsættes regler om, at en person i

tilstrækkelig grad skal kunne sandsynliggøre, at vedkommende har været under opskoling. Det

foreslås, at der i bekendtgørelse nr. 2422 af 13. december 2021 om optjening, beregning og

dokumentation af anciennitet fastsættes nærmere regler om forskellige typer dokumentation, der i

sig selv eller eventuelt bestående af flere typer samlet vil kunne være egnet til at sandsynliggøre, at

ansøgeren af tidlig pension har haft en periode med opskoling. Det kan være bevillingen af orlov

eller tjenestefri med en form for aflønning fra arbejdsgiveren i opskolingsperioden, eksamens- eller

uddannelsesbevis eller lønsedler for perioden, hvoraf den arbejdsgiverudbetalte aflønning f.eks.

supplerende godtgørelse eller opskolingsydelse fremgår af lønsedlerne, ansættelseskontrakt(er),

hvoraf det fremgår, at personen er blevet opskolet, eller anden dokumentation for, at arbejdsgiveren

løbende har udbetalt en form for supplerende aflønning til medarbejderen, f.eks. i henhold til en

overenskomst, dokumentation for at have arbejdet som f.eks. hjemmehjælper eller

pædagogmedhjælper før, og at vedkommende efter en periode med manglende ATP-indbetalinger

(dvs. hul i anciennitetsopgørelsen) vender tilbage til samme arbejdsgiver eller en tilsvarende

arbejdsgiver med en ny titel eller anden lønindplacering.

Det foreslås, at der fastsættes overgangsbestemmelser for de årgange, der forud for lovens

ikrafttræden kan have fået behandlet en ansøgning om tidlig pension. Det er personer, der er født i

perioden fra den 1. august 1957 til og med 1962, som forud for lovens ikrafttræden kan have fået

helt eller delvist afslag på en ansøgning om ret til tidlig pension på grund af manglende anciennitet.

Det foreslås, at sådanne personer vil kunne anmode Udbetaling Danmark om genoptagelse af

afgørelsen om ret til tidlig pension, medmindre vedkommende har fået tilkendt førtidspension eller

seniorpension, får udbetalt en tilsvarende udenlandsk pension, eller hvis personen får udbetalt

udenlandsk pension, der svarer til folkepension efter lov om social pension. Det vil sige, at en

person, der efter overgangen til tidlig pension opnår ret til og får udbetalt en udenlandsk social

pension, der svarer til førtidspension, seniorpension eller folkepension, ikke vil kunne få udbetalt

tidlig pension, medmindre der skal ske sammenlægning af perioder og pro rata-beregning, som det

følger af Europaparlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om

koordinering af sociale sikringsordninger. Det foreslås, at det vil være en betingelse for

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

genoptagelse efter bestemmelsen, at personen i perioden, der kan medregnes til anciennitet, har

været i ulønnet obligatorisk praktik på en SU-berettigende uddannelse, jf. forslaget til § 1, nr. 2,

eller har været under opskoling jf. lovens § 26 n, stk. 1, nr. 19, som affattet ved denne lovs § 1, nr.

3. Endvidere foreslås, at anmodning om genoptagelse efter bestemmelsen kan ske i en

tidsbegrænset periode fra lovens ikrafttræden den 1. august 2024 til og med den 31. december 2024,

og at Udbetaling Danmark så vidt muligt træffer afgørelse inden 4 måneder efter modtagelse af

anmodning om genoptagelse.

De personer, der vil kunne få deres afgørelse om ret til tidlig pension genoptaget, antages at have

indrettet sig på ikke at have ret til tidlig pension på baggrund af den afgørelse, disse personer har

fået efter de hidtil gældende regler, og at de som følge heraf har haft et andet forsørgelsesgrundlag i

perioden frem til anmodning om genoptagelse. Med den foreslåede justering af ordningen, hvorefter

visse perioder med opskoling kan medregnes til anciennitet til tidlig pension, foreslås, at tidlig

pension tidligst vil kunne udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter anmodningen om

genoptagelse, såfremt personen ville kunne overgå til tidlig pension fra dette tidspunkt, medmindre

vedkommende modtager fleksydelse eller efterløn. Personer, der modtager fleksydelse eller efterløn

vil tidligst kunne få udbetalt tidlig pension fra den 1. i måneden efter tidspunktet for overgang til

tidlig pension efter afgørelsen om genoptagelse.

For personer, der på grundlag af afgørelse efter genoptagelse vil kunne få udbetalt tidlig pension fra

den 1. i måneden efter anmodningstidspunktet, vil sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge,

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse,

uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode, skulle fratrækkes i tidlig

pensionsudbetalingen.

