BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
BEU Alm.del Bilag 7
Offentligt

Handicap og

beskæftigelse

2022

Mona Larsen, Vibeke Jakobsen og Christian Højgaard Mikkelsen

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Handicap og beskæftigelse 2022

e-ISBN: 978-87-7582-258-4

Forsidefoto: VIVE

Projekt: 302063

Finansiering: Satspuljeaftalen for 2019

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Forord

Beskæftigelsen er væsentligt lavere blandt personer med

end blandt personer uden handicap. Denne undersøgelse

skal bidrage med viden til at understøtte, at beskæftigel-

sessituationen forbedres for personer med handicap.

Undersøgelsen er den fjerde af en række årligt tilbage-

vendende undersøgelser af handicap og beskæftigelse.

Hovedformålet har været at kortlægge beskæftigelses-

situationen for personer med handicap. Desuden har for-

målet bl.a. været at undersøge, hvordan unge med han-

dicap klarer sig i forhold til uddannelse og beskæftigelse,

hvad beskæftigelsespotentialet er blandt ikke-beskæfti-

gede med handicap, hvor udbredt jobmismatch er blandt

personer med handicap, og om barrierer for ansættelse

af personer med handicap er mindre end tidligere.

Følgegruppen på udsatteområdet takkes for konstruktive

kommentarer. Udkast til rapporten er blevet kommente-

ret af to anonyme referees, der takkes for konstruktive

og indsigtsfulde kommentarer.

Rapporten er udarbejdet af analytiker Christian Højgaard

Mikkelsen, seniorforsker Vibeke Jakobsen og seniorfor-

sker og projektleder på undersøgelsen Mona Larsen.

Undersøgelsen er iværksat og finansieret af Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Lisbeth Pedersen

Forsknings- og analysechef for VIVE Arbejde og Ældre

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Indholdsfortegnelse

DEL 1 Afrapportering

Hovedresultater

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Indledning

Baggrund

Formål

Handicapbegreb

Datagrundlag og metode

Læsevejledning

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Personer med handicap og deres karakteristika

Hvor mange har et handicap?

Hvem har et handicap?

Type af handicap og alder for dets opståen

Arbejdsevne

Opsamling

3.1

3.2

Beskæftigelsessituation

Arbejdsmarkedsstatus

Udvikling i beskæftigelse, beskæftigelsesgab og ledighedsgab

3.3 Job på særlige vilkår

3.4 Unges situation

3.5

3.6

Timetal

Opsamling

4.1

4.2

Beskæftigelsespotentialet blandt ikke-beskæftigede

Beskæftigelsespotentiale

Hvad karakteriserer ikke-beskæftigede med handicap?

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

4.3 Opsamling

5.1

5.2

5.3

Kvalifikationer, jobkrav og efter- og videreuddannelse

Kvalifikationer versus jobkrav

Efter- og videreuddannelse

Opsamling

6.1

6.2

6.3

Er barrierer for ansættelse blevet mindre?

Oplever personer med handicap i mindre omfang barrierer for

ligeværdig deltagelse?

Er personer med personaleledelse i mindre grad betænkelige?

Er kendskabet til ordninger og lovgivning forbedret?

101

6.4 Opsamling

Konklusion

103

110

111

116

117

118

DEL 2 Dokumentation

8.1

8.2

8.3

8.4

8.5

8.6

Datagrundlag

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

Registerdata

Arbejdsmarkedsstatus: definitioner

Identifikation af personer med personaleledelse i AKU

Muligheder og begrænsninger ved brug af AKU

Krav til observationsantal og opregnede antal

9.1

9.2

Metode

Beskrivende analyser

Vægtning, sammenligninger og signifikanstest

119

120

Litteratur

Bilag 1 Udvalgte opgørelser for seks hovedkategorier af handicap

122

126

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilag 2 Tabeller og figurer til kapitel 3

Bilag 3 Tabeller og figurer til kapitel 4

Bilag 4 Tabeller til kapitel 5

133

137

140

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

DEL 1

Afrapportering

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Hovedresultater

Det økonomiske grundlag for vores velfærdssamfund er en høj arbejdsmar-

kedsdeltagelse, som også bidrager positivt til den enkeltes levestandard og

muligheder for livsudfoldelse. Personer med handicap har en markant lavere

beskæftigelse end personer uden handicap. Denne undersøgelse skal bidrage

med viden til at understøtte, at beskæftigelsessituationen for personer med

handicap forbedres.

Undersøgelsens primære formål er at kortlægge beskæftigelsessituationen for

personer med handicap. Målgruppen for undersøgelsen er politikere, embeds-

mænd, ansatte i jobcentre, faglige organisationer og interesseorganisationer

samt forskere.

Fortsat høj beskæftigelse

Beskæftigelsen er historisk høj i 2022, også for personer med handicap: 60

pct. af de 16-64-årige med et handicap er i beskæftigelse. Den tilsvarende an-

del for personer uden handicap er 86 pct. Det vil sige, at beskæftigelsesgabet

mellem personer med og personer uden handicap er på 26 procentpoint.

Beskæftigelse for personer med og uden handicap og beskæftigelsesgab

100

Procent

2008

2010

2012

2014

2016

2019

2020

2021

2022

Intet handicap

Handicap i alt

Beskæftigelsesgab

Anm.: For yderligere information, se figur 3.1.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Beskæftigelsen for personer med handicap er steget siden 2014. I samme pe-

riode er beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap faldet.

Beskæftigelsesgabet mellem de to grupper er dog på samme niveau i 2022

som i 2021.

Markant flere unge oplever at have et handicap

I aldersgruppen 16-64 år angiver 25 pct. at have et handicap. Det svarer til

860.000 personer. Andelen af personer med handicap i denne aldersgruppe er

steget siden 2014, hvor den var 17 pct.

Stigningen i andelen af personer med handicap er bl.a. drevet af, at markant

flere unge har et handicap. I 2022 har 19 pct. af de 16-29-årige et handicap.

Forekomsten af handicap i denne aldersgruppe er dermed fordoblet siden

2014, hvor 9 pct. af aldersgruppen havde et handicap. Stigningen er bl.a. en

følge af, at flere unge har et psykisk handicap. I dag er psykisk handicap den

hyppigst forekommende type af handicap blandt de 16-29-årige.

Relativt mange unge er hverken i beskæftigelse

eller under uddannelse

24 pct. af de 16-29-årige med handicap er hverken i beskæftigelse eller under

uddannelse i 2022. Dette betegnes også NEET-gruppen (Not in Employment,

Education or Training). Især unge med et psykisk eller et kognitivt handicap er

i denne gruppe. Blandt unge uden handicap er 7 pct. i NEET-gruppen. Det vil

sige, at NEET-gabet mellem unge med og uden handicap er på 17 procent-

point. Forskellen forstærkes af, at der inden for NEET-gruppen er færre af de

unge med handicap end af de unge uden handicap, der søger job og kan til-

træde et job inden for 2 uger. Unge med handicap i NEET-gruppen ser dermed

ud til at være længere væk fra beskæftigelse end den tilsvarende gruppe af

unge uden handicap.

Overuddannelse mest udbredt i fleksjob

Flere af de beskæftigede med handicap end af de beskæftigede uden handi-

cap oplever, at de er overuddannede (18 vs. 12 pct.). Det vil sige, at deres ar-

bejde ifølge eget udsagn er på et lavere niveau end deres uddannelse.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Forskellen mellem beskæftigede med og uden handicap med hensyn til over-

uddannelse er drevet af beskæftigede med handicap i fleksjob. Denne gruppe

udgør 17 pct. af de beskæftigede med handicap. Markant flere af de beskæfti-

gede med handicap, der har et fleksjob, end af dem, der har et ordinært job,

angiver at være overuddannede (33 vs. 14 pct.).

Forekomsten af overuddannelse blandt beskæftigede i fleksjob kan være et

resultat af, at fleksjobvisiterede skifter til et fleksjob med mindre formelle ud-

dannelseskrav end deres forudgående, ordinære job.

To mål for jobmismatch (selvvurderet)

Uddannelsesmismatch. Hvis arbejdet er på et lavere/højere niveau end

ens uddannelse normalt berettiger til, er man

overuddannet/underud-

dannet

. Hvis arbejdet og ens uddannelse er på samme niveau, er man

matchet

2. Kvalifikationsmismatch. Hvis man har kvalifikationerne til at klare mere

krævende opgaver end dem, man udfører i sit job, er man

overkvalifice-

ret

. Hvis man har behov for mere uddannelse eller oplæring for at klare

arbejdsopgaverne, er man

underkvalificeret

. Hvis man hverken har kvali-

fikationerne til at klare mere krævende opgaver eller behov for mere ud-

dannelse eller oplæring, er man

matchet

Match mellem kvalifikationer og jobkrav mest

udbredt i fleksjob

Flere af de beskæftigede med handicap end af de beskæftigede uden handi-

cap oplever, at der er match mellem deres kvalifikationer og de jobkrav, de

møder (27 vs. 15 pct.). Det vil sige, de ifølge eget udsagn hverken har kvalifi-

kationerne til at klare mere krævende opgaver eller har behov for mere uddan-

nelse eller oplæring. Også her er forskellen mellem beskæftigede med og uden

handicap drevet af beskæftigede med handicap i fleksjob: Især personer i

fleksjob giver udtryk for, at deres kvalifikationer matcher de jobkrav, de møder

(48 vs. 22 pct. af de beskæftigede med handicap i ordinære jobs).

At overkvalificering ikke er så udbredt blandt beskæftigede i fleksjob, kan

hænge sammen med, at fleksjobbet er tilpasset de kvalifikationer, som den

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

fleksjobvisiterede kan udnytte i jobbet, hvorfor vedkommende måske ikke op-

lever at have kvalifikationer til mere krævende opgaver.

At underkvalificering heller ikke er så udbredt blandt beskæftigede i fleksjob,

kan skyldes begrænsede udviklingsmuligheder i fleksjobbet. I så fald har disse

beskæftigede måske i mindre omfang behov for mere uddannelse eller oplæ-

ring i jobbet end andre beskæftigede.

Jobmismatch ikke mere udbredt i ordinære

jobs

Beskæftigede med handicap i ordinære jobs ligner i høj grad beskæftigede

uden handicap, når det gælder forekomsten af jobmismatch. Der er med andre

ord tegn på, at uddannelses- og kvalifikationsmismatch ikke er mere udbredt

blandt de beskæftigede med handicap, der har et ordinært job, end blandt de

beskæftigede uden handicap.

Mange af de ikke-beskæftigede kommer ikke

på arbejdsmarkedet (igen)

340.000 personer svarende til 40 pct. af personerne med handicap er ikke i

beskæftigelse. 69 pct. af disse ikke-beskæftigede hverken søger eller ønsker

job, og 74 pct. af dem vurderer, at de har en lav arbejdsevne. Flertallet af dem

(60 pct.) modtager en tilbagetrækningsydelse, og langt størstedelen (86 pct.)

angiver egen sygdom eller tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som begrun-

delse for, at de ikke ønsker job. Mange af disse ikke-beskæftigede kommer

næppe på arbejdsmarkedet (igen).

Det største beskæftigelsespotentiale blandt ikke-beskæftigede med handicap

finder vi blandt de

AKU-ledige

. Det vil sige blandt de ikke-beskæftigede, der

søger job og kan påtage sig et job inden for 2 uger. Denne gruppe består af

ca. 30.000 personer svarende til 9 pct. af de ikke-beskæftigede med handi-

cap. Størstedelen af denne gruppe (90 pct.) vurderer, at de har en arbejds-

evne på højt niveau eller mellemniveau, og relativt mange af dem (44 pct.)

modtager dagpenge, ledighedsydelse eller er visiteret som jobparat af jobcen-

tret og modtager kontanthjælp eller SHO-ydelse.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Mange personaleledere er betænkelige ved at

ansætte personer med handicap

En del af de personer, der har personaleledelse, er betænkelige ved at an-

sætte personer med handicap. Betænkelighederne afhænger bl.a. af, hvilke

typer af udfordringer der er knyttet til personen med handicap, og om der føl-

ger penge med fra kommunen eller ej.

Flest af personerne med personaleledelse er betænkelige, hvis personen med

handicap har flere sygedage end andre medarbejdere (47 pct., hvis der følger

penge med fra kommunen, og 57 pct., hvis der ikke følger penge med). Lidt

færre er betænkelige, hvis personen arbejder langsommere end andre (hhv.

42 og 56 pct.), mens færre endnu er betænkelige, hvis ansættelse af perso-

nen kræver mindre tilpasninger på arbejdspladsen (hhv. 33 og 46 pct.). Der er

en tendens til, at lidt færre af personaleledere har betænkeligheder i 2022 end

i 2020, når der ikke følger penge med fra kommunen.

Selv hvis det drejer sig om personer, der kan varetage et job på almindelige

vilkår, har 29 pct. af personerne med personaleledelse betænkeligheder ved

at ansætte en person med et handicap. Denne andel er tilmed steget med 7

procentpoint fra 22 pct. i 2020.

Datagrundlag

Undersøgelsens primære datagrundlag er Danmarks Statistiks Arbejdskraft-

undersøgelse (AKU) for 4. kvartal 2022. Til AKU for dette kvartal har vi fået

knyttet et tillægsmodul med spørgsmål om handicap og beskæftigelse. Des-

uden har vi trukket på AKU-data med tilsvarende tillægsmoduler fra tidlige-

re år (2008, 2010, 2012, 2014, 2016, 2019, 2020 og 2021). AKU-data er kob-

let med registerdata fra Danmarks Statistik.

I 2022 har vi oplysninger om ca. 10.000 personer i alderen 16-64 år, hvoraf

næsten 2.700 har et handicap. Data indeholder vægte, som gør det muligt

at opregne resultaterne til befolkningsniveau.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Indledning

Formålet med dette kapitel er at beskrive undersøgelsens baggrund, formål og

det anvendte handicapbegreb. Desuden er formålet at give en kort beskrivelse

af datagrundlaget og den anvendte metode.

1.1

Baggrund

Det økonomiske grundlag for vores velfærdssamfund er en høj arbejdsmar-

kedsdeltagelse, som også bidrager positivt til den enkeltes levestandard og

muligheder for livsudfoldelse. En af de største udfordringer for personer med

handicap er ifølge Europakommissionen deres adgang til arbejdsmarkedet

(European Commission, 2017).

Personer med handicap i Danmark er i lighed med situationen i andre lande

(van der Zwan & de Beer, 2021) i væsentligt mindre omfang i beskæftigelse

end personer uden handicap. I 4. kvartal 2021 var 61 pct. af de 16-64-årige

med handicap i beskæftigelse mod 86 pct. af de 16-64-årige uden handicap.

Den tilsvarende andel blandt 16-64-årige med større handicap var 39 pct.

(Larsen, Jakobsen & Mikkelsen, 2021). En række kortlægninger for udvalgte år

i perioden 2002-2021 tegner et lignende billede (Kjeldsen, Houlberg & Høge-

lund, 2013; Larsen & Høgelund, 2009; Larsen, Jakobsen & Mikkelsen, 2020;

Miiller, Høgelund & Geerdsen, 2006; Rode Larsen & Høgelund, 2014; Rode Lar-

sen & Høgelund, 2015; Rode Larsen & Larsen, 2017; Thomsen & Høgelund,

2011). Dog er beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap

blevet gradvist mindre i de senere år, fra 34 procentpoint i 2014 til 25 pro-

centpoint i 2021 (Larsen, Jakobsen & Mikkelsen, 2021).

Denne undersøgelse er den fjerde i rækken af årligt tilbagevendende analyser

af beskæftigelsen for personer med handicap. Undersøgelsen er iværksat som

en del af satspuljeaftalen for 2019. Den daværende VLAK-regering indgik i

2018 en bred politisk aftale om, at

”flere mennesker med handicap skal i be-

skæftigelse”

(Beskæftigelsesministeriet, 2018). Frem til 2025 er målsætnin-

gen, at flere af de personer, der har et større selvoplevet handicap, og som er

på en midlertidig ydelse, kommer ind på arbejdsmarkedet. Det kan enten være

i ordinær beskæftigelse eller i et fleksjob (Beskæftigelsesministeriet & Børne-

og Socialministeriet, 2018).

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

1.2

Formål

Undersøgelsen skal – i tråd med den politiske aftale – bidrage med viden til at un-

derstøtte, at beskæftigelsessituationen for personer med handicap forbedres.

Et centralt formål med denne undersøgelse er:

▪

at opgøre beskæftigelsen for personer med handicap og følge udviklin-

gen heri over tid.

Formålet skal ses i lyset af, at personer med handicap ikke registreres i Dan-

mark, hvorfor det ikke er muligt at opgøre beskæftigelsen for denne gruppe

ved hjælp af registerdata. Nærværende undersøgelse er dermed en væsentlig

datakilde til at opbygge viden om handicap og beskæftigelse.

Desuden er undersøgelsens formål at belyse følgende spørgsmål:

▪

Hvor mange personer har et handicap, og hvad karakteriserer denne

gruppe?

Hvordan klarer unge med handicap sig, når det gælder uddannelse og

beskæftigelse?

Er der et yderligere beskæftigelsespotentiale blandt beskæftigede med

handicap?

Hvad er beskæftigelsespotentialet blandt ikke-beskæftigede med handi-

cap, og hvad karakteriserer ikke-beskæftigede med det største og det

mindste beskæftigelsespotentiale?

Hvilken sammenhæng er der mellem kvalifikationer og jobindhold for be-

skæftigede med handicap, og hvor meget efter- og videreuddannelse får

de?

Oplever personer med handicap mindre barrierer i 2022 end i

2019/2020, når det gælder a) deres deltagelse i sociale og arbejdsmar-

kedsmæssige sammenhænge og b) deres muligheder for at opnå og

fastholde beskæftigelse?

▪

Rapportens opgørelser skelner primært mellem personer med større og mindre

handicap. I nogle af de afsnit, der handler om beskæftigede med handicap,

skelner vi dog i stedet mellem personer i hhv. fleksjob og ordinære jobs. Desu-

den skelner vi i opgørelser i Bilag 1 mellem personer med forskellige typer af

handicap.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

1.3

Handicapbegreb

Der findes ikke én definition af handicap, der anvendes i alle sammenhænge,

se fx Myers et al. (2020) og Amilon et al. (2021). Vi tager her udgangspunkt i

FN’s og WHO’s handicapbegreber.

“

Handicap er...

… et paraplybegreb for funk-

tionsnedsættelser, aktivi-

tetsbegrænsninger og delta-

gelsesbegrænsninger. Det

betegner de negative aspek-

ter af interaktionen mellem

en person (med en given

helbredstilstand) og perso-

nens kontekstuelle faktorer

(miljø- og personlige fakto-

rer).

WHO, 2001

“

Personer med handicap...

... har en langvarig fysisk,

psykisk, intellektuel eller

sensorisk funktionsnedsæt-

telse, som i samspil med for-

skellige barrierer kan hindre

dem i fuldt og effektivt at

deltage i samfundslivet på

lige fod med andre.

FN, 2017: Art. 1

I FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap fra 2006

indgår

en definition af personer med handicap, der sætter den internationale stan-

dard på området. I denne definition indgår to centrale komponenter, nemlig en

langvarig funktionsnedsættelse

, som i samspil med forskellige barrierer

hindrer

ligeværdig deltagelse i samfundslivet

Vedtaget 2006 i FN; ratificeret 2009 af Danmark.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

WHO’s handicapbegreb er – i lighed med FN’s – et relationelt handicapbegreb,

dvs. at handicap defineres i forhold til omgivelserne.

Brugen af et relationelt handicapbegreb indebærer, at et diagnosticeret hel-

bredsproblem (fx en velbehandlet sukkersyge) eller en funktionsnedsættelse

(fx et amputeret ben) ikke nødvendigvis betragtes som et handicap. Det er

alene tilfældet, hvis helbredsproblemet eller funktionsnedsættelsen har en ne-

gativ indvirkning på personens virke i sociale og arbejdsmæssige sammen-

hænge. Omvendt kan en fysisk svækkelse, der ikke er diagnosticeret medi-

cinsk, godt betragtes som et handicap. Det er tilfældet, hvis den fysiske

svækkelse medfører sociale eller arbejdsmæssige begrænsninger (Rode Lar-

sen & Larsen, 2017: 26-27).

Valget af målemetode kan have stor betydning for den opgjorte forekomst af

personer med handicap, se fx Amilon, Østergaard & Olsen (2021) og diskussio-

nen heraf i Larsen, Jakobsen & Mikkelsen (2022). Et centralt formål med

denne undersøgelse er at følge beskæftigelsesudviklingen for personer med

handicap over tid. Vi anvender derfor den samme operationalisering af handi-

cap, som har været anvendt i de foregående undersøgelser af handicap og

beskæftigelse gennemført af VIVE (tidligere SFI). Dette indebærer, at handi-

cap er selvvurderet, og at ’handicap’ omfatter både handicap og længereva-

rende helbredsproblemer. Det betyder desuden, at vi anvender følgende

spørgsmål til vores operationalisering af handicap (svarmuligheder angivet i

kantet parentes):

▪

Har du et længerevarende helbredsproblem eller handicap? [ja, nej].

Vil du sige, at der er tale om et mindre helbredsproblem/handicap eller et

større helbredsproblem/handicap? [mindre helbredsproblem/handicap,

større helbredsproblem/handicap].

Hvilket helbredsproblem eller handicap er der tale om? (kun det væsent-

ligste nævnt) [En liste på 26 handicap og helbredsproblemer, inkl. ’an-

det’].

▪

Den anvendte operationalisering af handicap er meget bred, hvilket indebærer

en risiko for, at der opstår bias i den opgjorte forekomst af handicap. Hvis fx

personer med en kronisk sygdom, som fx astma eller en bipolar lidelse, indgår,

selvom deres helbredsproblemer ikke i alle tilfælde begrænser dem i deres

daglige aktiviteter, bidrager operationaliseringen til en overvurdering af fore-

komsten af handicap. Omvendt kan forekomsten undervurderes, hvis der

blandt de personer, der er udvalgt til undersøgelsen, er nogle, som ikke kan

deltage på grund af deres handicap, se også afsnit 8.1. Det samme er tilfæl-

det, hvis der blandt de adspurgte personer med handicap findes nogle, der

ikke selv oplever at have et handicap eller ikke ønsker at oplyse om det, fordi

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

de oplever, at deres handicap er forbundet med stigma (Rode Larsen & Lar-

sen, 2017: 26-27).

I vores opgørelse er handicap ikke eksplicit målt i forhold til omgivelserne, dvs.

at vores måling ikke som udgangspunkt er relationel. Der er imidlertid tegn på,

at vi med den simple måling af forekomst og sværhedsgrad af handicap ind-

fanger det relationelle handicapbegreb: Især personer med større handicap

(operationaliseret som angivet ovenfor) oplever ifølge Larsen, Jakobsen &

Mikkelsen (2022; 2020; 2021) i vid udstrækning, at deres handicap forhindrer

dem i ”

fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre

”.

’Samfundslivet’ omfatter her sociale og arbejdsmarkedsmæssige sammen-

hænge, se også afsnit 6.1. Dette taler for, at vi med den anførte operationali-

sering af handicap lever op til den internationale standard.

1.4

Datagrundlag og metode

Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af undersøgelsens datagrundlag,

herunder anvendte definitioner af arbejdsmarkedsstatus, og metode. En over-

sigt over data og metode fremgår af Boks 1.1. En mere detaljeret gennemgang

af datagrundlag og metode fremgår af kapitel 8 og 9.

1.4.1

Arbejdskraftundersøgelse, tillægsmodul og registerdata

Undersøgelsens primære datagrundlag er Danmarks Statistiks Arbejdskraft-

undersøgelse (AKU) for 4. kvartal 2022. Til AKU for dette kvartal har vi fået

knyttet et tillægsmodel med spørgsmål om handicap og beskæftigelse. Desu-

den har vi trukket på AKU-data (inkl. tillægsmodul) fra tidligere år. AKU-data

er koblet med registeroplysninger om herkomst, familieforhold, uddannelse og

modtagelse af overførselsindkomst.

AKU er en interviewundersøgelse, som belyser befolkningens tilknytning til ar-

bejdsmarkedet. Undersøgelsespopulationen i AKU er den 15-89-årige befolk-

ning i Danmark. Interviewene er indhentet enten via webskema eller som tele-

foninterview. Undersøgelsens primære formål er at opgøre, hvor mange der

hhv. er beskæftigede, arbejdsløse (kaldet AKU-ledige) eller uden for arbejds-

styrken (Danmarks Statistik, 2023b).

AKU-undersøgelsen er stikprøvebaseret. Stikprøven er opregnet til befolk-

ningsniveau på en sådan måde, at resultaterne er så repræsentative som mu-

ligt. For beskrivelse af denne opregning, se afsnit 8.1. Svarprocenten for AKU i

4. kvartal 2022 var 41 pct. (Danmarks Statistik, 2023b).

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Boks 1.1

Data og metode

Datagrundlag

▪

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) for 4. kvartal 2022

Tillægsmodul til AKU med spørgsmål om handicap og beskæftigelse

Registerdata om herkomst, familieforhold, uddannelse og modtagelse

af overførselsindkomst

I alt ca. 10.000 observationer for personer i alderen 16-64 år (heraf

næsten 2.700 med handicap) er anvendt.

Metode

▪

Beskrivende analyser i form af fordelinger, gennemsnit og regressions-

analyser

Resultater er opregnet til befolkningsniveau for at sikre bedst mulig re-

præsentativitet.

Rapporten, der har fokus på personer i alderen 16-64 år, er baseret på AKU-

besvarelser fra i alt 10.311 personer, hvoraf 2.693 har et handicap.

For at præsentere et givet resultat, forudsætter det, at mindst tre responden-

ter har afgivet det pågældende svar. Opregnede antal er kun vist, hvis der er

tale om mindst 4.000 personer. Hvis det opregnede antal er på 4.000-7.000 per-

soner, er der tilknyttet en anmærkning om, at der er tale om ’usikre tal’.

For nærmere beskrivelse af datagrundlaget, se kapitel 8.

1.4.2

Arbejdsmarkedsstatus: definitioner

For at afgrænse, hvem der hhv. er beskæftiget, ledig og uden for arbejdsstyr-

ken, har vi valgt at anvende samme tilgang som anvendt i AKU, se Boks 1.2.

Denne tilgang følger fastlagte EU-definitioner og anbefalinger fra den interna-

tionale arbejdsorganisation (ILO) (Danmarks Statistik, 2023b).

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Boks 1.2

Beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken

AKU-beskæftigede:

▪

Omfatter personer, der i referenceugen har arbejdet minimum én betalt

time, eller som er selvstændige eller medarbejdende familiemedlem-

mer, samt personer, som er midlertidigt fraværende fra jobbet på grund

af fx ferie, sygdom eller barselsorlov.

AKU-ledige:

▪

Omfatter ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden

for 4 uger forud for referenceugen, og som kan tiltræde et job inden for

2 uger efter referenceugen.

Personer uden for arbejdsstyrken:

▪

Omfatter personer, der hverken er kategoriseret som AKU-beskæfti-

gede eller AKU-ledige.

1.4.3

Metode

Rapportens resultater er baseret på forskellige typer af beskrivende analyser

af sammenhænge baseret på vægtede data. For nærmere beskrivelse af an-

vendte metoder, se kapitel 9.

Kausale analyser ville have givet et mere retvisende billede af, hvilke faktorer

der kan gøre en forskel for beskæftigelsessituationen for personer med handi-

cap. Det er imidlertid ikke muligt at gennemføre sådanne analyser på det fore-

liggende datagrundlag. Det skal derfor understreges, at rapportens resultater

ikke siger noget om, hvad der er årsag, og hvad der er virkning.

Statistisk signifikante forskelle mellem grupper er markeret med stjerne (*) i ta-

beller. For beskrivelse af, hvilke grupper der sammenlignes, se afsnit 9.2. I figurer

fremgår statistisk signifikans af en anmærkning til figuren.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

1.5

Læsevejledning

I kapitel 2 er beskrevet, hvor mange personer der har et handicap, og hvad

der karakteriserer denne gruppe. Beskæftigelsessituationen for personer med

handicap er kortlagt i kapitel 3. I dette kapitel er unges situation også under-

søgt, og det er belyst, om der synes at være et yderligere beskæftigelsespo-

tentiale blandt beskæftigede med handicap. Kapitel 4 har til formål at give et

nærmere indblik i beskæftigelsespotentialet blandt ikke-beskæftigede med

handicap. I kapitel 5 er sammenhængen mellem kvalifikationer og jobkrav

kortlagt for personer med handicap, og det er belyst, hvor meget efter- og vi-

dereuddannelse de får. Endelig er det i kapitel 6 undersøgt, om personer med

handicap oplever mindre barrierer i 2022 end tidligere, når det gælder deres

deltagelse i sociale og arbejdsmarkedsmæssige sammenhænge og deres mu-

ligheder for at opnå og fastholde beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Personer med handicap og

deres karakteristika

Formålet med dette kapitel er at vise, hvor mange personer der har et handi-

cap, og hvordan forekomsten af handicap har udviklet sig siden 2008. Vi skel-

ner i denne forbindelse mellem personer med større og mindre handicap. Vi

ser desuden nærmere på, hvad der karakteriserer personer med handicap

med hensyn til køn, alder, herkomst og uddannelse, samt hvordan forekom-

sten af handicap har udviklet sig siden 2008 afhængigt af køn og alder. I for-

længelse heraf viser vi, hvordan personer med handicap er fordelt på forskel-

lige handicaptyper og alder for handicappets opståen. Vi viser i denne forbin-

delse også, hvordan forekomsten af forskellige handicaptyper har udviklet sig

siden 2019. Endelig viser vi, hvordan personer med handicap er fordelt på ar-

bejdsevne.

2.1

Hvor mange har et handicap?

25 pct. af befolkningen i alderen 16-64 år – svarende til hver fjerde – har i

2022 ifølge eget udsagn et handicap eller et længerevarende helbredsproblem

(her og i det følgende benævnt ’handicap’), se Figur 2.1.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

10 pct. af de 16-64-

Figur 2.1

Andel med handicap

årige angiver, at de

har et større handi-

cap, mens 15 pct.

angiver, at de har et

mindre handicap.

Det vil sige, at 2 ud

af 5 af personerne

9,9%

Større

handicap

Mindre

handicap

Intet

handicap

Befolkningen i alderen 16-64 år fordelt på, om de har

et større, et mindre eller ikke noget handicap, 2022.

Vægtet procent.

med handicap angi-

ver, at de har et

større handicap.

De anførte tal sva-

rer til, at ca.

860.000 16-64-

årige har et handi-

cap. Heraf har ca.

340.000 et større

15,1%

75,0%

Anm.: Opregnet antal: 3.437.232. Uvægtet antal: 10.311. For

spørgsmålsformuleringer, se afsnit 1.3.

handicap, mens ca.

520.000 har et min-

dre handicap.

Andelen af personer i alderen 16-64 år, der angiver at have et handicap, er

steget med ca. 1 procentpoint fra 2021 til 2022, se Figur 2.2. Dermed fortsæt-

ter den gradvise stigning, der har fundet sted siden 2014 (vi ser her bort fra

2016 på grund af databrud, se afsnit 8.1), hvor 17 pct. af aldersgruppen angav

at have et handicap.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Figur 2.2

Andel personer med handicap 2008-2022

Andel af befolkningen i alderen 16-64 år, der har et handicap, udvalgte år i perioden 2008-

2022. Vægtet procent.

Procent

22,5

18,5

16,1

18,1

16,9

22,5

23,9

25,0

21,1

2008

2010

2012

2014

2016

2019

2020

2021

2022

Anm.: For opregnet og uvægtet antal, se afsnit 8.1. Ændringen fra år til år er i alle tilfælde statistisk signifikant. Tal for

2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 8.1.

Stigningen på 1 procentpoint i forekomsten af handicap fra 2021 til 2022 er en

følge af, at andelen, der angiver at have et større handicap, er steget fra 9 til

10 procent, se Figur 2.3. Andelen af personer, der angiver at have et mindre

handicap, er stort set den samme i de 2 år, nemlig 15 pct.

Den stigende forekomst fra 2014 til 2022 er derimod en følge af, at andelen af

personer med et mindre handicap er mere end fordoblet i perioden, nemlig fra

7 pct. i 2014 til 15 pct. i 2022, se Figur 2.3. I samme periode har andelen, der

angiver at have et større handicap, ligget på et mere stabilt niveau, nemlig på

9-11 pct.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Figur 2.3

Andel personer med større og mindre handicap 2008-2022

Befolkningen i alderen 16-64 år fordelt på, om de har et større eller et mindre handicap, ud-

valgte år i perioden 2008-2022. Vægtet procent.

11,5

Procent

8,5

6,5

7,7

11,5

6,7

11,9

15,0

15,1

10,0

9,6

10,4

10,2

11,0

9,5

10,6

8,9

9,9

2008

2010

2012

2014

2016

2019

2020

2021

2022

Mindre handicap

Større handicap

Anm.: For opregnet og uvægtet antal, se afsnit 8.1. Statistisk signifikant forskel mellem årene for a) større handicap:

2010-2012, 2014-2016, 2016-2019, 2019-2020, 2020-2021 og 2021-2022, b) mindre handicap: 2008-2010, 2010-

2012, 2012-2014, 2014-2016 og 2020-2021. Tal for 2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 8.1.

Personlige forhold og omgivelserne spiller en rolle for, hvor mange der på et

givet tidspunkt angiver at have et handicap (Amilon et al., 2021; Myers et al.,

2020). At handicap er selvvurderet, se afsnit 1.3, kan derfor have bidraget til

den fundne stigning siden 2014 i andelen af personer med handicap.

For eksempel kan opfattelsen af, hvad der er handicap, og hvor legitimt det er

at give udtryk for, at man har et handicap, ændre sig over tid. Flere angiver fx

at have en mindre psykisk lidelse i 2020 end i 2016 (Amilon, Østergaard & Ol-

sen, 2021). Udviklingen afspejler givetvis bl.a., at flere i befolkningen får en

psykiatrisk diagnose (PwC, 2021). Den stigende diagnosticering kan samtidig

betyde, at det opleves som mere legitimt at have en psykisk lidelse, hvorfor

dette sig selv kan få flere til at oplyse, at de har en sådan lidelse (vi vender til-

bage til udviklingen i forekomsten af forskellige typer af handicap i afsnit 2.3).

Tilsvarende er opfattelsen af, om et handicap er større eller mindre, formentlig

fx påvirket af, hvor gode behandlingsmuligheder der findes, og hvor rummeligt

arbejdsmarkedet er.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

At handicap er selvvurderet kan også bidrage til, at der på individniveau er va-

riation over tid i, om man har et handicap eller ej, og om handicappet er større

eller mindre. Dette er i tråd med, at handicapstatus ifølge andre studier kan gå

i ”begge retninger”, dvs. at handicappet enten kan opstå/forværres eller for-

svinde/reduceres (Amilon et al., 2021; Kjær, Bengtsson & Amilon, 2019; Myers

et al., 2020).

