Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om svensk undersøgelse af luftmålinger om krom-
6 på svenske virksomheder
19. december 2023
J.nr.
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Til orientering vedlægger jeg en ny videnskabelig artikel om eksponering for
krom-6 blandt medarbejdere på svenske virksomheder, der er udgivet af svenske
forskere med forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
som medforfattere.
Undersøgelsen omfatter 113 medarbejdere på 14 virksomheder inden for bran-
cherne ’fremstilling og forarbejdning af metalprodukter’, ’stålproduktion’ og ’hård-
forkromning’.
Der er også foretaget undersøgelser af 72 ansatte på virksomheder
uden krom-6 eksponering.
Undersøgelsen viser bl.a., at:
•
Den gennemsnitlige luftkoncentration af krom-6 i indåndingszonen hos medar-
bejdere var 0,15
μg/m
3
, hvilket er lavere end både den danske og svenske græn-
seværdi.
•
Luftkoncentrationen af krom-6 i indåndingszonen hos medarbejdere på virk-
somheder med krom-6 eksponering var for 22 ud af 113 luftmålinger (19 pct.)
højere end den danske grænseværdi på 1 µg/m
3
.
•
8 ud af 113 (7 pct.) luftmålinger var højere end den svenske grænseværdi på 5
μg/m
3.
•
Medarbejdere i stålproduktion havde de højeste eksponeringsniveauer, men for
alle tre brancher var de højeste 5 pct. af målingerne over den danske grænse-
værdi.
Undersøgelsen viser, at medarbejdere, som arbejdede i lokaler uden tilstrækkelig
lokal ventilation, var udsat for højere krom-6 koncentrationer i indåndingszonen og
havde højere niveauer af krom i urin og krom-6 i blodceller sammenlignet med
medarbejdere, som arbejdede i lokaler med tilstrækkelig ventilation. Tilstrækkelig
ventilation er i artiklen defineret som ventilationsforhold, der ikke nødvendiggjorde
brug af personlige værnemidler.