BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 70: Orientering om kommende forhandlinger om kritisk gennemgang af Sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 70
Offentligt

NOTAT

Opsamling på workshops om alvorligt syge i

sygedagpengesystemet

Januar 2024

J.nr. 23/07874

Indledning

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil afdække, om reglerne i syge-

dagpengesystemet virker efter hensigten, så alvorligt syge ikke bliver udsat for ar-

bejdsprøvning m.v. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i den forbin-

delse afholdt fire workshops med en række centrale aktører.

I de fire workshops deltog repræsentanter fra følgende organisationer:

•

Workshop 1: Ankestyrelsen

Workshop 2: 3F, FOA, BUPL, Human Rise, Næstved Kommune (borger-

rådgiver) og Lyngby Taarbæk Kommune (borgerrådgiver)

Workshop 3: Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Psykiatrifonden,

Organdonation

–

ja tak og Lægeforeningen

Workshop 4: Norddjurs Kommune, Københavns Kommune, Aarhus Kom-

mune, Vejle Kommune, Roskilde Kommune

Formålet med de fire workshops var at indsamle repræsentanternes kendskab til si-

tuationer, hvor alvorligt syge kommer i beskæftigelsesrettede tilbud/arbejdsprøv-

ninger, som ikke tager det nødvendige hensyn til deres helbredsmæssige situation

samt deres forslag til, hvilke tiltag man kunne iværksætte for at sikre, at det ikke

sker. Der er i samme ombæring foretaget en opsamling på andre problemstillinger

end tilbud til alvorligt syge, som måtte komme frem i forbindelse med afdæknin-

gen. De enkelte workshops har derfor været designet således, at deltagerne har haft

mulighed for at give udtryk for problematikker, hvor de oplever at alvorligt syge

kommer i klemme i sygedagpengesystemet, som ikke specifikt drejer sig om be-

skæftigelsesrettede tilbud.

Notatet beskriver de overordnede konklusioner på de afholdte workshops.

Hovedkonklusion vedr. alvorligt syge

Helt overordnet er konklusionen fra de fire workshops, at hverken repræsentanter

fra patientorganisationer, fagforeninger eller kommuner oplever eller peger på, at

der er udfordringer med brug af aktive tilbud/arbejdsprøvninger til alvorligt syge.

Det er deltagernes opfattelse, at de tilbud, som de syge får, ofte igangsættes efter

ønske fra den syge. Tilbud kan for eksempel være mestringskurser eller indsats i

forbindelse med delvis raskmelding mv. Det er den generelle opfattelse blandt

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 70: Orientering om kommende forhandlinger om kritisk gennemgang af Sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren

workshopdeltagerne, ar der i disse tilfælde tages de nødvendige hensyn, herunder

til borgerens helbred.

Der var flere forskellige perspektiver på standbyordningen, men enighed om, at når

borgere er på standbyordningen, fungerer den efter hensigten. Patientorganisatio-

nerne mener, at flere bør have mulighed for at være omfattet af standbyordningen.

Kommunerne mente omvendt, at standbyordningen er overflødig, da sygedagpen-

geloven i forvejen giver mulighed for at lave en individuelt tilpasset opfølgning,

som tager hensyn til borgerens helbred. Fokusmålene i den skærpede tilsynsmodel

kan dog være en udfordring i den forbindelse, da de generelt tilskynder kommu-

nerne til at give borgere aktive tilbud.

Øvrige konklusioner fra workshops

På de fire workshops blev der peget på en række tilfælde, hvor alvorligt syge bor-

gere oplever at komme i klemme i sygedagpengesystemet. Det drejer sig særligt

om sagsbehandlingen op mod revurderingstidspunktet, forlængelsesreglerne og

overgang til jobafklaringsforløb.

De klagesager, som Ankestyrelsen typisk ser omkring alvorligt syge borgere, er

klager over at borgere er overgået til

jobafklaringsforløb,

fordi de ikke har kunnet

få deres sygedagpenge forlænget. Der var enighed på tværs af alle workshops om,

at overgangen til jobafklaringsforløb er svær for borgeren, ikke kun forbi det er for-

bundet med omfattende sagsbehandling i forbindelse med revurdering, men også

fordi navnet signalerer, at der vil være krav om aktivering, arbejdsprøvning m.v.

Dertil kommer en lavere ydelse, sagsbehandlerskift m.v. Disse problemstillinger er

omdrejningspunktet i flere af de enkeltsager, der har været i medierne.

Ift.

revurderingstidspunktet

peger deltagerne på, at den omfattende sagsbehand-

ling og dokumentation op mod revurderingstidspunktet tager sagsbehandlerens fo-

kus fra borgerens individuelle plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der er

derudover peget på, at revurderingstidspunktet ligger for tidligt, da mange alvorligt

syge borgere ikke er tilstrækkeligt afklaret inden for 22 uger. Der opleves en skæv-

vridning ift. borgere med psykiatriske lidelser, som sjældent er afklaret efter 22

uger.

Det er en generel opfattelse blandt fagforeninger og patientforeninger, at

forlæn-

gelsesreglen vedr. livstruende, alvorlig sygdom

er for snæver. Særligt peges der

på, at kravet om, at der skal være tale om en aktuel, livstruende sygdom, forhin-

drer, at mange alvorligt syge borgere i at blive forlænget. Det kan opleves som en

manglende anerkendelse af ens situation, hvis man får en afgørelse om, at man ikke

er ”syg nok” til at blive forlænget,

selvom man lider af en alvorlig (men ikke livs-

truende) sygdom. Det blev særligt påpeget, at borgere med senfølger eller behov

for restitution/forebyggende behandling efter fx et kræftforløb ikke kan forlænges

efter de gældende regler, og derfor skal gå ned på den lavere ressourceforløbs-

ydelse, og at definitionen af livstruende, alvorlig sygdom tilgodeser somatiske li-

delser i højere grad end psykiatriske lidelser.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 70: Orientering om kommende forhandlinger om kritisk gennemgang af Sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren

Et andet tema, som gik igen, var

manglende oplysning af sagerne.

Fagforenin-

gerne og borgerrådgiverne oplever, at det er en stor udfordring, at kommunerne

ikke overholder garantiforskrifterne i forvaltningsloven, herunder oplysning af sa-

gen, og at det ikke har konsekvenser (fx i afgørelser fra Ankestyrelsen). Kommu-

nerne oplever omvendt, at de ”overoplyser” sagerne for at sikre, at de ikke bliver

hjemvist i Ankestyrelsen, samt at revisionen ikke finder fejl. Der er desuden enig-

hed om, der er udfordringer i samarbejdet mellem jobcentre og sundhedsvæsenet.

Det handler både om samarbejdet vedr. lægeattester, og om at lægerne har svært

ved fx at vurdere en prognose inden for et bestemt antal uger, som kræves for at

kunne træffe afgørelse efter bestemte forlængelsesregler.