2.2

Hvem har et handicap?

57 pct. af de 16-64-årige, der ifølge eget udsagn har et handicap, er kvinder.

Det vil sige, at kvinder er svagt overrepræsenterede blandt personer i denne

aldersgruppe, der har et handicap – en overrepræsentation, der viser sig uan-

set handicappets sværhedsgrad, se Tabel 2.1. Til sammenligning udgør kvin-

der 47 pct. af personerne uden handicap.

Den fundne (svage) overrepræsentation af kvinder kan dog potentielt være et

resultat af, at mænd er mindre tilbøjelige til at rapportere, at de har et handi-

cap end kvinder, fordi de i større grad oplever handicap som en trussel mod

deres kønsidentitet (Robertson, 2006; Bengtsson, 2008).

Personerne med handicap er i gennemsnit 45 år. Personer med større handi-

cap er i gennemsnit lidt ældre end personer med mindre handicap (46 vs. 43

år). Til sammenligning er personer uden handicap i gennemsnit 40 år. Alders-

forskellen mellem personer med og uden handicap viser sig især ved, at flere

af personerne med handicap er 50-64 år (44 vs. 29 pct.), mens færre af dem

er 16-29 år (20 vs. 29 pct.).

Indvandrere og efterkommere er svagt underrepræsenterede blandt personer

med handicap: 8 pct. af personerne med handicap falder i denne kategori mod

13 pct. af personerne uden handicap. For personer med større og mindre han-

dicap er andelen af indvandrere og efterkommere hhv. 10 og 7 pct.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Tabel 2.1

Personer med handicap fordelt efter køn, alder, herkomst og højeste

fuldførte uddannelse. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og

om handicappet er større eller mindre, 2022. Vægtet procent og

gennemsnit (alder i år).

Større

handicap

Køn

Mænd

Kvinder

I alt

Alder

16-29 år

30-39 år

40-49 år

50-64 år

I alt

Gennemsnit (år)

Herkomst

Dansk

Indvandrer

Efterkommer

I alt

Højeste fuldførte uddannelse

Grundskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

I alt

Opregnet antal (min.)

Uvægtet antal (min.)

42,4

57,6

100,0

14,6

16,6

21,1

47,7

100,0

46,2

(*)

90,2

8,1

1,7

100,0

43,7

8,6

28,5

2,6

13,7

2,9

100,0

340.970

1.102

Mindre

handicap

43,5

56,5

100,0

22,9

16,6

19,0

41,5

100,0

43,4

92,7

6,1

1,2

100,0

27,4

11,4

30,1

5,3

17,5

8,2

100,0

517.317

1.590

Handicap

i alt

43,0

57,0

100,0

19,6

16,6

19,8

44,0

100,0

44,5

91,7

6,9

1,4

100,0

33,9

10,3

29,5

4,3

16,0

6,1

100,0

858.287

2.692

Intet

handicap

52,8

47,2

100,0

28,5

21,9

20,8

28,7

100,0

39,7

87,4

10,6

2,0

100,0

25,3

12,0

26,0

5,0

17,4

14,2

100,0

2.577.760

7.615

Anm.:

Oplysninger om uddannelse er baseret på registerdata for 2021.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Underrepræsentationen af indvandrere og efterkommere er umiddelbart over-

raskende, da indvandrere generelt har dårligere helbred, fx når man ser på

langvarig sygdom eller psykisk sundhed (Singhammer, 2008). En medvirkende

årsag kan imidlertid være, hvis etniske danskere generelt set har en større til-

bøjelighed til at anføre, at de har et handicap end ikke-etniske danskere. For

nærmere diskussion heraf, se Larsen, Jakobsen & Mikkelsen (2021). En yderli-

gere forklaring kan være aldersforskelle, idet flere af personerne med dansk

herkomst er fyldt 50 år: Kun 3 pct. af efterkommerne og 24 pct. af indvandrer-

ne i den undersøgte aldersgruppe (dvs. 16-64 år) er 50-64 år mod 34 pct. af

personerne med dansk herkomst (tal fremgår ikke af tabel eller figur).

Vi finder i tråd med tidligere undersøgelser (Amilon, Østergaard & Olsen, 2021;

Larsen, Jakobsen, & Mikkelsen, 2020; 2021), at uddannelsesniveauet er lavere

blandt personer med end blandt personer uden handicap, se Tabel 2.1. For-

skellen viser sig især ved, at flere af personerne med handicap har grundskole

som højeste fuldførte uddannelse (34 vs. 25 pct.), mens færre af dem har en

lang videregående uddannelse (6 vs. 14 pct.). Blandt personer med større

handicap har 44 pct. grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mens 3

pct. har en lang videregående uddannelse.

Kvinder er som nævnt svagt overrepræsenterede blandt personer med handi-

cap. Dette fremgår også, når vi ser på, hvor mange hhv. kvinder og mænd i al-

deren 16-64 år, der har et handicap. I 2022 har 29 pct. af kvinderne og 21 pct.

af mændene et handicap, se Figur 2.4. Kønsforskellen gælder i hele perioden

siden 2008.

Stigningen i forekomsten af handicap siden 2014 viser sig især som en stig-

ning blandt kvinder: Andelen af kvinder med handicap er steget fra 19 pct. i

2014 til 29 pct. i 2022, dvs. en stigning på 10 procentpoint. I samme periode er

andelen af mænd med handicap steget med 6 procentpoint fra 15 pct. i 2014

til 21. pct. i 2022, se Figur 2.4.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Figur 2.4

Andel med handicap afhængigt af køn, 2008-2022

Befolkningen i alderen 16-64 år, der har et handicap, særskilt for kvinder og mænd, udvalgte

år i perioden 2008-2022. Vægtet procent.

Procent

2008

2010

2012

2014

Kvinder

2016

Mænd

2019

2020

2021

2022

Anm.: Statistisk signifikant forskel mellem årene for a) kvinder: 2008-2010, 2010-2012, 2014-2016, 2019-2020, 2020-

2021 og 2021-2022, b) mænd: 2008-2010, 2010-2012. 2012-2014, 2014-2016, 2016-2019 og 2020-2021.Tal for

2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 8.1.

Vi ser dernæst på, hvordan forekomsten af handicap har udviklet sig over tid

afhængigt af alder. Vi fandt ovenfor, at relativt mange af personerne med han-

dicap er 50-64 år. Det er derfor ikke overraskende, at forekomsten af handi-

cap generelt er størst blandt personer i alderen 50-64 år, se Figur 2.5. I 2022

har 34 pct. af personerne i denne aldersgruppe et handicap mod 24 pct. af de

40-49-årige og 19-20 pct. af hhv. de 16-29-årige og de 30-39-årige.

Den stigende forekomst af handicap siden 2014 har især vist sig blandt de

yngste og de ældste: Forekomsten er steget med 10 procentpoint blandt de

16-29-årige svarende til en fordobling, idet 9 pct. i aldersgruppen havde et

handicap i 2014 mod 19 pct. i 2022. For de 50-64-årige er andelen steget fra

25 pct. i 2014 til 34 pct. i 2022 svarende til en stigning på 9 procentpoint.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Figur 2.5

Andel med handicap afhængigt af alder, 2008-2022

Befolkningen i alderen 16-64 år, der har et handicap, særskilt for 16-29-årige, 30-39-årige,

40-49-årige og 50-64-årige, udvalgte år i perioden 2008-2022. Vægtet procent.

Procent

2008

2010

2012

16-29 år

2014

30-39 år

2016

40-49 år

2019

2020

2021

2022

50-64 år

Anm.: Statistisk signifikant forskel mellem årene for a) 16-29 år: 2010-2012, 2014-2016 og 2020-2021, b) 30-39 år:

2014-2016, c) 40-49 år: 2008-2010, 2010-2012, 2014-2016, 2016-2019 og 2019-2020, d) 50-64 år: 2008-2010,

2010-2012 og 2014-2016. Tal for 2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 8.1.

2.3

Type af handicap og alder for dets opståen

Til brug for vores beskrivelse af handicaptype har vi spurgt personer med

handicap om deres væsentligste handicap eller længerevarende helbredspro-

blem. Til spørgsmålet var knyttet 26 fortrykte svarkategorier. Vi har grupperet

besvarelserne i følgende hovedkategorier:

▪

Mobilitetshandicap

Sanse- og kommunikationshandicap

Psykisk handicap

Kognitivt handicap

Sygdom

Andet helbredsproblem eller handicap.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

’Mobilitetshandicap’ er den hyppigst anførte af de seks hovedkategorier, se

Tabel 2.2. 35 pct. af personerne med handicap anfører, at deres væsentligste

handicap er et mobilitetshandicap. Den største gruppe under denne kategori er

personer, der har ’problemer med ryg eller nakke, inkl. gigt’. De udgør 20 pct. af

alle med et handicap. Mobilitetshandicap er lidt mere udbredt blandt personer

med mindre end blandt personer med større handicap (37 vs. 32 pct.).

Personer med sygdom udgør 20 pct. af alle med et handicap. De hyppigst an-

førte sygdomme er ’problemer med hjerte, blodtryk eller fordøjelse’. Denne

gruppe udgør 4 pct. Sygdom er mest udbredt blandt personer med mindre

handicap (udgør 23 pct. vs. 16 pct. blandt personer med større handicap).

Personer med et psykisk handicap udgør 16 pct. af personerne med handicap.

Den største gruppe inden for denne hovedkategori er personer med ’fobier,

panikangst, socialfobi, OCD, kronisk/alvorlig stress eller PTSD’, som udgør 7

pct. af personerne med handicap. Psykisk handicap er mest udbredt blandt

personer med større handicap, hvor de udgør 23 pct. mod 11 pct. blandt per-

soner med mindre handicap.

8 pct. af personerne med handicap har et kognitivt handicap, ADD/ADHD, ud-

viklingshandicap eller hjerneskade. Personer med et sådant handicap udgør li-

geledes 8 pct. af både personer med større og personer med mindre handicap.

2 pct. af personerne med handicap har et sanse- eller kommunikationshandi-

cap. Som eksempler kan nævnes, at man er blind, døv eller har talebesvær.

Personer med et sanse- eller kommunikationshandicap udgør ligeledes ca. 2

pct. af både personer med et større og personer med et mindre handicap.

Tabel 2.2

Personer med handicap fordelt på hovedtyper af væsentligste

handicap og underopdelt på specifikke handicaptyper, i alt og

særskilt for større og mindre handicap, 2022. Vægtet procent.

Større*

handicap

Mobilitetshandicap

Problemer med ryg eller nakke, inkl. gigt

Problemer med ben eller fødder, inkl. gigt

Problemer med arme eller hænder, inkl. gigt

Sanse- og kommunikationshandicap

Blind eller synsnedsættelse (også ved brug af briller etc.)

32,3

20,9

6,6

4,8

1,7

1,2

Mindre

handicap

36,9

18,7

12,3

6,0

2,0

0,8

Handicap

i alt

35,1

19,5

10,0

5,5

1,9

1,0

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Større*

handicap

Døv, nedsat hørelse trods brug af høreapparat eller talebesvær

Psykisk handicap

Stemmehøring, skizofreni eller psykose

Depression, mani eller bipolar lidelse

Fobier, panikangst, socialfobi, OCD

, kronisk/alvorlig stress eller

PTSD

Spiseforstyrrelse

Anden psykisk lidelse

Kognitivt handicap

Autismespektrumforstyrrelse

ADD eller ADHD

Udviklingshandicap eller hjerneskade

4,5

Sygdom

Åndedrætsproblemer

Problemer med hjerte, blodtryk eller kredsløb

Problemer med mave, lever, nyrer eller fordøjelse

Sukkersyge, diabetes

Hudlidelse

Allergi

Ordblindhed

Epilepsi, anfald

Anden fremadskridende sygdom

Andet

Andet helbredsproblem eller handicap

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

Mindre

handicap

1,1

11,4

0,4

3,3

Handicap

i alt

0,9

15,8

1,0

4,7

0,5

22,6

1,9

6,8

8,8

0,3

4,8

8,4

1,6

2,4

4,4

16,1

2,2

3,7

1,9

1,8

0,3

0,0

0,9

5,3

18,9

100,0

340.970

1.102

5,0

0,2

2,5

8,4

2,7

3,6

2,1

22,7

4,6

3,8

4,4

1,2

1,3

0,6

1,6

18,6

100,0

517.689

1.591

6,5

0,2

3,4

8,4

2,3

3,1

3,0

20,1

3,7

4,3

3,0

3,4

0,8

0,4

0,7

3,1

18,7

100,0

858.659

2.693

Der er spurgt særskilt til, om man er døv, har nedsat hørelse trods brug af høreapparat eller har talebesvær. De tre ka-

tegorier er lagt sammen på grund af for få observationer.

OCD: Obsessive-Compulsive Disorder, der er en psykisk li-

delse med tilbagevendende tvangstanker og/eller handlinger.

PTSD: Posttraumatisk stresssyndrom.

Som eksempler

på hjerneskade er anført spasticitet og blodprop i hjernen mv.

Der er spurgt særskilt til, om man har et udviklingshandi-

cap eller en hjerneskade. De to kategorier er lagt sammen på grund af for få observationer.

Anførte eksempler på frem-

adskridende sygdomme er kræft, sklerose, hiv og Parkinsons sygdom.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

De resterende personer med handicap falder i kategorien ’andet’. Denne

gruppe udgør 19 pct. af personer med handicap i alt. Samme andel finder vi

blandt både personer med større og personer med mindre handicap.

Vi ser dernæst på, om den fundne stigning i forekomsten af handicap især vi-

ser sig inden for specifikke hovedkategorier af handicap. Til dette formål har

vi for hvert af årene 2019-2022

opgjort, hvor stor en andel personerne inden

for de enkelte hovedkategorier af handicap udgør af alle i alderen 16-64 år, se

Figur 2.6.

Figur 2.6

Andel personer med forskellige handicaptyper, 2019-2022

Befolkningen i alderen 16-64 år fordelt på, om de har forskellige typer af handicap, 2019-

2022

. Vægtet procent.

2019

Mobilitetshandicap

Psykisk handicap

Sygdom

2020

2021

2022

Sanse- og kommunikationshandicap

Kognitivt handicap

Andet

3,3

5,4

1,7

3,8

0,6

7,3

7,7

0,5

8,5

3,5

6,0

1,7

3,6

0,5

8,8

4,7

5,0

2,1

4,0

0,5

3,6

5,1

1,1

3,3

Anm.: For opregnet og uvægtet antal, se afsnit 8.1. Statistisk signifikant forskel mellem årene: 2019-2020 og 2021-2022.

Note:

Mindre databrud mellem 2019 og 2020, fordi de 26 fortrykte svarkategorier, der er anvendt ved spørgsmålet om

væsentligste handicap, blev ændret en smule mellem de to år: ’Autisme eller Aspergers syndrom’ blev ændret til

’autismespektrumforstyrrelser’, ’udviklingshæmmet’ blev ændret til ’udviklingshandicap’ og som eksempel på ’hjer-

neskade’ blev tilføjet ’blodprop i hjernen m.v.’ (Larsen, Jakobsen & Mikkelsen, 2021).

Procent

Når vi sammenligner 2022 med 2019, finder vi, at forekomsten af mobilitets-

handicap er steget relativt mest. Dernæst følger kognitivt handicap, ’andet’ og

psykisk handicap. Vi finder altså i tråd med fx Amilon, Østergaard & Olsen

(2021), at forekomsten af psykiske lidelser stiger. Andelen af personer med

Vi har ikke sammenlignelige tal før 2019.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

sanse- og kommunikationshandicap og sygdom er derimod stort set den

samme i de 2 år.

Forekomsten af handicap er fordoblet blandt de 16-29-årige siden 2014, se

afsnit 2.2. Vi finder baseret på tal fra perioden 2019-2022, at andelen af 16-

29-årige med et handicap steg med næsten 5 procentpoint i denne periode,

og at 41 pct. af denne stigning kan tilskrives, at flere har et psykisk handicap,

se Tabel 2.3. Udviklingen indebærer, at psykisk handicap er det af de under-

søgte typer af handicap, der forekommer hyppigst blandt de 16-29-årige i

2022. Dette stemmer overens med, at flere unge end tidligere ifølge Sund-

hedsstyrelsen (2023) har en psykisk lidelse.

Det er desuden værd at bemærke, at andelen af 16-29-årige, der har et kogni-

tivt handicap, er steget med 26 pct. fra 2019 til 2022, andelen, der har et mo-

bilitetshandicap, er steget med 17 pct., mens andelen, der har et ’andet’ hel-

bredsproblem eller handicap, er steget med 18 pct.

Tabel 2.3

Andel personer i alderen 16-29 år, det har et handicap, i alt og fordelt

på handicaptype, 2019-2022 (procent), ændring 2019-2022

(procentpoint) og andel af ændring i perioden (procent)

2019

2022

Ændring

2019-2022

Procentpoint

0,8

-0,1

1,9

1,2

0,1

0,9

4,7

897.527

2.969

Andel af ændring

2019-2022

Procent

16,5

-2,6

40,9

25,7

1,3

18,2

100,0

904.136

3.009

Procent

Mobilitetshandicap

Sanse- og kommunikationshandicap

Psykisk handicap

Kognitivt handicap

Sygdom

Andet

Handicap i alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

2,8

0,5

3,2

2,0

3,2

2,2

13,9

877.933

3.850

Procent

3,6

0,3

5,1

3,2

3,3

3,1

18,6

904.136

3.009

Cirka halvdelen af personerne med handicap har fået handicappet efter, at de

fyldte 30 år, se Tabel 2.3. Dette bidrager til at forklare, at personer med han-

dicap i gennemsnit er ældre end personer uden handicap, se afsnit 2.2. 33

pct. har fået handicappet, da de var 1-29 år, 10 pct. har et medfødt handicap,

mens 7 pct. ikke ved, hvornår handicappet opstod.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Fordelingen på alderen for handicappets opståen for personer med større

handicap ligner fordelingen for personer med mindre handicap. Dog har lidt

flere af personerne med større handicap fået handicappet i alderen 16-39 år,

mens lidt færre ikke ved, hvornår handicappet opstod.

Tabel 2.4

Personer med handicap fordelt på alder ved handicappets opståen, i

alt og særskilt for større og mindre handicap, 2022. Vægtet procent.

Større handicap*

Medfødt

1-15 år

16-29 år

30-39 år

40-49 år

50-64 år

Ved ikke

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

9,7

8,6

24,8

18,0

15,9

17,9

5,0

100,0

331.511

1.071

Mindre handicap

9,9

10,6

22,2

14,3

16,7

17,5

8,8

100,0

511.434

1.572

Handicap i alt

9,9

9,8

23,2

15,7

16,4

17,6

7,3

100,0

842.945

2.643

2.4

Arbejdsevne

Vi har bedt både personer med og personer uden handicap angive deres ar-

bejdsevne på en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder, at man slet ikke kan arbejde,

mens 10 betyder, at man har fuld arbejdsevne.

Personer med handicap har ifølge eget udsagn i gennemsnit en arbejdsevne

på lidt over 6 mod 9,5 for personer uden handicap, se Tabel 2.5. 28 pct. af

personerne med handicap har en arbejdsevne på 1-3, 27 pct. har en arbejds-

evne på 4-7, mens 45 pct. har en arbejdsevne på 8-10. De tilsvarende tal for

personer uden handicap er hhv. 2, 5 og 94 pct.

Personer med større handicap har i gennemsnit en arbejdsevne på lidt under

4, mens arbejdsevnen for personer med mindre handicap i gennemsnit er på

næsten 8. 58 pct. af personerne med større handicap har en arbejdsevne på

1-3, mens kun 12 pct. har en arbejdsevne på 8-10. De tilsvarende tal for per-

soner med mindre handicap er hhv. 9 og 66 pct.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

De fire undersøgte gruppers arbejdsevne i 2022 er i gennemsnit stort set

sammenfaldende med deres arbejdsevne i 2021 (Larsen, Jakobsen & Mikkel-

sen, 2022).

Tabel 2.5

Personer fordelt efter selvvurderet arbejdsevne, der er opgjort på en

skala fra 1 til 10. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om

handicappet er større eller mindre, 2022. Vægtet procent og

gennemsnit.

Større handicap*

I alt

Gennemsnit

Opregnet antal

Uvægtet antal

31,9

11,4

15,0

7,9

11,1

3,8

6,7

4,1

1,5

6,6

100,0

3,7

336.740

1.086

Mindre handicap*

3,7

1,7

3,4

3,2

6,7

5,8

9,5

15,8

12,6

37,8

100,0

7,8

513.252

1.577

Handicap i alt*

14,9

5,5

8,0

5,1

8,5

5,0

8,4

11,1

8,2

25,4

100,0

6,2

2.559.520

2.663

Intet handicap

0,9

0,3

0,5

0,4

1,1

2,3

6,5

8,8

78,2

100,0

9,5

3.409.511

7.554

Anm.: Spørgsmålsformulering:

”

Hvordan opfatter du din arbejdsevne nu. Angiv på en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder, at man

slet ikke kan arbejde, og 10 betyder, at man har fuld arbejdsevne”. Personer, der har svaret ’ved ikke’, er frasorteret (i alt

mindre end 1,0 pct. af alle).

2.5

Opsamling

I 2022 har 25 pct. af befolkningen i alderen 16-64 år efter eget udsagn et han-

dicap eller et længerevarende helbredsproblem. 2 ud af 5 af personerne med

handicap angiver, at de har et større handicap. De anførte tal svarer til, at ca.

860.000 16-64-årige har et handicap. Heraf har ca. 340.000 et større handi-

cap, mens 520.000 har et mindre handicap.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Andelen af 16-64-årige med et handicap er steget fra 17 pct. i 2014 til 25 pct. i

2022. Stigningen hænger primært sammen med, at flere angiver at have et

mindre handicap.

Stigningen i forekomsten af handicap fra 2014 til 2022 viser sig især blandt

kvinder og blandt hhv. 16-29-årige og 50-64-årige. Blandt 16-29-årige er fo-

rekomsten af handicap fordoblet: 19 pct. af aldersgruppen angav i 2022 at

have et handicap mod 9 pct. i 2014.

I perioden 2019-2022 (hvor vi har sammenlignelige tal) er forekomsten af mobi-

litetshandicap, kognitive handicap og psykiske handicap steget. Desuden angi-

ver flere, at de har et ’andet’ handicap, altså et handicap, der ikke falder inden

for de handicaptyper, vi har angivet på forhånd. Forekomsten af sanse- og

kommunikationshandicap og sygdom er derimod stort set den samme i de 2 år.

Den markante stigning i forekomsten af handicap blandt 16-29-årige kan bl.a.

tilskrives, at flere i aldersgruppen har et psykisk handicap. I 2022 er psykisk

handicap den hyppigst forekommende type af handicap blandt de 16-29-årige.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Beskæftigelsessituation

Formålet med dette kapitel er at beskrive beskæftigelsessituationen for per-

soner med handicap og udviklingen heri over tid. Beskæftigelsen slog rekord i

Danmark i 4. kvartal 2022, idet der for første gang var over 3 mio. AKU-be-

skæftigede, hvilket er det højeste i Danmark nogensinde (Danmarks Statistik,

2023a). Arbejdsmarkedet er derfor særdeles gunstigt for arbejdstagerne netop

nu. I 2021 var beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap det

laveste i perioden 2008-2021, se Larsen, Jakobsen & Mikkelsen (2022). Vores

forventning er, at den generelt gunstige arbejdsmarkedssituation også vil vise

sig som en fortsat høj beskæftigelse for personer med handicap.

I kapitlet belyser vi beskæftigelsessituationen for personer med handicap i

2022 og udviklingen heri fra 2008 og frem. Vi undersøger også udviklingen i

både beskæftigelses- og ledighedsgab mellem personer med og uden handi-

cap. Disse to gab er med til at belyse, hvordan personer med handicap klarer

sig beskæftigelsesmæssigt sammenlignet med personer uden handicap, og

herunder hvordan konjunktursituationen påvirker beskæftigelsen for denne

gruppe. I forlængelse heraf viser vi, hvor mange af personerne med handicap

der er ansat på særlige vilkår, herunder i fleksjob. Vi sætter desuden fokus på

unge med handicap og viser, hvordan beskæftigelsessituationen er for denne

gruppe, og hvor mange af dem der er i NEET-gruppen, dvs. hvor mange af

dem der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Endelig viser vi,

hvor mange timer personer med handicap arbejder, og om de ønsker at ar-

bejde mere. Sidstnævnte har til formål at give et indblik i, om der er et yderli-

gere beskæftigelsespotentiale blandt de beskæftigede med handicap, og hvor

stort dette beskæftigelsespotentiale i givet fald er.

3.1

Arbejdsmarkedsstatus

Beskæftigelsen er generelt lavere for personer med handicap end for personer

uden handicap. For 4. kvartal 2022 gælder, at 60 pct. af personerne med han-

dicap er i beskæftigelse mod 86 pct. af personerne uden handicap, se Tabel

3.1. Der er som forventet stor forskel på beskæftigelsen for personer med

handicap, afhængigt af om handicappet er større eller mindre. Blandt personer

med større handicap er kun 36 pct. i beskæftigelse i 4. kvartal 2022 mod 76

pct. af personer med mindre handicap.

3-4 pct. af både personer med og personer uden handicap er ledige i 4. kvar-

tal 2022. Samme billede tegner sig, når vi ser på personer med hhv. større og

mindre handicap. Der er større forskel mellem disse grupper, når vi ser på,

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

hvor stor en andel de ledige udgør af personerne i arbejdsstyrken. Vi vender

tilbage til dette i afsnit 3.2.

Markant flere af personerne med handicap end af personerne uden handicap

er uden for arbejdsstyrken (36 vs. 10 pct.). Blandt personer med større handi-

cap drejer det sig om hele 61 pct. mod 20 pct. blandt personer med mindre

handicap.

Tabel 3.1

Personer fordelt efter arbejdsmarkedsstatus. Særskilt efter, om de

har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre,

2022. Vægtet procent.

Større handicap*

Beskæftigede

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

35,8

2,9

61,3

100

340.970

1.102

Mindre handicap*

76,3

3,9

19,8

100

517.689

1.591

Handicap i alt*

60,2

3,5

36,3

100

858.659

2.693

Intet handicap

85,9

3,7

10,4

100

2.578.574

7.618

3.2

Udvikling i beskæftigelse, beskæftigelsesgab

og ledighedsgab

I dette afsnit viser vi, hvordan arbejdsmarkedsstatus har udviklet sig for per-

soner med handicap i perioden 2008-2022. I den forbindelse viser vi bl.a.,

hvordan beskæftigelses- og ledighedsgabet har udviklet sig mellem personer

med og uden handicap.

3.2.1

Udvikling i arbejdsmarkedsstatus

Vi har undersøgt udviklingen i arbejdsmarkedsstatus fra 2008-2022 for perso-

ner med handicap og sammenligner med den tilsvarende udvikling for personer

uden handicap. Vi fokuserer særligt på den nyeste udvikling fra 2021 til 2022.

De undersøgte gruppers arbejdsmarkedsstatus har ikke ændret sig nævne-

værdigt fra 2021 til 2022. Det gælder både for personer med større og perso-

ner med mindre handicap, se Tabel 3.2.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Tabel 3.2

Personer fordelt efter arbejdsmarkedsstatus. Særskilt efter, om de

har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre,

udvalgte år i perioden 2008-2022. Vægtet procent.

2008

Større handicap

Beskæftigelse

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

I alt

Mindre handicap

Beskæftigelse

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

I alt

Handicap i alt

Beskæftigelse

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

I alt

Intet handicap

Beskæftigelse

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

I alt

81,8

3,1

15,1

100,0

51,4

2,3

46,3

100,0

74,5

2,4

23,1

100,0

32,0

2,2

65,8

100,0

2010

2012

2014

2016

2019

2020

34,3

2,7

63,0

100,0

2021

39,0

3,0

58,0

100,0

2022

30,4

4,3

65,3

100,0

68,1

5,1

26,8

100,0

45,6

4,6

49,8

100,0

77,8

6,8

15,5

100,0

78,9

6,6

14,4

100,0

44,3

5,4

50,2

100,0

44,0

5,7

50,3

100,0

77,9

5,8

16,2

100,0

67,8

7,0

25,2

100,0

66,5

7,7

25,9

100,0

69,6

6,2

24,2

100,0

51,0

5,1

43,9

100,0

80,6

4,8

14,6

100,0

27,1

4,3

68,7

100,0

29,2

4,4

66,4

100,0

31,7

4,0

64,4

100,0

36,8

3,9

59,4

100,0

74,8

4,4

20,8

100,0

57,6

4,2

38,3

100,0

84,0

4,0

12,0

100,0

35,8

2,9

61,3

100,0

74,0

5,8

20,2

100,0

73,7

4,7

21,6

100,0

76,3

3,9

19,8

100,0

55,3

4,3

40,4

100,0

83,9

4,7

11,3

100,0

60,8

4,1

35,2

100,0

85,6

3,4

11,0

100,0

60,2

3,5

36,3

100,0

85,9

3,7

10,4

100,0

Anm.: For opregnet og uvægtet antal, se afsnit 8.1. Tal for 2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 8.1.

For personer med større handicap er der ganske vist tegn på, at beskæftigel-

sen er faldet fra 2021 til 2022, mens andelen, der er uden for arbejdsstyrken,

synes at være steget. For personer med mindre handicap er der derimod tegn

på, at beskæftigelsen er steget, mens ledigheden og andelen uden for ar-

bejdsstyrken synes at være faldet. Ingen af disse ændringer er dog statistisk

signifikante.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

3.2.2

Beskæftigelsesgab

Vi ser dernæst nærmere på beskæftigelsesgabet mellem personer med og

uden handicap. Beskæftigelsesgabet er udregnet som forskellen mellem de to

gruppers beskæftigelsesfrekvens. Hvis beskæftigelsesgabet falder, er det et

udtryk for, at beskæftigelsen stiger mere/falder mindre for personer med han-

dicap end for personer uden handicap og vice versa. Beskæftigelsesgabet kan

derfor bl.a. være med til at belyse, hvordan personer med handicap klarer sig

beskæftigelsesmæssigt sammenlignet med personer uden handicap og herun-

der, hvor konjunkturfølsom beskæftigelsen for personer med handicap er. Tid-

ligere VIVE-rapporter har vist, at beskæftigelsen for personer med handicap er

mere konjunkturfølsom end beskæftigelsen for personer uden handicap (Lar-

sen, Jakobsen & Mikkelsen, 2021; 2022).

Figur 3.1

Beskæftigelsesgab mellem personer med og uden handicap

Andel beskæftigede med og uden et handicap og beskæftigelsesgabet

mellem de to grupper,

udvalgte år i perioden 2008-2022. Vægtet procent.

100

Procent

2008

2010

2012

2014

2016

2019

2020

2021

2022

Intet handicap

Handicap i alt

Beskæftigelsesgab

Anm.: For

opregnet og uvægtet antal, se afsnit 8.1. For bagvedliggende tal i øvrigt, se bilagstabel 2.1 i bilag 2. Statistisk signifi-

kant forskel på beskæftigelsesfrekvensen mellem årene for a) handicap, i alt: 2008-2010, 2014-2016, 2016-2019 og 2020-

2021, og for b) Intet handicap: 2008-2010, 2010-2012, 2012-2014, 2014-2016, 2016-2019 og 2020-2021. T

al for 2016 skal

fortolkes med varsomhed, se afsnit 8.1.

Note:

Beskæftigelsesgabet er beregnet som beskæftigelsesfrekvensen for personer uden handicap minus beskæftigelsesfre-

kvensen for personer med handicap.

60 pct. af personerne med handicap er som nævnt i beskæftigelse i 2022.

Dermed er beskæftigelsen steget relativt markant for denne gruppe siden

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

2014, hvor den var på 44 pct., se Figur 3.1. En del af denne stigning kan for-

mentlig tilskrives, at den økonomiske konjunktursituation generelt har været

god, da beskæftigelsen typisk stiger mere for personer med handicap end for

personer uden handicap under højkonjunktur (Larsen, Jakobsen & Mikkelsen,

2022; 2021; 2020). I samme periode (2014-2022) er beskæftigelsesgabet mel-

lem personer med og uden handicap faldet. I 2022 er beskæftigelsesgabet på

26 procentpoint. Gabet mellem de to grupper har dog ikke ændret sig nævne-

værdigt siden 2021, hvor gabet var på 25 procentpoint. Den svage stigning i

beskæftigelsesgabet fra 2021 til 2022 er ikke statistisk signifikant.

Vi ser dernæst på, hvordan beskæftigelsesgabet har udviklet sig for personer

med hhv. større og mindre handicap fra 2021 til 2022. Vi ser svage tegn på, at

beskæftigelsesgabet er steget for personer med større handicap, mens det er

faldet for personer med mindre handicap, se Figur 3.2. Beskæftigelsesgabet

har imidlertid ikke ændret sig statistisk signifikant for hverken for personer

med større eller personer med mindre handicap i perioden.

Testen af, om beskæftigelsesgabet har ændret sig statistisk signifikant fra 2021 til 2022 er baseret på

en regressionsanalyse, hvor vi regresserer beskæftigelsesfrekvensen på en indikatorvariabel for,

om man har et handicap eller ej, en indikatorvariabel for år og et interaktionsled mellem disse to va-

riabler. Samme fremgangsmåde er anvendt til at vurdere, om ledighedsgabet (afsnit 3.2.3) og

NEET-gabet (afsnit 3.4.2) har ændret sig statistisk signifikant.

Vi har også beregnet beskæftigelsesgabet mellem personer med og personer uden handicap, når

gruppen af personer, der modtager permanente tilbagetrækningsydelser, er udeladt, se bilagstabel

2.2 i bilag 2. Ikke overraskende er beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap og især for

personer med større handicap større, når denne gruppe ikke indgår. Og derved bliver beskæftigel-

sesgabet mellem personer med og personer uden handicap mindre, men det forsvinder ikke. I 2022

er beskæftigelsesgabet – når gruppen er udeladt – 15 procentpoint for personer med handicap i alt,

34 procentpoint for personer med større handicap og 6 procentpoint for personer med mindre han-

dicap.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Figur 3.2

Beskæftigelsesgab mellem personer med hhv. større og

mindre handicap og personer uden handicap

Andel beskæftigede med og uden handicap og beskæftigelsesgabet

mellem de to grupper.

