BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 70: Orientering om kommende forhandlinger om kritisk gennemgang af Sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 70
Offentligt

NOTAT

Hovedkonklusioner fra afdækning af reglerne

for meget alvorligt syge i sygedagpengesy-

stemet

Januar 2024

J.nr. 23/07874

Indledning

Der er gennemført en afdækning af reglerne for meget alvorligt syge borgere på sy-

gedagpenge og jobafklaringsforløb. Den er gennemført i fire spor:

1. Kortlægning og beskrivelse af gældende regler.

2. Kvantitativ analyse af kommunernes brug af tilbud for borgere omfattet af hhv.

forlængelsesreglen om livstruende alvorlig sygdom samt standbyordningen.

3. Interessentinddragelse, herunder workshops i STAR og stormøde.

Afdækningen finder, at der kan være nogle udfordringer i det eksisterende syge-

dagpengesystem. Det omfatter fx komplekse regler og mange proceskrav. Derud-

over er der nogle strukturelle udfordringer i forhold til fx jobafklaringsforløb, re-

vurderingstidspunktet og den måde forlængelsesreglerne virker på. Udfordringerne

gælder på tværs af sygedagpengemodtagere. For de meget alvorligt syge finder af-

dækningen, at kun meget få kommer i beskæftigelsesrettede tilbud, hvor der ikke

tages hensyn til deres helbredsmæssige situation.

I følgende notat opsummeres hovedkonklusionerne fra afdækningens spor.

Hovedkonklusioner fra spor 1: Kortlægning og beskrivelse af

gældende regler

Der er i dag to regler i sygedagpengelovgivningen, som skal tage et særligt hensyn

til meget alvorligt syge:

•

Standbyordning

Forlængelse af sygedagpengeperioden ved livstruende alvorlig sygdom

Standbyordningen

Ordningen indebærer, at kommunens opfølgning kan ske uden kontakt til den syge-

meldte, hvis kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på

grund af personens helbredssituation.

Der er tilknyttet en diagnoseliste til standbyordningen, som betyder, at sygemeldte

med en diagnose på listen har ret til at vælge, om de vil deltage i kommunens op-

følgning eller være omfattet af standbyordningen. Sygemeldte, hvis diagnose ikke

fremgår af diagnoselisten kan blive omfattet af ordningen efter en konkret vurde-

ring i kommunen, herunder om sygdommen er livstruende.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 70: Orientering om kommende forhandlinger om kritisk gennemgang af Sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren

Forlængelse af sygedagpengeperioden ved livstruende alvorlig sygdom

Forlængelsesreglen indebærer, at meget alvorligt syge borgere kan få forlænget ret-

ten til sygedagpenge uden tidsbegrænsning, hvis en læge ved revurderingstidspunk-

tet ved 22. sygedagpengeuge vurderer, at den sygemeldte aktuelt har en sygdom,

der er livstruende og alvorlig.

Standbyordningen samt forlængelsesreglen vedr. borgere med livstruende alvorlig

sygdom har været drøftet i de gennemførte workshops samt i det afholdte stor-

møde,

jf. nedenfor.

Hovedkonklusioner fra spor 2: Kvantitativ analyse af aktive til-

bud til alvorligt syge

Formålet med den kvantitative analyse var at afdække kommunernes brug af be-

skæftigelsesrettede tilbud for alvorligt syge på sygedagpenge og jobafklaringsfor-

løb. Alvorligt syge er defineret som personer, der er omfattet af forlængelsesreglen

vedr. livstruende alvorlig sygdom og/eller standbyordningen.

I det seneste år (2. kvartal 2022 til 1. kvartal 2023) har der været 460.000 personer

med et forløb på sygedagpenge

. Heraf var ca. 8.000 personer, svarende til 1,7 pct.

af alle personer med et sygedagpengeforløb, omfattet af standbyordningen eller

forlængelsesreglen vedr. livstruende alvorlig sygdom,

jf. tabel 1.

Tabel 1 Personer med et sygedagpengeforløb, 2. kvartal 2022

–

1. kvartal 2023

Personer med et sygedagpengeforløb

Antal personer

Antal sygedagpengeforløb, i alt

Antal med forlængelse pga. livs-

truende alvorlig sygdom eller om-

fattet af standbyordning

Andel med forlængelse pga. livs-

truende alvorlig sygdom eller om-

fattet af standbyordning

460.000

8.000

Delvis raskmel- Antal aktiverede Andel aktiverede

ding, andel

personer

29 pct.

32 pct.

44.500

438

9,7 pct.

5,5 pct.

1,7 pct.

Anm.: Aktivering kan være ordinær uddannelse, vejledning og opkvalificering, løntilskud og virksomhedspraktik. Op-

gørelsen af delvis raskmelding inkluderer kun de personer, hvor perioden for delvis raskmelding overlapper

med perioden med forlængelse pga. livstruende alvorlig sygdom eller standby.