Endelig foreslås det, at kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet efter den gældende lovs § 26 s

ikke skal gælde, når der på tidspunktet for afgørelse efter anmodning om genoptagelse er mindre

end tretten måneder til, at personen tidligst kan overgå til tidlig pension.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vedrørende § 26 n i lov om

social pension henvises til bemærkningerne under punkt 2.5.2. i lovforslag nr. L 104 af 18.

november 2020 om forslag til lov om ændring lov om social pension og forskellige andre love

(Indførelse af ret til Tidlig Pension). Heraf fremgår blandt andet, at Udbetaling Danmarks

behandling af almindelige personoplysninger herunder indsamling og behandling af dokumentation

til brug for behandling af en ansøgning om ret til tidlig pension, kan ske med hjemmel i

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om behandling, som hører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Da karakteren af de oplysninger, der

kan medregnes til anciennitet efter forslaget til § 1, nr. 2 og 3, som vedrører lov om social pensions

§ 26 n er samme type, som de oplysninger, der kan indhentes efter gældende regler, er det den

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

samme vurdering, og oplysningerne vil således kunne indhentes med hjemmel i

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovændringen forventes at medføre øgede administrationsudgifter til tidlig pension hos Udbetaling

Danmark, der administrerer ordningen på vegne af staten. Udbetaling Danmark skønner, at

ændringen vil medføre implementeringsudgifter på ca. 1,2 mio. kr. i 2024 samt driftsudgifter på ca.

0,7 mio. kr. i 2024 og varigt på ca. 0,4 mio. kr. årligt. [Merudgifterne på samlet ca. 1,9 mio. kr. i

2024 finansieres af § 17. Beskæftigelsesministeriet, mens den varige merudgift på ca. 0,4 mio. kr.

årligt finansieres af § 35. Generelle reserver.]

Lovændringen forventes ikke at indebære ydelsesmæssige merudgifter set i forhold til det forudsatte

Aftale om en ny ret til tidlig pension.

Det vurderes at være en begrænset persongruppe, der med

ændringen vil opnå mere anciennitet ved opgørelse af retten til tidlig pension. Derudover vurderes

det, at den pågældende gruppe altovervejende allerede er indeholdt i aftaleøkonomien, da det med

aftalen var hensigten, at obligatoriske ulønnede praktikperioder på SU-berettigende uddannelser

skal medregnes i anciennitetsopgørelsen, og at opskolingsperioder som led i et ansættelsesforhold

kan sidestilles med medtælling af anciennitet efter gældende regler for uddannelse med perioder

med elevløn, praktik med løn i en virksomhed og skolepraktik. Dertil kommer, at perioder under

opskoling i udgangspunktet er relativt korte, hvorfor tildeling af anciennitet for disse perioder

primært forventes at have betydning for borgere, der med gældende regler er meget tæt på at

opfylde anciennitetskravet for ret til tidlig pension. Endelig bemærkes det, at det ikke længere er

muligt at komme i opskoling som led i ansættelsesforhold med supplerende aflønning fra

arbejdsgiver, hvorfor effekterne over tid vil blive udfaset og bortfalde.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommunerne og regionerne.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter i

forbindelse med DUT-processen.

Der er taget stilling de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Nedenfor gennemgås de

principper, der er relevante for lovforslaget.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af det formål, der forfølges

med lovforslaget herunder mulighed for genoptagelse efter anmodning. Eneste nye proceskrav i

lovforslaget er, at Udbetaling Danmark ved anmodning om genoptagelse så vidt muligt skal

behandle anmodningen inden for fire måneder fra modtagelse af denne.

Princip nr. 2 om digital kommunikation er relevant i forhold til, hvordan den digitale anmodning

om genoptagelse tilrettelægges. Der vil ikke blive udviklet en selvbetjeningsløsning til brug for

genoptagelse. Personer, der anmoder om genoptagelse, vil kunne henvende sig ved anvendelse

digital post. Det skyldes, at antallet af anmodninger forventes at blive for små til, at det kan

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

forsvares at udvikle en selvbetjeningsløsning til dette. Personer, der anmoder om genoptagelse, kan

benytte den eksisterende selvbetjeningsløsning til at indsende dokumentation. Personer, der er

fritaget fra digital kommunikation med Udbetaling Danmark, vil også være fritaget i forbindelse

med en anmodning om genoptagelse efter det foreslåede. Reglerne i bekendtgørelse om obligatorisk

digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., finder

anvendelse.

Princip 3 om automatisk sagsbehandling overholdes i det omfang, det er muligt, idet al

sagsbehandling hos Udbetaling Danmark generelt så vidt muligt foregår ved brug af automatisk

sagsbehandling. Behandling af en anmodning om genoptagelse vil dog kræve manuel

sagsbehandling, idet der ikke findes registerdata på opskolingsperioder, som defineret i den

foreslåede § 1, nr. 1.