Særskilt for a) personer med større handicap og b) personer med mindre handicap, udvalgte år

i perioden 2008-2022. Vægtet procent.

a) Personer med større handicap

100

Procent

b) Personer med mindre handicap

100

Procent

Intet handicap

Beskæftigelsesgab

Større handicap

Intet handicap

Beskæftigelsesgab

Mindre handicap

Anm.: For

opregnet og uvægtet antal, se afsnit 8.1. For bagvedliggende tal i øvrigt, se bilagstabel 2.1 i bilag 2. Statistisk signifi-

kant forskel på beskæftigelsesfrekvensen mellem årene for a) større handicap: 2010-2012, 2016-2019 og 2020-2021 og for

b) mindre handicap: 2008-2010 og 2016-2019. T

al for 2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 8.1.

Note:

Beskæftigelsesgabet er beregnet som beskæftigelsesfrekvensen for personer uden handicap minus beskæftigelsesfre-

kvensen for personer med handicap.

3.2.3

Ledighedsgab

Vi ser dernæst på udviklingen i dels ledigheden for personer med handicap,

dels ledighedsgabet mellem personer med og uden handicap. Ledighedsgabet

er beregnet på baggrund af ledighedsprocenten. Det er her vigtigt at notere

sig, at denne ledighedsprocent adskiller sig fra andelen af ledige, som vi viste i

afsnit 3.1. I afsnit 3.1 viste vi, hvor stor en andel af den samlede population af

16-64-årige, der er ledige. Ledighedsprocenten for aldersgruppen er derimod

beregnet som antallet af ledige som andel af antallet af personer, der er i ar-

bejdstyrken (dvs. summen af ledige og beskæftigede). I AKU omfatter ledige

personer uden for beskæftigelse, der søger arbejde og kan starte på et job in-

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

den for 2 uger, se afsnit 1.4. Den ledighedsprocent, der er beregnet her, afvi-

ger derfor fra en ledighedsprocent baseret på registerdata.

Ledighedsgabet

er beregnet som ledighedsprocenten for personer med handicap minus ledig-

hedsprocenten for personer uden handicap. Et positivt ledighedsgab kan være

et udtryk for, at det er sværere for personer med handicap at finde beskæfti-

gelse end for personer uden handicap og vice versa.

I 2022 er ledighedsgabet mellem personer med og uden handicap 3 procent-

point, se Figur 3.3. Ledighedsgabet synes at være faldet lidt fra 2021 til 2022,

men ændringen er ikke statistisk signifikant.

Figur 3.3

Ledighedsgab mellem personer med og uden handicap

Andel ledige blandt personer med og uden handicap og ledighedsgabet

mellem de to grupper.

Udvalgte år i perioden 2008-2022. Vægtet procent.

Procent

2008

2010

2012

2014

2016

2019

2020

2021

2022

Intet handicap

Handicap i alt

Ledighedsgab

Anm.:

For opregnet og uvægtet antal, se afsnit 3.1, der giver en indikation af det opregnede og uvægtede antal personer i ar-

bejdsstyrken. Statistisk signifikant forskel på ledighedsprocenten mellem årene for a) handicap, i alt: 2008-2010, 2014-2016

og 2016-2019; intet handicap: 2008-2010, 2012-2014, 2014-2016, 2016-2019, 2019-2020 og 2020-2021. Tal for 2016 skal

fortolkes med varsomhed, se afsnit 8.1.

Note:

Ledighedsgabet er beregnet som ledighedsprocenten for personer med handicap minus ledighedsprocenten for personer

uden handicap.

Registerbaseret ledighed omfatter registrerede ledige, der modtager dagpenge eller kontanthjælp mv.

som jobparate (Danmarks Statistik, 2022b). Det vil sige, at fx studerende eller aktivitetsparate kon-

tanthjælpsmodtagere, der søger job og kan begynde på et job inden for 2 uger, er ledige ifølge AKU,

men ikke ifølge den registerbaserede ledighedsstatistik.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Ledighedsgabet mellem personer med større handicap og personer uden han-

dicap er ligeledes på ca. 3 procentpoint i 2022, se Figur 3.4. Gabet har ikke

ændret sig statistisk signifikant fra 2021 til 2022, hvilket afspejler, at ledig-

hedsprocenten bevæger sig parallelt (en smule opad) for de to grupper. Stig-

ningen i ledighedsprocenten fra 2021 til 2022 for hhv. personer med større

handicap og for personer uden handicap er dog heller ikke statistisk signifi-

kant.

Figur 3.4

Ledighedsgab mellem personer med hhv. større og mindre

handicap og personer uden handicap

Andel beskæftigede med og uden handicap og beskæftigelsesgabet

mellem de to grupper. Sær-

skilt for a) personer med større handicap og b) personer med mindre handicap, udvalgte år i peri-

oden 2008-2022. Vægtet procent.

a) Personer med større handicap

b) Personer med mindre handicap

Procent

Intet handicap

Ledighedsgab

Større handicap

-5

Intet handicap

Ledighedsgab

Mindre handicap

Anm.:

For opregnet og uvægtet antal, se afsnit 3.1, der giver en indikation af det opregnede og uvægtede antal personer i ar-

bejdsstyrken. Statistisk signifikant forskel på ledighedsprocenten mellem årene for større handicap: 2008-2010; mindre

handicap: 2008-2010, 2016-2019, 2019-2020; intet handicap: 2008-2010, 2012-2014, 2014-2016, 2016-2019, 2019-2020.

Tal for 2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 8.1.

Note:

Ledighedsgabet er beregnet som ledighedsprocenten for personer med handicap minus ledighedsprocenten for personer

uden handicap.

Ledighedsgabet mellem personer med mindre handicap og personer uden

handicap er på ca. 1 procentpoint i 2022. Ligesom det er tilfældet for de øv-

rige grupper har ledighedsprocenten heller ikke ændret sig statistisk signifi-

kant fra 2021 til 2022 for personer med mindre handicap. Ledighedsprocenten

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

for personer med mindre handicap tenderer dog mod at bevæge sig nedad,

mens den tenderer mod at bevæge sig opad for personer uden handicap, hvil-

ket indebærer, at ledighedsgabet falder fra 2021 til 2022. Denne ændring i le-

dighedsgabet er imidlertid heller ikke statistisk signifikant.

Samlet set viser resultaterne, at beskæftigelses- og ledighedssituationen for

personer med handicap stort set er uændret fra 2021 til 2022. Det vil sige, at

beskæftigelsen for denne gruppe fortsat er høj sammenlignet med tidligere år.

Der er svage indikationer på, at beskæftigelsessituationen for personer med

større handicap er en smule forværret i 2022 sammenlignet med 2021, idet

beskæftigelsen falder, mens andelen af personer, der står uden for arbejds-

styrken, stiger. Omvendt er der svage indikationer på, at beskæftigelsessitua-

tionen for personer med mindre handicap er forbedret, idet flere af dem er i

beskæftigelse, mens færre er ledige eller uden for arbejdsstyrken. Disse æn-

dringer fra 2021 til 2022 er dog forholdsvis små og ikke statistisk signifikante.

3.3

Job på særlige vilkår

Ansættelse på særlige vilkår kan være en vej ind på arbejdsmarkedet for per-

soner med handicap. Særlige ansættelsesvilkår kan dermed være med til at

opfylde den politiske målsætning om, at flere personer med handicap kommer

i beskæftigelse, se afsnit 1.1. Vi viser i dette afsnit, hvordan beskæftigede med

handicap er fordelt på ordinære jobs og job på særlige vilkår (her kaldet

jobty-

per).

Tabel 3.3

Beskæftigede med handicap fordelt på jobtype. I alt og særskilt efter,

om handicappet er større eller mindre, 2022. Vægtet procent.

Større handicap*

Ordinært job

Fleksjob

Anden type job på særlige vilkår

Ved ikke

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

51,0

41,5

5,6

1,9

100,0

122.130

403

Mindre handicap

86,9

9,9

2,0

1,2

100,0

394.838

1.188

Handicap i alt

78,4

17,3

2,9

1,4

100,0

516.968

1.591

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

20 pct. af de beskæftigede med handicap er ansat på særlige vilkår, mens 78

pct. er ansat på ordinære vilkår, se Tabel 3.3. De resterende ved ikke, om de

er ansat ordinært eller på særlige vilkår. Størstedelen af dem, der er ansat på

særlige vilkår, har et fleksjob. I alt 17 pct. af de beskæftigede med handicap er

i fleksjob.

Særligt personer med større handicap har et fleksjob. 42 pct. af de beskæfti-

gede med større handicap mod 10 pct. af de beskæftigede med mindre handi-

cap er ansat i et fleksjob.

Blandt personer med handicap i fleksjob var 48 pct. ansat på en anden ar-

bejdsplads, før de startede i fleksjob på deres nuværende arbejdsplads, se Fi-

gur 3.5. 26 pct. arbejdede tidligere på samme arbejdsplads, hvilket taler for, at

ca. hver fjerde af de fleksjobansatte med handicap har et såkaldt fastholdel-

sesfleksjob. 24 pct. arbejdede slet ikke, før de overgik til fleksjobbet.

Der er en større andel personer med større handicap end af personer med

mindre handicap, der arbejdede på en anden arbejdsplads, før de fik deres ak-

tuelle fleksjob (52 vs. 44 pct.). Omvendt er der en lidt større andel af perso-

nerne med mindre handicap, der slet ikke arbejdede før deres nuværende

fleksjob (26 vs. 21 pct.).

Figur 3.5

Arbejdede du på samme arbejdsplads før fleksjobbet?

Personer med handicap i fleksjob fordelt efter, om de ifølge eget udsagn arbejdede på samme

arbejdsplads som før, de fik tilbudt deres nuværende fleksjob, eller ej. I alt og særskilt efter,

om handicappet er større eller mindre, 2022. Vægtet procent.

100

Procent

0,8

21,4

4,9

26,2

2,6

23,5

51,5

Større handicap

Ved ikke

Nej, jeg arbejdede på en anden arbejdsplads

43,8

48,2

26,3

25,1

Mindre handicap

25,8

Handicap i alt

Nej, jeg arbejdede slet ikke

Ja, jeg arbejdede på samme arbejdsplads

Anm.: Signifikant forskel på fordelingen mellem større og mindre handicap.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Især personer med større handicap har som nævnt et fleksjob. Vi ser nu på

udviklingen over tid i, hvor de arbejdede, før de fik deres fleksjob.

Andelen af personer med større handicap, der arbejdede på en anden arbejds-

plads, før de fik deres nuværende fleksjob, er større i 2022 end i starten af

den undersøgte periode, nemlig 52 pct. vs. 35 pct. i 2008, se Figur 3.6. Dette

modsvares særligt af, at andelen, der arbejdede på samme arbejdsplads før

deres nuværende fleksjob, faldt fra 35 til 26 pct. i samme periode.

Forskydningen er særlig markant fra 2021 til 2022: Andelen af fleksjobansatte,

der kom fra en anden arbejdsplads, steg fra 40 til 52 pct. i denne periode,

mens andelen, der før fleksjobansættelsen arbejdede på samme arbejdsplads,

faldt fra 35 til 26 pct. En mulig fortolkning kan være, at arbejdskraftmangel i

2022 har gjort det lettere få et fleksjob på en anden arbejdsplads.

Figur 3.6

Arbejdede personer med større handicap på samme

arbejdsplads før fleksjobbet?

Personer med større handicap i fleksjob fordelt efter, om de ifølge eget udsagn arbejdede på

samme arbejdsplads som før, de fik tilbudt deres nuværende job på særlige vilkår, eller ej. Ud-

valgte år i perioden 2008-2022. Vægtet procent.

100

Procent

1,3

9,2

20,3

39,6

35,4

17,7

21,4

2,0

24,4

1,8

26,7

1,9

17,4

2,5

21,6

0,5

24,5

0,8

21,4

42,2

44,1

44,2

40,4

39,6

40,1

51,5

35,1

42,7

35,1

29,4

31,2

36,7

36,2

34,9

26,3

2008

2010

2012

2014

2016

2019

2020

2021

2022

Ja, jeg arbejdede på samme arbejdsplads

Nej, jeg arbejdede slet ikke

Nej, jeg arbejdede på en anden arbejdsplads

Ved ikke

Anm.: Signifikant forskel

på fordelingen mellem 2008 og 2010 samt 2008 og 2022. T

al for 2016 skal fortolkes med varsom-

hed, se afsnit 8.1.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

3.4

Unges situation

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan unge med handicap klarer sig, når

det gælder beskæftigelse og uddannelse, sammenlignet med unge uden han-

dicap. ’Unge’ omfatter her personer i alderen 16-29 år.

Vi viser først, hvor stort beskæftigelsesgabet er mellem unge med og uden

handicap. Dernæst ser vi på, hvor stor forskel der er på, hvor mange i de to

grupper der er i NEET-gruppen, dvs. at de hverken er i beskæftigelse eller un-

der uddannelse.

3.4.1

Beskæftigelsessituation

Unge med handicap er i mindre omfang i beskæftigelse end unge uden handi-

cap. I 4. kvartal 2022 er 55 pct. af de unge med handicap i beskæftigelse mod

75 pct. af de unge uden handicap, se Figur 3.7.

Det vil sige, at beskæftigel-

sesgabet mellem de to grupper er 20 procentpoint.

Figur 3.7

Beskæftigelsesgab mellem unge med og uden handicap

Andel beskæftigede i alderen 16-29 år med og uden et handicap og beskæftigelsesgabet

mel-

lem de to grupper, udvalgte år i perioden 2012

-2022. Vægtet procent.

Procent

2012

2014

Handicap i alt

2016

2019

2020

2021

2022

Intet handicap

Beskæftigelsesgab

Anm.: For de bagvedliggende tal og for opregnet og uvægtet antal, se bilagstabel 2.3 i bilag 2.

Statistisk signifikant forskel

på beskæftigelsesfrekvensen mellem årene for a) handicap, i alt: 2014-2016, og for b) Intet handicap: 2012-2014, 2014-

2016, 2016-2019 og 2020-2021. T

al for 2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 8.1.

Tal for 2008 og 2010 er ude-

ladt på grund af begrænset datagrundlag.

Note:

Beskæftigelsesgabet er beregnet som beskæftigelsesfrekvensen for unge uden handicap minus beskæftigelsesfrekvensen

for unge med handicap.

De tal, der ligger bag figur 3.7, fremgår af bilagstabel 2.3 i bilag 2.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Beskæftigelsesgabet mellem unge med og uden handicap har ligget relativt

stabilt på omkring 20 procentpoint i hele perioden 2012-2022. Dette afspejler,

at de to gruppers beskæftigelsesudvikling har været stort set parallel i perio-

den. Der er dermed ikke tegn på – som det er tilfældet for de 16-64-årige med

handicap som helhed – at størrelsen af beskæftigelsesgabet ændrer sig med

konjunkturudviklingen.

Vi får imidlertid ikke det fulde billede af, hvordan unge på sigt klarer sig på ar-

bejdsmarkedet, når vi alene ser på, hvor mange af dem der er i beskæftigelse.

For unge er det hensigtsmæssigt også at tage højde for, hvor mange af dem

der er under uddannelse.

3.4.2

NEET-gruppen

NEET-gruppen (Not in Employment, Education or Training) er betegnelsen for

gruppen af unge, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse.

NEET-gruppen er generelt en meget heterogen gruppe. For nogle, eksempel-

vis dimittendledige (dvs. unge, der er ledige umiddelbart efter, at de har fær-

diggjort deres uddannelse) eller unge, der holder sabbatår, kan det være

uproblematisk at være i NEET-gruppen i en periode. For andre grupper kan

det være mere problematisk hverken at være i beskæftigelse eller at være un-

der uddannelse. På trods af denne heterogenitet er der dog generelt risici for-

bundet med at være en del af NEET-gruppen. Når man er i NEET-gruppen som

ung, stiger risikoen for at være i NEET-gruppen – både i de umiddelbart efter-

følgende år (Jakobsen, 2023), og på længere sigt som voksen (Bäckman &

Nilsson, 2016; Ralston et al., 2022). Vi har her opgjort NEET-gruppen for al-

dersgruppen fra 16 til 29 år.

Personer med handicap er stærkt overrepræsenterede blandt personer i

NEET-gruppen. 42 pct. af de personer, der befinder sig i NEET-gruppen, har

også et handicap, se Figur 3.8. Til sammenligning udgør personer med handi-

cap kun 16 pct. af de unge, der enten er i beskæftigelse eller under uddan-

nelse.

Med afsæt i andre definitioner af både handicap og NEET

finder AE-

rådet – baseret på tal for 15-24-årige fra 2018 – at 40 pct. af NEET-gruppen

har et handicap (Pihl, Jensen & Weber, 2022).

De tilsvarende tal for 16-24-årige er følgende: 16,9 pct. af denne aldersgruppe har et handicap. Af de

personer i denne aldersgruppe, der er i beskæftigelse eller under uddannelse, udgør personer med

handicap 14,7 pct. Af de 16-24-årige, der er i NEET-gruppen, udgør personer med handicap 36,1

pct.

AE-rådet benytter registerbaserede diagnoser fra Landspatientregistret (LPR) til at definere, om en

person har et handicap. I AE-rådets NEET-definition indgår unge, der har uddannelse udover grund-

skolen, ikke. Af andre forskelle kan fx nævnes, at personer, der er på førtidspension eller modtager

barselsdagpenge, er udeladt i AE-rådets NEET-opgørelse samt at AE-rådet kun betragter en person

som beskæftiget, hvis vedkommende har arbejdet mindst 18 timer om ugen i løbet af den måned,

hvor opgørelsen er foretaget (Pihl, Jensen & Weber, 2022).

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Figur 3.8

Hvor stor en del af NEET-gruppen har et handicap?

Personer i alderen 16-29 år fordelt på, om de har et handicap eller ej, i alt og særskilt for

’NEET’ og ’I beskæftigelse eller under uddannelse’, 2022. Vægtet procent.

100

57,9

84,2

81,4

Procent

42,1

15,8

I beskæftigelse eller under

uddannelse

Handicap i alt

NEET

18,6

I alt

Intet handicap

Anm.: Opregnet/uvægtet antal, ’I beskæftigelse eller under uddannelse’: 806.889/2.748; ’NEET’: 97.247/261; ’i alt’:

904.136/3.009. Signifikant forskel mellem ’I beskæftigelse eller under uddannelse’ og ’NEET’.

For at få et nærmere indblik i de unge med handicap, der er i NEET-gruppen,

ser vi i det følgende på, hvordan de 16-29-årige er fordelt på:

▪

Beskæftiget

Under uddannelse

Beskæftiget og under uddannelse

NEET.

24 pct. af de 16-29-årige, der har et handicap, er i NEET-gruppen, se Figur

3.9. Den tilsvarende andel blandt 16-29-årige uden handicap er 8 pct. Forskel-

len mellem de to grupper er især drevet af, at færre af de unge med handicap

hhv. er ’beskæftiget’ (33 vs. 44 pct.) og ’beskæftiget og under uddannelse’ (22

vs. 31 pct.). Sidstnævnte forskel er formentlig bl.a. drevet af, at færre af de

unge med handicap end af de unge uden handicap har et studiejob.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Figur 3.9

Hvad er de unge i gang med?

16-29-årige fordelt efter, om de er beskæftiget, under uddannelse, beskæftiget og under ud-

dannelse eller i NEET-gruppen, personer med handicap i alt og særskilt for handicaptyper samt

personer uden handicap, 2022. Vægtet procent.

100

Procent

Psykisk eller kognitivt Sygdom eller andet

handicap

Beskæftiget

Beskæftiget og under uddannelse

Handicap i alt

26,6

13,6

35,7

25,8

25,4

34,0

18,5

20,4

24,3

7,7

17,4

20,6

30,6

22,0

44,3

33,1

Intet handicap

Under uddannelse

NEET

Anm.: Opregnet/uvægtet antal: psykisk og kognitivt handicap: 48.917/131; sygdom og andet handicap: 119.128/364; han-

dicap i alt: 168.045/495; intet handicap: 736.091/2.514. Signifikant forskel mellem ’handicap i alt’ og ’intet handi-

cap’ samt mellem ’psykisk og kognitivt handicap’ og ’sygdom og andet handicap’.

NEET-gruppen er overrepræsenteret blandt de personer i aldersgruppen, der

har et psykisk eller kognitivt handicap: 34 pct. af de 16-29-årige med et af

disse former for handicap er i NEET-gruppen. Den tilsvarende andel for 16-29-

årige med sygdom eller andet handicap er 20 pct.

9,10

Nogle af de unge i NEET-gruppen er AKU-ledige (dvs. at de søger job og kan

tiltræde jobbet inden for 2 uger, se afsnit 1.4), mens andre er længere væk fra

beskæftigelse. For at få et billede af, hvor langt de unge med handicap i

NEET-gruppen er fra beskæftigelse, har vi derfor set på, hvor mange af dem

der

ikke

er AKU-ledige.

For 16-24-årige er de tilsvarende andele af unge i NEET-gruppen: personer med psykisk og kognitivt

handicap: 36,9 pct.; personer med sygdom og andet handicap: 15,2 pct.; personer med handicap i

alt: 21,3 pct.; personer uden handicap: 7,7 pct.

’Sygdom eller andet handicap’ omfatter mobilitetshandicap, sanse- og kommunikationshandicap, syg-

dom samt andet handicap, se også afsnit 2.3.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

21 pct. af de 16-29-årige med handicap er i NEET-gruppen og er samtidig

ikke

AKU-ledige, se Figur 3.10. Det vil sige, at hver femte af alle de 16-29-årige

med handicap hverken er i beskæftigelse, under uddannelse eller søger job og

kan tiltræde et job inden for 2 uger. Ser vi alene på unge med handicap i

NEET-gruppen, svarer det til, at de fleste (88 pct.) af de unge med handicap i

NEET-gruppen

ikke

er AKU-ledige.

Til sammenligning gælder for 16-29-årige uden handicap, at 4 pct. af dem er i

NEET-gruppen og samtidig ikke er AKU-ledige. Ser vi alene på NEET-gruppen,

svarer dette tal til, at halvdelen (52 pct.) af de unge uden handicap i denne

gruppe

ikke

er AKU-ledige.

Figur 3.10

Hvor mange af de unge i NEET-gruppen er AKU-ledige?

Andel 16-29-årige i NEET-gruppen fordelt efter, om de er AKU-ledige

eller ej, personer med

handicap i alt og særskilt for handicaptyper, samt personer uden handicap, 2022. Vægtet pro-

cent.

Procent

Psykisk eller kognitivt

handicap

6,2

18,6

3,9

1,8

Sygdom eller andet

handicap

3,1

Handicap i alt

3,7

Intet handicap

27,8

21,3

NEET, AKU-ledige

NEET, ikke AKU-ledige

Anm.: Opregnet/uvægtet antal: psykisk og kognitivt handicap: 48.917/131; sygdom og andet handicap: 119.128/364; han-

dicap i alt: 168.045/495; intet handicap: 736.091/2.514. Signifikant forskel mellem ’handicap i alt’ og ’Intet handi-

cap’ samt mellem ’psykisk og kognitivt handicap’ og ’sygdom og andet handicap’.

Note:

Figuren giver ikke det fulde billede af, hvor mange af de 16-29-årige der er AKU-ledige, da personer under ud-

dannelse også kan være AKU-ledige.

Resultaterne taler for, at 16-29-årige med handicap både i væsentligt større

omfang er i NEET-gruppen end de jævnaldrende uden handicap og – opgjort

med afsæt i, hvor mange af dem der

ikke

er AKU-ledige – at væsentligt flere af

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

dem er langt væk fra beskæftigelse. Det skal dog bemærkes, at unge i NEET-

gruppen, der ikke er AKU-ledige, potentielt blot kan være nogle, der fx er på

vej fra uddannelse til job eller fra job til job eller nogle, der tager et sabbatår,

hvor de måske er ude at rejse eller lignende. Det vil sige, at fravær af AKU-le-

dighed i denne forbindelse ikke nødvendigvis er udtryk for, at der er tale om

en indsatskrævende gruppe. Der er imidlertid næppe noget, der taler for, at

det at befinde sig mellem uddannelse og job eller mellem forskellige jobs eller

at tage et sabbatår er mere udbredt blandt unge med handicap end blandt

unge uden handicap.

For 16-29-årige med et psykisk eller et kognitivt handicap gælder, at 28 pct.

af dem er i NEET-gruppen og samtidig

ikke

er AKU-ledige. Den tilsvarende an-

del blandt 16-29-årige med sygdom eller andet handicap er 19 pct. Ser vi

alene på de unge, der er i NEET-gruppen, svarer tallene til, at en meget stor

andel af dem (80-90 pct.)

ikke

er AKU-ledige.

Resultaterne opdelt på handicaptype viser samlet set, at unge med et psykisk

eller et kognitivt handicap i større omfang er i NEET-gruppen end unge med

en sygdom eller et andet handicap.

Inden for

NEET-gruppen synes langt de

fleste – uanset handicaptype – at være langt væk fra beskæftigelse.

Afslutningsvis ser vi på, hvordan andelen af unge med handicap i NEET-grup-

pen har udviklet sig i perioden 2012-2022, og – i forlængelse heraf – hvordan

NEET-gabet mellem unge med og uden handicap har ændret sig i perioden.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Figur 3.11

NEET-gab mellem 16-29-årige med og uden handicap

Andel 16-29-årige i NEET-gruppen særskilt for personer med og uden et handicap (vægtet

procent) og NEET-gabet

mellem de to grupper (vægtet procentpoint). Udvalgte år i perioden

2012-2022.

Procent

2012

2014

Handicap i alt

2016

2019

Intet handicap

2020

2021

2022

NEET-gab

Anm.: For de bagvedliggende tal og for opregnet og uvægtet antal, se bilagstabel 2.4 i bilag 2.

Statistisk signifikant forskel

på andelen i NEET-gruppen mellem årene for a) ’handicap i alt’: 2014-2016, og for b) ’Intet handicap’: 2014-2016, 2016-2019

og 2020-2021. T

al for 2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 8.1.

Tal for 2008 og 2010 er udeladt på grund af

begrænset datagrundlag.

Note:

NEET-gabet er beregnet som andelen i NEET-gruppen for personer uden handicap minus andelen i NEET-gruppen for per-

soner med handicap.

Andelen af 16-29-årige med handicap, der er i NEET-gruppen, er mindre i

2022 end i 2012: Andelen faldt relativt markant fra 34 pct. i 2012 til 25 pct. i

2016, se figur 3.11. I perioden 2016-2022 har andelen – bortset fra en mindre

stigning omkring 2021 – derimod ligget relativt stabilt omkring de 25 procent.

For 16-29-årige uden handicap er andelen, der er i NEET-gruppen, ligeledes

mindre i slutningen end i starten af den undersøgte periode, om end faldet for

denne gruppe er mindre: I 2022 var 8 pct. af denne i NEET-gruppen mod 11

pct. i 2012.

Det mere markante fald i NEET-andelen for 16-29-årige med handicap bety-

der, at NEET-gabet mellem unge med og uden handicap er reduceret i den un-

dersøgte periode fra 23 procentpoint i 2012 til 17 procentpoint i 2022. Over-

ordnet set har andelen af unge med handicap, der er i NEET-gruppen, dermed

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

udviklet sig positivt. En undtagelse er, at NEET-gabet for denne gruppe steg

fra 2020 til 2021, hvor covid-19 formentlig især har påvirket situationen for

unge med handicap negativt.

3.5

Timetal

Der er generelt mangel på arbejdskraft i Danmark, hvilket den høje beskæfti-

gelse og den lave ledighed også vidner om. En måde at skaffe mere arbejds-

kraft på er, at beskæftigede arbejder flere timer om ugen.

Antallet af ugentlige arbejdstimer for personer med handicap hænger i høj

grad sammen med, om de har et ordinært job eller ej, se Tabel 3.4. 40 pct. af

personerne med handicap, der er ansat i fleksjob, har op til 10 arbejdstimer pr.

uge. Dette gælder kun for 5 pct. af personerne med handicap i ordinære jobs.

Blandt beskæftigede i ordinære jobs arbejder 72 pct. mindst 37 timer om

ugen. For personer i fleksjob er denne andel kun 3 pct. Forskellen mellem de

to gruppers ugentlige arbejdstid er ikke overraskende set i lyset af, at perso-

ner i fleksjob ikke har en arbejdsevne, der gør det muligt for dem at arbejde

fuld tid.

Den ugentlige arbejdstid for beskæftigede med handicap ligner derimod i høj

grad arbejdstiden for beskæftigede for personer uden handicap: 74 pct. af

sidstnævnte gruppe arbejder mindst 37 timer om ugen, mens 5 pct. har op til

10 timer pr. uge (se også Larsen, Jakobsen & Mikkelsen, 2022).

Vi har også beregnet NEET-gabet mellem 16-29-årige med og uden handicap, når gruppen af perso-

ner, der modtager permanente tilbagetrækningsydelser, er udeladt, se nederste del af bilagstabel

2.4 i bilag 2. Vi finder, at det beregnede NEET-gab kun bliver en smule mindre, når denne gruppe

ikke indgår.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Tabel 3.4

Beskæftigede fordelt på normalt antal arbejdstimer pr. uge. Personer

med handicap i alt og særskilt efter jobtype og personer uden

handicap, 2022. Vægtet procent.

Ordinært job,

personer med

handicap**

1-5 timer

6-10 timer

11-15 timer

16-20 timer

21-27 timer

28-36 timer

37+ timer

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

1,8

3,4

2,5

1,5

3,2

15,9

71,7

100

405.440

1.188

Fleksjob, perso-

ner med handi-

cap*

11,0

28,7

30,7

20,0

6,3

0,8

2,6

100,0

104.454

336

Handicap i alt*

Intet handicap

3,9

8,2

7,6

4,9

3,8

13,2

58,4

100

516.968

1.591

1,4

3,7

2,8

2,1

2,3

13,6

74,0

100

2.214.365

6.366

Der er ikke nævneværdig forskel på, hvor stor en andel af de beskæftigede

med og uden handicap der ønsker at arbejde mere, end de gør nu, se Figur

3.12. 15 pct. af de beskæftigede med handicap ønsker at arbejde mere mod 13

pct. af de beskæftigede uden handicap. Denne forskel er ikke statistisk signifi-

kant.

Inden for gruppen af personer med handicap er der derimod flere af dem, der

har et ordinært job, end af dem, der har et fleksjob, som ønsker at arbejde

mere, end de gør nu (16 mod 9 pct.).

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Figur 3.12

Ønsker om at arbejde mere, afhængigt af jobtype

Andel beskæftigede, der ønsker at arbejde mere, end de normalt gør. Personer med handicap i

alt og særskilt efter jobtype og personer uden handicap, 2022. Vægtet procent.

Procent

15,7

14,5

13,3

9,2

Ordinært job,

handicap

Fleksjob, handicap

Handicap i alt

Intet handicap

Anm.: Statistisk signifikant forskel

på

personer med handicap i ordinært job og personer med handicap i fleksjob.

Omkring halvdelen af de beskæftigede, der ønsker at arbejde mere end de

normalt gør, kan starte på dette inden for 2 uger. 48 pct. af de beskæftigede

med handicap angiver, at de kan starte med at arbejde mere inden for 2 uger

mod 54 pct. af de beskæftigede uden handicap, se Figur 3.13.

Andelen af personer med handicap ansat i fleksjob, der kan starte med at ar-

bejde mere inden for 2 uger, er relativt høj (64 pct.). Andelen adskiller sig dog

ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel for personer med handicap

ansat i ordinært job (47 pct.).

Fraværet af statistisk signifikans kan dog skyldes, at datagrundlaget for især fleksjobansatte er be-

grænset.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Figur 3.13

Andel beskæftigede, der kan gå op i tid med kort varsel,

afhængigt af jobtype

Andel beskæftigede, der ønsker at arbejde mere, end de normalt gør, og kan starte på dette

inden for 2 uger. Personer med handicap i alt og særskilt efter jobtype og personer uden han-

dicap. 2022, vægtet procent.

Procent

Ordinært job, handicap

47,0

64,1

54,1

48,4

Fleksjob, handicap

Handicap i alt

Intet handicap

Anm.: Ingen signifikante forskelle mellem de undersøgte grupper.

3.6

Opsamling

Beskæftigelsen er historisk høj i 2022, også for personer med handicap. 60

pct. af denne gruppe er i beskæftigelse mod 86 pct. for personer uden handi-

cap. Beskæftigelsesfrekvensen er markant lavere for personer med større

handicap (36 pct.) end for personer med mindre handicap (76 pct.).

Der er også store forskelle på, hvor mange der står uden for arbejdsstyrken.

61 pct. af personerne med større handicap står uden for arbejdsstyrken mod

20 pct. af personer med mindre handicap. Blandt personer uden handicap dre-

jer det sig om 10 pct.

Beskæftigelsen er steget relativt markant for personer med handicap siden

2014. Der er dog ikke sket nævneværdige ændringer i beskæftigelsen og le-

digheden for hverken personer med eller personer uden handicap fra 2021 til

2022. Det betyder også, at beskæftigelses- og ledighedsgabet mellem de to

grupper stort set er uændret fra 2021 til 2022.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Især personer med større handicap er ansat på særlige vilkår. Næsten halvde-

len af de beskæftigede med større handicap er ansat på særlige vilkår, og

langt størstedelen af dem er ansat i fleksjob.

I 2022 er 55 pct. af de 16-29-årige med handicap i beskæftigelse mod 75 pct.

af de jævnaldrende uden handicap, dvs. at beskæftigelsesgabet mellem de to

grupper er på 20 procentpoint.

24 pct. af unge i alderen 16-29 år med handicap er hverken i beskæftigelse eller

under uddannelse i 2022 og er således en del af NEET-gruppen. Den tilsva-

rende andel for unge uden handicap er 7 pct. Det vil sige, at i 2022 er NEET-ga-

bet mellem de to grupper på 17 procentpoint. Forskellen mellem de to grupper

forstærkes af, at unge med handicap i NEET-gruppen ser ud til at være længere

væk fra beskæftigelse end den tilsvarende gruppe af unge uden handicap.

NEET-gruppen er overrepræsenteret blandt 16-29-årige med et psykisk eller

kognitivt handicap. 34 pct. af denne gruppe er i NEET-gruppen.

Beskæftigede med handicap har færre arbejdstimer pr. uge end beskæftigede

med handicap i ordinære jobs, hvilket primært hænger sammen med, at perso-

ner i fleksjob har et lavt ugentlig antal arbejdstimer. Fordelingen på ugentlig

arbejdstid for beskæftigede med handicap i ordinære jobs ligner i høj grad for-

delingen for beskæftigede uden handicap.

En relativt lille andel af de beskæftigede med handicap ønsker at arbejde

mere, end de normalt gør, nemlig 15 pct. Blandt beskæftigede med handicap i

fleksjob ønsker blot 9 pct. at arbejde mere. Af de beskæftigede med handicap,

der ønsker at arbejde mere, kan omkring halvdelen starte på dette inden for 2

uger. Samlet set forekommer beskæftigelsespotentialet blandt de beskæfti-

gede med handicap – baseret på de adspurgtes egne udsagn – relativt lille.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Beskæftigelsespotentialet

blandt ikke-beskæftigede

40 pct. af personerne med handicap i alderen 16-64 år er ikke i beskæftigelse.

Dette svarer til omkring 340.000 personer (se kapitel 3). Hovedformålet med

dette kapitel er at give et nærmere indblik i beskæftigelsespotentialet blandt

ikke-beskæftigede med handicap. Dette gør vi ved se på, om de ikke-beskæf-

tigede søger job, ønsker job og straks kan starte på et job. Desuden ser vi på

deres selvvurderede arbejdsevne, hvilke ydelser de modtager og deres selv-

oplyste begrundelser for ikke at søge job, ikke at ønske job eller ikke straks at

kunne påtage sig et job.

Til sidst i kapitel ser vi på, hvad der karakteriserer de ikke-beskæftigede med

et handicap med hensyn til køn, alder, herkomst, alder ved handicappets op-

ståen, handicappets størrelse og uddannelse. Denne karakteristik er også vist

særskilt for fem undergrupper af ikke-beskæftigede, som adskiller sig med

hensyn til beskæftigelsespotentialet.

Indledningsvis er det vigtigt at understrege, at der er stor bevægelse ind og

ud af gruppen af ikke-beskæftigede, hvorfor de viste opgørelser må betragtes

som et øjebliksbillede.

4.1

Beskæftigelsespotentiale

Vores indgang til at vurdere beskæftigelsespotentialet blandt ikke-beskæfti-

gede med handicap er at se nærmere på, om de søger job, ønsker job og

straks kan starte på et job (dvs. kan påbegynde et job inden for 2 uger). Med

afsæt i disse oplysninger har vi inddelt de ikke-beskæftigede i fem grupper, se

Figur 4.1. Bemærk, at de personer, som ifølge figuren ønsker et job, ikke aktu-

elt søger job. Forskning i jobsøgningsadfærd viser, at troen på egen formåen i

forhold til succesfuld jobsøgning er afgørende for søgeintensiteten, og at

denne tro på egen formåen falder med tiden uden job. Jobsøgningen kan end-

videre være forbundet med mentalt stress og negative følelser. Derfor vil sø-

geintensiteten også falde med tiden for nogle ikke-beskæftigede, eller de vil

helt holde op med at søge job, se fx Ylistö (2018), Heslin, Bell & Fletcher

(2012), Hemphill & Kulik (2019).

Figuren viser, at 9 pct. af de ikke-beskæftigede med handicap – svarende til

ca. 30.000 personer – søger job og kan starte på jobbet inden for 2 uger

(gruppe 1). Denne gruppe svarer til de personer, der karakteriseres som ledige

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

i AKU (se afsnit 1.4). Denne gruppe er altså pr. definition en del af arbejdsstyr-

ken og må derfor anses for at være den gruppe blandt de ikke-beskæftigede,

der har det største beskæftigelsespotentiale.

Figur 4.1

Søger job, ønsker job og kan tiltræde straks

Ikke-beskæftigede med handicap fordelt efter, om de søger job, ønsker job, og om de straks

kan starte på et job (dvs. inden for 2 uger). 2022. Vægtet procent og opregnet antal (i kantet

parentes).

[30.233]

[6.627]

[13.029]

Gruppe 1: Søger job, kan

starte straks

Gruppe 2: Søger job, kan ikke

starte straks

Gruppe 3: Ønsker job, kan

starte straks

Gruppe 4: Ønsker job, kan

ikke starte straks

Gruppe 5: Hverken søger

eller ønsker job

16%

[55.359]

69%

[236.443]

Anm.: Opregnet antal: 341.691. Uvægtet antal: 1.102. Opgørelsen bygger på tre spørgsmål: (1) Alle ikke-beskæftigede er

blevet spurgt, om de har søgt et job inden for de seneste 4 uger (referenceugen og de 3 uger op til reference-

ugen), (2) alle, som ikke søger job, er blevet spurgt, om de ønsker et job, og (3) alle, der søger eller ønsker et job,

er blevet spurgt, om de straks (inden for 2 uger) kan starte på et job.

Men hvad med de resterende ca. 310.000 ikke-beskæftigede med handicap,

som ikke er en del af arbejdstyrken og dermed står uden for arbejdsmarkedet?

Langt den største del af dem søger ikke job og ønsker heller ikke et job (69

pct. svarende til ca. 236.000 personer) (gruppe 5). Denne gruppe er forment-

lig den undergruppe, som har det mindste beskæftigelsespotentiale. De øvrige

ikke-beskæftigede (gruppe 2-4) enten søger job, men kan ikke straks starte

på jobbet (2 pct. svarende til ca. 7.000 personer), ønsker job og kan straks

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

starte på et job (4 pct. svarende til ca. 13.000 personer) eller ønsker job, men

kan ikke straks starte på et job (16 pct. svarende til ca. 55.000 personer).

For at få et bedre indblik i beskæftigelsespotentialet blandt de ikke-beskæfti-

gede med handicap ser vi i det følgende på, hvordan de er fordelt på andre in-

dikatorer for, hvor tæt de er på beskæftigelse. Dette viser vi både for alle

ikke-beskæftigede og særskilt for gruppe 1-5. De valgte indikatorer er selv-

vurderet arbejdsevne, ydelseskategorier og selvoplyste begrundelser for ikke

at søge job, ikke at ønske job eller ikke straks at kunne påtage sig et job. Vi

har ikke mulighed for at skelne mellem gruppe 2 og 3 på grund af begrænset

observationsantal, og derfor er de slået sammen til én gruppe i det efterføl-

gende.

4.1.1

Arbejdsevne

Blandt alle ikke-beskæftigede med handicap vurderer 60 pct. – svarende til

ca. 200.000 personer – at de har en lav arbejdsevne, se Tabel 4.1. Kun 14 pct.

svarende til ca. 45.000 personer vurderer, at de har en høj arbejdsevne.

Tabel 4.1

Ikke-beskæftigede med handicap fordelt efter selvvurderet

arbejdsevne.

Særskilt for gruppe 1, gruppe 2-3, gruppe 4, gruppe 5

og alle ikke-beskæftigede.

2022. Vægtet procent og gennemsnit.

Gruppe 1

Lav (1-3)

Mellem (4-7)

Høj (8-10)

I alt

Gennemsnit

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

Gruppe 2 og 3

13,6

43,8

42,6

100,0

6,6

19.656

Gruppe 4

42,3

48,9

8,9

100,0

4,4

55.176

159

Gruppe 5

74,0

18,8

7,2

100,0

2,8

232.134

778

Alle ikke-be-

skæftigede

59,5

27,0

13,5

100,0

3,7

336.235

1.083

8,3

39,0

52,7

100,0

7,4

29.268

Arbejdsevne er målt på en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder, at man slet ikke kan arbejde, og 10 betyder, at man har fuld

arbejdsevne (se note til Tabel 2.5).

Se Figur 4.1 for inddelingen af ikke-beskæftigede i gruppe 1-5.

En sammenligning af resultaterne i Figur 4.1 og i Bilagstabel 3.1 viser, at færre af de ikke-beskæfti-

gede med handicap end af de ikke-beskæftigede uden handicap er i gruppe 1, mens flere af dem er

i gruppe 5.

En sammenligning af resultaterne i tabel 4.2 og Bilagstabel 3.2 viser ikke overraskende, at markant

flere af de ikke-beskæftigede med handicap end af de ikke-beskæftigede uden handicap har en lav

selvvurderet arbejdsevne, mens markant færre har en høj selvvurderet arbejdsevne.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Andelen, der vurderer, at de har en lav arbejdsevne, er især stor i gruppe 5.

Her vurderer 74 pct., at de har en lav arbejdsevne. De tilsvarende andele er 42

pct. for gruppe 4, 14 pct. for gruppe 2-3 og 8 pct. for gruppe 1. Omvendt har

gruppe 1 den største andel, som vurderer, at de har en høj arbejdsevne. Her

har 53 pct. en høj selvvurderet arbejdsevne mod 42 pct. i gruppe 2-3 og un-

der 10 pct. i gruppe 4 og 5. Det vil sige, at fordelingerne på selvvurderet ar-

bejdsevne i Tabel 4.1 understøtter, at beskæftigelsespotentialet er størst i

gruppe 1 og mindst i gruppe 5. Endvidere ser beskæftigelsespotentialet ud til

at være større i gruppe 2-3 end i gruppe 4.

Forskellen i gruppernes selvvurderede arbejdsevne fremgår også af gennem-

snitværdierne, se Tabel 4.1. Den gennemsnitlige selvvurderede arbejdsevne er

fx 7,4 i gruppe 1 og 2,8 i gruppe 5.

4.1.2

Modtagelse af ydelser

Hvilke ydelser de ikke-beskæftigede modtager, kan også give en indikation

på, hvor langt de er fra beskæftigelse. Af Tabel 4.2 fremgår, at 45 pct. sva-

rende til cirka 200.000 personer er på en tilbagetrækningsydelse. En tilbage-

trækningsydelse er her typisk en førtidspension, men der er også modtagere

af fleksydelse, efterløn og seniorpension.

Beskæftigelsespotentialet må for-

ventes at være meget lavt blandt personer, som på opgørelsestidspunktet har

trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. At en stor andel af de ikke-beskæfti-

gede er på en tilbagetrækningsydelse, stemmer overens med, at en stor andel

vurderer, at de har en lav arbejdsevne.

8 pct. af de ikke-beskæftigede svarende til ca. 27.000 personer modtager SU.

Selvom denne gruppe på længere sigt formentlig har et stort beskæftigelses-

potentiale, må gruppens aktuelle beskæftigelsespotentiale forventes at være

lavt.

Blandt alle ikke-beskæftigede er der 11 pct. svarende til ca. 38.000 personer,

som ikke modtager en ydelse. Larsen, Jakobsen og Mikkelsen (2021) har set

nærmere på aldersfordelingen blandt de personer, der ikke modtager en

ydelse, og finder, at en stor andel af dem enten er 18-23 år eller 60-64 år.

Dette taler for, at ’ingen ydelse’ typisk afspejler, at man bliver forsørget af for-

ældre eller ægtefælle. Det er svært at vurdere beskæftigelsespotentialet for

denne gruppe.

Blandt de øvrige ikke-beskæftigede, som er ydelsesmodtagere, må personer

med ydelseskategorien ’dagpenge, jobparat og ledighedsydelse’ forventes at

Blandt alle ikke-beskæftigede med handicap modtager 43 pct. senior- eller førtidspension, mens 2

pct. modtager fleksydelse eller efterløn.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

have det største beskæftigelsespotentiale. Vi finder 8 pct. af de ikke-beskæf-

tigede svarende til ca. 28.000 personer i denne ydelseskategori.

Tabel 4.2

Ikke-beskæftigede med handicap fordelt efter ydelseskategori.

Særskilt for gruppe 1, gruppe 2-3, gruppe 4, gruppe 5 og alle ikke-

beskæftigede

, 2022. Vægtet procent.

Gruppe 1

Dagpenge, jobparat og ledig-

hedsydelse

Aktivitetsparat

Tilbagetrækningsydelser

Andre ydelser

Ingen ydelser

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

Gruppe 2 og 3

Gruppe 4

Gruppe 5

Alle ikke-be-

skæftigede

8,3

10,6

8,1

44,7

17,1

11,2

100,0

335.815

1.076

43,8

6,8

12,1

2,8

16,0

18,5

100,0

28.951

9,8

20,6

12,4

15,3

9,4

32,5

100,0

18.796

8,7

20,5

12,4

10,6

37,5

10,3

100,0

54.350

155

3,6

8,0

6,2

60,2

13,1

8,8

100,0

233.718

783

’Dagpenge, jobparat og ledighedsydelse’ omfatter dagpengemodtagere og job- eller uddannelsesparate, som modtager

kontanthjælp, SHO-ydelse eller uddannelseshjælp, samt personer, der modtager ledighedsydelse. ’Aktivitetsparat’ om-

fatter aktivitetsparate, som modtager kontanthjælp, SHO-ydelse eller uddannelseshjælp. ’SU’ omfatter personer på SU

og voksenlærlinge. ’Andre ydelser’ omfatter personer på sygedagpenge, revalidering, ressourceforløb eller jobafklaring.

Se Figur 4.1 for inddelingen af ikke-beskæftigede i gruppe 1-5.

Der er stor forskel på, hvordan de fem grupper er fordelt på ydelseskategori-

erne (Tabel 4.2). Hele 60 pct. af gruppe 5 modtager en tilbagetræknings-

ydelse mod kun knap 3 pct. i gruppe 1 og 11-15 pct. i gruppe 2-4. Omvendt

modtager hele 44 pct. i gruppe 1 ’dagpenge, jobparat og ledighedsydelse’ mod

kun 4 pct. i gruppe 5 og 9-10 pct. i gruppe 2-4.

Gruppe 1-5’s fordeling på ydelseskategori vist i Tabel 4.2 understøtter alt i alt,

at beskæftigelsespotentialet er størst i gruppe 1 og mindst i gruppe 5. Men

hvad med gruppe 2-3 sammenlignet med gruppe 4? Modtagelse af ’andre

ydelser’, som bl.a. består af sygedagpenge, revalidering og ressourceforløb, er

markant mere udbredt i gruppe 4 end i gruppe 2-3 (38 mod 9 pct.), hvilket ty-

der på, at beskæftigelsespotentialet er lavere i gruppe 4 end i gruppe 2-3.

En sammenligning af resultaterne i tabel 4.3 og Bilagstabel 3.2 viser, at langt flere af de ikke-beskæf-

tigede med handicap end af de ikke-beskæftigede uden handicap er i kategorierne ’tilbagetræk-

ningsydelser’ og ’andre ydelser’, mens langt færre er i kategorierne ’dagpenge, jobparat og ledig-

hedsydelse’, ’SU’ og ’ingen ydelser’.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Dette passer meget godt med, at personerne i gruppe 4 også vurderer deres

arbejdsevne lavere end gruppe 2-3.

4.1.3

Egne begrundelser for ikke at søge job, ønske job og straks at

kunne starte på et job

De ikke-beskæftigede, der hhv. ikke søger job, ikke ønsker job eller ikke straks

kan starte på et job, er i AKU-undersøgelsen blevet spurgt til de bagvedlig-

gende grunde. De grunde, som de ikke-beskæftigede har angivet, er vist i Ta-

bel 4.3 for hhv. gruppe 2-3 og gruppe 4 og i Tabel 4.4 for gruppe 5. Gruppe 2

omfatter som nævnt personer, der søger job, men som ikke kan starte straks,

mens gruppe 3 omfatter personer, der ønsker job og kan starte straks. Derfor

er tallene i første kolonne i Tabel 4.3 baseret på gruppe 2’s begrundelser for,

at de ikke straks kan starte i et job, og gruppe 3’s begrundelser for ikke at

søge job. Personer i gruppe 4, der omfatter dem, der ønsker job, men som ikke

kan starte straks, er blevet spurgt om årsagen til både, at de ikke søger job,

og til, at de ikke straks kan starte i et job. Gruppe 4’s fordeling på de to sæt af

begrundelser er vist i de to sidste kolonner i Tabel 4.3. Af tabellen fremgår, at

gruppe 4’s fordeling på grunde til, at de hhv. ikke søger job og ikke straks kan

starte i et job, er omtrent den samme.

Tabel 4.3

Ikke-beskæftigede i gruppe 2-3 og 4 fordelt på begrundelse for ikke

at søge job, ikke at ønske job eller ikke straks at kunne påtage sig et

job

, 2022. Vægtet procent.

Gruppe 2-3

Begrundelse for ikke at

søge job/ikke straks at

kunne starte job

Uddannelse

Egen sygdom eller handicap

Familie eller personlige

grunde

Andre grunde

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

Gruppe 4

Begrundelse for

ikke at søge job

10,8

64,7

Gruppe 4

Begrundelse for

ikke straks at kunne

starte job

6,7

65,5

14,5

30,2

20,2

35,1

100,0

19.655

11,4

13,1

100,0

55.176

160

15,7

12,0

100,0

55.176

160

Omfatter begrundelser for, at man ikke straks kan starte i et job for gruppe 2 og for ikke at søge job for gruppe 3.

Gruppe 4 er blevet spurgt om årsagen til både, at de ikke søger job, og at de ikke straks kan starte i et job.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Der er langt flere af personerne i gruppe 4 end af personerne i gruppe 2-3, der

angiver ’egen sygdom eller handicap’ som årsag til ikke at søge job eller til ikke

straks at kunne starte på et job (65 mod 30 pct.), se Tabel 4.3. Det passer

godt med, at flere i gruppe 4 end i gruppe 2-3 har en lav selvvurderet arbejds-

evne, og flere modtager ’andre ydelser’ som bl.a. består af sygedagpenge, re-

validering og ressourceforløb (se afsnit 4.1.1 og 4.1.2). Omvendt angiver per-

sonerne i gruppe 2-3 i større omfang end personerne i gruppe 4 ’familie og

personlige grunde’ (20 mod 11-15 pct.) og ’andre grunde’ (35 mod 12-13 pct.)

som årsag.

Personer i gruppe 5 er blevet spurgt, hvorfor de ikke ønsker et job, og her er

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet den hyppigst anvendte begrundelse (Ta-

bel 4.4). 63 pct. har angivet ’tilbagetrækning’ som begrundelse. Endvidere har

24 pct. angivet ’egen sygdom eller handicap’ som begrundelse. Tallene i Tabel

4.4 understøtter dermed, at beskæftigelsespotentialet er lavt i gruppe 5.

Tabel 4.4

Ikke-beskæftigede i gruppe 5 fordelt på begrundelse for ikke ønske et

job, 2022. Vægtet procent.

Gruppe 5

Uddannelse

Egen sygdom eller handicap

Tilbagetrækning

Andre grunde

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

8,2

24,0

62,5

5,2

100,0

794

236.443

4.2

Hvad karakteriserer ikke-beskæftigede med

handicap?

Formålet med dette afsnit er at få mere viden om, hvem de ikke-beskæftigede

med handicap er, herunder om gruppe 1-5 er forskelligt sammensat på per-

sonkarakteristika. De personkarakteristika, vi ser på, er køn, alder, herkomst,

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

alder ved handicappets opståen, handicappets størrelse og uddannelse, se ta-

bel 4.5.

Kvinder er overrepræsenterede blandt personer med handicap (se afsnit 2.2).

Det samme gælder for de ikke-beskæftigede med handicap, hvor 60 pct. er

kvinder. Der er dog store forskelle på gruppe 1-5. Gruppe 4 og 5 har den stør-

ste andel kvinder (hhv. 69 pct. og 61 pct.), mens gruppe 1 som den eneste af

grupperne har lille overvægt af mænd (51 pct.). Dette indikerer, at beskæfti-

gelsespotentialet er lidt større for mænd end for kvinder blandt de ikke-be-

skæftigede med et handicap.

Tabel 4.5

Ikke-beskæftigede med handicap fordelt på køn, alder, herkomst,

alder ved handicappets opståen, handicappets størrelse og

uddannelse. I alt og særskilt for gruppe 1-5. 2022. Vægtet procent og

gennemsnit.

Gruppe 1

Gruppe 2-3

Gruppe 4

Gruppe 5

Alle ikke-be-

skæftigede

Køn

Mænd

Kvinder

I alt

Alder

16-29 år

30-39 år

40-49 år

50-64 år

I alt

Gennemsnit

Herkomst

Dansk

Indvandrer eller efterkommer

I alt

Alder ved handicappets opståen

Medfødt

20,4

17,5

11,2

12,5

13,3

81,6

18,4

100,0

87,2

12,8

100,0

92,9

7,1

100,0

89,8

10,2

100,0

89,4

10,6

100,0

34,0

19,3

21,4

25,4

100,0

38,3

37,6

24,0

16,1

22,3

100,0

36,6

33,2

27,9

17,5

21,4

100,0

37,4

16,7

12,6

15,7

55,0

100,0

47,7

22,1

16,3

16,5

45,0

100,0

44,5

51,3

48,7

100,0

45,6

54,4

100,0

31,1

68,9

100,0

39,5

60,5

100,0

39,5

60,5

100,0

Bilagstabel 3.3 viser, hvordan alle ikke-beskæftigede uden handicap er fordelt på køn, alder, her-

komst og uddannelsesniveau.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Gruppe 1

Gruppe 2-3

Gruppe 4

Gruppe 5

Alle ikke-be-

skæftigede

10,5

23,9

28,2

16,5

7,6

100,0

1-15 år

16-29 år

30-49 år

50-64 år

Ved ikke

I alt

Handicappets størrelse

Større handicap

Mindre handicap

I alt

Uddannelsesniveau

Grundskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

13,2

22,7

26,7

9,8

7,2

100,0

15,2

27,5

21,6

6,8

11,4

100,0

15,0

29,8

24,7

7,8

11,4

100,0

8,7

22,3

29,8

20,2

6,4

100,0

33,0

67,0

100,0

33,3

66,7

100,0

59,7

40,3

100,0

71,6

28,4

100,0

64,0

36,0

100,0

39,2

18,9

21,9

20,0

100,0

30.233

52,3

14,8

18,3

14,7

100,0

19.656

40,6

15,8

21,7

21,9

100,0

55.359

160

47,6

9,4

27,8

15,2

100,0

236.443

794

46,0

11,6

25,7

16,7

100,0

341.691

1.102

Opregnet og uvægtet antal er en smule mindre end angivet her for fordelingerne på ’alder ved handicappets opståen’.

Gennemsnitsalderen for alle ikke-beskæftigede er 45 år. Gruppe 5 adskiller

sig fra de øvrige grupper ved at have en højere gennemsnitsalder. I gruppe 5

er personerne i gennemsnit 48 år mens personerne i gruppe 1-4 i gennemsnit

er 37-38 år. Gruppe 5 har især en høj andel 50-64-årige, hvilket hænger godt

sammen med, at mange i denne gruppe modtager en tilbagetrækningsydelse.

11 pct. af de ikke-beskæftigede med handicap er indvandrere eller efterkom-

mere. Denne andel er en smule lavere end for alle personer med handicap (se

afsnit 2.2). Andelen af indvandrere og efterkommere er størst i gruppe 1 (18

mod 7-13 pct. i de øvrige grupper). Dette indikerer, at beskæftigelsespotentia-

let er en smule højere for indvandrere og efterkommere end for majoritetsdan-

skere blandt de ikke-beskæftigede med handicap.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Fordelingen på alder ved handicappets opståen for ikke-beskæftigede med

handicap ligner meget den tilsvarende fordeling for alle med handicap (se af-

snit 2.3). Dog er der en tendens til, at flere af de ikke-beskæftigede har et

handicap, som er medfødt eller opstået i 1-15-årsalderen. Gruppe 5 adskiller

sig fra de øvrige grupper ved, at markant flere i denne gruppe har et handicap,

der er opstået i 50-64-årsalderen. Dette gælder for 55 pct. i gruppe 5 mod 21-

25 pct. i gruppe 1-4.

Næsten to tredjedele af de ikke-beskæftigede med handicap har et større

handicap (64 pct.). Her adskiller de ikke-beskæftigede sig ikke overraskende

fra alle med et handicap, hvor det ’kun’ er to femtedele, som har et større han-

dicap, se afsnit 2.1. Der er også her stor variation mellem grupperne, idet 72

pct. af personerne i gruppe 5 har et større handicap mod 33 pct. i hhv. gruppe

1 og gruppe 2-3.

Næsten halvdelen (46 pct.) af de ikke-beskæftigede med handicap har ikke

uddannelse ud over grundskolen. Dette er en væsentlig højere andel end

blandt alle med handicap (se afsnit 2.2). Gruppe 5 adskiller sig fra de øvrige

ved, at relativt mange har en erhvervsfaglig uddannelse (28 pct. mod 18-22

pct. i de øvrige grupper), mens gruppe 1 og 4 skiller sig ud ved, at relativt

mange har en videregående uddannelse (20-22 pct. mod 15 pct. i de øvrige

grupper).

4.3

Opsamling

40 pct. af personerne med handicap i alderen 16-64 år er ikke i beskæftigelse.

Dette svarer til omkring 340.000 personer. Analyserne i dette kapitel under-

streger, at der er stor heterogenitet i gruppen af ikke-beskæftigede med han-

dicap.

De ikke-beskæftigede er her inddelt i fem grupper efter, om de søger job, øn-

sker job og straks kan starte på et job (dvs. kan påbegynde et job inden for 2

uger), da disse forhold giver et indtryk af, hvor langt en person er fra beskæf-

tigelse.

9 pct. af de ikke-beskæftigede med handicap – svarende til ca. 30.000 perso-

ner – søger job og kan straks starte på et job (inden for 2 uger). Denne gruppe

kategoriseres som ledige i AKU (gruppe 1). De fleste personer i denne gruppe

vurderer, at de har en arbejdsevne på et højt niveau eller på mellemniveau (90

pct.), og en stor andel af dem modtager dagpenge, ledighedsydelse eller er vi-

siteret som jobparat og modtager kontanthjælp eller SHO-ydelse (44 pct.).

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Omkring to tredjedele (69 pct.) af de ikke beskæftigede med handicap – sva-

rende til omkring 236.000 personer – hverken søger eller ønsker job (gruppe

5). Kun 7 pct. af personerne i denne gruppe vurderer, at de har en høj arbejds-

evne, mens 74 pct. vurderer, at de har en lav arbejdsevne. Over halvdelen (60

pct.) af dem er da også på en tilbagetrækningsydelse, og de fleste angiver

egen sygdom eller tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som begrundelse for,

at de ikke ønsker et job. Beskæftigelsespotentialet må forventes at være for-

holdsvis lille i denne gruppe.

De resterende ikke-beskæftigede hhv. søger job, men kan ikke straks starte

på jobbet (gruppe 2), ønsker job og kan straks starte på et job (gruppe 3) eller

ønsker job, men kan ikke straks starte på et job (gruppe 4). Gruppe 2 og 3 om-

fatter samlet set ca. 20.000 personer, mens ca. 55.000 personer indgår i

gruppe 4. Vi vurderer, at beskæftigelsespotentialet er større i gruppe 2-4 end

i gruppe 5 og mindre end i gruppe 1.

Alt i alt tyder analyserne i kapitlet på, at der er et beskæftigelsespotentiale i

gruppen af ikke-beskæftigede med handicap, men også at en stor andel af

dem formentlig aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet (igen).

De fem grupper af ikke-beskæftigede er lidt forskelligt sammensat. I gruppe 5,

som formentlig har det laveste beskæftigelsespotentiale, er følgende grupper

overrepræsenterede: kvinder (61 pct.), 50-64-årige (55 pct.), personer, som

har fået deres handicap som 50-64-årige (20 pct.), personer med et større

handicap (72 pct.) og personer med en erhvervsfaglig uddannelse (28 pct.). I

gruppe 1, som formodes at have det største beskæftigelsespotentiale, er

mænd derimod svagt overrepræsenterede (51 pct.). Desuden er der en over-

repræsentation af 16-29-årige (34 pct.), indvandrere og efterkommere (18

pct.) og personer med et medfødt handicap (30 pct.).

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Kvalifikationer, jobkrav og

efter- og videreuddannelse

Uddannelse øger beskæftigelsessandsynligheden, også for personer med

handicap, se Larsen, Jakobsen & Mikkelsen (2022). Hvordan en persons kvali-

fikationer, herunder uddannelse, anvendes på arbejdsmarkedet handler dog

ikke kun om, hvorvidt personen opnår beskæftigelse, men også om personen

får et arbejde, der svarer til den pågældendes kvalifikationer. Formålet med

den første del af dette kapitel er derfor at undersøge, i hvilket omfang perso-

ner med handicap oplever, at der er overensstemmelse mellem de jobkrav, de

møder, og deres kvalifikationer.

For at fastholde beskæftigelse eller avancere til en højere stilling er det ofte

nødvendigt at udvikle eller tilegne sig nye færdigheder, og det kan man bl.a.

gennem deltagelse i efter- og videreuddannelse. Formålet med den anden del

af kapitlet er derfor at belyse deltagelse i efter- og videreuddannelse for per-

soner med handicap og deres ønsker herom.

I analyserne tager vi udgangspunkt i personer, der er i beskæftigelse, og som

ikke opfatter deres hovedaktivitet som værende studerende.

5.1

Kvalifikationer versus jobkrav

Mismatch mellem kvalifikationer og jobkrav (i det efterfølgende benævnt job-

mismatch) kan både handle om, at arbejdstageren har et højere kvalifikations-

niveau, end jobbet kræver (arbejdstageren er overkvalificeret), og at arbejds-

tageren mangler nogle kvalifikationer i forhold til at kunne varetage opgaverne i

sit nuværende job (arbejdstageren er underkvalificeret). Jobmismatch kan have

negative konsekvenser. For eksempel viser den internationale litteratur om job-

mismatch, at personer, der har et højere kvalifikationsniveau, end jobbet kræ-

ver, får lavere løn og oplever lavere jobtilfredshed end personer, som er mat-

chet, dvs. at kvalifikationsniveau svarer til jobkrav (Leuven & Oosterbeck, 2011;

Palczyńska, 2021; Sánchez-Sánchez & McGuinness, 2015). Denne sammen-

hæng mellem jobmismatch og løn samt mellem jobmismatch og jobtilfredshed

finder man for personer både med og uden handicap (Jones et al., 2014).

Formålet med dette afsnit er at undersøge, om jobmismatch er mere udbredt

for beskæftigede med handicap end for beskæftigede uden handicap. Formel

uddannelse er vigtig i forhold til arbejdsmarkedet, men en persons samlede

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

kvalifikationer defineres ikke kun gennem formel uddannelse. Personens sam-

lede kvalifikationer består fx også af færdigheder opnået gennem erhvervs-

erfaring, oplæring på virksomheden eller efteruddannelse samt non-kognitive

færdigheder som fx samvittighedsfuldhed, vedholdenhed og samarbejdsev-

ner. Derfor ser vi både på sammenhængen mellem uddannelse og jobkrav og

på sammenhængen mellem et mere bredt mål for kvalifikationer og jobkrav.

Spørgsmålet er, om vi på forhånd forventer, at jobmismatch er mere eller min-

dre udbredt blandt beskæftigede med handicap end blandt de øvrige beskæf-

tigede? Jones et al. (2014) fremhæver, at hvis personer med handicap har færre

muligheder på arbejdsmarkedet (sværere ved at finde et job), kan de i større

omfang være tvunget til at acceptere et dårligere match end andre for at få et

job. Da beskæftigelsesfrekvensen er lavere, og ledighedsprocenten er højere

for personer med end for personer uden handicap (se kapitel 3), forventer vi, at

jobmismatch – især at personer er overkvalificerede – er mest udbredt for per-

soner med handicap. Resultaterne i den begrænsede internationale litteratur om

jobmismatch blandt personer med handicap er dog ikke entydige.

Jones & Sloane (2010) finder for Storbritannien, at beskæftigede med handi-

cap har en større risiko for at være overkvalificerede end beskæftigede uden

handicap. Dette gælder, uanset om personerne med handicap oplever, at de-

res handicap begrænser dem arbejdsmæssigt eller ej. De finder dog også, at

personer med handicap har en større sandsynlighed for at være underkvalifi-

cerede, og mener at dette kan skyldes, at arbejdsgiverne er mindre tilbøjelige

til at finansiere opkvalificering for medarbejdere med handicap end for de øv-

rige medarbejdere.

Baran (2018), der undersøger overuddannelse på det polske arbejdsmarked

for personer med en videregående uddannelse, finder også, at personer med

handicap har en større sandsynlighed for at være overuddannede end perso-

ner uden handicap.

Blázquez & Malo (2005), der har undersøgt jobmismatch på det spanske ar-

bejdsmarked, konkluderer derimod, at beskæftigede med handicap generelt

ikke har en større sandsynlighed for at være overkvalificerede end beskæfti-

gede uden handicap. Dog er der en svag indikation på, at personer med handi-

cap er overkvalificerede i en lidt længere periode end personer uden handicap.

Endelig har Jones et al. (2014) med udgangspunkt i det australske arbejds-

marked undersøgt overuddannelse og overkvalificering. De finder, at personer

Det varierer i litteraturen, om man undersøger jobmismatch ved at sammenholde jobkrav med uddan-

nelse eller kvalifikationer. Derudover varierer studierne også med hensyn til definitioner af overud-

dannelse og overkvalificering. De nævnte studier har endvidere meget forskellige definitioner af

handicap og anvender forskellige økonometriske metoder. Alle disse forskelle påvirker sammenlig-

neligheden af studiernes resultater.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

med handicap, der begrænser dem arbejdsmæssigt

, har en lidt større sand-

synlighed for at være overuddannede end personer uden handicap, men at

det ikke er forskel på de to grupper med hensyn til deres sandsynlighed for at

være overkvalificerede. Forfatternes forklaring på disse resultater er, at når et

handicap, som begrænser personen arbejdsmæssigt, opstår, kan det betyde

en tilpasning, hvor den pågældende person skifter til et job med mindre for-

melle uddannelseskrav. Personen vil i så fald være overuddannet i det nye job,

men ikke nødvendigvis overkvalificeret.

5.1.1

Hvordan undersøger vi jobmismatch?

Vores mål for jobmismatch er baseret på respondenternes egen subjektive

opfattelse af overensstemmelsen mellem deres kvalifikationer og jobkrav.

Subjektive mål for jobmismatch er ofte anvendt i empiriske analyser, se fx

Leuven & Oosterbeck (2011) og Baran (2018) for beskrivelse af forskellige mål

for jobmismatch. Vi har undersøgt jobmismatch ved at anvende følgende

spørgsmål:

Synes du, at dit arbejde svarer til din uddannelse?

Mener du, at du har kvalifikationerne til at klare mere krævende opgaver

end dem, du skal udføre i dit nuværende job?

Mener du, at du har behov for mere uddannelse eller oplæring for at klare

dine nuværende opgaver?

Spørgsmål 1 er anvendt til at beskrive uddannelsesmismatch, dvs. om de be-

skæftigede er over- eller underuddannede. En person betragtes her som

over-

uddannet

, hvis svaret på spørgsmål 1 er ”nej, arbejdet er på et lavere niveau

end min uddannelse” og som

underuddannet

, hvis svaret er ”nej, arbejdet er

på et højere niveau end min uddannelse”. Er svaret på spørgsmål 1 ”ja, arbejde

og uddannelse er på samme niveau”, betragter vi personen som

matchet

Spørgsmål 2 er anvendt til at beskrive, om de beskæftigede er overkvalifice-

rede. En person betragtes som

overkvalificeret

, hvis svaret på spørgsmål 2 er

’i høj grad’ eller ’i nogen grad’. Er svaret på spørgsmål 2 ’i ringe grad’ eller ’slet

ikke’, betragtes personen derimod ikke som overkvalificeret. Parallelt hermed

anvendes spørgsmål 3 til at beskrive, om personen er underkvalificeret. En

person betragtes som

underkvalificeret

, hvis svaret på spørgsmål 3 er ’i høj

grad’, eller ’i nogen grad’. Er svaret på spørgsmål 3 ’i ringe grad’ eller ’slet ikke’,

betragtes personen ikke som underkvalificeret. I analyserne har vi kombineret

Begrænsninger med hensyn til, hvilke typer arbejde de kan varetage, eller hvor mange timer de kan

arbejde.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

spørgsmålene om over- og underkvalificering (dvs. spørgsmål 2 og 3) til ét mål

for kvalifikationsmismatch.

I analyserne anvender vi dermed to mål for jobmismatch, som beskriver to for-

skellige dimensioner af jobmismatch: uddannelsesmismatch og kvalifikations-

mismatch.

5.1.2

Jobmismatch og handicap

Vi ser først på, om personer med handicap i større eller mindre omfang end

personer uden handicap oplever uddannelsesmismatch. Vi finder, at andelen,

der er overuddannede, er større for beskæftigede med handicap end for be-

skæftigede uden handicap, se Tabel 5.1, som viser fordelingen på spørgsmålet

”Synes du, at dit arbejde svarer til din uddannelse?” Blandt beskæftigede med

handicap angiver 18 pct., at de er overuddannede, mens det samme gælder 12

pct. af de beskæftigede uden handicap. Omvendt har beskæftigede med handi-

cap både en mindre andel, der er matchet (60 mod 67 pct.), og en lidt mindre

andel, der er underuddannet (7 mod 9 pct.) end beskæftigede uden handicap.

Især personer med et større handicap er overuddannede. Andelen, der er

overuddannet, er 24 pct. blandt beskæftigede med et større handicap, 16 pct.

blandt beskæftigede med mindre handicap og 12 pct. blandt beskæftigede

uden handicap.

Endelig er det værd at bemærke, at en større andel af de beskæftigede med

større handicap (20 pct.) end af de beskæftigede i de øvrige grupper (12-13

pct.) har svaret ’ved ikke’ til spørgsmålet, om deres arbejde svarer til deres

uddannelse.

Bemærk, at der også er mulighed for at svare ’ved ikke’ på de tre spørgsmål.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Tabel 5.1

Beskæftigede

fordelt efter, om de er matchet, overudannede eller

underuddannede. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om

handicappet er større eller mindre, 2022. Vægtet procent.

Større

handicap*

Matchet (arbejde og uddannelse er på samme

niveau)

Overuddannet (arbejdet er på et lavere niveau

end min uddannelse)

Underuddannet (arbejdet er på et højere niveau

end min uddannelse)

Ved ikke

I alt, procent

Opregnet antal personer

Uvægtet antal personer

50,1

Mindre

handicap*

63,1

Handicap

i alt*

60,1

Intet

handicap

67,1

23,5

16,3

18,0

11,5

6,5

19,9

100

115.221

385

7,7

12,9

100

370.183

1.095

7,4

14,6

100

485.404

1.480

9,1

12,2

100

2.032.804

5.594

Anm.: Opgørelsen er baseret på følgende spørgsmål: ”Synes du, at dit arbejde svarer til din uddannelse?”

Note:

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

Vi anvender også – som beskrevet i afsnit 5.1.1 – et mere bredt mål for kvalifi-

kationer i analyserne af jobmismatch for dermed at måle kvalifikationsmis-

match. Tabel 5.2 viser fordelingen på kombinationen af de to spørgsmål ”Me-

ner du, at du har kvalifikationerne til at klare mere krævende opgaver end

dem, du skal udføre i dit nuværende job?” og ”Mener du, at du har behov for

mere uddannelse eller oplæring for at klare dine nuværende opgaver?” (se af-

snit 5.1.1).

Når vi kombinerer de to spørgsmål, fremgår det, at nogle af de be-

skæftigede både oplever, at de har kvalifikationer til at klare mere krævende

opgaver, og at de har brug for mere uddannelse eller oplæring for at klare de-

res nuværende opgaver (se Tabel 5.2), dvs. at de ifølge vores definitioner

både er over- og underkvalificerede. Det kan skyldes, at de har rigtigt mange

relevante kvalifikationer, men at deres kvalifikationer er skæve i forhold til job-

bet. Behovet for mere uddannelse og oplæring kan også hænge sammen med,

at jobkravene løbende er under forandring.

Når vi undersøger forekomsten af kvalifikationsmismatch, se Tabel 5.2, finder

vi, at relativt flere beskæftigede med handicap end uden handicap er matchet

(27 mod 15 pct.). Omvendt er relativt færre med handicap hhv. overkvalifice-

rede og underkvalificerede. Andelen, som er overkvalificerede, er 55 pct.

Bilagstabel 4.1 Bilagstabel 4.2 i Bilag 4 viser fordelinger for de to spørgsmål hver for sig.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

blandt beskæftigede med handicap og 70 pct. blandt beskæftigede uden han-

dicap, mens andelen, som er underkvalificeret, er 16 pct. blandt beskæftigede

med handicap og 20 pct. blandt beskæftigede uden handicap (Tabel 5.2).

Også når vi ser vi på kvalifikationsmismatch, er det især beskæftigede med et

større handicap, der adskiller sig fra beskæftigede uden handicap. For eksem-

pel er andelen, der er matchet, 42 pct. for beskæftigede med større handicap,

27 pct. for beskæftigede med mindre handicap og 15 pct. for beskæftigede

uden handicap (Tabel 5.2).

Tabel 5.2

Beskæftigede

fordelt efter, om de er matchet, overkvalificerede eller

underkvalificerede. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og

om handicappet er større eller mindre, 2022. Vægtet procent.

Større

handi-

cap*

Matchet (hverken kvalifikationer til mere krævende

opgaver eller brug for mere uddannelse eller oplæ-

ring)

Overkvalificeret (kvalifikationer til mere krævende op-

gaver)

Underkvalificeret (brug for mere uddannelse eller op-

læring)

Både overkvalificeret og underkvalificeret (både kva-

lifikationer til mere krævende opgaver og brug for

mere uddannelse eller oplæring)

Ved ikke

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Mindre

handi-

cap*

Handi-

cap i alt*

Intet han-

dicap*

42,0

21,9

26,7

14,5

33,7

46,9

43,8

54,2

3,9

4,0

3,3

6,9

13,0

11,5

16,2

13,6

100,0

115.221

385

14,2

100,0

370.183

1.095

14,0

100,0

485.404

1.480

11,8

100,0

2.032.804

5.594

Anm.: Opgørelsen er baseret på følgende spørgsmål: ”Mener du, at du har kvalifikationerne til at klare mere krævende opgaver

end dem, du skal udføre i dit nuværende job?” og ”Mener du, at du har behov for mere uddannelse eller oplæring for at

klare dine nuværende opgaver?” Respondenter, der har svaret ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ på det første spørgsmål, er

kategoriseret som, at de har kvalifikationer til mere krævende opgaver, mens personer, der har svaret ’i ringe grad’ eller

’slet ikke’ på samme spørgsmål, er kategoriseret som, at de ikke har kvalifikationer til mere krævende opgaver. Samme

type kategorisering er anvendt til det andet spørgsmål. Fordelingen på de to spørgsmål hver for sig er vist i Bilagstabel

4.1 og Bilagstabel 4.2 i Bilag 4.

Note:

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

Bemærk, at når vi fx angiver andel overkvalificerede, er det summen af andelen i rækken ’Overkvalifi-

ceret’ og andelen i rækken ’Både overkvalificeret og underkvalificeret’.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Ovenstående analyse på baggrund af Tabel 5.1 og Tabel 5.2 viser, at hvilken

dimension af jobmismatch (uddannelses- eller kvalifikationsmismatch) vi må-

ler, har betydning for, om vi finder, at beskæftigede med handicap er mere el-

ler mindre jobmatchet end beskæftigede uden handicap. I afsnit 5.1.4 kommer

vi nærmere ind på, hvad der kan forklare disse forskelle. Forinden ser vi i af-

snit 5.1.3 på, om forskelle med hensyn til personkarakteristika bidrager til at

forklare forskelle i forekomsten af jobmismatch mellem beskæftigede med og

uden handicap.

5.1.3

Personkarakteristika og jobmismatch

Sandsynligheden for at være overuddannet er typisk større for personer med

flere års uddannelse end for personer med få års uddannelse (Palczyńska,

2021; Santiago Vela, 2021). Uddannelsesniveauet er lidt lavere for beskæfti-

gede med end for beskæftigede uden handicap (se Bilagstabel 4.3), men på

trods heraf oplever en større andel af de beskæftigede med handicap altså, at

de er overuddannede. I dette afsnit ser vi på, om forskellige fordelinger på

personkarakteristika, herunder uddannelsesniveau, bidrager til at forklare for-

skellene mellem beskæftigede med og uden handicap med hensyn til andel

overuddannede, overkvalificerede og underkvalificerede. Fordelingen på de

medtagne personkarakteristika for de beskæftigede med og uden handicap

fremgår af Bilagstabel 4.3.

Til analyserne i dette afsnit har vi anvendt regressionsanalyser (se Bilagstabel

4.4-Bilagstabel 4.6). I analysen af sammenhængen mellem sandsynligheden

for at være overuddannet og forskellige personkarakteristika har vi estimeret

to modeller, se Bilagstabel 4.4. I den første model er der kun medtaget forkla-

rende variabler, der beskriver, om personerne har et større handicap, mindre

handicap eller intet handicap. I den anden model er der tilføjet variabler, der

beskriver personernes køn, alder, familieforhold og uddannelsesniveau. Den

sidstnævnte model giver os viden om sammenhængen mellem de medtagne

personkarakteristika og sandsynligheden for at være overuddannet, mens en

sammenligning af model 1 og 2 fortæller os, om de medtagne personkarakteri-

stika bidrager til at forklare forskellen i sandsynligheden for at være overud-

dannet for beskæftigede med og uden handicap. Tilsvarende analyser er lavet

for over- og underkvalificering, se Bilagstabel 4.5 og Bilagstabel 4.6.

Forholdsvis få beskæftigede er underuddannede, og der er en forholdsvis lille forskel på andel under-

uddannede for personer med og uden handicap. Derfor ser vi ikke på, om sidstnævnte forskel kan

forklares med forskellig fordeling på personkarakteristika.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Personkarakteristika og overuddannelse

Selvom sandsynligheden for at være overuddannet varierer med personkarak-

teristika, er det ikke forskellige fordelinger på de medtagne personkarakteri-

stika, der forklarer, at relativt flere beskæftigede med handicap end beskæfti-

gede uden handicap oplever, at de er overuddannede. Dette fremgår af Bilags-

tabel 4.4, som for det første viser, at personer med en uddannelse ud over

grundskolen, kvinder, 16-29-årige, indvandrere og efterkommere har en relativt

høj sandsynlighed for at være overuddannede, mens personer, der har en

partner eller hjemmeboende børn, har en relativt lav sandsynlighed for at være

overuddannede. For det andet viser Bilagstabel 4.4, at forskelle på personer

med større handicap, mindre handicap og intet handicap med hensyn til sand-

synligheden for at være overuddannet ikke ændrer sig betydeligt, afhængigt

af om vi tager højde for de øvrige personkarakteristika eller ej.

Personkarakteristika og overkvalificering

Beskæftigede med større eller mindre handicap har som tidligere beskrevet en

mindre sandsynlighed for at være overkvalificerede end beskæftigede uden

handicap. Resultaterne i Bilagstabel 4.5 viser dels, at flere af de medtagne per-

sonkarakteristika hænger sammen med sandsynligheden for at være overkvali-

ficeret, og dels at forskellige fordelinger på personkarakteristika bidrager til at

forklare en mindre del af forskellene på beskæftigede med større handicap,

mindre handicap og uden handicap. Selvom forskellene på de tre grupper redu-

ceres, når der tages højde for personkarakteristika, har både beskæftigede med

større og mindre handicap dog stadig en markant mindre sandsynlighed end

personer uden handicap for at være overkvalificerede (Bilagstabel 4.5).

Beskæftigede med uddannelse ud over grundskole har en større sandsynlig-

hed for at have kvalifikationer til mere krævende opgaver end beskæftigede

med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Sandsynligheden for at

have kvalifikationer til mere krævende opgaver falder endvidere med stigende

alder. Endelig har kvinder og indvandrere en relativt lav sandsynlighed for at

svare, at de har kvalifikationer til mere krævende opgaver.

Personkarakteristika og underkvalificering

Både beskæftigede med større og beskæftigede med mindre handicap har

som tidligere beskrevet også en mindre sandsynlighed for at være underkvali-

ficerede end beskæftigede uden handicap. Resultaterne i Bilagstabel 4.6 viser

dels, at flere af de medtagne personkarakteristika hænger sammen med sand-

synligheden for at være underkvalificeret, og dels at forskellige fordelinger på

personkarakteristika bidrager til at forklare forskellene på beskæftigede med

større handicap, mindre handicap og uden handicap. Selvom forskellene på de

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

tre grupper reduceres, når der tages højde for personkarakteristika, har be-

skæftigede med større handicap dog stadig en statistisk signifikant mindre

sandsynlighed end personer uden handicap for at være underkvalificerede,

mens der ikke er statistisk signifikant forskel mellem beskæftigede med min-

dre handicap og beskæftigede uden handicap (bilagstabel 4.6).

Personer med uddannelse ud over grundskole har større sandsynlighed end

personer med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse for at opleve, at

de har brug for mere uddannelse eller oplæring. Med hensyn til alder har de 50-

54-årige en relativt lav sandsynlighed for at opleve, at de har brug for mere ud-

dannelse eller oplæring. Endelig har kvinder og indvandrere en relativt lav sand-

synlighed for at opleve, at de har brug for mere uddannelse eller oplæring.

5.1.4

Hvorfor viser de to mål for jobmismatch noget forskelligt?

Analyserne i afsnit 5.1.2 viser, at det valgte mål for jobmismatch har betydning

for, om vi finder, at beskæftigede med handicap er mere eller mindre matchet

end beskæftigede uden handicap. Anvender vi målet for uddannelsesmis-

match, finder vi, at især beskæftigede med handicap oplever, at de er overud-

dannede. Anvender vi målet for kvalifikationsmismatch, hvor et mere bredt

mål for kvalifikationer er anvendt, finder vi derimod, at især beskæftigede med

handicap oplever, at de er matchet.

Vi kan ikke på baggrund af analyserne forklare, hvorfor resultaterne for job-

mismatch er forskellige, alt efter hvilken dimension af jobmismatch vi undersø-

ger. Et muligt bidrag til at forklare resultaterne kan dog - som beskrevet i Jo-

nes et al. (2014) – være, at personer, der får et handicap, som begrænser dem

arbejdsmæssigt, ikke kan varetage det job, de tidligere har haft, og derfor

skifter til et job med mindre formelle uddannelseskrav. De vil i så fald være

overuddannede i det nye job, men ikke nødvendigvis overkvalificerede. Det

kan fx være tilfældet, hvis de er skiftet til et fleksjob.

Tilsvarende kan en forklaring på, at mange med handicap oplever, at de hver-

ken har kvalifikationer til mere krævende opgaver eller har brug for mere ud-

dannelse for at klare deres nuværende arbejdsopgaver, være, at de har fået et

fleksjob, som er tilpasset deres kvalifikationer, og som er uden mange udvik-

lingsmuligheder. Sidstnævnte kan indebære, at der ikke er behov for mere ud-

dannelse eller oplæring i jobbet.

Vi har derfor undersøgt, om både beskæftigede med handicap i fleksjob og

beskæftigede med handicap i ordinære jobs adskiller sig fra beskæftigede

uden handicap med hensyn til forekomsten af jobmismatch.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Vi finder, at forskellene med hensyn til jobmismatch mellem beskæftigede med

og uden handicap i stort omfang er drevet af personer i fleksjob. Tabel 5.3 vi-

ser, at markant flere af de beskæftigede med handicap i fleksjob end af de be-

skæftigede uden handicap (som her alle antages at være i ordinære jobs), ople-

ver uddannelsesmismatch. 33 pct. af de beskæftigede med handicap i fleksjob

oplever, at de er overuddannede mod 14 pct. af de beskæftigede med handicap

i ordinære jobs og 12 pct. af de beskæftigede uden handicap.

Tabel 5.3

Beskæftigede

fordelt efter, om de er matchet, overuddannede eller

underuddannede. Særskilt efter jobtype, og om de har et handicap

eller ej. 2022. Vægtet procent.

Handicap,

i alt

Intet

handicap

Fleksjob*

Ordinært

job

65,3

Ordinært job

Matchet (arbejde og uddannelse er på samme niveau)

Overuddannet (arbejdet er på et lavere niveau end

min uddannelse)

Underuddannet (arbejdet er på et højere niveau end

min uddannelse)

Ved ikke

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Anm.:

Note:

38,8

67,1

33,1

4,1

24,0

100,0

89.664

336

14,4

8,2

12,1

100,0

375.880

1.083

11,5

9,1

12,2

100,0

2.032.804

5.594

* viser, at der er statistisk signifikant forskel på fordelingen i den givne kolonne og fordelingen for beskæftigede uden

handicap i ordinære jobs.

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

Tabel 5.4 viser tilsvarende, når vi ser på kvalifikationsmismatch, at især be-

skæftigede med handicap i fleksjob er matchet sammenlignet med beskæfti-

gede uden handicap.

Beskæftigede med handicap i fleksjob adskiller sig både fra beskæftigede med handicap i ordinære

jobs og beskæftigede uden handicap med hensyn til deres fordeling på uddannelsesniveau og an-

dre personkarakteristika, se Bilagstabel 4.7. Regressionsanalyser alene baseret på beskæftigede

med handicap viser, at den forskellige sandsynlighed for jobmismatch mellem beskæftigede med

handicap i hhv. fleksjob og ordinære jobs ikke kan tilskrives de to gruppers forskellige fordeling på

personkarakteristika (ikke vist i rapport).

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Resultaterne i Tabel 5.3 og Tabel 5.4 viser altså, at beskæftigede med handi-

cap i ordinære jobs i høj grad ligner de beskæftigede uden handicap med hen-

syn til jobmismatch, hvad enten vi ser på uddannelses- eller kvalifikationsmis-

match. Det vil sige, at personer med handicap, der opnår ordinær beskæfti-

gelse, ikke er dårligere stillet end personer uden handicap i ordinær beskæfti-

gelse med hensyn til udnyttelse af deres uddannelse og kvalifikationer. Dette

resultat skal ses i lyset af, hvad vi tidligere har fundet med hensyn til jobkarak-

teristika. Larsen, Jakobsen & Mikkelsen (2022) viser, at beskæftigede med og

uden handicap i ordinære jobs i høj grad ligner hinanden, når det gælder bran-

che, arbejdsfunktioner, andelen med personaleledelse og arbejdstid, mens be-

skæftigede med handicap i fleksjob derimod er forskellige fra beskæftigede

uden handicap med hensyn til de nævnte jobkarakteristika (Larsen, Jakobsen

& Mikkelsen, 2022).

Tabel 5.4

Beskæftigede

fordelt efter, om de er matchet, overkvalificerede eller

underkvalificerede. Særskilt efter jobtype, og om de har et handicap

eller ej. 2022. Vægtet procent.

Handicap, i alt

Intet

handicap

Ordinært job

Fleksjob*

Matchet (hverken kvalifikationer til mere krævende

opgaver eller brug for mere uddannelse eller oplæ-

ring)

Overkvalificeret (kvalifikationer til mere krævende

opgaver)

Underkvalificeret (brug for mere uddannelse eller

oplæring)

Både overkvalificeret og underkvalificeret (både

kvalifikationer til mere krævende opgaver og brug

for mere uddannelse eller oplæring)

Ved ikke

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Ordinært job*

47,5

21,7

14,5

31,0

47,5

54,2

3,1

4,1

3,3

13,1

16,2

15,0

100

89.664

336

13,6

100

375.880

1.083

11,8

100

2.032.804

5.594

Anm.: * viser, at der er statistisk signifikant forskel på fordelingen i den givne kolonne og fordelingen for beskæftigede uden

handicap i ordinære jobs.

Note:

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

Med hensyn til arbejdstid, se også afsnit 3.5 i denne rapport.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

5.2

Efter- og videreuddannelse

Som nævnt i indledningen til dette kapitel kan det være nødvendigt at udvikle

eller tilegne sig nye færdigheder for at fastholde beskæftigelse eller avancere,

og det kan bl.a. finde sted gennem deltagelse i efter- og videreuddannelse. En

dansk undersøgelse af effekter af beskæftigedes deltagelse i efter- og videre-

uddannelse finder da også positive løn- og beskæftigelseseffekter af er-

hvervsrettede kurser, fx AMU-kurser, akademi- og diplomkurser, se Bolvig,

Kristensen & Skipper (2017).

I dette afsnit ser vi derfor på ønsker om delta-

gelse i efter- og videreuddannelse i de kommende 12 måneder og tidligere

deltagelse i efter- og videreuddannelse for beskæftigede med handicap.

Vi starter med at se på de beskæftigedes ønsker om deltagelse i efter- og vi-

dereuddannelse i 12-månedersperioden efter referenceugen. Som det fremgår

af Tabel 5.5 har beskæftigede med handicap i lidt mindre omfang end be-

skæftigede uden handicap ønsker om at deltage i efter- og videreuddannelse.

Denne forskel er drevet af, at andelen af beskæftigede med større handicap,

som gerne vil deltage i efter- og videreuddannelse, er relativt lav. 33 pct. af

de beskæftigede med større handicap vil gerne deltage i efter- og videreud-

dannelse mod 48-49 pct. af de beskæftigede med mindre handicap og de be-

skæftigede uden handicap.

Tabel 5.5

Beskæftigede

fordelt efter, om de gerne vil deltage i efter- og

videreuddannelse i løbet af de næste 12 måneder. Særskilt efter, om

de har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre,

2022. Vægtet procent.

Større

handicap*

Nej

Ved ikke

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

Mindre

handicap

47,7

35,4

16,9

100,0

370.183

1.095

Handicap

i alt*

44,1

38,5

17,4

100,0

485.404

1.480

Intet

handicap

49,3

34,3

16,4

100,0

2.032.804

5.594

32,7

48,2

19,1

100,0

115.221

385

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

Forfatterne finder dog ikke positive effekter af alle typer af fx AMU-kurser, og størrelsen af effekterne

varierer også med kursusdeltagernes uddannelsesniveau.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Lignende forskelle viser sig, når vi ser på, hvor meget de beskæftigede har

deltaget i efter- eller videreuddannelse i årene op til referenceugen. Beskæfti-

gede med handicap – især beskæftigede med større handicap – har i mindre

omfanget deltaget i efter- eller videreuddannelse i 5-årsperioden før referen-

ceugen end beskæftigede uden handicap (Tabel 5.6).

Tabel 5.6

Beskæftigede

fordelt efter, hvor lang tid siden det er, at de har

deltaget i efter- eller videreuddannelse. Særskilt efter, om de har et

handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre, 2022.

Vægtet procent.

Større

handicap*

0-1 år

1-2 år

3-5 år

Mere end 5 år

Har aldrig deltaget i efter- eller videre-

uddannelse

Ved ikke

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

Mindre

handicap

15,2

8,6

15,4

29,0

24,1

7,7

100,0

370.183

1.095

Handicap i

alt*

13,4

8,7

14,2

30,9

24,9

7,9

100,0

485.404

1.480

Intet

handicap

16,0

10,1

16,1

25,5

24,7

7,6

100,0

2.032.804

5.594

7,4

9,0

10,4

37,0

27,7

8,5

100,0

115.221

385

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

Tidligere undersøgelser viser, at deltagelse i voksen- og efteruddannelse sti-

ger med uddannelsesniveau, se Rosdahl et al. (2013) og Hovdhaugen & Op-

heim (2018). Vi har derfor undersøgt, om vi også finder forskelle på beskæfti-

gede med og uden handicap med hensyn til deres ønsker om og deltagelse i

efter- og videreuddannelse, når vi tager højde for en række personkarakteri-

stika, se Bilagstabel 4.8 og Bilagstabel 4.9. Vi finder i lighed med de nævnte

studier, at beskæftigede med en uddannelse ud over grundskolen i større om-

fang end beskæftigede med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse

ønsker og har deltaget i efter- og videregående uddannelse, men også at der

forsat er forskelle på beskæftigede med større handicap og beskæftigede

uden handicap, når der tages højde for uddannelse og de øvrige medtagne

personkarakteristika.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Vi fandt i afsnit 5.1.4, at forskelle i udbredelsen af jobmismatch mellem perso-

ner med og uden handicap i stort omfang kan forklares med, at beskæftigede

med handicap i fleksjob adskiller sig fra beskæftigede med eller uden handi-

cap i ordinære jobs. Tilsvarende viser Tabel 5.7, at en relativt lav andel af de

beskæftigede med handicap i fleksjob ønsker efter- og videreuddannelse,

mens der ikke er forskel på beskæftigede i ordinære jobs, afhængigt af om de

har et handicap eller ej. Dette resultat stemmer overens med, at relativt få be-

skæftigede i fleksjob oplever, at de har brug for mere uddannelse eller oplæ-

ring for at klare for deres nuværende arbejdsopgaver (se afsnit 5.1.4).

Tabel 5.7

Beskæftigede

fordelt efter, om de gerne vil deltage i efter- og

videreuddannelse i løbet af de næste 12 måneder. Særskilt efter

jobtype, og om de har et handicap eller ej, 2022. Vægtet procent.

Handicap, i alt

Fleksjob*

Nej

Ved ikke

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

23,4

59,5

17,2

100,0

89.664

336

Ordinært job

49,9

33,0

17,1

100,0

375.880

1.083

Intet handicap

Ordinært job

49,3

34,3

16,4

100,0

2.032.804

5.594

Anm.: * viser, at der er statistisk signifikant forskel på fordelingen i den givne kolonne og fordelingen for beskæftigede uden

handicap i ordinære jobs.

Note:

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

Også når vi sammenligner deltagelse i efter- og videreuddannelse i årene op

til referenceugen, finder vi, at det er beskæftigede med handicap i fleksjob,

der skiller sig ud. Kun 16 pct. af denne gruppe har deltaget i efter- og videre-

uddannelse inden for de seneste år mod 41-42 pct. af de beskæftigede med

handicap i ordinære jobs og de beskæftigede uden handicap (Tabel 5.8). Det

vil sige, at beskæftigede med handicap, som er i et job på ordinære vilkår, i høj

grad også ligner beskæftigede uden handicap med hensyn til både ønsker om

deltagelse og tidligere deltagelse i efter- og videreuddannelse.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Tabel 5.8

Beskæftigede

fordelt efter, hvor lang tid siden det er, at de har

deltaget i efter- eller videreuddannelse. Særskilt efter jobtype, og om

de har et handicap eller ej. 2022. Vægtet procent.

Handicap, i alt

Fleksjob*

0-1 år

1-2 år

3-5 år

Mere end 5 år

Har aldrig deltaget i efter- eller videre-

uddannelse

Ved ikke

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

4,1

3,2

8,6

42,1

33,0

9,0

100,0

89.664

336

Ordinært job

16,0

9,6

15,7

28,3

23,5

6,8

100,0

375.880

1.083

Intet handicap

Ordinært job

16,0

10,1

16,1

25,5

24,7

7,6

100,0

2.032.804

5.594

Anm.: * viser, at der er statistisk signifikant forskel på fordelingen i den givne kolonne og fordelingen for beskæftigede uden

handicap i ordinære jobs.

Note:

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

5.3

Opsamling

Er jobmismatch mere udbredt blandt personer med handicap?

Om mismatch mellem kvalifikationer og jobkrav (jobmismatch) er mere eller

mindre udbredt blandt beskæftigede med handicap eller beskæftigede uden

handicap, afhænger af det valgte mål for jobmismatch. Vi har anvendt to mål

for jobmismatch, som beskriver to forskellige dimensioner af jobmismatch:

Uddannelsesmismatch. Hvis beskæftigede oplever, at deres arbejde er på

et lavere niveau end deres uddannelse, er de overuddannede. Hvis de op-

lever, at deres arbejde er på et højere niveau end deres uddannelse, er de

underuddannede, og hvis de oplever at deres arbejde og uddannelse er på

samme niveau, betegnes de som matchet.

2. Kvalifikationsmismatch. Hvis de beskæftigede mener, at de har kvalifikati-

onerne til at klare mere krævende opgaver, end de udfører i deres nuvæ-

rende job, er de overkvalificerede, og hvis de oplever, at de har behov for

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

mere uddannelse eller oplæring for at klare deres nuværende arbejdsop-

gaver, er de underkvalificerede. Hvis de hverken har kvalifikationerne til at

klare mere krævende opgaver eller har behov for mere uddannelse eller

oplæring, betegnes de som matchet.

Ser vi på uddannelsesmismatch, finder vi, at relativt flere beskæftigede med

end uden handicap er overuddannede. Ser vi derimod på kvalifikationsmis-

match, finder vi, at relativt flere beskæftigede med end uden handicap er mat-

chet. Det vil sige, at uddannelsesmismatch ser ud til at være mest udbredt

blandt beskæftigede med handicap, mens vi finder det omvendte, hvis vi ser

på kvalifikationsmismatch.

Jobmismatch og fleksjob

Uafhængigt af hvilket mål der anvendes, finder vi, at især beskæftigede med

handicap i fleksjob adskiller sig fra beskæftigede uden handicap med hensyn

til omfanget af jobmismatch.

En mulig forklaring på de fundne – umiddelbart modstridende – resultater kan

derfor være, at personer, der får et handicap, som begrænser dem arbejds-

mæssigt, ikke kan varetage det job, de tidligere har haft, og derfor skifter til et

fleksjob med mindre formelle uddannelseskrav. De vil i så fald være overud-

dannede i det nye job, men ikke nødvendigvis overkvalificerede.

Tilsvarende kan en forklaring på, at mange med handicap oplever, at de hver-

ken har kvalifikationer til mere krævende opgaver eller har brug for mere ud-

dannelse for at klare deres nuværende arbejdsopgaver, være, at de har fået et

fleksjob, som er tilpasset deres kvalifikationer, og som er uden mange udvik-

lingsmuligheder. Sidstnævnte kan indebære, at der ikke er behov for mere ud-

dannelse eller oplæring i jobbet.

Relativt færre med handicap deltager i efter- og videreuddannelse

Beskæftigede med handicap har i mindre omfang deltaget i efter- og videre-

uddannelse inden for de sidste fem år, og færre af dem ønsker fremover at

deltage i efter- og videreuddannelse, når vi sammenligner dem med beskæfti-

gede uden handicap. Især personer med større handicap adskiller sig fra per-

soner uden handicap i denne forbindelse. For eksempel er andelen, som gerne

vil deltage i efter- og videreuddannelse, 33 pct. for beskæftigede med større

handicap, 48 pct. for beskæftigede med mindre handicap og 49 pct. for be-

skæftigede uden handicap.

Også her er det de beskæftigede med handicap i fleksjob, som driver forskel-

len mellem beskæftigede med og uden handicap. Dette resultat stemmer

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

overens med, at relativt få beskæftigede i fleksjob oplever, at de har brug for

mere uddannelse eller oplæring for at klare deres nuværende arbejdsopgaver.

Beskæftigede med handicap i ordinære jobs

Personer med handicap, der opnår ordinær beskæftigelse, er ikke dårligere

stillet end personer uden handicap i ordinær beskæftigelse med hensyn til ud-

nyttelse af deres uddannelse og kvalifikationer. Desuden ligner de også i høj

grad beskæftigede uden handicap med hensyn til både ønsker om deltagelse

og tidligere deltagelse i efter- og videreuddannelse.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Er barrierer for ansættelse

blevet mindre?

I dette kapitel viser vi, hvor mange af personerne med handicap der oplever

barrierer for ansættelse. I denne forbindelse har vi særligt fokus på, om barrie-

rerne for ansættelse er blevet mindre de seneste 2-3 år.

Vi har undersøgt, i hvilket omfang personer med handicap oplever begræns-

ninger i arbejdsmæssige og sociale sammenhænge. Desuden har vi belyst, i

hvilket omfang personer med personaleledelse

har betænkeligheder ved at

ansætte personer med handicap under forskellige omstændigheder. Endelig

har vi undersøgt, i hvilken grad hhv. personer med handicap og personer med

personaleledelse har kendskab til de handicapkompenserende ordninger og

fleksjobordningen, og i hvilken grad personer med personaleledelse har kend-

skab til § 56 i sygedagpengeloven og forskelsbehandlingsloven.

Vi har sammenlignet resultaterne med tilsvarende resultater for hhv. 2019 og

2020 (Larsen, Jakobsen & Mikkelsen, 2020; 2021) for at følge udviklingen over

tid.

Kapitlets resultater er vist både som fordelinger og som gennemsnit. De be-

regnede gennemsnit (hvorfra ’ved ikke’-svar er udeladt) giver et indtryk af, om

de fundne forskydninger i fordelingerne samlet set har betydet, at de under-

søgte barrierer er blevet større eller mindre.

6.1

Oplever personer med handicap i mindre

omfang barrierer for ligeværdig deltagelse?

I dette afsnit viser vi, i hvilket omfang personer med handicap som helhed op-

lever, at handicappet begrænser dem i hhv. sociale og arbejdsmarkedsmæs-

sige sammenhænge. Vi viser også, om resultater for 2022 adskiller sig fra til-

svarende resultater for 2019.

I 2022 oplever i alt 55 pct. af personerne med handicap i høj eller nogen grad,

at deres handicap begrænser dem i sociale sammenhænge, se Tabel 6.1.

Blandt personer med større handicap gælder dette 81 pct. mod 38 pct. blandt

personer med mindre handicap.

For beskrivelse af, hvordan personer med personaleledelse er identificeret, se afsnit 8.4.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Tabel 6.1

Personer med handicap fordelt efter, i hvilket omfang de oplever, at

handicappet begrænser dem i a) sociale og b) arbejdsmæssige

sammenhænge. I alt og særskilt efter større og mindre handicap,

2019 og 2022. Vægtet procent og gennemsnit.

Sociale sammenhænge

Arbejdsmæssige sammenhænge

2019

Større handicap

Fordeling:

Slet ikke

I ringe grad

I nogen grad

I høj grad

Helt uden for arbejdsmarkedet

I alt

Gennemsnit

Opregnet antal

Uvægtet antal

Mindre handicap

Fordeling:

Slet ikke

I ringe grad

I nogen grad

I høj grad

Helt uden for arbejdsmarkedet

I alt

Gennemsnit

Opregnet antal

Uvægtet antal

Handicap i alt

Fordeling:

Slet ikke

I ringe grad

27,7

17,9

100,0

2,08

377.061

1.613

38,3

24,4

28,5

8,7

100,0

2,98

312.683

1.289

14,9

10,0

37,3

37,9

2022

2019

2022

10,0

8,7

41,9

39,4

5,0

5,4

18,0

31,1

40,5

100,0

3,11*

337.636

1.089

100,0

3,97

312.683

1.289

3,2

5,3

18,2

27,5

45,8

100,0

4,07*

339.877

1.099

33,9

27,7

30,7

7,7

27,9

26,0

28,1

10,0

8,1

100,0

2,12

513.654

1.579

100,0

2,44

377.061

1.613

26,0

25,5

31,0

7,9

9,6

100,0

2,50

513.996

1.579

24,4

20,2

17,5

16,7

16,9

17,5

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Sociale sammenhænge

Arbejdsmæssige sammenhænge

2019

I nogen grad

I høj grad

Helt uden for arbejdsmarkedet

I alt

Gennemsnit

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

2022

35,1

20,3

2019

23,5

19,6

22,8

2022

25,9

15,7

24,0

100,0

3,12

853.873

2.678

32,5

21,9

100,0

2,49

689.744

2.902

100,0

2,51

851.290

2.668

100,0

3,13

689.744

2.902

Spørgsmålet om arbejdsmæssige begrænsninger er stillet til beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken,

der enten har lovning på arbejde (om mere end 3 måneder) eller ønsker at arbejde. De resterende personer, der her be-

tegnes som ’helt uden for arbejdsmarkedet’, er tilføjet til beregningsgrundlaget for at få et billede af de arbejdsmæssige

begrænsninger blandt personer med handicap som helhed.

Jo større gennemsnitsværdi, jo højere grad af oplevelse af

begrænsninger.

I forhold til begrænsninger i arbejdsmæssige sammenhænge anfører 42 pct. af

personerne med handicap i 2022, at de oplever dette i høj eller nogen grad.

Dertil kommer, at 24 pct. står ’helt uden for arbejdsmarkedet’, dvs. at de hver-

ken er i beskæftigelse eller søger eller ønsker job. For personer med større

handicap gælder, at 46 pct. i høj eller nogen grad oplever begrænsninger i ar-

bejdsmæssige sammenhænge, mens der ligeledes er 46 pct. af dem, der står

helt uden for arbejdsmarkedet. De tilsvarende andele for personer med mindre

handicap er hhv. 39 og 10 pct.

Personer med større handicap oplever i lidt større omfang sociale og arbejds-

mæssige barrierer i 2022 end i 2019. Dette resultat viser sig, uanset om vi ser

på svarfordeling eller beregnede gennemsnit. I forhold til de arbejdsmæssige

barrierer er stigningen dog primært drevet af, at lidt flere af dem står ’helt

uden for arbejdsmarkedet’, dvs. at relativt set lidt flere med større handicap

hverken ønsker eller søger arbejde i 2022 end i 2019. Derimod er der Ikke mål-

bare ændringer for personer med mindre handicap. Svarfordelingen for denne

gruppe ændrer sig ganske vist fra 2019 til 2022, men ikke i en klar retning. De

beregnede gennemsnit tyder på, at der er tale om ubetydelige ændringer. Det

samme gør sig gældende for gruppen af personer med handicap som helhed.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

6.2

Er personer med personaleledelse i mindre

grad betænkelige?

En forudsætning for, at personer med handicap kan komme i beskæftigelse,

er, at personer med personaleledelse er villige til at ansætte dem. En tidligere

undersøgelse viser, at flertallet af danske virksomheder (75 pct.) er enige i, at

virksomheder har en social forpligtelse til at ansætte personer med handicap,

men også at det kun er 23 pct. af de danske virksomheder, som selv har ansat

personer med handicap. Der er med andre ord en diskrepans mellem virksom-

hedernes holdning og handling, når det gælder ansættelse af personer med

handicap (Bredgaard & Salado-Rasmussen 2021). Bredgaard & Shamshiri-Pe-

tersen (2018) peger på, at der ikke er en direkte holdningsmæssig barriere

blandt arbejdsgivere, men at der kan være en ubevidst utryghed ved at an-

sætte personer med handicap, bl.a. fordi nogle arbejdsgivere har relativt be-

grænset viden om personer med handicap og deres arbejdsevne. Dette kan fx

medvirke til, at arbejdsgivere er bekymrede for, om medarbejdere med handi-

cap passer ind i det sociale miljø på arbejdspladsen, se fx Bjørnshagen &

Østerud (2021). Denne utryghed eller bekymring kan være årsagen til, at

mange virksomheder ikke har ansat personer med handicap, selvom de egent-

lig mener, at virksomhederne har en social forpligtelse til at gøre dette.

En vej til at tilskynde virksomheder til at ansætte personer med handicap er at

anvende økonomiske incitamenter. Et dansk studie viser, at arbejdsgiveres

holdning til at ansætte personer i kørestol bliver lidt mere positiv, hvis der

medfølger en økonomisk kompensation (Shamshiri-Petersen & Krogh, 2020).

Der er også studier, der har set på, om økonomiske incitamenter ligefrem

fremmer ansættelse af personer med handicap. Irvin et al. (2022) konkluderer

dog på baggrund af et litteraturreview, at man ikke med udgangspunkt i den

eksisterende litteratur kan konkludere, om økonomiske incitamenter har posi-

tive eller negative effekter på beskæftigelsen for personer med handicap.

I denne rapport har vi undersøgt, om personer med personaleledelse er be-

tænkelige ved at ansætte personer med handicap, hvis de a) kan varetage et

job på almindelige vilkår og b) har forskellige typer af udfordringer. Vi har også

undersøgt, om og i hvilket omfang betænkelighederne ændrer sig, hvis der

følger penge med fra kommunen. Vi har sammenlignet resultaterne med tilsva-

rende resultater for 2020 for at følge udviklingen over tid.

I 2022 er 58 pct. af personerne med personaleledelse i ringe eller meget ringe

grad betænkelige ved at ansætte en person med et handicap, der er i stand til

at varetage et job på almindelige vilkår, mens 14 pct. i høj eller meget høj grad

er betænkelige ved dette, se Tabel 6.2. Personer med personaleledelse er lidt

mere betænkelige ved dette i 2022 end i 2020. Dette viser sig ved, at flere af

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

dem i høj eller meget høj grad er betænkelige (14 vs. 8 pct.), mens færre af

dem er betænkelige i ringe eller meget ringe grad (58 vs. 68 pct.).

Tabel 6.2

Personer med personaleledelse fordelt efter, i hvilken grad de vil

være betænkelige ved at ansætte en person med et handicap, der er i

stand til at varetage et job på almindelige vilkår, 2020 og 2022.

Vægtet procent og gennemsnit.

2020

Fordeling

I (meget) høj grad

I nogen grad

I (meget) ringe grad

Ved ikke

I alt

Gennemsnit

1,2

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

2022

7,5

14,6

68,2

9,7

100,0

4,16

324.483

1.328

13,9

14,9

57,9

13,3

100,0

3,92*

385.736

1.027

Jo større gennemsnitsværdi, jo mindre grad af betænkeligheder.

’Ved ikke’-svar indgår ikke i beregnede gennemsnit.

Vi har også undersøgt betænkelighederne blandt personalelederne, hvis det

drejer sig om en person med handicap, der a) har flere sygdage end andre

medarbejdere, b) arbejder langsommere end andre og c) kræver mindre til-

pasninger på arbejdspladsen (i det følgende samlet benævnt ’de tre betingel-

ser’). Vi skelner desuden imellem, om der følger penge med fra kommunen el-

ler ej.

Vi går som udgangspunkt ud fra, at hvis en person fx ansættes i et fleksjob, vil det blive betragtet

som, at der ’følger penge med fra kommunen’.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Tabel 6.3

Personer med personaleledelse fordelt efter, i hvilken grad de vil

være betænkelige ved at ansætte en person med handicap for hver af

de tre betingelser. Særskilt efter, om der følger penge med fra

kommunen eller ej, 2020 og 2022. Vægtet procent og gennemsnit.

Der følger penge med

2020

Flere sygedage end andre medarbejdere

Fordeling:

I (meget) høj grad

I nogen grad

I (meget) ringe grad

Ved ikke

I alt

Gennemsnit

1,2

Arbejder langsommere end andre

Fordeling:

I (meget) høj grad

I nogen grad

I (meget) ringe grad

Ved ikke

I alt

Gennemsnit

1,2

Kræver mindre tilpasninger på arbejdspladsen

Fordeling:

I (meget) høj grad

I nogen grad

I (meget) ringe grad

Ved ikke

I alt

Gennemsnit

1,2

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

Der følger ikke penge med

2020

2022

19,4

31,8

36,8

12,0

100,0

3,36

20,7

26,2

39,0

14,1

100,0

3,39

44,4

27,0

16,4

12,2

100,0

2,53

34,2

23,1

25,4

17,3

100,0

2,87*

13,6

29,0

44,8

12,6

100,0

3,57

16,5

25,0

41,5

17,0

100,0

3,53

37,6

29,1

20,4

13,0

100,0

2,71

30,9

25,3

18,5

100,0

2,94*

9,3

23,7

53,8

13,2

100,0

3,83

324.483

1.328

13,0

19,9

48,9

18,3

100,0

3,75

385.736

1.027

25,5

28,1

32,4

14,1

100,0

3,14

324.483

1.328

22,3

23,4

34,8

19,4

100,0

3,28*

385.736

1.027

Jo større gennemsnitsværdi, jo mindre grad af betænkeligheder.

’Ved ikke’-svar indgår ikke i beregnede gennemsnit.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

I 2022 er personerne med personaleledelse især betænkelige ved ansætte en

person med handicap, hvis personen har flere sygedage end andre medarbej-

dere. 21 pct. af dem giver udtryk for, at de i høj eller meget høj grad er betæn-

kelige herved, hvis der følger penge med fra kommunen. Den tilsvarende an-

del, hvis der ikke følger penge med, er 34 pct., se Tabel 6.3.

Færre er i høj eller meget høj grad betænkelige, hvis personen arbejder lang-

sommere end andre (hhv. 17 og 31 pct., afhængigt af om der følger penge

med fra kommunen eller ej), mens færrest i høj eller meget høj grad er betæn-

kelige, hvis ansættelsen kræver mindre tilpasninger på arbejdspladsen (hhv.

13 og 22 pct.).

Det fremgår – ikke overraskende – at der gennemgående er flere, der har be-

tænkeligheder ved at ansætte en person med handicap under hver af de tre

betingelser, hvis der

ikke

følger penge med fra kommunen, end hvis der følger

penge med. Dette svarer til resultaterne i Shamshiri-Petersen & Krogh (2020).

Der er ikke målbare ændringer fra 2020 til 2022 i, hvor betænkelige personer

med personaleledelse er ved at ansætte en person med handicap under hver

af de tre betingelser, hvis der følger penge med fra kommunen. Svarfordelin-

gerne ændrer sig ganske vist lidt mellem de 2 år, men ikke i en klar retning.

Samtidig tyder de beregnede gennemsnit på, at der er tale om ubetydelige

ændringer.

Der er derimod generelt færre af personerne med personaleledelse i 2022 end

i 2020, der (i høj eller meget høj grad) er betænkelige ved at ansætte en per-

son med handicap under de tre betingelser, hvis der ikke følger penge med fra

kommunen. En medvirkende årsag kan være konjunktursituationen: Mangel på

arbejdskraft medvirker potentielt til, at tilskud fra kommunen til ansættelse af

personer med handicap spiller en mindre rolle.

Endelig er det værd at bemærke, at der gennemgående er flere af personerne

med personaleledelse i 2022 end i 2020, der har svaret ’ved ikke’ til spørgs-

målene om, hvor betænkelige de vil være ved at ansætte en person med han-

dicap. En mulig forklaring på denne forskel er, at der i 2022 er færre af perso-

nerne med personaleledelse, der har forholdt sig til mulighederne for at an-

sætte personer med handicap.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

6.3

Er kendskabet til ordninger og lovgivning

forbedret?

Støtteordninger og lovgivning kan potentielt gøre det lettere for personer med

handicap at træde ind på arbejdsmarkedet. Men hvis ordninger og lovgivning

skal gøre en forskel, forudsætter det, at arbejdsgiverne har viden herom.

Boks 6.1

Fire handicapkompenserende ordninger

Bevilling af hjælpemidler

▪

Der kan bevilges hjælpemidler til personer med handicap i form af ar-

bejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, hvis det er en nød-

vendig forudsætning for, at personen kan varetage jobbet.

Personlig assistance til handicappede i erhverv

▪

Personer med handicap kan få støtte til personlig assistance, eksempel-

vis i form af bistand til løft eller korrekturlæsning, tegnsprogstolkning el-

ler hjælp til at skabe struktur og overblik over opgaver.

Løntilskud til nyuddannede med handicap (isbryderordningen)

▪

Isbryderordningen er et særligt løntilskud til nyuddannede med funkti-

onsnedsættelse. Arbejdsgiveren får et tilskud til medarbejderens løn, der

er forhandlet med jobcentret.

Fortrinsadgang for personer med handicap

Fortrinsadgang for personer med handicap giver mulighed for at komme til

jobsamtale ved opslåede stillinger i det offentlige. Borgere med handicap

kan søge med fortrinsadgang via jobcentret eller uden om jobcentret.

(Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2023)

6.3.1

Kendskab til ordninger

Der eksisterer en række ordninger, herunder de handicapkompenserende ord-

ninger og fleksjobordningen, der kan lette vejen til beskæftigelse for personer

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

med handicap. For nærmere beskrivelse af de handicapkompenserende ord-

ninger, se boks 6.1. Vi ser her på, i hvilket omfang hhv. personer med handicap

og personer med personaleledelse har kendskab til disse ordninger. Resultater

for 2022 sammenlignes med tilsvarende resultater for 2019.

Personer med handicap

Relativt mange af personerne med handicap ved ikke, hvad de handicapkom-

penserende ordninger går ud på, se Tabel 6.4. I 2022 ved 75 pct. af dem ikke,

hvad isbryderordning og fortrinsadgang går ud på. De tilsvarende andele er 64

pct. når det gælder personlig assistance, og 55 pct., når det gælder bevilling

af hjælpemidler.

Generelt har lidt færre af personerne med handicap viden om de handicap-

kompenserende ordninger i 2022 end i 2019. Ændringen viser sig bl.a. ved, at

lidt færre helt sikkert ved, hvad ordningerne går ud på, mens lidt flere slet ikke

kender ordningerne. Resultaterne for de handicapkompenserende ordninger

er vist for personer med handicap som helhed. Samme billede tegner sig for

personer med hhv. større og mindre handicap hver for sig.

Flere af personerne med handicap har kendskab til fleksjobordningen, se tabel

6.5. I 2022 angiver 48 pct. af dem, at de helt sikkert ved, hvad ordningen går

ud på. Personerne med større handicap er de primære brugere af fleksjobord-

ningen, se afsnit 3.3, hvilket givetvis er medvirkende til, at flere af dem end af

personerne med mindre handicap ’helt sikkert’ ved, hvad ordningen går ud på

(57 vs. 42 pct.).

Der er lidt færre af personerne med handicap, der har viden om fleksjobord-

ningen i 2022 end i 2019 – et resultat, der er drevet af personer med mindre

handicap. For personer med større handicap gælder, at deres kendskab til

ordningen hverken er blevet dårligere eller bedre fra 2019 til 2022.

Tabel 6.4

Personer med handicap fordelt efter, om de ved, hvad hver af de

handicapkompenserende ordninger går ud på, 2019 og 2022. Vægtet

procent og gennemsnit.

2019

Bevilling af hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger

Fordeling:

Ja, helt sikkert

31,3

2022

22,5

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

2019

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

Nej

I alt

Gennemsnit

Personlig assistance til handicappede i erhverv

Fordeling:

Ja, helt sikkert

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

Nej

I alt

Gennemsnit

Løntilskud til nyuddannede med handicap (isbryderordningen)

Fordeling:

Ja, helt sikkert

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

Nej

I alt

Gennemsnit

Fortrinsadgang for personer med handicap

Fordeling:

Ja, helt sikkert

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

Nej

I alt

Gennemsnit

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

2022

12,5

9,8

55,2

100,0

2,98*

14,6

9,2

44,9

100,0

2,68

22,4

12,3

8,6

56,8

100,0

3,00

16,9

9,7

9,5

63,9

100,0

3,20*

13,4

8,5

7,4

70,7

100,0

3,35

10,4

7,8

7,0

74,9

100,0

3,46*

13,1

8,5

7,2

71,3

100,0

3,37

689.744

2.902

10,9

7,3

6,8

75,0

100,0

3,46*

858.659

2.693

Jo større gennemsnitsværdi, jo mindre viden.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Tabel 6.5

Personer med handicap fordelt efter, om de ved, hvad

fleksjobordningen går ud på. I alt og særskilt for større og mindre

handicap, 2019 og 2022. Vægtet procent og gennemsnit.

Større handicap

2019

Fordeling:

Ja, helt sikkert

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

Nej

I alt

Gennemsnit

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

Mindre handicap

2019

2022

Handicap i alt

2019

2022

55,5

20,3

10,5

13,8

100,0

1,83

312.683

1.289

57,3

14,6

11,7

16,4

100,0

1,87

340.970

1.102

45,6

23,6

12,8

18,0

100,0

2,03

377.061

1.613

42,4

23,2

13,5

21,0

100,0

2,13*

517.689

1.591

50,0

22,1

11,8

16,1

100,0

1,94

689.744

2.902

48,3

19,8

12,7

19,2

100,0

2,03*

858.659

2.693

Jo større gennemsnitsværdi, jo mindre viden.

Personer med personaleledelse

Relativt mange af personerne med personaleledelse ved slet ikke, hvad de

handicapkompenserende ordninger går ud på, se Tabel 6.6. I 2022 gælder

dette 52-68 pct. af dem, afhængigt af hvilke af de fire ordninger vi kigger på.

Flere af personerne med personaleledelse ved, hvad fleksjobordningen går ud

på: I 2022 anfører 48 pct., at de helt sikkert ved dette, mens kun 19 pct. sva-

rer ’nej’ til dette.

Personer med personaleledelse har samlet set lidt mindre kendskab til de han-

dicapkompenserende ordninger og fleksjobordningen i 2022 end i 2019. Æn-

dringen viser sig bl.a. ved, at lidt færre af dem har sikker viden om ordnin-

gerne i 2022 og lidt flere af dem ikke kender ordningerne.

Der er lidt færre af personerne med handicap, der har viden om fleksjobord-

ningen i 2022 end i 2019 – et resultat, der er drevet af personer med mindre

handicap. For personer med større handicap gælder, at deres kendskab til

ordningen hverken er blevet dårligere eller bedre fra 2019 til 2022.

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Tabel 6.6

Personer med personaleledelse fordelt efter, om de ved, hvad hver af

de handicapkompenserende ordninger og fleksjobordningen går ud

på, 2019 og 2022. Vægtet procent og gennemsnit.

2019

Bevilling af hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger

Fordeling:

Ja, helt sikkert

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

Nej

I alt

Gennemsnit

Personlig assistance til handicappede i erhverv

Fordeling:

Ja, helt sikkert

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

Nej

I alt

Gennemsnit

Løntilskud til nyuddannede med handicap (isbryderordningen)

Fordeling:

Ja, helt sikkert

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

Nej

I alt

Gennemsnit

Fortrinsadgang for personer med handicap

Fordeling:

Ja, helt sikkert

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

14,0

11,2

8,7

15,6

15,4

11,1

58,0

100,0

3,11

18,6

14,2

10,6

56,6

100,0

3,05

24,3

17,7

9,6

48,4

100,0

2,82

2022

Fordeling:

19,2

15,6

12,7

52,4

100,0

2,98*

15,9

13,1

12,6

58,3

100,0

3,13*

11,5

13,0

12,1

63,4

100,0

3,28*

10,7

11,4

10,3

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

2019

Nej

I alt

Gennemsnit

Fleksjobordningen

Fordeling:

Ja, helt sikkert

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

Nej

I alt

Gennemsnit

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

2022

67,5

100,0

3,35*

66,1

100,0

3,27

51,5

22,3

10,6

15,6

100,0

1,90

378.944

1.545

48,0

22,2

11,1

18,7

100,0

2,00*

385.736

1.027

Jo større gennemsnitsværdi, jo mindre viden.

6.3.2

Viden om lovgivning

Der eksisterer også lovgivning, der kan have betydning for beskæftigelsesmu-

lighederne for personer med handicap, herunder § 56 i sygedagpengeloven og

forskelsbehandlingsloven. Vi ser afslutningsvis på, i hvilket omfang personer

med personaleledelse ved, hvad denne lovgivning går ud på. Vi ser også på,

om kendskabet til lovgivningen er forbedret siden 2019.

I 2022 ved 29 pct. af personerne med personaleledelse helt sikkert, hvad § 56

i sygedagpengeloven går ud på, mens 44 pct. ikke kender loven, se Tabel 6.7.

De tilsvarende andele for forskelsbehandlingsloven er hhv. 21 og 44 pct.

Kendskabet til § 56 i sygedagpengeloven blandt personer med personale-

ledelse har ikke ændret sig nævneværdigt fra 2019 til 2022. Derimod er denne

gruppes kendskab til forskelsbehandlingsloven forbedret lidt i perioden. Æn-

dringen viser sig ved, at lidt færre af dem har svaret ’nej’ til, at de ved, hvad

loven går ud på, mens lidt flere har svaret ’ja, men er ret usikker’.

100

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Tabel 6.7

Personer med personaleledelse fordelt efter, om de ved, hvad a) § 56

i sygedagpengeloven og b) forskelsbehandlingsloven går ud på, 2019

og 2022. Vægtet procent og gennemsnit.

§ 56 i sygedagpengeloven

2019

Ja, helt sikkert

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

Nej

I alt

Gennemsnit

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

Forskelsbehandlingsloven

2019

20,6

17,3

13,6

48,5

100,0

2,90

378.944

1.545

2022*

20,8

21,5

13,7

44,0

100,0

2,80*

385.736

1.027

2022

29,2

17,1

10,0

43,7

100,0

2,68

385.736

1.027

32,6

11,7

8,0

47,8

100,0

2,71

378.944

1.545

Jo større gennemsnitsværdi, jo mindre viden.

6.4

Opsamling

Når vi sammenligner de undersøgte barrierer for ansættelse af personer med

handicap i 2022 med 2019/2020, finder vi generelt set ikke nævneværdige

forbedringer.

Vi finder ganske vist nogle få positive ændringer:

▪

Relativt set lidt færre af personerne med personaleledelse er betænke-

lige ved at ansætte personer med handicap under forskellige betingel-

ser, selvom der ikke følger penge med fra kommunen.

Lidt færre af personerne med personaleledelse svarer ’nej’ til, at de ved,

hvad forskelsbehandlingsloven går ud på.

▪

Vi finder imidlertid også ændringer i negativ retning:

▪

Personer med større handicap oplever i lidt større omfang sociale og ar-

bejdsmæssige barrierer.

Lidt flere af personalelederne er betænkelige ved at ansætte en person

med et handicap, der er i stand til at varetage et job på almindelige vilkår

▪

101

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

▪

Lidt flere af personalelederne svarer ’ved ikke’ til, hvor betænkelige de vil

være ved at ansætte en person med handicap, hvilket kan antyde, at

færre af dem har forholdt sig til muligheden herfor.

Lidt færre af både personer med handicap og personer med personale-

ledelse har kendskab til de handicapkompenserende ordninger. Samme

tendens viser sig for både personer med mindre handicap og personer

med personaleledelse, når det gælder fleksjobordningen.

▪

102

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Konklusion

En af de største udfordringer for personer med handicap er deres adgang til

arbejdsmarkedet. Denne undersøgelse skal bidrage med viden til at under-

støtte en politisk målsætning om, at der frem mod 2025 skal flere personer

med handicap i beskæftigelse.

Et centralt formål med denne undersøgelse er at opgøre beskæftigelsen for

personer med handicap og følge udviklingen heri over tid.

Undersøgelsens formål er desuden at belyse følgende spørgsmål:

▪

Hvor mange personer har et handicap, og hvad karakteriserer denne

gruppe?

Hvordan klarer unge med handicap sig, når det gælder uddannelse og

beskæftigelse?

Er der et yderligere beskæftigelsespotentiale blandt beskæftigede med

handicap?

Hvad er beskæftigelsespotentialet blandt ikke-beskæftigede med handi-

cap, og hvad karakteriserer ikke-beskæftigede med det største og det

mindste beskæftigelsespotentiale?

Hvilken sammenhæng er der mellem kvalifikationer og jobindhold for be-

skæftigede med handicap, og hvor meget efter- og videreuddannelse får

de?

Oplever personer med handicap mindre barrierer i 2022 end i

2019/2020, når det gælder a) deres deltagelse i sociale og arbejdsmar-

kedsmæssige sammenhænge og b) deres muligheder for at opnå og

fastholde beskæftigelse?

▪

Undersøgelsens primære datagrundlag er Danmarks Statistiks Arbejdskraft-

undersøgelse for 4. kvartal 2022, hvortil der er knyttet et tillægsmodul om

handicap og beskæftigelse. Undersøgelsens resultater er den eneste eksiste-

rende statistiske kilde (baseret på officielle definitioner af beskæftigelse, le-

dighed og placering uden for arbejdsstyrken) til opgørelse af beskæftigelses-

situationen for personer med handicap i Danmark. Nærværende undersøgelse

er derfor en væsentlig datakilde til at opbygge viden om handicap og beskæf-

tigelse.

I det følgende har vi beskrevet de vigtigste resultater fra undersøgelsen.

103

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Beskæftigelsessituation

Beskæftigelsen er historisk høj i 2022, også for personer med handicap: 60

pct. af de 16-64-årige med et handicap er i beskæftigelse. Beskæftigelses-

andelen for personer med større og mindre handicap er hhv. 36 og 76 pct. Til

sammenligning er 86 pct. af personer uden handicap i beskæftigelse. Det vil

sige, at beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap er på 26

procentpoint.

Der er til gengæld væsentligt flere af personerne med handicap end af perso-

nerne uden handicap, der er uden for arbejdstyrken (36 vs. 10 pct.). Blandt

personer med større handicap drejer det sig om 61 pct., mens andelen for per-

soner med mindre handicap er 20 pct.

Beskæftigelsen er steget siden 2014 for personer med handicap. En del af

denne stigning kan formentlig skyldes konjunktursituationen. I samme periode

er beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap faldet. Be-

skæftigelsesgabet mellem de to grupper har dog ikke ændret sig nævnevær-

digt fra 2021 til 2022. Beskæftigelsesgabet mellem personer uden handicap

og hhv. personer med større og personer med mindre handicap har heller ikke

ændret sig i denne periode.

Personer med handicap omfatter – som de er opgjort i denne undersøgelse –

hver fjerde i befolkningen i alderen 16-64 år svarende til ca. 860.000 personer.

40 pct. af disse personer svarende til 340.000 personer har et større handicap.

Unge med handicap

Næsten hver femte (19 pct.) af de 16-29-årige har et handicap i 2022. Dermed

er forekomsten af handicap i denne aldersgruppe fordoblet siden 2014, hvor 9

pct. af aldersgruppen havde et handicap. Stigningen skal bl.a. ses i lyset af, at

flere i aldersgruppen har et psykisk handicap. I dag er psykisk handicap den

hyppigst forekommende type af handicap i denne aldersgruppe.

55 pct. af de 16-29-årige med handicap er i beskæftigelse i 2022. Til sam-

menligning er beskæftigelsesandelen blandt jævnaldrende uden handicap 75

pct. Det vil sige, at beskæftigelsesgabet mellem de to grupper er på 20 pro-

centpoint.

For at få det fulde billede af, hvordan unge klarer sig på arbejdsmarkedet, har

vi også set på, hvor mange af dem der hverken er i beskæftigelse eller under

uddannelse (også kaldet

NEET-gruppen

104

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Næsten hver fjerde (24 pct.) af de 16-29-årige med handicap er i NEET-grup-

pen i 2022. Den tilsvarende andel for jævnaldrende uden handicap er 7 pct.

Det vil sige, at NEET-gabet mellem de to grupper er på 17 procentpoint, og

unge med handicap er markant overrepræsenterede i NEET-gruppen. Forskel-

len mellem de to grupper forstærkes af, at unge med handicap i NEET-grup-

pen ser ud til at være længere væk fra beskæftigelse end den tilsvarende

gruppe af unge uden handicap. Dette viser sig ved, at færre af disse unge

med handicap søger job og kan tiltræde et job inden for 2 uger.

Andelen af unge med handicap i NEET-gruppen afhænger af typen af handi-

cap. NEET-gruppen er især overrepræsenteret blandt 16-29-årige med et psy-

kisk eller et kognitivt handicap. 34 pct. af unge med disse typer af handicap er

i NEET-gruppen.

Fremtidigt beskæftigelsespotentiale

Der er generelt mangel på arbejdskraft i Danmark. En vej til at skaffe mere ar-

bejdskraft er, hvis beskæftigede arbejder flere timer om ugen. Potentialet for

at forøge timetallet blandt de beskæftigede med handicap forekommer imid-

lertid – baseret på de adspurgtes egne udsagn – relativt lille. Kun 15 pct. af de

beskæftigede med handicap ønsker at arbejde flere timer, end de normalt gør.

Blandt de beskæftigede med handicap i fleksjob drejer det sig kun om 9 pct.

Omkring halvdelen af de beskæftigede med handicap, der ønsker at arbejde

mere, kan starte på dette inden for 2 uger.

En anden vej til at sikre mere arbejdskraft er, hvis flere af de ikke-beskæfti-

gede kommer i arbejde. Ikke-beskæftigede med handicap er en meget hetero-

gen gruppe. Den består af ca. 340.000 personer svarende til 40 pct. af perso-

nerne med handicap i alderen 16-64 år. Der synes at være et beskæftigelses-

potentiale i denne gruppe, men samtidig kommer mange af de ikke-beskæfti-

gede med handicap formentlig aldrig ind på arbejdsmarkedet (igen).

Det største beskæftigelsespotentiale blandt de ikke-beskæftigede finder vi

blandt dem, der betegnes

AKU-ledige

. Det vil sige, at de søger job og kan på-

tage sig et job inden for 2 uger. Denne gruppe består af ca. 30.000 personer

svarende til 9 pct. af de ikke-beskæftigede med handicap. Størstedelen af

denne gruppe (90 pct.) vurderer, at de har en arbejdsevne på højt niveau eller

mellemniveau, og relativt mange af dem (44 pct.) modtager dagpenge, ledig-

hedsydelse eller er visiteret som jobparate og modtager kontanthjælp eller

SHO-ydelse. 16-29-årige, indvandrere og efterkommere samt personer med et

medfødt handicap er blandt de grupper, der er overrepræsenterede blandt de

AKU-ledige med handicap.

105

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Beskæftigelsespotentialet forventes derimod at være lille blandt de ikke-be-

skæftigede med handicap, der hverken søger eller ønsker job. Denne gruppe

består af ca. 236.000 personer svarende til 69 pct. af de ikke-beskæftigede

med handicap. 74 pct. af denne gruppe vurderer, at de har en lav arbejdsevne,

mens kun 7 pct. vurderer, at deres arbejdsevne er høj. Mere end halvdelen (60

pct.) af dem modtager en tilbagetrækningsydelse og langt størstedelen (86

pct.) angiver egen sygdom eller tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som be-

grundelse for, at de ikke ønsker et job. Kvinder, 50-64-årige, personer, der har

fået deres handicap som 50-64-årige, personer med et større handicap og

personer med en erhvervsfaglig uddannelse er blandt de grupper, der er over-

repræsenterede blandt de ikke-beskæftigede med handicap, der hverken øn-

sker eller søger job.

Kvalifikationer, jobkrav og efter- og

videreuddannelse

For at undersøge, om der er overensstemmelse mellem de jobkrav, som be-

skæftigede med handicap møder, og deres kvalifikationer, har vi anvendt to

forskellige mål for jobmismatch: uddannelsesmismatch og kvalifikationsmis-

match. Med afsæt i de to mål har vi set på, om jobmismatch er mere udbredt

blandt beskæftigede med end blandt beskæftigede uden handicap.

Uddannelsesmismatch er mest udbredt blandt beskæftigede med handicap. 18

pct. af de beskæftigede med handicap oplever, at de er overuddannede. Det vil

sige, at de giver udtryk for, at deres arbejde er på et lavere niveau end deres

uddannelse. Den tilsvarende andel for beskæftigede uden handicap er 12 pct.

Omvendt er kvalifikationsmismatch mindst udbredt blandt beskæftigede med

handicap. 27 pct. af de beskæftigede med handicap oplever, at de hverken

har kvalifikationerne til at klare mere krævende opgaver eller har behov for

mere uddannelse eller oplæring (her kaldet

matchet

). Den tilsvarende andel

for beskæftigede uden handicap er 15 pct.

De umiddelbart modstridende resultater synes at hænge sammen med, at især

beskæftigede med handicap i fleksjob adskiller sig fra beskæftigede uden

handicap, når det gælder omfanget af jobmismatch. Mulige forklaringer på de

modstridende resultater skal derfor findes blandt personer med handicap i

fleksjob:

▪

Hvis personer med et handicap skifter til et fleksjob, hvor der er mindre

formelle uddannelseskrav end i deres tidligere job, vil de være overud-

dannede i deres fleksjob.

106

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

▪

Når fleksjobbet er tilpasset de kvalifikationer, som den fleksjobvisiterede

kan udnytte i jobbet, oplever vedkommende måske ikke at have kvalifi-

kationer til mere krævende opgaver. Det vil sige, at personen i fleksjob-

bet ikke er overkvalificeret (men matchet).

Hvis der ikke er mange udviklingsmuligheder i fleksjobbet, har de be-

skæftigede i fleksjob måske ikke behov for mere uddannelse eller oplæ-

ring i jobbet. Det vil sige, at de ikke er underkvalificerede (men matchet).

▪

Lidt færre af de beskæftigede med handicap end af de beskæftigede uden

handicap har deltaget i efter- og videreuddannelse inden for de seneste 5 år

(36 vs. 42 pct.), og lidt færre af dem ønsker at deltage i løbet af de næste 12

måneder (44 vs. 49 pct.). Også her er forskellen drevet af beskæftigede med

handicap i fleksjob, hvoraf kun 16 pct. har deltaget i efter- og videreuddan-

nelse inden for de seneste 5 år, og kun 23 pct. ønsker at deltage i løbet af de

næste 12 måneder. At beskæftigede i fleksjob skiller sig ud, når det gælder ef-

ter- og videreuddannelse stemmer overens med, at relativt få af dem oplever,

at de har brug for mere uddannelse eller oplæring for at klare deres nuvæ-

rende arbejdsopgaver.

Analyserne viser dermed, at forskelle mellem beskæftigede med og beskæfti-

gede uden handicap med hensyn til jobmismatch samt deltagelse i efter- og

videreuddannelse er drevet af beskæftigede med handicap i fleksjob. Perso-

ner i fleksjob udgør 17 pct. af de beskæftigede med handicap.

