Grund- og nærhedsnotat
Forslag til direktiv om beskyttelse af arbejds-
tagerne mod risici for under arbejdet at blive
eksponeret for kræftfremkaldende stoffer,
mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer
(sjette særdirektiv i henhold til artikel 16,
stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (kodifi-
kation)
7. december 2023
J.nr. 2023 - 8834
CAIJ
KOM (2023) 738
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 27. november 2023 fremsat forslag til kodifikation
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af arbejdstagerne mod
risici for under arbejdet at blive eksponeret for kræftfremkaldende stoffer, mutage-
ner eller reproduktionstoksiske stoffer (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16,
stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF). Kodificeringen har til formål at forenkle lov-
givningen ved at sammenskrive retsakten med senere ændringer. Det fremgår, at
forslaget ikke ændrer de retsakter, der kodificeres, og at der kun foretages de æn-
dringer, der er nødvendige for kodifikationen.
En vedtagelse af kodifikationen vil hverken få statsfinansielle, miljømæssige, for-
brugermæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Regeringen finder, at for-
enkling af EU-lovgivning gennem kodificering bidrager til en større gennemsigtig-
hed og dermed bedre lovgivning, hvorfor regeringen støtter forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen lægger stor vægt på at forenkle EU-lovgivningen for at gøre det
klarere og lettere tilgængelig for borgerne. Det fremgår af forslaget, at dette mål
ikke kan nås, så længe en lang række bestemmelser, som er blevet ændret gentagne
gange, ikke er samlet, men skal findes dels i den oprindelige retsakt og dels i se-
nere ændringsretsakter. Således er det nødvendigt, at bestemmelser der ofte er ble-
vet ændret, kodificeres, hvis EU-lovgivningen skal være klar og gennemsigtig.
Eftersom der ved en kodifikation ikke må fortages nogen ændringer af indholdet i
de kodificerede retsakter, har Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i en in-
ter-institutionel aftale af 20. december 1994 fastsat, at der kan anvendes en haste-
procedure til hurtig vedtagelse af ratificererede retsakter.