For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur anvendes kendte offentlige

it-infrastrukturer (NemLogin, NemId/MitID, Nemkonto). Personer kan ved anmodning om

genoptagelse benytte digital post (sikker forbindelse). Ved uploading af dokumentation anvendes

Udbetaling Danmarks selvbetjeningsløsning. Udbetaling Danmark genbruger data vedr. den

allerede beregnede anciennitet. Håndteringen af anmodningen om genoptagelse, og særligt

håndteringen af evt. udbetaling med tilbagevirkende kraft vil være manuelle processer.

Princip 7 om at forebygge snyd og fejl er ikke så relevant, da personen skal

sandsynliggøre/dokumentere grundlaget for genoptagelse.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget medfører begrænsede negative administrative konsekvenser for borgerne, da de personer,

der ønsker genoptagelse af afgørelsen om ret til tidlig pension, selv skal anmode herom. Der sker

således ikke en automatisk genoptagelse, idet det ikke er muligt at udsøge relevante personer, der

har fået afslag.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Natur- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen natur- og miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. september til den 26. september 2022 og i

perioden fra den 18. januar til den 25. januar 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES),

Arbejdsskadeforeningen AVS, ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), BDO Kommunernes

Revision, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Fri Fagforening,

Danske A-kasser, Danske Patienter, Danske Seniorer, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den

Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen,

Faglige Seniorer, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet,

Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder,

Jobrådgivernes Brancheforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,

Landsforening for førtidspensionister, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere,

Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet

for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND,

Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Stat:

Lovændringen forventes at

medføre økonomiske

konsekvenser i form af

implementeringsudgifter på ca.

1,2 mio. kr. i 2024 samt

driftsudgifter på ca. 0,7 mio.

kr. i 2024 og varigt på ca. 0,4

mio. kr. årligt.

Stat:

Lovændringen forventes at

medføre

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

implementeringsmæssige

konsekvenser for Udbetaling

Danmark i form af tilpasninger

af den eksisterende

anciennitetsberegnende model

for tidlig pension, herunder

navneændring og tilføjelse af

ekstra underordnet

anciennitetsart. Hertil kommer

tilretning af breve, artikler,

instrukser, borger.dk mm.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen

Lovændringen forventes at

medføre begrænsede negative

administrative konsekvenser

for en lille gruppe personer,

hvis de er meddelt helt eller

delvist afslag på ret til tidlig

pension pga. manglende

tildeling af anciennitet for

praktikperioder på SU-

berettigende uddannelser, som

ikke har været skolepraktik

eller perioder under opskoling,

da de selv vil skulle anmode

Udbetaling Danmark om

genoptagelse af afgørelsen.

Ingen

Klima- og miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlig aspekter

NEJ

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

regulering/Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (Sæt X)

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

For at have ret til tidlig pension er det en betingelse, at personen har haft en langvarig forudgående

tilknytning til arbejdsmarkedet. En ansøger om tidlig pension skal således have haft mellem 42-44

års anciennitet på arbejdsmarkedet. Ancienniteten opgøres 6 år før folkepensionsalderen, og

reglerne herom fremgår af lov om social pension §§ 26 g-26 q.

Efter gældende § 26 n, stk. 1, nr. 16, kan perioder med ydelser under skolepraktik og

praktikpladskompenserende uddannelse medregnes til anciennitet.

Det foreslås, at der i

§ 26 n, stk. 1, nr. 16,

ændres »skolepraktik og praktikpladskompenserende« til:

»skoleoplæring og lærepladskompenserende«.

Dermed vil det komme til at fremgå af bestemmelsen, at perioder med skoleoplæring og

lærepladskompenserende uddannelse kan medregnes til anciennitet.

Behovet for ændringen skyldes ændret terminologi på erhvervsskoleområdet. Der er således ikke

indholdsmæssige ændringer i det foreslåede.

Til nr. 2

Efter den gældende § 26 n, stk. 1, nr. 17, kan perioder med skolepraktik på SU-berettigende

uddannelser medregnes til anciennitet.

Der optjenes anciennitet for perioder med obligatorisk praktik som led i en uddannelse. Der kan

alene optjenes anciennitet i det omfang, at personen ikke har modtaget løn under praktikperioden,

da der i denne situation vil være beregnet anciennitet på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse.

Det foreslås, at der i

§ 26 n, stk. 1, nr. 17,

ændres »skolepraktik« til: »ulønnet obligatorisk praktik«.