Beskæftigede med handicap i ordinære jobs ligner derimod i høj grad beskæf-

tigede uden handicap, når det gælder forekomsten af jobmismatch. Der er

med andre ord ikke tegn på de store forskelle mellem de to grupper, når det

gælder forekomsten af hhv. uddannelses- og kvalifikationsmismatch. Samme

billede tegner sig, når det gælder deltagelse i efter- og videreuddannelse.

Barrierer i sociale og arbejdsmæssige

sammenhænge

Især personer med større handicap oplever barrierer i sociale og arbejdsmæs-

sige sammenhænge. 81 pct. af personerne med større handicap oplever i høj

eller nogen grad, at deres handicap begrænser dem i sociale sammenhænge.

Tilsvarende oplever 46 pct. af personerne med større handicap, at deres han-

dicap i høj eller nogen grad begrænser dem i arbejdsmæssige sammenhænge,

og 46 pct. af dem står helt uden for arbejdsmarkedet, dvs. at de hverken er i

beskæftigelse eller søger eller ønsker job.

107

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Der er ikke sket nævneværdige forbedringer fra 2019 til 2022 i, hvordan per-

soner med handicap oplever barrierer i sociale og arbejdsmæssige sammen-

hænge. Tværtimod oplever lidt flere af personerne med større handicap barri-

erer i disse sammenhænge i 2022. I forhold til de arbejdsmæssige barrierer er

ændringen primært drevet af, at flere af personerne med større handicap står

’helt uden for arbejdsmarkedet’, dvs. at de hverken er i beskæftigelse eller øn-

sker eller søger job.

Barrierer for ansættelse

Vi har set på forskellige barrierer for, at personer med handicap opnår og fast-

holder beskæftigelse. Fokus har været på, hvor betænkelige personer med

personaleledelse er ved at ansætte personer med handicap, og hvilket kend-

skab hhv. personer med handicap og personer med personaleledelse har til

ordninger og lovgivning.

29 pct. af personerne med personaleledelse er betænkelige ved at ansætte per-

soner med handicap, der er i stand til at varetage et job på almindelige vilkår.

Hvis det gælder personer med handicap, der ikke kan varetage et job på al-

mindelige vilkår, afhænger betænkelighederne blandt personer med persona-

leledelse bl.a. af, om der følger penge med fra kommunen eller ej, og hvilke

omstændigheder der er tale om. Hvis der følger penge med fra kommunen, er

andelen af personer med personaleledelse, der er betænkelige, 33 pct., hvis

ansættelse af personen kræver mindre tilpasninger på arbejdspladsen. Ande-

len er 42 pct., hvis personen arbejder langsommere end andre, mens andelen

er 47 pct., hvis personen har flere sygedage end andre medarbejdere. Hvis

der derimod ikke følger penge med fra kommunen, stiger disse andele til hhv.

46, 56 og 57 pct.

Mange af personerne med handicap og personerne med personaleledelse har

ikke kendskab til de handicapkompenserende ordninger. For eksempel ved 3

ud af 4 af personerne med handicap ikke, hvad hhv. isbryderordningen og

ordningen vedr. fortrinsadgang for personer med handicap er. De tilsvarende

andele for personer med personaleledelse er hhv. 63 og 68 pct. Derimod er

det kun ca. hver femte af både personer med handicap og personer med per-

sonaleledelse, der ikke kender til fleksjobordningen. Blandt personerne med

personaleledelse ved 44 pct. ikke, hvad hhv. § 56 i sygedagpengeloven og

forskelsbehandlingsloven går ud på.

Barriererne i forhold til at opnå og fastholde beskæftigelse ser generelt set

ikke ud til at være blevet nævneværdigt mindre for personer med handicap fra

2019/2020 til 2022.

108

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Der er ganske vist nogle få, mindre ændringer i positiv retning: Lidt færre af

personerne med personaleledelse er betænkelige ved at ansætte personer

med handicap under forskellige betingelser, selvom der ikke følger penge med

fra kommunen. En medvirkende årsag kan være konjunktursituationen, hvor

mangel på arbejdskraft kan betyde, at tilskud fra kommunen spiller en mindre

rolle. Desuden ved lidt færre af personerne med personaleledelse slet ikke,

hvad forskelsbehandlingsloven går ud på.

Imidlertid er der samtidig nogle småændringer i negativ retning: Lidt flere af

personerne med personaleledelse er betænkelige ved at ansætte en person

med et handicap, der er i stand til at varetage et job på almindelige vilkår, og

lidt flere af dem ved ikke, hvor betænkelige de vil være ved at ansætte en

person med handicap under forskellige omstændigheder. Sidstnævnte anty-

der, at færre af personerne med personaleledelse har forholdt sig til mulighe-

den herfor. Desuden har lidt færre af både personer med handicap og perso-

ner med personaleledelse kendskab til de handicapkompenserende ordninger.

Tilsvarende har lidt færre af både personer med mindre handicap og personer

med personaleledelse kendskab til fleksjobordningen.

109

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

DEL 2

Dokumentation

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Datagrundlag

Undersøgelsens primære datagrundlag er Danmarks Statistiks Arbejdskraftun-

dersøgelse (AKU) for 4. kvartal 2022. Til AKU for dette kvartal har vi – ligesom

i de tidligere undersøgelser, se fx Larsen, Jakobsen & Mikkelsen (2020; 2021;

2022), fået knyttet et tillægsmodel med spørgsmål om handicap og beskæfti-

gelse. Desuden har vi trukket på AKU-data med tilsvarende tillægsmoduler fra

tidligere år. AKU-data er koblet med registeroplysninger.

I det følgende har vi beskrevet de AKU-data, vi anvender. Vi har også beskre-

vet de registerdata, der indgår. Desuden har vi redegjort for, hvordan arbejds-

markedsstatus (beskæftigelse, ledighed og uden for arbejdsstyrken) er defi-

neret i rapporten, og hvordan personer med personaleledelse er identificeret. I

forlængelse heraf har vi diskuteret betydningen af, at rapporten primært er

baseret på selvrapporterede oplysninger. Endelig har vi angivet, hvilke krav

der stilles til observationsantal og opregnede antal, for at resultater kan præ-

senteres i rapporten.

8.1

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

AKU er Danmarks største interviewundersøgelse baseret på ca. 72.000 perso-

ner årligt. Den belyser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersø-

gelsespopulationen i AKU har siden 2021 været den 15-89-årige befolkning i

Danmark.

Interviewene er indhentet enten via webskema (ca. 40 pct.) eller

som telefoninterview, og invitationsbreve til undersøgelsen er udsendt via e-

Boks

(Danmarks Statistik, 2023b).

Det primære formål med AKU er at opgøre, hvor mange der hhv. er beskæfti-

gede, arbejdsløse (kaldet AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken. Desuden

afdækker undersøgelsen emner som arbejdstid, ansættelsesforhold, jobsøg-

ning og deltagelse i efteruddannelse/skoleforløb (Danmarks Statistik, 2023b).

Tidligere bestod undersøgelsespopulationen af 15-74-årige.

Personer, der ikke er tilmeldt e-Boks, får tilsendt invitationsbrevet som almindeligt brev.

111

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

8.1.1

Stratificering, opregning og repræsentativitet

AKU-undersøgelsen er stikprøvebaseret, og i trækningen af stikprøven har

Danmarks Statistik anvendt en række registre, der indeholder baggrunds-

oplysninger om interviewpersonerne.

Der blev indført en ny stratificering i AKU i 1. kvartal 2022. Hensigten var at

opnå et større antal svar i nogle af de grupper, der har en lav gennemsnitlig

svarprocent. Den nye fremgangsmåde består i, at befolkningen opdeles i fire

grupper med afsæt i registerdata om bl.a. beskæftigelse og ledighed. De fire

grupper er:

Stabilt beskæftigede

Registerledige

Hverken stabilt beskæftigede eller registerledige

75-89-årige.

Gruppe 1 og 3 er desuden underopdelt i aldersgrupperne 15-29, 30-64 og 65-

74 år. De i alt otte forskellige strata er blevet benyttet i stikprøveudvælgelsen

fra 1. kvartal 2022. Som følge af undersøgelsens paneldesign

bliver den nye

stratificering gradvist implementeret frem mod 2. kvartal 2023.

Danmarks Statistik har beregnet en vægt for personer, der har deltaget i AKU,

som gør det muligt at opregne deres besvarelser til hele befolkningen i den ud-

valgte aldersgruppe. Når besvarelserne opregnes til befolkningen, korrigeres

der for, hvordan befolkningen er fordelt på forhold som køn, alder, uddannelse,

region, arbejdsmarkedsstatus, ledighed og modtagelse af offentlige ydelser. For

en nærmere beskrivelse af opregningen, se Danmarks Statistik (2019).

Danmarks Statistik betragter AKU som en pålidelig statistik for befolkningens

tilknytning til arbejdsmarkedet, selvom der er usikkerhed knyttet til udvælgel-

sen af stikprøve og struktur i bortfaldet. Vurderingen skal ses i lyset af, at stik-

prøven er relativt stor, og at der er kontinuerlige forbedringer i opregnings-

metoder. Danmarks Statistik kan dog ikke helt udelukke, at der er systematisk

skævhed i AKU. Dette vil i givet fald ifølge Danmarks Statistik typisk i højere

grad påvirke niveauet (fx procentfordelingen) end udviklingen over tid.

Dette afsnit er baseret på Danmarks Statistik (2023b), medmindre andet er angivet.

En interviewperson deltager 4 gange i alt: først 2 kvartaler i træk og efter en pause på 2 kvartaler in-

terviewes personen igen i 2 kvartaler i træk. Det vil sige, at halvdelen af stikprøven fornyes hvert

kvartal (Danmarks Statistik, 2023b).

112

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

8.1.2

Observationsantal og svarprocent

14.479 personer i alderen 15-89 år deltog i AKU for 4. kvartal 2022. I denne

undersøgelse har vi fokus på personer, der er 16-64 år. Vi har derfor frasorte-

ret besvarelser fra personer under 16 år og fra personer over 64 år. Desuden

har vi frasorteret de besvarelser, hvor en anden har besvaret spørgsmålene

for den person, der var udvalgt til undersøgelsen (kaldet ‘proxy-interview’).

Endelig har vi frasorteret tre personer, som angiver, at de har et handicap,

men som ikke har angivet, om de har et større eller mindre handicap. Vi står

dermed tilbage med en stikprøve på 10.311 personer. Af Tabel 8.1 nederst

fremgår, hvor mange af de udvalgte personer fra 4. kvartal 2022 der har et

handicap, og hvor mange af dem der har hhv. et større og et mindre handicap.

Af Tabel 8.1 fremgår også tal for de tidligere AKU-undersøgelser fra 2008 og

frem, der indgår i denne undersøgelse. Det drejer sig om data fra 1. kvartal i

årene 2008, 2010, 2012 og 2014, data fra 1. og 2. kvartal 2016

og data fra 4.

kvartal 2019, 2020 og 2021 (Kjeldsen, Houlberg & Høgelund, 2013; Larsen &

Høgelund, 2009; Larsen, Mikkelsen og Jakobsen, 2020; 2021; 2022; Rode Lar-

sen & Høgelund, 2014; 2015; Rode Larsen & Larsen, 2017; Thomsen & Høge-

lund, 2011). Disse data er – ligesom data for 4. kvartal 2022 – afgrænset til at

bestå af 16-64-årige respondenter, der selv har besvaret spørgsmålene.

Tabel 8.1

16-64-årige respondenter, der selv har besvaret spørgeskema. I alt

og særskilt efter, om respondenten har et handicap eller ej, og

underopdelt efter sværhedsgrad af handicappet.

Arbejdskraftundersøgelsen, udvalgte kvartaler. Uvægtet og opregnet

antal.

Større

handicap

2008, 1. kvartal

Uvægtet antal

Opregnet antal

2010, 1. kvartal

Uvægtet antal

Opregnet antal

2012, 1. kvartal

Uvægtet antal

1.395

1.584

334.783

1.541

353.964

Mindre

handicap

Handicap,

i alt

Intet

handicap

I alt

1.533

298.444

3.074

652.407

14.547

2.876.121

17.621

3.529.361

1.142

226.128

2.726

560.911

14.482

2.913.563

17.208

3.474.474

1.314

2.709

15.234

17.943

I data for 2016 indgår samtlige fire paneler af deltagere i AKU fra 1. kvartal 2016 samt et enkelt panel

af deltagere fra 2. kvartal 2016, se Larsen & Rode Larsen (2017).

113

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Større

handicap

Opregnet antal

2014, 1. kvartal

Uvægtet antal

Opregnet antal

2016, 1. og 2. kvartal

Uvægtet antal

Opregnet antal

2019, 4. kvartal

Uvægtet antal

Opregnet antal

2020, 4. kvartal

Uvægtet antal

Opregnet antal

2021, 4. kvartal

Uvægtet antal

Opregnet antal

2022, 4. kvartal

Uvægtet antal

Opregnet antal

1.102

340.970

969

302.315

1.389

357.507

1.289

312.683

1.598

474.341

1.433

348.238

355.031

Mindre

handicap

261.786

Handicap,

i alt

616.817

Intet

handicap

2.796.306

I alt

3.413.124

1.146

228.550

2.579

576.788

15.265

2.826.516

17.844

3.403.304

2.018

492.801

3.616

967.142

14.695

3.334.565

18.312

4.302.054

1.613

377.061

2.902

689.744

11.135

2.585.333

14.037

3.275.077

1.667

401.041

3.056

758.548

10.974

2.618.161

14.030

3.376.709

1.758

507.383

2.727

809.698

8.762

2.582.799

11.489

3.392.497

1.591

517.689

2.693

858.659

7.618

2.578.574

10.311

3.437.232

Det samlede observationsantal i de AKU-datasæt, vi anvender, er faldet siden

2016, se Tabel 8.1. En medvirkede årsag er ifølge Danmarks Statistik (2023b),

at stikprøven af personer, der udtrækkes til at deltage i AKU, gradvist er ble-

vet reduceret. En yderligere forklaring er, at svarprocenten er faldet siden 4.

kvartal 2019, se Figur 8.1. Det fremgår, at svarprocenten i 4. kvartal 2022 er

på 41 pct. Bortfaldet består bl.a. af personer, der ikke er opnået kontakt med,

personer, der på grund af sygdom eller handicap ikke havde mulighed for at

deltage, og personer, som nægtede at deltage (Danmarks Statistik, 2023b).

Med andre ord er ikke alle personer med (formentlig især større) handicap re-

præsenteret i denne undersøgelse.

Når vi anvender AKU-data til at belyse udviklingen over tid, er det ifølge Dan-

marks Statistik vigtigt at være opmærksom på, at der er databrud før og efter

2016. Et markant databrud mellem vores data for 2014 og 2016 skyldes et

skift af dataindsamler, en lav svarprocent og en ny dataindsamlingsmetode

114

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

(webbesvarelse blev en mulighed, mens det tidligere kun var muligt at svare

pr. telefon). Databruddet mellem vores data for 2016 og 2019 skyldes endnu

et skift af dataindsamler og en forøgelse af svarprocenten. En ny opregning

har forsøgt at korrigere for disse databrud, men den anvendte opregnings-

metode justerer ikke fuldt ud herfor (Danmarks Statistik, 2021; 2023b; Larsen,

Jakobsen og Mikkelsen, 2020).

Figur 8.1

Svarprocenter i Arbejdskraftundersøgelsen, udvalgte

kvartaler

2022KV4

2021KV4

2020KV4

2019KV4

2016KV2

2016KV1

2014KV1

2012KV1

2010KV1

2008KV1

Procent

Kilde:

Oplyst af Danmarks Statistiks AKU-kontor.

Danmarks Statistik betegner svarprocenten for 1. kvartal 2016 som ’usædvan-

ligt lav’ (2023b). I dette lys er det bekymrende, at svarprocenten i 4. kvartal

2022 er endnu lavere, nemlig 41 pct., se Figur 8.1. En særlig problematik i 1.

kvartal 2016 var imidlertid dels skiftet af både dataleverandør og dataindsam-

lingsmetode, dels at bortfaldet var mere skævt end ellers, hvilket opregningen

ikke fuldt ud kunne tage højde for. Som udgangspunkt regner vi derfor med, at

kvaliteten af data trods en lavere svarprocent er bedre i 4. kvartal 2022.

115

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

8.2

Registerdata

De anvendte AKU-data er koblet med registeroplysninger. Det drejer sig om

oplysninger om herkomst, familieforhold og uddannelse (opgjort for perioden

1964-2021) samt oplysninger om modtagelse af overførselsindkomst

(DREAM)

, der er opgjort på ugebasis.

8.3

Arbejdsmarkedsstatus: definitioner

For at afgrænse, hvem der hhv. er beskæftiget, ledig og uden for arbejdsstyr-

ken, har vi valgt at anvende samme tilgang, som er anvendt i AKU. Denne til-

gang følger nogle fastlagte EU-definitioner og anbefalinger fra den internatio-

nale arbejdsorganisation (ILO) (Danmarks Statistik, 2022a).

Beskæftigede:

AKU-beskæftigede

omfatter:

Personer, der i referenceugen

har arbejdet minimum én betalt

time, eller som er selvstændige eller medarbejdende familiemed-

lemmer, samt personer, som er midlertidigt fraværende fra jobbet

på grund af fx ferie, sygdom eller barselsorlov.

Ledige:

AKU-ledige

omfatter:

Ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for 4

uger

forud for referenceugen, og som kan tiltræde et job inden for

2 uger efter referenceugen.

Til brug for sammenkoblingen af AKU med ugeoplysninger fra DREAM har vi anvendt oplysninger fra

DREAM for den uge, hvor respondenten er blevet interviewet.

Denne undersøgelse er ligesom Larsen, Jakobsen & Mikkelsen (2022; 2020; 2021) baseret på tal for

4. kvartal, mens de forudgående undersøgelser er baseret på data fra 1. kvartal (bortset fra 2016,

hvor der også indgik data for 2. kvartal). Det er potentielt en udfordring i forbindelse med vores op-

gørelse af beskæftigelsesudviklingen, jf. kapitel 3, at data stammer fra forskellige kvartaler i året. En

opgørelse baseret på AKU-beskæftigelse kan således være påvirket af sæsonudsving. For at få et

indblik i, om den fundne beskæftigelsesudvikling er robust over for sæsonudsving, blev det i Larsen,

Jakobsen & Mikkelsen (2020) undersøgt, om brug af en alternativ beskæftigelsesdefinition, hvor

personer med lønmodtagerjob af kortere varighed ikke betragtes som beskæftigede, giver et andet

resultat. Det viste sig ikke at være tilfældet.

Alle interviewpersoner er blevet spurgt om deres forhold til arbejdsmarkedet i en bestemt uge. Denne

uge betegnes ’referenceugen’. Spørgeskemaet er typisk blevet besvaret 1-2 uger efter denne uge

(Danmarks Statistik, 2023b).

Aktiv jobsøgning omfatter bl.a. kontakt med et jobcenter, henvendelser til arbejdsgivere, kontakt til

venner, slægtninge, fagforeninger eller læsning og evt. besvarelse af annoncer. Ansøgninger om til-

ladelse, støtte eller konkrete aktiviteter som søgning efter lokaler mv. for at etablere sig som selv-

stændig regnes også som aktiv søgning (Danmarks Statistik, 2023b).

116

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Personer uden for arbejdsstyrken

omfatter dem, der hverken er kategoriseret

som AKU-beskæftigede eller AKU-ledige.

8.4

Identifikation af personer med

personaleledelse i AKU

For at afdække, om barriererne for at ansætte personer med handicap er ble-

vet mindre, har vi bl.a. stillet spørgsmål til ’personer med personaleledelse’, se

kapitel 6.

Besvarelser fra personer med personaleledelse er i lighed med de besvarelser,

der i øvrigt er anvendt i rapporten, indhentet via AKU. Personer med persona-

leledelse er identificeret som de personer, der i AKU’s hovedundersøgelse har

svaret ’ja’ til, at de har personaleledelse som en af deres arbejdsopgaver.

8.5

Muligheder og begrænsninger ved brug af AKU

AKU-data og det dertil knyttede tillægsmodul er velegnet til at kortlægge be-

skæftigelse og beskæftigelsesmuligheder blandt personer med handicap.

En fordel ved at bruge AKU-data med tillægsmodul er, at de gør det muligt at

identificere personer med handicap. En yderligere fordel er, at vi kan få mere

opdaterede oplysninger om beskæftigelse fra AKU end ved anvendelse af re-

gisterdata.

En ulempe ved at bruge AKU-data er, at datagrundlaget er langt mindre, end

det typisk er tilfældet, når der anvendes registerdata. Det betyder fx, at mulig-

hederne for at gennemføre analyser for udvalgte grupper af personer med

handicap, fx unge eller ledige, er begrænsede på grund af et for lille datagrund-

lag – en problematik, der er forstærket af de faldende svarprocenter, se afsnit 8.1.

En yderligere potentiel ulempe er, at resultaterne kan være præget af subjektivi-

tet, idet de er baseret på respondenternes egne oplevelser og vurderinger af de-

res situation. For eksempler på betydningen af brug af data, der potentielt er

præget af subjektivitet, se Larsen, Jakobsen & Mikkelsen (2021).

117

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

8.6

Krav til observationsantal og opregnede antal

For at præsentere et givet resultat forudsætter det, at mindst tre responden-

ter har afgivet det pågældende svar. Denne afgrænsning er foretaget for at

sikre, at det ikke er muligt at identificere enkeltpersoner. I de tilfælde, hvor

mindre end tre respondenter har anført et givet svar, er svarkategorier enten

lagt sammen, eller besvarelser er udeladt af opgørelserne. Sidstnævnte er

markeret med ’-’. Hvis der er for få observationer i en enkelt kategori i en for-

deling, er vi nødsaget til også at fjerne procentandelen i en ekstra kategori,

fordi man ellers vil kunne regne sig frem til procentandelen i den kategori, hvor

observationsantallet er for lille. I sådanne tilfælde har vi fjernet procentande-

len i den ekstra kategori, hvor procentandelen er mindst.

Et begrænset datagrundlag betyder, at der er stor usikkerhed forbundet med at

opregne

små procentandele

til antal personer i befolkningen. Opregnede antal er

ifølge Danmarks Statistik usikre, hvis der tale om 4.000-7.000 personer, mens

opregnede antal under 4.000 personer normalt ikke vises (Danmarks Statistik,

2023a). Med afsæt i disse anbefalinger har vi valgt dels kun at vise opregnede

antal, hvis der er tale om mindst 4.000 personer, dels at tilknytte en anmærkning

om ’usikre tal’ ved opregnede antal på 4.000-7.000 personer.

118

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Metode

I dette afsnit har vi først præsenteret de forskellige beskrivende analyser, vi

har anvendt. Dernæst har vi beskrevet, hvordan data er vægtet, hvilke typer

af sammenligninger vi har foretaget i rapporten, og hvordan vi har testet for

statistisk signifikans.

9.1

Beskrivende analyser

For at få et retvisende billede af, hvilke faktorer der kan gøre en forskel for

beskæftigelsessituationen for personer med handicap, ville det kræve, at vi

gennemførte kausale analyser. Det er imidlertid ikke muligt at gennemføre så-

danne typer analyser på det foreliggende datagrundlag. Det skal derfor under-

streges, at rapportens resultater ikke er kausale, dvs. at de ikke siger noget

om, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Rapportens resultater er i ste-

det baseret på forskellige typer af beskrivende analyser af sammenhænge.

9.1.1

Fordelinger og gennemsnit

For at undersøge sammenhængen mellem to karakteristika har vi for det før-

ste anvendt fordelinger, der er præsenteret i figurer eller krydstabeller. For

det andet har vi anvendt gennemsnitsberegninger. For eksempel har vi op-

gjort, hvilken arbejdsevne personer med og uden handicap og personer med

hhv. større og mindre handicap har i gennemsnit.

9.1.2

Regressionsanalyse

Vi har desuden anvendt multiple regressionsanalyser for at analysere sam-

menhænge. Regressionsanalyserne gør det muligt at undersøge, om der er en

statistisk signifikant positiv eller negativ sammenhæng (for signifikanstest, se

afsnit 9.2) mellem en række baggrundskarakteristika (uafhængige variabler)

på den ene side og den afhængige variabel på den anden side, når vi samtidig

holder værdien af de øvrige karakteristika fast.

Vi har anvendt regressionsanalyse i kapitel 5, der tager afsæt i en lineær re-

gressionsmodel, hvor den afhængige variabel er en 0/1 variabel. Forskellige

afhængige variabler er anvendt, fx 0/1 variabler for, om beskæftigede er a)

overuddannede (værdi =1) eller ej (værdi = 0) og b) overkvalificerede (værdi =

1) eller ej (værdi = 0).

119

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

9.2

Vægtning, sammenligninger og signifikanstest

Rapportens analyser er gennemført ved brug af STATA, hvor den såkaldte

SVY-kommando med optionen ’pweight’ er anvendt for at opregne data til po-

pulationen (StataCorp, 2023).

Vi har undersøgt, om resultater for personer med handicap adskiller sig fra re-

sultater for personer uden handicap. Desuden har vi i udvalgte dele også set

på, om resultaterne for personer med større handicap og personer med min-

dre handicap adskiller sig fra resultater for personer uden handicap. Resulta-

terne giver os et billede af de særlige forhold, der gør sig gældende for perso-

ner med handicap. Nogle problemstillinger vedrører alene personer med han-

dicap. I sådanne tilfælde har vi undersøgt, om resultater for personer med

større og mindre handicap er forskellige.

I udvalgte dele af kapitel 3 og 5 har vi desuden undersøgt, om forskellige for-

hold relateret til beskæftigelsen er anderledes for beskæftigede med handi-

cap i hhv. fleksjob og ordinære jobs end for beskæftigede uden handicap.

Endelig har vi – hvor det har været muligt og meningsfuldt – belyst udviklingen

over tid. I disse tilfælde har vi undersøgt, om resultatet for et givet undersø-

gelsesår adskiller sig fra resultatet for det forudgående undersøgelsesår.

For at afgøre, om der er en væsentlig (statistisk signifikant) forskel mellem re-

sultater for 2 grupper (eller 2 år), har vi i rapporten støttet os til en statistisk

test, som populært sagt fortæller os, hvor sikre vi kan være på, at de målte

forskelle er reelle. Testen giver en såkaldt p-værdi, som altid er mellem 0 og 1,

og jo mindre p-værdien er, desto mere sikre kan vi være på, at der er reel for-

skel på resultaterne for de grupper, vi sammenligner.

Vi har valgt at konkludere, at der er statistisk signifikant forskel på resultater

for 2 grupper/år, hvis p-værdien er mindre end 0,1. I tabeller er statistisk signi-

fikans markeret med *. I figurer fremgår statistisk signifikans af en anmærk-

ning til figuren.

Der er forskel på, hvad en indsat stjerne (*) er udtryk for, afhængigt af hvad

der sammenlignes:

Opgørelser, hvor

personer med handicap

(evt. underopdelt på større og min-

dre handicap)

sammenlignes med personer uden handicap:

Rapportens resultater er baseret på en delmængde af de indsamlede survey-data (10.311 ud af

14.479 observationer, jf. afsnit 8.1). For at få retvisende signifikanstest er de beregnede standard-

afvigelser dog baseret på det fulde datasæt, se fx Stata (2021).

120

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

▪

En stjerne ud for ‘større handicap’, ‘mindre handicap’ eller ‘handicap i alt’

angiver, at forskellen mellem resultatet for den pågældende gruppe og

resultatet for personer uden handicap er statistisk signifikant.

Opgørelser, hvor

personer med større og mindre handicap

indgår, mens per-

soner uden handicap er udeladt:

▪

En stjerne ud for ‘større handicap’ angiver, at der er statistisk signifikant

forskel på resultatet for personer med større og mindre handicap.

Opgørelser, hvor beskæftigede med handicap er underopdelt efter jobtype

(ordinært job og fleksjob), og hvor beskæftigede uden handicap også indgår:

▪

En stjerne ud for hhv. a) beskæftigede med handicap i fleksjob og b) be-

skæftigede med handicap i ordinære jobs angiver, at forskellen mellem

resultatet for den pågældende ’jobtype’ og beskæftigede uden handicap

(i ordinære jobs) er statistisk signifikant.

I opgørelser

over tid

angiver en stjerne ud for et givet undersøgelsesår, at re-

sultatet for det pågældende år er statistisk signifikant forskelligt fra resultatet

for det forudgående undersøgelsesår.

Resultater af regressionsanalyser er præsenteret som betakoefficienter for

specifikke variabler givet andre baggrundskarakteristika. Også her betragtes re-

sultater som statistisk signifikante, hvis p-værdien er mindre end 0,1.

121

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Litteratur

Amilon, A., Hansen, K. M., Kjær, A. A., & Steffensen, T. (2021). Estimating disa-

bility prevalence and disability-related inequalities: Does the choice of

measure matter?

Social Science & Medicine, 272

, 1-8.

Amilon, A., Østergaard, S. V., & Olsen, R. F. (2021).

Mennesker med handicap:

Hverdagsliv og levevilkår 2020

. København: VIVE – Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd.

Bäckman, O., & Nilsson, A. (2016). Long-term consequences of being not in

employment, education or training as a young adult. Stability and change

in three Swedish birth cohorts.

European Societies, 18

(2), 136-157.

Baran, J. (2018). A side effect of a university boom: Rising incidence of over-

education among tertiary educated workers in Poland.

Economics and

Business Review, 4

(2), 41-63.

Bengtsson, S. (2008).

Handicap og samfundsdeltagelse 2006

. København: So-

cialforskningsinstituttet.

Beskæftigelsesministeriet. (2018).

Aftale om udmøntning af satspuljen for

2019 på beskæftigelsesområdet

. København: Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesministeriet, & Børne- og Socialministeriet. (2018).

Udspil: Flere

mennesker med handicap skal i job

. København:

Beskæftigelsesministeriet.

Bjørnshagen, V., & Østerud, K. L. (2021). Diskriminering av funksjonshemmede

i arbeidslivet – funn fra et felteksperiment og oppfølgingsintervjuer.

Søkelys på arbeidslivet,

(3-4), 210-225.

Blázquez, M., & Malo, M. Á. (2005). Educational mismatch and labour mobility

of people with disabilities: The Spanish case.

Revista De Economía

Laboral., 2

(1), 31-55.

Bolvig, I., Kristensen, N., & Skipper, L. (2017).

Effektevaluering af voksen- og

efteruddannelsesindsatsen

. København: KORA – Det Nationale Institut for

Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Bredgaard, T., & Salado-Rasmussen, J. (2021). Attitudes and behaviour of em-

ployers to recruiting persons with disabilities.

Alter, 15

(1), 61-70.

Bredgaard, T., & Shamshiri-Petersen, D. (2018).

Bedre match mellem personer

med handicap og arbejdsmarkedet: En litteraturgennemgang

. Aalborg:

Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse.

Danmarks Statistik. (2019).

2019-opregningens effekt på Arbejdskraftunder-

søgelsens hovedtal

. København: Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik. (2021).

Statistikdokumentation for Arbejdskraftundersø-

gelsen 2020 4. kvartal

. København: Danmarks Statistik.

122

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Danmarks Statistik. (2022a).

Statistikdokumentation for Arbejdskraftundersø-

gelsen (AKU) 2021 4. kvartal

. København: Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik. (2022b).

Statistikdokumentation for Registeret ledighed

2022

. København: Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik. (2023a). Arbejdskraftundersøgelsen (AKU): Tilgængelig-

hed. Retrieved from https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/stati-

stikdokumentation/arbejdskraftundersoegelsen--aku-/tilgaengelighed

Danmarks Statistik. (2023b).

Statistikdokumentation for Arbejdskraftundersø-

gelsen (AKU) 2022 4. kvartal

. København: Danmarks Statistik.

European Commission. (2017).

Progress report on the implementation of the

European disability strategy (2010-2020)

. Bruxelles: European Commis-

sion.

Hemphill, E., & Kulik, C. T. (2019). Staying in the race: Counselor visits and job

search confidence among people with disabilities.

Journal of Employment

Counseling, 56

(3), 127-140.

Heslin, P. A., Bell, M. P., & Fletcher, P. O. (2012). The devil without and within:

A conceptual model of social cognitive processes whereby discrimination

leads stigmatized minorities to become discouraged workers.

Journal of

Organizational Behavior, 33

(6), 840-862.

Hovdhaugen, E., & Opheim, V. (2018). Participation in adult education and

training in countries with high and low participation rates: Demand and

barriers.

International Journal of Lifelong Education, 37

(5), 560-577.

Irvin, E., Tompa, E., Johnston, H., Padkapayeva, K., Mahood, Q., Samosh, D., &

Gewurtz, R. (2022). Financial incentives to promote employment of per-

sons with disabilities: A scoping review of when and how they work best.

Disability and Rehabilitation, 1

, 1-15.

Jakobsen, V. (2023). Non-Western immigrants, the transition from school to

education and to work and NEET status.

Nordic Journal of Migration Re-

search, 13

(1), 1-20.

Jones, M. K., & Sloane, P. J. (2010). Disability and skill mismatch.

Economic

Record, 86

, 101-114.

Jones, M., Mavromaras, K., Sloane, P., & Wei, Z. (2014). Disability, job mis-

match, earnings and job satisfaction in Australia.

Cambridge Journal of

Economics, 38

(5), 1221-1246.

Kjeldsen, M. M., Houlberg, H. S., & Høgelund, J. (2013).

Handicap og beskæfti-

gelse: Udviklingen mellem 2002 og 2012

. København: SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd.

Kjær, A. A., Bengtsson, S., & Amilon, A. (2019).

Samfundsdeltagelse og med-

og Analysecenter for Velfærd.

borgerskab blandt mennesker med fysisk handicap: Opgørelser baseret

på inklusionsmåling 2019

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings-

123

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Larsen, M., Jakobsen, V., & Mikkelsen, C. H. (2022).

Handicap og beskæfti-

gelse 2021

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings-og Analysecen-

ter for Velfærd.

Larsen, B., & Høgelund, J. (2009).

Handicap og beskæftigelse: Udviklingen

mellem 2002 og 2008

. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd.

Larsen, M., Jakobsen, V., & Mikkelsen, C. H. (2020).

Handicap og beskæfti-

Analysecenter for Velfærd.

gelse 2019: Viden til at understøtte at flere personer med handicap kom-

mer i beskæftigelse

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Larsen, M., Jakobsen, V., & Mikkelsen, C. H. (2021).

Handicap og beskæfti-

Analysecenter for Velfærd.

gelse 2020: Viden til at understøtte at flere personer med handicap kom-

mer i beskæftigelse

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Leuven, E., & Oosterbeck, H. (2011). Overeducation and mismatch in the labor

market. In E. A. Hanushek, S. Machin & L. Woessmann (Eds.),

Handbook

of the Economics of Education, volume 4

(pp. 283-326). Amsterdam: El-

sevier.

