Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 5047
3. januar 2024
Kære medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jeg afholdte den 15. september 2023 i stormøde om meget alvorligt syge i sygedag-
pengesystemet.
Jeg tog fra mødet med en masse gode input og nye perspektiver på både udfordrin-
gerne for alvorligt syge mennesker, men også i sygedagpengesystemet mere gene-
relt.
Stormødet indgik som en del af en større afdækning af reglerne for meget alvorligt
syge i sygedagpengesystemet. Vi har nu afsluttet den samlede afdækning af meget
alvorligt syge i sygedagpengesystemet, og det er i den forbindelse, at jeg sender jer
et notat samt tilhørende bilag, hvoraf afdækningens fund fremgår.
Af regeringsgrundlaget fremgår det, at afdækningen skal følges op af en kritisk re-
formgennemgang på sygedagpengeområdet. Reformgennemgangen skal blandt an-
det se nærmere på de problematikker borgere, der kommer i klemme i systemet,
oplever.
I regeringen tager vi de gode input fra stormødet samt resultaterne fra den øvrige
afdækning med i det videre arbejde med henblik på at se, om vi kan indrette reg-
lerne på en mere hensigtsmæssig måde til gavn for syge borgere.
Jeg inviterer nu forligskredsen bag Sygedagpengereformen til forhandlinger om
kritisk gennemgang af Sygedagpengereformen med opstart her i januar 2024.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen