Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2023 - 4584
9. oktober 2023
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg orienterer hermed om status for implementering af to lovændringer, der lemper
reglerne om indtægtsregulering i social pension. Ændringerne udspringer af aftalen
af 21. januar 2022 om en ny reformpakke for dansk økonomi, herunder aftale om
Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked.
Det drejer sig for det første om afskaffelse af indtægtsregulering i folke-, senior- og
førtidspension som følge af en ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt, der er
vedtaget i juni 2022 og trådte i kraft den 1. januar 2023.
For det andet drejer det sig om afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pen-
sionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, der
blev vedtaget i juni 2023. Denne ændring vil, som tidligere oplyst ifm. lovbehand-
lingen, få tilbagevirkende kraft, således, at folkepensionisterne vil få glæde af de
ændrede regler, når deres pension for 2023 bliver efterreguleret i 2024.
Som led i implementeringen har Udbetaling Danmark, der administrerer pensions-
udbetalingerne, udviklet en manuel, midlertidig selvbetjeningsløsning i 2023. Sam-
tidig er udviklingen af en endelig og fuld digitaliseret løsning pågået med henblik
på, at systemtilpasningerne kunne stå klar pr. 1. januar 2024. I forbindelse med
denne implementering står det nu klart, at de endelige systemtilpasninger må ud-
skydes et år.
Udskydelsen skyldes primært, at det ikke, som forudsat, har vist sig muligt automa-
tisk at udstille alle de forskellige indkomsttyper via Skatteforvaltningens systemer,
hvorfra Udbetaling Danmark primært modtager oplysninger om indkomstforhold.
Udskydelsen af den endelige og fuldt digitale løsning har ikke betydning for bor-
gernes rettigheder. Udbetaling Danmark har oplyst, at den midlertidige, manuelle
selvbetjeningsløsning videreføres til 2024 og udvides til også at omfatte alle folke-
pensionister.
Den manuelle selvbetjeningsløsning indebærer, at en gruppe pensionister med visse
særlige indkomsttyper, vil blive kontaktet af Udbetaling Danmark med henblik på,
at de via en selvbetjeningsløsning bidrager aktivt med oplysninger om deres ind-
komstforhold. Det bemærkes, at lønindkomst, som de fleste pensionister vil sup-
plere deres pension med, ikke er berørt af den manuelle midlertidige løsning. Fol-
kepensionisterne vil således som planlagt og i modsætning til 2023 opleve at få