Miiller, M. M., Høgelund, J., & Geerdsen, P. P. (2006).

Handicap og beskæfti-

gelse: Udviklingen mellem 2002 og 2005

. København: Socialforskningsin-

stituttet.

Myers, A., Ward, B., Wong, J., & Ravesloot, C. (2020). Health status changes

with transitory disability over time.

Social Science & Medicine, 244

, 1-7.

Palczyńska, M. (2021). Overeducation and wages: The role of cognitive skills

and personality traits.

Baltic Journal of Economics, 21

(1), 85-111.

Pihl, M. D., Jensen, T. L., & Weber, M. (2022).

Unge med handicap står oftere

uden job og uddannelse

. København: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

PwC. (2021).

Målgrupperne i socialpsykiatrien: Registeranalyse

. Hellerup: PwC.

Ralston, K., Everington, D., Feng, Z., & Dibben, C. (2022). Economic inactivity,

not in employment, education or training (NEET) and scarring: The im-

portance of NEET as a marker of long-term disadvantage.

Work, Employ-

ment and Society, 36

(1), 59-79.

Robertson, S. (2006). ’I’ve been like a coiled spring this last week’: embodied

masculinity and health.

Sociology of Health and Illness, 28

(4), 433-356.

Rode Larsen, M., & Høgelund, J. (2014).

Handicap, uddannelse og beskæfti-

gelse

. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Rode Larsen, M., & Høgelund, J. (2015).

Handicap og beskæftigelse: Udviklin-

gen mellem 2002-2014

. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd.

Rode Larsen, M., & Larsen, M. (2017).

Handicap, beskæftigelse og uddannelse

i 2016

. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

124

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Rosdahl, A., Fridberg, T., Jakobsen, V., & Jørgensen, M. (2013).

Færdigheder i

læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark

. København: SFI –

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Sánchez-Sánchez, N., & McGuinness, S. (2015). Decomposing the impacts of

overeducation and overskilling on earnings and job satisfaction: An analy-

sis using REFLEX data.

Education Economics, 23

(4), 419-432.

Santiago Vela, A. (2021). Same degree, same opportunities? Educational and

social background effects on overeducation in Germany.

Social Sciences,

(8), 315.

Shamshiri-Petersen, D., & Krogh, C. (2020). Disability disqualifies: A vignette

experiment of Danish employers' intentions to hire applicants with physi-

cal disabilities.

Scandinavian Journal of Disability Research, 22

(1), 198-

209.

Singhammer, J. (2008).

Etniske minoriteters sundhed

. Aarhus: Center for fol-

kesundhed, Region Midtjylland.

StataCorp. (2021). Subpopulation estimation – subpopulation estimation for

survey.

Stata survey data reference manual: Release 17

(pp. 67-72).

Texas: Stata Press.

StataCorp. (2023).

Stata survey data reference manual: Release 18

. Texas:

Stata Press.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. (2023). Handicapkompenser-

ende ordninger. Retrieved from https://star.dk/indsatser-og-ord-

ninger/handicapomraadet/handicapkompenserende-ordninger/

Sundhedsstyrelsen (2023). Psykiske lidelser hos børn og unge. Retrieved from

https://www.sst.dk/da/viden/sygdomme/psykiske-lidelser/boern-og-unge

Thomsen, L. B., & Høgelund, J. (2011).

Handicap og beskæftigelse: Udviklingen

mellem 2002 og 2010

. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd.

van der Zwan, R., & de Beer, P. (2021). The disability employment gap in Euro-

pean countries: What is the role of labour market policy?

Journal of Euro-

pean Social Policy, 31

(4), 473-486.

Ylistö, S. (2018). Why do young people give up their job search?

Nordic Jour-

nal of Working Life Studies, 8

(3), 27-45.

125

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilag 1 Udvalgte opgørelser for seks

hovedkategorier af handicap

Større eller mindre handicap

Bilagstabel 1.1

Personer med handicap fordelt efter, om handicappet er større

eller mindre. I alt og særskilt efter type af handicap, 2022.

Vægtet procent.

Mobili-

tetshan-

dicap

Sanse-

og kom-

munikati-

onshan-

dicap

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handi-

cap, i alt

Større handicap

Mindre handicap

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

36,5

63,5

100,0

301.086

968

35,9

64,1

100,0

16.058

56,8

43,2

100,0

135.991

414

39,6

60,4

100,0

72.264

211

31,9

68,1

100,0

172.556

548

40,0

60,0

100,0

160.703

499

39,7

60,3

100,0

858.659

2.693

126

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Alder for handicappets opståen

Bilagstabel 1.2

Personer med handicap fordelt efter alder ved handicappets

opståen. I alt og særskilt efter type af handicap, 2022. Vægtet

procent.

Mobilitets-

handicap

Sanse- og

kommuni-

kations-

handicap

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handicap i

alt

Medfødt

1-15 år

16-29 år

30-39 år

40-49 år

50-64 år

Ved ikke

I alt

Opregnet

antal

Uvægtet

antal

3,7

5,8

24,1

19,9

20,0

21,3

5,2

100,0

296.795

16,2

21,7

25,0

5,6

11,0

16,6

3,9

100,0

16.058

8,3

14,0

34,2

14,5

9,4

7,0

12,6

100,0

131.831

37,5

9,3

15,6

10,1

8,5

7,0

12,0

100,0

71.205

11,1

11,7

17,0

12,5

16,7

23,7

7,2

100,0

170.985

8,3

11,0

22,3

16,1

19,2

18,1

5,1

100,0

156.070

9,9

9,8

23,2

15,7

16,4

17,6

7,3

100,0

842.945

955

404

207

543

481

2.643

127

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Uddannelse

Bilagstabel 1.3

Personer med handicap fordelt efter højeste fuldførte

uddannelse. I alt og særskilt efter type af handicap, 2022.

Vægtet procent.

Mobili-

tetshan-

dicap

Sanse-

og kom-

munikati-

onshan-

dicap

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handicap

i alt

Grundskole

Gymnasial uddan-

nelse

Erhvervsfaglig

uddannelse

Kort/mellemlang

videregående ud-

dannelse

Lang videregående

uddannelse

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

34,7

34,9

37,0

45,7

30,1

28,4

33,9

6,7

14,0

18,5

14,0

9,3

8,9

10,3

35,7

23,3

20,5

19,5

32,1

27,9

29,5

17,7

23,2

20,2

16,1

20,2

26,7

20,2

5,2

100,0

301.086

968

4,6

100,0

16.058

3,7

100,0

135.991

414

4,7

100,0

72.264

211

8,4

100,0

172.556

548

8,1

100,0

160.703

499

6,1

100,0

858.659

2.693

Anm.:

Oplysninger om uddannelse er baseret på registerdata for 2021.

128

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Handicap som barriere for ligeværdig deltagelse

Bilagstabel 1.4

Personer med handicap fordelt efter, i hvilket omfang de

oplever, at handicappet begrænser dem i sociale

sammenhænge. I alt og særskilt efter type af handicap, 2022.

Vægtet procent.

Mobili-

tetshan-

dicap

Sanse- og

kommuni-

kations-

handicap

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handicap,

i alt

Slet ikke

I ringe grad

I nogen grad

I høj grad

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

27,9

24,1

34,0

14,0

100,0

299.700

963

18,5

21,0

44,5

16,0

100,0

16.058

3,8

10,2

48,8

37,1

100,0

134.763

410

8,3

12,9

40,2

38,6

100,0

71.347

208

42,1

22,8

24,6

10,5

100,0

171.385

543

24,0

21,6

33,7

20,6

100,0

158.037

491

24,4

20,2

35,1

20,3

100,0

851.290

2.668

Anm.:

Personer, der har svaret ’ved ikke’, er frasorteret.

Bilagstabel 1.5

Personer med handicap fordelt efter, i hvilket omfang de

oplever, at handicappet begrænser dem i arbejdsmæssige

sammenhænge

. I alt og særskilt efter type af handicap, 2022.

Vægtet procent.

Mobili-

tetshan-

dicap

Sanse- og

kommuni-

kations-

handicap

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handicap,

i alt

Slet ikke

I ringe grad

I nogen grad

I høj grad

Helt uden for ar-

bejdsmarkedet

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

12,4

19,3

31,1

14,3

23,0

100,0

300.278

965

8,8

32,4

32,1

15,4

11,2

100,0

15.890

5,5

11,5

31,0

23,7

28,4

100,0

135.656

413

6,7

17,0

29,6

23,0

23,7

100,0

70.736

206

38,7

18,0

14,7

8,4

20,1

100,0

171.613

545

17,1

17,4

21,6

16,2

27,6

100,0

159.700

497

16,9

17,5

25,9

15,7

24,0

100,0

853.873

2.678

Anm.:

Personer, der har svaret ’ved ikke’, er frasorteret.

Note:

Spørgsmålet er stillet til beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken, der enten har lovning på arbejde (om mere

end 3 måneder) eller som ønsker arbejde. De resterende personer, som vi betegner som ’helt uden for arbejdsmarkedet’, er tilføjet

til beregningsgrundlaget for at få et billede af de arbejdsmæssige begrænsninger i gruppen af personer med handicap som helhed.

129

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Arbejdsevne

Bilagstabel 1.6

Personer med handicap fordelt efter arbejdsevne opgjort på en

skala fra 1 til 10. I alt og særskilt efter type af handicap, 2022.

Vægtet procent og gennemsnit

Mobili-

tetshandi-

cap

Sanse- og

kommuni-

kations-

handicap

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handicap i

alt

1-3

4-7

8-10

I alt

Gennemsnit

Opregnet antal

Uvægtet antal

27,2

28,2

44,6

100,0

6,2

298.305

959

12,7

30,0

57,4

100,0

7,5

16.058

37,7

35,1

27,2

100,0

5,1

134.247

408

30,9

37,1

31,9

100,0

5,6

71.988

210

19,3

17,9

62,8

100,0

7,3

170.992

542

32,5

22,5

45,0

100,0

6,0

158.401

491

28,3

26,9

44,7

100,0

6,2

849.991

2.663

Anm.:

Spørgsmålsformulering: ”Hvordan opfatter du din arbejdsevne nu? Angiv på en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder, at man slet ikke

kan arbejde, og 10 betyder, at man har fuld arbejdsevne”. Personer, der har svaret ’ved ikke’, er frasorteret (i alt 1,0 pct. af alle).

130

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Arbejdsmarkedsstatus

Bilagstabel 1.7

Personer med handicap fordelt efter arbejdsmarkedsstatus. I alt

og særskilt efter type af handicap, 2022. Vægtet procent.

Mobili-

tetshandi-

cap

Sanse- og

kommuni-

kations-

handicap

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handicap i

alt

Beskæftigede

AKU-ledige

Uden for ar-

bejdsstyrken

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

66,6

2,6

74,6

38,4

5,4

47,4

4,0

69,8

3,4

60,7

3,8

60,2

3,5

30,8

100,0

301.086

968

100,0

16.058

56,2

100,0

135.991

414

48,7

100,0

72.264

211

26,8

100,0

172.556

548

35,5

100,0

160.703

499

36,3

100,0

858.659

2.693

131

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Ansættelse på særlige vilkår

Bilagstabel 1.8

Beskæftigede med handicap fordelt på jobtype. I alt og særskilt

efter type af handicap, 2022. Vægtet procent.

Mobili-

tetshandi-

cap

Sanse- og

kommuni-

kations-

handicap

Psykisk

handicap

Kognitivt

handicap

Sygdom

Andet

Handicap i

alt

Ordinært job

Fleksjob

Andet job på

særlige vilkår

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

78,7

19,2

71,7

69,5

25,6

61,8

31,0

90,0

7,9

80,7

16,5

79,5

17,6

2,2

100,0

197.938

625

100,0

11.444

4,9

100,0

51.200

157

7,3

100,0

33.887

2,1

100,0

119.935

363

2,8

100,0

95.490

289

2,9

100,0

509.895

1.568

Anm.:

Opgørelsen er baseret på følgende spørgsmål: ”Er du ansat i job på særlige vilkår pga. helbredsproblemet eller handicappet? Vi

tænker på fx fleksjob eller i et løntilskudsjob for førtidspensionister”. Respondenterne har kunnet svare ’ja’ (til forskellige typer af

job på særlige vilkår), ’nej’ eller ’ved ikke’. Personer, der har svaret ’nej’ til, at de er ansat på særlige vilkår, er her kategoriseret som

værende i ’ordinært job’. Personer, der har svaret ’ved ikke’, er frasorteret.

Note:

Andet job på særlige vilkår omfatter løntilskudsjobs for førtidspensionister, aftalebaserede skånejobs uden offentligt tilskud, jobs

under isbryderordningen og beskyttet beskæftigelse.

132

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilag 2 Tabeller og figurer til kapitel 3

Bilagstabel 2.1

Andel beskæftigede blandt personer med og uden handicap og

blandt personer med henholdsvis større og mindre handicap,

samt beskæftigelsesgabet

mellem personer med og uden

handicap, udvalgte år i perioden 2008-2022. Vægtet procent.

2008

Beskæftigelse

Større handicap

Mindre handicap

Handicap i alt

Intet handicap

Beskæftigelsesgab

Handicap i alt

vs. intet handicap

Større handicap

vs. intet handicap

Mindre handicap

vs. intet handicap

32,0

74,5

51,4

81,8

2010

2012

2014

2016

2019

2020

2021

2022

30,4

68,1

45,6*

77,8*

27,1*

67,8

44,3

78,9*

29,2

66,5

44,0

77,9*

31,7

69,6

51,0*

80,6*

36,8*

74,8

57,6*

84,0*

34,3

74,0

55,3

83,9

39,0*

73,7

60,8*

85,6*

35,8

76,3

60,2

85,9

30,4

32,2

34,6

33,9

29,6*

26,4*

28,6

24,8*

25,7

49,8

47,4

51,8*

48,7*

49,0

47,3

49,6

46,6

50,1

7,3

9,6

11,1

11,5

11,0

9,2

10,0

11,9

9,7

Anm.: For opregnet og uvægtet antal, se afsnit 8.1. Tal for 2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 8.1.

Note:

Beskæftigelsesgabet er beregnet som beskæftigelsesfrekvensen for personer uden handicap minus beskæftigelsesfrekvensen

for personer med handicap.

133

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilagstabel 2.2

Andel beskæftigede blandt personer med og uden handicap og

blandt personer med henholdsvis større og mindre handicap,

samt beskæftigelsesgabet

mellem personer med og uden

handicap. Personer, der modtager permanente

tilbagetrækningsydelser

2,3

er udeladt. Udvalgte år i perioden

2008-2022. Vægtet procent.

2008

Beskæftigelse

Større handicap

Mindre handicap

Handicap i alt

Intet handicap

Beskæftigelsesgab

Handicap i alt

vs. intet handicap

Større handicap

vs. intet handicap

Mindre handicap

vs. intet handicap

55,2

85,3

72,7

86,0

2010

2012

2014

2016

2019

2020

2021

2022

49,5*

77,8*

64,1*

82,3*

45,7

75,9

62,1

82,6

46,8

74,1

60,5

81,3*

47,8

75,1

64,4*

83,3*

54,6*

79,5*

70,5*

85,7*

49,4*

77,6

66,8*

85,2

55,4*

78,6

71,6*

87,0*

53,1

81,6*

72,6

87,2

13,3

18,3*

20,4

20,8

18,9

15,2*

18,4*

15,4*

14,6

30,8

32,8

36,9

34,5

35,5

31,0*

35,8*

31,6

34,1

0,7

4,5

6,7

7,2

8,2

6,2

7,6

8,4

5,5

Anm.: Opregnet/uvægtet antal for 2022: Større handicap: 221.724/674; mindre handicap; 476.679/1.436; handicap i alt:

698.403/2.110; intet handicap: 2.533.232/7.444. Tal for 2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 8.1.

Note:

Beskæftigelsesgabet er beregnet som beskæftigelsesfrekvensen for personer uden handicap minus beskæftigelsesfrekvensen

for personer med handicap.

Permanente tilbagetrækningsydelser omfatter folkepension, efterløn, fleksydelse, seniorpension, førtidspension (inkl. førtidspen-

sionister i skånejob) og tidlig pension.

Personer, der modtager permanente tilbagetrækningsydelser, kan i AKU-sammenhæng både være beskæftigede, ledige og uden

for arbejdsstyrken. Der er derfor både beskæftigede og ikke-beskæftigede fra opgørelsen i

Bilagstabel 2.1

, der er frasorteret her.

134

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilagstabel 2.3

Andel af de 16-29-årige, der er i beskæftigede (vægtet

procent), særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og

beskæftigelsesgabet

mellem de to grupper (vægtet

procentpoint), udvalgte år i perioden 2012-2022.

2012

Beskæftigelse

Handicap i alt

Intet handicap

Beskæftigelsesgab

Handicap i alt

vs. intet handicap

Opregnet antal

Handicap i alt

Intet handicap

Uvægtet antal

Handicap i alt

Intet handicap

504

5.378

93.470

783.433

41,2

62,9

2014

2016

2019

2020

2021

2022

39,0

60,2*

45,6*

65,5*

50,8

70,5*

48,2

69,3

50,6

74,5*

55,1

74,9

21,7

21,2

19,9*

19,7*

21,1

23,9*

19,8

85.678

820.279

170.254

1.001.964

122.316

755.618

139.455

762.324

156.159

741.368

168.045

736.091

465

5.613

676

4.960

472

3.378

509

3.319

455

2.514

495

2.514

Anm.:

al for 2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 8.1.

Tal for 2008 og 2010 er udeladt på grund af begrænset datagrundlag.

135

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilagstabel 2.4

Andel af de 16-29-årige, der er i NEET-gruppen, særskilt efter,

om de har et handicap eller ej (vægtet procent), og NEET-gabet

mellem de to grupper (vægtet procentpoint). Opgjort for alle 16-

29-årige og for 16-29-årige, der ikke modtager permanente

tilbagetrækningsydelser

2,3

. Udvalgte år i perioden 2012-2022.

2012

Alle 16-29-årige

NEET-andel, handi-

cap i alt

NEET-andel, intet

handicap

NEET-gab

2014

2016

2019

2020

2021

2022

33,6

31,8

24,8*

25,0

25,5

26,7

24,3

11,2

22,5

10,1

21,6

7,6*

17,3

9,5*

15,5

9,4

16,2

6,9*

19,9

7,7

16,7

16-29-årige, der ikke modtager permanente tilbagetrækningsydelser

NEET-andel, handi-

cap i alt

NEET-andel, intet

handicap

NEET-gab

30,7

30,1

23,2*

23,5*

24,0*

26,2*

23,1

11,1

19,6

10,1

20,0

7,3*

15,9

9,4

14,1

9,2

14,8

6,9*

19,3

7,5

15,5

Anm.: For opregnet og uvægtet antal for alle 16-29-årige, se bilagstabel 2.3. Opregnet/uvægtet antal for 16-29-årige, der ikke

modtager permanente tilbagetrækningsydelser i 2022: handicap i alt: 164.121/488; intet handicap: 735.230/2.513.

al for

2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 8.1.

Tal for 2008 og 2010 er udeladt på grund af begrænset datagrundlag.

Note:

NEET-gabet er beregnet som andelen i NEET-gruppen for personer uden handicap minus andelen i NEET-gruppen for personer

med handicap.

Permanente tilbagetrækningsydelser omfatter folkepension, efterløn, fleksydelse, seniorpension, førtidspension (inkl. førtidspen-

sionister i skånejob) og tidlig pension.

Personer, der modtager permanente tilbagetrækningsydelser, kan i AKU-sammenhæng både være beskæftigede, ledige og uden

for arbejdsstyrken. Der er derfor både beskæftigede og ikke-beskæftigede, der er frasorteret sammenlignet alle 16-29-årige.

136

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilag 3 Tabeller og figurer til kapitel 4

Bilagstabel 3.1

Ikke-beskæftigede uden handicap fordelt efter, om de søger

job, ønsker job, og om de straks kan starte på et job (dvs. inden

for 2 uger), 2022. Opregnet antal og vægtet procent.

Opregnet antal

Gruppe 1: Søger job, kan starte straks

Gruppe 2: Søger job, kan ikke starte straks

Gruppe 3: Ønsker job, kan starte straks

Gruppe 4: Ønsker job, kan ikke starte straks

Gruppe 5: Hverken søger eller ønsker job

I alt

Uvægtet antal

99.033

19.288

22.254

30.060

192.158

362.793

1.249

Procent

27,3

5,3

6,1

8,3

53,0

100

Anm.: Denne tabel bygger på tre spørgsmål: (1) Alle ikke-beskæftigede er blevet spurgt, om de har søgt et job inden for de sene-

ste 4 uger (referenceugen og de 3 uger op til referenceugen), (2) alle, som ikke søger job, er blevet spurgt, om de ønsker

et job, og (3) alle, der søger eller ønsker et job, er blevet spurgt, om de straks (inden for 2 uger) kan starte på et job.

137

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilagstabel 3.2

Ikke-beskæftigede uden handicap fordelt efter selvvurderet

arbejdsevne og ydelseskategori, 2022. Vægtet procent og

gennemsnit.

Ikke-beskæftigede

uden handicap

Arbejdsevne

Lav (1-3)

Mellem (4-7)

Høj (8-10)

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Gennemsnit

Ydelsesgruppe (18+)

Dagpenge, jobparat og ledighedsydelse

Aktivitetsparat

Tilbagetrækningsydelser

Andre ydelser

Ingen ydelser

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

7,3

13,0

79,8

100,0

353.431

1.214

8,5

17,5

3,7

30,1

11,8

3,6

33,3

100,0

322.824

1.070

’Dagpenge, jobparat og ledighedsydelse’ omfatter dagpengemodtagere og job- eller uddannelsesparate, som modtager

kontanthjælp, SHO-ydelse eller uddannelseshjælp, samt personer, der modtager ledighedsydelse. ’Aktivitetsparat’ om-

fatter aktivitetsparate, som modtager kontanthjælp, SHO-ydelse eller uddannelseshjælp. ’SU’ omfatter personer på SU

og voksenlærlinge. ’Andre ydelser’ omfatter personer på sygedagpenge, revalidering, i ressourceforløb eller jobafklaring

138

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilagstabel 3.3

Ikke-beskæftigede uden handicap fordelt efter køn, alder,

herkomst og uddannelsesniveau, 2022. Vægtet procent og

gennemsnit.

Ikke-beskæftigede uden handicap

Køn

Mænd

Kvinder

I alt

Alder

16-29 år

30-39 år

40-49 år

50-64 år

I alt

Gennemsnit

Herkomst

Dansk

Indvandrer eller efterkommer

I alt

Uddannelsesniveau

Grundskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

41,0

21,3

15,7

21,9

100,O

362.793

1.249

83,0

17,0

100,0

50,9

15,1

9,5

24,5

100,0

34,8

49,3

50,7

100

139

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilag 4 Tabeller til kapitel 5

Bilagstabel 4.1

Beskæftigede

fordelt efter, om de har kvalifikationer til mere

krævende opgaver. Særskilt efter, om de har et handicap eller

ej, og om handicappet er større eller mindre. 2022. Vægtet

procent.

Større

handicap*

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

17,2

24,0

10,5

37,5

10,8

100,0

115.221

385

Mindre

handicap*

22,7

38,6

10,5

16,7

11,4

100,0

370.183

1.095

Handicap

i alt*

21,4

35,2

10,5

21,7

11,3

100,0

485.404

1.480

Intet

handicap*

28,2

43,8

7,5

10,5

10,0

100,0

2.032.804

5.594

Anm.: Opgørelsen er baseret på følgende spørgsmål: ”Mener du, at du har kvalifikationerne til at klare mere krævende opgaver

end dem, du skal udføre i dit nuværende job?”

Note:

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

140

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilagstabel 4.2

Beskæftigede

fordelt efter, om de har brug for mere

uddannelse eller oplæring. Særskilt efter, om de har et handicap

eller ej, og om handicappet er større eller mindre. 2022. Vægtet

procent.

Større handicap*

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

2,3

9,3

14,3

68,0

6,1

100,0

115.221

385

Mindre handicap

2,6

15,4

19,1

58,5

4,5

100,0

370.183

1.095

Handicap i alt*

2,5

13,9

17,9

60,7

4,9

100,0

485.404

1.480

Intet handicap

3,3

17,4

17,6

56,7

4,9

100,0

2.032.804

5.594

Anm.: Opgørelsen er baseret på følgende spørgsmål: ”Mener du, at du har behov for mere uddannelse eller oplæring for at

klare dine nuværende opgaver?”

Note:

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

141

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilagstabel 4.3

Beskæftigede

fordelt efter personkarakteristika. Særskilt

efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er

større eller mindre. 2022. Vægtet procent.

Større

handicap

Køn

Mænd

Kvinder

I alt

Alder

16-29 år

30-39 år

40-49 år

50-64 år

I alt

Partner

Har ej partner

Har partner

I alt

Børn

Har ej hjemmeboende børn

Har hjemmeboende børn

I alt

Herkomst

Etnisk dansker

Indvandrer

Efterkommer

I alt

Uddannelsesniveau

Grundskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Kort videregående uddannelse

89,4

9,1

1,4

100,0

26,1

9,6

34,5

3,5

53,4

46,6

100,0

32,1

67,9

100,0

44,2

55,8

100,0

11,5

15,3

25,7

47,5

100,0

Mindre

handicap

46,3

53,7

100,0

14,1

18,0

22,3

45,5

100,0

Handicap

i alt

45,8

54,2

100,0

13,5

17,4

23,2

46,0

100,0

Intet

handicap

54,4

45,6

100,0

18,7

24,8

24,5

32,0

100,0

32,6

67,4

100,0

57,6

42,4

100,0

94,5

4,7

0,8

100,0

19,9

8,3

34,5

6,4

32,5

67,5

100,0

56,6

43,4

100,0

93,3

5,7

1,0

100,0

21,4

8,6

34,5

5,7

30,4

69,6

100,0

51,0

49,0

100,0

88,2

10,4

1,4

100,0

15,4

8,6

30,9

6,2

142

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Større

handicap

Mellemlang videregående uddan-

nelse

Lang videregående uddannelse

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

Mindre

handicap

Handicap

i alt

Intet

handicap

21,2

5,1

100,0

115.221

385

19,8

11,0

100,0

369.811

1.094

20,2

9,6

100,0

485.032

1.479

20,8

18,1

100,0

2.032.230

5.592

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

143

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilagstabel 4.4

Lineær regression: sammenhæng mellem sandsynligheden for

at være overuddannet og personkarakteristika. Beskæftigede

2022. Koefficienter (standardfejl).

(1)

(2)

***

0,126

(0,023)

***

0,051

(0,012)

0,020

(0,009)

***

Større handicap

0,119

(0,023)

Mindre handicap

0,047

(0,013)

Kvinde

16-29 år

0,040

(0,016)

30-39 år

0,018

(0,013)

50-64 år

0,013

(0,012)

Har en partner

-0,040

(0,011)

***

Hjemmeboende børn

-0,021

(0,011)

Indvandrer

0,045

(0,017)

***

Efterkommer

0,038

(0,051)

Gymnasial uddannelse

0,067

(0,019)

***

Erhvervsfaglig uddannelse

0,050

(0,013)

***

Videregående uddannelse

0,061

(0,013)

***

Konstant

0,115

(0,005)

***

0,074

(0,016)

7.071

0,021

***

Uvægtet antal

7.074

0,007

Anm,: Referenceperson: person uden handicap, mand, 40-49 år, ingen partner, ingen hjemmeboende børn, dansk herkomst og

grundskoleuddannelse. *p<0,10; **p<0,05; ***p<0,01.

Note:

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

144

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilagstabel 4,5

Lineær regression: sammenhæng mellem sandsynligheden for

at være overkvalificeret (har kvalifikationer til mere krævende

opgaver) og personkarakteristika. Beskæftigede

, 2022.

Koefficienter (standardfejl).

(1)

(2)

***

-0,265

(0,029)

***

-0,081

(0,017)

-0,093

(0,012)

***

Større handicap

-0,308

(0,029)

Mindre handicap

-0,108

(0,017)

Kvinde

16-29 år

0,072

(0,022)

***

30-39 år

0,030

(0,018)

50-64 år

-0,053

(0,017)

***

Har en partner

-0,010

(0,015)

Hjemmeboende børn

0,023

(0,015)

Indvandrer

-0,059

(0,022)

***

Efterkommer

0,037

(0,048)

Gymnasial uddannelse

0,152

(0,026)

***

Erhvervsfaglig uddannelse

0,111

(0,021)

***

Videregående uddannelse

0,157

(0,021)

***

Konstant

0,721

(0,007)

***

0,643

(0,025)

7.071

0,057

***

Uvægtet antal

7.074

0,024

Anm.: Referenceperson: person uden handicap, mand, 40-49 år, ingen partner, ingen hjemmeboende børn, dansk herkomst og

grundskoleuddannelse. *p<0,10; **p<0,05; ***p<0,01.

Note:

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

145

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilagstabel 4,6

Lineær regression: sammenhæng mellem sandsynligheden for

at være underkvalificeret (har brug for mere uddannelse eller

oplæring for at klare sine nuværende opgaver) og forskellige

karakteristika. Beskæftigede

. 2022. Koefficienter

(standardfejl).

(1)

(2)

***

-0,073

(0,019)

-0,015

(0,014)

0,034

(0,011)

***

Større handicap

-0,091

(0,019)

Mindre handicap

-0,028

(0,014)

Kvinde

16-29 år

0,033

(0,020)

30-39 år

0,034

(0,017)

50-64 år

-0,030

(0,014)

Har en partner

-0,003

(0,013)

Hjemmeboende børn

0,017

(0,013)

Indvandrer

0,043

(0,022)

Efterkommer

-0,056

(0,045)

Gymnasial uddannelse

0,040

(0,022)

Erhvervsfaglig uddannelse

0,032

(0,017)

Videregående uddannelse

0,081

(0,017)

***

Konstant

0,207

(0,006)

***

0,126

(0,021)

7.071

0,019

***

Uvægtet antal

7.074

0,003

Anm.: Referenceperson: person uden handicap, mand, 40-49 år, ingen partner, ingen hjemmeboende børn, dansk herkomst og

grundskoleuddannelse. *p<0,10; **p<0,05; ***p<0,01.

Note:

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

146

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilagstabel 4.7

Beskæftigede

fordelt efter personkarakteristika. Særskilt efter

jobtype, og om de har et handicap eller ej. 2022. Vægtet

procent.

Handicap, i alt

Fleksjob

Køn

Mænd

Kvinder

I alt

Alder

16-29 år

30-39 år

40-49 år

50 -64 år

I alt

Partner

Ej partner

Partner

I alt

Børn

Ej hjemmeboende børn

Hjemmeboende børn

I alt

Herkomst

Etnisk dansker

Indvandrer eller efterkommer

I alt

Uddannelsesniveau

Grundskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

34,3

65,7

100

60,1

39,9

100,0

93,0

7,0

100,0

35,7

7,5

36,2

3,1

13,8

31,6

68,4

100

55,3

44,7

100,0

93,5

6,5

100,0

18,3

9,0

33,4

6,3

21,9

34,8

65,2

100,0

5,2

11,8

29,9

53,0

100,0

Ordinært job

48,5

51,5

100,0

15,5

18,4

21,9

44,1

100,0

Intet handicap

Ordinært job

54,4

45,6

100,0

18,7

24,8

24,5

32,0

100,0

30,4

69,6

100

51,0

49,0

100,0

88,2

11,8

100,0

15,4

8,6

30,9

6,2

20,8

147

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Handicap, i alt

Fleksjob

Lang videregående uddannelse

I alt

Opregnet antal

Uvægtet antal

Note:

Intet handicap

Ordinært job

18,1

100,0

2.032.804

5.594

Ordinært job

11,1

100,0

375.880

1.083

3,6

100,0

89.664

336

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

148

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilagstabel 4,8

Lineær regression: sammenhæng mellem sandsynligheden for,

at beskæftigede

gerne vil deltage i efter- og videreuddannelse i

løbet af de næste 12 måneder, og personkarakteristika. 2022.

Koefficienter (standardfejl).

(1)

(2)

***

-0,130

(0,028)

0,003

(0,018)

-0,038

(0,013)

***

Større handicap

-0,166

(0,028)

Mindre handicap

-0,016

(0,018)

Kvinde

16-29 år

-0,073

(0,024)

***

30-39 år

0,010

(0,020)

50-64 år

-0,088

(0,018)

***

Har en partner

-0,001

(0,016)

Hjemmeboende børn

0,050

(0,016)

***

Indvandrer

-0,118

(0,025)

***

Efterkommer

-0,057

(0,061)

Gymnasial uddannelse

0,118

(0,029)

***

Erhvervsfaglig uddannelse

0,052

(0,022)

Videregående uddannelse

0,170

(0,022)

***

Konstant

0,493

(0,007)

***

0,437

(0,027)

7.071

0,044

***

Uvægtet antal personer

7.074

0,005

Anm.: Referenceperson: person uden handicap, mand, 40-49 år, ingen partner, ingen hjemmeboende børn, dansk herkomst og

grundskoleuddannelse. *p<0,10; **p<0,05; ***p<0,01.

Note:

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

149

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022

Bilagstabel 4,9

Lineær regression: sammenhæng mellem sandsynligheden for

at beskæftigede

har deltaget i efter- og videreuddannelse

inden for de 5 seneste år og personkarakteristika, 2022.

Koefficienter (standardfejl).

(1)

(2)

***

-0,120

(0,028)

-0,015

(0,018)

-0,019

(0,013)

***

Større handicap

-0,154

(0,027)

Mindre handicap

-0,029

(0,018)

Kvinde

16-29 år

0,008

(0,024)

30-39 år

0,010

(0,020)

50-64 år

-0,024

(0,018)

Har en partner

0,001

(0,016)

Hjemmeboende børn

0,010

(0,016)

Indvandrer

-0,098

(0,023)

***

Efterkommer

-0,126

(0,057)

Gymnasial uddannelse

0,070

(0,027)

***

Erhvervsfaglig uddannelse

0,068

(0,021)

***

Videregående uddannelse

0,204

(0,020)

***

Konstant

0,422

(0,007)

***

0,322

(0,025)

7.071

0,036

***

Uvægtet antal

7.074

0,004

Anm.: Referenceperson: person uden handicap, mand, 40-49 år, ingen partner, ingen hjemmeboende børn, dansk herkomst og

grundskoleuddannelse. *p<0,10; **p<0,05; ***p<0,01.

Note:

Beskæftigede inkluderer her ikke personer, der opfatter deres hovedaktivitet i referenceugen som værende stude-

rende.

150

BEU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 7: Ny rapport om handicap og beskæftigelse for 2022