Dermed vil det komme til at fremgå af bestemmelsen, at perioder med ulønnet obligatorisk praktik

på SU-berettigende uddannelser kan medregnes til anciennitet.

Behovet for ændringen skyldes, at skolepraktik er et begreb, der historisk har været anvendt inden

for erhvervsskoleområdet og er betegnelsen for praktikperioder, der foregår på uddannelsesstedet,

når eleven ikke har kunnet finde en praktikplads på en virksomhed. Skolepraktik har således dækket

over et mere snævert område, end det er tilsigtet, at bestemmelsen i den gældende § 26 n, stk. 1, nr.

17.

Med den foreslåede ændring vil det fremgå tydeligt, at ulønnede obligatoriske praktikperioder kan

medregnes til anciennitet til tidlig pension. Det vil gælde uanset, om praktikperioden afholdes på

uddannelsesstedet eller i en virksomhed.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

Ændringen vil medføre, at obligatorisk praktik på alle SU-berettigede uddannelse vil kunne

medregnes til anciennitet. Det foreslåede udvider området således, at alle ulønnede obligatoriske

praktikperioder kan medregnes til anciennitet og ikke alene ulønnede skolepraktikperioder.

Til nr. 3

Efter den gældende § 26 n i lov om social pension kan visse perioder med ydelser ud over perioder,

hvor personen har haft lønmodtagerbeskæftigelse, drevet selvstændig virksomhed eller har været

fraværende på arbejdsmarkedet på grund af fødsel eller adoption, medregnes til optjening af

anciennitet på arbejdsmarkedet. Af § 26 n, stk. 1, nr. 16-18, fremgår, hvornår perioder med

uddannelse udover som led i beskæftigelsesindsatsen kan medregnes til anciennitet.

Det foreslås, at der i

§ 26 n, stk. 1,

indsættes som nr. 19: Opskoling inden for samme branche til en

tidssvarende, offentligt anerkendt uddannelse, hvor opskolingsperioden ved tilbagevenden til

arbejdspladsen medregnes til lønmodtagerens beskæftigelsesanciennitet. Opskoling skal ske som

led i et ansættelsesforhold og med en løbende arbejdsgiverudbetalt aflønning som supplement til

lønmodtageren.

Dermed vil personer, der på et tidspunkt i deres arbejdsliv som led i et ansættelsesforhold er blevet

opskolet til et mere tidssvarende eller højere uddannelsesniveau, kunne medregne en sådan periode

til anciennitet til tidlig pension. Det vil være en betingelse, at arbejdsgiveren løbende har udbetalt

en form for supplerende aflønning f.eks. en godtgørelse under opskolingen, og at opskolingen er

sket til en tidssvarende offentlig anerkendt uddannelse inden for samme branche. Det vil ikke være

tilstrækkeligt, at personen har erhvervet flere kompetencer under deltagelse i efteruddannelse som

f.eks. en lagermedarbejder, der tager et gaffeltruckcertifikat og dermed erhverver sig yderligere

kompetencer, men ikke hæves i forhold til sit i øvrigt anerkendte uddannelsesniveau. Det vil heller

ikke være tilstrækkeligt, hvis personen er blevet opskolet, men hvor forsørgelsesgrundlaget i

perioden med opskoling udelukkende f.eks. har været orlovsydelse til uddannelse, og hvor

arbejdsgiveren dermed ikke løbende har udbetalt en supplerende aflønning.

Som eksempel på offentlig anerkendt opskoling, hvor arbejdsgiver løbende har udbetalt en

supplerende aflønning, kan nævnes opskoling, som den fremgår af cirkulære nr. 60446 af 29. juni

1998 om organisationsaftale for social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere, hvorefter

sygehjælpere kan opskoles til social- og sundhedsassistenter, og hvor arbejdsgiveren aflønner i form

af en ugentlig godtgørelse, som ydes ved siden af de ydelser, de ansatte under efteruddannelsen vil

være berettiget til efter den til enhver tid gældende lovgivning.

Det foreslåede betyder, at lønmodtageren skal have fået orlov fra sin arbejdsgiver for at kunne

deltage i opskoling. Personen skal være opskolet inden for samme branche til en tidssvarende,

offentlig anerkendt uddannelse, f.eks. fra ufaglært til faglært, eller fra ufaglært eller faglært til

erhvervsakademiniveau eller et højere niveau inden for samme branche eller erhverv, hvor

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Lovudkast til lov om ændring af lov om social pension (Tildeling af anciennitet til tidlig pension for perioder under opskoling)

arbejdsgiveren løbende udbetaler en supplerende aflønning under uddannelsen f.eks. ved

godtgørelse eller opskolingsydelse. Endelig vil personen ved eventuel tilbagevenden til samme