NOTAT
Analyse af omfanget af beskæftigelsesret-
tede tilbud for alvorligt syge borgere i syge-
dagpengesystemet
Januar 2024
J.nr. 23/07874
Indledning
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil afdække, om reglerne i syge-
dagpengesystemet virker efter hensigten, så alvorligt syge ikke bliver udsat for ar-
bejdsprøvning m.v. Formålet med denne analyse er at afdække kommunernes brug
af beskæftigelsesrettede tilbud for alvorligt syge borgere på sygedagpenge og job-
afklaringsforløb.
Analysen er koncentreret om personer på sygedagpenge, som har fået deres syge-
dagpenge forlænget efter forlængelsesregel nr. 5 om livstruende alvorlig sygdom,
jf. sygedagpengelovens § 27, samt personer, som er omfattet af standby-ordningen,
jf. sygedagpengelovens § 13 b, stk. 5. Personer i disse to grupper må forventes at
være ramt af alvorlig sygdom. Det bemærkes, at alvorligt syge personer kan be-
finde sig andre steder i systemet, men det er ikke muligt at identificere disse bor-
gere datamæssigt.
Opgjort for perioden 2. kvartal 2022 til 1.kvartal 2023 viser opgørelsen, at 198 per-
soner på jobafklaringsforløb var omfattet af standby-ordningen, jf. § 108 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Ingen af disse personer har modtaget aktivering un-
der forløbet. Notatet koncentrerer sig derfor kun om borgere på sygedagpenge.
Opsummering
For perioden 2. kvartal 2022 til 1. kvartal 2023 viser analysen, at der var 460.000
personer, som på et tidspunkt havde et forløb med sygedagpenge
1
. Heraf var 4.900
personer forlænget pga. alvorlig sygdom, mens 5.500 personer var omfattet af
standby-ordningen på et tidspunkt i perioden. Der er et vist overlap imellem de to
grupper, da personer som har fået forlænget deres sygedagpenge efter reglen om al-
vorlig sygdom samtidigt kan være omfattet af standby-ordningen. I alt var ca.
8.000 personer enten omfattet af standby-ordningen eller forlængelsesreglen vedr.
1
Tallene adskiller sig fra jobindsats, hvor der er 448.000 personer. Forskellen skyldes, at
jobindsats kun medtager personer hvor der er udbetalt en ydelse. Dette er ikke et krav i
denne analyse, da fokus er på sygedagpengeforløbet og ikke på ydelser. Forskelle kan fx
skyldes arbejdsgiverbetalt eller kommunalt betalt periode.