Kilde: Data med sygedagpengeforlængelser, sygedagpengedagpengemodtagere omfattet af standby ordningen og akti-

verede sygedagpengemodtagere og egne beregninger.

Tabel 1 viser desuden, at 32 pct. af de personer, som var omfattet af standbyordnin-

gen eller forlængelsesreglen vedr. livstruende alvorlig sygdom, var delvist rask-

meldt på et tidspunkt i perioden med alvorlig sygdom, samt at 5,5 pct. deltog i et

beskæftigelsesrettet tilbud (438 personer). Opgørelser viser, at der med beskæfti-

gelsesrettede tilbud enten er tale om vejledning og opkvalificering eller virksom-

hedspraktik.

1 Tallene adskiller sig fra jobindsats, hvor der er 448.000 personer. Forskellen skyldes, at jobindsats kun medtager

personer hvor der er udbetalt en ydelse. Forskelle kan fx skyldes arbejdsgiverbetalte perioder.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 70: Orientering om kommende forhandlinger om kritisk gennemgang af Sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren

Samlet set viser analysen, at der er en lille andel, som under deres alvorlige syg-

domsforløb deltager i beskæftigelsesrettede tilbud. De kommuner, som deltog på

workshoppen i STAR, angiver, at de vurderer det ofte er tilbud, som borgeren selv

ønsker, fx mestringsforløb eller andre tværfaglige forløb. Derudover har hverken

Ankestyrelsen, patientforeninger eller fagforeninger givet udtryk for, at de oplever

udfordringer med, at alvorligt syge borgere kommer i beskæftigelsesrettede tilbud.

Der er dermed ikke umiddelbart tegn på udfordringer med, at meget alvorligt syge

kommer i beskæftigelsesrettede tilbud uden hensyntagen til deres helbredssituation.

Konklusionerne fra interessentinddragelsen peger derimod på, at de tilfælde, hvor

meget alvorligt syge oplever at komme i klemme i sygedagpengesystemet typisk

opstår i andre situationer i sygedagpengeforløbet, fx ved overgangen til jobafkla-

ringsforløb, jf. nedenfor.

Hovedkonklusioner fra spor 3: Interessentinddragelse

Spor 3 i afdækningen består af interessentinddragelse i form af workshops i STAR

samt stormødet d. 15. september.

Interessentinddragelsen i spor 3 er resulteret i en bredere debat om sygedagpenge-

modtagere og systemet generelt end kun at omhandle de meget alvorligt syge i sy-

stemet.

Deltagerne på de afholdte workshops og stormødet pegede på, at ikke alle regler i

sygedagpengesystemet virker efter hensigten, og at nogle borgere derfor oplever at

komme i klemme i systemet.

Følgende input og problemstillinger var de, der hyppigst blev nævnt på workshops

og stormødet:

•

Overgangen fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb er svær

Revurderingstidspunktet ved 22. sygedagpengeuge ligger for tidligt, og omfat-

tende sagsbehandling tager fokus fra at hjælpe borger tilbage i arbejde

Gældende forlængelsesregler er komplicerede og definitionen af alvorlig syg-

dom er for snæver

Forskellige oplevelser af, om kommunerne oplyser sagerne tilstrækkeligt

Forskellige oplevelser af værdien af standbyordningen

Samarbejdet mellem læger og sagsbehandlere kan være vanskeligt

Proceskrav fylder meget, og kan skabe uhensigtsmæssige incitamenter for kom-

munerne.

Oplevelse af at psykiske sygdomme ikke ligestilles med somatiske sygdomme

STAR har afholdt 4 workshops. Følgende organisationer var repræsenteret. Workshop 1:

Ankestyrelsen. Workshop 2: 3F, FOA, BUPL, Human Rise, Næstved Kommune (borgerrådgi-

ver) og Lyngby Taarbæk Kommune (borgerrådgiver). Workshop 3: Kræftens Bekæmpelse,

Hjerteforeningen, Psykiatrifonden, Organdonation

–

ja tak og Lægeforeningen. Workshop

4: Norddjurs, Københavns, Aarhus, Vejle, Roskilde Kommuner.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 70: Orientering om kommende forhandlinger om kritisk gennemgang af Sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren

Jobafklaringsforløb

De klagesager, som Ankestyrelsen typisk ser vedrørende alvorligt syge borgere,

handler om, at borgeren ikke har kunnet få forlænget sine sygedagpenge og derfor

er overgået til jobafklaringsforløb. Der var enighed på tværs af workshops samt

stormødet om, at overgangen til jobafklaringsforløb er svær for borgeren. Det skyl-

des bl.a., at borgeren går ned på en lavere ydelse, bliver omfattet af et andet regel-

sæt og typisk vil skifte sagsbehandler, fordi de skifter ydelse. Dertil kommer, at

navnet signalerer krav om aktivering, arbejdsprøvning m.v., som kan være svært

for borgeren at forholde sig til og forstå, samt at det er svært at forklare en alvorligt

syg borger, at personen ikke længere har ret til sygedagpenge, selvom vedkom-

mende stadig er syg. Mange pegede derfor på, jobafklaringsforløb bør afskaffes, og

i stedet lade de pågældende borgere blive i sygedagpengesystemet, evt. på et gradu-

eret ydelsesniveau.

Revurderingstidspunktet

Kommunen skal ved revurderingstidspunktet træffe afgørelse om, hvorvidt syge-

dagpengene kan forlænges efter en af de syv forlængelsesregler, eller om borgeren

skal overgå til et jobafklaringsforløb. For at træffe denne afgørelse, skal kommu-

nen sikre, at sagen er tilstrækkeligt belyst. Deltagerne på workshops og stormøde

pegede på, at den omfattende sagsbehandling og dokumentation op mod revurde-

ringstidspunktet tager sagsbehandlerens fokus fra at understøtte borgerens tilbage-

venden til arbejdsmarkedet.

Deltagerne pegede desuden på, at revurderingstidspunktet ligger for tidligt, da

mange alvorligt syge borgere ikke kan nå at blive tilstrækkeligt helbredsmæssigt

afklaret i sundhedsvæsenet inden for 22 uger. Det gælder særligt borgere med psy-

kiatriske lidelser. Mange pegede på, at revurderingstidspunktet bør afskaffes eller

rykkes.

De kliniske funktioner, som yder den sundhedsfaglige rådgivning i bl.a. rehabilite-

ringsteamet har desuden peget på, at de kommer alt for sent ind i de komplekse sa-

ger til at kunne understøtte tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Forlængelsesregler

Ift. forlængelsesreglerne pegede flere på, at de er med til at skabe forskelsbehand-

ling i systemet. Reglerne er komplicerede og svære at forklare til borgeren, som

kan opleve det uretfærdigt ikke at kunne få forlænget sine sygedagpenge. Delta-

gerne oplever desuden, at forlængelsesreglerne i højere grad tilgodeser personer

med somatiske lidelser end personer med psykiatriske lidelser. Et andet forslag er

at lave nye forlængelsesregler eller at justere de nuværende, herunder så det sikres,

at man kan forblive på sygedagpenge, mens man modtager efterbehandling eller af-

venter udredning grundet ventetid i sundhedsvæsenet.

Det er en generel opfattelse, at definitionen af alvorligt syge er for snæver. Fagfor-

eninger og patientforeninger pegede i den forbindelse på, at kravet om, at der skal

være tale om en aktuel livstruende, alvorlig sygdom forhindrer, at mange alvorligt

syge kan blive forlænget. Det kan opleves som manglende anerkendelse af ens situ-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 70: Orientering om kommende forhandlinger om kritisk gennemgang af Sygedagpengereformen, fra beskæftigelsesministeren

ation, at man ikke er ”syg nok” til at blive forlænget, selvom man lider af en alvor-

lig (men ikke livstruende) sygdom. Patient- og fagforeningerne pegede derfor på, at

man kunne udvide definitionen af forlængelsesreglen.

Oplysning af sager

Fagforeninger og borgerrådgivere oplever, at det er en stor udfordring, at kommu-

nerne ikke overholder garantiforskrifterne i forvaltningsloven, herunder oplysning

af sagen, og at det ikke har konsekvenser for kommunerne (fx som følge af afgørel-

ser fra Ankestyrelsen). Kommunerne oplever omvendt, at de indimellem

”overop-

lyser” sagerne for at sikre, at de ikke bliver

underkendt i Ankestyrelsen, samt at re-

visionen ikke finder fejl. Der er desuden peget på, at der er udfordringer i samar-

bejdet mellem jobcentre og sundhedsvæsenet. Det handler bl.a. om, at de kommu-

nale sagsbehandlere og de praktiserende læger kommunikerer i forskellige fag-

sprog, og at lægerne ikke altid ved, hvad deres vurderinger af borgeren skal bruges

til.

Standbyordningen

Der var på både workshops og stormøde forskellige perspektiver på standbyordnin-

gen, men enighed om, at når borgere er på standbyordningen, fungerer den efter

hensigten.

Patientorganisationerne mener, at flere bør have mulighed for at være omfattet af

standbyordningen, fx ved at udvide diagnoselisten. Kommunerne mener omvendt,

at standbyordningen kan være en udfordring, da de ikke har mulighed for at vejlede

borgeren tilstrækkeligt, når de er omfattet af ordningen.